Ane Søndergaard Thomsen
OCD Fanget i et usynligt bur
Frydenlund
OCD Fanget i et usynligt bur 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-139-5 Forlagsredaktion: Lotte List Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Malte Oswaldo Trap Pedersen Grafisk produktion: Graphy CemS, Spanien
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på: www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Forord................................................................................8 Tak...................................................................................11 KAPITEL 1 HVAD ER OCD?................................................................12
Elisabeth: tvangstanker om bakterier og smitte..............12 Helle: tvangstanker om at køre nogen ned.......................18 Michael: bange for rotter og smitte................................20 Søren: bange for ikke at overholde aftaler.......................23 Mette: tjekker igen og igen..............................................26 Hvad er OCD?.............................................................29 Tvangstanker..........................................................30 Tvangshandlinger eller undgåelsesadfærd............32 Mellemskrift. Fanget i et usynligt bur...................38 KAPITEL 2 DIAGNOSEN STILLES........................................................41
Niels: gentagne korrekturlæsninger..................................41 Diagnosen stilles.......................................................44 Diagnosekriterier....................................................46
Indhold
5
Den diagnostiske udredning..................................48 ”Er jeg ved at blive skør?”.....................................52 Hyppighed, debutalder og komorbiditet...........54 KAPITEL 3 LIDELSENS OPRINDELSE OG UDVIKLING.......................56
Lea: den kritiske hændelse..............................................56 Hvad skyldes OCD?...................................................60 Biokemi...................................................................60 Psykologi.................................................................61 Evolution.................................................................63 En biopsykosocial sårbarhed-stress-model............68 Eksempel: den socialt genererede selvopfattelse....71 Belastningsreaktioner.............................................78 Eva: et stort ansvar.........................................................82 OCD-problemets natur............................................85 KAPITEL 4 SOCIALE KONSEKVENSER........................................................ 89
Amanda: samtalen med lægen......................................89 Peter: et usoigneret rodehoved?.......................................93 Anders: livet udendørs...................................................96 Pia: bryder tavsheden......................................................97 Lone: social isolation.....................................................98
6
Indhold
Sociale konsekvenser af OCD.................................99 Inddragelse af andre...............................................99 Social isolation...................................................... 100 Omgivelsernes reaktion........................................ 100 Arbejde.................................................................. 103 KAPITEL 5 BEHANDLING.................................................................105 Valg af behandlingsform......................................105 Psykologiske behandlingsmetoder...................... 105 Medicinsk behandling og lignende..................... 107 Prioritering af behandlingsformerne.................. 109 Kognitiv adfærdsterapi.........................................109 Psykoedukation.................................................... 114 Omstrukturering................................................... 118 Eksponering og responshindring......................... 121 Adfærdseksperimenter.......................................... 126 Anbefalet læsning................................................. 130 Ingen nem løsning..................................................130 Prognose....................................................................131 Hvordan kan nærtstående hjælpe.....................132 Efterskrift. Luk buret op.........................................136 Litteratur.....................................................................140 Figurer...........................................................................148
Indhold
7
Kapitel 1
HVAD ER OCD? Elisabeth: tvangstanker om bakterier og smitte Elisabeth er lige vågnet, fordi hun skal tisse. Klokken er kun fire om morgenen, så der er flere timer, til hun skal op. Mange vil nok i den situation skynde sig at få det overstået og så putte sig under dynen igen. Så let er det dog ikke for Elisabeth. Hun placerer sig halvt på siden og halvt på maven med det øverste ben bøjet op. Det ligner aflåst sideleje, men med det modsatte ben bøjet. På en måde lettes trykket fra blæren. Angsten og besværet ved at gå på toilettet gør, at alle krumspring forsøges for at udskyde tidspunktet. Når Elisabeth skal på toilettet er det vigtigt, at der er rent. Derfor skal lokalet og især toilettet først undersøges. Først løber øjnene langs fodpanelerne. Dvs. at der er tre gennemløb på hver af lokalets sider – kanten foroven op mod væggen, på fronten og overgangen mod gulvet. Der kan være urenheder eller sølvdyr på alle flader. Eventuelt konstaterede sølvdyr overvåges efterfølgende under hele besøget, da de jo kan kravle op på Elisabeth. Så scannes gulvet i et tæt zigzagmønster. Først når det er overstået, uden at der er fundet
12
Hvad er OCD?
