Naar aere er paa spil uddrag by Frydenlund

Susanne Willaume Fabricius

Når ære er på spil – en metodebog om æresrelaterede konflikter i Danmark

Frydenlund

Når ære er på spil 1. udgave, 1. oplag, 2018 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-831-8 Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: JM InfoTech, Indien Omslagslayout: Vibe Skytte Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien

Bogen er udgivet med økonomisk støtte fra OAK FOUNDATION DENMARK

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

INDHOLD

Forord af Rushy Rashid Højbjerg

Forfatterens forord

ÆRE – HVAD ER ÆRE?

Hvad er et æreskodeks?

Når æren er alt

Hvorfor er æreskodekset opstået?

Hvorfor stadig et æresbegreb?

En minoritet i majoriteten

ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER

Definitioner og begreber

Hvad er en æresrelateret konflikt?

Hvorfor opstår æresrelaterede konflikter?

Meget er på spil

SOCIAL KONTROL, VOLD OG TVANG

Social kontrol/negativ social kontrol

Æresrelateret vold

Tvangsægteskaber 70 Genopdragelsesrejser 75 FGM (female genital mutilation) – kvindelig kønslemlæstelse

Indhold 5

SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING Seksualitet og ære

88 88

Mødom 103 Seksuelle overgreb

110

Homoseksualitet 112 Køn og ligestilling

117

COPINGSTRATEGIER

120

Strategierne 120 Dobbeltliv 122 Konsekvenser 123 FAMILIEN OG SAMFUNDET

127

Kollektivistisk livssyn og patriarkalsk struktur

127

Roller og forventninger

130

Drenge og piger i krydsfeltet

131

Forældre og børn

133

Krydsfeltet mellem kulturer

134

Autoritetstro og pleasing

136

Udfordringer af krydsfeltet

136

METODEDEL Afdækning af risikoniveau

138 139

Anbringelser 144 Tolkning i æresrelaterede konflikter

153

Samtaleteknik og interkulturelle kompetencer

156

Empowerment 166 Kulturel følsomhed – berøringsangst

168

Ambivalens 170

6 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

REDSKABER

172

Kulturagrammet 173 Fokuscirklen 177 Netværkskortet 178 Bekymringsbarometret 179 Konfliktaksen 181 Udrejseblanket 183 TEGN OG REAKTIONER

184

SUPERVISION

187

LOVGIVNING OG KONVENTIONER

189

ÆRESDRABENE

191

Fadime Sahindal

192

Ghazala Khan

195

Banaz Mahmod

199

LITTERATUR

203

TAK

208

Indhold 7

SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING

MENS DE FLESTE UNGE i det danske samfund får lov til at opdage glæden ved deres spirende seksualitet som en spændende og naturlig del af ungdoms- og voksenlivet, er virkeligheden for en del unge danske kvinder en helt anden. For dem er deres seksualitet en forkert, smertefuld og angstprovokerende hemmelighed, de bærer rundt på. En hemmelighed der giver dårlig samvittighed, og som fylder dem med skam og følelser af værdiløshed. Jeg har gennem årene rådgivet mange unge kvinder, der i ærens navn har mistet retten til selv at bestemme over noget af det mest intense, livet byder på – kærligheden og seksualiteten. De bliver nægtet retten til at bestemme over deres eget liv og deres egen krop. Det er voksne mennesker, der bliver frataget autonomi, privatliv og bestemmelse over, hvem de vil dele deres privatliv med, for at opretholde familiens og netværkets ideal om en ren kvinde, en pæn pige – familiens blomst og ære. Man må konstatere, at idealet om den rene kvinde stadig lever i bedste velgående. Idealet lever også blandt mange unge og er med til at hindre dem i at leve et frit liv, hvor de ejer deres egen krop.

SEKSUALITET OG ÆRE Størstedelen af de æresrelaterede konflikter drejer sig om den kvindelige seksualitet. Det er den, der enten giver eller fratager ære. Har familien ærbare døtre, er familien respekteret, har social anseelse, og en mand af ære har krav på respekt. Er døtrene ikke ærbare, og er skammen blevet offentlig, falder 88 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

