Perspektiver på religion uddrag

Stig F. Sørensen

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

Frydenlund

Perspektiver på religion 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-501-0 Forlagsredaktion: Lotte List Billedredaktion: Stig F. Sørensen og Vibe Skytte Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Grafisk tilrettelæggelse: JMInfotech, Indien Omslagslayout: Maija Hejgaard Grafisk produktion: Pozkal, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord..........................................................................................................................................................9 Hvilken type bog har du i hånden?...................................................................................9 Hvad indeholder bogen?........................................................................................................ 11 Hvordan skal bogen bruges?...............................................................................................13

1. Hvad er religion?...................................................................................................................15 Religionsbegrebet......................................................................................................................15 Religionens funktioner............................................................................................................23 Skal en religion have en gud?............................................................................................ 26 Kosmos og kaos.......................................................................................................................... 29 Hellig og profan......................................................................................................................... 30 Religionens indhold, funktion og organisation...................................................... 32 Hvad er en myte?....................................................................................................................... 33 Myternes indhold........................................................................................................................35 Hvad er en rite?............................................................................................................................47 Riteeksempler.............................................................................................................................. 54 Hvilke funktioner har riterne?............................................................................................61 Kultreligionens organisering............................................................................................. 62 Religionens rolle........................................................................................................................ 65

2. Religion i en globaliseret verden............................................................................ 71 På vej mod et postsekulariseret samfund?.................................................................. 71 Religion er et reservoir, vi alle trækker på..................................................................73 5

6

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

Religionens fornyede rolle....................................................................................................75 Civilisationernes sammenstød...........................................................................................81 Postvestlige religioner vil dominere...............................................................................83 Intelligent design – videnskab eller tro....................................................................... 84

3. Jødedom....................................................................................................................................... 89 Jødedom, kristendom og islam......................................................................................... 89 Jødedommens historie........................................................................................................... 92 Jødedommens gud.................................................................................................................100 Det gode samfund................................................................................................................... 101 Pagten mellem Gud og Noa..............................................................................................102 Pagten mellem Gud og Abraham..................................................................................104 Pagten mellem Gud og Moses........................................................................................106 Messianisme................................................................................................................................ 111 Jødedommens hellige skrifter..........................................................................................117 Religiøse grupper i jødedommen på Jesu tid........................................................120 Zionismen – en jødisk nationalistisk bevægelse.................................................. 122 Den jødiske kultur................................................................................................................... 126 Forskellige trosretninger i jødedommen................................................................... 128 Jødiske kulttider....................................................................................................................... 132 Synagogen................................................................................................................................... 142 Jødiske riter................................................................................................................................. 145 Jødedom i Danmark...............................................................................................................151

4. Kristendom...............................................................................................................................157 Historie...........................................................................................................................................157 Kristendommens hellige skrifter................................................................................... 183 Jesus................................................................................................................................................ 189 Kristen kult og kristne riter............................................................................................... 195 Frelse og synd............................................................................................................................202 Det kristne kærlighedsbud................................................................................................207

INDHOLD

7

Jesu forkyndelse.......................................................................................................................208 Kristendommen i Danmark i dag.................................................................................. 218

5. Islam............................................................................................................................................... 231 Historie.......................................................................................................................................... 231 Muhammeds forkyndelse................................................................................................... 241 Hellige skrifter...........................................................................................................................243 Trosindholdet: Hvad tror muslimerne på?...............................................................249 Islams søjler – rite og kult...................................................................................................259 Hellig krig ( jihad)....................................................................................................................267 Islams forskellige retninger..............................................................................................270 Sufismen – islamisk mystik................................................................................................ 273 Islam i dag....................................................................................................................................276

6. Kulturmøde..............................................................................................................................287 Hvorfor kulturmøde?............................................................................................................ 290 Multireligiøsitet........................................................................................................................298 Religiøs omvendelse............................................................................................................. 309 Religiøs terrorisme................................................................................................................. 313

7. Religionskritik...................................................................................................................... 321 Religionskritik: indefra og udefra..................................................................................322 Ludwig Feuerbach: Mennesket skabte Gud i sit billede..................................327 Karl Marx: Religion er folkets opium..........................................................................329 Friedrich Nietzsche: Gud er død....................................................................................332 Sigmund Freud: Religion er umodenhed..................................................................337 Émile Durkheim: Religion er funktionelt for et samfund............................... 341 Klassiske evolutionsteorier................................................................................................345 Moderne teorier........................................................................................................................348

