Samfundsfaglige facetter i det pĂŚdagogiske arbejde Redigeret af Katrine Willads Lehrmann, Anette Erlandson Pedersen og Kathrine Hammerich
Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde © Bogforlaget Frydenlund og forfatterne 1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN 978-87-7216-096-2 Forlagsredaktion: Flemming B. Olsen Grafisk design / AD: Willads Lehrmann, Bording Danmark Korrektur: Sprogkontoret Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
INDHOLD
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
KAPITEL 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Dansk velfærdshistorie – et rids Af Bent Greve
KAPITEL 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Mellem professionalisering, deprofessionalisering og prekarisering Af Nana Vaaben og Ditte Tofteng
KAPITEL 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Den pædagogiske opgave – mellem kontrol og autonomi Af Nils Falk Hansen og Kaj Storgaard Jensen
KAPITEL 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Ulighed – betragtet i et kulturhistorisk bakspejl Af Sine Penthin Grumløse
KAPITEL 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Ulighed i sundhed – et pædagogisk anliggende Af Laura Egelund Nielsen
KAPITEL 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Magt og myndighed Af Katrine Willads Lehrmann og Julie Top-Nørgaard
5
KAPITEL 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149
Børn, unge, køn og ligestilling Af Anette Erlandson Pedersen
KAPITEL 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Den flerkulturelle pædagogiske hverdag Af Vibe Larsen
KAPITEL 9 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191
Hverdagsliv i institutionen – regler, rutiner og ritualer Af Noona Elisabeth Jensen
KAPITEL 10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211
Tværprofessionelt samarbejde Af Lone Grundtvig Buss
KAPITEL 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233
Netværksdannelse og social kapital i pædagogisk arbejde Af Gitte Lyng Rasmussen
Forfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254
6
FORORD
Baggrunden for denne antologi Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde har været ønsket om at lancere en bred samfundsfaglig og sociologisk orienteret grundbog, der tematiserer forskellige perspektiver på pædagogprofessionens historiske udvikling og aktuelle samfundsmæssige forankring. Bogen sætter fokus på det pædagogiske arbejdes rammevilkår og præsenterer en palet af aktuelle problemstillinger, værdispørgsmål, dilemmaer og udfordringer, der knytter an til pædagogens praksis og myndighedsudøvelse. De forskellige kapitler tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i forskellige institutionelle, situationelle og relationelle sammenhænge. Kapitlerne har overvejende en beskrivende, analytisk og kritisk diskuterende tilgang frem for en normativ og handleanvisende, og gennem kapitlerne vil der derfor blive rejst flere spørgsmål, end der besvares. Bogen henvender sig til studerende på pædagoguddannelsen såvel som i videreuddannelsen, men er ikke bundet til specifikke moduler eller specialiseringer. Den kan ligeledes læses af professionelle i den pædagogiske praksis og andre med interesse for pædagogik i et sociologisk og samfundsfagligt perspektiv. Den kan med fordel læses i sin helhed, men de respektive kapitler kan også læses som selvstændige bidrag. Bogen har en ensartet og enkel opsætning, der giver læseren en systematisk og genkendelig struktur at forholde sig til fra kapitel til kapitel. Hvert kapitel har en introducerende manchet, der optegner de faglige perspektiver og problemstillinger, der behandles i det pågældende kapitel, ligesom hvert kapitel afrundes med en række aktuelle refleksionsspørgsmål, der kan danne afsæt for læserens videre arbejde og inspiration enten alene eller i studiegrupper.
