Birgitte Thomassen
PÅ STUDIETUR TIL BRUXELLES
Idé og serieudvikling Louise Thaarup Dam og Kristoffer Dam
FRYDENLUND
På studietur til Bruxelles 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-718-2 Forlagsredaktion: Sigrid Kraglund Adamsson Fagredaktion: Kristoffer Dam Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Maija Hejgaard Grafisk produktion: Pozkal, Polen Fotografier: Birgitte Thomassen, Per Bech
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice. Bogen kan også købes digitalt på gympor talen.dk.
INDHOLD
INDLEDNING 10 Hvorfor tage til Bruxelles på studietur?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Bruxelles’ historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sproget i Belgien efter 1830. . . . . . . . . . . . 17
Udsigt over byen fra Mont des Arts/ Kunstberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Grand og Petit Sablon/Grote og Kleine Zavel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Justitspalæet og udsigt over byen fra Place Poelaert/-plein. . . . . . . . . . . 32 Les Marolles. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
DAGSTEMA 1 20 BRUXELLES’ KVARTERER – OG EN INTRODUCERENDE BY
Bruegels hus, Birgittinerne og Notre-Dame de-la-Chapelle . . . . . . . 34 Tour Anneessens og Manneken Pis . . 34 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 35
VANDRING Bruxelles’ kvarterer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Place du Béguinage/Begijnhofplein . . 24 Place Sainte-Catherine/SintKatelijneplein.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
DAGSTEMA 2 38 BELGISKE KUNSTNERE OG MUSEER
Halles Saint-Géry/Sint-Gorikshallen. . . 25
I BRUXELLES
Bourse/Beurs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Senmiddelalder og renæssance. . . . . . . 40
Grand Place/Grote Markt. . . . . . . . . . . . . 26
Barokken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Galeries Royales Saint-Hubert/
Romantisme og realisme . . . . . . . . . . . . . 42
Koninklijke Sint-Hubertus-
Surrealismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
galerijen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Musées royaux des Beaux-Arts de
Tegneseriemuseet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Katedralen og Sankt Gudulepladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Parc de Bruxelles/Warandepark. . . . . . 30
Belgique/Koninklijke Musea voor Schone Kunsten van België . . . . . . . 44 Musée Magritte/Museum og Musée René Magritte/Museum. . . . . . . . . . . 46
Musée d’Ixelles/Museum van Elsene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Sint-Goedele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 62
Tegneseriemuseet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 48 DAGSTEMA 4 64 DAGSTEMA 3 50
BRUXELLES I MIDDEL ALDER, RENÆSSANCE OG OPLYSNINGSTID
RELIGIONER I BELGIEN – KIRKER I BRUXELLES Religioner i Belgien – den katolske
Middelalder og feudalisme . . . . . . . . . . . 66 Reformation, humanisme og kniplinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
kirke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Porte de Hal/Hallepoort. . . . . . . . . . . . . . 68
Andre trosretninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Maison d’Érasme/Erasmushuis. . . . . . . 70
Den særlige beginerbevægelse. . . . . . . . 54
Begijnhof i Anderlecht. . . . . . . . . . . . . . . . 72
Kirker i Bruxelles. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Museum for klædedragt og
Église Notre-Dame du Sablon/ Onze-Lieve-Vrouw ten Zavel. . . . . . . 56 Église Notre-Dame de la Chapelle/ Kapellekerk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Église Notre-Dame de Bon-Secours/
kniplinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Grand Place/Grote Markt. . . . . . . . . . . . . 73 Bygningerne på Grand Place/ Grote Markt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 77