8. Religion og etik....................................................................................................................359 Etik handler om værdier......................................................................................................359

8

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

Etikkens discipliner............................................................................................................... 366 Utilitarisme..................................................................................................................................370 Pligtetik.......................................................................................................................................... 377 Jürgen Habermas: kommunikativ etik......................................................................385 Axel Honneth: anerkendelsesetik.................................................................................388 Jean-Paul Sartre: etisk subjektivisme......................................................................... 390 Indeterminisme og determinisme................................................................................392

9. Religionsfagets metoder.............................................................................................395 Religiøse tekster ..................................................................................................................... 396 Analysemodel til tekster i religion................................................................................397 Taksonomiske niveauer.......................................................................................................407 De religionsvidenskabelige metoder..........................................................................410 Billedanalyse i religion..........................................................................................................417 Religion og film........................................................................................................................428 Religion på internettet..........................................................................................................437

Ordforklaringer............................................................................................................................449 Register................................................................................................................................................. 457 Personregister................................................................................................................................467 Krediteringer for illustrationer.................................................................................... 469

Forord HVILKEN TYPE BOG HAR DU I HÅNDEN? Perspektiver på religion er en bog, der giver dig viden om og forståelse for fænomenet religion. Religion er noget, som altid har optaget mennesket, fordi det berører de største spørgsmål her i livet. Er der en overnaturlig verden? Og er den guddommelig? Er der en særlig mening med livet? Og hvis der er, hvad er så denne mening? Hvordan skal jeg behandle mine medmennesker?

Hvad sker der efter døden? Og er der en mening med de forskellige former for liv, vi finder hos mennesker, dyr og planter, eller er det bare tilfældigheder? Religionernes berettigelse i denne verden er, at de forsøger at komme med svar på denne type spørgsmål.

Der er ikke noget tal på, hvor mange religioner der findes i verden. Men der er mange, og de udgør en broget mangfoldighed. Lige fra naturfolkenes religiøse univers, hvor man forestiller sig, at der er overnaturlige kræfter i alting i verden, og at det gælder om at behandle alt efter bestemte regler, hvis man vil undgå de onde kræfter – og til den kristnes idé om en almægtig skaber, der har skabt hele verden og er alle menneskers Gud. Selv om der er mange meget forskellige religioner i verden, og de alle sammen påstår at repræsentere sandheden og give svar på de grundlæggende spørgsmål i livet, så er der dog også påfaldende mange ligheder mellem religionerne. Og det gælder, uanset om det er religioner i Europa, Afrika, Asien eller Latinamerika. På overfladen ser de godt nok forskellige ud, og de troende foretager sig mange forskellige religiøse handlinger, men når vi ser på grundsubstansen i religionerne, er de stort set opbygget på 9

10

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

den samme måde og forsøger at give de troende en helhedsforståelse af den verden, de lever i.

På denne måde bliver religion for mange mennesker et slags ‘kompas’, der guider dem gennem livet og giver dem svar på dets mange mysterier. Religionen bliver en nærværende del af de troendes liv, selv om de aldrig nogensinde har set den gud eller de guder, de så fast tror på. Også det religiøse fællesskab, de troende indgår i, spiller en afgørende rolle for deres tro. En af religionens stærke sider er netop den fællesskabsfølelse, der opstår hos de troende, og som de deler i forbindelse med udøvelsen af religionen.

Når hinduer beder til deres guder, er det med det samme formål, som når naturfolkene beder et træ om forladelse, inden de fælder det, og når kristne beder til deres almægtige gud. De beder helt enkelt om gudernes beskyttelse fra det onde i denne verden. De er overbeviste om, at guderne kan hjælpe dem, så der ikke sker dem ulykker. Og de tror fuldt og fast på, at guderne har skabt den orden, der eksisterer i verden – og måske i den næste.

Bogen har fået sit navn, fordi ‘perspektiv’ betyder at ‘se igennem’. Formålet med bogen er at give en indsigt i og forståelse for, hvad religion er for et fænomen, ved at se igennem de mange forskellige lag, en religion består af.

Det gør vi ved at tage udgangspunkt i og anvende de forskellige religionsfænomenologiske begreber (for eksempel myte, rite, kult), der kan præcisere de forskellige dele af en religion og dens kompleksitet. På den måde kan vi trænge ind i en religions særlige væsen og dens kerne.

