Indhold Dorte Damm skriver om bogen
6
Forord 8 Sådan bruges arbejdsbogen
10
Hvem er jeg?
17
Hvad er ADHD?
29
Hvordan er min ADHD egentlig?
37
Hvad kan jeg gøre ved min ADHD?
51
Venner 75 Mit temperament Lige til sidst ...
89 102
Litteratur 106 Tak for hjælpen
108
Om forfatterne
109
Register 110
Forord
Dette pædagogiske selvforståelsesmateriale er udsprunget af et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Rudersdal Kommune og Børne- og Ungepsykiatrien i Hillerød. Projektet fokuserede på, om medicinforbruget hos børn med ADHD kunne nedbringes gennem en øget specialpædagogisk indsats. Undervejs i projektet så vi et behov for en fælles forståelse og et fælles sprog for de udfordringer, som børn med ADHD har. Både i forhold til at tale med det enkelte barn om ADHD’en og i forhold til at bibringe de voksne en forståelse af den. Derfor udarbejdede vi en prototype, som en testgruppe af lærere, pædagoger, sygeplejersker og psykologer afprøvede på børn med ADHD og lignende symptomer, der alle var inkluderet i normalklasser. De børn og voksne, der arbejdede med materialet, havde stort udbytte af det. Under den efterfølgende redigeringsproces har materialet endnu en gang været afprøvet af flere professionelle og børn og er blevet tilrettet yderligere. Materialet henvender sig til professionelle, der arbejder med cirka 8-13-årige med ADHD eller lignende symptomer. Vi ser barnet som en vigtig aktør i sin selvforståelsesproces, hvilket bygger på empowerment-ideerne om, at barnet kan udvikle egen handlekraft og overkomme sine vanskeligheder. Denne proces sker ikke af sig selv, men udvikles i et tæt samspil med en betydningsfuld voksen, som hjælper barnet med at rykke et skridt videre i sin udviklingsproces. Vi finder, at Lev Vygotskijs Zonen for nærmeste udvikling er en stærk forklaringsmodel. Barnets stemme er vigtig, og vi voksne glemmer ofte at inddrage børn med særlige behov. Mig og min ADHD-materialet skal tjene til at få barnet selv mere i spil, men skal altid indgå i samspil med en multimodal intervention om barnet – herunder forældrene, skolen og nærmiljøet. I de senere år har debatten om ADHD særligt rettet sig mod tre temaer. Det første tema er om diagnosen er valid, og om der overdiagnosticeres. En af debattørerne er psykolog Svend Brinkmann. Der har været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD, fra cirka 1.000 i 2001 til cirka 8.000 i 2011. Det afstedkom, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab fik udarbejdet et referenceprogram for ADHD i Danmark og siden kliniske retningslinjer. Senest er der kommet Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for ADHD fra Sundhedsstyrelsen, og forhåbentlig får Danmark inden for de kommende år et mere retvisende niveau for antallet af børn, der får en ADHD-diagnose. Det er vores holdning, at et barn skal have en ADHD-diagnose, hvis barnet og dets omgivelser lider under tilstanden i en sådan grad, at det er funktionshæmmende. Samtidig er det vigtigt, at den kommunale sektor har udtømt deres
8
MIG OG MIN ADHD // Vejledning
handlemuligheder før en henvisning til diagnostisk udredning i sygehussektoren. Udredningen bør følge de anbefalinger, der beskrives i NKR for børn og unge med ADHD. Det andet tema er medicinering af børn og unge med ADHD. Medicinering er ikke et emne, vi har behandlet, da vores hovedfokus er at bidrage til feltet med pædagogisk materiale. Medicinering er ikke altid nødvendig, men den kan være det. Men medicinering kan ikke stå alene. Det er vores holdning, at medicinering kan være et godt supplement, hvis den øvrige psykosociale intervention om barnet ikke er tilstrækkelig. Her er der ligeledes kommet klare NKR og supplerende vejledning fra Sundhedsstyrelsen for, hvornår medicinsk behandling