Rundt om ACT by Frydenlund

Camilla GrĂ¸nlund & Susan MĂ¸ller Rasmussen (red.)

Rundt om

ACT Muligheder og metode i Acceptance and Commitment Therapy

Frydenlund

Rundt om ACT Muligheder og metode i Acceptance and Commitment Therapy 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-358-0 Forlagsredaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Omslag: Christel Ejlersen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold

Indledning

ACT’s historiske udvikling

Af Camilla Grønlund Fra skitse til teori og model 11 Et rids over tre generationer 13 Symptomreduktionsmodellen versus fleksibilitetsmodellen 18 Overordnede kendetegn for de kontekstuelle adfærdsterapier 20 Transdiagnostisk tilgang 21 Litteratur 23

ACT-modellens f ilosof iske og teoretiske baggrund

Af Camilla Grønlund og Susan Møller Rasmussen Samspillet mellem teori og terapi 25 Grundlæggende principper og teorier 27 Relational Frame Theory 32 Transformation af stimulusfunktioner 35 De kliniske implikationer af RFT 36 Regelstyret adfærd 38 Kliniske implikationer af regelstyring 40 Funktionel kontekstualisme 43 Funktionel analyse 46 Litteratur 49

ACT-psykopatologi og behandling

Af Susan Møller Rasmussen Psykopatologibegrebet inden for ACT 53 Fusion 57 Undgåelse 60 Udvikling af psykologisk fleksibilitet 62 Behandling: hexaflexen og dens kerneområder 65 Litteratur 79

4 ACT og depression

Af Jens Wraa Laursen Hvad er en depression? 83 Caseformulering 86 Interventionsområder: negativ tænkning, fusion og defusion 88 Lyst, energi og motivation – det er spørgsmålet 91 Depressionen og den terapeutiske relation 105 Litteratur 108

ACT og angst

111

Af Louise Brask Rasmussen Angstens fysiologi i et evolutionært perspektiv 111 ACT’s behandlingsfokus 113 Kreativ håbløshed 115 Værdiarbejde og eksponering 116 Indre barrierer imod accept- og mindfulness-processerne 118 Villighed i forhold til indre barrierer 120 Eksponering som engageret handling 122 Undersøgelser 126 Litteratur 128

6 ACT og smerte

131

Af JoAnne Dahl Smerteadfærd og -modstand 131 ACT og mindfulness 134 Ren og ’mudret’ smerte 141 Tilgangen til kronisk smerte: forskelle på ACT og traditionel kognitiv adfærdsterapi 142 Litteratur 144

ACT og af hængighedstilstande

147

Af Maureen Flynn, Lindsay Schnetzer og Kelly Wilson Øvelser med tilstedeværelse i nuet 147 Øvelser med selvet og perspektivtagning 149 At give slip på undgåelse og praktisere accept 150 Fusion, defusion og at løsne narrativernes greb 151 At genfinde kontakten til sine værdier 153 Forskning og evidens i dag 156 Litteratur 159

ACT med børn og deres forældre

163

Af Maja Helweg-Jørgensen Børn og smerte 163 Terapi med børn – de særlige udviklingspsykologiske præmisser 166 ACT for børn – funktionsanalyse og kontingensstyring 168 Funktionsanalyse og psykoedukation af forældre i ’dansen med barnet’ 171 Fra funktionsanalyse til caseformulering 174 Arbejdet med kerneprocesserne – arbejdet med behandlingsmål 177 Fanget i tanker – defusionsarbejde i børnehøjde 187 Kontakt med nuet – mindfulness og meditation i børnehøjde 190 At tage modige skridt – committed handling 192 Litteratur 195

9 ACT i grupper

199

Af Louise Kronstrand Hvorfor ACT i grupper? 199 Om at begynde en gruppe 201 Rammer for gruppen 203 Behandling i gruppen: fra det personlige til det fællesmenneskelige 203 De seks kerneprocesser og gruppeterapien 204 Terapeuten som gruppeleder 210 Afslutning af gruppen 212 Litteratur 214