‘At perspektivere’ betyder samtidig at give en udsigt over forskellige forhold, så deres rette sammenhæng træder frem. Ud over at trænge ind i religionen for at forstå dens inderste væsen vil vi også se religionen udefra ved at skabe en udsigt ud over religionernes forskellige landskaber.

Ligesom en billedkunstner kan vælge at lægge flere perspektiver på sit motiv på lærredet – dybdeperspektiv, fugleperspektiv og frøperspektiv – så vil vi også se religion fra flere sider og vinkler. Vi vil dermed lægge flere synsvinkler på religion og se fænomenet i et større perspektiv i en globaliseret verden.

Religion er et omfattende mønster af opfattelser om samspillet mellem guder og mennesker, livet og døden samt godt og ondt. Vi vil undersøge sammenhængen i de enkelte elementer af dette mønster, og hvordan de religiøse elementer skal ses i forhold til hinanden. Vi vil både se på, hvilke enkeltdele religionerne består af, og på de helheder, de udgør.

Forord

11

Man kan sige, at perspektiv er evnen til at kunne se igennem. Bogen retter derfor sit perspektiv mod at kunne se igennem og forstå religioners kompleksitet og se de forskellige sammenhænge og mønstre, der er i den enkelte religion og imellem religionerne. I forlængelse heraf er bogen en indføring i de nødvendige teoretiske begreber og metodiske tilgange, som er en forudsætning for, at man kan forstå religion både indefra og udefra. Perspektivet på religion er således rettet indad og udad for at få den størst mulige eksakte viden og indsigt i fænomenet religion, som faget kræver. Bogen retter også sit blik mod den verden, som religionerne er en del af.

I den globaliserede verden får religionerne nye dimensioner og betydninger, som er væsentlige at afdække og forstå sammen med de kulturmøder, der opstår i en mere åben og gennemskuelig verden.

HVAD INDEHOLDER BOGEN? Det første kapitel gennemgår de centrale religionsvidenskabelige begreber inden for religionsfænomenologien. Det vil sige begreber som myte, rite, kult, kosmos, kaos osv. Da det er meget vigtige begreber for at forstå fænomenet religion, går vi dybt ned i kendskabet til begreberne. Man kan sige, at de religionsfænomenologiske begreber er det umiddelbare værktøj, vi skal anvende

12

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

for at kunne forstå, hvad religion er for noget. De begreber, der præsenteres i kapitlet, kan anvendes på stort set alle religioner, så første kapitel er en slags værktøjskasse til studiet af religion.

I kapitel 2 stilles spørgsmålet, hvilken betydning sekulariseringen og globaliseringen har for den rolle, religion spiller for individet. Er religion på vej ud som et samfundsmæssigt fænomen, eller er vi på vej mod et postsekulariseret samfund, hvor fænomenet religion betyder særdeles meget for det senmoderne individ?

I kapitlerne 3, 4 og 5 behandles religionerne jødedom, kristendom og islam. Kapitlerne er opbygget således, at de omfatter religionens historie, hellige skrifter, centrale myter, riter og kulttider, forskellige retninger samt religionen i dag.

Kapitel 6 beskæftiger sig med kulturmødet og dets forskellige aspekter. Indtil for få årtier siden var kendskabet til andre religioner ikke særlig stort i Danmark. Religionsundervisningen i skolerne bestod udelukkende af kristendomsundervisning, og andre religioner blev stort set ikke omtalt. I dag er kendskabet til andre religioner blevet langt større, og muligheden for at møde andre mennesker, der har en anden religion end kristendommen, er blevet væsentlig udvidet. Kapitlet ser på de forskellige aspekter af kulturmødet, Danmark som multireligiøst land samt forskellige syn på troende inden for andre religioner. Endvidere kommer kapitlet også ind på religiøs omvendelse og religiøs terrorisme.

Kapitel 7 tager fat på religionskritikken. Trådene fra den første religionskritik inden for kristendommen trækkes op, og der fokuseres herefter på den omfattende generelle religionskritik, der for alvor tog fart i slutningen af 1800-tallet. Religionskritikken ses således både inde fra det religiøse univers og udefra. Kapitlet behandler desuden forskellige klassiske og moderne evolutionsteorier.

Kapitel 8 handler om religion og etik. Her tages der fat på etik og værdier, forskellige etiske traditioner og opfattelser, samt hvorvidt mennesket er i stand til frit at træffe sine egne beslutninger i livet, eller om vi er bundet af bestemte opfattelser, når vi skal beslutte, hvilke handlinger vi skal foretage.