urenheder, kan Elisabeth opholde sig frit i lokalet. Væggene skal imidlertid også tjekkes; det går dog lidt hurtigere, hvis ellers lokalet er stort nok til, at det ikke er nødvendigt at komme i berøring med dem. På loftet kigges der efter edderkopper og andet uønsket, der kan falde ned og ramme Elisabeth eller lande i hendes trusser, mens hun sidder på toilettet. Igen er hjørner og fremspring eller kanter udsat for de mest intense blikke. Her kan jo gemme sig noget. Som regel haster det med at blive færdig på dette tidspunkt, og selve toilettet tjekkes mærkeligt nok hurtigere. Her er brættet vigtigt, da det er her, hun skal sidde. Og at der ikke er efterladt noget i toilettet. Selv et lille stykke toiletpapir bliver skyllet ud, hvis der er noget. Er der egentlige efterladenskaber fra et glemt skyld, så finder Elisabeth et andet toilet, hvis det er muligt. Det største problem er imidlertid at komme ud igen efter endt gøremål. Som udgangspunkt sidder Elisabeth på toilettet med bukserne nede om knæene og tager fat om trussekanterne med begge tommelfingre. Trusserne trækkes lidt ud fra benene, og hun rejser sig halvt op. Det giver godt udsyn over trusserne. Som minimum gennemgår hun følgende kontroltrin: »Det er bare syningen; der er ikke noget til venstre – en«. Her undersøges først trussernes kant fra de kan ses til venstre for venstre ben forbi trussernes venstre syning og frem til venstre tommelfinger. Der fortsættes med: »Der er ikke noget foran – to«, mens øjnene løber langs den sammenrullede forreste kant af trusserne fra venstre tommeltot til den højre. »Der er ikke noget til højre, det er bare syningen – tre. Der er ikke noget bagved – fire; det er kun va-
Hvad er OCD?
13
skemærket«. Således afsluttes den del på højre side af trussekanten og mellem benene. Så til de inderste kanter: »Der er ikke noget på højre bukseben – en; der er ikke noget på venstre bukseben – to«. Herefter tjekkes trussernes inderside. »Der er ikke noget bagtil, det er bare syningen. Der er ikke noget i midten, det er bare syningen. Der er ikke noget fortil«. Proceduren er gengivet i den absolut letteste udgave. Er det den tid på måneden, skal også hygiejnebindet tjekkes: »Der er ikke noget på højre vinge. Der er ikke noget på venstre vinge. Der er ikke noget på den bagerste del, det er bare en fold. Der er ikke noget i midten, det er bare en fold. Der er ikke noget foran«. Alt scannes minutiøst for det mindste tegn på fnuller, pletter eller andet, der ikke skal være i et par rene trusser, mens Elisabeth i tankerne følger fremskridtene verbalt. Finder Elisabeth det mindste, indarbejdes det i rutinen, og kontrollen begynder forfra. F.eks. tilføjes: »Det er bare en plet, der ikke kan gå af«, eller: »Det er bare et hår« på de respektive trin, hvis det er aktuelt. Først når der er en forklaring på alle skygger, folder og lignende, og alt er o.k., trækkes trusserne op, og næsten det samme undersøges på de lange bukser. Her er det imidlertid nødvendigt ikke kun at undersøge indersiden. Det skal også kontrolleres, at bukserne ikke har ramt toilettet, og at buksebenene ikke har rørt gulvet, og der derved er risiko for, at de er blevet beskidte. Hertil er der tale om en beskyttelse af Elisabeth; en beskyttelse mod bakterier, snavs, smådyr og andet, der vil kunne skade hende. Resten – og det er mindst lige så omfattende – er til gengæld en beskyttelse af efterfølgende brugere af toilettet. Der er lige så
14
Hvad er OCD?
