Malene Wilken
Sluserne 책bner for nye eventyr
Frydenlund
Sluserne åbner for nye eventyr – med båd gennem Europas kanaler 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-128-9 Forlagsredaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen Korrektur: korwitt.dk Grafisk tilrettelæggelse: Karina Rydendahl Grafisk produktion: Balto, Litauen Fotografer: Malene Wilken, Lasse Jarl, Ulla Jarl, Jørgen Jarl, Lone Jarl, Marie Wilken Jarl Petersen & Sebastian Wilken Jarl Petersen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogen er tilegnet eventyrere i alle aldre. Tak: Til besætning og gaster for alle de dejlige oplevelser og til resten af mit fantastiske netværk for støtte og opbakning både før, under og efter turen. Til Lasse Jarl, Michael C. Svendsen, Maria Hede Andersen, Christine Desplat, Lars Vigild og Martin Møller for assistance og konstruktiv kritik, mens jeg skrev bogen. Til forlaget, der har hjulpet mig med at gøre drømmen om at skrive til virkelighed, og til læserne, der vil bruge tid på at læse, hvad jeg har skrevet.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold
Velkommen om bord Forberedelser
7
9
Livet som langturssejler Autobahn for både
15
19
På løbehjul fra Lauwersoog Første gast i gæsteværelset
21 29
Kanalrundfart gennem hollandske haver Midt i et søslag
36
Badeferie i Middelhavet
39
Ned med masten, op med porten Sluser
30
41
49
Børn om bord
54
60 Det stod der ikke noget om i brochuren 66 Skibet er ladet med bedsteforældre 69 Minimatroserne på marked 71 Et kig i kabyssen 73 På skovtur gennem Frankrig 76 Husk at passe på den gode stemning 81 Sluset inde 84 Med båd i Bourgogne 88 Landgange 95 En helt almindelig hverdag 97 Kurs mod storbyen 100 På weekendtur i de sydfranske bjerge
Sightseeing i Paris
104 107 110
Destination: Disneyland Sejlende i Champagne Slusekøbing
115
Mellem tre lande Vandmangel
119
125
Livet som flodskipper Gibt es Gas?
134
137
143 Smagen af Europa 144 Kurs mod hverdagen 146 Ud mod åbent hav 151 Efterdønninger 153 Kort og godt at vide 155 Kedelige kanaler
Sejlende i Champagne
➙
Ved en sluse fik vi udleveret en fjernbetjening, som vi skulle bruge for at aktivere de næste syv sluser. Med fjernbetjeningen fulgte en udførlig vejledning på fire sprog. Vi havde været nødt til at trække lod om, hvem der skulle have lov til at være den første til at bruge den, og blev ret skuffede, da ikke mindre end tre VNF-folk stod klar for at hjælpe os gennem den første fjernbetjente sluse. Det var dog stort set det eneste, vi kunne finde på at være bare en lille smule utilfredse med. Vinden susede i trætoppene, solen skinnede, og naturen var betagende. Floden bugtede sig gennem landet og var fuld af små øer med forskellige fugle og andre dyr. På nogle af øerne var der bygget små huse, og på andre fik naturen lov til at gå sin gang. Marie og Sebastian hyggede sig med de ting, de havde med fra Disneyland, og Lasse og jeg nød, at vi stadigvæk havde nogle måneder tilbage af turen. Det var underligt at tænke på, hvordan vi om få måneder igen ville være tilbage i den hverdag, vi nu holdt pause fra. En fjernbetjening med
tre knapper og en vejledning på fire sprog; et fint supplement til de slusefolk, vi mødte ved sluserne. Sebastian var den første, der prøvede slusefjernbetjeningen.
