Uffe Andersen
PÅ STUDIETUR TIL SARA JEVO
Idé og redaktion Louise Thaarup Dam og Kristoffer Dam
FRYDENLUND
På studietur til Sarajevo 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-450-1 Forlagsredaktion: Louise Thaarup Dam Fagredaktion: Kristoffer Dam Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: dittemunk.dk Fotografier: Uffe Andersen Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD
INDLEDNING 8
Svrzos Hus (Svrzina kuća). . . . . . . . . . . . 27
Hvorfor tage til Sarajevo
Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 28
på studietur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Historien kort – navne, betegnelser og lignende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Sprog .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
DAGSTEMA 3 30 SARA JEVO – EUROPAS
Forkortelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
JERUSALEM
Spørgsmål til videre arbejde . . . . . . . . . 13
BiH’s jødiske museum
Telefonisk kontakt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
(Muzej jevreja BiH) . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Gazi Husrev-begs Moské
DAGSTEMA 1 14 DET FÆLLES SARA JEVO Gravsten (stećci). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Nationalmuseet (Zemaljski muzej Bosne i Hercegovine). . . . . . . . . . . . . . 18 Parlamentet (Parlamentarna
(Gazi Husrev-begova džamija). . . . . 33 Jesu Hjerte-katedralen (Katedrala Srca Isusova). . . . . . . . . . . 34 Den gamle ortodokse kirke og domkirken (Stara pravoslavna crkva og Saborna crkva). . . . . . . . . . . 35 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 38
skupština BiH) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 21
DAGSTEMA 4 40 DET ØSTRIG-UNGARSKE
DAGSTEMA 2 22
SARA JEVO
DET T YRKISKE SARA JEVO
Sebilj (Baščaršija) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Hovedtorvet (Baščaršija). . . . . . . . . . . . . . 24
Rådhuset (Vijećnica). . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Tyrkiet og det osmanniske . . . . . . . . . . . 24
Hovedpostkontoret (Glavna pošta). . . 45
Gazi Husrev-begs Moské
Øvrig østrigsk arkitektur . . . . . . . . . . . . . 45
(Gazi Husrev-begova džamija). . . . . 26
Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 46
DAGSTEMA 5 48 SARA JEVO OG 1. VERDENSKRIG
DAGSTEMA 8 74 SARA JEVO I 1990’ERNES KRIG II
Latinerbroen (Latinska ćuprija) . . . . . . 50
Galleri 11/7/95 (Galerija 11/7/95). . . . . . . . 76
Museum for Sarajevo 1878-1918
Bosnas Kilde (Vrelo Bosne) og
(Muzej Sarajevo 1878-1918) . . . . . . . . . 54 Vidovdan-heltenes Kapel
Tunnelmuseet (Tunel muzej). . . . . . 77 Spørgsmål til videre arbejde . . . . . . . . . 79
(Kapela Vidovdanskih heroja). . . . . 54 Spørgsmål til videre arbejde . . . . . . . . . 55
DAGSTEMA 9 82 SARA JEVO EFTER 1990’ERNES KRIG
DAGSTEMA 6 56 SARA JEVO, 2. VERDENSKRIG OG TITO-JUGOSLAVIENS ARV Mindesmærket Den Evige Ild (Vječna vatra) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Mindeparken Vraca (Spomen park Vraca) . . . . . . . . . . . . . . 59
Homogenisering i efterkrigstiden . . . . 84 Den Høje Repræsentants Kontor (Ured visokog predstavnika). . . . . . 85 Kovači Martyrgravplads (Šehidsko mezarje Kovači). . . . . . . . . 85 Den Gule Bastion (Žuta tabija) . . . . . . . 87 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 88