familiens anseelse og respekt, de risikerer, at der bliver sladret om dem, og at de bliver fravalgt i forhold til deres sociale liv i deres miljø. De er ikke længere en familie af ære. Med andre ord hviler familiens ære på kvindens skuldre (Wikan, 2003). Det er ikke på samme måde tilfældet for mændene, og derfor vil det primært være den kvindelige seksualitet, der behandles i dette kapitel. I familier, der opererer med et æreskodeks, kan man sammenligne mødommen med en vare, der skal beskyttes for ikke at falde i værdi. Det er pigernes ærbarhed, der i høj grad er med til at afgøre familiens anseelse og position og de unges udvalg af ægteskabskandidater. Går der rygter om, at en ung kvinde ikke længere er jomfru, falder hendes og hendes søskendes værdi på ægteskabsmarkedet. Der vil være mulige ægtefæller og deres familier, der fravælger en ung kvinde på grund af rygterne om, at hun ikke længere er jomfru. Problematikken med kvinders ærbarhed er velkendt i verdenshistorien og har altid været en trussel mod mænds ære. Man kan med sikkerhed vide, hvem moren er, men manden kan ikke på samme måde vide, at det barn, kvinden føder, er hans. Ærbarheden har haft betydning for at sikre de rette børn i arvefølgen og som en sikkerhed for, at moren var en kvinde med de rette værdier. Den kvindelige ærbarhed har været med til at sikre familiens overlevelse og avancering både socialt og økonomisk, og den blev dermed et familieanliggende (Mørck, 1998). Familiens æresbegreb med den kvindelige seksualitet som omdrejningspunkt har rod i patriarkalske og kollektivistiske værdier og normer. De findes i mange samfund i store dele af verden og trives især godt i lande, der ikke har oplevet samme indgribende individualiseringsproces og kvindebevægelse som den vestlige verden i de seneste 100 år. Der har i den vestlige verden været en stærk kvindebevægelse, der kæmpede for ligestilling og mod en patriarkalsk kvindeopfattelse. Det skal ses i en større sammenhæng, hvor en samtidig omfattende industrialisering var nødvendig for den indgribende forandring hen imod en større individualisering. Individualisme og individuelle friheder forudsætter som oftest en samfundsstruktur, hvor staten giver individet beskyttelse, blandt andet via retssystemet, det politiske system, ytringsfrihed, gennem sundhedsvæsenet og gennem uddannelsessystemet. Når den samfundsstruktur ikke er til stede, er SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 89

individet i højere grad afhængigt af familien, og der bliver en gensidig afhængighed mellem individ og gruppe (Schlytter, 2016). Kultur, traditioner og religion og samspillet mellem dem er komplekst. Religioner har regler for social adfærd og derfor også regler for seksualitet, men det er ikke ensbetydende med, at religion er årsag til æresrelaterede konflikter. Traditioner er grundlaget for kultur, og videreudvikling af kultur bygger på videreførelse af traditioner. Traditioner er således en videreførelse af adfærd fra en generation til den næste. Kultur og traditioner bliver ofte fejlagtigt italesat eller opfattet som en statisk størrelse, der ikke kan ændres. Når kultur, traditioner og religion er blandet sammen i et sæt leveregler, kan det være udfordrende at gøre op med en tankegang, der for eksempel i forhold til seksualitet sætter kulturen/traditionerne før mennesket. Min praksiserfaring i forbindelse med rådgivning om æresrelaterede konflikter er, at religion ikke nødvendigvis har nogen signifikant betydning i familierne. Det er muligt, at den ene forælder dyrker sin religion dedikeret, men det har i højere grad været familiens mere traditionelle syn på æresbegrebets betydning, der har været det udslagsgivende for konflikten om æren. Altså mere knyttet til kultur og traditioner end religion. Derfor er det relevant i rådgivningen både at afdække, hvordan eventuel religiøsitet dyrkes, og hvorvidt familiens tankesæt er mere traditionelt. Fælles for rigtig mange af konflikterne er, at de i bund og grund handler om seksualitet og om, hvordan familien forsøger at kontrollere individets seksualitet for at sikre familiens ære og ansigt udadtil. Familiens ære hviler på kvindens skuldre, og det er fuldstændig afgørende for familiens status og ansigt udadtil, at familiens piger eller kvinder fremstår ærbare. Det betyder, at både familie og netværk har stor interesse i kvindens ærbarhed. Hendes seksualitet er ikke hendes egen, men et familieanliggende. ”As women from minority backgrounds we are not the owners of our own bodies.” Deeyah Khan. FORSKELLIGE REGLER FOR HVERT KØN

Seksualitet er tabubelagt i familier med et tankesæt, der er præget af patriarkalske normer. Det er noget, der for kvinden udelukkende hører til i ægteskabet, og indtil da skal hun forblive jomfru. I mange familier er det ikke til 90 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

diskussion og begrundes i religion, kultur, traditioner og, når alt kommer til alt, en blanding af lidt af hvert. De samme krav gælder oftest ikke for mænd. I de fleste familier gælder andre regler for mænd, som i mange tilfælde kan have kærester på lige fod med deres etnisk danske venner. Når det kommer til ægteskab, kan de dog opleve samme form for krav i forhold til ægtefællens etnicitet og/eller religion. Begge køn kan erfare samme pres for at vælge den, i forældrenes øjne, rette ægtefælle. Men i de fleste tilfælde har mændene en helt anden frihed til at bevæge sig i samfundet, til at studere, hvor de vil, og de kan også flytte hjemmefra, hvilket for de fleste unge kvinder ikke er en mulighed. Mænd bliver ikke på samme måde kontrolleret i forhold til deres seksualitet. Medmindre seksualiteten afviger fra den heteroseksuelle, for så er det en helt anden sag. Der findes i disse familier en meget klar og tydelig forskel mellem den mandlige og kvindelige seksualitet. Den forskel kommer allerede til udtryk meget tidligt i børneopdragelsen. Roller og forventninger er forskellige. Drengene har en højere placering i hierarkiet, hvilket vil sige at deres stemme tæller mere i familien, og generelt har de ikke samme pres i forhold til at kunne udleve deres seksualitet. Det betyder, at de rent socialt kan bevæge sig mere frit. Til gengæld er der generelt forventninger til begge køn i forhold til at vogte familiens ære. Det vil for mænd sige at kontrollere søstre i forhold til, om de efterlever familiens kodeks for, hvordan en god pige forventes at opføre sig. Lykkes det ikke, kan drengen blive afstraffet, fordi han ikke har levet op til sit ansvar. Forventningerne til den ‘gode søn’ er, udo ver at have styr på at pigerne overholder familiens æreskodeks, at tage en god uddannelse og gifte sig med den ‘rette’ – den af forældrene accepterede – pige (Schlytter, 2016). Pigerne forventes at være ‘gode piger’, det vil sige beskedne, ærbare, flittige, men hendes stemme tæller ikke i samme grad som brødrenes. Der er klare grænser for, hvad pigerne kan engagere sig i uden for hjemmet, og grænserne ridses op i takt med pigens pubertet. Det betyder, at pigerne begrænses i aktiviteter uden for hjemmet, og hvor der kan være risiko for samvær med drenge/mænd. Dette kan være mere eller mindre udtalt og mere eller mindre begrænsende. For nogle unge piger/kvinder betyder det, at de overvåges 24 timer i døgnet. De må ikke have andre aktiviteter end skole/uddannelse, de skal gå direkte hjem, de bliver konstant kontrolleret, i forhold til hvem de er sammen med, hvad de laver og hvor de er. SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 91

