Indhold SK ØN SKOL E – sådan!
DR I V KR A FT Lyst til læring
F ORML E N
FÆL L E S SK A B
IDEEN BAG
N YT ÆN KN I N G
Indledning
Sammen skaber vi underværker
Kreativitet og innovation
D E S I GN
Fysiske rammer og læring
SK ØN SKOL E – H V ORD A N ?
Hjælp til selvhjælp
B A G BOGE N Forfattere m.v.
SKØN SKOLE – sådan! Energi, inspiration, grin, glæde og mod blandet med hårdt arbejde, grundig planlægning og godt samarbejde – det er opskriften på succes. Kan vi gøre noget, for at det sker i skolen og på ungdomsuddannelserne? Ja, naturligvis kan vi det – vi kan slet ikke lade være. Med høj faglighed, en god portion optimisme – og ikke mindst en brændende lyst til at skabe og at se elever og lærere blomstre – har vi kastet os ud i det, vi kalder SKØN SKOLE. Tag del i vores rejse, og bliv inspireret til selv at komme i gang.
3
Foto: Bjarke Ă˜rsted
ideen bag 16.000 er det antal timer, som danske skoleelever tilbringer i ofte kedelige lokaler, og næsten hver anden elev fortæller, at hun eller han ikke har ret meget eller slet ingen indflydelse på sit undervisningsmiljø. Samtidig eksisterer der en omfattende forskning og viden om, at design, farver og æstetik er vigtige elementer for at skabe god læring.
taterne har til fulde indfriet vores ambition om at udvikle de unges handlekraft og deres tro på, at succes kan skabes i fællesskab.
Foto: Henriette Bonde
at samfundet kan få handlekraftige, aktive samfundsborgere, der tror på, at de kan bidrage positivt til samfundsudviklingen. De lærer at omsætte visioner til resultater – med det omgivne samfund som medspiller.
Men det er ikke nok med det – jo ældre eleverne bliver, desto sværere er det for dem at komme til at opleve et klassefællesskab, fordi roller og mønstre mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan være fastlåste. Der er også behov for, at vi udvikler læringen, så de unge får nye kompetencer, som efterspørges f.eks. i forhold til samarbejde, innovation og kreativitet, og som også afprøves i de praktiske fag. Udfordringen er derfor, hvordan vi bedst muligt forener lysten til at skabe en god skoledag, som er inkluderende, hviler på en sparsom økonomi og måske også på manglende viden om de processer, der skal til for at kunne skabe? Det satte vi os for at finde ud af en lun efterårsdag, hvor energien var i top og frustrationerne over, at der ikke blev gjort mere, stod i kø. Med mange timers hårdt og sjovt arbejde blev grundlaget for foreningen SKØN SKOLE skabt, og vi har siden sammen med rigtig mange elever og lærere, forældre og virksomheder udviklet programmet SKØN SKOLE. Resul-
at skolen, der siger ja til programmet SKØN SKOLE, får styrket sin profil som en innovativ, kreativ skole præget af mod, hvor fællesskabet gødes og udvikles.
Med aktiv medvirken fra samfundet omkring skolen; fra forældre, virksomheder og frivillige opstår der et samvirke, et fælles ansvar og fællesskab. Det skaber trivsel, lyst til læring og mod på livet. I 2014 modtog SKØN SKOLE Nordeas Ildsjælepris. Det er vi beærede og stolte over.
Der skabes forudsætninger for … at eleverne får følelsen af, at de har kræfterne til at forme deres eget liv! De erfarer, at initiativ, engagement og ansvar giver succes. De oplever, at DE KAN, og at vi i fællesskab kan skabe underværker. at læreren får mulighed for at se eleverne på nye måder, at frigive potentialer, spotte talenter og skabe nye relationer. Når man som lærer går nye veje, sker der en personlig udvikling – en modig læring i anden potens, hvor slutresultatet ikke er kendt på forhånd.
Vi forsøger med denne bog at skabe mulighed for, at du som lærer, leder, medlem af skolebestyrelsen, forælder, elev (eller blot som almindelig nysgerrig) kan få inspiration til at indrette skolens rum, så æstetik kan danne klangbund for læring. Du kan læse bogen igennem fra A til Z, og du kan også vælge at fordybe dig i enkelte kapitler. Nyd bogens skønne billeder af alle de ideer, kreative tiltag og overraskende resultater, der nu er at finde rundtom på mange af landets skoler.
7
fællesskabet i 3. grad : når lokale virksomh eder bidrager Meget tidligt i vores rejse med SKØN SKOLE var vi optagede af, hvordan vi kunne knytte stærkere bånd ikke kun mellem skole og hjemmene, men også ved at involvere det omgivende samfund, som eleverne jo på et eller andet tidspunkt skal træde ud i. Solidaritet og fællesskab opnår man, når man både giver og modtager. »Det kan godt se ud, som om, at vi har overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var hver enkelts opgave. Ofte går det så vidt, at vi helt glemmer eller overser, at samfundet jo egentlig er os selv, og at det slet ikke kan fungere, hvis vi ikke hver især gør en indsats og føler en forpligtelse over for såvel vore nærmeste som for dem, vi ikke lige løber på i det daglige«. (Fra Dronning Margrethes nytårstale 2016).