10 ACT og organisationer

217

Af Søren Braskov og Asger Neumann ACT som organisationsteoretisk model 217 Organisationen som individ 219 ACT’s grundtanker og eksempler med organisationspsykologi 221 ACT-hexaflexens seks kerneområder anvendt på organisationen 224 Cases i organisationspsykologi med ACT 232 Til slut: øget terminologisk fleksibilitet 237 Litteratur 238

11 Antologiens bidragydere

239

Indledning

Nogle af de grundlæggende ideer inden for ACT er hurtigt ved at blive mainstreamopfattelser. Ligesom det er sket i forbindelse med den mindfulness-baserede kognitive terapi, kan vi forestille os, at ACT i Danmark i de kommende år vil blive meget udbredt – lige fra den private behandlers praksis med høj specialiseret viden om psykoterapi, over forskningsprojekter i det offentlige behandlingssystem og til aftenskoleregi. Ligesom alt andet kan psykoterapiretninger blive modefænomener, og i den proces kan terapiretningen blive udvandet. En knivspids defusion her og en kop værdiafklaring der kan ikke erstatte de teoretiske eller filosofiske fundamenter for ACT og ACT-modellen. ACT er ikke en kogebogsmetode. Man kan snarere sige, at ACT først og fremmest er en livsstil, hvori du som behandler har mulighed for at opleve en langt større handlefrihed – når altså du først har givet slip på din egen kontroldagsorden. Inden for ACT er den terapeutiske relation nemlig et helt grundlæggende område. Ifølge tilgangens filosofi svømmer alle mennesker i samme hav af psykologiske oplevelser, og det gælder uanset, om der er tale om en behandler eller en klient. Villigheden til at se på sin egen oplevelsesmæssige undgåelse er derfor essentiel for en ACT-behandler, på samme måde som i ACT-processer, hvor evnen til perspektivtagning og det iagttagende selv trænes. Hvis du vil være ACT-terapeut eller -træner, har du altså et livslangt arbejde foran dig, både i form af workshops, supervision og læsning af faglitteratur, men også i arbejdet med dig selv. Heldigvis er det ikke en rejse, du behøver at foretage alene. Det internationale fællesskab Association for Contextual Science holder hvert år verdenskonferencer med masser af spændende workshops, og på deres hjemmeside bliver ACT diskuteret, belyst og kritiseret i det uendelige. Også i Danmark har ACT vundet frem, og tilgangen 9

har særligt taget fart inden for de seneste par år. Flere og flere kurser, workshops og længerevarende efteruddannelser med både danske og internationale aktører bliver således i øjeblikket udbudt på dansk jord. Det ydmyge formål med bogen her er at bidrage til denne fortsatte proces og give danske behandlere mulighed for at snuse til ACT og forhåbentlig blive nysgerrige efter mere. I bogen giver vi sammen med en bred vifte af behandlere vores bud på nogle af de interventionsmuligheder, som findes i ACT inden for kliniske områder som depression, angst, afhængighedstilstande, kronisk smerte, børn med psykiske vanskeligheder, gruppebehandlinger og organisationsterapi. Listen vokser hele tiden. Som det fremgår af bogens kapitler, er ACT-tilgangen nemlig en fleksibel størrelse, der kan tilpasses mange forskellige problemstillinger. Og selv om ACT har dokumenteret effekt i forhold til mange af disse områder, betyder det selvfølgelig ikke, at det er den eneste vej frem. ACT er transdiagnostisk, men ikke omnipotent. Inden for den tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi findes andre terapiretninger, som har samme ideologiske grundlag som ACT, og som ACT-behandlere kan lade sig inspirere af. Udvikling af psykologisk fleksibilitet er uendelig. Det samme er anvendelsesmulighederne og potentialet i ACT, og vi håber, at du i denne bog kan finde inspiration til dit eget arbejde med denne vitale behandlingstilgang.