Café Tito og BiH’s Historiske Museum (Caffe Tito og Historijski muzej BiH). . . . . . . . . . . . . 62 Spørgsmål til videre arbejde . . . . . . . . . . 63
DAGSTEMA 10 90 MAD OG KULTUR I SARA JEVO Kahva, rahatluk, baklava og burek . . . 92
DAGSTEMA 7 66 SARA JEVO I 1990’ERNES KRIG I
Håndværkenes hus (Kuća zanata). . . . 94 Sevdah-kunsthus (Art kuća sevdaha).96 Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 97
Krigens begyndelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Suadas og Olgas Bro/Vrbanja-broen (Most Suade i Olge/Vrbanja most).69 BiH’s Historiske Museum (Historijski muzej BiH) . . . . . . . . . . . . 69
UD AF SARA JEVO
98
Mostar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Višegrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Sarajevo-roser og Markale. . . . . . . . . . . . 70
Srebrenica . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Spørgsmål til videre arbejde. . . . . . . . . . 72
Konjic . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Banja Luka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Henvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
DAGSTEMA 1 DET FÆLLES SARA JEVO
DAGSTEMA 2 DET T YRKISKE SARA JEVO
DAGSTEMA 3 SARA JEVO – EUROPAS JERUSALEM
DAGSTEMA 4 DET ØSTRIG-UNGARSKE SARA JEVO
DAGSTEMA 5 SARA JEVO OG 1. VERDENSKRIG
DAGSTEMA 6 SARA JEVO, 2. VERDENSKRIG OG TITO-JUGOSL AVIENS ARV
DAGSTEMA 7 SARA JEVO I 1990’ERNES KRIG I
DAGSTEMA 8 SARA JEVO I 1990’ERNES KRIG II
DAGSTEMA 9 SARA JEVO EFTER 1990’ERNES KRIG
DAGSTEMA 10 MAD OG KULTUR I SARA JEVO
8
INDLEDNING
INDLEDNING
HVORFOR TAGE TIL SARA JEVO PÅ STUDIETUR?
9
sige ’civilisationer’. Dét har i historiens løb resulteret i mange sammenstød – men selv om
Sarajevo omfavner det 20. århund-
vi på grund af 1990’erne husker dem som dra-
rede. Perioden 1914-1991 er kaldt
matiske og voldelige, har sammenstødene for
’det korte 20. århundrede’, fordi ud-
det meste haft positive resultater – som det
bruddet af 1. Verdenskrig og Sov-
kan vises med et typisk eksempel på sådan et
jetunionens opløsning er ’epokegø-
’kulturelt-civilisatorisk sammenstød’.
rende’ begivenheder: De afslutter
Tag eksempelvis arkitekten Karel Pařík.
én epoke og begynder en anden.
Han blev født i Veliš i 1857 – i det, der i dag
Men for Europas vedkommende
er Tjekkiet, men som dengang var en del af
markerer også noget andet det 20.
Det Habsburgske Imperium. Som borger af
århundredes afslutning og varsler
imperiet kom han helt naturligt til Sarajevo,
en ny æra: krigen i Jugoslavien.
der blot var en anden by i en anden af imperi-
Med attentatet i 1914 og belej-
ets provinser. Her døde Pařík i 1942 som Karlo
ringen i 1990’erne står Sarajevo på
Paržik – men forinden havde han skabt et
den måde både ved indgangen til
væld af byens også i dag mest fremtrædende
og udgangen af århundredet. Og
bygninger.
det er ikke tilfældigt.
Sådan har Sarajevo-området i århundredernes løb været del af først diverse lokale riger, så Det Osmanniske Imperium, imperiet Østrig-Ungarn, Kongeriget Jugoslavien, Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien osv. Og takket være de forskellige epokers riger er indvandrere kommet fra områder, der i dag ligger spredt over Europa – fra Spanien og Tjekkiet over Østrig, Polen og Ukraine til Makedonien – men også Mellemøsten: fra Tyrkiet over Syrien til Egypten og Tunesien.
