Morten Lander Andersen Foto: Lars Gundersen
PÅ TUR I REFORMATIONENS
KØBENHAVN
Frydenlund
På tur i reformationens København 1. udgave, 1. oplag, 2017
© Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-811-0
Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Peder Norup
Grafisk tilrettelæggelse: JMInfoTech efter oplæg af Jan Gralle Omslagstilrettelæggelse: Jan Gralle Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kort: altancecik.design, altancecik.de og Jan Gralle Foto: Lars Gundersen
Andre fotos: 12: Ukendt; 17: Eilif Peterssen; 42, 43: Københavns Museum; 57: Carl Bloch/Københavns Universitet; 65: Erhard Altdorfer; 73: iStock
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt
ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6
DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212
post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold
Forord...............................................................................................................................9 Introduktion til reformationsårene og Grevens Fejde..............................11 Mellem Nørre Voldgade og Gothersgade 1 Sankt Gertruds Kirkegård Her bliver Torben Oxe henrettet for mordet på Dyveke....................16 2 Sankt Annæ Hospital De fattiges luksushospital.............................................................................20 3 Sjæleboderne Datidens tiggere er nutidens studerende og Hus Forbi-sælgere......................................................................................24 4 Sankt Clara Kloster På personlig invitation fra dronningen...................................................28 I Vingårdstræde 5 Kong Hans Kælder Kælder og stue fra 1400-tallet....................................................................32 Langs fæstningsværket 6 Jarmers Tårn ’Den vrede Slange’ beskytter byen under Grevens Fejde...................36 Ved Frederiksberggade 7 Sankt Clemens Kirke Københavns ældste kirke...............................................................................40
5
Rundt om og på Gammeltorv 8 Gammeltorv Hvor reformationen begynder og slutter................................................44 9 Didrik Slaghecks henrettelse på Gammeltorv Syndebuk for Det Stockholmske Blodbad................................................48 10 Råd- og Domhuset Den første offentlige disput mellem protestanter og katolikker......................................................................................................52 11 Hans Tausen dødsdømmes i Råd- og Domhuset Alligevel må Tausen beskytte byens katolske biskop mod pøblen...........................................................................................56 12 Borgmester Ambrosius Bogbinders terrorstyre Protestanter og katolikker i åben strid, mens kongen belejrer byen......................................................................................................60 13 Reformationen gennemføres på Gammeltorv Nu bliver hele kongeriget protestantisk..................................................64 Frue Plads og Bispetorvet, Nørregade 14 En, to, tre, fire Vor Frue Kirker Find ruinerne af reformationens gotiske katedral i den nuværende kirke...............................................................................................68 15 Den gotiske katedral i 1500-tallet Katolicismens sidste bastion........................................................................72 16 Billedstormen den 27. december 1530 Protestanterne angriber................................................................................76 17 Reformationssøjlen på Bispetorvet Mindesmærke fejrer 400-året for reformationen......................................80 18 Bispegården i Nørregade Tilbage til det oprindelige.............................................................................84 19 Universitetet og Konsistoriehuset Københavns (måske) ældste hus.................................................................88 6