Camilla Grønlund og Susan Møller Rasmussen

Indledning

Kapitel 3

ACT-psykopatologi og behandling Af Susan Møller Rasmussen

Dette kapitel beskæftiger sig med ACT-metoden og tager udgangspunkt i ACT’s forståelse af psykopatologi. Inden for ACT skelnes der ikke særlig skarpt mellem behandler og klient, da forståelsen er, at vi alle til en vis grad kæmper med de samme sproglige processer. Det betyder, at ACT’s metode involverer både behandler og klient. Kapitlet her forsøger at gøre ACT’s behandlingsmetoder mere håndgribelige gennem en overordnet indføring i de enkelte kerneområder i modellen.

Psykopatologibegrebet inden for ACT ACT adskiller sig fra mere traditionelle opfattelser af psykopatologi, der er baseret på opfattelsen af, at mennesket som udgangspunkt er trygt og glad, og at psykiske lidelser er afvigelser fra den naturlige tilstand af ubekymrethed. Set ud fra dette menneskesyn gælder det nødvendigvis, at man i tilfælde af psykiske lidelser forsøger at reducere ubehagelige symptomer eller skabe øget autenticitet, så klienten kan vende tilbage til den naturlige tilstand af tryghed og glæde. Inden for ACT tages der imidlertid udgangspunkt i en form for ’destruktiv normalitet’, hvilket betyder, at grublerier, bekymringer og psykisk smerte betragtes som menneskelige livsvilkår. Tanke om den destruktive normalitet er ikke udtryk for nogen morbid overoptagethed af psykisk lidelse eller for, at ACT-behandlere ugyldiggør psykopatologiske problemer. Derimod skyldes den, 53

at forskning i sprog og kognition tyder på, at grublerier og bekymringer findes hos alle mennesker på et kontinuum. Selv om psykisk smerte altså er almindelig for mennesker, viser undersøgelser imidlertid, at denne form for tankeaktivitet samtidig kan være psykopatologifremkaldende (Nolen-Hoeksema 2000). Globalt set er der sket en øgning i psykisk lidelse. Ifølge WHO vil depression på verdensplan være den næstmest omkostningstunge diagnose i 2020. Ifølge den amerikanske sociolog Ronald Kessler vil hver tredje person i en normalpopulation under sit livsforløb udvikle symptomer svarende til en psykiatrisk diagnose (Kessler et al. 1994). Diagnoselisterne bliver længere og længere, og psykisk lidelse er blevet almindelig. Når vi grubler og bekymrer os, fjernes vores opmærksomhed fra nuet. Måske har vi positive antagelser om grublerierne eller bekymringerne, som for eksempel »det hjælper at tænke tingene igennem« eller »hvis bare jeg tænker længe nok, finder jeg en løsning«. Formålet med at gruble eller bekymre sig er at undgå ubehagelige personlige oplevelser, som kan være bestemte følelser, kropslige oplevelser og tanker. Det er selve grundantagelsen i ACT, at mennesker på grund af evolutionen konstant forsøger at undgå ubehag og stræber efter et liv uden ubehagelige personlige oplevelser ved at dyrke ’gode’ oplevelser. Det er vores kontrolinstinkt. Da menneskeracen levede på savannen, var vi sårbare; i modsætning til dyrene stod vi uden nogen evne til at dykke eller flyve, ligesom vi ikke var udrustet med en særlig fysisk kompetence som hurtighed, styrke eller kampdygtighed. Menneskeracens styrke bestod i problemløsning. Vi kunne forudsige en potentiel fare og flygte fra den. Samtidig kunne vi bruge vores hjerne til at tænke meget abstrakt meget langt frem i tiden, ligesom vi kunne lære af vores erfaringer. Op gennem hele menneskehedens historie har vi brugt vores evner til at opfinde ting, som har gjort vores liv mere bekvemt og mindsket vores ubehag; fra ilden, hulen, hytten og hjulet og til biler, flyvemaskiner, iPhones og mælkeskummere. Siden tidernes morgen har mennesket levet efter devisen »er det ubehageligt, så slip af med det – ved at problemløse«. Som alle levende væsener har vi selvfølgelig haft til opgave at overleve, skabe tilknytning og reproducere, men vi har også fået et ekstra redskab, nemlig evnen 54