er nødvendig og hvordan. Det tredje og sidste tema er inklusion af elever med ADHD i folkeskolen. Der er blandede holdninger til dette politiske tiltag, som har forøget antallet af elever med ADHD i folkeskolens normalklasser. Det er vores holdning, at inklusion af elever med ADHD kan være godt for eleven, hvis der er de tilstrækkelige vidensmæssige og støttende ressourcer til rådighed for klassen. Hvis der ikke er de nødvendige ressourcer, kan det få negative konsekvenser både for eleven, klassen og lærerne, hvilket ikke er til gavn for nogen. Dette materiale er et skridt på vejen til, at en eventuel inklusion kan blive bedre for alle. Vi håber materialet kan berige dig og de børn, du hjælper med at håndtere deres ADHD. God arbejdslyst! Martin A. Bredstrup, psykolog Lisbeth Elmgaard Jensen, psykiatrisk sygeplejekonsulent
FORORD // Vejledning
9
1
Sådan bruges arbejdsbogen
I det følgende kan du læse om, hvordan du og barnet arbejder med arbejdsbogen. Det er vigtigt, at du læser hele denne generelle vejledning igennem, før du indleder et forløb med et barn, for det er her, at du får viden om og beskrivelse af arbejdsprocessen. Undervejs i bogen vil du finde specifik vejledning til de enkelte opgaver. Prøv at være anerkendende, inspirerende, processtyrende, motiverende, legende, inddragende og kreativ. Lav om og lav nyt. Det er vigtigt, at barnet selv er skabende og kommer med ideer, så det får ejerskab til metoderne og til arbejdsbogen. Brug barnets egne ord, og lad barnet vælge de billeder/tegninger, som giver mening for det. Vi bruger for eksempel konsekvent ADHD-betegnelsen og lader denne betegnelse inkludere ADD. Men hvis barnet bruger et andet ord for ADHD/ADD, det kan være ’uro i kroppen’, så skal du lade den betegnelse erstatte ADHD/ADD, når du taler med barnet undervejs. Brug i det hele taget de evner, barnet har, når der arbejdes med arbejdsbogen. Det vil være godt at lave den i en stil, som barnet kan lide. Hvis barnet har gode evner på en computer, så kan det lave sine sider i dokumenter med billeder og tekst. Andre børn kan måske lide at tegne i stedet for – eller noget helt tredje. Men vær opmærksom på, at computeren ikke stjæler fokus fra den proces, I har sammen, når I laver arbejdsbogen. Barnet skal have tid og rum til at dele sine tanker og følelser med dig. Børn med lavt selvværd kan have svært ved at se sine egne kvaliteter, og her kan du spørge dem, hvad andre mener, de er gode til eller godt kan lide hos dem. Andre med lavt selvværd kan hurtigt komme til at sige, at det er deres ADHD, der er skyld i deres handlinger, så de kan ikke gøre for noget som helst. Det er vigtigt at tale om, at barnet efterhånden, jo ældre det bliver, skal lære at tage ansvar for sig selv, inklusive ADHD’en.
Hvem kan bruge arbejdsbogen? Bogen kan bruges på skoler, i SFO’er, på specialskoler, på behandlingssteder og inden for børne-ungepsykiatrien. Den voksne vil typisk være en lærer eller pædagog med kendskab til ADHD og den dertilhørende pædagogik, en ressourceperson, som arbejder med børn med særlige behov, fagfolk i PPR eller andre med lignende forudsætninger og erfaringer. Det er vigtigt at sætte tid af indimellem, så de primære lærere og pædagoger får kendskab til de erfaringer, der høstes undervejs i forløbet. En god model har vist sig at være at lade barnet selv fortælle sin primære lærer eller pædagog om, hvad det har lært af arbejdet med arbejdsbogen. Arbejdsbogen kan
10
MIG OG MIN ADHD // Vejledning
scannes ind og deles på en digital platform. For eksempel Meebook, så kollegaerne kan få kendskab til, hvad der hjælper barnet i forhold til indlæring og sociale kompetencer. For nogle vil det være bedst, at den kan ses på iPad/tablet, andre har det bedst med den fysiske arbejdsbog.
