Heidi Honig Spring
M indre
grimt sprog?
– sprogarbejde i indskolingen og SFO
Frydenlund
Mindre grimt sprog? – sprogarbejde i indskolingen og SFO 1. udgave, 1. oplag, 2014 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-336-8 Forlagsredaktion: Heidi Fjelstrup Illustrationer: Lea Waldemar Korrektur: Peder Norup Omslagsdesign: Bogmager.dk Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
I ndhold Forord..........................................................................................................9 Bogens ærinde og opbygning........................................................12 Hvordan arbejder jeg med denne bog?.. ..................................... 23
Sprog
er mere end ord...................................................................... 26
Sprogets kontekst............................................................................. 26 Den traditionelle kommunikationsmodel, eksformation og autopoiese........................................................... 30 Sprogsneglen..................................................................................... 35 Hvad er Sprogsneglen?............................................................. 35 Hvordan bruges Sprogsneglen konkret?............................... 38 Krop og ansigt taler også. . .............................................................. 43 Måden ordene siges på (intonation). . ........................................... 47 Sms- og internetsprog . . .................................................................... 54 Bandeord. . .......................................................................................... 59
Hvad
mener jeg, og hvordan forstår du?............................ 68
Mig og mit sprog.. ............................................................................. 68 Modtagerhjørnet............................................................................... 75 Hvad mener jeg?.............................................................................. 80
Cases.......................................................................................................... 86 Vejledning til casene.. ...................................................................... 86 Case 1: Skovlen................................................................................ 90 Case 2: Hviskelegen........................................................................ 94 Case 3: Wii........................................................................................ 98 Case 4: Ordlegen. . .......................................................................... 102
Konfliktløsning: To
måder at tale på................................106
Pistolsprog.. ...................................................................................... 108 Mohammed og Birk bruger pistolsprog.. ............................. 109
5
Hvad er pistolsprog?. . ............................................................... 111 Hvad er dine oplevelser med pistolsprog?..........................113 Violsprog – ikke-voldelig kommunikation. . ............................... 117 Holger bruger violsprog.......................................................... 117 Hvad er violsprog?. . ..................................................................119 Er det pistolsprog eller violsprog?.. ............................................ 126 Hvordan måden, vi taler på, påvirker vores følelser............. 129 Grimt sprog og mobning.. ............................................................. 133
Konkurrence: Sådan taler og gør vi....................................143 Opsummering på arbejdet i klassen/SFO'en..................146 Hvad kan jeg huske, og hvad har jeg lært om grimt sprog?.. 146
Elevsider................................................................................................149 Elevside: Krop og ansigt taler også. . .......................................... 150 Elevside: Måden ordene siges på............................................... 153 Elevside: Mig og mit sprog.. ......................................................... 156 Elevside: Sejren over Mobbemonsteret. . ................................... 157 Elevside: Sprogsneglen................................................................. 158 Elevside: Bandeord. . ...................................................................... 164 Elevside: Sms- og internetsprog. . ................................................ 166 Elevside: De fire cases.................................................................. 168 Elevside: Pistolsprog. . .................................................................... 172 Elevside: Violsprog........................................................................ 173 Elevside: Hvad kan jeg huske, og hvad har jeg lært om grimt sprog?. . ...............................................................174
Kopiark.................................................................................................... 179 Pistol og viol . . .................................................................................. 180 Fem ansigter.................................................................................... 181 Faglig sparring..................................................................................182 Grimt sprog – tema til en forældreaften.................................. 182 Kollegialt samarbejde om grimt sprog. . ..................................... 186 Litteratur.............................................................................................190
6
Mindre grimt sprog?
»Din luder«, siger Bertram fra 1.A til sin lærer. »Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i at blive kaldt!«, svarer læreren og sender ham ud af klassen. Udenfor står Bertram og er ked af det. I frikvarteret – inden timen begyndte – hørte han nogle af de større elever sige 'luder' til hinanden, og de havde det så sjovt! Bertram ville også bare være sjov … Men nu står han alene uden for døren. Han forstår intet. Han forstår kun, at hans lærer er vred på ham, og han føler sig så forkert.