Onze-Lieve-Vrouw van Goede Bijstandkerk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Église Notre-Dame Aux Riches Claires/Onze-Lieve-Vrouw ter Rijke Klarenkerk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Église Sainte-Catherine/ Sint-Katelijnekerk. . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Église Saint-Jean-Baptiste-au-Béguinage/
DAGSTEMA 5 80 IMPERIALISMENS OG KONGE
Sint-Jan Baptist ten
MAGTENS BRUXELLES
Begijnhofkerk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Belgien som kolonimagt. . . . . . . . . . . . . . 82
Église Saint-Nicolas/ Sint-Niklaaskerk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Cathédrale Saints-Michel-et-Gudule/ Kathedraal van Sint-Michiel en
Place de l’Albertine/Albertinaplein. . . . 83 Kongeslottet og Parc de Bruxelles/ Warandepark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Rytterstatue: Leopold 2.. . . . . . . . . . . . . . . 85
Parc du Cinquantenaire/Jubelpark. . . 85 Det Kongelige Museum for Centralafrika. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 87
DAGSTEMA 7 102 BRUXELLES – EUROPAS HOVEDSTAD Belgien og EU-landene. . . . . . . . . . . . . . . 104 Bruxelles og EU-kvarteret. . . . . . . . . . . 105
DAGSTEMA 6 90 BRUXELLES’ ARKITEKTUR: ART NOUVEAU OG ART DÉCO Art nouveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Art déco. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Victor Hortas hus (Victor Horta,
Bruxelles og europæerne. . . . . . . . . . . . 106 EU-Kommissionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Rådet for Den Europæiske Union . . . 108 Europa-Parlamentet. . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Musée de la Banque Nationale de Belgique/Museum van de Nationale Bank van België. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 112
1898-1901). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hôtel Tassel (Victor Horta, 1892-93). . . . 95 Hôtel Solvay (Victor Horta, 1894). . . . . . 95 Hôtel Max Hallet (Victor Horta, 1902). 96 Jardin d’Enfants/Kindertuin (Victor Horta, 1895-1899). . . . . . . . . . . . 96 Musikinstrumentmuseet (MIM), Old England (Paul Saintenoy, 1899) . . . . 97 Tegneseriemuseet, Magasin Waucquez
DAGSTEMA 8 114 UDFLUGT TIL BRÜGGE – KUNST, KIRKER, KNIPLINGER OG KANALER Brügge – en levende by. . . . . . . . . . . . . . . 116 Turistfælden Brügge. . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
(Victor Horta, 1893). . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Andre seværdigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Andre art nouveau-bygninger. . . . . . . . 98
Groeningemuseum. . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Eksempler på art déco-bygninger . . . . 99
Sint-Janshospitaal – Memling-
Palais des Beaux-Arts/BOZAR (Victor Horta, 1922-28). . . . . . . . . . . . . . 99 Basilique Nationale du Sacré-Coeur /Nationale Basiliek van het
museet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Sint-Annakerk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Jeruzalemkapel og Kantcentrum. . . . . 123 Begijnhof, Sint-Elizabethkerk og
Heilig Hart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Minnewater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 101
Kanalrundfart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Vismarkt og Huidenvettersplein. . . . . . 126 Simon Stevinplein. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 127
DAGSTEMA 9 128
DAGSTEMA 10 146
UDFLUGT TIL IEPER – PÅ
MAD, DRIKKE OG KULTUR I
FL ANDERNS SL AGMARKER
BRUXELLES – OMGANGSFORMER
Ieper – økonomisk og strategisk
Belgisk mad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148
