Uddrag af Rom by Frydenlund

Ellen Agerskov og Flemming Larsen

Rom I Vilhelm BergsĂ¸es fodspor fra Piazza del Popolo

ROM I Vilhelm Bergsøes fodspor fra Piazza del Popolo © Forfatterne og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-7118-165-4 Grafisk tilrettelæggelse: Malte Trap Pedersen Grafisk produktion: Balto Print, Litauen Udgivet med økonomisk støtte fra: Velux Fonden Birthe og Knud Togebys Fond Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Forord Denne bog er henvendt til dem

• Der vil lære Vilhelm Bergsøe nærmere at kende • Der kender Rom og har lyst til at se byen med viden om Bergsøe som ballast.

• Der aldrig har været i Rom og måske bl.a. kan bruge vores bog som udgangspunkt.

• Der er interesserede i Roms historie fra midten af 1800-tallet og fremefter.

• Der gerne vil have eksempler på italiensk litteratur og italienske film, hvor Rom spiller en rolle.

samarbejdspartnere på Bogforlaget Frydenlund, forlagsleder Henning Lund og grafiker Malte Trap Pedersen. Rom har mange ansigter. Det har været interessant at følge i Bergsøes fodspor i Rom, men man kan sige, at vores sociale og samfundsmæssige fokus i mange af de behandlede temaer har tvunget os til at fremhæve en række negative sider ved det italienske samfund – før som nu. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi først og fremmest har mange dejlige minder fra Rom; det være sig spadsereture

Det har engageret og moret os meget at skrive

i de snævre gyder i det historiske centrum og i Tra-

denne bog. Arbejdet har bragt os til Rom adskilli-

stevere eller besøg i de mere ydmyge bydele for

ge gange, hvor vi har talt med folk, taget billeder,

at fejre den 25. april (den italienske befrielsesdag)

besøgt museer, universitet, Det Danske Institut,

i Pigneto, spise en pizza i Testaccio eller nyde det

Den Skandinaviske Forening og meget mere.

multietniske leben på Piazza Vittorio.

Mange har hjulpet os, både i Rom og herhjemme,

Og ikke mindst mindet om at sidde på Piazza del

og vi kan ikke her opremse alle, som har gjort det.

Popolo og nyde løvernes pjasken …

Men vi vil gerne sende en speciel tak til følgende: Claus Bergsøe, Kristina Junge Jørgensen, Bruno

Vi glæder os til at komme af sted igen.

Berni, Adelaide Zocchi, Kia Bach, Marina og Salvatore Bini, Ingvild Alnæs, Bente og Erik Harbo,

God læselyst.

Tove Baadsgaard, Manuela Vernaccini, Bo Bjørnhøj

Ellen Agerskov og Flemming Larsen

Rosasco, Jytte Keldborg, Gert Sørensen samt vore

Sorø, 2013

Indhold Indledning...................................................................................................................................................................... 11 Kapitel 1 Vilhelm Bergsøe, Italien og romanen Fra Piazza del Popolo................................................................................... 15 Turen går til Italien....................................................................................................................................................... 17 Fra zoolog til skønlitterær forfatter......................................................................................................................... 18 Arbejdet med Fra Piazza del Popolo...................................................................................................................... 20 Bergsøes værker i Italien............................................................................................................................................ 24 Bergsøe, italienerne og det italienske sprog.......................................................................................................... 24 Elskværdig og munter................................................................................................................................................ 26 Kapitel 2 »Det var en aften i maj, at en skare skandinaver under skæmt og latter slentrede hen over Piazza del Popolo«........................................................................................................................ 29 Piazza del Popolo....................................................................................................................................................... 35 Ponte Molle.................................................................................................................................................................. 42 Roms og Italiens politiske situation i 1860’erne..................................................................................................... 43 Roms og Italiens politiske situation i dag................................................................................................................ 47 Politisk ledelseskultur i Italien – »Den stærke mand«........................................................................................... 48 Kapitel 3 »Er det ikke faldet nogen ind,« sagde jeg, idet jeg tog plads på det nederste trappetrin, »hvor påfaldende hele denne gruppering ligner et maleri i Firenze, som hænger der i et af gallerierne? Det er Decameronens første nat «............................................................... 51 Bergsøe som fortæller............................................................................................................................................... 53 Boccaccio og Dekameron......................................................................................................................................... 55 Bergsøe og italiensk litteratur................................................................................................................................... 55 Giuseppe Gioachino Belli ........................................................................................................................................... 58 Rom og bøger i dag................................................................................................................................................... 62 Kapitel 4 Det var med lettet sind, at Aabye og jeg hen imod solnedgang vandrede hen over det dejlige Monte Pincio.................................................................... 67 Monte Pincio og Belvederen.................................................................................................................................... 70 Katolicismen i Rom – to hovedstæder i samme by............................................................................................. 73 Kongedømme og republik........................................................................................................................................ 77 Kapitel 5 Jeg vidste, at der i nærheden af Piazza Barberini var et studie til leje, som jeg længe havde ønsket mig …............................................................................................................................. 83 Piazza Barberini........................................................................................................................................................... 84 Sundhed og kolera..................................................................................................................................................... 87 Bergsøe i Den Skandinaviske Forenings bestyrelse............................................................................................. 88 Henrik Ibsen................................................................................................................................................................. 91 Konsul Johan Bravo..................................................................................................................................................... 94