På boligblokke tæt ved frontlinjen
Alle de mennesker har levet og skabt i
ses stadig arrene efter belejringen
Sarajevo – og dermed skabt Sarajevo. De har
1992-1995.
levet i Sarajevo som i blot endnu en by i deres eget land – og alle negative sider ved de
Sarajevo har altid været samlings-
forskellige riger ufortalt har de vidt forskellige
punkt for forskellige kulturer, re-
indflydelser gennem århundrederne gjort Sa
ligioner og interesser – nogle ville
10
INDLEDNING
redes. I dag består ethvert fænomen og gadebillede, enhver bygning og hverdagsskik af lag på lag af indflydelser og påvirkninger med rødder i et enormt geografisk område: fra Centraleuropa til Nordafrika og Persien. Og på samme måde synes forskellige historiske perioder tilbage fra 1500-tallet nærværende på hver deres lokaliteter. Fra Žuta tabija får man en fornemmelse af Sa-
Netop sådan har Sarajevo fået
rajevos rum og geografi; her et blik mod bjerget
tilnavnet ’Europas Jerusalem’: by-
Trebević og Vijećnica.
ens brogede historie og de mange riger, den og dens opland har haft
rajevo til den kulturelt rige og inspirerende by,
hjemme i, har bragt tilhængere
som den er i dag.
af fire af verdens hovedreligioner
Når man i dag tager til Sarajevo, er det ikke
hertil. Her har de i århundreder
’næsten som at besøge Syrien’ eller Alhambra
levet side om side og haft deres
eller Tjekkiet – men man har chancen for at
gudshuse inden for synsvidde af
ane de tre og mange andre kulturer og opleve
hinanden. Og derfor repræsenterer
deres møde og interferensen mellem dem.
Sarajevo måske ikke kun Europas
’Interferens’ er et fænomen, der opstår, når bølger mødes, slår ind over hinanden – over-
korte 20. århundrede, men også kontinentets 21. og dets fremtid.
lejres. Den Store Danske Encyklopædi siger, at
Selv om Europa i de seneste år-
»overlejrede bølger kan forstærke hinanden
tier har kæmpet mod indvandring
(konstruktiv interferens) eller udslukke hin-
syd- og østfra, bliver dets samfund
anden (destruktiv interferens)«. I Sarajevo
stadig mere multikulturelle – så-
har den kulturelle interferens i møderne mel-
dan som Sarajevo i umindelige ti-
lem forskellige kulturelle bølger næsten altid
der har været det. Så selv om det
været konstruktiv – skabende. Der har også
internationale samfund med dets
været destruktiv interferens – den seneste var
Høje Repræsentant i dag prøver at
krigen i 1990’erne, men andre konflikter har
’lære bosnierne at køre et samfund’
før lagt byen øde.
(se Dagstema 9) – ja, så har omver-
I alle perioder har Sarajevo været et sted, hvor kulturer og interesser mødtes og overlej-
denen måske helt grundlæggende mere at lære af Sarajevo.
INDLEDNING
11
Kongeriget Jugoslavien). Efter 2. Verdenskrig er det en af seks delrepublikker i det socialistiske Jugoslavien. Jugoslavien opløses i krig, og Sarajevo er i 1992-1995 under belejring. Krigen i Bosnien slutter med en fredsaftale underskrevet på en militærbase i Dayton, USA. Aftalen bestemmer BiH som en stat af to ’entiteter’: den overGravpladsen Alifakovac er selv et besøg
vejende serbiske Republika Srpska (RS) og den
værd for sin atmosfære og traditionelle
overvejende bosnjakkisk-kroatiske Federacija
mindesmærker.
(Føderationen med 51 % af territoriet).
HISTORIEN KORT – NAVNE, BETEGNELSER OG LIGNENDE
Ifølge Daytonaftalen og derfor BiH’s forfatning har BiH tre ’konstitutive folk’ – bosnjakker, serbere og kroater – foruden de såkaldte ’øvrige’ (se Dagstema 1). Bosnjakker er (i al fald
Nutidens Bosnien-Herzegovina (Bos-
kulturelt set) muslimer, kroater katolikker og
na i Hercegovina, BiH) har ikke al-
serbere ortodoks-kristne – og de tre ’konstitu-
tid set ud, som det gør nu, og BiH
tive folk’ er dybt uenige om landets historie.
bruges i det følgende om staten opstået efter 1990’ernes krig.