Der er eksempler på, at døren til deres værelse ikke må være lukket eller simpelthen bliver taget af. Fritidsarbejde kan blive et problem, såfremt der kan være risiko for, at pigen kommer i kontakt med det modsatte køn, mobiltelefonen tjekkes, og de skal stå til regnskab for alle, de har kontakt med, redegøre for relationen og bliver ofte mistænkeliggjort i forhold til relationen. Der er restriktioner på brug af computeren, og det bliver kontrolleret, hvilke sider på internettet den unge har været inde på. I skolen er der også overvågning, hvor medlemmer af familie og netværk konstant holder øje med og rapporterer til familien, hvad den unge laver og med hvem. Ved lægebesøg risikerer den unge kvinde, at der også er familie med. Det kan også være meget svært at tale med fagpersoner på henholdsvis uddannelsessted, forvaltning og lignende, uden at familien finder ud af det eller tiltvinger sig adgang under forskellige påskud, eller at den unge bliver forhørt om, hvad hun har sagt, når hun kommer hjem. AT VÆRE ANDERLEDES END DE ANDRE

Det kan være meget udfordrende for en ung at vokse op med ét værdisæt i familien i forhold til seksualitet og et helt andet i samfundet. At leve i et samfund, hvor førægteskabelig sex og kæresteri er det almindelige, og samtidig leve i en familie, hvor det så absolut ikke er det rigtige. At skulle håndtere at leve med to så forskellige værdisæt, når det kommer til så afgørende et område som seksualitet, er ikke uproblematisk. Det kan give en oplevelse af at være anderledes, at skille sig ud fra sine etnisk danske veninder, som man er tæt på. Det kan betyde veninderelationer, hvor man ikke kan være helt åben og fortrolig, fordi man adskiller sig, og fordi de unge minoritetsetniske kvinder forventer, at de ikke bliver forstået. De fleste unge etnisk danske kvinder lever efter et andet værdisæt, hvor det for dem er naturligt at have kærester og at udforske den spirende seksualitet. Det kan for den minoritetsetniske unge give en ensomhedsfølelse i samværet med etnisk danske veninder. Og den genkendelighed og spejling, der er så vigtig for især helt unge, kan være svær at finde eller bliver fragmenteret. Fragmenteret fordi de unge bevæger sig i begge værdisæt og finder elementer at spejle sig i begge steder, men de skal selv forsøge at få fragmenterne stykket sammen til et samlet billede. 92 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

Nogle unge tager helt afstand fra et værdisæt og identificerer sig fuldt ud med det andet værdisæt. Andre forsøger at kombinere de to værdisæt og at spejle sig der, hvor det giver mening. Men det kan give udfordringer i forhold til en samlet identitetsopfattelse. De unge kvinder står over for nogle udfordringer, i forhold til hvilket værdisæt, de skal vælge, og hvilke konsekvenser det får. Skuffer man sine forældre ved at leve efter det mere vestlige værdisæt i forhold til kærester og seksualitet. Hvilke konsekvenser får det i familien? Kan det overhovedet lade sig gøre, og kan man samtidig være en del af familien? Og hvad sker der, hvis det ikke kan lade sig gøre, og kan man leve med den udstødelse af familien, som kan være konsekvensen? Hvordan kan man forene det at være en god datter, at gøre sine forældre stolte og samtidig ønske at dyrke sin seksualitet? (Mørck, 1998). Det er store, alvorlige og ensomme overvejelser, som en del unge danske kvinder er nødt til at gøre sig i nogle meget unge år. DET ÆRBARE KVINDEIDEAL