Den senere udvikling af Den Skandinaviske Forening......................................................................................... 95 Det Danske Institut i Rom.......................................................................................................................................... 96 Kapitel 6 »Floden stiger!«, sagde han. »Ghetto står under vand … «...................................................................................... 99 Bergsøe og Tiberen.................................................................................................................................................. 101 Naturkatastrofer i Italien.......................................................................................................................................... 103 Bergsøe og den jødiske ghetto.............................................................................................................................. 107 Jøderne i Rom............................................................................................................................................................108 Den jødiske ghetto i dag......................................................................................................................................... 114 Racisme i vore dages Italien.................................................................................................................................... 114 Antisemitisme............................................................................................................................................................ 116 Andre slags ghettoer................................................................................................................................................ 116 Kapitel 7 … begav mig ud ad Via Pia … ind ad en lille sidevej, hvor de kridhvide vignemure afløstes af levende hegn med roser, brombær og kaprifolier …......................................................................... 119 Bold i Rom – »Il Sferisterio« på Via Pia................................................................................................................121 (Fod)bold i Rom i vor tid..........................................................................................................................................122 Ultras...........................................................................................................................................................................123 Morra..........................................................................................................................................................................123 Byudvikling.................................................................................................................................................................126 Nye gader – nye projekter......................................................................................................................................130 Tiberen........................................................................................................................................................................132 Ettore Roesler Franz..................................................................................................................................................133 Trafikken i Rom..........................................................................................................................................................134 Kapitel 8 Det var fyrst Pisani, den argeste papist og den hæsligste ågerkarl eller bankier, som det jo nu hedder …................................................................................................................................................ 137 Korruption og bestikkelse........................................................................................................................................ 140 Silvio Berlusconi.........................................................................................................................................................140 Skik og brug............................................................................................................................................................... 142 Erhverv og befolkning..............................................................................................................................................144 Den senere udvikling................................................................................................................................................148 Kvarterer i Rom.......................................................................................................................................................... 149 Kapitel 9 … faldt et lille billede ud af hans trøje … Det var Garibaldi, manden fra Lago Maggiore ….............................153 Signor Alberto, Signor Ernesto og Signore Federigo....................................................................................... 155 Garibaldi og »Risorgimento«..................................................................................................................................156 Bortførelser................................................................................................................................................................160 Mafiaen.......................................................................................................................................................................160 Banda della Magliana............................................................................................................................................... 161 Magliana-bandens geografi................................................................................................................................... 165 Kapitel 10 … anmeldte i en højtidelig tone, at Schiavone, Frans II’s generalissimus, lod mig kalde..................................... 169 Bergsøe og De Cataldo........................................................................................................................................... 170 Geografi...................................................................................................................................................................... 172 Briganterne................................................................................................................................................................ 173 Luigi Alonzi, kaldet Chiavone.................................................................................................................................. 174