Forord Denne bog er en revision og viderebearbejdning af bogen Grimt sprog? – sprogarbejde i skolens mellemtrin og udskoling. Har du læst den første bog om grimt sprog, vil du derfor opleve, at teoriafsæt og flere opgaver går igen. Men du vil også opleve, at opgaverne i denne bog er tilpasset en yngre målgruppe – nemlig eleverne fra indskolingen og SFO – og der er kommet nye opgaver til, mens andre er gledet ud. Den første bog om grimt sprog – Grimt sprog? – sprog arbejde i skolens mellemtrin og udskoling – var et resultat af et langt forløb med enogtyve 5.-7.-klasser, som kulminerede i en fællesdag under overskriften: Bliv på egen banehalvdel – fokus på sprog og adfærd. Som AKT- og inklusionskonsulent i en kommune iværksatte jeg en konkurrence, der bestod i, at hver klasse skulle producere en effektfuld plakat, der med billeder, farver og ord gav et bud på, hvordan det ser ud og lyder, når vi taler ordentligt til og med hinanden, og hvordan vi kan være hinandens hjælpere. Forud for fællesdagen besøgte jeg mange af klasserne for at få en dialog med eleverne og deres lærere om, hvordan vi kan arbejde med sproget på en hensigtsmæssig måde, så konflikter, ked-af-det-hed, vrede og oplevelser af at blive misforstået minimeres. Besøgene resulterede i mange gode dialoger og refleksioner om, hvordan det på én og samme gang kan være både spændende og svært at forstå og bruge sproget. Efterfølgende fik jeg henvendelser fra såvel forældrebestyrelsesmedlemmer som lærere og pædagoger fra indskolingen og SFO om, hvorvidt øvelserne kunne laves i indskolingen.
Forord
9
De efterspurgte alle, at bogens opgaver blev tilpasset arbejdet med yngre børn, idet de voksne oplevede, at der også blandt de yngste kunne være 'et kreativt sprog', som én forælder udtrykte det. Og ved en rundspørge om 'kreativ sprogbrug' blandt elever fra 0.-3. klasse – på tværs af skoler – kom bl.a. følgende ord og vendinger frem, som de yngre børn bruger såvel inden for skolen og SFO’en som uden for:
fucking luder
FUCK din lort
jeg slår dig ihjel
spasser
FUCKING BØSSE
FEDE SVIN
jeg smadrer dig
SKAL JEG NAKKE DIG? PERKER
GRIMME ÆSEL
slik min røv
bøsserøv
kraftidiot kælling
ROLLING knep din mor
NF (nissefisse) muldyr
10
klam
PIS
ej, hvor er du barnlig
fatsvag
abe Tisse-Tarzan
homo
luk røven
bitch
LORT
taber
Mindre grimt sprog?
Mange gode erfaringer og input fra mellemtrin- og udskolingslærere og elever samt efterfølgende erfaringer med og input fra lærere, pædagoger og elever i indskolingen og SFO har inspireret til denne anden bog om grimt sprog målrettet de yngre børn. Det er håbet, at både lærere, pædagoger, elever – og sekundært forældre – får værktøjer til, hvordan de kan arbejde med elevernes sprog. For at understøtte elevernes læsning, forståelse og oplevelse af stoffet er der medtaget tegninger i bogen – f.eks. i situationer, hvor eleverne skal have hjælp til at (op)læse eller ligefrem have højtlæsning. I de situationer 'læser' eleverne med ved at kigge på tegningerne. I opgaver, hvor eleverne stilles spørgsmål, og hvor de skal analysere, fortolke og give svar på spørgsmålene, er der flere steder givet 'hjælpesvar'. Hjælpesvarene skal ikke betragtes som facit, og de må ikke erstatte en reel nysgerrighed over for elevernes refleksioner og svar. Hjælpesvarene er først og fremmest tænkt som inspiration til dialoger om spørgsmålene. Hvis eleverne svarer kortfattet, eller der (for) hurtigt og uden megen refleksion opnås konsensus om svar, kan læreren/pædagogen hjælpe dialogen og refleksionerne på vej med hjælpesvarene. Dette gøres ved at omformulere hjælpesvarene til åbne spørgsmål. Se mere i kapitelet Cases (side 86).