Kapitel 3

til abstrakt tænkning og grammatisk sprog. Og det er gået os ganske godt; vi er blevet den herskende race på jorden. Ubehagelige følelser og fornemmelser såsom angst, sorg, bekymring og anspændthed har altså haft en evolutionær funktion; i det moderne samfund er de imidlertid ikke længere i samme udstrækning nødvendige for at overleve og reproducere. Hypotesen inden for ACT er, at mennesker har formidable evner til at løse problemer i den materielle verden, som findes uden for huden, men at vi ofte anvender de samme problemløsningsstrategier på personligt oplevet ubehag inden for huden, og at det medfører en øgning i psykisk ubehag, fordi hjernen ikke er skabt til at udføre dette arbejde. De fleste af os kender oplevelsen af en stresset hjerne, som går i selvsving, fordi vi forsøger at finde en måde at slippe af med en ubehagelig tanke eller følelse ved at tænke os til en egnet strategi. Man kan imidlertid skelne mellem problemløsning og bekymring eller grublerier (Møller Rasmussen & Taggaard Nielsen 2010). For eksempel kan der være tale om problemløsning, når man tænker over den dyre mekanikerregning, som truer den planlagte familieferie, mens det er grublerier, hvis man bekymrer sig over at fejle noget alvorligt på trods af at være grundigt udredt somatisk. Når vi skal tage stilling til en dyr mekanikerregning, vil der højst sandsynligt opstå ubehagelige tanker og følelser. Det er aldrig nemt at skulle aflyse en ferie, som hele familien har set frem til, eller at skulle bruge lang tid på offentlig transport for at få hverdagen til at hænge sammen. Men der findes en løsning i den materielle verden, og der kan træffes en beslutning, som kan give din hjerne fred på længere sigt. Hvis man derimod bekymrer sig om at være alvorligt syg, selv om lægen ikke mener, at der er noget galt, findes der ingen løsning; ens hjerne får ingen pause, før man begynder at give mindre opmærksomhed til bekymringstankerne. Ifølge ACT er selve kilden til menneskelig lidelse og den øgede depression i samfundet netop det paradoksale forhold, at psykisk smerte er et menneskeligt livsvilkår, men at vi samtidig konstant stræber efter lykke, gode oplevelser og fraværet af al ubehag. De fleste mennesker oplever, at deres følelser, tanker og fysiske fornemmelser ændrer sig i løbet af en dag. For eksempel kan vi føle trætACT-psykopatologiog behandling

