Sociale medier, sociale dilemmaer Redigeret af Jacob Brøndum Pedersen, Claus Petersen og Anders Skov igital D annelse
Frydenlund
Sociale medier, sociale dilemmaer 1. udgave, 1. oplag, 2015 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-458-7 Korrektur: Lilian Kure Kingo Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Omslagsdesign: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: GraphyCems, Spanien
Initiativ til denne bog er taget af Center for Digital Dannelse. Bogen er redigeret af Jacob Brøndum Pedersen, Claus Petersen og Anders Skov. Redaktionen vil gerne takke bogens øvrige forfattere for samarbejde og bidrag. Forfatterbeskrivelser findes bagerst i bogen.
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
INDHOLD FORORD................................................................................................................ 6 INDLEDNING......................................................................................................... 8 HVAD ER WEB 2.0?...............................................................................................12 BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET?..........................................................17 BLIVER MAN SELVOPTAGET AF SOCIALE MEDIER?......................................... 24 BLIVER MAN AFHÆNGIG AF FACEBOOK?...................................................... 30 ER DET RESPEKTLØST AT SIDDE MED SIN TELEFON HELE TIDEN?................... 36 HVORDAN ÆNDRER MEDIER VORES SAMTALE?............................................. 42 BLIVER VI DUMMERE AF INTERNETTET?............................................................ 49 KAN MAN STOLE PÅ WIKIPEDIA?...................................................................... 55 HVORFOR ER DE SOCIALE MEDIER GRATIS?................................................... 60 HVORDAN SÆTTER MAN DE RIGTIGE DIGITALE FODSPOR?......................... 65 HVORFOR FÅR VI IKKE DE SAMME SØGERESULTATER PÅ GOOGLE?.......... 70 HVORDAN OPSTOD INTERNETTET?...................................................................76 ER SOCIALE MEDIER GODT FOR DEMOKRATIET? I......................................... 80 ER SOCIALE MEDIER GODT FOR DEMOKRATIET? II........................................ 85 BOGENS FORFATTERE....................................................................................... 94
5
BLIVER MAN AFHÆNGIG AF FACEBOOK? Anders Skov Danmark er blevet et Facebook-land. Mere end tre millioner danskere har en profil på Facebook, og det tal ser ud til fortsat at stige. Danmark er allerede et af de lande, der har flest Facebook-profiler pr. indbygger. I gymnasiealderen er ca. 96 % på Facebook,3 og det er så mange, at Facebook er blevet en af de nemmeste måder at kommunikere med andre på. Man kunne godt betragte Facebook som verdens største og lettest tilgængelige telefonbog og den væsentligste kommunikationskanal. Men Facebook er meget mere end det, for vi bruger også Facebook til andet end at kontakte venner og bekendte. En svensk undersøgelse viser, at gennemsnitsbrugeren bruger en time og 15 minutter på Facebook hver dag. Han/hun logger på lidt over seks gange om dagen, og 70 % af de adspurgte indrømmer desuden, at de logger på Facebook som det første om morgenen. Undersøgelsen er som sagt svensk, og de adspurgte var svenskere, men der er rimelig god grund til at tro, at danskernes Facebook-adfærd er nogenlunde den samme som svenskernes. En så massiv og hyppig brug af Facebook kan virke voldsom, og ikke uden grund spørger vi af og til os selv, om man kan blive afhængig af Facebook – og om vi ikke allerede er blevet det?
FLERE SLAGS AFHÆNGIGHEDER Før vi svarer på det spørgsmål, må vi først konstatere, at det ikke nødvendigvis er negativt at være afhængig af noget. Vi er f.eks. af3 Undersøgelse af Center for Digital Dannelse, 2013.
30
hængige af søvn, mad og varme for at overleve, ligesom vi psykologisk set er afhængige af kærlighed, omsorg og tryghed for at kunne indgå i en positiv og konstruktiv relation til andre. Den slags afhængigheder opfatter vi ikke som noget negativt og måske ikke engang som afhængigheder, men snarere som en del af vores eksistensgrundlag. Vi kan også være afhængige af ting og institutioner, uden at vi betragter det som farligt. Vi kan f.eks. være afhængige af en cykel eller den offentlige transport for at komme på arbejde, men det er en helt ufarlig afhængighed, fordi den ikke har nogen udefrakommende kontrol over os. Værre er det straks med den type afhængighed, hvor vi mister kontrollen – eller hvor vi oplever, at vi ikke har kontrol over os selv. Den type afhængighed kan være farlig og ødelæggende, og det er den type afhængighed, vi bruger til at beskrive en negativ og irrationel besættelse af f.eks. spil, penge, stoffer, shopping, rygning, alkohol osv. Kun hvis vores afhængighed af Facebook falder i sidste kategori, er der grund til at være opmærksom.
HVORFOR ER VI PÅ FACEBOOK? Når vi er på Facebook, er det først og fremmest, fordi det er en let og enkel måde at komme i og holde kontakt med nære og fjerne venner og familiemedlemmer. Når vi opdaterer vores status på Facebook, minder det på mange måder om de julekort, det har været udbredt at sende ud til venner og familie for at fortælle dem, hvad der er sket i årets løb. Det er samme lyst til at fortælle om og dele sit liv med andre, der driver værket på Facebook. Dertil kommer, at Facebook har erstattet en række traditionelle kommunikationsformer. F.eks. sender vi ikke længere fødselsdagsinvitationer ud, men opretter i stedet en begivenhed på Facebook. Den håndskrevne fødselsdagsinvitation betragter vi som gammeldags og besværlig, og vi betragter det som en klar fordel, at man som gæst til en begivenhed kan se gæstelisten på Facebook, at man kan uploade billeder fra festen bagefter osv. Faktisk er Facebook-invitationen blevet så integreret en del af vores praksis, at 31
man mange gange skal have en profil for overhovedet at blive inviteret til fester, koncerter, fødselsdage osv. Er du ikke på Facebook, risikerer du at blive glemt. Disse to eksempler på vores brug af Facebook er ret beset ikke andet end en digitalisering af velkendte og traditionelle kommunikationsformer, og som sådan er de helt ufarlige. At være afhængig af Facebook for at blive inviteret til en fest eller få et ‘julekort’ er ikke en afhængighed, der bør vække bekymring. Det er ikke farligere end at stå med navn og nummer i telefonbogen, så folk kan få fat i en.
MEN FACEBOOK ER OGSÅ EN OVERSPRINGSHANDLING Det hører imidlertid også med til historien, at denne meget nyttebetonede brug af Facebook ikke er hele grunden til, at vi bruger så meget tid på mediet. Det er med andre ord ikke kun en digitaliseret udgave af traditionelle kommunikationsformer, der er rammen for vores forbrug. Facebook er i lige så høj grad en overspringshandling og et tidsfordriv. En undersøgelse viser, at flertallet af teenagere tjekker Facebook mere end 15 gange om dagen,4 hvilket ikke synes at afspejle det fornuftige og velovervejede forbrug. Så mange julekort og fødselsdagsinvitationer sender vi simpelthen ikke! En typisk oplevelse for mange Facebook-brugere er derfor også, at man opsluges af mediet og pludselig har brugt langt mere tid på at surfe rundt mellem links og billeder, end man måske ville.
NETNARKOMANI En sådan adfærd har givet anledning til hård kritik. I en avisartikel fra 2006, da Facebook begyndte at sprede sig i Danmark, argumenterede en psykolog for, at de såkaldte onlinejunkier skal behandles på lige fod med narkomaner og alkoholikere. Sociale medier opsluger brugere i en sådan grad, at det medfører ødelagte venskaber, ægteskaber og tab af evnen til at fungere socialt. Tilba4 Undersøgelse af Center for Digital Dannelse, 2013.
32
getrækningen fra det virkelige liv og ind i cyberspace er en flugt fra problemer i den virkelige verden, og mennesker går derfor glip af den dybde og meningsfuldhed, der opstår mellem to medmennesker i mødet ansigt til ansigt. Kritik af denne type er i løbet af de sidste år blevet noget nedtonet, men den findes dog stadig. Det er da også muligt, at der er nogle, der har et decideret problem med netnarkomani, hvor de har brug for et ‘skud internet’ dagligt for at fungere. Men man er ikke nødvendigvis onlinejunkie, fordi man bruger meget tid på nettet – eller fordi meget af det, man laver på nettet, er unyttigt. Og måske er meget af den unyttige Facebook-tid måske slet ikke så unyttig endda.
SOCIAL INTERAKTION FLYTTES TIL NETTET Howard Rheingold, der har arbejdet og forsket i virtuel kommunikation siden 1980’erne, mener, at menneskers behov for social interaktion og fællesskab er det samme som altid, men at det har fået færre og færre muligheder for at etablere sig i den virkelige verden. Som en del af en trend er mange sociale interaktioner derfor flyttet ind i den virtuelle verden. Det er altså ikke underligt, at vi bruger meget tid på Facebook, for Facebook opfylder et dagligt behov for social interaktion. Med andre ord forbinder den elektroniske kommunikation mennesker snarere end at adskille dem. Den virtuelle interaktion erstatter typisk ikke vores fysiske samvær ansigt til ansigt, men virker som et supplement til dette. Medierne anvendes i lige så høj grad til underholdning som til kommunikation og information. Den kommunikation, som medier, mobil, internet, tv, radio m.m. formidler, har ikke blot informativ karakter, men har i lige så høj grad karakter af samvær og underholdning – for samværet og underholdningens skyld. Man behøver ikke yde en større psykisk indsats i samvær med medier, men samtidig keder man sig ikke.
33