Kirsten Trans
Senfølger efter seksuelle overgreb En introduktion til socialarbejdere og sundhedspersonale – og en hjælp til ofrene
Frydenlund
Senfølger efter seksuelle overgreb En introduktion til socialarbejdere og sundhedspersonale – og en hjælp til ofrene © Bogforlaget Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN 978-87-7216-073-3 Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Omslagsdesign: Caroline Asferg Madsen Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Diagnosticering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Del 1: Senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Psykiske senfølger og misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Panikangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Generaliseret angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 OCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Spiseforstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Anoreksi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Bulimi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 BED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 PTSD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Kompleks PTSD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Selvskadende adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Afslutning: Psykiske senfølger og misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Relationelle senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Selvforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Pleaser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Offer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Fighter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
5
Forståelse af andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Andre vil anerkendes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Andre har en skjult dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Andre misbruger min tillid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Andre vil trøstes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Udadreagerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Konfliktskabende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Indesluttet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Grænseløs talestrøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Afslutning: Relationelle senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Seksuelle senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Grænseoverskridende adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Sex og følelser er adskilte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Seksuel afholdenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Samfundssociale senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Manglende studieforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Tilknytning til arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Vejen til arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Brud med arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Tilknytning til foreningslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 At fravælge foreningslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Intet kendskab til foreningsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Opgiver fritidsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Deltagelse i ’forpligtende’ sociale aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
6
Netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Primær familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Slægtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Venner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Forældreopgaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Forældreevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Forældrerolle
........................................................................
71
Hjælp til at varetage forældreopgaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Hvor foregår behandlingen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Del 2: Behandling mod senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Psykodynamisk psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Oplevelsesorienteret psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Systemisk terapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Kognitiv psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Narrativ terapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kropsorienteret psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Somatic Experience . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Mentaliseringsbaseret psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Generelt om psykoterapi for personer med senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Gruppe- eller individuel psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
7
Del 3: Sagsbehandlere overfor personer med senfølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Løsningsfokuseret indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Fortællende samtalemetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Det ønskelige samarbejde med agenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Shulmans interaktionistiske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Fænomenologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Interaktionisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Symbolsk interaktionisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Interaktionisme i sagsbehandlerens arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Mentalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Sagsbehandlerens mentalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Det gode samspil mellem agent og person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Web . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
8
Relationelle senfølger I nogle tilfælde er den seksuelle krænker et menneske, som barnet ikke på forhånd kender og ikke siden møder. For denne kategori er det ikke oplagt at tale om skade i den konkrete relation mellem barn og krænker. Derfor rettes opmærksomheden her på overgreb fra en krænker, som barnet har en relation til. Desværre er der børn, for hvem de seksuelle overgreb har været en realitet, så længe de husker tilbage. Et sådant barn er særlig skadet i sin tilknytning til den voksne krænker, hvilket kan betegnes, som at barnet er tilknytningstraumatiseret. Barnet er traumatiseret i den konkrete tilknytning, og barnet er traumatiseret i sin udvikling for at danne tilknytning til andre mennesker. Traumet får den indvirkning i barndommen, at overgrebene bliver det centrale for, hvordan barnet opfører sig, og hvordan barnet er i kontakt med andre. Andre børn har kendt krænkeren forud for de seksuelle overgreb. Derved kommer de seksuelle overgreb bag på barnet. Et menneske, som barnet havde bestemte forventninger til, viser en anden side af sin personlighed og kan sige ting, som barnet ikke havde forestillet sig. Deres indbyrdes relation får en ny betydning. Barnet har nu erfaret, at et andet menneske kan have en anden intention med deres indbyrdes relation, end hvad der var ventet. Denne erfaring kan medvirke til en generel tvivl hos barnet: Kan jeg regne med, at mennesker er dem, de siger, de er, eller vil mig det, de siger, de vil? Mange fra målgruppen fortæller, hvordan de ønskede at fortælle nogen om overgrebene, mens der stadig var risiko for overgreb. Krænkeren formåede at manipulere eller true barnet til ikke at tale om hemmeligheden. Måderne hvorpå barnet er blevet manipuleret eller truet, kan være mange:
39
• Krænkeren kan have sagt, at ingen ville tro på barnet. • Nogle børn har fået at vide, at hvis hemmeligheden kom frem, ville de blive fjernet fra hjemmet. • Andre børn er blevet fortalt, at de ville være skyld i, at krænkeren kom i fængsel. • Nogle krænkere har truet med selvmord. • Andre krænkere har truet med at slå barnets mor eller barnet selv ihjel. Mens nogle krænkere har fremstillet sig selv som farlige med magt til at skade barnet yderligere, har andre spillet ulykkelige og fortabte; et menneske, som barnet skulle redde. Hvis barnet ikke reddede krænkeren ved at holde på hemmeligheden, ville barnet ved at afsløre hemmeligheden svigte krænkeren. Når barnet ikke er blevet sundt spejlet eller korrigeret af voksne i sine tanker, følelser og handlinger, kan det blive forstyrret i sin opfattelse af sig selv i forhold til andre. Dette kapitel handler om, hvordan et menneske med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan have en forståelse af sig selv, som er langt fra det billede, andre kan have af den pågældende. Dernæst beskrives, hvordan de pågældende kan risikere at misforstå andre og blive uenige med andre, hvilket eventuelt kan medføre brud på relationen. I forlængelse heraf forklares, hvordan et menneske med en relationel senfølge ved sin adfærd kan opleves anderledes, svær at forstå og eventuelt kompliceret at omgås.