Forord
11
B ogens
ærinde og
opbygning Mange børn oplever at høre formaninger som 'tal ordentligt!' og 'tal pænt!' – både hjemme, i skolen og SFO’en. Og voksne har altid bekymret sig om sproget blandt børn og unge. Det er nærmest en naturlov, som et langt stykke hen ad vejen er udtryk for, at man nu selv tilhører de voksnes rækker: Man differentierer sig fra yngre generationer. En naturlig følge er at bekymre sig om, hvordan disse yngre generationer udvikler sig, hvis og når de taler med voldsomme verbale udtryk, der skurrer i de voksnes ører. Måske husker du selv, at du som barn og ung brugte ord og vendinger, der vakte bekymring blandt voksne – eller ligefrem provokerede? På avisen.dk kan man i en artikel fra 2007 (Ammundsen, 2007) læse, at 6 % af de klager, som DR modtager fra seere og lyttere, handler om sprogbrug. Ifølge DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup er 'fuck' det ord, der klages mest over. Netop med ordet fuck som eksempel er det nærliggende at tænke, at man kan indkredse, afgrænse og ligefrem definere, hvad det grænseoverskridende, voldsomme, nedladende og uhensigtsmæssige sprog er. For at forenkle begrebet vil jeg kalde det 'grimt sprog'. Sprogforsker Jens Normann Jørgensen omtaler unges sprog som den motor, der driver sprogets udvikling (Larsen, 2005a). De unge inddrager nye betydninger, laver nye ord, justerer udtalen 12
Mindre grimt sprog?
osv. Han fremfører endvidere, at det er en skrøne, at sproget er særligt råt i dag og refererer helt tilbage til oldtiden, hvor der er eksempler på, at yngre mennesker i deres sprogbrug forargede og provokerede de ældre generationer. Selv om forskningen og udtalelserne vedrører unge – og altså ikke indskolingsbørn – tyder praksiserfaringer dog på, at også skolens yngste benytter sig af ord og vendinger, der på mange måder matcher de ældre elevers sprog. Når indskolingselever selv fortæller om, hvilke ord de benytter, er der også et vist overlap. En almindelig søgning på nettet på 'grimt sprog' fører da også frem til en bunke artikler og referater fra både indskoling, SFO og sågar børnehave, hvor fællesnævneren er, at de voksne oplever, at sproget – såvel børnene imellem som i forhold til de voksne – er grimt og hårdt. Det hænder dog også, at eleverne selv – f.eks. i skolernes undervisningsmiljøundersøgelser eller trivselssamtaler i SFO’en – påpeger, at sproget fylder, bruges og opleves negativt. Både som nuværende AKT- og inklusionskonsulent og tidligere AKT-lærer har jeg været i kontakt med lærere og pædagoger, som omtaler elevernes sprog med en blanding af vrede, forargelse, afmagt og ængstelse. Hvad skal der blive af børnene, spørger de, og omtaler elevernes sprog som grimt, krænkende og grænseoverskridende. Og skolernes og SFO’ernes forsøg på at komme det grimme sprog til livs består i mange tilfælde af sanktionerende tiltag.
Bogens ærinde og opbygning
13
Eksempler på skolers tilgang til og håndtering af grimt sprog
•• ••
•• ••
Grimme gloser – af f.eks. pornografisk karakter – udløser en advarsel. Ved gentagelser får eleven klip i et elevklippekort med i alt 6 klip. Efter 6 klip ekskluderes eleven. I skolens handleplan står der: Vi kan ikke acceptere sprogbrug, der er krænkende, nedgørende eller vulgært. Vi informerer jer forældre, hvis vi oplever, jeres barn bruger krænkende, nedgørende eller vulgært sprog. I meget grove tilfælde forbeholder vi os ret til at henvende os til jer forældre om afhentning af jeres barn. I skolens handleplan sidestilles groft sprogbrug med voldelig adfærd. Konsekvensen er påtale eller bortvisning. Indførelse af fuck-fri zone, hvor ingen må anvende ordet fuck.
Eksempler på SFO’ers tilgang til og håndtering af grimt sprog
•• •• ••
14
I SFO’en må børnene kun lytte til børnemusik. Det er forbudt at lytte til rap og hiphop, der kan rumme fækale og sexistiske udtryk. I SFO’en udløser bandeord en streg ved barnets navn på en 'bandetavle', og der gives besked til forældrene. I SFO’en medfører gentagen brug af visse bandeord og skældsord, at barnet hjemsendes.
Mindre grimt sprog?
