Lars Torpe
De stĂŚrke samfund/ Social kapital i Skandinavien
Frydenlund Academic 3
De stærke samfund Social kapital i Skandinavien © Forfatteren og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2013
ISBN 978-87-7118-099-2
Grafisk tilrettelæggelse: Christine Meike Jensen Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6
DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212
post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på
http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
4
Indhold 9
Forord
11
1 / Indledning
21
Del I: Tillid, gensidighedsnormer og netværk som social kapital
24 28 36 39 41 43
2 / Tillid Generaliseret tillid Institutionstillid Tillid og kontrol Tillid er blevet vigtigere Måling af generaliseret tillid
47 52 55
3 / Generaliserede gensidighedsnormer Eksempel 1: Gensidighedsnormer i moderne frivillighed Eksempel 2: Gensidighedsnormer og velfærdsstat
59 60 64
4 / Netværk Netværk befordrer forskellige typer socialt samarbejde Foreningsnetværk
67
Del 2: Den sociale kapital er vokset i Skandinavien
69 69 70 73 78 84
5 / Social tillid og institutionstillid Partikulær tillid Generaliseret tillid Vækst og tilbagegang i generaliseret tillid Vækst og tilbagegang i institutionstillid Konklusion
5
86 88 91 94 95 97 101 106
6 / Foreningsnetværk i Danmark Foreningstæthed og foreningsmedlemsskab Frivilligt arbejde Væksten i det danske foreningssamfund. Fra klasseorganisationer til catch-all organisationer Horisontal integration Vertikal integration Forandringer i foreningssamfundet og social kapital Konklusion
109
Del 3: Social kapital gør en forskel
111 114 119
7 / Social kapital gør demokratiet bedre? Generaliseret tillid og demokratisk styringseffektivitet Social kapital og demokratiske rettigheder. Civile, politiske og sociale rettigheder Civile og politiske rettigheder Sociale rettigheder og velfærdsstaten Social kapital og demokratisk kultur Social kapital og demokratiske holdninger Social kapital og demokratisk engagement Konklusion 8 / Social kapital gør samfundet rigere? Innovation, ledelse og vækst Social kapital i virksomheder Social kapital og økonomisk vækst og velfærd Konklusion
120 123 126 126 128 130 132 132 136 139
6
141
Del 4 / Potentialer og barrierer for dannelse af social tillid
144 144 146
9 / Frivillig organisering og tillid Foreninger som socialiseringsinstanser Foreninger som sammenbindingsinstanser
152 153 157
10 / Etnisk diversitet og tillid Etnisk diversitet og tillid. Hvad siger undersøgelserne? Er tillid til fremmede kun tillid til fremmede med samme etnisk-kulturelle baggrund som én selv? Diskussion Konklusion
162 165 167 169 172 172 178 180 181 182 185 187 190 194
11 / Årsager til variationer i tillid. Hvorfor tilliden er stor i Skandinavien Kulturelle forklaringer Strukturelle forklaringer Grad af modernisering Velstand og vurdering af livsvilkår Lighed/ulighed Indkomstfordeling og tillid Institutionelle forklaringer Retsstat og tillid Demokratisk stat og tillid Velfærdsstat og tillid Konklusion og perspektivering
200
12 / Problemer og udfordringer for social kapital
205
Litteratur
7
2 / Tillid Kan man forestille sig et samfund uden tillid? Det kunne den engelske filosof Thomas Hobbes, som mente, at mennesker er født egoistiske, hvorfor den normale tilstand er et samfund, hvor alle ligger i krig med alle. Som en udvej på denne kaotiske tilstand, hvor individet risikerer at gå til grunde, fandt Hobbes det nødvendigt med en stærk enehersker, der kan holde orden. For Hobbes er der en iboende modsætning mellem frihed og samfundsmæssig orden. Og vil man overleve, må man vælge det sidste. Et sådant valg er ikke attraktivt. Senere filosoffer og samfundsforskere har derfor søgt efter en samfundsmodel, hvor der både vil kunne herske frihed og orden. Tillid bliver et vigtigt element i en sådan model. Tillid betyder nemlig, at vi frivilligt påtager