Selvforståelse Når et andet menneske forgriber sig på et barn, er der tydeligvis tale om en aktivitet, som handler om sex. Barnet inddrages i sex uden at have opsøgt det, uden at være moden til det og uden at have haft indflydelse på, hvem der er modparten.
40
Beslutningen ligger hos krænkeren. Hvis krænkeren skal udleve sin beslutning, sker det gennem aktiv handling over for barnet. Dette er krænkeren i stand til på baggrund af sin autoritet, sin evne til manipulation eller sin truende attitude.
Pleaser Gennem manipulation kan krænkeren forvirre barnet på en måde, så barnet bliver i tvivl om, hvorvidt det, der foregår, er en krænkelse eller noget, som barnet selv indirekte har bedt om. Nogle børn manipuleres til at tro, at de ikke kan komme uden om de seksuelle aktiviteter, fordi krænkeren fortæller, at det er barnet selv, der er den manipulerende part. Det vil sige, at barnet kan miste tillid til sin egen dømmekraft og i stedet må anse sig selv for at være et menneske, der leder andre i uføre. Andre manipuleres gennem nedværdigende sprogbrug til at tro, at de ikke har fortjent bedre end at blive brugt på denne måde. Nogle børn lider afsavn i forbindelse med voksenkontakt og omsorg i det hele taget. Disse børn kan ofte manipuleres til at tro, at kærlighed kun kan opnås, såfremt de deltager i de seksuelle aktiviteter. Maria fortæller:
Min far krænkede mig, fra jeg var mellem 5 og 12 år. Når jeg var på weekend hos ham, forkælede han mig med gaver, biografture og slik. Til gengæld skulle jeg deltage i ’hemmeligheden’. Hvis jeg ikke ville, blev han rasende og sagde, at jeg kun tænkte på mig selv, at jeg spillede kostbar, og han havde ikke lyst til at have besøg af mig, når jeg var så utaknemlig. Gennem min fars fordømmelse af mig fik jeg opfattelsen af, at jeg havde et alt for stort ego, at ingen kunne lide mig eller gad være sammen med mig. Jeg ville ændre mig til et godt menneske. Derfor blev jeg mere medgørlig overfor min far, men også i forhold til andre. Jeg fik svært ved at sige nej eller bare være uenig i noget. I stedet virkede
41
jeg opmærksom og hjælpsom overfor andre. Jeg gav mine venner gaver, købte mad til dem og skrev dem søde hilsner. Jeg var en usikker ’pleaser’. Det gennemskuede andre; de fik mig til at gøre mange ting for dem. Hvis jeg ikke gjorde, som de sagde, holdt de mig udenfor og hviskede om mig. Jeg blev bekræftet i min tro på, at det var mig, der var noget galt med, og ikke andre. Den kæreste, jeg fik, fortalte, hvor elendig jeg var, hvis jeg ikke regnede ud, hvad han havde brug for. Han skred fra mig. Jeg fik en ny kæreste og frygtede, at jeg også ville miste ham. Derfor prøvede jeg at regne ud, hvad han ønskede af mig. Uanset hvor meget jeg anstrengte mig, var det ikke godt nok. Han blev tit vred på mig og slog. Han sagde, at det var jeg selv ude om, fordi jeg ikke fattede noget. Jeg troede virkelig, at jeg fortjente de klø, jeg fik. Offer At blive udsat for seksuelle overgreb i barndommen betyder at være offeret, mens en anden er krænkeren. Barnet kan med rette få oplevelsen af, at det, der hænder seksuelt, er noget, hun eller han er en slags gidsel i. Barnet kan opleve sig magtesløs og uden indflydelse på, hvilken ondskab det udsættes for. Hvis barnet ikke på anden måde anerkendes for sine evner, styrker og sin personlighed, kan det opbygge en forståelse af sig selv som den, der er offer ikke bare i forhold til en andens seksuelle krænkelser, men i forhold til andre mennesker. Nogle kan opleve, at livet er deres modstander, hvor det kun er et spørgsmål om tid før næste krænkelse, krise eller katastrofe vil ramme. Med en forståelse af sig selv som offer for livets ondskab har personen en opfattelse af, at hun eller han ikke har megen indflydelse på sit eget liv. Livet styres udefra. Derfor giver det ikke mening for den pågældende at kæmpe for en bedre fremtid. Den pågældende kan opleve sig prisgivet de ubehageligheder, som hun eller han lige så godt kan forvente vil komme.
