Uddrag af Stat, nation, klasse II by Frydenlund

Curt Sørensen

Stat, nation, klasse Socioøkonomisk udvikling, statsog nationsbygning og udvikling af regimeformer og massepolitik i Central- og Østeuropa samt Rusland

Frydenlund

Bind II Mellemkrigs책rene og 2. verdenskrig. Kampen om hegemoni, samfundstyper og regimeformer

Mellemkrigsårene og 2. verdenskrig. Kampen om hegemoni, samfundstyper og regimeformer Bind II i: Stat, nation, klasse Socioøkonomisk udvikling, statsog nationsbygning og udvikling af regimeformer og massepolitik i Central- og Østeuropa samt Rusland 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN, bind II: 978-87-7118-088-6 ISBN, bind I-III: 978-87-7118-142-5 Forlagsredaktion: Lotte List Korrektur: Hanne Preisler Grafisk tilrettelæggelse: PHi, Indien Grafisk produktion: Totem, Polen Bogen er udgivet med støtte fra Velux Fonden. Forskningsprojektet bag bogen er udført med støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på: www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indholdsfortegnelse

Indhold

Indledning: Det 20. århundredes europæiske udvikling i historisk og globalt perspektiv..................................... 13 Kapitel I: Weimarrepublikkens konstruktion og undergang......... 21 Indledning..................................................................................... 21 1. Weimarrepublikkens fødsel 1918-1923................................... 21 2. Weimarrepublikkens ‘bund’. Massesamfund eller segmenteret samfund?............................................................. 32 3. Mellemniveauet. Partier, organisationer og bevægelser......... 56 4. Det statslige systems logik....................................................... 77 5. Nazibevægelsen......................................................................... 81 6. Magtkampen i toppen af Weimarrepublikken. Den sidste fase.......................................................................... 93 7. Weimarrepublikkens sammenbrud som case og type............ 118 a. Diskussionen om ‘den tyske revolution’ og Weimarrepublikkens fødsel...................................................... 119 b. Diskussionen om slutfasen....................................................... 121 c. Generel diskussion om Weimarrepublikkens karakter og udvikling................................................................ 125 d. Sammenfatning og konklusion................................................ 133 Kapitel II: Demokrati mod diktatur. Kampen i Den Første Østrigske Republik................................................................ 143 1. Den Første Østrigske Republik................................................. 143 2. Koalitionen mod demokrati og arbejderbevægelse. Den østrigske højrefløj............................................................. 154 a. Den kristelig-sociale lejr........................................................... 154 b. Den nationale lejr..................................................................... 160 c. Heimwehr-bevægelsen.............................................................. 163 d. Nazismen.................................................................................. 172 3. Den sociale og politiske kraft for demokrati. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse.................................... 184 a. Fra koalition til opposition....................................................... 184 b. Det Røde Wien......................................................................... 184 c. Bevægelsen................................................................................ 186 d. Linzerprogrammet. Bevægelsens ideologiske grundlag........... 196 4. Den lange kamp........................................................................ 208 5

Stat, nation, klasse

Bind 2

a. Syv angreb mod den demokratiske republik og den socialdemokratiske arbejderbevægelse..................................... 208 b. Fra Dollfuss’ statskup til den østrigske borgerkrig................... 231 5. Austromarxismens teoretisering af krise, fascisme og forsvaret for demokrati........................................ 244 a. Krise, fascisme, demokrati og Socialdemokrati........................ 244 b. Nederlagets teoretiske refleksion.............................................. 250 c. Austromarxismen..................................................................... 254 6. Demokratiets undergang i Den Første Østrigske republik. Trelejrteorien revurderet.......................................... 259 7. Produktet af demokratiets sammenbrud og den demokratiske arbejderbevægelses nederlag. Den klerikalfascistiske Ständestaat................................................. 263 8. Konklusion: Den østrigske case og den europæiske politiske kamp.......................................................................... 271 Kapitel III: Østeuropa og Balkan 1918-1945. Udviklingsproblemer, skiftende regimeformer og storpolitik.................................................................................... 277 Indledning: Mellemkrigsårenes Østeuropa.................................. 277 1. Den nordlige del af regionen. Grundmønsteret i de baltiske landes udvikling i perioden................................ 278 2. Polen.......................................................................................... 281 a. Polens genopståen.................................................................... 281 b. Det nye Polen........................................................................... 284 i. Demografi, socioøkonomisk struktur og grundproblemer............................................................. 284 ii. Politiske forhold.................................................................. 287 c. Den politiske udvikling i mellemkrigsårenes Polen................. 290 d. Udviklingen i Polens udenrigspolitiske situation.................... 293 e. Krig og besættelse..................................................................... 299 f. Dannelsen af en polsk nationalstat på den hårde måde.......... 303 g. Den polske case........................................................................ 304 3. Tjekkoslovakiet......................................................................... 305 a. Statsdannelsen.......................................................................... 305 b. Den tjekkoslovakiske republik................................................. 312 c. Den politiske udvikling i den tjekkiske del af landet............... 319 d. Det slovakiske problem............................................................ 325 e. Udviklingen i ‘Sudeterland’. Det tyske mindretals organisation og politiske udvikling.......................................... 327 f. Den økonomiske udvikling. Verdenskrisens indslag................ 330 g. Den udenrigspolitiske udvikling. München............................ 332 h. Udviklingen efter München.................................................... 336 6