Kapitel 9 beskæftiger sig med religionsfagets metoder og den måde, vi arbejder med materialet på. Kapitlet rummer afsnit om, hvordan vi arbejder med tekster, billeder, film og internettet. Til hvert afsnit er der udarbejdet analysemodeller, der viser, hvordan man kan arbejde med de forskellige typer

Forord

13

af materialer for at få det største udbytte med hensyn til at afdække de religiøse udtryk.

HVORDAN SKAL BOGEN BRUGES? Bogen er en grundbog, der skal give den fundamentale og basale viden om begrebet religion, så det er muligt at arbejde videre med og forstå forskellige religioner. Det drejer sig både om naturfolksreligioner eller det, vi også betegner som skriftløse folks religioner, og om de store verdensreligioner. Af store verdensreligioner behandles som nævnt jødedommen, kristendommen og islam i bogen. I religionsfaget i gymnasieskolen er kristendommen og islam obligatoriske religioner. Jødedommen er taget med som en af de verdensreligioner, man kan arbejde med i faget. Det er tilstræbt at få de tre religioner til at hænge sammen således, at man kan læse bogen som et sammenhængende hele og få en dybtgående forståelse af de tre religioner og dermed også leve op til de bestemmelser, der gælder for faget, om at man i religionsfaget skal beskæftige sig med tre verdensreligioner. Grundbogen kan suppleres med hellige og repræsentative tekster samt billeder, film og materiale fra internettet. Her kan man benytte sig af de forskellige analysemodeller, der gør det nemmere at fokusere på det relevante i det materiale, man nu engang vælger at arbejde med.

Kapitlerne om religionskritik, etik, kulturmøde og religion i en globaliseret verden lever op til de krav om viden, der fordres af faget inden for de pågældende områder. Det er op til den enkelte lærer selv at finde tekster, der kan supplere de enkelte områder.

I bogen er der indlagt enkelte relevante opgaver, som skal virke reflekterende for eleverne i forhold til det behandlede stofområde. Opgavernes formål er at aktivere eleverne til umiddelbart at tænke over og anvende noget af det stof, de lige har arbejdet med.

⓿❻ Kulturmøde • • • •

I dette kapitel beskæftiger vi os med kulturmødets forskellige aspekter.

Vi undersøger, hvorfor vi taler om kulturmøde, og om Danmark er et multireligiøst land.

Vi kommer ind på forskellige syn på fremmede og det multikulturelle samfund.

Religiøs omvendelse og religiøs terrorisme vil også blive behandlet.

KULTUR Ordet kultur kommer af det latinske ord ‘cultura’, der betyder dyrkning, pasning, forædling og bearbejdning. Det er et ord, der er forbundet med plejen af jorden.

Kultur skal således forstås som noget, man gør ved naturen. At kultivere vil sige, at man bearbejder det naturlige, så det ikke mere er natur.

Kultur er på den ene side således det modsatte af natur og på den anden side knyttet til et samfund. Der findes mange definitioner af, hvad kultur er. En af de allerførste videnskabelige definitioner af kultur blev foretaget af den britiske antropolog Edward Burnett Tylor i 1871. På trods af at definitionen har mange år på bagen, er den stadig relevant, når man skal have en forståelse af, hvad kultur er for noget, hvad begrebet omfatter, og hvordan mennesket får sine kulturelle færdigheder.

Tylor definerede kultur som en kompleks helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund.

287

288

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

I forhold til andre lande har Danmark kulturelt og religiøst været et forholdsvis homogent land, når vi tænker på de mennesker, der er bosat i landet.

Historisk set er der kommet forskellige fremmede folkeslag til Danmark, men ikke i så stort et omfang, at det har ændret ved det danske samfund eller den danske kultur i nævneværdig grad. Heller ikke den religiøse situation og sammensætning i landet har været udfordret på nogen måde. De nytilkomne er hurtigt blevet opsuget i det danske samfund og har uden større problemer tilpasset sig de overordnede værdier i Danmark.

Efter Anden Verdenskrig er der i afgrænsede perioder kommet forskellige befolkningsgrupper til Danmark fra udlandet. Den ene gruppe har bestået af flygtninge, og den anden har været indvandrere, som er kommet til landet for at arbejde – først og fremmest i industrien og servicesektoren som ufaglærte arbejdere.