7
Kapitel 1 ’Den pædagogiske opgave – mellem kontrol og autonomi’ af Nils Falk Hansen og Kaj Storgaard Jensen, kapitel 3 ’Dansk velfærdshistorie – et rids’ af Bent Greve og kapitel 8 ’Den flerkulturelle pædagogiske hverdag’ af Vibe Larsen har tidligere været offentliggjort i bogen Profession og samfund – grundfaglighed på pædagoguddannelsen, redigeret af Flemming B. Olsen (Frydenlund, 2016). De bringes her i en revideret og gennemskrevet udgave. Der skal rettes en særlig tak til alle bogens forfattere, der gennem deres kapitler har delt deres ekspertise og viden og bidraget med hver deres forskellige faglige vinkler og forståelser af det pædagogiske arbejdes mange komplekse og foranderlige rammevilkår. God læselyst! Katrine Willads Lehrmann, Anette Erlandson Pedersen og Kathrine Hammerich
8
Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde
KAPITEL 3
Den pædagogiske opgave – mellem kontrol og autonomi Af Nils Falk Hansen og Kaj Storgaard Jensen
”Mens dagtilbuddene i Danmark tidligere var en ren arbejdsmarkedsforanstaltning, hvor forældre kunne få deres børn passet, har dagtilbuddene i dag udviklet sig til at være pædagogiske tilbud, der er første led i børns dannelses- og læringsforløb” (Taskforce for fremtidens dagtilbud 2012). Sådan står der i en rapport udgivet af Ministeriet for børn og undervisning i 2012. Som det fremgår af dette citat, må de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for pædagogisk arbejde forstås i et dynamisk samspil med samfundets generelle udvikling. Pædagogens professionelle opgave er i konstant forandring og tilpasses gennem statslig styring og regulering til skiftende samfundsmæssige udfordringer og politiske strategier i det moderne velfærdssamfund. Et velfærdssamfund, hvis ekspansive udbygning igennem 1960’erne og 1970’erne har været med til at etablere pædagogerne som en af de store faggrupper i den offentlige sektor (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor 2014) og pædagoguddannelsen som Danmarks største videregående uddannelse (Danmarks Statistik 2014a). Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 97 % af alle børn i Danmark i alderen 3-5 år i 2013 blev passet uden for hjemmet i dagtimerne (Danmarks Statistik 2014b). Det høje tal vidner om den eksplosive vækst i den offentlige børnepasning, der igennem de seneste 150 år har transformeret det pædagogiske dagtilbudsområde i Danmark fra at bestå af spredte græsrodsinitiativer og til at udgøre en hjørnesten i det moderne velfærdssamfund. Udviklingen har så at sige gjort pædagogen til professionel frontsoldat i samfundets tjeneste og har dermed udgjort en væsentligt forudsætning for skabelsen af pædagogprofessionen.
59
I dette kapitel sættes der fokus på, hvordan man som pædagog i et dagtilbud er en del af det vidtforgrenede system af institutioner, der strækker sig fra Christiansborg og ministerierne og videre ud i regioner og kommuner. Denne ændring af pædagogens samfundsmæssige rolle og placering peger på behovet for at kunne forstå og navigere i dette komplekse system, hvor man både repræsenterer et offentligt system og samtidig er en del af en profession, hvis normative orientering ikke altid og nødvendigvis stemmer overens med en statslig og kommunal styringslogik. Det sidste fremtræder indirekte af notatet Pædagogers kompetenceprofil i påpegningen af, at pædagogen ”med afsæt i sin egen profession” skal kunne agere i den kommunale organisering (Undervisningsministeriet 2004, s. 17).
Systemkompetence Notatet Pædagogers kompetenceprofil blev udarbejdet af en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet – bl.a. med deltagelse af de pædagogiske fagforbund – og udgivet i 2004. I notatet beskrives de kompetencer, som det bredt set kræves for at varetage arbejdet som pædagog – eksempelvis social og relationel kompetence, kommunikativ kompetence. Dette kan næppe overraske. Pædagoger og andre professionelle, der udfører centrale omsorgs-, lærings- og livsmestringsopgaver i øjenhøjde med andre mennesker – hvad enten det er børn, mennesker i sociale problemer eller udviklingshæmmede – benævnes ofte relationsprofessioner, og pædagogisk arbejde omtales ofte som relationsarbejde (Jensen og Kildevang 2016, s. 12). Betegnelsen spejler det forhold, at pædagoger og andre professionelle, hvis arbejde har andre mennesker som arbejdets genstand, nødvendigvis må indgå i relationer til disse mennesker for at kunne gøre en produktiv forskel. Kompetenceprofilen opererer endvidere med, at pædagoger skal besidde systemkompetence. Begrebet systemkompetence dækker i kompetenceprofilen over pædagogens evne til at kunne navigere i et krydspres mellem forældres ønsker og behov, kommunale politikker og andre faggrupper: ”(…) relationen mellem barn/bruger og pædagogen (lever) ikke sit eget isolerede liv og definerer ikke alene pædagogens virke. De grundlæggende vilkår for arbejdet konstitueres i høj grad af samfundet, det offentlige system, den politiske dagsorden, forældre, pårørende og andre faggrupper. I dette krydspres skal pædagogen kunne fungere, agere, forhandle og udvirke sin samfundsmæssige opgave” (Undervisningsministeriet 2004, s. 10).