Indholdsfortegnelse i. Udviklingen i Protektoratet Bøhmen og Mähren under krigen............................................................... 337 j. Udviklingen i den slovakiske republik under krigen............... 339 k. Afslutningen. Fordrivelsen af tyskerne................................... 340 l. Den tjekkoslovakiske case........................................................ 342 4. Ungarn...................................................................................... 343 a. Revolution, kontrarevolution og statens lemlæstelse.............. 343 b. István Bethlens autoritære-korporatistiske regime 1921-1931..................................................................... 355 c. Den økonomiske udvikling. Ungarns socioøkonomiske karakter........................................................ 360 d. Udviklingen under Gömbös-regimet 1932-1936..................... 362 e. Den fortsatte kamp mellem det gamle og det nye højre. Pilekorsbevægelsens fremgang................................................. 367 f. Ungarn under 2. verdenskrig................................................... 370 g. Den ungarske case.................................................................... 374 5. Rumænien................................................................................. 377 a. De sejrende Ententemagters etablering af et Storrumænien....................................................................... 377 b. Rumænien fra 1919 frem til kong Carols åbne diktatur 1938. Jerngardens udvikling....................................... 379 c. Kampen mellem det gamle og det nye højre 1938-1941. Den rumænske variant............................................................. 383 d. Militærdiktatur og krigsdeltagelse............................................ 386 e. Den rumænske case som idealtype på et østeuropæisk uland.................................................................. 388 6. Jugoslavien................................................................................ 392 a. Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere 1918-1929.......... 392 b. Kong Alexanders diktatur 1939-1941 og international indkredsning............................................................................. 398 c. Jugoslavien under krigen......................................................... 400 d. Den jugoslaviske case............................................................... 404 7. Bulgarien................................................................................... 406 a. Det nye Bulgarien.................................................................... 406 b. Fra 1923-kuppet til 1934-kuppet og kong Boris’ diktatur........ 409 c. Bulgarien under 2. verdenskrig................................................ 411 d. Den bulgarske case................................................................... 412 8. Albanien.................................................................................... 413 9. Grækenland.............................................................................. 414 a. Grækenland under 1. verdenskrig og den græsk-tyrkiske krig.................................................................... 414 b. Grækenland under skiftende regeringer og regimer 1922-1941.................................................................... 419 7

Stat, nation, klasse

Bind 2

c. Grækenland under 2. verdenskrig. Besættelse og borgerkrig........................................................... 422 d. Den græske case........................................................................ 437 i. Stats- og nationsbygning og deltagelseskrise...................... 440 ii. Den socioøkonomiske udviklingsproblematik................... 442 iii. Stormagtspolitik og intern udvikling................................. 443 10. Grundproblemer og kriser i mellemkrigsårenes og krigens Østeuropa og Balkan. Sammenfatning............... 445 a. Nations- og statsbygningen...................................................... 445 b. Stat og herskende klasser.......................................................... 447 c. Massepolitikkens udfoldelse og karakter.................................. 448 d. Udviklingsproblematikken....................................................... 453 e. Centrum-periferi....................................................................... 456 f. Østeuropa, Balkan og stormagtspolitikken.............................. 460 Kapitel IV: Sovjetunionens modsigelsesfulde og lidelsestunge udvikling til moderne stormagt...................................................... 467 Indledning: To fortællinger.......................................................... 467 1. Sovjetunionens grundlæggelse og udvikling frem til Stalin-revolutionen..................................................... 469 a. Revolutionens og borgerkrigens årsager................................... 469 b. Borgerkrigens forløb og karakter.............................................. 472 i. Den åbne borgerkrigs første fase......................................... 472 ii. Terroren. Rød og hvid......................................................... 476 iii. Hærene................................................................................ 479 iv. Borgerkrigens fortsatte forløb............................................. 480 v. Borgerkrigens karakter og årsagerne til de rødes sejr.......... 490 c. Bolsjevikkernes arv. Den autoritære tradition, verdenskrigens og borgerkrigens konsekvenser samt udviklingsproblematikken............................................... 495 d. Udviklingen i Sovjetunionens Kommunistiske Parti i 1920’erne....................................................................... 505 2. Stalin-revolutionen. Sovjetunionen under Stalin................... 512 Indledning: Den modsætningsfulde revolution...................... 512 a. Tvangskollektiviseringen.......................................................... 513 b. Den forcerede industrialisering................................................ 517 c. Det nye klassesamfund............................................................. 526 d. Stalinismens terror................................................................... 533 e. Den erklærede ideologi om ‘socialistisk opbygning’ og ‘realiseret socialisme’........................................................... 540 f. Den faktiske ideologi. Opfattelser, holdninger og stemninger i befolkningen.................................................. 545 g. Det store tilbagetog, den kulturelle kontrarevolution............. 553 h. Accentueringen af statsog nationsbygningen. ‘Nationalbolsjevismen’............................................................. 556 8

Indholdsfortegnelse i. Sovjetunionens udenrigspolitik. Fra forsvaret af verdensrevolutionens første bastion til nationalkommunismens realpolitik......................................... 560 3. Analysens og forklaringens problematik................................ 564 a. Sovjethistorieskrivningen......................................................... 564 b. Den totalitarismeteoretiske tilgang.......................................... 567 c. Den revisionistiske tilgang....................................................... 577 d. Den diskurs- og kulturfokuserende tilgang.............................. 586 e. Den historisk-sociologiske tilgang............................................ 591 f. Kritisk-marxistiske tilgange...................................................... 604 4. Sammenfattende vurdering og diskussion.............................. 615 5. Konklusion................................................................................ 629 Kapitel V: Det Tredje Rige................................................................ 635 1. Etableringen og konsolideringen af Det Tredje Rige.............. 635 a. Systemets etablering og konsolidering..................................... 635 b. Magtudøvelsens to hovedkomponenter: Terror og ideologi..................................................................... 651 i. Terror................................................................................... 651 ii. Ideologi............................................................................... 660 2. Det Tredje Riges imperium. Systemets radikalisering............. 665 a. Det Tredje Riges europæiske politiske orden............................ 665 b. Allierede og satellitter............................................................... 671 c. Den økonomiske orden. Krigsproduktionen............................ 677 d. Den militære orden.................................................................. 683 e. Staten i staten, imperiet i imperiet. Heinrich Himmlers SS.............................................................................. 685 f. Befolkningspolitikken i det østlige rum................................... 687 g. Generalplan Ost........................................................................ 690 h. Endlösung................................................................................ 692 i. Sympatisører og kollaboratører................................................ 703 3. Diskussion om Det Tredje Riges karakter................................ 706 a. Spørgsmålet om det politiske regimes karakter og funktionsmåde...................................................... 706 b. Det økonomiske system og forholdet mellem økonomi og politik i Det Tredje Rige....................................... 725 c. Ideologi, politik og samfund.................................................... 730 d. Det Tredje Riges udenrigspolitik. Elementerne af realpolitik og ideologi............................................................... 739 e. Diskussionen om den tyske nazismes massemord og udryddelser....................................................... 741 f. Spørgsmålet om massemord, forklaring og skyld.................................................................... 763 i. Spørgsmålet om ofrenes antal og fordeling af skyld.......... 764 9