De udlændinge, der er kommet til Danmark, har antalsmæssigt ofte været af en beskeden størrelse sammenlignet med de befolkningsgrupper, der er kommet til andre vesteuropæiske lande. Indvandrene i Danmark har udgjort en lille minoritet i forhold til det danske majoritetssamfund. De har derfor tidligere sjældent udløst en debat om kulturmøde eller kultursammenstød, netop fordi de er kommet som indvandrere eller flygtninge i mindre grupper fra flere forskellige steder i verden: Ungarn i 1956, Polen i 1968, Chile i 1973 og Vietnam i 1979. Det er først med indvandringen af gæstearbejdere i slutningen af 1960’erne og senere med flygtningene fra Mellemøsten i begyndelsen af 1980’erne og fra Eksjugoslavien i begyndelsen af 1990’erne, at begrebet ‘kulturmøde’ begynder at opstå i forbindelse med det stigende antal af fremmede, der igennem en årrække har slået sig ned i Danmark.

Når talen om kulturmøde er blevet aktuel inden for de seneste 25-30 år, skyldes det, at kulturinteraktionen, det vil sige kontakten og kommunikationen med de nytilkomnes kultur, først og fremmest har været centreret på det religiøse område. De ungarer, polakker, chilenere og vietnamesere, der tidligere kom til landet, var kommet hertil som politiske flygtninge, og det var det forhold, vi som danskere fokuserede på – ikke at de måske tilhørte eller dyrkede en anden religion. Vi så på dem som politiske – og ikke som religiøse – individer. Det er ikke fremmed for den almindelige danske opfattelse, at man kan have forskellige politiske overbevisninger. Vi lever i et pluralistisk politisk system, hvor det er acceptabelt at have forskellige politiske og ideo-

Kulturmøde

289

logiske overbevisninger, så derfor stak flygtningene ikke så meget ud fra den danske politiske kontekst.

De flygtninge, der kom til landet fra begyndelsen af 1980’erne, blev ikke udelukkende betragtet som politiske flygtninge. Man lagde i høj grad mærke til deres religion, og det blev det væsentligste forhold i forbindelse med vurderingen af disse mennesker. Uanset om disse mennesker var flygtet fra politisk, økonomisk eller religiøs undertrykkelse, så blev det det religiøse element, der var afgørende for vores forhold til de fremmede. Vi kom til at se dem som meget anderledes end det billede, vi havde af os selv og vores kultur.

Mange gæstearbejdere, der kom til Danmark fra slutningen af 1960’erne frem til indvandrerstoppet i 1973, benyttede sig senere af familiesammenføringsloven fra 1974 til at få deres nære familiemedlemmer til Danmark. De fleste gæstearbejdere og deres familier var muslimer, og på denne måde blev antallet af muslimer i Danmark forøget. Før de muslimske gæstearbejdere og deres sammenførte familier kom til Danmark, var det langt de færreste danskere, som havde mødt en muslim, og som i det hele taget havde kendskab til islam. I begyndelsen gav denne manglende viden om muslimer og islam sig til kende, ved at man fejlagtigt kaldte muslimerne for muhamedanere.

Muslimer tager normalt kraftigt afstand fra, at man kalder dem for muhamedanere, da det kan forveksles med, at man dyrker Muhammed som en gud; det er Allah, man underkaster sig. Det manglende kendskab til de fremmedes religion gav god grobund for talrige stereotyper og fordomme om muslimerne, hvilket blev kraftigt udnyttet af forskellige politiske kræfter i landet.

Selv om Danmark tilbage i historien har været et meget homogent land, hvor der kun var ét norm- og værdisæt, som gjaldt, og som alle var nødt til at forholde sig til, så har der altid eksisteret forskellige kulturer i det danske samfund. Da Danmark var et traditionelt samfund, var det de sociale forskelle, der i høj grad medførte forskellige kulturer. Danmark har således altid været et samfund, der har bestået af flere forskellige kulturer. Der var forskel på ens kultur, om man levede på landet eller i byen, om man var husmand eller fabrikant, mand eller kvinde, rig eller fattig, eller om man havde uddannelse eller ej. Disse delkulturer eksisterede inden for den danske nationale kultur, der lagde de overordnede rammer for, hvordan man opfattede sig selv og omverdenen. Delkulturerne kunne få lov til at eksistere, så længe man overholdt samfundets regelsæt.