betydning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Ieper – verdenskrigens blodige slagmarker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 In Flanders Fields-museet. . . . . . . . . . . . 133 Ramparts. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Britiske krigskirkegårde . . . . . . . . . . . . . . 135 Poperinge – Talbot House og dødscellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Udflugt i nærområdet. . . . . . . . . . . . . . . . 138 Menin Gate. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 143
Belgisk øl og hvordan det nydes. . . . . 150 Omgangsformer m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . 151 HENVISNINGER 152 MODEL TIL ANALYSE AF MONUMENTER
160
LITTERATURLISTE 164
DAGSTEMA 1 BRUXELLES’ KVARTERER – OG EN INTRODUCERENDE BYVANDRING
DAGSTEMA 2 BELGISKE KUNSTNERE OG MUSEER I BRUXELLES
DAGSTEMA 3 RELIGIONER I BELGIEN – KIRKER I BRUXELLES
DAGSTEMA 4 BRUXELLES I MIDDEL ALDER, RENÆSSANCE OG OPLYSNINGSTID
DAGSTEMA 5 IMPERIALISMENS OG KONGEM AGTENS BRUXELLES
DAGSTEMA 6 BRUXELLES’ ARKITEKTUR: ART NOUVEAU OG ART DÉCO
DAGSTEMA 7 BRUXELLES – EUROPAS HOVEDSTAD
DAGSTEMA 8 UDFLUGT TIL BRÜGGE – KUNST, KIRKER, KNIPLINGER OG KANALER
DAGSTEMA 9 UDFLUGT TIL IEPER – PÅ FL ANDERNS SL AGMARKER
DAGSTEMA 10 MAD, DRIKKE OG KULTUR I BRUXELLES – OMGANGSFORMER
64
DAGSTEMA 4 BRUXELLES I MIDDEL ALDER, RENÆSSANCE OG OPLYSNINGSTID FAG I FOKUS: RELIGION, HISTORIE, L ATIN, MATEMATIK OG FYSIK, BILLEDKUNST, FILOSOFI 28
Porte de Hal/Hallepoort
Boulevard du Midi/Zuidlaan 150 Metrostation: Porte de Hal/Hallepoort, linje 2, 3, 4 og 6 29
Maison d’Érasme/Erasmushuis (erasmushouse.museum)
Rue du Chapitre/Kapittelstraat 31 Metrostation: Saint-Guidon/Sint-Guido, linje 5 mod Erasme/Erasmus 30
Begijnhof i Anderlecht (erasmushouse.museum)
Rue du Chapelain/Kapelaanstraat 8 Metrostation: Saint-Guidon/Sint-Guido, linje 5 mod Erasme/Easmus 31
Museum for klædedragt og kniplinger (museeducostumeetdeladentelle.be/en)
Rue de la Violette/Violetstraat 12 Metrostation: Gare Centrale/De Brouckère, linje 1-5 eller Bourse/Beurs, linje 3 og 4 32
Grand Place/Grote Markt (whc.unesco.org/en/list/857)
Metrostation: Gare Centrale/De Brouckère, linje 1-5 eller Bourse/Beurs, linje 3 og 4
de Bo ule v
ar d
Bld. de l’Im peratr ice
Ravenstein
s er nt
R.
e nc ge
x au e
R art de Rue
Chau ss Charlée eroi e
Capouillet Rue
Sta ss
es in La
R.
Ca
es in La au
x
de Ru e
Re
de e Ru Ru e
Ru e at tse rr Mo n
Ru
Rue de Suisse
du
R.
rd E. Al la
des
Ru e
de s
e Ru
e Ru
.L au re nt
ld po eo R. L
u R. Lebea
s
ime
ma rita ine R. d e
Min
la S a
Hau te
R ue
M ini me s
ute Ha
s ae Bl
R.
e
ell
ap Ch
la
e
s Bla e
Ru e
urs
Tan ne
de s
ae s Bl Ru e
Ph R. d ila e ntr la op ie
la
tr. Zu ids
idi M
du P oinçon
Rue
R. d
Ne uv e
Fle uri ste s
Ru e
An sp ac h Bld .
idi uM R. d
An sp ac h
e-Il e
du
Ru e
de
R ue
n Fe ro ile
R. e
Ne uv
Te rre
St ali
ule Bo
e nu Av e
er re de ro Me de e
Ém R.
R
Ru
R. de s
e
ny Fo ns
pin
Pe
v.
m Na
s
e uis
kman
du
de
de
Berc
e
Ru
Pl. Stephanie
o . L Av
R
Rue
Rue
Jo
e Ru
an
urd
ue
l Crespe
U
ise
Bosquet
Cap.
Carmes
Pl. Jean-Jacobs
Rue
o r rlo d’O ate W n o is de To d. an la Blv urd e Jo d n e a e u d r u u R en Jo AvRue Rue
U Petits-
ou
Jaspar Av. Henri
ek
i
Pl. Louise
in im es
loo er at W d’ O de on d s i r o va aT ule el Bo ue d en Av
.L Av
te
bro
u Ha
Pl. du Pt.-Sablon
f er -C
an s
Cour des Comptes
Parc d’Egmont
e
28
M
c an oy
u Mid
de s
Place
s
er em
roek
d an Gr du
re
Pi
Re
ens
R ue
sie
Palais de Beaux Ar
Conservatoire Palais Royal d’Egmont Synagogue
as -Br as Br 4-
Ra
Bo denb
lon
Palais de Justice
Marche au Bois
s de
e Ru
Old and Royale Modern Art Museum St.-Jacque sur Coudenbe
R.
la
Pl. Poelaert
s de
de
e
s4 de
R.
e
b Sa
s
tre
R.
ard d
uil
l’E pe e
ev
st
re
Ru
e Ru
toli
ev
tin
e Ru
Pl. du Jeu de Balle
cin
de
Pr
lev
U
re Fo
Ch
pu
ris
P
J. e nt Ru Po du
du
Ca
Ch
la
opp
s
R.
