Børn bruger sociale teknologier til at få ro af Trine Mørck Kristiansen
22
Børn bruger sociale teknologier, som f.eks. mobiltelefoner og iPads, til meget mere end direkte kommunikation. De sociale teknologier lader til at blive anvendt i langt bredere forstand. Eksempelvis udnyttes de til at udfylde ventetid i hverdagen, f.eks. ved at udgøre et samlingspunkt. Men det er ikke kun anvendelsen af de sociale teknologiers konkrete muligheder, der udgør det centrale i børns brug af disse. Også selve de måder, teknologierne anvendes på, præger børns hverdagsliv. Især som redskaber til at lade op. Det viser et netop afsluttet studium af børns hverdagsliv. Børneperspektiv i en voksenverden Børn lever i og med omgivende rammer, hvor også sociale medier og sociale teknologier fungerer som grundvilkår. Børnenes måder at indrette hverdagslivet på under disse samfundsmæssige rammer bidrager med øget viden om, hvad der er på spil for børnene, og hvad der er grund – og især ikke grund – til, at voksne bekymrer sig om. Udgangspunktet for denne artikel er et speciale fra Roskilde Universitet udarbejdet i 2013. Specialet er baseret på et empirisk studium af børns egne oplevelser af den hverdag, de lever i. Intensionen er gennem børnenes ytringer at bidrage med viden om udfordringer og vilkår i en moderne verden. Børnenes stemme er beskrevet så neutralt som muligt, og det er bevidst søgt
undgået at stille direkte spørgsmål til børnene om deres liv. Spørgsmål af den karakter har en tendens til at blive lidt diffuse at svare på, og børnene giver også ofte ensidige svar. Eksempelvis er det svært at svare reflekteret på direkte spørgsmål om daglige vaner, mens det netop er viden om disse vaner, der kan supplere individuelle refleksioner over hverdagslivet. Der er derfor gennemført et kvalitativt studium over en femtendages periode, som ad flere veje har undersøgt børnenes hverdagsliv. Eksempelvis er der gennemført observationer i form af deltagelse i en gruppe børns transport til skole, som bl.a. giver et indblik i børnenes fysiske mobilitet, deres måde at koordinere møde- og ventetid på, ligesom det giver anledning til uformelle samtaler med børnene ’on the spot’. Den viden, som de deltagende observationer tilbyder, er ved anvendelse af simple skridttællere suppleret med døgnundersøgelser af børnenes bevægelser. Simple skridttællere er upræcise måleinstrumenter, men de er anvendt til det formål at skabe endnu et grundlag for samtaler om børnenes hverdagsliv. Der er således ved hjælp af forskellige tilgange skabt fundament for, at interview med børnene får så lidt udspørgende karakter som muligt og i stedet foregår med afsæt i konkrete dagligdagseksempler. Specialet er baseret på forskning med ti børn på 6. klassetrin. At undersøge en lille gruppe af børn begrænser nødvendigvis specialets resultat til at gælde netop den sammenhæng, det omhandler. Nogen generalisering vil der dermed ikke være tale om. I stedet kan studiet bidrage som inspiration for yderligere dialog om børns brug af sociale teknologier.
Ventetid
»Så er man lidt på Facebook, så er man lidt på Instagram, så taler man lidt med Erik, fordi han også er der«. Pigen venter altså virtuelt med andre jævnaldrende, og ventetiden går med at dele oplevelser med hinanden via sociale medier. Ventetid er noget, børnene forbereder sig på og søger at fylde ud ved hjælp af sociale medier og sociale teknologier. Samtalerne med børnene viser derimod også, at ventetiden i sig selv udgør noget helt centralt. Dette illustreres i det følgende.