mange remser og ritualer forbundet med at tjekke, om toiletbrættet fortsat er rent, at der er trukket ud, og alt er efterladt, som man selv gerne vil finde et toilet. Der må end ikke være fnug, hverken under eller oven på toilettets låg. Øjnene scanner cisternen, alle kanter og skygger osv. For Elisabeth føles det som en katastrofe, hvis noget glemmes. Gentagen håndvask følger hvert toiletbesøg. Hænderne vaskes i sin helhed, mens de cirkulerer om hinanden, og sæben dermed kommer ind i alle kroge. Flydende sæbe, naturligvis, for de faste håndsæber bringer smittende bakterier videre mellem brugerne, når man lægger det tilbage på vasken igen. Alle fingrene vaskes herefter grundigt hver især, ligesom hænderne foldes for at nå mellemrummene mellem fingrene. Endelig renses neglene under rindende vand. Til slut vaskes hænderne ’almindeligt’. Og ja, Elisabeth ved godt, hun kunne have nøjedes med den del, men hun kan ikke lade være. Hun har meget svært ved at overbevise sig selv om, at hun er ren nu. Følelsen og tankerne passer ikke rigtigt sammen. Elisabeth lader nu hænderne lufttørre, så der ikke skal røres ved et håndklæde, resten af familien og evt. gæster har brugt; håndklædet har sandsynligvis også været i berøring med væggen. I den periode må intet røres, så hun står og vifter med hænderne ud i luften. Så er det endelig tid at gå i seng igen. Selv når hun er hjemme, åbner og lukker hun døren med lillefingeren. Havde hun været ude i byen, ville hun have brugt et stykke papir eller skubbet døren op med fødderne eller albuen. På sengekanten kontrolleres der igen: »Der er ikke noget på højre arm – en, to, tre, fire, fem«. Spørg ikke, hvorfor underarmens flader er opdelt i fem; det kan Elisabeth ikke
Hvad er OCD?
15
engang selv svare på. Så holdes højre hånd ud vandret: »Der er ikke noget der på håndleddet, der er ikke noget på håndryggen, der er ikke noget på fingrene – en, to, tre, fire, fem. Der er ikke noget på neglene – en, to, tre, fire, fem«. På dette tidspunkt drejes hånden op i lodret stilling, så Elisabeth ser ned på fingerspidserne: »Der er ikke noget på finger en, to, tre, fire, fem. Der er ikke noget i mellemrummene«. Nu vendes håndfladen opad: »Der er ikke noget der på håndleddet, der er ikke noget der på højre håndflade, der er ikke noget på fingrene – en, to, tre, fire, fem«. Hele seancen gentager sig for venstre arm og hånd, inden det er føddernes tur. De har jo været i berøring med gulvene på turen. Først bagsiden af hælen, højre side af foden, forkanten, tæerne, mellem tæerne, fodryggen. Så hælen igen og venstre side af foden, inden fodsålen bliver underlagt granskning – det hele på begge fødder, naturligvis, og mens proceduren stadig bekræftes verbalt i hovedet. Når de er godkendte, kan de endelig svinges op i sengen. Sengen er for Elisabeth det eneste sande fristed. Her er helt rent, og den er uberørt af andre. Hvis ikke alt er tjekket til fuld tilfredshed, bliver frygten for og tankerne om dyr og bakterier, der kravler op ad hendes ben og ind i alle kropsåbninger, ved at køre rundt i hovedet på hende. Forestillingen kan være så levende, at hun næsten kan mærke dem krible på huden, selv om hun godt ved, det ikke er tilfældet. Der er ikke noget at sige til, at Elisabeth udskyder dette mareridt. Det tager rask væk en halv time eller endda en del mere at gå på toilettet, efterfulgt af en længere periode i sengen, inden hun kan falde til ro igen.