Uenigheden mærkes tydeligst i synet på 1990’ernes krig, men gælder helt tilbage til sla-
Navnet Bosna mødes første
vernes ankomst omkring år 600. Derfor skal
gang i 900-tallet, mens Herzego-
man ikke umiddelbart tro på alt, hvad man
vina længe kaldes ’Hum’ eller ’Za-
læser eller får fortalt.
humlje’. I middelalderen fandtes
På Wikipedia bliver problemet indlysende,
forskellige bosniske riger, men
når et opslag på dansk f.eks. fortæller, at
området indtages midt i 1400-tallet
granater den 28.08.1995 dræbte 37 på Saraje-
af de osmanniske tyrkere, som be-
vos Markale – mens man med et samtidigt
gynder at bruge navnet Herzego-
opslag på engelsk får at vide, at 43 blev slået
vina. Tyrkerne grundlægger i 1461
ihjel. Værre er, at næsten alle opslag fortæl-
Sarajevo og indfører islam.
ler ’kendsgerninger’ og sammenhænge på en
I 1878 kommer Bosnien-Herze-
partisk måde – og at man for det meste kun
govina under Østrig-Ungarn (reelt
opdager det, hvis man ved mere end det, der
Wien), mens det efter 1. Verdens-
står i teksten.
krig bliver del af Kongeriget af ser-
På den måde skal man være forsigtig med
bere, kroater og slovenere (fra 1929
det, man finder på internettet, i aviser og
12
INDLEDNING
bøger eller får fortalt. De fleste ser naturligt
bere eller kroater, der også skrives
verden og historien ud fra deres egen vinkel
med stort: Srbi/Hrrati), ’serbere af
– og når historien er omstridt, bliver vinklen
islamisk tro’, ’kroater af islamisk
afgørende.
tro’ eller lignende.
Derfor må man som udefrakommende
Uden at bekræfte eller bestride
være forsigtig med at afsige domme om, hvad
påstanden vil bosnjakker her blive
der er ’sandt’ eller ’en kendsgerning’. Proble-
brugt om BiH’s muslimer fra 1993.
met er, at man nemt kommer til at afsige den
Bosniere bruges om alle indbyg-
slags domme uden at vide det.
gere til hver en tid af det område,
Eksempelvis taler mange om 1990’ernes krig i Bosnien som ’borgerkrigen’ – og det var
der i dag er BiH.
den måske også. Men de fleste bosnjakker
SPROG
insisterer på at kalde den ’aggressionen mod
I Sarajevo taler alle det samme
BiH’ – det vil sige, at de ser krigen som et an-
sprog – men:
greb på landet fra Serbien og Kroatien, omend støttet af BiH’s egne kroater og serbere. Taler man derfor om ’borgerkrigen i Bosnien’, kan man være sikker på, at mange bos-
• er man bosnjak, taler man per definition bosnisk (ikke bosnjakkisk),
njakker vil føle modvilje. De opfatter begrebet
• er man serber, taler man serbisk,
’borgerkrigen’ som en dom over krigens karak-
• er man kroat, taler man kroa-
ter – og måske er den dom rigtig, men mange
tisk.
afsiger den uden at være klar over det. Noget lignende gælder for den betegnelse, man bru-
Hvad 'øvrige' taler, er der ingen
ger for landets indbyggere.
regler for – det kan de selv vælge.
