Jonas Sprogøe og Katrine Jagd (red.)
Samarbejdsdrevet innovation i uddannelse
Frydenlund Academic
Samarbejdsdrevet innovation i uddannelse © Bogforlaget Frydenlund og forfatterne 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN 978-87-7118-691-8 Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold
Introduktion.................................................................................... 9 Bogens opbygning og præsentation af bogens artikler......................... 10 Kapitel 1: Offentlig innovation og professionshøjskolernes rolle................. 15 Litteratur......................................................................................... 21 Kapitel 2: Innovationsforståelser og -tilgange.............................................. 24 Innovationens hvordan..................................................................... 26 Innovationens hvad.......................................................................... 28 Innovationens hvem og hvor............................................................. 30 Innovationens hvor meget................................................................. 30 Innovation som oversættelse............................................................. 31 Litteratur......................................................................................... 35 Kapitel 3: Forskningsværksteder – kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning.......................... 38 Ændrede arbejdsopgaver kalder på nye kompetencer og praksisformer i professionshøjskolerne............................................... 39 Forskningsværkstedets formål og organisering.................................... 40 Opsamling af deltagernes læringserfaringer........................................ 41 Spejling mellem deltagernes egen forskningsproces og de studerendes læreprocesser................................................................. 42 Rum for etablering af sammenhænge mellem deltagernes forskellige opgavetyper.................................................... 45 Litteratur......................................................................................... 48 5
Kapitel 4: Bachelorprojekter, Innovation og Forskning – kort om BIF-projektet............................................... 49 BIF-projektets ramme...................................................................... 51 Projekterne rummer nye muligheder................................................. 52 Forudsætninger for innovative bachelorprojekter................................ 53 De konkrete projekter....................................................................... 54 Litteratur......................................................................................... 56 Kapitel 5: Deltagerpositioner og professionsidentitet.................................. 57 Bachelorprojekter i et innovativt perspektiv........................................ 57 Forløbsbeskrivelse og innovationsplan............................................... 59 Anvendte metoder i vores undersøgelsesprojekt.................................. 61 Projektets empiriske fund................................................................. 62 Deltagerpositioner og professionsidentitet – det sædvanlige og det usædvanlige.................................................. 63 Om anerkendelse og det at blive “mere professionel”.......................... 66 Samarbejdet om bachelorprojekter set fra praksisfeltets perspektiv...... 68 Samarbejdet om bachelorprojekter set fra et underviserperspektiv....... 70 Next practice................................................................................... 71 Litteratur......................................................................................... 74 Kapitel 6: ”Altså vi var da lige ved at hoppe lidt fra” – begyndelsen på den innovative proces....................................... 76 Scenen bliver sat.............................................................................. 77 Aktører............................................................................................ 78 Dynamik......................................................................................... 82 Roller og status................................................................................ 85 Tanker ved tæppefald....................................................................... 87 Litteratur......................................................................................... 90
6
Kapitel 7: Roller og ejerskab i et innovativt bachelorprojekt om måltidsfællesskab......................................... 91 Indledning....................................................................................... 91 Baggrund for projektet..................................................................... 92 Analyse........................................................................................... 95 Diskussion......................................................................................100 Konklusion.....................................................................................102 Litteratur........................................................................................105 Kapitel 8: Fra innovativt bachelorprojekt til innovativt udviklingsprojekt........................................................106 Innovationsprojekt på dialyseafdeling ..............................................106 Beskrivelse af projekt.......................................................................107 At hverve studerende til projektet.....................................................108 Refleksion og diskussion..................................................................110 Konklusion.....................................................................................112 Kapitel 9: ”Nu er det alvor” – om de studerendes tilbageformidling til feltet............................................................115 Hvad var det innovative i de studerendes bachelorprojekt?.................116 Fokus i dette kapitel........................................................................117 Metode..........................................................................................117 ”Tilbageformidling til feltet”............................................................118 Diskussion af de studerendes tilbageformidling til feltet.....................123 Sammenfatning ..............................................................................125 Afsluttende perspektivering.............................................................125 Litteratur........................................................................................127