Stat, nation, klasse

Bind 2

ii. Spørgsmålet om forklaring................................................. 766 iii. Spørgsmålet om historieskrivningens normalisering......... 770 4. Det Tredje Rige i den europæiske udviklingshistorie. Den videre diskussion.............................................................. 772 Kapitel VI: Mellemkrigsårenes intereuropæiske hegemonikamp................................................................................ 781 1. Den økonomiske situation i mellemkrigsårenes Europa og stormagternes indbyrdes styrkeforhold................ 782 2. En ny runde af hegemonikamp............................................... 791 a. Stormagtspolitikkens grundtræk i perioden. Udgangssituation og hovedaktører.......................................... 791 i. Udgangssituationen............................................................ 791 ii. Den franske aktør................................................................ 793 iii. Storbritannien..................................................................... 798 iv. Italien.................................................................................. 799 v. Det sønderslagne imperium. Østrig-Ungarn...................... 804 vi. Rusland................................................................................ 804 vii. Tyskland.............................................................................. 811 b. Hitlers udenrigspolitik. Ideologi eller realpolitik?................... 814 c. Tysklands udenrigspolitik under Hitler. Den intereuropæiske storpolitik efter 1933..................................... 818 3. Krigens årsager. Var 2. verdenskrig uundgåelig?..................... 846 4. Sammenfatning og konklusion............................................... 858 Kapitel VII: Deltagelseskrisens eksplosion. Kampen mellem modstående modeller for samfundsmæssig og politisk udvikling........................................................................ 863 1. Deltagelseskrisens eksplosion i det 20. århundredes Europa................................................................. 863 2. Mellemkrigsårenes kamp mellem modstående modeller for samfundsmæssig og politisk rekonstruktion og udvikling.................................................... 867 3. De nye modeller. Kommunismen............................................ 870 a. Kommunismen i Sovjetunionen. Fra revolution og internationalisme til forceret national modernisering............................................................ 871 b. Kommunismens udvikling og karakter i Europa uden for Sovjetunionen........................................................... 873 4. De nye modeller. Fascismen..................................................... 896 Indledning: ‘Fascismens mysterium’. En nøgle til forståelse af sammenhængen mellem udvikling, politiske massebevægelser og regimeformer............................ 896 10

Indholdsfortegnelse a. Samtidige modstanderes opfattelser af fascismen.................... 897 b. Teorier med fokus på fascismens selvdefinerede modstandere............................................................................. 906 c. Ideologifokuserende teorier...................................................... 909 d. Teorier med fokus på diskursive artikulationer........................ 916 e. Teorier med fokus på fascismens samfundsmæssige forudsætninger og rolle............................................................ 919 i. Teorier om massesamfund og middelklassepanik.............. 919 ii. Bredere samfundsfokuserende teorier................................ 928 iii. Neomarxistiske tilgange med fokus på spørgsmålet om forholdet mellem fascisme og kapitalisme................... 949 iv. Fokus på fascismens sammenhæng med statsog nationsbygningen. Michael Manns teori........................... 958 v. Teorier med fokus på lange historiske forløb..................... 963 f. Sammenfatning og konklusion. Forklaring ud fra den europæiske samfundsudviklings tre grundprocesser og massepolitikkens krise......................................................... 971 Kapitel VIII: Den 2. verdenskrig i Europa....................................... 981 1. Verdenskrigens første fase. Det tyske imperiums tilblivelse................................................................ 981 a. Imperiekonstruktion og lynkrig............................................... 981 b. Diskussionen om Operation Barbarossa.................................. 992 c. Operation Barbarossa. Storangrebets første fase....................... 1004 d. Udryddelseskrig........................................................................ 1008 e. Fra Smolensk til slaget foran Moskva....................................... 1012 2. Udmattelseskrig. Giganternes kamp på østfronten fra vendepunktet ved Moskva til panserslaget ved Kursk.................................................................................. 1019 a. Situationen efter det tyske tilbageslag foran Moskva............... 1019 b. Operation Blau......................................................................... 1020 c. Stalingrad. Den 6. Tyske Armés undergang.............................. 1024 d. Fra Stalingrad til Kursk............................................................. 1031 e. Slaget ved Kursk og den russiske modoffensiv......................... 1032 3. Fra slaget ved Kursk til Oder-Neisse-linjen.............................. 1036 a. Fra slaget ved Kursk til Operation Bagration............................ 1036 b. Operation Bagration. Den tyske Armégruppe Centrums ødelæggelse.............................................................. 1038 c. Fra Weichsel til Oder................................................................ 1041 4. Sovjetunionens erobring af Balkan og Østeuropa.................. 1044 5. Krigen i vest.............................................................................. 1047 a. Krigen i Nordafrika og Italien................................................... 1047 b. Kampen på Atlanten for Storbritanniens overlevelse.............. 1050 c. Luftkrigen over Tyskland.......................................................... 1051 11