Bogen er et opgør mod, at lærere/pædagoger agerer højesteretsdommere med skråsikre forbudsregler og sanktioner i forhold til elevernes sprog. Det er bogens holdning, at forbud og straf er udtryk for en instrumentel og endimensionel tilgang til elevernes sprog. Lærerens/pædagogens opgave er i stedet at være konsulent og medoversætter af sproget og dets virkninger – f.eks. ved at påpege at en elevs sproglige vending har haft en negativ indflydelse på en anden elev. Endvidere bliver lærerens/pædagogens rolle at sørge for, at eleverne reflekterer over, hvorvidt ord – som normalt er acceptable i klassen, SFO’en og i elevernes indbyrdes relationer – kan vække anstød og ændre betydning i andre kontekster og andres påhør. Ligeledes kan læreren/pædagogen hjælpe med, at der spørges ind til det sagte og arbejdes hen imod, at eleverne selv spørger ind til hinandens ord og intentioner, hvor der ellers er potentiale for misforståelser og ked-af-det-hed.
Bogens ærinde og opbygning
15
Lærerens/pædagogens opgave er at være konsulent og medoversætter af sproget og dets virkninger
•• ••
Når du siger X, skal jeg så forstå det som …? Hvad mener du? Jeg har brug for, at du siger/forklarer noget mere …
»Sproget står ikke uden for verden og beskriver den, men bruges først og fremmest til at frembringe den. Det er gennem deltagelse i de samme sprogspil, at mennesker knyttes sammen og indgår i en social verden. Vores sprogspil og evner til at spille de forskellige spil er derfor af afgørende betydning for den verden, vi lever i«. Wittgenstein, i Hornstrup, 2005 Når sproget skaber virkeligheden, er sproget magtfuldt. Tænk bare på, hvilken forskellig virkning og betydning det har, hvis vi omtaler en elev som urolig og fræk i modsætning til livlig og med kritisk sans. To forskellige virkeligheder skabes. En konsekvens er, at vi skal bruge sproget med omtanke. Samtidig er det en påmindelse om, at sproget skal forstås i sin kontekst frem for kontekstuafhængigt.
16
Mindre grimt sprog?
Ud fra et aktørperspektiv (hvad er intentionen, og hvad vil opnås?) anlægger bogen et mestrings- og færdighedsperspektiv og fokuserer på, hvordan eleven fremadrettet lærer at forebygge, løse og kommunikere i konflikter – og hvordan undervisningen og lærerens tilgang til sproget kan understøtte den proces. Bogens opgaver lægger op til en nysgerrig og dialogisk tilgang, hvor eleverne bliver aktører, og hvor deres 'stemmer' inddrages. De subjektliggøres frem for at være objekter for latent fordømmelse og konklusioner om deres sprog.
Sammen med læreren/pædagogen udforsker eleverne deres eget sprog
•• •• •• ••
Hvad Hvad Hvad Hvad
siger vi i 2.B? siger vi i SFO’en? betyder det, når vi siger …? skal vi overveje, inden vi siger …?
Eleverne bliver således inddraget i 'retten og magten til at definere'. Denne medbestemmelse kan være motiverende for eleverne.
Bogens ærinde og opbygning
17
Man kan sige, at bogen kvalificerer, udforsker og udfolder det såkaldt grimme sprog – og ytringer som 'tal ordentligt!' – så det i højere grad bliver et spørgsmål om, hvordan vi kan tale ordentligt. I praksis gør bogen dette ved at føre eleverne igennem opgaver og øvelser, som søger at kvalificere dem til at bruge sproget bevidst og hensigtsmæssigt. På den måde arbejdes med elevernes alsidige udvikling: de sociale kompetencer (f.eks. empati og kompetencer udi at skabe og vedligeholde sociale kontakter) og analyse- og fortolkningsevnerne. Metaforisk udtrykt er håbet, at eleverne – og deres lærere/ pædagoger – bliver bedre til at stikke en finger i jorden og tage bestik af situationen. F.eks. ved – i stedet for forbud og straf – at sige: Hvad betyder 'fuck' for dig? Synes du, at det er rart, hvis jeg siger 'fuck' til dig? En naturlig følge af arbejdet med sproget er en øget gensidig forståelse for hinanden – både for det, der er ens, og det, der er fælles for os. Samtidig bidrager forståelsen for hinandens forskelligheder og grænser til øget trivsel samt inkluderende tænkning og praksis. Opmærksomheden på – og arbejdet med – sproget er en kontinuerlig proces. Selv om vi arbejder bevidst med sproget, er det ingen garanti for, at vi ikke havner i situationer, hvor andre tager anstød, bliver vrede eller kede af det. Men vi kan gøre vores bedste for at undgå det. Særligt intentionen med det sagte er vigtig. Sproget er ikke uskyldigt, men kan definere relationer – hvem der er inde eller ude af fællesskabet, hvem der har hvilken position m.v. Sproget kan samtidig være konfliktskabende og -optrappende samt bidrage til eksklusion af modtageren af ordene. Men eksklusion truer også afsenderen, hvis han ikke forstår at tale og handle anderledes hensigtsmæssigt. Som Wittgensteinci18
Mindre grimt sprog?