Hjemlighed i et offentligt rum Børnene viser i materialet, hvordan de ved hjælp af teknologiernes muligheder inddrager det hjemlige i deres ventetid på skolen. Sociale teknologier anvendes eksempelvis af børnene som et redskab til lettere overskuelighed. En pige, bosat omkring
en kilometer fra skolen, fortæller, hvordan hun bliver på skolen i forbindelse med ventetid til fritidsaktiviteter: »… jeg er lidt for doven til at cykle hjem […] jeg prøvede en gang at cykle hjem, og så blev det bare til, at jeg bare blev derhjemme, fordi jeg ikke kunne overskue at skulle cykle herud igen«. Videre under samtalen spørges ind til, hvorfor det er lettere at vente på skolen. Pigen svarer følgende: »Fordi så bliver man ikke sådan så let fristet, og jeg vil også … jo, man laver også det samme. Hvis man har sin iPad med, så kan man bare komme på nettet herude, og så kan man bare se Viaplay og sådan noget herude, så man kan lave det samme herude, som man kan derhjemme. Næsten«. Pigen beskriver, hvordan skole, fritidsaktiviteter og hjemmeliv på grund af sociale teknologier griber ind i hinanden, og hendes udsagn understreger her en kompleksitet i forholdet mellem muligheder for fysisk og virtuel mobilitet. For at få hverdagens planlagte aktiviteter til at lykkes, er det vigtigt for hende at blive i den ene sammenhæng (skolen), til hun er færdig med den, for først derefter at gå videre til den næste (hjemmet). Pigen nævner f.eks., hvordan hun kan vælge at tage hjem (det er muligt, da afstanden blot er en kilometer), ligesom hun nævner, hvorfor hun vælger ikke at gøre det (og i stedet vente tre timer).
23 Børn bruger sociale teknologier til at få ro
Igennem det kvalitative studium af børnenes hverdagsliv blev det tydeligt, på hvilke måder mobiltelefoner og iPads spiller en rolle i børnenes liv. Studiet giver eksempelvis et indblik i, hvordan sociale teknologier udgør et væsentligt element i forhold til børnenes ventetid. Mobiltelefoner og iPads fremhæves af børnene som afgørende for deres planlægning af eventuel ventetid. Mange bruger telefoner og iPads som aktivitet i den forbindelse. Eksempelvis udtaler en pige, som én gang ugentligt venter tre timer på skolen inden fritidsaktiviteter, hvorledes hun anvender sociale medier:
24
Behovet for stilstand Det er indlysende, at var den kilometermålte afstand til skolen længere, ville pigen i ovennævnte eksempel ikke have mulighed for at tage hjem. Det interessante er, hvad der sker i pigens hverdagsliv, når der er mange muligheder at vælge imellem. Pigen beskriver jo netop, hvordan denne korte afstand i kilometer opleves for stor og uoverskuelig til, at hun kan opretholde sine planlagte fritidsaktiviteter. Hun overvejer de potentialer, der ligger i de muligheder, hun har, og vælger de løsninger, der er mest hensigtsmæssige for hende. Det fremhæves altså, hvorledes hjemlige aktiviteter i form af forskellige virtuelle tjenester finder vej til ventesituationer i skolen. Børnene er ikke nødt til at gå hjem for at lave denne form for hjemlige aktiviteter. De kan være hjemlige i et offentligt rum. Det hjemlige betegner de som det at slappe af – alene eller sammen – med iPad, mobiltelefoner, film, musik og lign. På denne måde kan man sige, at børnenes hverdagslivsaktiviteter fletter sig flydende ind i hinanden ved hjælp af de sociale teknologier.