Stat, nation, klasse

Bind 2

d. Fra D-dag til Paris..................................................................... 1053 e. Fra Paris til slutkampen om Tyskland...................................... 1055 6. Krigens slutfase......................................................................... 1059 a. De vestallieredes offensiv......................................................... 1059 b. Den sovjetiske erobring af Berlin............................................. 1062 c. Slutfasen i Østrig, Bøhmen og Slovakiet.................................. 1067 d. Verdenskrigens endelige afslutning globalt............................. 1069 7. Krigens storpolitik.................................................................... 1070 8. Den indre krig. Modstandsbevægelser, partisankrig og borgerkrig............................................................................ 1086 a. Partisankrig i Sovjetunionen.................................................... 1086 b. Den polske modstandsbevægelse............................................. 1088 c. Modstandsbevægelserne i Frankrig og Italien.......................... 1090 d. Modstandsbevægelse og borgerkrig i Jugoslavien.................... 1093 e. Modstandsbevægelse, borgerkrig og intervention i Grækenland....................................................... 1099 f. Sammenfatning og konklusion vedrørende modstandsbevægelser og borgerkrig i Europa.......................... 1107 9. Spørgsmålet om 2. verdenskrigs karakter............................... 1111 a. Hegemonikamp og magtpolitik............................................... 1111 b. Krig om verdensanskuelser....................................................... 1113 c. Elementet af modstandsbevægelse og borgerkrig.................... 1120 d. Krigens militære karakter......................................................... 1121 e. Styrkeforhold og tab................................................................. 1123 f. Sammenfattende om krigens generelle karakter...................... 1128 10. Konsekvenser af 2. verdenskrig............................................. 1132 Afslutning: Spørgsmålet om årsager til og konsekvenser af de to verdenskrige og kampen mellem samfundsmodeller og regimeformer............................................... 1135 Litteratur................................................................................... 1155

Indledning: Det 20. århundredes europæiske udvikling i historisk og globalt perspektiv

Det 20. århundrede er uden tvivl et af de mest dramatiske og blodige i menneskenes historie. Det tåler i så henseende sammenligning med katastrofale perioder som middelalderens sorte død eller religionskrigene i 1500- og 1600-tallets Europa.1 Men medens den sorte død var en ikkemenneskeskabt begivenhed, var religionskrigene netop menneskeskabte. Religion (ideologi), borgerkrig og international politik flettede sig her sammen i et skæbnesvangert forløb. I så henseende foregreb religionskrigene i 1500-tallet og den første europæiske trediveårskrig 1618-1648 den efterfølgende senere europæiske ‘trediveårskrig’ fra 1914 til 1945. Også tortur har været rutinemæssigt anvendt historien igennem, selv i vores ‘civiliserede’ vestlige del af verden, og makabre offentlige henrettelser har været iværksat som folkeforlystelser.2 Europas udvikling i det 20. århundrede har en lang, blodig og konfliktfuld forhistorie. Det glemmer vi tit i dag. Hungersnød og massedød er ligeledes gammelkendte fænomener. Globalt set er de omfattende menneskeskabte massedødsfald som følge af sult i forbindelse med fejlslagen eller hensynsløs økonomisk politik i Europa og Asien i det 20. århundrede sammenlignelige med udryddelsen af den amerikanske urbefolkning eller det, der er blevet kaldt den senvictorianske holocaust, det vil sige sultedøden i Brasilien, Indien og Kina i slutningen af 1800-tallet.3 I det hele taget var såvel den interne europæiske udvikling som den historiske europæiske ekspansion ikke bare en fredelig udvikling med efterfølgende udbredelse af civilisation, men i høj grad en proces af ekspansion, vold, undertrykkelse og massemord.4

Under trediveårskrigen døde i Tyskland måske op mod 4 millioner mennesker, svarende til 20 % af Tysklands befolkning. I England døde under borgerkrigene i 1600-tallet ¼ million mennesker ud af et befolkningstal på ca. 5 millioner, en højere tabsprocent end Storbritanniens under 1. verdenskrig. Mary Fulbrook: A Concise History of Germany, Cambridge University Press 1990, p. 64, og Simon Schama: A History of Britain. 1603-1776. The British Wars, London: BBC Books 2003, p. 15. 2 Michael Kerrigan: The Instruments of Torture, London: Lyons Press 2007. 3 På de to amerikanske kontinenter var den præcolumbianske indfødte befolkning på anslået 60-100 millioner mennesker, hvor af halvdelen døde under den europæiske ekspansion ind i kontinenterne, Michael Mann: The Dark Side of Democracy, Cambridge University Press 2005, p. 76. Under hungersnøden i det nordøstlige Brasilien, i Indien og i Kina i 1870’erne og igen i 1890’erne, tilfælde af hungersnød der i høj grad var resultater af fejlslagen økonomisk politik, døde et sted mellem 31 og 61 millioner mennesker af sult, Mike Davies: Late Victorian Holocausts, London: Verso 2002. 4 David B. Abernethy: The Dynamics of Global Dominance. European Overseas Empire 1415-1980, Yale University Press 2000, Marc Ferro (red.): Kolonialismens sorte bog. 500 års forbrydelser, København: Høst & Søn 2000, og Clive Ponting: World History. A New Perspective, London: Pimlico 2001. Se videre min kritik af moderniseringsteorierne i Bind I, kapitel I, afsnit 2.