7
Kapitel 10: Innovationspædagogik i samarbejdsdrevne innovationsprojekter....................................................................128 Innovationspædagogik og innovative kompetencer.............................129 Innovative bachelorprojekter som innovationspædagogisk ramme.......130 Behov for undervisning om innovation.............................................132 Muligheder for at opdage og erfare i innovation................................133 At skulle levere og præstere på en opdagelsesrejse.............................134 Afslutning.......................................................................................137 Litteratur........................................................................................140 Kapitel 11: Hvad virker i skole-klinik-samarbejdet om innovative bachelorprojekter?...............................................141 Baggrund.......................................................................................141 Undersøgelsens fokus......................................................................142 Metode..........................................................................................142 Undersøgelsens resultater................................................................143 Diskussion af kompleksiteten i at lykkes med et innovativt bachelorprojekt...............................................................149 Konklusion.....................................................................................152 Visioner for fremtidige skole-klinik-projekter....................................152 Litteratur........................................................................................154 Kapitel 12: Individuelle og organisatoriske dimensioner i samarbejdsdrevne innovationsprocesser.....................................155 Intentioner og dagsordner...............................................................159 Roller i det samarbejdsdrevne innovationsprojekt..............................162 Kontekstens betydning....................................................................165 Udbytte af innovative projekter........................................................168 Innovation som lære- og oversættelsesprocesser.................................171 Litteratur........................................................................................175
8
Introduktion
Du sidder med en særlig bog i hånden. Det er ikke en antologi i gængs forstand, selvom det er en samling af artikler. Ej heller er det en monografi, selvom bogen omhandler det samme emne, og det er slet ikke en rapport trods det, at den samler op på et projekt. Derimod er det en bog, som både tilbyder en teoretisk indføring i centrale innovationsteoretiske forståelser, og som analyserer en række spændende og relevante cases fra et konkret forsknings- og udviklingsprojekt om innovation, som har været gennemført på University College Sjælland (UCSJ) i 2013-2014. Det er en bog, der teoretiserer over praksis, samtidig med at den beskriver, hvordan praksis er med til at udvikle nye forståelser og modeller for innovativt samarbejde. De teoretiske kapitler tilbyder perspektiver og nuancer på professionshøjskolernes arbejde med innovation, og de praktiske cases beskriver en række konkrete udfordringer ved at lave innovationsprojekter i professionshøjskoleregi. Sammen bidrager kapitlerne således til, at læseren bliver klogere på de muligheder og udfordringer som et øget krav om innovation i og samarbejde med aftagerfeltet stiller til uddannelserne, underviserne og ikke mindst de studerende. Bogen er blevet til på baggrund af et forskningsværksted, hvor undervisere og vejledere fra en række af UCSJ’s grunduddannelser igennem et års tid har arbejdet med at kvalificere samarbejdet mellem studerende, vejledere og aftagerfelt, i forhold til at studerende har kunnet udarbejde innovative bachelorprojekter. I et forskningsværksted arbejder deltagerne forskningsbaseret og metodisk med at udvikle, analysere og reflektere over dette samarbejde og de udfordringer, som de har mødt. Undervisernes deltagelse i forskningsværkstedet har været delvist finansieret af det daværende Mini-
9
steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, som i 2012 udmeldte nogle midler til at styrke samarbejdet mellem virksomheder og professionshøjskoler om praksisnær innovation. UCSJ opfordrede undervisere til at søge midler i denne pulje til at arbejde med innovative bachelorprojekter. Det er der kommet en mængde interessante og perspektivrige erfaringer ud af – erfaringer, som underviserne og forskere har beskrevet i denne bog. Casene er blevet læst på tværs for at udlede en række generiske pointer, der kan gøre os og andre i tilsvarende uddannelsesinstitutioner klogere på de forhold, der gør sig gældende, når vi dels forsøger at arbejde innovativt, og når vi dels samarbejder med studerende og praksis på nye måder. Som du vil kunne læse, er det nemlig ikke ligetil. Der er mange logikker i spil, der er mange barrierer, og der opstår en række udfordringer. Men samtidig har arbejdet med og om de innovative bachelorprojekter bidraget til personlig, såvel som organisatorisk, udvikling for de involverede aktører. Ikke mindst takket være de impliceredes store engagement, lyst og evne til at kigge nærmere på egne praksisser, blinde pletter og mulige udviklingspunkter.