Alternative måder at bruge sociale teknologier på Gennem studiet af børnenes hverdagsliv fremgår det tydeligt, hvorledes indirekte brug af mobiltelefoner og iPads kan give børnene et frirum. Flere udtrykker eksempelvis hvorledes den konkrete brug af sociale teknologier også går på at anvende teknologierne på andre måder end til virtuel kommunikation. Der er enighed blandt børnene om, at mange bruger de sociale teknologier på al-
ternative måder. Herunder følger et uddrag af en samtale med en gruppe børn, hvor en pige fortæller, hvordan teknologierne anvendes på alternative måder: »Ja, så kan man godt, så har man brug for at lukke sig ind i en anden verden, hvor man holder folk ude. F.eks. hvis jeg nu har brug for at sidde her for mig selv og lige, altså, samle dagen og sådan, så kan man godt tage sin telefon frem. Fordi at når man, eller tænder, når man eller lader som om, altså man kan, det kan nok nogen gange nøjes med at bare tage ørepropper eller ikke ørepropper, men … […] høretelefoner i ørerne, fordi så begynder folk ikke at tale til én, så ligner det bare, at man sidder og laver et eller andet, ik’«. Pigen eksemplificerer, hvorledes teknologierne anvendes til at skabe et frit rum samt hvordan selv en individuel, indadvendt brug af teknologierne markerer et ønske om at holde omverdenen på afstand. Sociale teknologier anvendes så at sige på andre måder og efter andre hensigter, end de egentlig er beregnet til. Bevæggrundene til denne alternative anvendelse findes i børnenes behov for pauser i hverdagen. Dette uddybes i det følgende.
Behovet for at lade op Børnenes alternative brug af de sociale teknologier baseres på ønsker om at tage pauser i hverdagen. Behovet for pauser fremhæves af flere af børnene som »et behov, alle har«. En pige siger eksempelvis:
»Jeg tror lidt, alle ved, at det er noget, man har brug for, så hvis man sætter sig sådan, så kommer folk heller ikke over til én, tror jeg«.
»Så kan man godt sådan pænt hentyde til ’jamen det er det her, jeg laver’, og hvis hun så overhovedet ikke forstår en hentydning, så kan man godt sige: ’Må jeg ikke godt få lov at sidde lidt for mig selv?’«. Børnene opnår således pauser i hverdagen ved at benytte den adfærd, der er knyttet til mobiltelefoner og iPads, eksempelvis ved at sætte hovedtelefoner i ørerne (de behøver end ikke at være tændte!). Børnene definerer samstemmigt behov for at lukke sig ind i en anden verden, lade op og vende sig væk fra det sociale samt de sociale teknologier og medier, som er tilgængelige her.
Et bud på hvordan børn tilpasser sig Børnene viser, hvorledes nogle af nutidens forskellige muligheder for f.eks. fysisk og virtuel mobilitet påvirker deres hverdagsliv, og de viser også, hvordan de navigerer imellem disse. Børnenes mangfoldige anvendelse af sociale teknologier kan tolkes som et udtryk for, at de har fleksible måder at skabe sig de pauser, som de har behov for. Dette efterlader et indtryk af, at børnene indretter sig under givne vilkår uden større besvær. Børnene er repræsentanter for et liv, hvor naturlige pauser går via de sociale teknologier, der er stillet til deres rådighed. Og de frirum, som børnene skaber ved hjælp af de sociale teknologier, kan ses som et bud på en videreudvikling af brugen af disse, herunder også, at de sociale teknologier indimellem anvendes alternativt.
25 Børn bruger sociale teknologier til at få ro
At børnene definerer behovet for pauser som værende til stede hos de fleste, begrunder samtidig for børnene, hvorfor de oplever at lykkes med at få (og give hinanden) frirum, når det behøves. For børnene synes det almindeligt at anvende sociale teknologier på alternative måder. Det er dog også yderst interessant, hvad der sker, hvis børnene oplever sig forstyrret, mens de er i færd med en alternativ anvendelse. Flere af børnenes kommentarer efterlader det indtryk, at det at blive afbrudt, mens de opholder sig i et frirum med sociale teknologier, er noget, de fleste har oplevet, og som en pige f.eks. siger: »så [bliver] jeg lidt irriteret«. En anden pige fremhæver, hvordan det kan være nødvendigt at blive helt konkret, hvis nogen afbryder:
De oplever, at andre børn har de samme behov for pauser, og at de derved kan skabe sig de fornødne rum af stilstand. De henviser til, at mange har samme behov, underforstået at mange ved, hvad de taler om, når der udtrykkes ønsker om frirum gennem alternativ anvendelse af sociale teknologier. Om brugen af de sociale teknologier udtrykker studiet af børnenes hverdagsliv således en kompleksitet: De sociale teknologier muliggør mangfoldig deltagelse i en bred vifte af kontekster. Kommunikation spænder vidt på grund af de sociale teknologier. Samtidig synliggøres hos børnene et behov for stilstand i en omverden fuld af virtuelle muligheder.