os de forpligtelser over for andre, der er nødvendige for at holde samfundet sammen. Som sådan bygger tillid bro mellem friheden til at bestemme selv og forpligtelsen overfor fællesskabet. Med andre ord er der tillid, er man mere villig til at indgå i forpligtende relationer til andre, og er tilliden generaliseret, vil sådanne forpligtende relationer tilmed kunne omfatte mennesker, man ikke kender. Det sidste gør tillid til et nøgleelement i begrebet social sammenhængskraft. Sammenhængskraft er kommet på mode de senere år. Det bruges i forskellige sammenhænge og tillægges forskellige betydninger. Både som et andet begreb for de klassiske sociologiske begrebspar social integration og systemintegration (Olufsson, 2008), som et kulturelt eller politisk bestemt tilhørsforhold til en bestemt nation (Støvring, 2010; Gimmler, 2008), og som et begreb om social solidaritet (Jensen & Prieur, 2008). I neutrale vendinger kan begrebet defineres som de bånd, der eksisterer mellem medlemmer af en bestemt enhed, hvor en sådan enhed kan spænde fra en mindre gruppe til en hel nation eller endda et tværnationalt fællesskab som EU. Hermed er ikke sagt noget om karakteren af disse bånd. Det er et kontroversielt og omdiskuteret spørgsmål. Men på tværs af forskellige opfattelser af sammenhængskraft synes de fleste at kunne blive enige om, at social tillid er et godt bud på et af disse bånd. Måske det vigtigste. Der er samfund i verden, hvor tilliden er så lav, at de kun vanskeligt hænger sammen. I sådanne samfund er ikke kun sikkerheden, men 24
også friheden permanent truet. Somalia er et oplagt eksempel. Den Demokratiske Republik Congo er et andet. Men selv om der mangler sammenhængskraft i form af gensidig tillid mellem grupper og stammer i disse samfund, findes der også tillid her, nemlig inden for stammen, i landsbyen og i familien, for uden et mindstemål af tillid vil enhver blive overmandet af en lammende angst, når han/hun forlader sengen om morgenen (Luhmann, 1999/1968). Alle, der ikke lever som en Robinson Crusoe, er afhængige af andre mennesker, som man er nødt til at kunne stole på. Barnet er f.eks. nødt til at kunne stole på sine forældre. Derfor grund lægges den mest basale form for tillid i barnets første leveår. Får tilliden til forældrene et knæk, tør man heller ikke stole på andre, og dermed bliver hverdagen usikker og angstfyldt. Omvendt, hvis den fundamentale tillid mellem barn og forældre bekræftes, kan den overføres til andre voksne og fungere som en vaccine mod den angst, som en fremmed og potentielt truende verden ellers vil fremkalde. Tillid betyder, at barnet føler sig trygt i situationer, der ellers er usikre. En sådan tryghed, der af sociologer kaldes for “ontologisk sikkerhed”, er afgørende for, at barnet senere vil være i stand til at klare en almindelig hverdag (Giddens, 1994). Den tillid, vi her taler om, er en basal form for tillid til de forældre, man er dybt afhængige af. Men personlig tillid er formentlig også vigtig for at kunne opbygge social tillid, dvs. tillid til andre mennesker. Og det er social tillid, jeg har fokus på i det følgende. Social tillid kan være af partikulær eller generaliseret art. Partikulær tillid er tillid til folk, man kender eller har informationer om. Det kan være venner, kolleger og naboer mv. Men det kan også være mennesker fra nabolaget eller folk, der tilhører det samme trossamfund som én selv. Afgørende er, at det er mennesker, man kender til eller identificerer sig med. I modsætning hertil står generaliseret tillid som tillid til personer, man ikke kender, dvs. til vidt fremmede. Tilliden hviler i dette tilfælde på et mere abstrakt grundlag. Hvad der indgår heri, skal jeg vende tilbage til. Både partikulær tillid og generaliseret tillid går fra person til person og hermed på tværs af samfundet. Men tillid kan også gå på langs af samfundet og rette sig mod de institutioner, vi er omgivet af. I så fald taler vi om systemtillid eller institutionstillid. De tre typer tillid, jeg her har omtalt, partikulær tillid, generaliseret tillid og institutionstillid tjener alle den samme funktion, nemlig at give individet en følelse af sikkerhed i situationer, det ikke er i stand 25