hed og uoverskuelighedsfornemmelse om morgenen, tilfredshed og glæde over en arbejdspræstation om formiddagen, frustration over chefen om eftermiddagen, savn af kæresten på vej hjem fra arbejdet og tristhed, mens fjernsynet om aftenen viser nyheder fra verdens krigsramte zoner. Men hvis vi har købt tanken om, at vores følelser skal være konstant behagelige, for at vi kan leve vores liv optimalt, er vi tilbøjelige til at vælge handlestrategier, som giver os en umiddelbar belønning i form af behag. Et hurtigt fix. Det kan være shopping, overarbejde, alkohol, sex – i princippet kan alle handlinger have funktion af et hurtigt fix, og det er ofte helt uden destruktive konsekvenser på langt sigt. For eksempel er et glas rødvin efter en lang og stressende arbejdsdag en glimrende måde at slappe af på. De langsigtede destruktive konsekvenser kan imidlertid indtræde, hvis det ene glas rødvin efterhånden bliver til en hel flaske. Det er et eksempel på, hvordan almindelig psykisk smerte kan blive til psykisk lidelse, som kan nedsætte livskvaliteten og fjerne fokus fra det vigtige i livet. Når psykisk smerte bliver til lidelse med en vifte af symptomer, tænker man inden for ACT, at psykiske lidelser som depression, angst og psykosers følgevirkninger har den funktion at undgå et ubehag, som ligger i nuet. Eksempelvis kan en depression betyde en pause fra et dysfunktionelt ansættelsesforhold eller en uddannelse, som er alt for krævende, ligesom en psykose kan give en slags pause fra en dyb psykisk smerte. Handlestrategier som misbrug, isolation og grublerier/bekymringer kan have samme funktion, selv om de topografisk er forskellige. Den umiddelbare lettelse forbundet med en handlestrategi som for eksempel alkoholmisbrug eller en langvarig sygemelding er imidlertid ofte dyrekøbt. Inden for ACT bruger man begrebet feel-goodisme, der beskriver en samfundsmæssig tendens til at undgå almindeligt ubehag via forbrug, eksempelvis ved at købe og læse selvhjælpsbøger med opskrifter på evig lykke, hæve kassekreditten og bruge pengene på tøj eller kosmetiske operationer eller gå til psykolog. På den måde kan man tale om, at psykisk lidelse kan blive positivt forstærket af forbrugersamfundet i et vedligeholdende system, hvor ingen kommer i mål.

Kapitel 3

Sproget er et tveægget sværd, som kan være både en velsignelse og en forbandelse for os mennesker. Her vil vi se nærmere på, hvordan nogle helt basale sproglige processer kan være medvirkende til at sænke moderne menneskers livskvalitet. I Homers Iliaden finder man historien om helten Odysseus’ sejltur gennem et smalt stræde beboet af en flok sirener: skønne kvindelignende væsener, som synger så fantastisk smukt, at de lokker sømænd til at kaste sig i havet. Odysseus overkommer denne udfordring ved at beordre sine mænd til at stoppe deres ører med bivoks, men selv nægter han at stoppe ørerne: Han vil høre sirenernes sang og lader sig derfor surre fast til skibets mast. Både Odysseus og hans mænd ved, hvor farligt det er at følge sirenesangen, men alligevel truer og tigger han om at blive bundet fri, så han kan følge de lokkende toner. Måske kan en sådan myte sige noget om, hvordan verbale processer kan dominere os med rigide antagelser og forsøg på undgåelse af ubehag, hvilket kan resultere i, at vi trækkes væk fra kontakten med vores mål og værdier (Hayes, Strosahl & Wilson 2012).

Fusion En af de verbale processer, som særligt kan trække os væk fra nuet og skabe en høj grad af forvirring, er fusion. Fusion kan defineres som en manglende evne til at skelne mellem verbale processer og det direkte oplevede, hvor verbale processer dominerer vores opmærksomhed og adfærd. Fusion per se er ikke problematisk. Faktisk kan det være meget hensigtsmæssigt at være fused, eksempelvis hvis et lille barn løber ud på kørebanen, når der kommer en modkørende bil, fordi evnen til at kunne forestille sig en potentiel fare er hensigtsmæssig i den situation. Undersøgelser viser, at bare det at tænke på en handling aktiverer bestemte områder i vores hjerne (Törneke 2010), og således kan alene forestillingen om barnet på kørebanen sætte gang i trusselssystemet, hvilket er hensigtsmæssigt i denne kontekst. I det moderne samfund, hvor livstruende situationer ikke forekommer lige så hyppigt, som da mennesket levede på savannen, kan fusion imidlertid også udgøre en psykologisk barriere, idet ACT-psykopatologiog behandling