26
Studiet har fokuseret på børnenes hverdag og har undersøgt dele af deres hverdagsliv baseret på samvær med jævnaldrende. Af materialet fremkommer, at børnene lader til at forstå og anerkende hinandens alternative brug af sociale teknologier som et ønske om pauser. Dette er et interessant aspekt i forhold til børnenes brug af teknologierne – også i andre sammenhænge end med jævnaldrende. Eksempelvis er det nærliggende at reflektere over, hvorledes børnenes brug af de sociale teknologier opfattes i eksempelvis familie- og læringssammenhænge. Og om børnene bliver mødt af samme forståelse, som de viser hinanden, hvis behovet for pauser bliver påtrængende.
Videreudvikling af sociale teknologiers anvendelse Børnene skaber sig således ad flere veje frirum via sociale teknologier. Enten ved at bruge dem direkte til at skabe sammenhængende og meningsfuld ventetid og socialt samvær eller ved indirekte at udnytte den måde, teknologierne anvendes på. Børnene fremhæver en tilsyneladende naturlighed i behovet for et hverdagsliv med mulighed for at lade op, og de søger med lige så stor naturlighed dette behov dækket. Børnene bryder sig ikke om altid at være i bevægelse, og de ønsker heller ikke altid at være direkte forbrugere af mobiltelefoner og iPads. Men meget tyder på, at de bruger de sociale teknologiske redskaber til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv. Herunder et hverdagsliv med nødvendige pauser. Sammenfattende viser studiet, at børn er eksperter i deres eget liv, og at der kan fremkomme
brugbar viden om måder at håndtere nye samfundsmæssige udfordringer på ved at se disse gennem et børneperspektiv. Udfordringer, der karakteriserer et moderne samfund, er eksempelvis stigende kompleksitet og intensivitet i de strømninger og bevægelser, der binder mennesker, ting og informationer sammen. Hastighed og hurtig forandring er andre begreber, som knytter sig til disse udfordringer, og som bliver vilkår for et moderne hverdagsliv. Og som ydermere er et argument for netop at inddrage børnenes oplevelser som redskab til at opnå øget viden om det at leve et moderne hverdagsliv. Børnenes oplevelser af behovet for pauser i et samfund med sociale teknologier som grundvilkår er ikke til at overse. Og børnene viser tegn på, at det er muligt for dem at tage de forholdsregler, der er nødvendige i den forbindelse. Men behovet for stilstand og pauser er værd at have sig for øje – og bør betragtes som en vigtig del af børns liv. Studiet peger på generelle aspekter af børns brug af sociale teknologier. Det er bevidst baseret på at opsamle viden uden for særlige kontekster netop for at understrege vigtigheden af at opdage viden af generel karakter om børns hverdagsliv. Dette udelukker imidlertid ikke, at studiet kan tilbyde et blik på børns brug af sociale teknologier, som kan nuancere opfattelserne af denne brug i andre kontekster.
Hvis du vil læse mere ... Kristiansen, Trine Mørck (2013): Tidsoplevelser – ægte samtaler med børn om hverdagslivet.
Om forfatteren: Trine Mørck Kristiansen er cand.soc. fra Roskilde Universitet og er tidligere lærer.
27 Børn bruger sociale teknologier til at få ro
Specialeafhandling, Roskilde Universitet (link: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/12752). Haldrup, Michael & Jonas Larsen (2012): ’Mobilitet og mobile metoder’ i: Michael Hviid Jacobsen & Sune Qvotrup Jensen (red.): Kvalitative udfordringer. Hans Reitzels Forlag. Kampmann, Jan (2000): ’Børn som informanter og børneperspektiv’ i: Per Schulz Jørgensen & Jan Kampmann (red.): Børn som informanter. Børnerådet.