Min praksiserfaring har vist mig mange eksempler på, at fordi man har en hemmelig kæreste og førægteskabelig sex, er det ikke ensbetydende med, at man føler, at det er i orden, normalt eller naturligt. Det kan tværtimod føre til selvbebrejdelser. Det er heller ikke ensbetydende med, at man føler, at man har ret til selv at bestemme, når man er fyldt 18 år. Mange unge kvinder føler sig egoistiske, hvis de forsøger at følge egne behov og ikke ønsker at leve med familiens kontrol eller styring. Selv hos unge, der sætter hårdt mod hårdt eller er så desperate, at de ikke ser andre udveje end at tage væk fra familien for at insistere på at leve livet, som de selv definerer det, at leve livet tro mod den, de er, kan skyldfølelsen og følelsen af at være egoistisk fylde meget. Ofte vil de hellere ofre deres egen lykke end at gøre deres familie ked af det. Mange unge er ikke i stand til at forholde sig kritisk til det renhedskrav, der stilles til dem. I andre tilfælde er de simpelthen for pressede eller har for travlt med at overleve til at forholde sig kritisk over for noget som helst. Inden for æresrelaterede konflikter skal kvindelig seksualitet fortolkes meget bredt. Den handler ikke udelukkende om mødommen. I mange familier favner den kvindelige seksualitet alle mulige aspekter af en kvindes liv, SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 93

som både forskning og feltarbejde fra antropologer og sociologer som Wikan og Schlytter peger på. For eksempel at blive set visse steder uden opsyn. Det er nemlig ikke passende adfærd for en ung og ærbar kvinde. Hun skal være beskeden i sin adfærd og fremtoning. Hun må ikke tiltrække sig opmærksomhed, hun skal være diskret og under familiens opsyn (Mørck, 1998). Masser af unge kvinder har gennem årene fortalt mig om disse forventninger til korrekt adfærd, naturligvis med forbehold for de forskelle der nu vil være i forskellige familier. Der skal ikke kunne sættes tvivl ved hendes dyd, og hvis hun er for frembrusende og fri over for det modsatte køn, så kunne det antyde noget i forhold til dydigheden. Hun skal derfor begrænses i sit sociale liv for at hindre, at hun har for mange aktiviteter og sociale kontakter uden for hjemmet, hvor der kunne opstå rygter om hende. I visse familier vil det heller ikke være accepteret, at hun er hjemme hos veninder, overnatter andre steder end derhjemme eller deltager i aktiviteter med jævnaldrende. Jeg kender til mange eksempler, hvor den unge pige ikke længere må have et fritidsjob i for eksempel et supermarked, hvor hun vil være for meget i kontakt med det modsatte køn. Det kan give anledning til rygter i netværket om hendes dyd, og hun kan derfor opleve, at fritidsjobbet pludselig bliver opsagt. Det kan være en nabo eller en fra netværket, der har ladet en bemærkning falde til hendes far, som så reagerer ved at fjerne hende fra situationen. Sport og motion betragtes ligeledes af nogle familier som upassende adfærd for en ung kvinde. Nogle familier frygter desuden, at kvindens mødom vil ødelægges af visse former for sport. Det kan være forbudt for hende at plukke øjenbryn, at bruge makeup eller selv at vælge sit tøj og undertøj. For mange unge er det fuldstændig udelukket at flytte hjemmefra før ægteskabet. En kvinde vil dermed være væk fra familiens opsyn og beskyttelse, og der kan opstå tvivl om hendes dyd. Heller ikke et studie langt fra hjemmet kan retfærdiggøre en flytning til egen lejlighed. Familien kan ikke acceptere, at kvinden skal bo selvstændigt og alene i en lejlighed uden familiens opsyn, da det vil give anledning til sladder. Når det af og til kan lade sig gøre for den unge at flytte i egen bolig, er det ofte sådan, at familien forventer, at lejligheden ligger så tæt på dem, at de til enhver tid kan få adgang til den. At rejse og opdage verden med en veninde eller at læse i udlandet vil i mange familier slet ikke kunne komme på tale 94 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

Mange kvinder skal bede om familiens tilladelse til de mindste ting – og de store beslutninger i deres liv har de ofte slet ikke kontrol over. Problemet for disse forældre og deres døtre er, at det nærmest er umuligt at lave en forhandling, når det handler om kærester og førægteskabelig sex. Det betyder, at det er et emne, man som fagperson skal tage meget alvorligt, og hvor man skal træde varsomt. Det er et af de områder, som kan rumme stor fare for den unge – selvfølgelig afhængigt af hvilken familie det er, men det er nødvendigt med en grundig risikovurdering (se side 139) for at kunne afdække dette. Det er oftest også i forbindelse med kærester og førægteskabelig sex, at de mest alvorlige konflikter mellem den unge og familien opstår. Det er her, begge parter har mest på spil. Det sker også, at det i denne sammenhæng er første gang, den unge oplever sine forældre ubøjelige. Ved tidligere konflikter har de kunnet forhandle lidt, parterne har begge bøjet sig lidt, man har fiflet lidt her og der, og der er fundet en løsning. Men når det kommer til seksualiteten, er der ikke samme forhandlingsvilje, og der bliver sat hårdt mod hårdt. Seksualiteten eller ærbarheden får dermed vidtrækkende konsekvenser for kvinders muligheder og bevægelsesfrihed. Begrebet spænder meget vidt og gennemsyrer for nogle kvinder mange aspekter af deres liv. ”Alt for mange synes fortsat, at kvinder skal være ’good girls’. Vores revolution må være, at ingen har ejerskab over vores kroppe, at vi bestemmer vores fremtid og sætter vores egne mål,” Deeyah Khan, norsk-pakistansk menneskerettighedsforkæmper. ÆRBARHED SOM DEL AF IDENTITETEN