I middelalderen kaldtes Bosniens indbyg-
Indtil 1991 talte alle serbokroatisk –
gere bošnjani, men under tyrkerne vandt
et sprog, der officielt ikke længere
navnet bošnjak frem (flertal: bošnjaci). Det
eksisterer.
navn dækkede alle områdets indbyggere, men
For den besøgende er det prak-
Bosniens muslimske ledere antog det under
tisk at vide, at alle bogstaver udta-
krigen – i 1993 – til deres etniske gruppe. De
les fuldt ud og ens i alle ord (altså
hævdede, at alle ’regimer’ indtil da havde
er der ikke noget stumt d eller lig-
forsøgt at fratage dem deres identitet ved at
nende). En omtrentlig udtale er:
kalde dem noget andet fra 1971, hvor navnet blev ’Muslimani’ (med stort m, som en officiel betegnelse for et folk på linje med f.eks. ser-
INDLEDNING
a – altid 'højt' som i 'part’
13
SPØRGSMÅL TIL VIDERE ARBEJDE
e – altid a la æ
Flere steder under ’Spørgsmål til videre ar-
o – enten a la å som i ’post’
bejde’ opfordres der til at tale med de lokale.
eller o som i ’risiko’
Ikke alle taler engelsk, men mange gør – sær-
c – ts
ligt yngre og generelt veluddannede. Tysk kan
đ – dj
også være til nytte, bl.a. fordi en del har arbej-
š – sh
det nogle år i tysktalende lande.
ž – zh
TELEFONISK KONTAKT
č og ć – tch.
Hvor intet andet er anført, henviser gadeMange ord har tryk på første sta-
navne til Sarajevo. Hvis telefonnumre drejes i
velse, mens ingen (i princippet) har
Sarajevo, udelades ’33’. Hvis der drejes numre i
på den sidste.
f.eks. Banja Luka fra Sarajevo, drejes ’051’ – og omvendt ’033’. Opkaldsnumre i 60’erne (som
FORKORTELSER
’061’) er mobilnumre.
• BiH: Bosnien-Herzegovina. • RS: Republika Srpska, entitet i BiH. • Føderationen: Federacija Bosne i Hercegovine, FBiH, entitet i BiH. • ICTY:
International
Criminal
Tribunale for the former Yugoslavia; domstol skabt af FN på grund af krigen i Eksjugoslavien med sæde i Haag.
14
DAGSTEMA 1 DET FÆLLES SARA JEVO FAG I FOKUS: HISTORIE, SAMFUNDSFAG, RELIGION OG BILLEDKUNST 1A
Gravsten (stećci)
Zmaja od Bosne 3 / +387 33 668 027 / www.zemaljskimuzej.ba 1B
Nationalmuseum (Zemaljski muzej)
Zmaja od Bosne 3 / +387 33 668 027 / www.zemaljskimuzej.ba 2
Parlament (Parlamentarna skupština BiH)
Trg Bosne i Hercegovine / +387 33 28 44 41/7 / 28 60 01 / press@parlament.ba / www.parlament.ba
Jesu Hjertekatedralen
Trg fra Grge Martića
M. Camiza Catica
na
zija
Kalemo va
ija
njska Nevisi
e Ter
Ko
Ha n g
Zmaja od Bosne
Vrbanja Parlamentet
2
an
B ka eri Em
Trg Bosne i Herzegovine
jsk a
za
ka Tes an js
jska
ka
Tesa n
aK ajta
c aba
Ha lid
r Zag
BiH’s1A/1B Historiske Museum
Grb
Miljac
Vilsonovo
Put zivota
Velesici
sadska Novo
Liv
a
M
cka
la Sto
ka a ljac anic Mi trom
Redzica
Antun
r
a Tekij
eta His
Alpasina
bu
Pu t
Saraje a v
Brani laca
na uk
Ali Pasamoskeen
Koševo
Muslima
So
h ladi
na za ri
ica
sk aH im
mov
Ade
ev
a Ejub
casa J. Van
Skenderija
a tetic R. S
H. Kresevljakovica
Miljacka
Gabelina
Ko s
nica
e Mjed Kunstakademi
Tita
sa
lu ka Ce
nija
a Cob
Det Nationale Teater
Bana
Mejta
Bj ela ve
Kulina
Marsala
Ujevic
c
Ku
Kulovica
Mehmeda Sp.
a Tin Lukviga
Obala
I. Cankara
ar e
Dola
u sa gan
Pr ov
zik ov a
ma Ar
Dz id
Curak
ic a ov lak Co
Kaptol
Dalmatinska
Kevrin Potok a dic an .M M
E.