Bogens opbygning og præsentation af bogens artikler Bogen er opdelt i tre sektioner. En teoretisk og metodisk sektion, der tilbyder perspektiver og nuancer på innovationsbegrebet, med særligt fokus på en offentlig og professionshøjskolekontekst samt på forskningsværksteder som kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning. Derudover beskrives projektet Bachelorprojekter, Innovation og Forskning, som har været den overordnede ramme om forskningsværkstederne og de innovative bachelorprojekter. Derefter følger en empirisk sektion, der indeholder fem cases, hvor vejledere fra henholdsvis sygeplejerske- og pædagoguddannelsen beskriver og undersøger forskellige perspektiver på det at arbejde med samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Den tredje sektion tilbyder tværgående perspektiver på arbejdet med samarbejdsdrevne innovationsprocesser i en uddannelseskontekst.
10
Første sektion indeholder fire kapitler. I kapitel 1 ”Offentlig innovation og professionshøjskolernes rolle” beskriver Jonas Sprogøe de særlige forhold, der gør sig gældende med hensyn til innovation i den offentlige sektor kontra innovation i den private sektor. Kapitlet beskriver, hvordan den offentlige sektor er mere innovativ end sit rygte, og hvordan forudsætningerne for henholdsvis offentlig og privat innovation er så forskellige, at sammenligninger ikke altid giver mening. Kapitlet afsluttes med at redegøre for den rolle, som professionshøjskolerne kan spille i forhold til den innovative dagsorden. I kapitel 2 ”Innovationsforståelser og -tilgange” tilbyder Jonas Sprogøe et landkort over det innovationsteoretiske felt og udfolder de innovationsforståelser, som deltagerne i forskningsværkstedet har arbejdet med. Innovationsbegrebet udfoldes fra fire forskellige perspektiver; innovationens hvordan, innovationens hvad, innovationens hvem og hvor samt innovationens hvor meget. Endelig tilbydes et radikalt anderledes syn på innovation, nemlig innovation som oversættelse. I kapitel 3 ”Forskningsværksteder – kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning” beskriver Randi Andersen, hvordan vi sammen har arbejdet med at kvalificere projekterne og hinanden i en række forskningsværksteder. Forskningsværkstederne er en del af UCSJ’s kompetenceudviklingsstrategi og bidrager ud over den konkrete projektmodning til, at deltagerne får et kompetenceløft i forhold til forskningsmetode. I kapitel 4 ”Bachelorprojekter, Innovation og Forskning – kort om BIF-projektet” beskriver Jonas Sprogøe rammerne for og forventningerne til de innovative bachelorprojekter, og hvordan de udspringer af en ministeriel pulje til praksisnær innovation. Anden sektion, kapitel 5 til 9, er den empiriske del. Her udfoldes fem forskellige cases med afsæt i arbejdet med de innovative bachelorprojekter.
11
Casene sætter spot på hver deres vinkel af arbejdet med de innovative bachelorprojekter og bidrager således med forskellige perspektiver på det at arbejde innovativt. I den første case, kapitel 5, ”Deltagerpositioner og professionsidentitet” fokuserer Else Færch Gjerulff og Gitte Riis Hansen på, hvad der sker med deltagerpositioner og professionsidentitet i samarbejdsdrevne innovationsprojekter, og hvad disse betyder for samarbejdet både mellem studerende og undervisere/vejledere og for samarbejdet med praksis. Derudover diskuteres udfordringer og muligheder i samarbejdet med praksisfeltet om bachelorprojekter og underviseres/vejlederes nye roller i forbindelse med dette samarbejde samt vejledning af innovative bachelorprojekter. Annika Foxby og Sisse Oreskov fokuserer i kapitel 6 ”’Altså, vi var da lige ved at hoppe lidt fra’ – begyndelsen på den innovative proces” på agendaer, forestillinger og signaler, der er på spil i de første møder mellem de tre aktører i det innovative samarbejde, hvor det er centralt at kunne fastholde et forlænget og åbent beslutningsrum. De anvender Lotte Darsøs model over innovationsprocessen samt beskrivelse af innovationsroller til at belyse, hvordan man bedst faciliterer disse første møder. I casen i kapitel 7 ”Roller og ejerskab i et innovativt bachelorprojekt om måltidsfællesskab” undersøger Vibeke Østergaard Steenfeldt, hvilke betydninger roller og ejerskab har i forhold til at gennemføre et samarbejde om innovativt samarbejde. Analysen viser, hvordan ejerskab samt parathed til at prøve nyt fungerer som hæmmere og fremmere i innovationsprocessen, og det diskuteres, hvordan man fremover kan udvikle et befordrende samarbejde mellem uddannelsesfeltet og professionens praksisfelt, når der arbejdes med innovation. Minna Therkildsen beskriver i sin case i kapitel 8 ”Fra innovativt bachelorprojekt til innovativt udviklingsprojekt” de faktorer, som har betydning