R.
de
r
la de e e ori Ru Vikt
é
ss
au
de
e
ir
la de
s
Square J. Franck
n ro
ec
Ru
St. -G his lai n
Evers
H
e . Vold Av. J
ae
l’H
Ru e
R.
Rue
Pl. des Héros
de
R. du
al
Cl
av oir
mblai
e
re
B ou
èd
er
te d e a Por
at
nd e
du L
Lac
aille
du
R.
gl
R.
el Av. d
Ho
An
lla
Su
Hal
de
d’
R.
idi du M
.
R.
e Porte d
R
R.
e Ru
vard
la Av. de
de
e op ur
T
Boule
de . Bl d
l’E
e Ru
terie
Pl. du Musee
le ail
s
Ru e
de
R.
U
Palais des Congres
Albert I Library
R. C
ne
Pl. et Parvis Ste.-Gudule
Mont des Arts
Pl. de la Justice
Velde
Pl. de la Chapelle
iro
Eu
l’ 29
p ro
le er xie mp ns Pl. de l’E d’ A Dinant de cc . ol Bd ay Tour d’Angle
o du B is Sauva R.
ys
u Urs des es Rue ttinn Brigi
M
30
r eu
Gare Anneessens Bruxelles Central Notre Dame de Pl. s la Chapelle E. Vanderline
R. des
nt ai
Pl. de la Constitution
sA
de
Fo
R.
de
t
Cathedrale
Central Station
Pl. de l’Albertine
e
la
Bld .
Gr an d R. de la
t on elm nH va
ra d ng
rd
va
la
R.
ier nn
Ca se rne M. Le mo
Pl. Rouppe
qu
on im
Banque Nationale
e
oy
Ru
de
Vie R. d rge e la No ire
de
R. d u
e
Sen n
Rue
z
og ne i
U
St R.
Ru
i
u Mid
Midi Palace R.
R.
ux
R. Put
n es
Du
R.
n tag
de
de
e Ru
s
on la M
Madeleine
Pl. St.Jean Pl. de la Vieille Halle aux Bles
rd
ch e
R.
vard d Boule re
Br
R. du Rempart
Gr .S
R.
B ere
oud ri la P R. de
de la
s
U
Bld. Jamar
de
e
St. Antonius
ga
oite
g er nb re ’A
on
Bo
eb
R. d
rs
ul
Lo
e ett
Pl. Anneessens
31
Manneken Pis Brussels Parliament
es Bo u
au xH erb
l Vio
es
es
ed
e es R. d Pl. Gal. d’Espagne Agora
s de
.d
ni
am
a uM .d ts R
D
32
Hotel de Ville Ru ed u
Ru
rla Be
ed e l’ Ecu yer R. d
rch e
R.
R
ig
Grand Place
Te R. de int s uri ers
ns
Ru ry
Po
St. Nicolas
rd ba
So
ea ux
m
u
de
U
ts
ar ch
Gr et
ule
to
Or
Bourse
Pl. Fontainas
R.
.d
oinca e
Je
R.
ntin Pla
vard P
Fo
x
A.
du M
Pl. de la Monnaie
Ru e
rt
s
Si
t
R
Centre Monnaie
ae ns
de
s
ch
em
u
Da
rie de an
e
R
t . de
Ar
R.
Riches Claires
e
d el
evR
x
Pl. St. Gery
Christophe
Bu
Boule
Ru
an
.v
h reg
eC
ed
Ru
rtreu s C ha . de
t ‘t Kin
la
e erl
ed
Sq. de la Avitation
mi
no
uto
R.
d ’An
Ru
R
Pl. du Jardin aux Fleurs
R. de
ns
uere ue C
ei l
R. St.
battoir e l’Ab oir vard d l’Abbatt Boule ard de Boulev
e l’Abattoir R. d
es
ine to An
S
riqu
Sq. A. Smets
R
om m
R.
du
Fab
e ai Br
e m
des
la
Da e-
Rue
de
ot r
e Ru
R. N
66
DAGSTEMA 4
At være på tur i Bruxelles er en sjælden
få familier (lignages eller Geslach-
chance for at dykke ned i middelalderen og
ten). Under dem i hierarkiet og
den derpå følgende renæssances Europa. I
nogle gange som modstandere var
dette dagstema udforskes, hvad der er tilbage
håndværkerne, der var forenede i
af bygninger og ældgamle beginerklostre,
håndværkerlav med både mestre
begijnhofs, fra middelalderen, resterne af
og svende, blandt andre slagtere,
reformationen og den voksende humanisme
fiskere, bagere, smede og arbejdere
i Europa og de aftryk, feudalismen og hånd-
inden for klædefremstillingen –
værkerlavene har sat på byplanlægningen af
også kaldet ‘de blå negle’ på grund
Bruxelles over mange hundrede år.