En kvindes seksualitet eller ærbarhed bliver let et dominerende element af hendes identitet og ofte også af hendes selvforståelse. Den kommer til at definere hendes opfattelse af, hvorvidt hun er et godt eller dårligt menneske. Som udgangspunkt deles kvinder i miljøer, hvor der er strenge jomfruidealer, op i gode og dårlige kvinder, alt efter om de har haft sex. Det er beskrevet af Anja Bredal (2016) og noget, jeg tydeligt genkender fra min egen praksis. Kvinderne, der er seksuelt aktive, befinder sig i en meget sårbar og udsat situation, fordi deres familie netop ikke kan acceptere, at de er seksuelt aktive. Da familiens ære har så stor betydning og afhænger af kvindens ærbarhed, og fordi kvindens seksualitet omfatter så mange aspekter af hendes liv, bliver SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 95

seksualiteten/ærbarheden en uforholdsmæssig stor del af kvindens identitet. Hun bliver opdraget med, at hendes værdi som menneske og god datter/ søster/fremtidig ægtefælle ligger i hendes renhed. Dermed bliver hendes ærbarhed central for hende. Når kvinden ikke er i stand til at efterleve kravet om renhed, kan det skabe udfordringer for hende. At værdien som menneske er centreret om og knyttet op på renhed, kan medføre vanskeligheder for den enkelte kvinde. Jeg har rådgivet mange unge kvinder, som følte sig værdiløse, fordi de havde et førægteskabeligt seksualliv. Kvindens øvrige kompetencer og ressourcer blegnede, og følelsen af værdiløshed overtrumfede alt andet. Når pigen kommer i puberteten eller endda tidligere, begynder seksualiteten at begrænse hende. Den kommer til at skabe en ramme for hendes handlinger, liv og fremtid. Hun oplever, at hendes frihed bliver begrænset på forskellige måder, og ærbarheden kommer til at fylde mere og mere i hendes liv. Hendes tanker om sig selv er ofte styret af, hvorvidt hun er en ærbar kvinde eller skammen over ikke at være det. Det sker, selv om hun på samme tid gør oprør mod de faste normer i forhold til for eksempel kæresteri. Hvis hun forsøger at udfordre renhedskravet, får hun at vide, at ”sådan er det bare, det er sådan det altid har været. Det er sådan det er i vores kultur, tradition, religion.” Det er min erfaring, at kvinder kan reproducere normer og fastholde sig selv og andre kvinder med fortællinger og sladder, hvilket betyder, at kvindenetværket kan være med til at vedligeholde kvindeundertrykkende strukturer og magtforhold. DE SVÆRE KOMPROMISER

Kun få familier ser ikke fornuften i uddannelse, men er udelukkende interesserede i at få deres datter gift. De allerfleste familier uanset herkomst, religion eller kultur ønsker, at deres døtre får en god uddannelse eller et job, før de skal giftes. Men også her er det en udfordring at få lov af familien til at deltage i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Også at få frihed til at bestemme over egen krop og seksualitet er udelukket. Jeg har i min egen praksis mange gange mødt disse holdninger hos både unge og deres familier. Når det kommer til emner relateret til selvbestemmelse over egen krop og seksualitet, bliver det svært. I mæglingssammenhæng har 96 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

jeg mødt mange familier, som har været lydhøre over for deres datters ønsker og også været positive over for at imødekomme en del af ønskerne, men de har også tydeligt markeret, at når det kom til datterens ærbarhed i forskellige sammenhænge, så var grænserne trukket klart op. De kunne ikke gå med til handlinger, der kunne så tvivl om ærbarheden. Anderledes er det for mændene, medmindre det omhandler en seksualitet, der afviger fra den heteroseksuelle. Nogle kompromiser kan i visse tilfælde laves med forældrene, men den sidste og mest intime del af selvbestemmelse og autonomi for deres døtre, det går simpelthen for langt. Muligheden for at indgå kompromiser er naturligvis forskellig fra familie til familie. Mange af de unge, jeg gennem årene har rådgivet, har ønsket mere selvstændighed, at bo for sig selv, selv at bestemme, hvilken uddannelse de skulle have, og hvem de skulle giftes med. I nogle familier har det været muligt at indgå kompromiser, og de unge har kunnet opnå dele af det, som de har ønsket. Det er sket enten via den unges egen forhandling med familien, eller den unge og familien har indgået i et mæglingsforløb, som blev iværksat, når konflikten har været for fastlåst. Når man skal samarbejde med en familie om at finde kompromiser, er det vigtigt at afklare, hvad der for den enkelte familie er vigtigt, og hvor deres grænser går i forhold til deres værdier. Hvad vil de for eksempel acceptere, i forhold til hvilke aktiviteter uden for hjemmet den unge må deltage i, hvor og hvad den unge skal studere, om den unge kvinde må have mandlige venner, og hvordan det må foregå, grad af selvstændighed – altså hvad må den unge selv tage stilling til, og hvad skal familien være med til at bestemme. Der kan laves kompromiser om valg af uddannelse og måske noget mere selvstændighed, men seksualiteten – den er ofte ikke til diskussion. Og så alligevel – jeg har haft mæglingsforløb, hvor mæglingen drejede sig om at formidle til forældrene, at deres datter var lesbisk. Jeg har i den sammenhæng mødt forældre, som i den grad gjorde en indsats for at arbejde med deres egne værdier og normer for at kunne acceptere deres datter som den, hun var. Jeg har den største respekt for disse forældre, som begyndte med at fortælle mig, hvor svært det var for dem. At de på nuværende tidspunkt ikke kunne tale mere om det, ikke kunne acceptere det, og at de havde brug for tid til at reflektere. De fortalte også, at deres datter ikke risikerede repressalier fra dem, men at det var meget svært. Forældrene reflekterede og efter flere møder accepterede de deres datters seksualitet. Der var ingen tvivl om, at det SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 97