290

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

HVORFOR KULTURMØDE? Kulturmøde er blevet aktuelt i en dansk sammenhæng, fordi verden omkring os forandrer sig hurtigere end nogensinde på grund af en række verdensomspændende processer. I de senere år har der fundet store folkevandringer sted i verden. Det drejer sig både om flygtninge og indvandrere, som på grund af den stigende globalisering får større muligheder for migration. Kendskabet til andre lande er blevet langt større, i og med at verden er blevet mindre – forstået på den måde, at vi via medierne og den nye informations- og kommunikationsteknologi med nem adgang til computere og internet hurtigt kan få noget at vide om, hvordan forholdene er i andre dele af verden. Mange af de programmer og film, som befolkningerne sidder og ser på tv eller i biografen i den tredje verden, er vestlige film. På den måde får folk i den tredje verden en fornemmelse af og et indblik i, hvordan man lever i den rige verden. Dette kan i høj grad stimulere arbejdsløse unge mennesker i den tredje verden til at forsøge at udvandre og dermed slippe for de vanskelige levevilkår, de lever under i deres hjemlande. De håber på at kunne komme til en verden, hvor de måske kan opnå bedre livsbetingelser og tjene så meget, at de kan sende penge til deres familier i hjemlandet. Flygtninge kan gennem medierne og internettet få indsigt i, hvor det er sikkert at flygte hen, så man kan undgå forfølgelse og undertrykkelse.

Flygtninge må ofte handle hurtigt, hvis de skal undgå at blive arresteret, fængslet og dømt af de myndigheder, der forfølger dem. Flygtninge har sjældent lang tid til at planlægge deres flugt, hvorimod folk, der udvandrer, ofte har tænkt længe over, hvorvidt de skal tage springet og slå sig ned i et andet land. Udvandring vil for de fleste betyde, at man permanent vil slå sig ned i det fremmede land og ikke vende tilbage til det land, man oprindeligt kommer fra, hvorimod langt de fleste flygtninge gerne vil hjem til det land, de er flygtet fra, når forholdene bliver bedre.

De mange hurtige transportmidler som biler, tog, færger og fly gør det nemmere og hurtigere at bevæge sig fra en verdensdel til en anden, end det nogensinde har været tidligere. Inden for samme dag kan man med fly nå et andet land flere tusinde kilometer borte og ofte i en helt anden del af verden og dermed også i en helt anden og fremmed kultur. Som migrant kan det også være forholdsvis nemt at få arbejde sammenlignet med tidligere tider.

I vores del af verden er de fleste beskæftiget i industri- eller servicesektoren.

Kulturmøde

291

Når man udvandrer fra ét land til et andet, ønsker man ofte at forbedre sine levevilkår; måske er der ikke arbejde at få i ens eget land, men mulighed for det i det land, man udvandrer til. Danmark og mange vesteuropæiske lande har oplevet større bølger af indvandrere gennem de seneste 50 år; nogle er blevet inviteret, andre familiesammenført, og atter andre er rejst hertil, når de hørte fra familiemedlemmer og ikke mindst tv-udsendelser om de rige lande i Europa. I 1800-tallet udvandrede mange fattige europæere til Nordamerika for at prøve lykken. Det gjaldt også mange danskere. Maleriet fra 1890 af Edvard Petersen viser en fattig familie på Larsens Plads i København, der med deres få ejendele venter på en båd til Amerika.

Mange nytilkomne vil i princippet hurtigt kunne få beskæftigelse i de dele af disse sektorer, hvor der er behov for faglært eller oftere ufaglært arbejdskraft.

Mange faglærte eller tillærte kvalifikationer kan sagtens anvendes overalt i verden. Er man uddannet smed eller datalog i Mumbai i Indien, kan disse kvalifikationer stort set benyttes overalt i verden, og hvis der er mangel på arbejdskraft inden for disse sektorer i de pågældende lande, kan man måske oven i købet gøre sig håb om at få et job. Det gør migration meget nemmere end før i tiden, hvor mange mennesker var beskæftiget i landbruget. Der var ikke nogen, der tidligere forestillede sig, at hvis man udvandrede til Vesteuropa, ville man få et stykke land til rådighed, hvor man kunne dyrke sine afgrøder og så sælge dem på markedet i landet.