Giuseppe Schiavone, med tilnavnet Sparviero................................................................................................... 178 Debatten om brigantaggio..................................................................................................................................... 179 Bergsøes forskellige briganter................................................................................................................................182 Kapitel 11 Læg vel mærke til, at romerne er børn i deres glæde og sorg, men dyr i tilfredsstillelsen af deres lidenskaber........................................................................................................ 185 Romere, som dansk guldalder så dem..................................................................................................................186 Vor egen tids fordomme og/eller generaliseringer............................................................................................187 »Interne« fordomme................................................................................................................................................189 Velklædthed ifølge Bergsøe...................................................................................................................................190 Kapitel 12 Vilhelm Bergsøes øvrige skrifter om Italien............................................................................................................... 193 Bergsøes øvrige »italienske« værker...........................................................................................................................195 Iagttagelser om den italienske tarantel og bidrag til tarantismens historie i middelalderen og nyere tid – 1865......................................................................................................................195 I sabinerbjergene. Breve fra Genazzano – 1871................................................................................................. 197 Italienske noveller – 1874 ........................................................................................................................................199 Italiensk billedbog – 1881 .......................................................................................................................................202 Falskmøntneren – 1900...........................................................................................................................................202 Nemesis – 1911.........................................................................................................................................................202 Kapitel 13 Rom i skønlitteratur og film..........................................................................................................................................205 Rom i italiensk litteratur efter 1945. Oversat til dansk........................................................................................205 Oversat til engelsk.....................................................................................................................................................207 Oversat til tysk...........................................................................................................................................................209 Ikke oversat til dansk, engelsk eller tysk................................................................................................................209 Rom i italiensk film efter 1945.................................................................................................................................209 Kapitel 14 Bergsøe-spadsereture...................................................................................................................................................213 Bergsøe-tur nr. 1 Bergsøes allerførste udflugt i Rom – med Holbech som guide........................................213 Bergsøe-tur nr. 2 Malms og ‘Den Gamle Kunstners' tur fra Via della Purificazione til Tiberen i forbindelse med den store oversvømmelse....................................................................................... 216 Bergsøe-tur nr. 3 En tur i Ghetto............................................................................................................................222 Bergsøe-tur nr. 4 Linjen Trinità dei Monti, Via Sistina, Via Felice, Via delle Quattro Fontane, (Via Depretis), Santa Maria Maggiore..................................................................226 Bergsøe-tur nr. 5 Udsigt fra Belvederen på Monte Pincio................................................................................228 Stednavne og andre lokaliteter i Rom og omegn i Fra Piazza del Popolo........................................231 Bibliografi.....................................................................................................................................................................239 Bøger af Vilhelm Bergsøe.............................................................................................................................................239 Bøger om Vilhelm Bergsøe.......................................................................................................................................... 240 Dansksprogede værker om Italien / om danskere i Italien..................................................................................... 240 Anden faglitteratur om Italien...................................................................................................................................... 241 Udenlandske erindringer, dagbøger og skønlitterære værker om Italien.......................................................... 242 Andet................................................................................................................................................................................ 243 Noter...............................................................................................................................................................................244

TiteltrĂŚsnit til originaludgaven af Fra Piazza del Popolo

Kapitel 2

»Det var en aften i maj, at en skare skandinaver under skæmt og latter slentrede hen over Piazza del Popolo« Piazza del Popolo • Ponte Molle • Roms og Italiens politiske situation i

1860’erne • Roms og Italiens politiske situation i dag • Politisk ledelseskultur

i Italien – »Den stærke mand«

lig Gendarme, som, trods sit martialske Udseende, paa den høfligste Maade af Verden fraraadede os at komme udenfor Murene. 'Hvorfor?' lød det almindelige Udraab, som næsten samtidig undslap os Alle. 'Fordi Veien til Viterbo ikke er sikker,' svarede Gendarmen. 'Men vi agte os kun til Ponte Molle', indvendte en af de ældre Kunstnere. 'Veien til Ponte Molle er heller ikke sikker,' gjensvarede Gendarmen med den samme uforstyrrelige Ro. 'En Deel af Schiavones Bande har været nødt til at flygte for de fordømte Piemontesere og har nu kastet sig ind over Grændsen for at redde sig paa det pavelige Territorium.'«

Det var en Aften i Mai, at en Skare Skandinaver under Skjemt og Latter slentrede hen over Piazza del Popolo. Der var Kunstnere, Digtere, Historikere, ja selv paa Læger og Naturforskere skortede det ikke; men netop disse Modsætninger bidrog til at bringe det friere Sving tilveie, som særligt det Aar udmærkede Livet i Rom. Det var, saavidt jeg husker, den første Mai, Valborgsdagen, vi agtede at feire; men ganske sikkert var det, at vort Maal var Ponte Molle, hvor vi i det nærliggende Osterie agtede at offre til den Helgen, som ellers i vort koldere Norden pleiede at drage os ud til Charlottenlund eller Djurgården. Vi vare lige i Begreb med at gaae ud ad Porta del Popolo, da vi pludselig standsedes af en kæmpemæssig, pave-

(Fra Piazza del Popolo, s. 11)

Piazza del Popolo. Foto fra perioden omkring 1860-1865 af den italienske fotograf Gioacchino Altobelli.