stadig ikke var problemfrit, men det var forældre, som havde reflekteret over, at det allervigtigste var kærligheden til deres datter, og så måtte de få det til at fungere. At indgå i processer, hvor der skal findes kompromiser, kan være en svær øvelse. De unges rettigheder skal tilgodeses, og samtidig skal der udvises respekt for forældrenes kulturelle værdier. Og der skal være et mål om at bevare relationen mellem den unge og forældrene – hvis det ønskes af begge parter. Det kan være en både svær og en lang proces. Parterne skal finde ud af, hvor deres grænser går. Det er afgørende for at få lavet et langtidsholdbart kompromis og ikke bare noget, der skal accepteres for at komme væk fra en svær situation, hvor fremmede er blevet indblandet i familiens interne anliggender. At man tager en god uddannelse med gode karakterer, kan i visse tilfælde være et godt udgangspunkt for en forhandling i forhold til mere frihed og aktiviteter ude af huset. At få lov til at se en ‘kæreste’ kan i nogle tilfælde forhandles, hvis de to er seriøse og forventer at skulle giftes, ellers ikke. Det er dog meget individuelt. Alle familier er forskellige, og man må være nysgerrig og respektfuld i forhold til hver families værdier og grænser for at kunne arbejde med at finde kompromiser. DET BEDSTE FOR MIT BARN

I nogle familier lever den forestilling, at kvindens uafhængighed har alvorlige konsekvenser for både den unge kvinde og familien. Der findes forestillinger og fordomme, og man har måske set og hørt eksempler fra andre familier, hvor forældrene har ladet datteren flytte hjemmefra med en kæreste, og så er hun blevet forladt af denne kæreste. Den slags historier kan være med til at legalisere kontrollen af kvinden, fordi det af familien accepteres, at manden går videre til en anden kvinde. For kvinden (og dermed familien) har det en helt anden betydning – hun kan ikke gøre, hvad hun vil, og finde en ny partner. Årsagen er ikke, at forældrene ikke holder af deres børn eller ikke ønsker dem det bedste. Det drejer sig mere om, at de har en anden definition af, hvad der er det bedste. Forældrene er af den faste overbevisning, at de per definition ved bedst for deres børn. Det ligger indbygget i det aldershierarki, som de unge er opdraget med. Når forældrene kontrollerer den unge, er det med et ønske om at beskytte – både de unge og familiens ry og rygte. 98 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

Mange mødre har gennem mit arbejde fortalt mig, at de er nødt til at beskytte deres døtre, fordi de unge piger er følelsesstyrede, er de ikke selv i stand til at træffe de rette valg og dermed beskytte sig godt nok. Og at de valg, de unge kvinder træffer på den baggrund, vil de fortryde senere i livet. Men resultatet er, at de dermed kan sætte deres døtre, der vokser op i det danske samfund, i en meget vanskelig klemme. Fordi netop det at kunne træffe egne beslutninger er en vigtig kompetence i samfundet. Når jeg møder forældrene, oplever jeg, at der er masser af bevægelse i forældregruppen. Værdier tages op til overvejelse, traditioner ændres og moderniseres, og man reviderer det snærende æresbegreb. Men når det kommer til ærbarhed og seksualitet, så bliver det svært. Der er vi inde ved selve kernen af æresbegrebet. Meget kan man have ændret på, mange værdier er blevet blandet med mere vestlige værdier, men seksualiteten er nok sidste og sværeste bastion. Her gør det ondt, og der argumenteres med både religion, kultur og traditioner. Argumenterne ”sådan er det bare i vores kultur” og ”sådan gør vi i vores kultur” høres ofte. Man må have forståelse for den værdirejse, mange forældre har været på, og for at der er et stykke vej endnu. Værdier er dybtliggende i mennesker og ændres i forskellige tempi for forskellige mennesker. Når man er en del af en minoritet, kan det være en udfordring at ændre på værdierne. Man befinder sig en i sårbar position over for majoritetens værdier, og blandt andet derfor kan der være en tendens til at holde fast i de kendte værdier. Samtidig er det vigtigt i arbejdet med æresrelaterede konflikter at være opmærksom på, at en del forældre ikke føler sig frie til at træffe deres egne beslutninger, fordi de føler sig afhængige og pressede af både den nære, den udvidede familie og de minoritetsetniske miljøer. KVINDERNE REPRODUCERER SELV VÆRDIER SOM ÆRBARHED

Idealet om den rene kvinde lever i bedste velgående blandt mange unge. Der er markante kønsforskelle og omfattende social kontrol, som de unge selv er med til at vedligeholde og reproducere. Begrænsningen i selvstændighed og bevægelsesfrihed påvirker de unge, og især normer knyttet til jomfruidealet er udslagsgivende for omfanget af den sociale kontrol (Als Research, 2011). Als beskriver i rapporten, hvordan de unge kvinder på næsten alle de undersøgte områder er mere kontrollerede end de unge mænd. SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 99