af det blå farvestof, der farvede de-
MIDDEL ALDER OG FEUDALISME
res hænder under processen. Klædeindustriens håndværkere
Bruxelles er placeret, hvor middelalderens
fyldte generelt meget i byernes
store handelsveje mødtes fra syd, nord og øst.
sammensætning, hvilket ses af de
Der er ikke ret meget tilbage af middel-
fire hovedgrupper, som befolknin-
alderens Bruxelles. Stort set er de eneste
gen i byen Ieper var inddelt i. I 1320
bygninger fra byens første ringmur, der blev
fandtes således: ‘poorters’ samt en
opført i 1100-tallet, de tre tårne, kaldet Noire,
repræsentant for hver af de fire lav
Villers, og Anneessens. Den næste fæstnings-
for slagtere, fiskere, overskærere og
mur blev opført mellem 1357 og 1383 efter de
farvere; væverne; valkerne samt de
flamske grevers angreb på Bruxelles, og mu-
øvrige håndværkere.
ren stod indtil Napoleonstiden med sine 48
For byernes købmænd og hånd-
tårne, hvoraf kun Halletårnet sydpå i byen er
værkere havde lavene stor betyd-
tilbage.
ning, men først sent fik de egentlig
I middelalderen var Bruxelles og det øvrige
politisk indflydelse. Lavene betød
Flandern underlagt de flamske grever, der ofte
både begrænsning og beskyttelse,
kom i konflikt med den franske kongemagt
men varetog under alle omstæn-
om at få del i det økonomiske udbytte fra
digheder deres interesser og sør-
klædehandelen, men på grund af den blom-
gede for ensartede forhold. Man
strende klædeindustri var det feudale system
slog sig altså sammen i lav for at
tidligt på tilbagetog i Flandern.
fremme sin profession, men lavene
De flamske byers sociale struktur i mid-
havde også religiøse og militære
delalderen bestod af en overklasse af borgere
formål og stod for at organisere op-
(poorters), dvs. de velhavende ejendomsbesid-
tog og festligheder i byerne. I 1421
dere og købmænd med magten samlet hos
var der omkring 50 lav, der igen var
BRUXELLES I MIDDELALDER, RENÆSSANCE OG OPLYSNINGSTID
67
inddelt i ni ‘nationer’, hver under
Fra omkring 1385 begyndte en afmatning
sin/sine skytshelgen(er), f.eks. me-
i klædeindustrien, da den engelske uld blev
tal- og bygningsarbejderne under
for dyr, og uenighed i lavet betød, at hånd-
Sankt Johannes og Sankt Nicolaus.
værkernes interesser ikke blev ordentligt va-
Klædeindustrien havde på flere områder særlige forhold. Hvor f.eks. en bager- eller smedesvend
retaget. REFORMATION, HUMANISME
med tiden kunne forvente selv
OG KNIPLINGER
at blive mester, så var ikke bare
Reformationen i Belgien, dvs. de sydlige ne-
svenden, men også mesteren, i
derlandske provinser, blev aldrig gennemført,
klædeindustrien underlagt et ude-
på trods af at landet eller provinserne var
frakommende led: grossereren el-
omgivet af lande, der var centrale i den euro-
ler købmanden, der både skaffede
pæiske reformation, ikke mindst Tyskland og
råvarerne, dvs. ulden, og aftog den
De Nordlige Nederlande (nogenlunde det nu-
færdige vare, det vævede og farvede
værende Holland). Tiltag til ændringer af den
klæde. Bageren kunne sælge sine
katolske kirke blev undertrykt, og en reforma-
nybagte brød, snedkeren kunne
tion blev forhindret af den habsburgske over-
sælge møbler, der var bestilt direkte
magt. Den katolske kirke havde både dengang
hos ham af kunden og så videre for
og nu indflydelse på de højere uddannelses-
de øvrige håndværk, men inden for
institutioner, og et af de førende universiteter
klædefremstillingen sendte væve-
i Belgien var allerede dengang det katolske
ren klædet videre til valkeren, der
universitet i Leuven, Katholieke Universiteit
sæbevaskede klædet, så det krym-
Leuven (KU Leuven), lidt øst for Bruxelles. Li-
pede og blev kraftigere og varmere;
gesom der er et katolsk universitet i Bruxelles
valkeren sendte klædet videre til
(KUB), findes der ‘frie’ universiteter, hvilket vil
overskæreren, der sørgede for en
sige, at de ikke er religiøse.