processen kan trække os væk fra nuet og rette vores fokus mod en begrebsliggjort fremtid eller fortid. Det betyder, at vi ofte ikke er opmærksomme på den direkte oplevede situation og de langsigtede konsekvenser, når vi er i en tilstand af fusion. Når vi fusionerer, tager vi vores tankeindhold bogstaveligt, og vi opfatter vores tanker, vurderinger, evalueringer og regler om os selv, andre og verden som endegyldige sandheder. Vi grubler eller ruminerer. Problemet med at gruble eller ruminere er ikke per se, at vi lever i fortiden eller i fremtiden, men at historierne om fremtiden og fortiden tager så meget opmærksomhed, at vi går glip af vigtige begivenheder i nuet. Det kan sammenlignes med, hvordan tryllekunstneren holder publikums opmærksomhed fanget med besnærende bevægelser fra den ene hånd, mens den anden hånd får de virkelig vigtige ting til at ske (Hayes, Strosahl & Wilson 2012). Fusion kan for eksempel ses som oplevet angst fremprovokeret ved tanker om eksamen, selv om det direkte oplevede er, at familien sidder i haven og spiser jordbær en søndag eftermiddag. Tankerne om eksamensangsten trækker her opmærksomheden væk fra kontakten til nuet (haven, solen, familien). Når vi evaluerer vores følelser som ’gode’ eller ’dårlige’, kan vi fusionere med indholdet af denne vurdering. For eksempel kan et barn lære, at angst er en dårlig følelse, som skal undgås. Det kan betyde, at handlinger, som potentielt kunne være udviklende og vitale, bliver sat på standby, fordi angsten først skal forsvinde, inden handlingen kan udføres. Tanken kunne for eksempel være: »Jeg synes, at mit studium er spændende, men jeg kan ikke gå til eksamen, før jeg er holdt op med at være bange«. Fusion kan også bestå af logiske og acceptable forklaringer på, hvorfor vi anvender uhensigtsmæssige handlestrategier: »Jeg kan ikke gå til eksamen, fordi jeg er meget nervøs«. Denne forklaring anvender en logik, hvor følelser automatisk styrer handling. Spørgsmålet er imidlertid, om denne form for årsagsforklaring er hjælpsom for klienten på længere sigt. Når følelsen af nervøsitet automatisk bliver tolket som en fare, der skal undgås, kan det betyde et indskrænket handlerepertoire og på længere sigt nedsat livskvalitet. Forskningen viser nemlig, at vi ikke bare sådan kan kontrollere vores følelser og tanker (Wenzlaff, Wegner & Klein 1991). Når ang58