Det beskrives, hvorledes mange af de unge selv deler holdninger, der understøtter social kontrol. Og at der foregår omfattende social kontrol af de unge, når det kommer til kærester, ægtefælle og seksuelle relationer. Da familiens ære er afhængig af de unge kvinders seksuelle adfærd, har familiens øvrige medlemmer et stærkt incitament til at forhindre, at de unge kvinder overskrider forbuddet mod sex før ægteskab, eller at der blot opstår situationer, som kan give anledning til rygter herom. Da det har betydning i forhold til det enkelte individs status og muligheder inden for de minoritetsetniske miljøer, har mange en interesse i at meddele denne adfærd tilbage til familiens overhoved. Kvindelige familiemedlemmer kan derfor også håndhæve og videreføre idealer om ærbarhed. Dermed kan man sige, at de patriarkalske normer videreføres af både mænd og kvinder – og ikke som sådan er kønsspecifikke (Bredal, 2017). Det er en arv, der hindrer nogle af de unge kvinder i at udleve deres fulde potentiale og udnytte alle de kompetencer de har – og dermed kompetencer som både de og samfundet går glip af. Det er ikke kun forældrene eller den øvrige familie, der fastholder de unge i idealbilledet af den ærbare kvinde. Det er lige så meget andre unge i form af søskende, fætre og kusiner, venner, veninder og klassekammerater, der holder hinanden fast via social kontrol, sladder og afpresning. Det er ikke sjældent, at jeg har siddet med en ung kvinde, der grædende har fortalt, at den søster eller kusine, som hun gennem hele sit liv har været 100 % fortrolig med, har forrådt hende. Det kan have forskellige årsager af mere eller mindre forståelig karakter, men svigtet opleves voldsomt. Dette gør sig gældende på tværs af sociale og uddannelsesmæssige skel. Jeg har mødt mange kvinder, som var velreflekterede, begavede og veluddannede med lange universitetsuddannelser, men som blev styret og kontrolleret af deres familie. De har ikke adgang til egne personlige dokumenter, og hvis de spørger efter dem, bliver det betragtet med stor skepsis og mistro. De afleverer deres indtægt til familien og redegør for deres færden – som familien naturligvis har både en mening om og indflydelse på. Ofte forholder de unge kvinder sig ikke kritisk til, om det er o.k., og i hvilket omfang at de som voksne kvinder i 20’erne i den grad skal redegøre for deres liv og færden. Det er bare sådan, det er. Et sted at begynde som fagperson kan være ved at sætte nogle refleksioner i gang om de forhold som den unge lever under. Nogle af de unge kvinder vil være helt overvældet af, at de er vant til, at andre definerer alle deres behov, og 100 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

har derfor mistet troen på at kunne ændre på forholdene. De er ude af stand til at forestille sig, at de kan tage magt over dele af deres liv, som fuldstændig ligger i andres hænder. Det kan være værdifuldt at arbejde med empowerment med de unge. Naturligvis afstemt i forhold til, hvad der er muligt i den enkelte familie, uden at den unge bliver udsat for voldsomme repressalier – forsøge at give den unge redskaber til at få magt over dele af eget liv. Det kan have stor betydning for en ung, som ellers oplever, at det udelukkende er andre, der har kontrol og magt over den unges liv. At få en følelse af, at der er dele, den unge selv har magt over, kan opleves meget befriende. Man kan som fagperson sammen med den unge kigge på, hvilke områder den unge har indflydelse på (eller kan få det) og områder, som den unge ikke har indflydelse på. Også det kan være med til at skabe en følelse af en form for kontrol over i hvert fald dele af sit liv. Familier er meget forskellige, og derfor må indsatsen også tilpasses familiens reaktionsmønster, når de bliver udfordret på normerne. At begynde i det små og skubbe lidt til områder, der ikke er så afgørende for familien, kan anbefales. Det kan for eksempel være at tillade, at den unge kommer lidt senere hjem end aftalt eller lignende. De store kampe må tages, hvis de skal tages, når man kender familiens reaktionsmønster bedre og har set, hvordan de har reageret på de små skub. STRATEGIER

Nogle unge vælger som strategi at lægge afstand til majoritetens værdisæt, dvs. normerne i det omgivende danske samfund. De relaterer sig i stedet til samme etniske gruppe som dem selv eller til en gruppe, hvor der er fælles normer for seksualitet. Her behøver man ikke forklare noget, og man bliver heller ikke nødt til at svare på svære spørgsmål. Og man adskiller sig ikke. Selv om man relaterer sig til en minoritetsetnisk gruppe med overordnede fælles normer, er der selvfølgelig store forskelle, og også blandt denne gruppe vil der være unge, som vælger at have førægteskabelig sex. Andre tager afstand fra familiens værdisæt og udlever seksualiteten med de konsekvenser, det har i forhold til angst for at blive opdaget, en konstant følelse af skam og ustandselig at blive udsat for kritik af det valg, den unge har truffet, fra både den nære og den udvidede familie og de minoritetsetniske miljøer. SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 101