60
Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde
FIGUR 3.1 Samfundet, det offentlige system og den politiske dagsorden
Ledelse og rammer
Pædagog
Forældre og pårørende
Barn/bruger
Andre faggrupper
Som det fremgår af figur 3.1, er pædagogen altså ikke kun en empatisk relationsarbejder med fokus på den umiddelbare relation til den anden, men en professionel offentligt ansat, der skal have viden om og kunne agere i forhold til de rammer og vilkår, der er forbundet med at være offentligt ansat. Relationen mellem rammer og vilkår på den ene side og pædagogprofessionen på den anden side må forstås dialektisk. Det er nemlig ikke kun en oppefra og ned- (eller udefra og ind)-relation, hvor pædagogen udelukkende skal håndtere det overordnede systems krav til pædagogen, men en relation, der kræver professionens aktive involvering som både med- og modspiller.
Velfærd og velfærdsprofessioner Begrebet systemkompetence viser hen til en anden benævnelse af relationsprofessionerne nemlig begrebet velfærdsprofessioner (Hansen 2014, s. 70). Begrebet spejler det forhold, at de nævnte professioner for langt størstedelens vedkommende er offentligt ansatte. De offentlige dagtilbud, der er ejet og drevet af kommunerne, udgør således langt den største del af den samlede mængde pladser i dagtilbud til de 0-6 årige – ca. 80 %. Som offentligt ansatte er pædagoger det yderste led i et vidtforgrenet net af offentlig institutioner. Fælles for disse er bl.a., at de er offentligt ejede og
Den pædagogiske opgave – mellem kontrol og autonomi
61
politisk styrede. Det offentlige ejerskab er centralt. For en privat virksomhed, hvad enten det er en købmandsbutik eller en produktionsvirksomhed, er formålet at tjene penge til ejeren/ejerne. Virksomhedens økonomiske råderum er nok på en række områder betinget af offentlige love (f.eks. skattelovgivning), men det er først og fremmest virksomhedens position på markedet, der afgør dens levedygtighed. For en offentlig virksomhed, som en daginstitution er, er det nærmest omvendt. Offentlige virksomheder er etableret og drives, fordi det er politisk bestemt, at det skal være sådan, og en offentlig børnehave drives ikke for at tjene penge til en ejer. Tværtimod udgør en daginstitution en udgift for den kommunale ejer: Ifølge dagtilbudslovens bestemmelser skal kommunen nemlig betale minimum 75 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Omvendt må forældrenes andel ikke overstige 25 % af bruttodriftsudgifterne (dagtilbudslovens § 32). Et offentligt dagtilbud drives, fordi der er et erklæret samfundsmæssigt formål med det, og dette formål er fastlagt via lovgivningen – primært via dagtilbudslovens bestemmelser. Og hermed er vi allerede sporet ind på et centralt delelement i pædagogers systemkompetence, nemlig kendskabet til de love, regler og overenskomster, der udgør den overordnede ramme om pædagogens arbejde (Undervisningsministeriet 2004, s. 17). De øvrige delelementer i systemkompetence udgøres af kendskab til og mulighed for at kunne agere i forhold til den øvrige samfundsmæssige kontekst, inden for hvilke rammer den pædagogiske professions arbejde udspiller sig. Det handler om kendskab til den kommunale organisering og forvaltningssystemers krav, kommunale politikker (f.eks. kommunens sammenhængende børnepolitik) m.v. (ibid.).