16
Hvad er OCD?
Som en bibemærkning fortæller Elisabeth i øvrigt, at der kan gå op til en måned mellem, at hun får børstet tænder. Det kræver grundigt tjek af, at tandbørsten er ren, og at der ikke sidder dyr på den, inden den kan tages i munden. Og igen bagefter, når den skal sættes væk. Derudover tjekkes munden grundigt, så hun er sikker på, der ikke er kommet fremmedlegemer ind i kroppen. Selv hvis et hår kilder ved øret, dukker tankerne op igen, og Elisabeth føler efter med lillefingeren.
*** Elisabeths adfærd kan begrundes i stadigt tilbagevendende og påtrængende tanker om og angst for at blive smittet af snavs og bakterier, og, hvad der er endnu værre, at hun uforvarende smitter andre. Det ville være en katastrofe. Hun er langtfra den eneste. Sådanne tanker er eksempler på hyppigt forekommende tvangstanker – ’obsessions’ i den engelske fagterm. Elisabeth reagerer helt almindeligt i situationen. Hun udskyder ubehaget, når det nu ikke kan lade sig gøre helt at undgå det. Under toiletbesøgets udførelse gøres så alt, hvad hun kan, for at minimere konsekvenserne for hende selv og andre. Også det er en helt naturlig og normal reaktion på noget ubehageligt og potentielt smittefarligt. Man kan jo ikke nægte, at der er elementer af fornuft bag tankerne. Vi tudes alle ørerne fulde af, at vi skal vaske hænder grundigt efter toiletbesøg, og der er ingen ved deres fulde fem, der synes, det er nogen fornøjelse at komme ind på et ulækkert og ildelugtende toilet.
Hvad er OCD?
17
Hendes problem er følelsernes intensitet, graden hvormed tankerne forstyrrer og vanskeligheden ved at skyde dem fra sig igen. Det kræver voldsomme ressourcer både mentalt og tidsmæssigt. Ofte leder det til omfattende undgåelsesadfærd. Det er således helt utænkeligt, at musikglade Elisabeth ville kunne tage på festival og nyde musikken. Tanken om primitive og bestemt ikke superhygiejniske toiletforhold vil totalt overdøve fornøjelsen både før, under og efter, der er behov for at bruge faciliteterne. Hun gør derfor alt, hvad hun kan, for at undgå situationer og steder, hvor hun udsættes for bakterier og smitte.
Helle: tvangstanker om at køre nogen ned Kollegerne begyndte at forlade arbejdspladsen for 45 minutter siden. Helle har med vilje valgt at være en af dem, der går til sidst. Så bemærker kollegerne nemlig ikke, hvor meget hun tjekker. Det omfattende ritual med at kontrollere, at intet er glemt på kontoret eller tabt på vejen ud til bilen, er nu overstået; Helle står bag ved bilen på parkeringspladsen. »Der er ikke noget i båsen på højre side af bilen. Der er ikke noget på den hvide linje, der er ikke noget til højre for bilen«. Det kontrolleres, at der ikke er noget omkring Helles bil. »Der er ikke noget foran bilen«. Der kunne jo løbe en kat ind under bilen, så der kontrolleres hele vejen rundt, selv om Helle skal bakke ud fra pladsen. »Der er ikke noget i båsen på den anden side af bilen, der er ikke noget på den hvide linje, der er ikke noget til venstre for bilen«. Og så det vigtigste: »Der er ikke noget bag ved bilen«. Området scannes, så Helle kan føle sig helt sikker på ikke at bakke hen over et legende barn eller lignende.
18
Hvad er OCD?