Stat, nation, klasse

Bind 2

Et gammelt mønster af død og grusomhed er blevet repeteret i det 20. århundrede.5 Men i det 20. århundrede sker der så rigtignok et yderligere spring fremad i så henseende. Grusomheden bliver fra og med balkankrigene 1912-1913 og 1. verdenskrig 1914-1918 ‘moderniseret’, så at sige. Vold, undertrykkelse og massedrab har godt nok været tilbagevendende historien igennem, men voldsmidlerne og ressourcerne til repression og drab var blevet voldsomt udviklede, da vi nåede frem til det 20. århundrede. Dertil kom, at hele den moderne politik også havde en ‘mørk side’, en side man ikke havde forudset i det 19. århundredes udbredte fremskridtsoptimisme.6 Hvad er i det hele taget det nye i det 20. århundredes udvikling? Det er for det første den enorme økonomiske udvikling. Den hidførte især efter 2. verdenskrig i store dele af verden en hidtil uset hævelse af levestandarden. I det lange historiske forløb har økonomisk vækst ellers været en beskeden fremadkravlen, men i perioden fra ca. 1820 frem til 1998 steg pr. capitaindkomsten 8,5 gange. Væksten var dog ulige fordelt på de forskellige regioner.7 Den foregik heller ikke i samme takt over hele perioden. Den var forholdsvis beskeden i mellemkrigsårene, men meget stærk i perioden fra 1950 til 1973, den berømte ‘golden age’, hvorefter tempoet slækkedes.8 Den kraftige økonomiske udvikling transformerede alle sociale relatio ner og politiske forhold, en proces der forløb under stærke brydninger i et sammenstød af traditionel og moderne social orden. Erhvervsfordelingen ændredes, klassestrukuren var under fortsat og hastig forandring, urba niseringen var markant, uddannelsessektoren voksede, massekulturen eksploderede, og forholdet mellem agrarsektor, industrisektor og ser vicesektor ændredes.9 Ja, i løbet af 1950`erne ophørte middelalderen’, idet agrarsektoren drastisk reduceredes. Antallet af bønder faldt ikke blot i den ‘udviklede’ del af verden, men også i store dele af den tredje verden.10 Det 20. århundredes udvikling var som en permanent revolution. Og efter 1945 slog kapitalismen, befordret af krigen og den storpolitiske udvikling, for alvor igennem som ikke blot helt dominerende socioøkonomisk system, men også som en hel civilisationsform.

F rank Chalk & Kurt Jonassohn: The History and Sociology of Genocide, New Haven: Yale University Press 1990. 6 Michael Mann: The Dark Side of Democracy. Explaining Ethnic Cleansing, Cambridge University Press 2005. 7 Angus Maddison: The World Economy. A Millenial Perspective, Paris: OECD 2001, pp. 27 ff. 8 Charles Feinstein, Peter Temin, Gianni Toniolo: The European Economy Between the Wars, Oxford University Press 1997, kapitel 2, Angus Maddison: World Economy op.cit., pp. 27 ff., og Angus Maddison: The World Economy. Historical Statistics, Paris: OECD 2003, pp. 46-69. 9 Gerold Ambrosius & William Hubbard: A Social and Economic History of Twentieth-Century Europe, Cambridge Mass.: Harvard University Press 1989, Eric Hobsbawm: Age of Extremes. The Short Twentieth Century 1914-1991, London: Michael Joseph 1994, kapitlerne 9, 10 og 11, og Göran Therborn: European Modernity and Beyond, London: Sage 1995. 10 Eric Hobsbawm: Age of Extremes op.cit., pp. 288 ff. Udtrykket ‘middelalderens ophør’ er Hobsbawms. Vigtige undtagelser fra denne generelle trend er Indien og Kina, hvor der stadig er enorme mængder af bønder.

Indledning

Men den stærke økonomiske udvikling indebar for det andet også en stærk udvikling af ressourcer og magtmidler, en enormt udviklet kapacitet for destruktion og undertrykkelse. Dette er også et af den socioøkonomiske udviklings bidrag til den moderne civilisation. Den øgede kapacitet kunne nemlig omsættes i statslig praksis gennem et enormt udviklet statsapparat, en proces der også havde sin egen dynamik. Samtidig var, skulle det vise sig, nationsdannelsens og nationalismens mobiliserende kraft formidabel. Det samme var den fortløbende kamp om forskellige modeller for samfundsmæssig rekonstruktion og udvikling. Massepolitikken eksploderede i det 20. århundrede, og deltagelseskrisen blev skærpet. Det 20. århundredes store diktaturer havde, hvor nødigt vi i dag end vil indrømme det, en betydelig folkelig tilslutning.11 Også en stor del af verdenskrigens dynamik hidrørte fra den omfattende massemobilisering. Det mest spektakulære var måske udviklingen af militær kapacitet. Allerede 1. verdenskrig var i så henseende en kraftpræstation, en omfattende krig, hvor 55-65 millioner mennesker skulle komme til at deltage, 10-15 millioner dø og yderligere millioner blive lemlæstet.12 I 2. verdenskrig nåede man endnu højere op: 60 millioner mennesker døde her.13 Mobiliseringen var enorm. Stormagternes samlede hære var i 1939, da krigen begyndte, på i alt 11 millioner, i 1945, da den sluttede, på 44 millioner.14 Specielt de to modstående kombattanter på østfronten mobiliserede kæmpehære. I alt mobiliserede Tyskland i løbet af 2. verdenskrig 17-18 millioner mand, heraf var de samlede tab (døde, sårede, fanger og savnede) på 13,5 millioner.15 Sovjetunionen mobiliserede i krigens løb 30-35 millioner mand, og det samlede antal døde (soldater og civile) var på mellem 25 og 27 millioner.16 Også våbenproduktionen var formidabel og stigende krigen igennem. Trods de store tab kunne stormagterne, selv Tyskland og Sovjetunionen, samtidig med at de sled hinanden op på østfronten, holde takt med