Ned ad Sankt Peders Stræde 20 Sankt Petri Kirke Med maleri af de store reformatorer........................................................92 21 Karmeliterklosteret i Sankt Peders Stræde Hvor Poul ’Vendekåbe’ holder til................................................................96 Omkring Nikolaj Kirke 22 Nikolaj Kirke Kirke, bolig, bibliotek og kunsthal.......................................................... 100 23 Lutheranske prædikanter i Nikolaj Kirke Her afholdes Danmarks første lutheranske prædiken i 1520....... 104 24 Nikolaj Kirkegård I dag tisser du på de døde.......................................................................... 108 25 Ærkebispens gård Christian 3.’s kup............................................................................................ 112 På Højbro Plads og Amagertorv 26 Højbro Plads Hjem for Ambrosius Bogbinder, Københavns frygtede borgmester....................................................................................................... 114 27 Amagertorv Her bor Mor Sigbrit og Dyveke................................................................ 118 Fra Helligåndskirken til Gråbrødretorv 28 Helligåndskirken Her bliver Københavns sidste katolske biskop begravet................. 122 29 Helligåndshuset Fra hospital over gravkapel til bogudsalg........................................... 126 30 Det øvrige Helligåndskompleks Da Christian 2. lokkes til Sønderborg.................................................... 130 31 Gråbrødretorv Franciskanermunkene fritstilles.............................................................. 134
7
Uden for voldene 32 Det første Sankt AnnÌ Hospital Fattighospital med havudsigt.................................................................. 138 Litteratur................................................................................................................... 141 Tidslinje..................................................................................................................... 143
8
1.Sankt Gertruds Kirkegård
Her bliver Torben Oxe henrettet for mordet på Dyveke I dag er området omkring Sankt Gertruds Stræde, Hauser Plads og Kultorvet del af det pulserende butiks- og restaurantliv langs Køb magergade. Men i begyndelsen af 1500-tallet var det et lidt broget kvarter. Her lå Sankt Gertruds Kapel med tilhørende kirkegård, og her opholdt mistænkelige og fattige eksistenser sig. Går du ned ad Sankt Gertruds Stræde, får du en fornemmelse af den tætbeboede by, som København har været. I gaden findes et fint hus fra 1600-tallet, som har overlevet de store brande (og ovenikøbet har en kanonkugle indmuret fra det britiske angreb i 1807). Det er på dette sted, det lille Sankt Gertruds Kapel har stået. Sankt Gertrud var for øvrigt helgeninde for de vejfarende. Rundt om på kongerigets veje stod små statuer af hende. Talemåden »nu gik glansen af Sankt Gertrud« skulle stamme fra disse figurer og hentyder til, når vejr og vind havde slidt guldmalingen af figurerne. Da den ambitiøse unge adelsmand Torben Oxe blev halshugget, foregik det på Sankt Gertruds Kirkegård. Han blev anklaget for giftmord på Christian 2.’s elskerinde, Dyveke, som var død hurtigt og smertefuldt i sit hjem på Amagertorv. Rigsrådet afviste sagen, men kongen ville have sin vilje gennemtrumfet. Torben Oxe var øverste befalingsmand på Københavns Slot, og derfor gjaldt de særlige slotsregler. Ved en intern domstol på slottet blev adelsmanden dømt til døden. Sagen er i dag uklar. Nogle mener, at det under retssagen kom frem, at Oxe havde et forhold til Dyveke, og at det var simpel jalousi, der tændte Christian 2.’s vrede. Dyvekes mor, Sigbrit Willoms, skulle have ment, at det var en del af en større aristokratisk konspiration, da Rigsrådet og den øvrige adel ikke brød sig om det åbenlyse forhold mellem kongen og hendes datter. Hvad der end var sandt, så var kongen uforsonlig. Alle ønsker om 16
Christian 2. underskriver dødsdommen over Torben Oxe. Historiemaleri af nordmanden Eilif Peterssen.
17
Mellem Nørre Voldgade og Gothersgade
benådning – både fra dronning, Rigsråd og pavelige gesandter – blev afvist. Den 30. september 1517 førte bødlen Torben Oxe fra fængslet på Københavns Slot over Højbro til Købmagergade. Her mødte han gråbrødrene, der gav ham sakramentet. Knælende råbte han efter sigende: »Oh, almægtige Gud, du som har skabt himmel og jord, forbarm dig over mig«. Bødlen afbrød dog hans bøn, trak ham på benene og hev ham gennem Købmagergade til Sankt Gertruds Kirkegård, hvor han huggede hovedet af ham. Selve stedet for henrettelsen på Sankt Gertruds Kirkegård var et underligt valg. Normalt foregik henrettelser på Gammeltorv eller, når det
Sankt Gertruds Kirkegård • Nutidig placering: Kultorvet (ca.). • Etableret mellem 1377 og 1440. • Nedlagt sandsynligvis sammen med Sankt Annæ Hospital i 1530.