Kapitel 3

sten antagelig forværres over tid, vil klienten opleve, at hans eller hendes liv er sat på standby på ubestemt tid. Det bliver tanker og følelser, som bestemmer, hvad der skal ske, og ikke personen selv. Personlige leveregler, som er hensigtsmæssige, er med til at forenkle vores liv. Nogle gange kan vi fusionere med en personlig leveregel, som er umulig at udleve. En leveregel, som eksempelvis lyder: »Jeg skal være perfekt, ellers så slår jeg ikke til«, kan for eksempel komme til udtryk i tanker som: »Hvis bare jeg ikke var så nervøs, så kunne jeg være en dygtigere studerende« eller: »Hvis andre bare tog mere ansvar i læsegruppen, så ville jeg ikke blive så træt«. Denne form for fusion kan udgøre en psykologisk barriere i forhold til at spille en aktiv rolle i livet, fordi reglen er umulig at udleve og derved skaber en overbygning af psykologiske barrierer, som hindrer en person i at gøre det, som egentlig er det værdifulde. Det kan også forekomme, at fusion er så gennemgribende, at vi ligefrem fuser med historien om os selv. Fra vi var helt små, har vi oplevet at skulle besvare spørgsmål, hvor svaret begynder med ’jeg’. »Hvad vil du gerne spise?«. »Hvilken farve kan du bedst lide?«. Funktionen af alle disse spørgsmål er, at barnet lærer at beskrive sine egne antagelser, billeder, ideer osv. og derved udvikler en stabil selvopfattelse. Børn med en almindelig psykologisk udvikling har en begyndende stabil selvopfattelse fra 3-4-årsalderen (Povinelli 1998). Efterhånden som vi bliver ældre, bliver vi i stand til at fortælle sammenhængende og underholdende historier om, hvem vi er. Fortiden bliver formuleret og beskrevet, fremtiden forudsagt og evalueret. Indeholdt i denne historieformuleringsproces er det begrebsliggjorte selv eller selvet som indhold (Hayes, Strosahl & Wilson 2012). Selvet som indhold indeholder alle vores antagelser, tanker, minder, ideer, sandheder, billeder, evalueringer osv. om, hvem vi er. Nogle gange kan vi fusionere med selvet som indhold. Det kan for eksempel være antagelsen »Jeg er hjælpeløs«. Hvis vi tror på antagelsen, kan det måske betyde, at vi undgår at træffe vigtige beslutninger og konstant appellerer til omgivelserne, når der er problemer. Når vi fusionerer med det begrebsliggjorte selv, handler vi på tanken om eksempelvis at være et dårligt menneske, et fantastisk menneske, et hjælpeløst menneske osv. Vi ACT-psykopatologiog behandling

kommer væk fra kontakten til nuet og det direkte oplevede, og vores opmærksomhedsfelt snævres ind. Derved kan vi gå glip af meget vigtig information om os selv og om os selv i relation til andre. Fusion ses også i forbindelse med en tilstand, de fleste af os kender, nemlig den at være i sine følelsers vold. Det kan ske i en krisesituation som ved tab af pårørende, skilsmisse eller fyring, og det er som oftest en forbigående tilstand af sorg, traume og tab, hvor selvopfattelsen i en periode ændres. Nogle gange fusionerer mennesker imidlertid mere kronisk med selvet som indhold, sådan at de befinder sig i en mere eller mindre konstant tilstand af at være i sine følelsers vold. De uhensigtsmæssige historier, vi fortæller om os selv, er tilbøjelige til at blive mere og mere troværdige, som tiden går, fordi vores handlinger hele tiden bekræfter historiernes ’sandhedsværdi’. For eksempel kan det at sove hele dagen være knyttet til selvet som indhold ud fra antagelsen »jeg er et dovent menneske«. Eftersom handlingsmønstret kun kan ændres, hvis der kan laves om på den tidligere etablerede historie, er situationen håbløs. Når vores historie på denne måde ’har os’, frem for at vi har vores historie, kan det blandt andet medføre svingende og ustabil selvopfattelse, depression, identitetskrise og fastlåsthed i dysfunktionelle forhold, jobs og adfærdsmønstre (Stewart 2009). Fusion forekommer på et kontinuum, hvilket betyder, at graden af overbevisning kan variere. Afhængigt af graden er fusion en sproglig proces, som kan skabe tankefælder og nedsætte vores livskvalitet.

Undgåelse Som tidligere nævnt er en instinktiv konsekvens af det at opleve ubehag at forsøge på at undgå det. Tænk bare på, hvordan du vil reagere, hvis en tændt tændstik kommer for tæt på din hånd! Måske er vores kontrolinstinkt evolutionært betinget; det var trods alt ikke nok, at vores forfædre kunne forudsige en potentiel fare, de skulle også være i stand til at undgå den. Når vores trusselssystem er aktivt, begrænses vores opmærksomhedsfelt, fordi vi i en flugt-/kamptilstand ikke har brug for alle vores sanser. For eksempel har vi ikke brug for at lægge mærke til skyerne eller duften af en have efter en let sommerregn, 60

Kapitel 3