Før du går i gang … Inden I begynder på arbejdsbogen, skal du have mundtligt samtykke fra forældrene. Barnet skal være cirka 8-13 år, normaltbegavet og enten have ADHD-diagnosen eller lignende vanskeligheder. Man kan fint lave arbejdsbogen med en kvik syvårig, der er motiveret. Første gang du skal arbejde med arbejdsbogen, vælg da et barn, som, du tænker, er villig til at gå ind i det, og som det vil lykkes at lave arbejdsbogen sammen med. Senere kan du prøve det med lidt mere udfordrede børn. Børn, der er lettere mentalt retarderede, bør være fra 11 år og opefter, mens børn med autisme muligvis vil få større udbytte af at lave en selvforståelsesbog om at have autisme, for eksempel Jeg er noget helt særligt eller Aktøren.
Sælg projektet … Det er vigtigt at kunne sælge arbejdsbogen til barnet, så det finder motivationen til at lave arbejdsbogen, for eksempel kan du sige til barnet: ”Det er vigtigt for mig som voksen at lære dig bedre at kende.” ”Du får mulighed for at lære dig selv bedre at kende og få nogle nye redskaber og ideer.” ”Du er så heldig, at du har fået lov til sammen med mig at lave din egen arbejdsbog, som både handler om dig og om din ADHD, så du lærer den bedre at kende.” I det følgende er der et forslag til, hvordan du kan tale med barnet om at gå i gang med at lave arbejdsbogen. Brug dine egne ord frem for at læse det op: Du ved nok allerede, at du har ADHD. Måske kalder du det noget andet, og det er helt fint. Denne arbejdsbog har vi lavet, for at du kan lære din ADHD bedre at kende. ADHD er nemlig lige så forskellig, som børn er forskellige. Nogle børn er meget urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, nogle afbryder ofte eller har svært ved at komme i gang med opgaverne i skolen. Nogle børn har ikke hyperaktivitet og impulsivitet og er mere stille, uopmærksomme og dagdrømmende. Nogle kalder dette for ADD. Det er derfor meget forskelligt, hvordan ADHD viser sig. Her i arbejdsbogen er der mange forskellige opgaver, som du kan lave sammen med den voksne, så du kan lære lige præcis din ADHD at kende. Ud over at du lærer ADHD’en at kende, håber vi også, at du får nogle gode ideer til, hvordan du kan tæmme din ADHD, og hvad du kan gøre, hvis ADHD’en driller. I behøver ikke at lave hele arbejdsbogen med det samme, men kan tage den frem indimellem, når der er behov for at lære mere.
SÅDAN BRUGES ARBEJDSBOGEN // Vejledning
11
Det vil være en god idé at gemme arbejdsbogen og vise den til nye lærere eller pædagoger, så de ved, hvordan de kan hjælpe dig bedst. Det kan nemlig være forskelligt, hvad der hjælper dig, og hvad der hjælper andre med ADHD. Du kan ikke gøre for, at du har ADHD – men du kan gøre noget ved det.
Bogens opbygning Bogen er opbygget, så man begynder med at beskrive hele barnets personlighed (kapitel 1), inden man går videre med ADHD’en. Rationalet er her, at barnet ikke er sin ADHD, men først og fremmest er et barn/en ung som alle mulige andre – derfor titlen Mig og min ADHD. Senere i arbejdsbogen arbejdes mere generelt med, hvad ADHD er, og hvilke særlige kvaliteter, der er ved ADHD, og hvilke udfordringer ADHD’en giver barnet. Opgaverne i kapitlet Hvordan er min ADHD egentlig? kan tages i en anden rækkefølge, end indholdsfortegnelsen anviser. Vigtigst er dog, at man husker at få de positive kvaliteter frem ved ADHD og ikke kun det, der er svært. Tingene er ikke rent sort/hvide, farvenuancerne skal også frem. Således handler de tre første kapitler om selvforståelse. I kapitlet Hvad kan jeg gøre ved min ADHD? arbejdes med handlemuligheder inden for de tre kernesymptomer i ADHD: uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Der arbejdes kun med de kernesymptomer, det enkelte barn har. De to sidste kapitler omhandler venner og temperament/vrede. Det er afledte problemer, som ADHD’en kan give for mange af børnene. Så de laves kun, hvis du skønner, at det er relevant. Det er ikke meningen, at man skal lave alle opgaver med hvert barn. Du skal for hver opgave vurdere, om den egner sig til netop det barn, som du arbejder med. Nogle opgaver vil være for barnlige, andre vil være for svære. Det er ligeledes i orden at tilrette opgaverne, så de passer til det enkelte barns udviklingsniveau.