Således begynder romanen Fra Piazza del Popolo.

nærliggende traktørsted, et såkaldt osteria, sådan som der er tale om i ovennævnte citat, og hvilket

Scenen er Piazza del Popolo i Rom, tidspunktet er først i 1860’erne. Bergsøe introducerer straks

vi i øvrigt hører om senere i romanen. Tidligere

denne rammefortællingens vigtigste geografiske

i 1800-tallet havde der direkte været et ’Ponte

scene samt dens centrale personer. Personerne

Molle-selskab’ for det tysk-skandinaviske kunst-

er skandinaver, der befinder sig i Rom. Mange

nersamfund, hvor den danske billedhugger Bertel

danske kunstnere, videnskabsmænd og andre in-

Thorvaldsen havde været meget aktiv. Thor-

tellektuelle, som havde anskaffet sig de nødvendi-

valdsen opholdt sig i Rom fra 1797 til 1838.

ge midler via stipendier eller på anden vis, havde

Fra Piazza del Popolo er en roman og som

allerede gennem årtier valgt et ophold i Rom som

sådan et fiktivt værk. Alligevel er det helt klart, at

del af den såkaldte Grand Tour, datidens dannel-

Bergsøe skriver på egne oplevelser af den stem-

sesrejse. De var typisk indlogeret i den del af byen,

ning i Rom, som han oplevede, da han besøgte

som lå i nærheden af Piazza del Popolo.

byen første gang i 1862-1863. Vi har allerede i

Broen Ponte Molle, som egentlig hedder Pon-

indledningen fremhævet nøjagtigheden i hans

te Milvio, havde de skandinaviske kunstnere en

beskrivelser af diverse lokaliteter, men også den

speciel tilknytning til; man kunne f.eks. besøge det

politiske og sociale situation i pavens Rom har

Piazza del Popolo i dag.

» Hvor var vi dog unge og glade, og

han øje for. Derudover har den personkreds, han

jeg kan næsten sige taknemlige og nøjsomme. Kommende luksus, som f.eks. når Krøyer i senere tider dagligt spiste scialoppa in madera osv. kendtes ikke; vi spiste kogt kød eller frikadeller, og en kage til kaffen en gang imellem, var for Bloch, Olrik og os luksus. Om aftenen skillingede vi sammen til en generalsalat, som enten Holbech, Bissen eller jeg tillavede, og vi sagde: 'Tak for i morgen', naar vi skiltes ad om aftenen, så glade var vi over at skulle mødes næste dag. Vi dansede i ring om obelisken paa Piazza del Popolo, red på sfinkserne

har mødt, tydeligvis været til inspiration, selv om de enkelte personer – med en enkelt undtagelse – ikke repræsenterer levende personer fra den tid. Som Bergsøe selv lader rammefortællingens fortæller sige i romanen: »… når man ret ser efter, gives der vel næppe i et digterværk nogen karakter, der ikke har virkeligheden til baggrund, lige så lidt som den nøgne virkelighed nogen sinde er ganske blottet for poesi«.26 Fra flere sider fremhæves det, at der var usædvanlig mange skandinaver i byen i 1862-1863. Derfor er det nok ikke tilfældigt, når der i romanens første linjer tales om et »friere sving […] særligt det år«. Man får et lille indtryk af det i følgende citat fra Axelline Lunds erindringer:

Carl Bloch: Fra et romersk osteria, 1866.

og drog, syngende fædrelandssange, igennem de måneklare, natstille gader uden at politiet rørte sig. Det er skandinaverne, sagde de, og dermed var alt godt. Fra den tid skriver sig Bergsøes 'Fra Piazza del Popolo', 'Fra Sabinerbjergene' …«27

lig maleren F.C. Lund. Både malerne Carl Bloch (der er ophavsmand til det kendte maleri Fra et romersk

osteria, og som Bergsøe kender fra København), Henrik Olrik og nævnte Lund samt billedhuggeren Vilhelm Bissen besøger Bergsøe på hans hotelværelse, da han netop ankommet til Rom ligger meget syg af øjenbetændelse på sit hotelværelse, fortæller Bergsøe selv i sine erindringer.29 Han tænker først, at