292

PERSPEKTIVER PÅ RELIGION

STRATEGIER FOR KULTURELLE MINORITETER Der er overordnet set tre forskellige strategier i forhold til kulturelle minoriteter i et samfund: 1. Assimilation bygger på, at minoriteter i et majoritetssamfund skal tilpasse sig de normer og værdier, der gælder i majoritetssamfundet. Det betyder helt enkelt sagt, at minoriteten skal tilegne sig landets traditioner, vaner og skikke. De skal ligne landets øvrige borgere. Man accepterer kun én kultur.

2. Segregation indebærer, at man accepterer, at der er flere kulturer, men de skal leve adskilt fra hinanden. Kulturerne skal ikke blandes, og i praksis vil det betyde, at minoritetskulturerne kommer til at leve i ghettoer. På den måde kan de enkelte kulturer styrke hinanden ved, at man kun omgås sine egne.

3. Integration går ud på, at minoritetskulturerne gerne må beholde deres kulturelle særpræg, men de skal indsluses og indgå i samfundet på lige fod med andre borgere.

Multietnisk samfund Noget nyt er, at vi i moderne tid for alvor har fået andre etniske grupper ind i landet, og at vi er blevet et multietnisk samfund. Et multietnisk samfund er kendetegnet ved, at befolkningen består af flere forskellige etniske grupper. Hvornår et land er multietnisk, er vanskeligt at afgøre, da det ikke helt præcist kan siges, hvor stor del af befolkningen der skal bestå af andre etniske grupper, før man vil betegne det som multietnisk. Før 1960 var der kun en ubetydelig del af den danske befolkning, som bestod af mennesker med en anden etnisk baggrund. Men i løbet af 1960’erne kom der flere etniske grupper til landet, og vi kan tale om, at Danmark i denne periode gik fra at være monoetnisk til at være et multietnisk samfund. I 2000 udgjorde første- og andengenerationsindvandrere og flygtninge 7 % af befolkningen. Prognoser viser, at der i 2020 vil være 14 % med indvandrerbaggrund i Danmark.

Mange af de fremmede, som kom til landet, havde en anden religion end den protestantiske kristendom, der hidtil havde været en væsentlig del af den kulturelle og religiøse selvforståelse i Danmark. En stor del af debatten om

Kulturmøde

293

kulturmødet mellem de monoetniske danskere og nydanskere hviler på, at Danmark er blevet et multireligiøst land, hvor det er det religiøse i den fremmede kultur, vi koncentrerer os om, når vores blik falder på minoriteterne.

Kulturmødet er således blevet et møde, hvor man forholder sig til hinandens måde at se verden på og til hinandens adfærd. Vi lægger i høj grad vægt på, hvordan vi hver især ser ud, går klædt, hvad vi spiser, hvordan ægteskab indgås og på vores forhold til familien.

Kulturmøde er et møde mellem mennesker og går i en vis udstrækning ud på – ved at se på de enkelte kulturaktører – at finde ligheder og forskelle mellem kulturerne. Den dansk-bosniske kulturforsker Safet Bektovic definerer et kulturmøde på følgende måde:

”

»Kulturmøder kan betragtes som en proces, hvor mennesker med forskellig kulturel baggrund lærer hinanden at kende, artikulerer kulturelle ligheder og forskelle, udveksler erfaringer og påvirker hinanden. Afhængigt af de konkrete politiske og sociale omstændigheder kan interaktionen mellem kulturmødeaktørerne foregå gennem konfrontation, gensidig forståelse, tolerance og respekt. De nye erkendelser og erfaringer, man gør i forhold til andre kulturer, påvirker også ens egen selvforståelse«.

Safet Bektovic: Kulturmøde og religion, Museum Tusculanum 2004, side 20-21

Betokvic betegner kulturmødet som en proces, hvor mennesker forholder sig til hinanden, og hvor de kan lære noget af hinanden og om hinanden.

Processen kan have forskelligt udfald afhængigt af den politiske og sociale situation, de enkelte mennesker befinder sig i. I hvert fald vil den interaktion, der er mellem mennesker, medføre, at man lærer noget om sig selv. Når man møder andre mennesker, vil man nødvendigvis reflektere over sig selv og sin egen situation. Desuden vil man ved at afgrænse sig i forhold til den anden kulturaktør komme til at lære noget om sin egen personlige og sociale identitet.

Vi kan roligt sige, at den danske kulturelle og religiøse identitet er blevet ændret i forbindelse med, at vi er kommet til at leve i et samfund, hvor der er kommet mange nye befolkningsgrupper til med flere forskellige religioner.