Den nyeste folkeskolereform er måske et skridt på vejen. I den er der lagt op til, at undervisning kræver involvering af flere medspillere uden for skolens rammer. Reformen er udtryk for, at man fra politikernes side ønsker, at der bliver etableret virkelighedsnære projekter og skabt anvendelsesorienteret undervisning, hvor samarbejde med samfundets virksomheder en en vigtig ingrediens. I skolen er det nødvendigt at have broer til den ‘virkelige verden’. Det er kommunen og staten, der sætter rammerne for skolens virke, men hvis eleverne og lærerne får lov til at skabe og sætte deres præg på disse rammer, opnår vi en synergi og kan skabe en positiv udvikling. Det skaber nye fælles- og partnerskaber.
67
Når drømme bliver til virkelighed
Dét er de unges egen overskrift på SKØN SKOLE-ugen i udskolingsfløjen på Nivå Skole Nord. De er nemlig i fuld sving med at omsætte deres tanker, ord og drømme til virkelighed. Det er topmotiverede elever, der vrimler frem og tilbage, snart med en stige under armen, en spand maling, nogle lægter eller europaller. Alle har travlt, og det hele minder mest om en myretue, der er under opbygning. Flere af eleverne giver udtryk for, at projektet er specielt godt for deres fællesskab, som rystes godt sammen på kryds og tværs af klasserne på 8. årgang, og at de glæder sig meget til de nye inspirerende og flotte læringsrum, som de selv er ved at skabe. »Det er skønt, at vi har fået lov til at være kreative, og enhver har ligesom skilt sig ud med sine forskelligheder«, siger Mie, 8. klasse.
Man skal ikke give op! Eleverne ønskede sig en flyvende sofa. Det blev til et hængepodie, som giver dem stor fornøjelse i dagligdagen. Hver dag! Eleverne var usikre på beregningerne, hvilket krævede, at de var tålmodige og først fik en arkitekts syn på sagen. Et par ekstra støtter i siderne af gyngesofaen sørgede for, at intet kunne gå galt. Det, der kunne være blevet ved drømmen, er nu lykkedes og gjort virkelig. n
Bag bogen SKØN SKOLE – sådan! 1. udgave, 1. oplag, 2018 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-815-8 Korrektur: Jeanette Ellegaard Layout: Anne Hopmann Foto: Hvor ikke andet er angivet, er fotos af Anne Hopmann Grafisk tilrettelæggelse: JMInfotech Grafisk produktion: Balto, Litauen En speciel tak til dem, der har støttet os betydeligt i opstartsfasen og stadig støtter os: Hovedsponsor SILVAN Byggemarked. Andre bidragsydere, heriblandt VELUX Danmark, Deloitte Danmark, Essencius, Lauritzen Fonden, Undervisningsministeriets Tips- og Lottopulje, Nordea-fonden. Tak til følgende fonde, som har medfinansieret denne bog: Danske Bank Fond, Den A.P. Møllerske Støttefond, Velfærds- og forskningsfonden for Pædagoger. Kilder Bjerregaard, Lene (1996): Brug farverne bevidst – farvernes egenskaber, påvirkninger & symbolik. Hovedland. Brinkmann, Svend (2007): Motivation gennem handling og gøremål – et pragmatisk perspektiv. I: Kvan – et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, vol. 26, nr. 78, 2007, s. 91-101. BØRN RUM FORM – Arkitektur og design for begyndere (2010): Børnekulturens netværk. Christensen, Lone (2011): Skøn Skole. Evalueringsrapport. Den Nationale Trivselsmåling. Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen (2016): Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dewey, John (2008): Erfaring og opdragelse. Hans Reitzels Forlag. Fri Debat 3 – Skøn Skole. Mediehuset København (https://www.youtube.com/watch?t=1340&v=BaUzOhZlJRw). Fælles Mål 2009 Billedkunst. Faghæfte 8. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 10. Undervisningsministeriet. Føge, P. & B. Hegner (2005): Primus – grundbog og håndbog i almen studieforberedelse. Systime. Hatch, M.J. (2006): Organization Theory. Modern, symbolic, and postmodern perspectives. Oxford University Press. Jensen, Irmelin Funch & Ebbe Kromann (2012): KIE-modellen – innovativ undervisning i gymnasierne. Erhvervsskolernes Forlag. Kjerulf, Alexander (2014): Væksthus for ledelse. www.lederweb.dk. Kjærvang, Ulla (2003): Æstetik ja tak – en inspirationsbog om undervisningsmiljø. DCUM. Knoop, Hans Henrik: Personlig udvikling og ansvar. Aarhus Universitet. (https://www.youtube.com/watch?v=1MfFaY9iUD8). RUM, FORM, FUNKTION i Folkeskolen (kapitel 7) (1998). Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet og Statens Byggeforskningsinstitut. Ågård, Dorte (2015): Motivation. Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 • DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk • frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på frydenlund.dk/nyhedsservice.