Nogle af de unge opgiver at have kontrol over egen krop og seksualitet og retter ind efter det forventede, fordi de ikke har overskud til at tage kampen op eller ikke magter konsekvenserne. Andre igen lever i en eller anden form for limbo, hvor de forsøger at være lidt i begge værdisæt. Heller ikke det er ukompliceret. Det kan let give en følelse af ikke at være ‘hel’ og at være udenfor, uanset hvor man befinder sig, og hvilket værdisæt der praktiseres. Under alle omstændigheder så er det for mange en svær, ensom og sorgfuld proces, at finde ud af, hvor man bedst ‘passer ind’. Processen kan være fulgt af skam og skyld og store udfordringer i forhold til at mærke behov og værdier, der adskiller sig fra familiens. Det kan medføre en afstand til familien eller dele af den. Nogle unge erfarer, at blandingen af værdisæt indbefatter, at der ikke er et frit valg, når det kommer til seksualiteten. Ønsker den unge kvinde en ægtefælle med samme minoritetsetniske baggrund, så bliver udvalget af mulige ægtefæller bare begrænset, hvis hun har ‘levet for dansk’ i forhold til seksualitet, det vil sige haft kærester. Ønsket fra ‘svigerfamilien’ kan være en ‘pæn pige’, som hun ikke lever op til, hvis hun har udlevet sin seksualitet. De forbilleder/frontløbere, der er kendt i offentligheden for at gøre op med det snærende æresbegreb, kan for nogle unge være en stor støtte. De kan spejle sig i dem og hente inspiration, og der er ingen tvivl om, at disse forbilleder/frontløbere er både inspirerende og nødvendige. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at alle familier naturligvis er meget forskellige. Det, der kan lade sig gøre i én familie, synes helt umuligt i en anden. Ligeledes er de personlige egenskaber og ressourcer hos den enkelte unge afgørende for, hvad der er muligt for den unge. Det betyder, at nogle unge har de personlige ressourcer til at tage et opgør med de konsekvenser, der nu følger i form af udstødelse, fordømmelse og chikane. Andre unge har ikke de samme ressourcer, og de ved på et bevidst eller ubevidst niveau, at de ikke vil være i stand til at stå oprøret igennem med de konfrontationer, det vil medføre både inden for og uden for familien, og måske at skulle skabe sig et liv uden den familie de har på godt og ondt. Mange unge har gennem årene beskrevet forhold for mig, som de ikke trivedes under. Måske endda ret voldelige forhold, som de ikke var i stand til at ændre på, fordi de ikke magtede at leve med konsekvenserne af et opgør. 102 NÅR ÆRE ER PÅ SPIL

Fra min praksis husker jeg en ung kvinde, som stod foran et tvangsægteskab. Hvis hun ikke gennemførte tvangsægteskabet, var hun sikker på, at hun ville miste sin familie. De havde været meget klare i deres budskab til hende om, at de ville slå hånden af hende, hvis hun ikke indgik i ægteskabet. Gennemførte hun ægteskabet, ville hun blive nødt til at leve med en mand, hun ikke havde lyst til at dele livet med, og hun skulle have seksuelt samvær med et menneske, hun ikke selv havde valgt at være intim med. Det opfattede hun som at skulle udsættes for voldtægt. Hun var dybt ulykkelig og stod i en situation med et helt umuligt valg mellem sin familie og et tvangsægteskab og med store omkostninger uanset valget. Hun forsøgte over lang tid at undersøge i sit indre, om hun ville være i stand til at leve uden sin familie. Meget smertefuldt fandt hun ud af, at hun ikke var i stand til at leve uden sin familie og valgte derfor at gennemføre tvangsægteskabet dybt ulykkelig.

MØDOM At kvindens ærbarhed og forventningen om jomfruelighed har så stor betydning, udelukker naturligvis ikke, at unge kvinder for en stor del alligevel har et førægteskabeligt seksualliv. Det skaber et stort behov for en faktuel viden om, hvordan kvindens krop fungerer, en viden som de unge ofte ikke har. Jeg har mødt mange af disse unge, hvoraf nogle ikke har deltaget i skolens seksualundervisning, mens andre har fået besked på, at det ikke er noget, der er relevant for dem, så de behøver ikke høre efter. Mange af de unge lever derfor med en uvidenhed om, hvorvidt de er jomfruer, selv om de ikke har haft sex. Om hvorvidt det kan mærkes, ses eller føles, om de har haft seksuelt samvær, om hvor meget der skal til for at mødommen ‘springer’, og om man kan få en ny, og hvordan de kan være sikre på at bløde på bryllupsnatten. For unge som ikke har nok konkret viden om disse forhold, kan det betyde, at de er underlagt de sejlivede myter, der eksisterer på dette område. Myter om at kvinder bløder ved første samleje, og at en mand kan mærke, om kvinden er jomfru. Hvis han ikke mener, at hun er stram nok, så er det tegn på, at hun ikke er jomfru. Alt sammen fortællinger der skaber angst og bekymring hos unge kvinder. Ofte lever de unge med stor angst for, om de kan leve op til forventningerne, som i nogle familier er blod på lagnet, ligesom de plages i forhold til deres syn på sig selv. SEKSUALITET, MØDOM, HOMOSEKSUALITET OG LIGESTILLING 103