ensartet overflade eller mønstre på
Da klædehandelen aftog i styrke og betyd-
velourstoffer, og videre til farveren
ning, mistede Gent, Brügge og Ieper magt og
og tilbage til grossereren, der solgte
indflydelse – Bruxelles derimod fik stigende
klædet. Så hvem ejede egentlig
betydning som administrationsby under det
klædet? I løbet af middelalderen
spanske og østrigske styre.
var der flere gange oprør og sam-
Fra midten af 1500-tallet blev fremstillin-
menstød mellem klædeindustriens
gen af kniplinger for alvor udbredt i Flan-
håndværkere og magthaverne om
dern, og den foregik ofte i landområderne. I
deres rettigheder i samfundet.
Danmark var der en stor industri i og omkring
68
DAGSTEMA 4
Tønder. I Belgien var det især Brügge, der blev
I 1915 var der stadig omkring
kendt for sine kniplinger (se dagstema 8).
150.000 beskæftiget i den nu me-
Håndværket fik aldrig en central betydning
kaniserede fremstilling af kniplin-
i Bruxelles, men alligevel var der her 22.000
ger. Langt de fleste af de kniplin-
kvinder beskæftiget med fremstilling af knip-
ger, vi ser rundt om i butikkerne
linger i sidste halvdel af 1500-tallet.
i Bruxelles og i endnu højere grad
Kniplinger fremstilles af en meget fin hør-
i Brügge, er industrifremstillede;
tråd, silke eller bomuld. Mønstrene er oftest
de meget dyre kniplinger er hånd-
blomster eller historiske eller religiøse per-
fremstillede.
soner, og kniplerskerne blev forsynet med
Lavene havde i renæssancen sta-
skabeloner for at sikre en vis ensartethed.
dig stor betydning, og vi kan se dem
Fremstillingen af kniplingerne medførte en
alle repræsenteret på Petit Sablon-
stor eksport til England i 1600-tallet, hvor
pladsen (se dagstema 1) afbildet på
overklassens klædedragt for både mænd og
48 forskelligt udsmykkede søjler
kvinder bestod af kniplinger på kraver, ærmer
rundt om den lille park (se udfør-
og lignende, blandt andet som det ses på van
lig oversigt over figurerne og deres
Dycks malerier af den engelske adel og kon-
symboler: Wyvekens 1990, s. 122-125).
gefamilie. Englænderne pålagde efterhånden
Vi begynder dagens tur ved en
de belgiske kniplinger en høj importtold, sal-
af de få rester fra middelalderens
get gik ned, og efter ca. 1880 blev flere og flere
Bruxelles, tårnet fra 1300-tallets
kniplinger maskinfremstillet.
bymur, Porte de Hal/Hallepoort.
Når fremstillingen af kniplinger i 1500-tallet trivedes så godt i Flandern, kan det blandt
PORTE DE HAL/HALLEPOORT
andet skyldes det fugtige klima ved havet
Tårnet er en imponerende bygning,
og en jordbund i det vestlige Flandern, der
næsten som et tårn fra en eventyr-
gjorde det muligt at dyrke en ekstra stærk
borg, og indeholder et museum,
hør, der egnede sig godt til kniplinger. Det
der – både for børn og voksne –
var også en fordel ved rødningsprocessen,
fortæller om Bruxelles’ historie i
der er en forrådnelsesproces, så stænglens
middelalderen.
fibre kan spindes til en fin tråd. De mange
Tårnet, der er fra 1381, fungerede
forskellige farver blev fremstillet af lokale
som en del af byens forsvarsværk
blomster og planter, og der er en teori om, at
indtil 1560’erne. Derefter blev det
de mange kunstnere, der malede i nye klare
anvendt som kornloft, et samlings-
farver, havde glæde af klædeindustriens ud-
sted for byens lutheranere og som
vikling af farvestoffer.
arkiv.