Bulbulina
ca
lova
i Isma
Synagoge
c.
ica
c
Sara
tica Dzene
Abd
a mal Dze
va Pehli
dija Ferha
nusa
c kova A si
va
c
tki enih bere
ca
Brace Ezkenazi Kartal
16
DAGSTEMA 1
BiH er på mange måder et meget splittet og opdelt land og samfund. Men der er også fælles berøringsflader og en baggrund og et fundament, man deler. Dagens program fokuserer på nogle af de vigtigste af disse fællestræk.
GRAVSTEN (STEĆCI) En halv million ton forarbejdet sten – det svarer til de europæiske middelalderkatedraler.
»Vælt ikke min sten, du kunne få at se, hvordan også du skal se ud«. Indskrift på stećak Arealet med stećci foran Zemaljski muzej er et oplagt sted at begynde et besøg i Sarajevo. Stećci er et af Det er oplagt at begynde et besøg i Sarajevo med
de tidligste kulturelle mindesmær-
stećci foran Zemaljski muzej.
ker sat af de folk, der i dag bor i BiH – og de repræsenterer en fortid og kulturarv, indbyggerne deler uanset tro og nation. Stećci er gravsten fra områdets middelalder, og ordet er ikke bare svært at udtale [’stætchtsi’, tryk på første stavelse, i ental: stećak/’stætchak’],
men
stenene
er så karakteristiske, at Bosnien Stećci er i dag en art symbol på det før-osmanniske
sammen med Kroatien, Serbien og
Bosnien og dets kirke.
Montenegro i 2014 indgav ansøg-
DET FÆLLES SARAJEVO
17
ning til UNESCO om at få gravste-
anske kalender) og valgte ikke at bruge latin
nene optaget på listen over verdens
under gudstjenesterne.
kulturarv.
Under alle omstændigheder blev Bosniens
Under stećci ligger på rigtige
indbyggere fra sidst i 1100-tallet til begyndel-
gravpladser både katolikker, or-
sen af 1500-tallet begravet under enorme og
todoks-kristne og medlemmer af
unikke mindesmærker. Middelalderhistori-
den bosniske kirke begravet. Den
keren Dubravko Lovrenović har kædet dem
bosniske kirke ved man ikke præ-
sammen med gotikken i Nord- og Vesteuropa.
cist, hvad var, og den forsvandt
»En stećak vejer i gennemsnit fem ton, og der
fuldstændigt, da Det Osmanniske
er 100.000 af dem«, konstaterede han i april
Imperium i 1463 indtog landet. I
2014 til Radio Free Europes eksjugoslaviske
dag er gravstenene et slags sym-
redaktion: »En halv million ton forarbejdet
bol på det før-osmanniske Bosnien
sten – det svarer til de europæiske middelal-
og dets kirke, hvis virke tolkes på
derkatedraler«.
mindst tre måder, der giver uforenelige forklaringer på, hvad den kirke stod for. Især bosnjakkiske historikere mener, at de fleste medlemmer af den bosniske kirke omvendte sig til islam – mens andre siger, at antallet af ’bosniske kristne’ ved tyrkernes ankomst allerede var nede på nogle få hundreder. Ortodoks-kristne
tolker
den
bosniske kirke som oprindeligt ortodoks – især fordi den brugte kyrillisk skrift, oldslavisk og den østlige (julianske) kalender. Katolikker hævder, at den bosniske kirke var et katolsk bispedømme, som under påvirkning af lokale hedninge afviste Roms reformer (bl.a. skiftet til den gregori-
Stećci kan bl.a. ses på plænen foran Zemaljski muzej.