E n hovedpointe i Richard Overy: The Dictators. Hitler’s Germany, Stalin’ Russia, London: Penguin 2004. Se ogå Ian Kershaw: The ‘Hitler Myth’. Image and Reality in the Third Reich, Oxford University Press 2001. 12 Volker Berghahn: Der Erste Weltkrieg, München: Verlag C. H. Beck 2003, pp. 9-10, Gerhard Hirschfeld, Gerd Krumreich & Irina Renz (Hrsg.): Enzyklopädie Erster Weltkrieg, Paderborn/ München/Wien/Zürich 2004, pp. 664-665, og Paul Kennedy: The Rise and Fall of the Great Powers, New York: Vintage 1989, p. 274. Talopgivelserne varierer dog stadig noget i de forskellige fremstillinger, selv her så mange år efter. 13 Gerhard Weinberg: A World At Arms. A Global History of World War II, Cambridge University Press 2005, p. 894. 14 Mark Harrison (ed.): The Economics of World War II. Cambridge University Press 2000, p. 14. 15 David Glantz & Jonathan House: When Titans Clashed, Edinburgh: Birlinn 2000, p. 307. Opgørelserne hos Glantz & House er totalopgørelser af de samlede tab, både døde, sårede, savnede og fanger, og de giver et bedre indtryk af belastningen end opgørelse af ‘blot’ antallet af dræbte. Men tallene skal i øvrigt tages med al mulig forbehold. Selv nu, så mange år efter krigens afslutning, varierer tallene meget hos de forskellige forfattere. Ofte opgives også i sammenligningerne kun antallet af døde. 16 Richard Overy: Russia’s War, London: Penguin 1999, p. 287; sammenlign Mark Mazower: Hitler’s Empire. Nazi Rule in Occupied Europe, London: Allen Lane 2008, p. 317.

Stat, nation, klasse

Bind 2

krigsudviklingen og år for år producere stadigt flere kampvogne, kanoner, fly og håndvåben.17 Og på et højere niveau af økonomisk udvikling formåede USA at omstille store dele af den civile produktion til krigsproduktion.18 Men også den statslige kapacitet til massedrab på civilbefolkninger var blevet enormt forøget. Det mest kendte eksempel her er naturligvis Det Tredje Riges holocaust, hvor 6 millioner jøder blev myrdet, fordi nazieliten hyldede den opfattelse, at jøder anskuet som ‘race’ ikke måtte leve på jorden. Ikke én eneste jøde skulle efter dens opfattelse overleve. Og som bekendt kom man i praksis også her et langt stykke vej i udryddelsen.19 Det Tredje Rige gennemførte også omfattende massedrab på slaviske folk, russiske krigsfanger og andre ‘mindreværdige’, og nazieliten havde planer for endnu mere omfattende folkedrab på slaviske folk i tilfælde af en vundet krig.20 Det 20. århundredes Europa var, som det er blevet udtrykt, et mørkt kontinent.21 I Stalins Rusland var massedrab også en del af den statslige praksis, men karakteristisk nok for dette langt mindre udviklede samfund var langt flere døde her ofre for elementær hungersnød. I det hele taget har de gamle dræbere, hungersnød og sygdomme, også været tilbagevendende i det 20. århundrede trods alle moderniseringens fremskridt. De fleste af ofrene i Stalins Sovjetunion og Chiang Kai-sheks og Maos Kina døde således af hungersnød, som igen var fremkaldt af hektiske bestræbelser for modernisering, drevet igennem uden hensyn til omkostningerne.22 Hungersnød og sygdomme var i det hele taget stadig endnu her i det 20. århundrede udbredte i det, der nu blev kaldt den tredje verden. I deres berømte sammenlignende undersøgelse af udviklingen i Indien og Kina kunne Jean Dreze og Amartya Sen for eksempel påvise, at ‘overskudsdødeligheden’ i Indien i den af dem undersøgte periode var 4 millioner flere om året end i Kina i samme periode på grund af det ki nesiske sundhedssystems generelt bedre tilstand.23 Og selv den dag i dag, i vores nutid, dør hvert år 7-8 millioner børn kloden over af sygdomme, som kunne være undgået.24 Også fattigdom og ulighed er stadig udbredte 17

Mark Harrison: Economics of World War II op.cit., pp. 15-18. Richard Overy: Why the Allies Won, London: Pimlico 2006, pp. 232-242. 19 Lucy Dawidowicz: The War Against the Jews 1933-1944, New York: Bantam Books 1986, Saul Friedländer: Das Dritte Reich und die Juden, München: DTV 2008, Martin Gilbert: The Holocaust, New York: Holt, Rinehart & Winston 1985, og Mark Mazower: Hitler’s Empire op.cit., kapitel 12. 20 Mark Mazower: Hitler’s Empire op.cit., pp. 204-211. 21 Mark Mazower: Dark Continent. Europe’s Twentieth Century, London: Penguin 1999. 22 Robert Conquest: The Harvest of Sorow. Soviet Colletivization and the Terror-Famine, London: Pimlico 2002, J. Becker: Hungry Ghosts. Mao’s Secret Famine, New York: Free Press 1996, og Jonathan Fenby: Generalissimo Chiang Kai-Shek and the China He Lost, London: Free Press 2003, p. 502. 23 Jean Dreze & Amartya Sen: Hunger and Public Action, London: Clarendon Press 1996. Til gengæld var det indiske system bedre til at forebygge og bekæmpe hungersnød. 24 UNDP Report 2011: Levels and Trends in Child Mortality, p. 6, tabel 2. Der har dog været en nedadgående tendens siden 1990’erne, men tallet er stadig enormt højt og støder unægtelig an mod det udbredte luksusforbrug i andre dele af verden. 18