Der bliver i indledningscitatet talt om kunstnere,

han da må være en vældig berømt mand, siden han

digtere, historikere, læger og naturforskere. Bergsøe

får så mange fine besøg. Senere finder han ud af, at

har selv i sine erindringer28 omtalt mange kunst-

den skandinaviske konsul Johan Bravo, som han hav-

nere, digtere og historikere. Med kunstnere menes

de opsøgt dagen før, i Skandinavisk Forening havde

formentlig bildende kunstnere, og dem var der

fortalt om denne unge dansker, som havde fået sit

rigtig mange af i Rom på dette tidspunkt. Adskillige

øje slået ud og nu var ved at krepere.

er allerede nævnt i citatet af Axelline Lund, der som

Også Holbech bliver nævnt af Axelline Lund,

nævnt i kapitel 1 er hustru til en af kunstnerne, nem-

og ham er der grund til at opholde sig lidt ved, da

at slet så galt er det ikke, og fortæller om sin øjenbetændelse. Holbech anbefaler ham øjenvand fra munkene i Diocletians termer (som siden viser sig at gavne ham), og således begynder en samtale og et venskab. Holbech tilbyder ved denne første lejlighed at vise Bergsøe lidt rundt i Rom, hvor de bl.a. går på Monte Pincio – men den tur vender vi tilbage til i kapitel 4, hvor indledningscitatet netop drejer sig om en tur på Monte Pincio. Carl Frederik Holbech var kommet til Rom allerede i 1841 og levede der til sin død. Han blev kendt for sin venlighed og hjælpsomhed over for de tilrejsende mere end for sine værker, som var forholdsvis få. Senere i samme bind af erindringerne beskriver Bergsøe ham således:

» I absolut modsætning til denne stille,

Holbech – alias »Den Gamle Kunstner«.

blege, indadvendte munk31 står hans ven og kammerat, Carl Frederik Holbech for min erindring. Hans skulderbrede kæmpeskikkelse, hans store askegrå skæg, hans skarpe blik og faste gang, i forbindelse med hans ejendommelige dragt, gjorde ham til en af Roms bekendte skikkelser, og skønt han i 1862 kun var lidt over de halv hundrede år, blev han dog betegnet som 'den gamle' såvel af de danske kunstnere, som af sine romerske venner.«32

han som tydelig model for en af de personer i rammefortællingen, som vi hurtigt præsenteres for på romanens første sider, udgør den undtagelse, vi henviste til. Rammefortællingens personer er fortælleren samt lægerne Verner og Aabye, nordmanden og kunstkenderen Berthelsen og »Den Gamle Kunstner«. Det er tydeligt, at sidstnævnte er modelleret efter billedhuggeren Carl Frederik Holbech, som i Rom gik under navnet »il vecchio« (den gamle). Da Bergsøe kommer til Rom anden gang kort efter udgivelsen af romanen, takker Holbech ham da også for portrættet. Tilbage til begyndelsen af Bergsøes første be-

Holbech var formand for den såkaldte Dydsfor-

søg: En af de første aftener vover han sig trods øjen-

ening, som satte pris på god vin og ikke brød sig

besværet ud i byen, da aftensolen i mindre grad

om »the, thebord eller noget, der hører thevands-

generer hans sarte øjne. Da møder han Holbech

glæder til«33. Bergsøe:

på et værtshus. »En svær mand med et vældigt

» Tillige

havde han dyb foragt for den overf ladiske, kultiverede del af

gråt skæg«30 nærmer sig ham og spørger, om det er ham, der har fået sit øje slået ud. Bergsøe svarer,

samfundet, som om vinteren besøgte Rom og ateliererne. Han kom derfor aldrig i Den skandinaviske Forening, men havde samlet nogle få udvalgte omkring sig, fattige, mindre talentfulde, ligesom han selv, og for denne lille kreds, der gik under navn af 'Dydsforeningen', var han præsident, et navn, på hvilket han satte særlig pris.«35

kapitlets indledningscitat. Lad os endnu en gang minde om, at romanen selvfølgelig er fiktion, for vi tror, at det med lægerne er medtaget af hensyn til romanens handling; den ene læge, Aabye, vil med afsæt i sin lægegerning fortælle om koleraepidemien i København i 1853, mens den anden, Verner, får brug for sin lægeviden i Roms omegn. Naturforskeren er Bergsøe selv. I forbindelse med deres fælles ophold i bjergbyen Genazzano uden for Rom i foråret 1863 skriver Axelline Lund:

» I byen troede man, at Bergsøe ikke

Den Skandinaviske Forening for nordiske Kunstnere og Videnskabsmænd var blevet dannet i 1860

var ganske klog. Om morgenen drog han ud med de mørke briller for sine stakkels, svage øjne, ofte en trekantet papirhat på hovedet og f lere stokke med net på til at fange de forskellige insekter i. Når han så kom tilbage, sad hatten fuld af sommerfugle, ildf luer, scarabæer og larver stukket på knappenåle, og i nettene lå salamandre, firben, snoge osv. Signora Anna Maria37 rystede på hovedet og spurgte hemmelighedsfuldt: Er Signor Giuglielmo lidt gal? Nej, tværtimod! han er meget klog. Men alt det væmmelige kryb, hvad vil han med det? Han er naturforsker, det er hans levevej. Du himmelske Madonna, kan man leve af det i Danimarca?«38

– mere om denne og dens forgænger De Danskes Bogsamling i Rom i kapitel 5. De revolutionsfølelser og revolutioner, der prægede Europa i 1848, kom også til Rom, og Holbech var »fyr og flamme, frihedsmand til det yderste. Han skal være set i rød trøje, fjederhat og med en mægtig spansk stødkårde i hånden; men selv talte han aldrig derom, thi skuffede forhåbningers bitterhed hindrede ham deri.«36 (Der blev dannet en Romersk Republik i 1849, men den blev væltet allerede samme år – mere om denne i kapitel 9). Da Bergsøe genså Holbech i 1867 på sit andet Rom-ophold, var Holbechs syn svækket, og han havde vanskeligt ved at klare sig. Hans kår var herefter temmelig dårlige, men han modtog dog hjælp fra forskellig side. Han døde i 1880 og ligger begravet på Den Protestantiske Kirkegård i Rom. Af digtere traf Bergsøe ikke mindst Meïr Aron Goldschmidt, som blev en af de vigtigste inspiratorer for hans digteriske virke. Af historikere kan

Også Goldschmidt har skrevet om en mand, der

nævnes den norske kunsthistoriker Lorentz Die-

fangede insekter:

trichson, der blev bibliotekar i Den Skandinaviske

» Enhver, der har råd til i levende live

Forening 1863-1865.

at være i Paradis, burde rejse til Rom […] 'Ja, man skal vel være kunstner

Foruden kunstnere, digtere og historikere nævnes der også noget om læger og naturforskere i

Fra den »romerske campagne«. Her kan Bergsøe have gået med sine remedier. Akvarel af Ettore Roesler Franz.

eller kunstkritiker eller sådant noget,' vil en eller anden sige. Nej, det er ikke nødvendigt; jeg har f.eks. kendt en mand, der samlede insekter og stene og vistnok ville skrive en af handling om en rejefamilie, som han opdagede i et ferskvandsløb ude i Campagnen, og han fandt alligevel, at Rom var et Paradis.«39

udsigtspunktet på Monte Pincio øst for pladsen, mens Tiberen er meget tæt på dens vestlige side. Mod nord ligger Porta del Popolo, som udgør en del af den gamle Aurelianske Mur, og som fører ud til Via Flaminia, der igen fører ud til Ponte Milvio (som hedder Ponte Molle i romanen, mere om denne nedenfor). Lige inden for Porta del Popolo ligger kirken Santa Maria del Popolo. Endelig udgår mod syd tre veje adskilt af to næsten ens udseende kirker (som derfor kaldes tvillingekir-

Bergsøe blev som tidligere nævnt doktor i 1864 på

kerne); den første vej fra venstre, Via del Babuino,

en afhandling om sværdfiskens snyltedyr.

går skråt til venstre og fører hen til Den Spanske Trappe, den midterste, Via del Corso, er et af Roms

Piazza del Popolo

hovedstrøg og fører ned til Piazza Venezia og det

Denne piazza med tilhørende port i bymuren,

store Vittoriano-monument, og endelig går den

Porta del Popolo, var det første, man kom til i Rom,

sidste vej, Via di Ripetta, skråt til højre og fører ned

når man som turist kom kørende nordfra i heste-

til Tiberen, til hvad der engang var Ripetta-hav-

vogn før jernbanens tid. Den var midt i 1800-tallet

nen. Dette gadesystem kaldes i Rom ’il tridente’

et yndet samlingssted for skandinaverne i Rom

(treforken). Vore romanpersoner opholder sig midt på

og dermed et oplagt udgangspunkt for Bergsøes

pladsen. Her finder vi en 24 m høj obelisk (36 m in-

rammefortælling.

klusive fundamentet) omkranset af fire ens fontæ-

Piazza del Popolo er en stor oval plads lige

ner bestående af fire hunløver, ud af hvis munde

inden for Roms bymur. Den ligger lige under