Sankt Gertruds Stræde, opkaldt efter det gamle kapel.
var en intern slotssag, på slotspladsen. Noget tyder på, at der var tale om en ekstra ydmygelse af adelsmanden, da kirkegården var et almindeligt sted at begrave forbrydere. Oxe blev da også kulet i jorden her straks efter halshugningen. 18
Forresten … Området omkring Kultorvet er meget anderledes i dag end i 1500-tallet. Pladsen er først opstået efter Københavns brand i 1728. Navnet hentyder til dens funktion som handelstorv, hvor tørvebønder og kulsviere langt op i 1800-tallet solgte deres brændsel til københavnerne.
19
Mellem Nørre Voldgade og Gothersgade
Sagen var en magtdemonstration fra Christian 2.’s side, som brød med retsreglerne i håndfæstningen, som var datidens grundlov (kongens aftale med Rigsrådet om, hvordan han skulle regere). Adlens brud med Christian 2. og det efterfølgende oprør mod ham tager dermed sin begyndelse her ved nutidens Kultorvet.
16.Billedstormen den 27. december 1530
Protestanterne angriber Halvt inde i Vor Frue Kirke var slet ikke nok for protestanterne. De ønskede den katolske messe helt afskaffet. For dem var messen en blasfemisk handling, der hånede Gud – det rene djævelskab. Husk på, at Luther selv i 1520 begyndte at omtale paven som Antikrist, den onde selv (den katolske kirke svarede for øvrigt igen og kaldte Luther for Antikrist, da han splittede den kristne kirke). Fronterne var ved at blive trukket kraftigt op. Vi må nok konkludere, at det var protestanterne, der var de mest fanatiske og uforsonlige. Det viste sig i praksis den 27. december 1530, da en flok protestanter angreb Vor Frue Kirke, smadrede sidealtrene og angreb kirkens personale, inklusive præster. Gruppen var ledet af borgmester Ambrosius Bogbinder og nogle af byens rådmænd. De væltede kirketavler og billeder, slog dem i stykker og raserede alle sidealtrene. Der var ikke meget af Jesu tilgivelse og barmhjertighed Herefter angreb de selve ho- over billedstormen i 1530. Her ses Jesus i Bertel vedalteret oppe i koret. Thorvaldsens udgave i nutidens Vor Frue Kirke. 76
Her stod byfogeden klar til at forsvare kirken mod hærværksmændene. Byfogeden var en vigtig embedspost i København mellem 1400 og 1771. Han var repræsentant for kongen, stod for skatteopkrævningen og havde dømmeret på tinget. Billedstormen er dermed også en Hovedindgangen til nutidens Vor Frue Kirke set fra siden. Kirkens hovedindgang har altid vendt ud mod Nørregade/Bispetorvet. Frue Plads og Bispetorvet, Nørregade
77
korporlig kamp mellem byens overklasse: borgmester og rådmænd på den ene side, byfogeden på den anden. Det var en alvorlig forbrydelse, protestanterne udførte med billedstormen; angreb på andres religiøse templer og genstande har til alle tider været følelsesladede og alvorlige. De tæsk, der blev delt ud til præster og vikarer i kirken, var ligeledes meget alvorlige og giver anel-
Balustrade og orgel i Vor Frue Kirke.
78
Forresten …
ser om det terrorstyre, Ambrosius Bogbinder stod i spidsen for blot få år senere, da han slog sig sammen med grev Christoffer af Oldenburg og begyndte kampen mod Christian 3. (se side 11). Det var under belejringen 1535-1536, at den katolske messe stoppede i Vor Frue Kirke. Man ved ikke præcist hvornår, hvorfor eller hvordan – kun at der ikke lader til at have været katolsk messe, da Christian 3. indtog byen i juli 1536.
79
Frue Plads og Bispetorvet, Nørregade
Billedstormen var ikke unik for Vor Frue Kirke. Der foregik flere af denne type angreb andre steder i landet og i andre lande, hvor den protestantiske lære vandt frem. Katolicismen var rig på billeder og ikoner, som fik mange protestanter til at henvise til 5. Mosebog, kap. 5, vers 7-8, hvor der står: »Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden«. Også islam og buddhisme har haft billedforbud, i nogle versioner af islam eksisterer det stadig.