Indledning

fænomener i dele af verden, en verden som iøvrigt er karakteriseret ved massivt overforbrug i andre dele.25 Endelig, for det tredje, blev hegemonikampen mellem stormagterne intensiveret i kraft af de økonomiske ressourcers og statsapparaternes udvikling. Hegemonikampen fik også en ekstra dynamik gennem udfoldelsen af ‘vestliggørelsens dialektik’.26 Men det var ikke interesse modsætninger det hele. Stormagternes indbyrdes politik og den efterfølgende verdenomspændende krig blev tillige præget af periodens generelle ideologiske vildskab. Alle disse modsætninger, sammenstød og konflikter frembragte i komplekse forløb af struktur-aktør-relationer en ny omfattende verdenskrig, den største i historien. Det skulle blive en krig, der på gennemtrængende måde var præget af de forudgående forløb og den akkumulerede vildskab. Dens forløb og udfald fik tillige dybtgående konsekvenser. En af konsekvenserne var fascismens (midlertidige?) svækkelse. En anden konsekvens var USA’s og Sovjetunionens fremskudte positioner efter 1945 og den kolde krig fra 1946 til 1989. Den demokratiske vending – man fristes næsten til at sige omvendelse – efter 2. verdenskrig var et andet produkt af krigen og dens udfald. Generelt var det 20. århundrede slet ikke demokratiets århundrede, men snarere fascismens. Valget mellem demokrati og diktatur blev afgjort gennem intense politiske kampe og til sidst gennem våbenmagt. Spørgsmålet er så, hvor stabil den politiske post-1945-orden er, når det kommer til stykket. Den ‘liberaldemokratiske orden’ blev etableret som følge af fascismens og Aksemagternes nederlag i 2. verdenskrig og den nye storpolitiske situation, der fremgik af krigen. Men perioden fra 1945 til 2008 er trods alt en forholdsvis kortvarig periode i den europæiske historiske udvikling. Set i det lidt længere historiske perspektiv kan man konstatere, at det 20. århundredes katastrofer var produkter af en moderne civilisation (de to verdenskrige, Det Tredje Rige) eller af hensynsløse forsøg på hurtigt at skabe en sådan (Stalins Rusland, Chiang Kai-sheks og Mao Tse-tungs Kina). Alle disse hastige moderniseringsanstrengelser var i øvrigt reaktioner på Vestens egen forudgående historiske proces af modernisering. De udviklede vestlige lande havde i praksis demonstreret for hele verden betydningen af moderne økonomisk, politisk og militær magt og derved indplantet i den europæiske og globale periferi ambitioner om hurtig modernisering – men på egne præmisser – for at komme på omgangshøjde med de vestlige lande. Denne vestliggørelsens dialektik var en stærk drivkraft i det 19. og 20. århundredes europæiske og globale udvikling.27

Branko Milanovic: Worlds Apart. Measuring International and Global Inequality, Princeton University Press 2005. 26 Theodore von Laue: The World Revolution of Westernization. The Twentieth Century in Global Perspective, Oxford University Press 1987. 27 Theodore von Laue: World Revolution of Westernization op.cit.

Stat, nation, klasse

Bind 2

Men kapløbet om modernisering, den skærpede hegemonikamp og i det hele taget udfoldelsen af vestliggørelsens dialektik havde sin pris. Hvor man op til 1914 generelt troede på fremskridt og civilisation, blev man efterfølgende i praksis belært om det modsatte, nemlig udvikling som et forløb af krige, kriser og civilisationers sammenbrud. Set i dette samme perspektiv var den 1. verdenskrig, der mobiliserede 55-65 millioner kombattanter, hvor millioner døde eller blev lemlæstet, hvor tre imperier og et kejserdømme gik til grunde, og hvor politikken og det samfundsmæssige liv efterfølgende blev drastisk radikaliseret, det 20. århundredes urkatastrofe.28 1. verdenskrig kan ses som den foreløbige afslutning på og kulmination af en århundredlang udvikling af økonomiske ressourcer, voldsmidler og politikmidler. Verdenskrigen var ganske vist ikke nogen uundgåelig begivenhed, i hvert fald ikke netop den krig på det tidspunkt eller med de konstellationer af stormagter. Men krige af den type var muliggjort gennem århundreders socioøkonomisk, statslig og international politisk udvikling. De var måske endda blevet sandsynlige. Under alle omstæn digheder havde 1. verdenskrig dybe rødder i den forudgående europæiske udvikling, ofte kaldet modernisering. Men 1. verdenskrig kan også ses som en begyndelse, nemlig begyndelsen til det 20. århundredes voldsomme historie, den fase af Europas historie som nogle historikere har kaldt den anden europæiske trediveårskrig.29 I løbet af perioden fra 1914 til 1945 skulle Europa (og verden) komme til at gennemgå hele to verdenskrige, imperiers og nationers sammenbrud og fødsler, voldsomme regimeformskift og en radikaliseret massepolitik, der nu skulle komme til sin fulde udfoldelse. Samtidig skulle stormagtpolitik ken, især efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933, få en skarpere og mere brutal karakter, kulminerende i 2. verdenskrigs ragnarok. 2. verdenskrig blev den største, den mest omfattende, og den mest brutale nogensinde i Europas (og verdens) historie. Jeg har i Bind I behandlet hele ‘forhistorien’ til det 20. århundredes europæiske historie gennem en fremstilling og analyse af dels udviklingen gennem flere århundreder af de generelle samfundsmæssige og politiske betingelser for det 20. århundredes efterfølgende historie, hvor jeg har fokuseret på den socioøkonomiske udvikling, statsog nationsbygningen og den intereuropæiske udvikling, dels ved at fremstille og analysere de særlige spor og etablerede forudsætninger i forskellige regioner og lande i Europa, nemlig Tyskland, Centraleuropa, Østeuropa og Rusland.30 I dette Bind II vil jeg forfølge den videre udvikling i Europas dramatiske historie med fortsat fokus på de angivne regioner og lande. Vi skal se,

Volker Berghahn: Der Erste Weltkrieg, München: Verlag C. H. Beck 2003, pp. 9-10, Gerhard Hirschfeld, Gerd Krumreich & Irina Renz (Hrsg.): Enzyklopädie Erster Weltkrieg, Paderborn/ München/Wien/Zürich 2004, pp. 664-665, og Paul Kennedy op.cit., p. 274. 29 Se for en overbevisende analyse og argumentation her Arno Mayer: Why Did the Heavens Not Darken? The ‘Final Solution’ in History, London: Verso 1990. 30 Se min argumentation for dette valg af regioner i Bind I, kapitel I, afsnit 1.