110
Sluserne åbner
Inden vi var klar til hverdagens glæder og udfordringer, skulle vi lige have en helt speciel oplevelse med, nemlig at sejle rundt i Champagne. Ikke bare drikken, men også omgivelserne var helt igennem berusende. Udsigten bød på vinmarker så langt øjet rakte på begge sider af floden, der stadig bugtede sig gennem det forårsramte landskab. Solen skinnede ned i cockpittet, hvor vi kunne nyde den liflige duft fra de blomstrende rapsmarker, vi sejlede forbi. Selvom vinmarkerne dominerer landskabet, var der også enkelte grønne enge ved siden af de knaldgule marker. Det var fascinerende at se, hvor mange forskellige farver jorden havde under de lange lige rækker af vinplanter. Hele besætningen var betaget af de mange vinplanter, og vi lovede minimatroserne at holde øje med, om man kunne købe børnechampagne hos nogle af de vinbønder, vi kom forbi. Vejret var allerede tidligt på dagen så godt, at vi kunne sætte bordet op i cockpittet og spise morgenmad sammen, mens vi sejlede hjemover – det var luksus! Tidligere på turen havde vi filosoferet over, hvordan begrebet luksus er afhængigt af den situation, man befinder sig i. Vi var enige om, at turen gennem Champagne var ren luksus – men ikke i traditionel forstand, hvor ordet refererer til eksklusive ting, der koster mange penge. Hele oplevelsen var en luksus, som vi var glade for at have undt os selv, og den del, der handlede om at smage på området, var bare en lille del. Ved mange af sluserne i Champagne kunne man lægge til ved små broer, og flere gange lagde vi til midt på dagen bare for at gå en tur, studere landsbylivet og nyde omgivelserne. Fordi vi havde lyst, og fordi vi havde muligheden for at gøre det. Fra cockpittet havde vi en fantastisk udsigt til skråningerne, hvor vinen voksede, og når båden blev gjort klar efter dagens sejlads, legede Marie og Sebastian ved siden af broen. Sådan var vores liv – en helt almindelig hverdag. Til aftenkaffen kunne vi sidde i cockpittet og nyde den smukke solnedgang over vinmarkerne. Vi befandt os kort sagt i en salig rus i al den tid, vi sejlede gennem Champagne. Vi havde håbet på at komme til at smage champagne hos en lokal bonde, mens vi sejlede gennem området, men selvom vi spejdede Sejlende i Champagne
111
Vinmarker langs Marnefloden i Champagne.
Marne-floden.
Halte i sigte.
efter en bro ved en af vingårdene, bød lejligheden sig desværre ikke – der var altså også ulemper ved at sejle lidt uden for sæsonen. På et tidspunkt sejlede vi gennem en sluse med skrå vægge og var i tvivl om, hvordan vi skulle få fortøjet det gode skib, inden selve slusningen gik i gang. Heldigvis var der en flydebro i den ene side af slusen, som vi kunne hoppe ned på, og med hjælp fra bådshagen lykkedes det at få tovværket op omkring pullerterne. Ved byen Cumières tog vi en lille afstikker fra canal latéral a la Marne og sejlede ca. 2,5 sømil ind til byen Epernay. I Epernay ligger der en havn, der ifølge en af slusemændene var temmelig dyr. Bunden af skattekisten var ved at blive synlig, men vi ville gerne derind og prøve at slentre en tur ned ad Avenue de Champagne, nu vi var i nabolaget. Når man længe er blevet vant til at ligge gratis, er 20 euro umiddelbart meget for en enkelt overnatning, men når man tænker på, hvor meget vi fik for pengene, var det faktisk ret billigt. Ud over havnepladsen, hvor vi havde fri adgang til ferskvand og el, kunne vi gratis bruge havnens internet, vi fik en guidet rundtur i champagnehuset ved siden af havnen og derudover en aperitif i klubhuset om aftenen. Det var dejligt at være i en havn igen og skønt at nyde den helt specielle stemning, der er mellem broerne – det er samme stemning, hvad enten havnen ligger midt i landet eller ude ved kysten. I havnens klubhus kunne vi følge klubbens historie på nogle sort/hvide billeder, der hang på væggen ved siden af klubmesterskabspokalerne. Rammerne passede perfekt til stemningen i byen, der emmede af tradition og historie. Der herskede en venlig og dejligt afslappet atmosfære. Vi var velkomne til at nyde de lokale dråber, men blev ikke presset til det, og det var rart. På Avenue de Champagne fik vi et glimt af nogle af de store champagnemærkers imponerende huse og tog på rundvisning for at se, hvor112
Sluserne åbner
Efter dagens sejlads var det dejligt at komme ud og lege.
Halte i Champagne.
dan man lavede champagne i gamle dage, og hvordan man gør det i dag. Vi kom rundt i en vinkælder på flere kilometer, hvor temperaturen konstant blev holdt på 11 grader. Det var befriende svalt i forhold til de 30 grader, vi hurtigt kom op på midt på dagen. Slusemændene i Frankrig holder fri i påsken, og vi var heldige at blive ’sluset inde’ nogle dage i Cumières, inden vi fortsatte turen nordover. Byen var i bogstavelig forstand dækket af champagne. Der var vinplanter overalt, hvor der var bare en smule jord, i haverne inde i landsbyen og på lange rækker uden for byen. Det var imponerende at se, hvordan det meste af jorden var dækket af vin. I grøftekanten langs floden var champagneproduktionens forskellige faser gengivet i en række skulpturer, som vi studerede, mens vi nød at være sluset inde. Desværre holdt de forskellige vinhuse også lukket, så vi måtte nøjes med at tænke os til, hvilke herligheder der blev produceret bag murene, når vi gik tur i den lille landsby. Meget af vores tid i Champagne blev tilbragt langs Marne-floden, hvor minimatroserne fik tiden til at gå med deres spand og fiskenet. De franskmænd, der gik tur langs floden, hilste venligt på os, og en flok drenge kom en af dagene hen for at høre om livet om bord på en lille båd. De spurgte blandt andet bekymrede til, om det ikke var meget uroligt at sove i båden, som de forestillede sig vuggede meget. Vi fortalte dem smilende, at i forhold til at ligge på havet, lå båden praktisk talt stille, når den lå på deres flod. Det kunne de ikke helt forholde sig til. Vi sludrede også en del med naboen på bådebroen, en lokal vinbonde, der Sejlende i Champagne
113
En rundvisning i champagnehuset De Castellane er bare en af de ting, man får med, når man besøger havnen i Epernay.
’Vejskilte’ sikrede, at man kunne finde rundt i den kilometerlange kælder.
Skulpturer og plancher langs Marne viste champagneproduktionens forskellige faser. Der blev dyrket champagne-druer i alle haverne.
Champagne i Champagne. Marie holder øje med, om proppen kommer
brugte påskeferien på at teste sin nye motorbåd. Lasse og jeg fik en del respekt, da han fandt ud af, at vi var sejlet hele vejen fra Middelhavet. Han havde købt sin båd dernede, men havde fået fragtet den over land det første stykke. Motoren havde nemlig kun 49 hestekræfter, og han var derfor blevet frarådet at sejle op ad Rhône-floden. Han blev meget overrasket over at høre, at vi havde taget turen med vores 25 heste. Vi blev enige om, at det måtte have noget at gøre med, at vores heste var vikinger, der kunne gå bersærk, når det var nødvendigt. Det var fristende at blive hængende i den hyggelige lille by, der husede omkring tyve individuelle champagne-producenter. Men det havde allerede taget os noget længere tid end beregnet at komme gennem Frankrig, og vi havde ikke råd til at blive for længe hvert sted, hvis vi skulle nå hjem og finde et sted at bo inden skolestart. Fornuften fik lov til at råde, og vi nøjedes med at nyde stemningen i Cumières påsken over.
ordentligt i.
114
Sluserne åbner