42
Sten fortæller:
Jeg blev udsat for seksuelle overgreb af min voldelige, dominerende adoptivfar, fra jeg var 2 til 14 år. Min adoptivmor var bange for ham og kunne ikke beskytte mig mod ham. Jeg lærte, at ondskab er noget, som sker, og ingen redder mig. Jeg lærte også, at jeg ikke kunne redde mig selv. Uanset hvad jeg forsøgte, blev jeg offer for min fars vrede, vold og seksuelle overgreb. Siden har jeg følt mig ensom og ikke oplevet, at nogen har lyst til at tage sig af mig. Jeg føler mig alene i en verden, som er imod mig. Jeg tror ikke, at jeg vil få noget ud af at kæmpe for et bedre liv. I øvrigt ved jeg ikke, hvordan man kæmper, og jeg har ikke overskuddet til at kæmpe. Jeg har ikke troen på, at mit liv kan blive godt. Fighter Barnet ser krænkeren som sin fjende og oplever de seksuelle overgreb som fjendtlige handlinger. Barnet erfarer, at hun eller han må beskytte sig selv mod fjenden og tilsyneladende er alene om opgaven. Med et sådant udgangspunkt kan barnet udvikle en forståelse af, at andre er potentielle fjender, som det må kæmpe mod. Det er mig mod verden og verden mod mig. Sandra fortæller:
Jeg blev udsat for seksuelle overgreb af min ældre halvsøsters kæreste, Emil, da jeg var mellem 10 og 14 år. Det foregik, mens han boede hos os. Da Emil flyttede ind, var han blevet 20 år. Hverken min søster eller min mor gennemskuede Emil. De lod sig overbevise om hans godhed, fordi han kom med blomster, gaver og penge til husførelsen. Da jeg fortalte dem om overgrebene, troede de mig ikke. De mente, at jeg løj om Emil, fordi jeg var jaloux over, at han fik deres opmærksomhed.
43
Jeg var vred på min søster og min mor, fordi de ikke troede mig og ikke sørgede for, at overgrebene stoppede. Når de, der kendte mig allerbedst og skulle passe på mig, ikke tog mig alvorligt, hvem gjorde så? Jeg fik en opfattelse af, at jeg selv var det eneste menneske i verden, jeg kunne stole på. Derfor blev selv små udfordringer en kamp, jeg kæmpede alene. Jeg har lært, at hvis jeg stoler på nogen, vil de ikke tro mig, eller de vil bruge det, de ved om mig, imod mig. Det kan føles underligt, at verden er fyldt med mennesker, men jeg er nødt til at være ’alene’ i verden, når det gælder om at klare problemer. Konklusion Seksuelle overgreb i barndommen kan medvirke til, at barnet forstyrres i udviklingen af sin selvforståelse, således at han eller hun får en karakteristisk og unuanceret opfattelse af sig selv, sine muligheder og sin rolle i forhold til at møde livets udfordringer og andre mennesker. Her forekommer nogle selvforståelser, som hyppigt genkendes hos personer udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Mens beskrivelserne er afgrænset til enten at være af ’pleaseren’, ’offeret’ eller ’fighteren’, kan der hos flere af dem, der har været udsat for krænkelser, genkendes træk fra både to eller tre af disse selvforståelser.
Forståelse af andre Når et barn har været udsat for seksuelle overgreb, er krænkeren på en eller anden måde lykkedes med at misbruge den magt, som han eller hun har haft i forhold til barnet. Krænkeren har brugt sin magt gennem sin autoritet ved at: • udgive sig for at have en overvældende kærlighed til barnet • skabe frygt hos barnet • kontrollere barnets samvittighed ved at gøre sig selv ynkelig.
44