12
for vellykket gennemførelse af innovative bachelorprojekter, nemlig vejlederens initiativ og engagement, klinikkens medejerskab samt tid som praktisk og organisatorisk barriere. Analysen peger på, at de bedste muligheder for vellykkede innovative tiltag i den sygeplejefaglige kontekst skabes, når ideen fostres mellem uddannelsesinstitution og den kliniske praksis, og at klinikken har ejerskab, hvilket både fordrer god dialog og tæt samarbejde mellem underviser og praksis. Endelig beskriver Kirsten Teglgaard Lund i kapitel 9 ”’Nu er det alvor’ – om de studerendes tilbageformidling til feltet” en række udfordringer og muligheder i forbindelse med de studerendes tilbagemelding og det udbytte, praksis kan få af tilbageformidlingen. Samtidig belyser hun betydningen af rammer for formidlingen, de studerendes udfordringer, tid og timing. Herefter diskuteres tilbageformidlingens mulige efterfølgende betydning i praksis med udgangspunkt i Vidar Hepsøs idé om innovationsprocesser som oversættelse. Bogens tredje sektion, kapitel 10 til 12, er den perspektiverende del, hvor casene læses på tværs og perspektiveres i forhold til den aktuelle kontekst. I kapitel 10 ”Innovationspædagogik i samarbejdsdrevne innovationsprojekter” diskuterer Katrine Jagd og Tone Andersen Ryan innovationspædagogikken i forløbene fra pædagoguddannelsen med fokus på, hvilke betingelser de studerende har fået for at lære om innovation og udvikle innovative kompetencer gennem arbejdet med deres innovative bachelorprojekter. Analysen peger på, at der er udfordringer forbundet med, at vigtige eksamensopgaver udgør rammen for at arbejde med innovation i uddannelser, samt at det er af afgørende betydning, at de studerende ikke kun laver undersøgelser, men også handler og selv sætter nye ting i gang, hvis de skal udvikle innovative kompetencer og være med til at udvikle praksis i deres fremtidige jobs. I kapitel 11 ”Hvad virker i skole-klinik-samarbejdet om innovative bachelorprojekter?” undersøger og diskuterer Vibeke Østergaard Steenfeldt, Minna
13
Therkildsen, Kirsten Teglgaard Lund og Birthe Ørskov, hvilke faktorer der har betydning for vellykkede innovative bachelorprojekter i sygeplejerskeuddannelsen. Analysen peger på, at især vejlederens initiativ og engagement, klinikkens medejerskab og kronologisk tid er afgørende betingelser for samarbejdsprojekternes etablering og gennemførelse. Oftest er det dog et sammentræf af faktorer som initiativ, engagement, tid, ejerskab og ledelsesmæssig opbakning, der er afgørende for, hvordan samarbejdsprojekterne forløber. I bogens sidste kapitel ”Individuelle og organisatoriske dimensioner i samarbejdsdrevne innovationsprocesser” udvikler Katrine Jagd, Jonas Sprogøe, Randi Andersen og Finn M. Sommer med afsæt i en tværgående læsning af de fem cases en model, der illustrerer det spændingsfelt med en individuel og organisatorisk dimension, som samarbejdsdrevne innovationsprocesser udspiller sig inden for. Den individuelle dimension belyser, hvordan aktørernes intentioner og roller har betydning for innovationsprojekter, mens den organisatoriske dimension belyser, hvordan de kontekstuelle forhold samt forventninger og diskurser om udbytte, som innovationsprojekterne udspiller sig i og præges af. Med afsæt i modellen oplistes en række opmærksomhedspunkter for vejledere, innovationskonsulenter og andre, der planlægger og arbejder med samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Rigtig god læselyst – vi håber, du får glæde af bogen Jonas Sprogøe og Katrine Jagd
14