BAGGRUNDSBOKSE I vejledningsbogen er der indsat bokse. De beskriver ekstra viden om ADHD. Det er godt at læse for dem, der ikke har så meget kendskab til ADHD, mens de mere erfarne enten kan springe boksene over eller opfriske deres viden.
Afsnittene med inspiration er til de voksne, der savner et par ekstra ideer og pædagogiske metoder, som de kan bruge sammen med barnet.
12
MIG OG MIN ADHD // Vejledning
På bøgernes hjemmeside (se side 4) findes nogle af opgaverne digitalt, så du har mulighed for at printe dem ud. Ligeledes findes der også andre materialer derinde, som vi henviser til i vejledningen.
TAG NOTER Hav en blok papir, hvor du noterer, hvad barnet siger. Du kan også kommentere, hvad du ser i hverdagen, men husk altid først at tage udgangspunkt i, hvad barnet siger. De eksempler, du refererer til fra hverdagen, skal doceres i passende mængder, så barnet kan nå at fordøje de nye informationer.
Den korte version I stedet for at lave hele arbejdsbogen kan man lave et kort forløb med de primære opgaver fra kapitel 1, 2 og 3. I de kapitler kan man yderligere springe opgaver over. Et forslag kunne være at lave opgaverne: 3-5, 10, 12-15, 17-21, 23 og 26. Afhængigt af hvilke symptomer barnet har, vælges opgave 31 og 32 ved uopmærksomhed, opgave 34 og 35 ved impulsivitet og opgave 37 og 38 ved uro/hyperaktivitet. Gruppeforløb Hvis du har flere børn med ADHD, kan du overveje at lave nogle af de øvelser, der egner sig til fællessamtale, i gruppe. Børnene kan her få en oplevelse af, at de ikke er alene med deres udfordringer, og kan lære gode strategier af hinanden. Det er vigtigt, at gruppen ikke bliver for stor, maksimalt fire børn og en-to voksne, der er gode til at strukturere et sådant forløb. Får børnene ADHD-medicin, kan gruppen måske være større. Man kunne også lave en gruppe, hvor forældrene er inviteret med, således at hvert barn har en forælder med. Forældrene er her med til at støtte deres eget barn under en session, og barn og forælder får fælles viden om barnets ADHD. Forslag til gruppeopgaver: 2, 4, 5, 11-15, 17, 19-26, 31, 32, 34, 35, 37 og 38.
Møderne … Husk, forløbet er en erkendelsesproces for barnet og en metodeudvikling for dig. Det kan laves over 3-12 gange med alt fra et til tre kvarter per gang, afhængigt af hvad barnet kan klare, og hvad der er relevant. Inden I mødes Læs de øvelser igennem, du vil lave med barnet i dag. Ret i opgaven, så den passer til det konkrete barns personlighed og udviklingstrin. De yngre børn skal have mere
SÅDAN BRUGES ARBEJDSBOGEN // Vejledning
13
MIG OG MIN ADHD – hvordan er min ADHD, og hvad kan jeg gøre ved den? Vejledning Af Martin A. Bredstrup og Lisbeth Elmgaard Jensen 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-690-1 Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Peder Norup Illustrationer: Maria Engstrøm Grafisk tilrettelæggelse: Inge Rand Grafisk produktion: Balto, Litauen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C T: +45 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice