Rolf Kuschel & Per Schultz Jørgensen Med bidrag af Faezeh Zand
SOCIAL PSYKOLOGI – EN INTRODUKTION
F r ydenlund
Socialpsykologi – en introduktion 3. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-487-7 Forlagsredaktion: Henning Lund Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Frydenlund Grafisk Grafisk produktion: Pozkal, Polen Illustrationer
AIPA s. 15; Aktion Mensch s. 54; BBC s. 112; Carsten Seindal Eilertzen s. 62; Colourbox s. 49 (tv.), 54; Inc.Video s. 102; blog.inkjetwholesale.com.au/ s. 145; Information Nigeria s. 54; iStock s.9; iStock s. 22, 39, 49 (th.), 62, 63, 74, 99, 114, 141, 145, 146, 147; Jacques Jangoux s. 138; klip fra YouTube s. 97, 98, 124; latimes.com s. 93; le Lab Politique s. 51; Life s. 76; Museet Ájtte i Jokkmokk s. 77; Odense Kommune s. 133; Old Globe Theater/Jim Cox s. 119; PA/PA Archive/ Press Association Images s. 59; Polfoto/Jens Dresling s. 82 Popular Science s. 118; Privatfoto s. 32; schoolworkhelper.net s. 64; Theater Liberi, pressefoto, s. 52; Universitas Indonesia s. 15; Wikipedia s. 85; www.truthorfiction.com/lefthandedobama s. 121; Aarhus Teater, pressefoto s. 131. Omslag: Vægmaleri af Masoud Rafiee på The Raamtin Hotel, Teheran.
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 • 1826 Frederiksberg C • tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk • www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
5
Indhold Forord.............................................................................................................. Kapitel 1. Invitation til socialpsykologi............................................................... Socialpsykologiens opståen og udvikling................................................... Sociologiens bidrag til det socialpsykologiske fagområde.......................... At tænke socialpsykologisk........................................................................ Socialpsykologien fremover.......................................................................
8 9 10 17 18 20
Kapitel 2. At være social................................................................................... Social åbenhed.......................................................................................... Social tiltrækning...................................................................................... Gensidighed.............................................................................................. Empati...................................................................................................... Socialisering og tilknytningsmønstre......................................................... Social kompetence og effektivitet............................................................... Prosocial adfærd........................................................................................ Opsummering...........................................................................................
21
Kapitel 3. Social identitet................................................................................. Selv og identitet i samfundsmæssig kontekst............................................. Selvforståelse og identitet.......................................................................... Selvforståelsen skabes i samspillet med andre............................................ Den sociale identitet formes i grupper....................................................... Identitet – ungdom og kriser..................................................................... En identitet – flere identiteter.................................................................... Identitetsarbejde som refleksion................................................................ Unges radikalisering: historien om Lukas.................................................. Kulturel identitet....................................................................................... Opsummering...........................................................................................
31
Kapitel 4. Gruppeprocesser.............................................................................. Hvad er en gruppe?.................................................................................... Forskellige grupper.................................................................................... Gruppedynamik........................................................................................ Gruppesammenhold.................................................................................. Social eksklusion....................................................................................... Gruppearbejde.......................................................................................... Intergruppekonflikter................................................................................ Ledelsesformer..........................................................................................
47
21 23 24 25 26 27 29 30
32 33 34 35 37 38 40 41 44 46
47 48 49 50 51 55 57 58
6
Kapitel 5. Normer og normbrud ........................................................................ Normers udvikling........................................................................................... En sociologisk synsvinkel.......................................................................... Normer varierer og er ikke statiske............................................................ Kulturelle forskelle.................................................................................... Normbrud.................................................................................................
61
Kapitel 6. Holdninger........................................................................................ Hvad er en holdning? ................................................................................ Sociale skemaer, kategorier og holdninger................................................. Holdningers funktion................................................................................ Holdningsændringer................................................................................. Dissonansteorien....................................................................................... Holdningsmålinger.................................................................................... Fejlkilder og usikkerheder ved holdningsmålinger.................................... Fra holdninger til adfærd – en stenet vej....................................................
67
Kapitel 7. Fordomme og diskrimination............................................................. Stereotyper................................................................................................ Fordomme................................................................................................ Fordommes forekomst.............................................................................. Diskrimination.......................................................................................... Hvordan opstår fordomme?....................................................................... Reduktion af fordomme............................................................................
61 62 63 64 65
67 68 69 69 70 73 75 76 79 80 81 81 87 89 93
Kapitel 8. Vores forklaringer i hverdagen ......................................................... 95 Om oplevelsen af andres handlinger (attribuering).................................... 95 Mennesker som naive psykologer.............................................................. 97 Aktør-observatør-bias............................................................................... 98 Selvforherligelsesbias (positiv selvattribuering)......................................... 99 Attribuering i kulturel kontekst............................................................... 100 Kapitel 9. Social påvirkning............................................................................ Muzafer Sherif: Fælles normdannelse...................................................... Solomon Asch: Uafhængighed og konformitet......................................... Stanley Milgram: Lydighedens dilemma.................................................. Philip Zimbardo: Stanford-fængselseksperimentet ................................. Serge Moscovici: Minoriteters påvirkning af majoriteten.........................
103 105 106 108 111 113
Kapitel 10. Manipulation................................................................................. Hvad er manipulation?............................................................................ Metoder tæt på manipulation.................................................................. Hyppigt anvendte manipulationsmetoder................................................ Fotomanipulation.................................................................................... Manipulerede budskaber......................................................................... Kapitel 11. Mobning og den passive tilskuer.................................................... Af Faezeh Zand Tilskuereffekten....................................................................................... Mobning ................................................................................................. Mobning på en dansk arbejdsplads.......................................................... Civilcourage............................................................................................ Hvordan kan man gribe ind?................................................................... Opsummering......................................................................................... Kapitel 12. Et kulturelt perspektiv................................................................... Overfladekultur og basalkultur................................................................ Tre kulturpsykologiske hovedretninger.................................................... Den fremmede........................................................................................ Kulturelle variationer.............................................................................. Nonverbal kommunikation..................................................................... Kapitel 13. At tænke videnskabeligt................................................................ Vi har brug for sikker viden..................................................................... Hvad er videnskab?................................................................................. Hvorfor er videnskab teoretisk?............................................................... Antagelser skal afprøves – og afkræftes.................................................... Menneskesynet bag forskningen.............................................................. Socialpsykologiske eksperimenter........................................................... Kontrolleret iagttagelse............................................................................ Interview................................................................................................. Den socialpsykologiske fantasi................................................................ Rapportering........................................................................................... En lille forskningsopgave.........................................................................
7 115 115 116 116 120 121 123 123 126 126 129 129 131 133 134 136 139 140 142 149 149 149 150 150 152 153 154 154 155 155 156
Ordforklaringer..............................................................................................
157
Litteratur.......................................................................................................
162
Personregister...............................................................................................
170
Stikord..........................................................................................................
173
8
Forord Denne introduktion til socialpsykologien henvender sig til] psykologer, pædagoger og sociologer samt studerende inden for disse fag, der interesserer sig for de sociale mekanismer mellem mennesker. Det er en introduktion, der i første række vil oplyse om fagets centrale socialpsykologiske teorier og de berømteste socialpsykologiske eksperimenter. Hvert kapitel begynder med tre spørgsmål, som læseren kan forholde sig til, tænke over og tage stilling til – inden der i kapitlerne skitseres mulige svar. Socialpsykologien handler om social interaktion og påvirkning. Det kan være gruppers påvirkning af enkeltindivider, gruppers indbyrdes påvirkninger og enkeltindividers påvirkninger af grupper og måske hele samfundet. Socialpsykologien studerer mennesker i sociale situationer og forsøger at forstå deres adfærd ud fra de samfundsmæssige rammer, normer, strukturer og sociale konventioner, der ligger i de situationer, mennesker typisk befinder sig i – i familien, omgangskredsen, på arbejdet og i samfundet som helhed. Mennesker er konstant udsat for et konformitetspres i de sociale strukturer, de indgår i, men også påvirker. Socialpsykologien henter en væsentlig del af sine metoder og sin inspiration fra den almene psykologi og sociologi. Dens fokus er menneskets mentale liv i en social kontekst. Som forfattere har vi den grundopfattelse, at mennesket må forstås i en social interaktion og ikke isoleret fra en sådan kontekst. Vi opfatter mennesket som et aktivt individ, der forsøger at skabe sammenhæng, mening og orden i sin virkelighed – kort sagt at mestre en virkelighed, der er præget af modsætninger, konflikter, usikkerhed, angst og udvikling. Bogen er en stærkt revideret udgave af Socialpsykologi – en introduktion, der udkom første gang i 2002. Den foreliggende udgave rummer en række nyskrevne kapitler: At være social, Normer og normbrud, Fordomme og diskrimination, Vores forklaringer i hverdagen, Mobning og den passive tilskuer, Et kulturelt perskeptiv og At tænke videnskabeligt. Cand.psych., ph.d. Faezeh Zand har bidraget med kapitlet om mobning og tilskuer reaktioner. Som hovedforfattere er vi imidlertid ansvarlige for bogen – og vi modtager gerne kritik og forslag til forbedringer.
Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen
Kapitel 5. Normer og normbrud Ordet norm kommer fra det latinske ord norma, der betyder rettesnor, og det er netop, hvad normer er: retningslinjer for den adfærd, mennesker forventer af hinanden i forskellige situationer. De er færdselsregler for, hvordan man bevæger sig og manøvrerer i det sociale landskab. De er uskrevne regler for, hvordan mennesker på en passende og hensigtsmæssig måde opfører sig uden at vække anstød. Normer gør det muligt at forudsige egen og andres adfærd. Uden normer ville samfundet slet ikke kunne fungere. I de fleste tilfælde er mennesker ikke klar over, at deres adfærd er styret af tilegnede normer. Man opfører sig på en bestemt måde uden at tænke over det: Man bumper ikke ind i andre mennesker, når man går på gaden; man sætter sig ikke ved siden af en person i en næsten tom bus; man viser opmærksomhed, når man taler med andre, og når man befinder sig på et offentligt sted, spiser man ikke af andres mad. Selv om der i dag findes forholdsvis afslappede forhold med påklædning, så findes der stadigvæk en række påklædningsnormer, både i skolen, i erhvervslivet og på stranden.
TRE SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE: 1 Når du bevæger dig i et offentligt rum, prøv så at lægge mærke til, hvor mange
normer du overholder inden for de første ti minutter. Tænk over – eller prøv – hvad der vil ske, hvis du bryder dine faste adfærdsformer (normer). 2 Når der er en lang kø foran en biograf, vil du kunne springe køen over og stille dig foran de andre i køen lige foran billetlugen? Reflekter over, hvad der ville ske, hvis du gjorde det, og hvorfor du ikke ville gøre det. 3 Find eksempler på afvigelser fra normer, der er vigtige for samfundets opretholdelse. Overvej, hvilke sanktioner der bruges over for normbrydere.
Normers udvikling Normer erhverves fra den tidligste barndom, hvor barnet får at vide, hvad det må, og hvad det ikke må. Senere hen udvikles normer i samspil med andre mennesker. Man lytter og ser, hvad andre gør, og følger trop. Som Sherifs klassiske eksperiment (se kapitel 9) viste, tilpasser mennesker, der har forskellige normer, sig til hinanden og finder en form for acceptabel referenceramme. Kommer man som nyt medlem ind i en allerede etableret gruppe, orienterer man sig hurtigt og tilpasser sig for at undgå at virke afvigende og eventuelt blive ekskluderet. I de fleste tilfælde er det den eller de nyankomne, der tilpasser sig de nye gruppenormer. Er det nyankomne gruppemedlem en stærk og karismatisk person, vil han eller hun dog kunne ændre på de eksisterende normer, så de bedre svarer til vedkommendes egne. Sociale normer udvikles og ændrer sig som følge af gensidig påvirkning. Normer kan også påtvinges udefra, som når autoritetspersoner med tilstrækkelig magt bag sig fortæller, hvordan mennesker skal gebærde sig i bestemte situationer. Det lærer rekrutter meget hurtigt, når de kommer ind til militæret.
61
62
KAPITEL 5
Sociologen Georg Simmel analyserede ‘moden’ som en vigtig side ved det normale: forkanten af udviklingen. Der er mode i alt muligt – fra tøj og musik til ferierejser og frisure, derfor kan ingen tage det roligt, man skal hele tiden være opmærksom på trenden.
En sociologisk synsvinkel Normer regulerer individets forhold til fællesskabet. Det sker på flere planer – normerne internaliseres i barndommen, og de opretholdes gennem sociale sanktioner. På den måde er normerne med til at skabe en social orden i et samfund, hvor de enkelte kan få anerkendelse, og hvor relationerne mellem individer og grupper opnår stabilitet og forudsigelighed. Sociologen Émile Durkheim opfatter normerne som en strukturel tvang, der indlejres i personerne og sikrer social integration. Normer er dermed en slags overindividuel struktur, der både sikrer fællesskabets beståen og den enkeltes sikkerhed. Normerne angiver ‘det normale’ som en rettesnor for den enkelte. Overfor det står ‘normbruddet’ og det afvigende. Durkheims fortjeneste er hans påvisning af, at ethvert fællesskab skaber en grænse mellem norm og afvigelse, derfor er afvigeren en regelret aktør i samfundet. Eller udtrykt anderledes: Selv blandt de dydige nonner i klostret findes der afvigere. Spillet mellem norm og afvigelse er en vigtig side ved samfundsstrukturens opretholdelse. Men dette spil foregår også i den enkelte. Der er forskellige typer af normer – f.eks. moralske, sociale, økonomiske og kulturelle. Sociologen Georg Simmel analyserede ‘moden’ som en vigtig side ved det normale: forkanten af udviklingen. Der er mode i alt muligt – fra tøj og musik til ferierejser og frisure, derfor kan ingen tage det roligt, man skal hele tiden være opmærksom på trenden af udviklingen. Dermed bliver moden en regulering af normerne, der hele tiden strukturerer den enkeltes forhold til kollektivet. Her ligger muligheden for anerkendelse og risikoen for tvangsagtig underkastelse – men også en åbning for den enkelte til at skabe distancen til kollektivet ved ikke at følge moden slavisk. I vores markedsstyrede samfund er moden krumtappen i reklamens forsøg på overtalelse. Den individualisering og globalisering, som har fejet ind over samfundet siden midten af 1900-tallet, er udtryk for en svækkelse af de fælles normer. Det er omtalt som en ‘frisættelse’ og et ‘traditionsbortfald’ og er beskrevet af sociologer som Ulrich Beck og Anthony Giddens. Vi kender starten fra ‘studenteroprøret’ som en kamp mod gamle og etablerede normer og med konsekvenser langt ud i samfundet. I denne proces ligger en betydelig risiko for et meningstab og en generel utryghed: Der er ikke mere overordnede fælles normer. Men de svækkede fællesnormer er også en
Normer og normbrud
mulighed for den enkelte til selv at definere sin situation og sine valg. Det er beskrevet som en udvikling i retning af den enkeltes eget valg og ud fra rationelle overvejelser over størst muligt udbytte. Rationel choice-teori tillægger den enkelte frihed ud fra relevans og udbytte. Det betyder f.eks., at den enkelte ikke mere er ‘solidarisk’, fordi det er noget, ‘man skal være’ – men ud fra et valg om, hvem man ønsker at være solidarisk med. Dvs. en udvikling i retning af de valgte fællesskaber på bekostning af de fællesskaber, man var tvunget ind i. Det betyder, at den enkelte i det individualiserede samfund står friere i forhold til store og fælles normer. Det udelukker ikke behovet for tryghed, kontinuitet og fællesskab, derfor må den enkelte selv aktivt forholde sig til normerne og den sociale brug af dem i samspillet med andre. Det placerer den socialpsykologiske forståelse i en ny og vigtig rolle: Hvordan håndterer mennesker i dagens samfund det normale og afvigelser herfra? Bliver de mere fleksible i deres forhold til normer?
Normer varierer og er ikke statiske Normer varierer fra sted til sted, fra situation til situation og fra kultur til kultur. Hvad der kan være god tone i én familie, bliver måske betragtet som dårlig i en anden familie, hvad der gælder i visse landområder, anses for gammeldags i byer. I og med at mennesker er meget fleksible, kan de godt begå sig i miljøer med vidt forskellige sociale normer. Et godt eksempel herpå finder man i Jørgen Nielsens bog Jønke – mit liv. Om dagen arbejdede Jørgen Nielsen som medhjælper i en Irmabutik, og om aftenen var han en ledende figur inden for den danske afdeling af Hells Angels. To vidt forskellige verdener, der hver især havde deres regler for, hvordan man til– og omtalte hinanden, hvad man talte om, hvordan man gik klædt, og hvordan man over for omverdenen kommunikerede sine holdninger. Jønkes omgivelser ville nok spærre øjnene vidt op, hvis han pludselig byttede om på de kommunikationsregler, der var gældende i hans primærgruppe, Hells Angels, og hans sekundærgruppe, Irma (Lieth, Kuschel & Petersen, 1993). Det fleksible normmenneske ses også blandt uddannede kvinder, der kommer fra lande, der kræver en bestemt påklædning i det offentlige rum. Denne dresscode kan
Om dagen arbejdede Jørgen ‘Jønke’ Nielsen som medhjælper i en Irma-butik, og om aftenen var han en ledende figur inden for Hells Angels (arkivfoto, ikke af Nielsen).
63
64
KAPITEL 5
dog i visse tilfælde være uhensigtsmæssig i arbejdsmæssig sammenhæng i Danmark. For ikke at bringe deres mere traditionelle forældre i bekneb over for landsmænds kritiske øjne løser kvinderne dette problem ved at skifte tøj, når de kommer på arbejde, og når de igen forlader det. Denne fleksibilitet skaber respekt og anerkendelse. Normer er heller ikke statiske. En kort samtale mellem to eller flere generationer vil hurtigt afsløre, at hvad der var gældende for 100, 50 eller blot 20 år siden, er ikke længere gældende i dag. I en ældre ordbog kan man f. eks. læse, at man skal åbne døren for ældre mennesker og kvinder, og at man ligeledes skal rejse sig for dem i en bus. Og så kommer det: »Brug aldrig en mobiltelefon« og »Lyt ikke til musik med hovedtelefoner«. Og: »Du må aldrig læse andet materiale under en forelæsning« (Your Dictionary, n.d.). For ikke mange år siden var grænsen mellem det private og det offentlige rum stærkt afgrænset. Når mennesker kom hjem, trak de gardinerne for eller lukkede persiennerne ned. I dag ser man nybygninger med store oplyste vinduer, hvor forbipasserende og genboer frit kan følge med i (næsten) alt, hvad der foregår. Dette var utænkeligt for blot 20 år siden. Ligeledes flyttes de unges seksuelle grænser, når de går på jagt i Sugardaters hjemmeside og udveksler sex for gaver.
Kulturelle forskelle Der findes store kulturelle forskelle, med hensyn til hvad der anses for acceptabel og uacceptabel adfærd. Når man f.eks. besøger et mellemøstligt hjem, tager man altid skoene af og respekterer ældre mennesker, og når en ledig stilling slås op, forventes det, at et familiemedlem får stillingen tilbudt først. I Tyskland tiltaler man mennesker, man ikke har et nært forhold til, med ‘De’ eller ‘fru Doktor’, og under forhandlinger afleveres ingen morsomheder (som danskerne ellers er gode til). I traditionelle polynesiske kulturer er det væmmeligt at lade dyr som katte og hunde komme ind i hytten. Som det vil fremgå af kapitel 12, findes der store kulturforskelle i menneskers kommunikationsformer, både hvem der taler til hvem, hvad der tales om offentligt og privat, såvel som hvordan interaktionen foregår. I et landbrugsland som Danmark findes mange ordsprog, der sammenligner menneskers udseende eller adfærd med dyrs. F.eks. kan man være ‘hønefuld’ eller være
Hos Yanomamö-indianerne måler mange kvinder deres ægtefælles omsorg i forhold til, hvor hyppigt de udsættes for mindre korporlige afstraffelser.
Normer og normbrud
‘en lækker sild’. Små børn omtales som ‘små grisebasser’, og en voksen kan være ‘dum som et æsel’, ‘fræk som en slagterhund’ eller ‘have et fåret udtryk’. For udlændinge, der kommer til Danmark, er sammenligning med dyr afskyvækkende og fornærmende. Da en udenlandsk herboende kvinde på et kommunekontor fik at vide, at hun ikke skulle ‘stille sig på bagbenene’ (underforstået som en hund), blev hun aldeles fornærmet og skældte den overraskede socialrådgiver hæder og ære fra. Mere alvorlige normforskelle findes med hensyn til mandens kontrol over kvinden. I Danmark betragtes hustruvold som en handling, der kan anmeldes til politiet og indbringes for domstole. I andre kulturer derimod hører hustruvold til privatlivet, og ingen udenforstående blander sig i det, selv om der findes normer for, at en kvindes brødre skal gribe ind. I enkelte kulturer, som f.eks. hos Yanomamö-indianerne, der lever i Amazons regnskove, forventer kvinden at blive slået, »(...) og mange af dem måler deres ægtefælles omsorg i forhold til, hvor hyppigt de udsættes for mindre korporlige afstraffelser«, som antropologen Napoleon Chagnon beskriver det i sin bog The Fierce People (1977).
Normbrud I en række opsigtsvækkende eksperimenter afslørede Harold Garfinkel, hvordan mange af dagligdagens adfærdsformer er styret af normer, deltagerne slet ikke er klar over. Han opfordrede sine studerende, når de kom hjem til familien, til at opføre sig, som om de var gæster. Det indebar, at de skulle opføre sig korrekt, svare pænt og vente med at sætte sig, til de blev budt at sidde ned. Efter ganske kort tid opstod der voldsomme spændinger mellem ‘gæsten’ og de andre familiemedlemmer. Forældrenes reaktioner på deres børns pludselige adfærdsændring strakte sig fra overraskelse, forvirring eller irritation til angst og vrede. En far blev så opbragt, at han rasende sagde til sin søn: »Jeg vil ikke høre mere af den slags fra dig, og hvis du ikke kan behandle din mor ordentligt, må du hellere flytte!« (Garfinkel, 1967). Normovertrædelser kan skabe stor opstandelse blandt normoverholderne. Der lægges pres på den formastelige til at ændre sig, og lykkes det ikke, så kan skammens våben tages i brug: »Du burde skamme dig«, »Du er en skændsel for dine forældre«, og i ekstreme tilfælde ende med total kontaktafbrydelse: »Jeg kender dig ikke længere«. Inspireret af Garfinkels afdækning af normernes hemmelige liv foretog Stanley Milgram i 1970’erne to klassiske eksperimenter:
Milgram: eksperiment 1 Mennesker, der står i kø for at købe en billet til en biograf, koncert, eller fodboldkamp, står roligt og venter på, at det bliver deres tur. Køen er et socialt system, der har bestemte normer: Mennesker står i række efter hinanden, ansigtet vendt mod den foranståendes ryg, der tales ikke til dem, der står foran eller bagved (medmindre man kender dem), man rykker gradvis frem i køen, efterhånden som den bevæger sig fremad, og ingen springer køen over. Disse normer er internaliserede, og alle i køen forventer, at de bliver overholdt. Men hvad sker der, tænkte Milgram (1992b),
65
66
KAPITEL 5
New York City i 1970’erne, hvor Stanley Milgram udførte sine eksperimenter.
når en person bevidst springer køen over? Milgram arrangerede det sådan, at når der var køer i New York City, lod han en kvindelig eller mandlig studerende springe køen over. Normovertræderen ville høfligt sige: »Undskyld, men jeg vil gerne stå her«, hvorefter han eller hun stillede sig foran den tiltalte. Efter et minut forlod de køen igen. Reaktioner på normovertrædelserne var både fysiske (skubbe eller prikke på skulderen) efterfulgt af verbale udgydelser (»køen starter bagved!«) eller nonverbale reaktioner (stirre på vedkommende eller måle vedkommende med øjnene fra top til tå). Det var ikke nemt for de normovertrædende studerende at udføre eksperimentet, og nogle gange stod de op til ½ time i nærheden af køen, før de turde gennemføre deres opgave. Man kan selv eftergøre dette eksperiment – men det er sikkert tilrådeligt at have en muskelstærk gruppe ved sidelinjen.
Milgram: eksperiment 2 Adfærden i transportmidler er meget normreguleret, men hvilke normer findes der f.eks. med hensyn til siddepladser? Milgram sendte studerende ind i et fyldt tog. De stillede sig op foran en siddende passager og sagde: »Undskyld, må jeg få din plads?«. Nogle nægtede at rejse sig og talte om ‘først til mølle-princippet’, mens 68 % enten rejste sig eller gjorde plads til en ekstra siddende. Når så mange gav efter for anmodningen, skyldes det ifølge Milgram, at de ville undgå ballade eller troede, at personen var syg. Et andet interessant resultat af denne undersøgelse var, at normbryderne, lige før de skulle overtræde normerne, følte sig meget ‘anspændte og flove’. Ja, i ikke så få tilfælde måtte de opgive at spørge om en siddeplads. Dette, siger Milgram, er udtryk for, at mennesker generelt har en indre hæmning i forhold til at overtræde normer (Milgram, 1992a). Disse og lignende eksperimenter viser med al tydelighed, hvordan mennesker har stiltiende forventninger til andre menneskers opførsel i givne situationer. Opfører man sig ikke i overensstemmelse med forventningerne, tillægges man bevæggrunde, såsom at man muligvis ikke er helt rask, har været udsat for ubehagelige oplevelser, er selvoptaget eller ønsker at provokere. Normovertrædelser opleves sjældent som et løsrevet fænomen. De tillægges som regel en betydning og virker dermed kommunikativt.