til at gennemskue endsige kontrollere. I moderne samfund anbringes vi stadigt hyppigere i den slags situationer. Det hænger primært sammen med to forhold. For det første, at vi indgår i flere og mere forskelligartede sociale relationer, hvor man er afhængige af hinanden og af samfundets institutioner. For det andet, at vi har fået flere valgmuligheder, hvilket gør den enkeltes adfærd mindre traditionsbundet, men dermed også mindre forudsigelig og kontrollerbar. De to ting hænger sammen: Vi interagerer mere og hyppigere med vidt fremmede mennesker og med samfundets institutioner samtidigt med, at usikkerheden om hvilke konsekvenser andres valg har for én, øges (Luhmann, 1999/1968). Det moderne samfunds udvikling har derfor gjort generaliseret tillid og institutionstillid vigtigere. Kun de færreste af os bliver boende, hvor vi er vokset op. Før eller siden bevæger vi os uden for de kendte cirkler, og her vil det lette vores færden, at vi tør vise fremmede tillid. At vi tror, at andre ikke vil os noget ondt, at andre holder, hvad de lover, og at man kan stole på de informationer, man får af andre. Alt det, der gør, at man tør tage springet og se bort fra den risiko, der er forbundet med at forlade sig på andre. Har man tillid, vil omverdenen fremtræde mindre kompleks og truende, hvilket gør det nemmere at forholde sig fornuftsmæssigt til den. Tillid fungerer således som en aflastningsmekanisme for individet. Man overlader ting til andre og stoler på, at alt er i den skønneste orden. Tør man ikke det, kan hverdagen hurtigt blive fyldt med bekymringer, og man kan bruge meget tid på både at få det ene og det andet under kontrol. En kontrol man alligevel aldrig kan opnå hundrede procent. Men tillid fungerer også som en ressource for individet, idet tillid betyder, at man sammen med andre bliver i stand til at løse opgaver og problemer, som man ikke kan løse selv, eller i det mindste ikke så godt selv. Partikulær og generel tillid behøver ikke at stå i modsætning til hinanden, men kan være forbundne. F.eks. har det i Danmark vist sig, at personer, der har tillid til deres nære omgivelser, f.eks. folk fra bebyggelsen eller kvarteret, også har mere tillid til fremmede (Integrationsministeriet, 2011). Som det øvrige norden er Danmark kendetegnet ved både at have meget partikulær og generaliseret tillid. Men der findes også eksempler på det modsatte, nemlig at der på en gang er stor tillid til de nære omgivelser, men mistillid til fremmede. I Brasilien er den generaliserede tillid lille, men tilliden til de nære omgivelser kan være 26
stor. Da jeg for et par år siden holdt ferie i en lille kystby i Brasilien, boede jeg i en stor villa med have, og lige som andre villaer i dette kvarter var villaen omgivet af høje mure med pigtråd. En dag lånte jeg havemandens cykel, og til min overraskelse så jeg, at der ikke var lås på den. Men det behøvede man ikke, forklarede havemanden, for ingen i byen ville stjæle hans cykel. Begge former for tillid kan betragtes som samarbejdsressourcer, fordi de letter den indbyrdes kommunikation og handling. I det ene tilfælde, hvor tilliden er partikulær, er det en samarbejdsressource for den pågældende gruppe. I det andet tilfælde, hvor tilliden er generaliseret, er det en samarbejdsressource for et større samfund bestående af mange forskellige grupper. Hvad der er godt for den enkelte gruppe, er ikke nødvendigvist godt for et helt samfund. Er samfundet opdelt i en række grupper med stærke bånd indadtil kombineret med svage bånd udadtil, vil en sådan form for