Indledning

hvorledes det 20. århundredes europæiske udvikling forløb som en udvikling gennem modsætninger, konflikter, kampe og krig. Internt i landene antog de samfundsmæssige og politiske modsætninger karakter af en kold eller varm borgerkrig og i de storpolitiske spil blev politikken mere og mere brutaliseret. Det hele eksploderede i 2. verdenskrig. I kapitel I behandles Weimarrepublikken som case. Weimarrepublikken var det mest centrale eksempel på forsøgene efter 1. verdenskrig på at konstruere demokratier i hidtidige autoritære systemer, en række forsøg, der som bekendt generelt mislykkedes. Dette gjaldt også forsøget i denne det kontinentale Europas stærkeste nation, Tyskland, om end Tyskland var midlertidigt svækket efter nederlaget i verdenskrigen. Problemerne og processen i det mislykkede eksperiment belyses efterfølgende, i kapitel II, yderligere gennem fremstillingen og analysen af den endnu mere ekstreme østrigske case. Kampen mellem demokrati og diktatur og spørgsmålet om den politiske arbejderbevægelses stilling var her endnu skarpere trukket op end i Tyskland. I kapitel III bevæger jeg mig over i en anden side af udviklings problematikken gennem en fremstilling og analyse af Østeuropas og Balkans stadig højst omskiftelige og problemfyldte udvikling i en region, hvor netop denne problematik stadig trådte stærkt frem, og hvor fremmede stormagter, som altid i regionens historie, kæmpede om magt og indflydelse i denne. Problematikken om udvikling træder endnu stærkere frem i kapitel IV’s analyse og fremstilling af Sovjetunionens modsigelsesfulde og lidelsestunge udvikling til moderne stormagt. Anstrengelsen for modernisering blev, som tilbagevendende i Ruslands historie, iværksat og drevet igennem ovenfra. Det gjaldt den socioøkonomiske udvikling, og det gjaldt statsog nationsbygningen. Samtidig med denne anstrengelse greb styret paradoksalt nok tilbage til en ældgammel praksis for despotisk styre og genoplivede traditionelle værdier og institutioner. Og hele denne modsigelsesfyldte udvikling blev søgt overdækket og legitimeret ved hjælp af en oprindeligt fra Vesteuropa importeret ideologi frembragt og udviklet under helt andre samfundsmæssige omstændigheder. Men i den politiske symbolik, og dermed praksis, blev denne ideologi, som opfattet af eliter og befolkninger, i sig selv en formidabel kraft. Med fremstillingen og analysen i kapitel V af Det Tredje Rige, er vi igen tilbage i en tilsyneladende mere fremskreden samfundsformation. Både socioøkonomisk og i henseende til statsog nationsbygning var Tyskland avanceret sammenlignet med Østeuropa og Sovjetunionen. Alligevel udviklede der sig i Tyskland ikke et demokrati, men en moderne, raceimperialistisk stat. Et regime, der indadtil realiserede en ultranationalistisk og racistisk fantasi om den rene, rensede nation, og som samtidig bevægede sig hastigt frem mod en krig mod udpegede ‘undermennesker’ og angiveligt ‘ikke-livsduelige’ nationer og folk i Europa. Hele regimet var så at sige konstrueret til dette formål, og gennem dets destruktive dynamik blev Europa drevet frem mod en ny 19

Stat, nation, klasse

Bind 2

krig, og nazielitens perverse fantasier blev i den europæiske virkelighed til millioners mareridt. I kapitel VI behandles den økonomiske og storpolitiske udvikling i mellemkrigsårenes Europa, specielt den skærpede internationale situation og forløbene efter nazismens magtovertagelse i 1933, hvor den tyske udenrigspolitik blev overlagret og forstærket af nazismens raceimperialisme, konceptet om ideologisk krig og udryddelseskrig. I kapitel VII behandler jeg mellemkrigsårenes kamp mellem modstående modeller for samfundsmæssig og politisk rekonstruktion og udvikling. Mellemkrigsårenes europæiske politik var præget af stor ideologisk vildskab og af tilbagevendende voldsomme sammenstød. Den europæiske deltagelseskrise, der var begyndt at aftegne sig i og med de europæiske landes indtræden i massepolitikkens tidsalder fra slutningen af det 19. århundrede og fremefter, kom nu til fuld udfoldelse. Hele den storpolitiske og indrepolitiske udvikling i Europa i første halvdel af det 20. århundrede eksploderede i 2. verdenskrig. I kapitel VIII vil jeg fremstille og analysere hovedtræk af krigens forløb i Europa med hovedvægt på det gigantiske sammenstød på østfronten mellem Tyskland og Sovjetunionen. Udfaldet af denne enorme styrkeprøve var afgørende for krigens hele forløb, og udfaldet af 2. verdenskrig afgjorde igen Europas skæbne og havde nogle konsekvenser, der rækker helt ind i nutiden. I min Afslutning trækker jeg nogle tråde sammen, sammenfatter nogle hovedspor og rejser spørgsmålet om konsekvenser og fremtidsudsigter. Hverken mellemkrigsårenes dramatiske forløb eller 2. verdenskrig og dens udfald var givet på forhånd, men var resultatet af aktørernes sammenstød og kampe. Flere af forløbene kunne have været anderledes, hvis de involverede aktører havde handlet anderledes, og de politiske og ideologiske kampe, for slet ikke at tale om den nye store krig, var faldet anderledes ud. De regimeformer, man stod tilbage med som de dominerende ved midten af det 20. århundrede, var produkter af alle de angivne komplekse, voldsomme – og længe usikre – forløb. Regimeformerne var ganske vist ikke forudsætningsløse. De havde rødder bagud i Europas historie, men de var heller ikke forudbestemte. Længe var resultatet uvist. Det 20. århundredes europæiske historie er også en dramatisk historie.