tatet (se side 16) siger, er vores evne til at spille de forskellige (sprog)spil afgørende. Med andre ord: Den elev, der har svært ved at afkode konteksten, og hvilket sprog og adfærd den 'koder' for, er i risiko for at ryge ud på et sidespor og blive ekskluderet i de sociale (sam)spil i skolen/SFO’en. Når Bertram siger 'din luder' til sin lærer uden helt at forstå, hvilken betydning ordene kan have, og hvad de konnoterer, risikerer han at blive betragtet som fræk og respektløs i forhold til regler og konventioner. Elever, der i mangel af et sprogligt register for f.eks. vrede og frustration siger 'jeg slår dig ihjel', er ligeledes et eksempel. Disse elever skal have udbygget deres sprog (for følelsestilstande) og sprogforståelse, og de skal have redskaber til et følelsesafstemt, konfliktforebyggende og konfliktnedtrappende sprog. Børnekulturforsker Flemming Mouritzen (Peters, 2003) har under et feltarbejde i SFO’er bemærket, at de fysiske rammer ofte er utåleligt små og elendige, og at børnene især inden døre kæmper om pladsen. I forsøget på at tilkæmpe sig rum kan sproget blive hårdt. På trods af at Flemming Mouritzens bemærkning vedrører det fysiske rum, kan man være fræk og spørge, om det grimme sprog måske også forekommer, når der mangler psykisk rum? Med spørgsmålet refereres til angstprægede og ikke-udviklende (lærings)miljøer. I så fald kan det grimme sprog være et signal til omverdenen: Se mig, vær sammen med mig, hold af mig! Sprogforskere fremfører, at børn og unge til hver en tid har deres helt særlige sprog. Som før nævnt (se side 12) mener Jens Normann Jørgensen, at de unges sprog er den motor, der driver sprogets udvikling (Larsen, 2005a). At det er de unge,
Bogens ærinde og opbygning
19
der inddrager nye betydninger, laver nye ord, justerer udtalen og ændrer grammatikken. Derfor vil de unges sprog være en del af det danske hverdagssprog, når de unge bliver ældre. Det vil sige, at hver generation har deres eget sprog, og at der utvivlsomt vil være ord og udtryk, som ældre generationer vil opleve som grimme og anstødelige, hvorimod yngre børn – indskolingselever – i højere grad kan tænkes at eksperimentere med og adoptere de ældre elevers sprog. En undersøgelse af Katrine Peitersen (Peitersen, 2010) viser, at unge er gode til at tilpasse deres ordvalg efter, om de er i skole eller f.eks. møder vennernes forældre. Man kan have en antagelse om, at tilsvarende i et vist omfang også ville gælde yngre elever. Men skolernes og SFO'ernes store fokus på 'grimt' sprog kan tyde på, at mødet mellem generationer og sproget i relationer ikke er uden problemer. Når en elev kontinuerligt bruger et sprog, som læreren/pædagogen oplever som grimt og grænseoverskridende, kan brugen af sproget som nævnt omhandle manglende dialog om, erfaring med og træning i kontekstbestemt brug – en mulig forklaring der særligt er værd at overveje, når det gælder skolens yngste elever og SFO-børn. Den elev, der alene får et 'tal ordentligt!' eller blot sanktioneres, møder ikke dialogen og konkretiseringen og får dermed ikke anvisninger og alternativer – og mangler 'oversættelsen' af beskeden 'tal ordentligt!'. Eleven risikerer dermed at stå i lignende situation inden længe.
20
Mindre grimt sprog?