fragmentering kunne udgøre en trussel mod sammenhængskraften, men der kan også være en risiko for, at én gruppe sætter sig på magten og undertrykker andre grupper. Generaliseret tillid vil således kunne danne et værn mod totalitære strømninger, hvilket ikke må forlede til at tro, at tillid altid fører til noget godt. Tillid er social kapital, fordi det initierer et samarbejde. Om der kommer noget godt eller skidt ud af samarbejdet, er et andet spørgsmål. Er institutionstillid også vigtig for sammenhængskraften? Det kan man hævde ud fra den synsvinkel, at hvis borgerne ikke har tillid til de bærende institutioner i samfundet som parlament, administration, politi og domstole, vil det kunne svække deres lovlydighed og bane vejen for anarki. Ud fra samme synsvinkel er tilliden til en række andre samfundsinstitutioner også vigtige for sammenhængskraften. Såvel offentlige som private. Eksempelvist banker, forsikringsselskaber, uddannelsesinstitutioner, hospitaler etc. Institutionstillid kan hænge sammen med social tillid, men det er langt fra givet, at der er en sammenhæng. Den samme person kan sagtens have tillid til sine medmennesker, men nære mistillid til bestemte institutioner, fordi han mener, de ikke giver borgerne en lige og fair behandling. Det skal jeg vende tilbage til. I det følgende skal jeg uddybe generaliseret tillid og institutionstillid, som begge indgår i dannelsen af social kapital i større samfund. Jeg
27
skal herunder søge at præcisere, hvad de to former for tillid indeholder, og hvordan de udgør ressourcer for samarbejde.
Generaliseret tillid Generaliseret tillid er en ikke-specificeret form for tillid. Den er ikke rettet mod bestemte personer eller en bestemt personkreds, men derimod mod folk i almindelighed. Men hvordan kan man have tillid til folk, man ikke kender og derfor heller ikke har erfaringer med? Det er heller ikke så nemt i en tilgang til tillid, der bygger på “rationel choice”. Ifølge denne tilgang er en tillidshandling baseret på erfaring eller information om andre menneskers pålidelighed eller tillidsværdighed. Russel Hardin (2002), som er en fremtrædende eksponent for denne tilgang, ser tillid som en relation mellem to personer, hvor der opstår tillid, hvis én person A antager, at det er i den andens person B’s interesse at leve op til A’s tillid. A tør f.eks. betro sin nabo B at se efter katten, fordi han ved, det er i B’s interesse at fremstå som en god nabo overfor omgivelserne. A behøver således ikke kende B personligt, men skal have tilstrækkelige informationer om B til at kunne vurdere, hvilken interesse B kan have i at leve op til A’s tillid eller med andre ord, hvilken interesse B kan have i at gøre sig troværdig i A’s øjne. Ud fra denne tilgang er mennesker således ikke umiddelbart disponeret for at vise tillid, men kan overbevise sig selv om, at det er fornuftigt. Bekræftes en sådan vurdering af de erfaringer, man herefter gør sig, vil man fortsætte med at vise tillid. Bekræftes den ikke, stopper tilliden. Ud over en rationel vurdering af den andens motivation til at vise tillid, kan der i den rationelt baserede forståelse af tillid også indgå en vurdering af, om den anden person evner at gengælde tilliden. Er naboen svært handikappet, er det ikke sikkert, at A tør betro ham at se efter katten. I den rationelle overvejelse kan der således indgå en vurdering af både motivation og evne. Selv om tillidshandlingen i rational choice er baseret på informationer om dem, man viser tillid, behøver et sådant krav om information ikke at blive taget hundrede procent bogstaveligt. Det kan tænkes, at man danner tillid på grundlag af generaliserede erfaringer fra tidligere møder med andre i lignende situationer (Freitag & Tranmüller, 2009). Når jeg på min arbejdsplads stoler på, hvad en ny kollega lover, er det på baggrund af tidligere erfaringer med andre kolleger. 28