Love, regler og overenskomster På hver deres måde har love og regler på den ene side og overenskomster på den anden side central betydning for pædagogens arbejde og arbejdsforhold. Mens love og regler er udformet af Folketinget og nedfældet i love, så er overenskomster resultatet af forhandlinger mellem arbejdsgiver og pædagogens faglige organisationer. Der er altså tale om to forskellige systemer. Mens pædagogen har indflydelse på regler og love som almindelig (med) borger via almen politisk deltagelse, f.eks. som medlem af et parti og ved at stemme til kommune- og folketingsvalg, har pædagogen indflydelse på de
62
Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde
faglige organisationers politik gennem systemet af tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen og som medlem af og aktiv deltager i den faglige organisation og dennes arbejde. Centralt i den faglige organisering er systemet af tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanten vælges af og blandt faggruppens medlemmer og er medlemmernes talsperson over for ledelsen. Det er også tillidsrepræsentanten, der f.eks. forhandler lokalløn. På det samfundsmæssige niveau forhandler Kommunernes Landsforening (KL, der er en privat medlemsorganisation for Danmarks 98 kommuner) løn- og arbejdsforhold med de pædagogiske fagforbund.
Den kommunale organisation Inden for de lovgivningsmæssige rammer har de kommunale politikere et varierende spillerum. Inden for den politiske videnskab (politologien) benyttes den parlamentariske styringskæde (Berg-Sørensen m.fl. 2011) som en enkel model for styringsforløbet i Danmark. Her vælger ’det suveræne folk’ (vælgerne) Folketinget, som er den lovgivende magt, og Folketingets medlemmer vælger regeringen, der igen styrer forvaltningen i form af ministerier m.v. Modellen angiver nogle vigtige træk ved det parlamentariske demokrati, men er også stærkt forenklet – eksempelvis kan den ikke indfange, at forvaltningen og FIGUR 3.2 REGERING
MINISTERIER
Parlamentarisme
FOLKETINGET Valg hvert fjerde år eller tiere
Love og lovbekendtgørelser
KOMMUNER OG REGIONER ADMINISTRATION
VÆLGERNE
Den pædagogiske opgave – mellem kontrol og autonomi
63
offentlige organisationer også præges af eksempelvis private interesseorganisationer (ibid.). Med dette forbehold i baghovedet udgør den parlamentariske styringskæde alligevel et vigtigt begrebsmæssigt værktøj, når man skal forstå de rammer, en pædagogisk organisation skal fungere inden for. Vil man betragte en styringskæde på et mindre niveau, kan man se på, hvordan befolkningen i hver af landets 98 kommuner vælger en kommunalbestyrelse (nogle steder kaldet byråd eller borgerrepræsentation). Kommunalbestyrelsens rolle kan sammenlignes med den, som Folketinget spiller i den parlamentariske styringskæde, bortset bl.a. fra at en kommunalbestyrelse ikke kan lovgive. Kommunalbestyrelsens medlemmer vælger så en borgmester og fordeler posterne i de forskellige fagudvalg, og de udpeger politiske ledere for disse. De forskellige fagudvalgs navn, ledelse og opgavebeskrivelse varierer fra kommune til kommune. Mange af de beslutninger, der eksempelvis berører en pædagogisk institution, vil således blive taget i det fagudvalg, som institutionen hører under (eksempelvis børne- og skoleudvalg). Forvaltningen, som er det udførende led i styringskæden, fører så politikken ud i livet på baggrund af beslutninger i kommunalbestyrelse og udvalg. Det er som oftest også i skikkelse af repræsentanter for forvaltningen, at pædagoger og ledere stifter bekendtskab med de lokalpolitisk bestemte mål for dagtilbud. Forvaltningen udgør det formidlende led mellem det politiske niveau og den enkelte pædagogiske institution og er i mange tilfælde også nærmeste samarbejdspartner, eksempelvis om udsatte børn. Mens de respektive fagudvalg varetager afgrænsede opgaver, er det kommunalbestyrelsen, der eksempelvis vedtager kommunens sammenhængende børnepolitik, og – nok så væsentligt – kommunens budget. Hvad angår den kommunale økonomi bygger denne dels på opkrævning af kommuneskat, dels på de såkaldte bloktilskud fra staten m.v. Kommunernes økonomiske spillerum reguleres gennem den kommuneaftale, som Kommunernes Landsforening, der repræsenterer kommunerne, og regeringen årligt forhandler. Som pædagog er det vigtigt at forstå, at man er en del af et samlet offentligt system. Det betyder, at de forskellige forvaltninger, faggrupper, institutioner og fagpersoner varetager forskellige opgaver, vel at mærke inden for rammerne af det samme – primært kommunale – system.
64
Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde