Stemme og kropssprog i lærerrollen uddrag by Frydenlund

Birthe Hougaard-Andersen

STEMME OG KROPSSPROG rrollen

i lĂŚre

Indhold Om bogen 6 Forord 7

Klasseledelse og relationskompetencer

Hvordan får du elevernes respekt? Skab et godt arbejdsfællesskab Skab kontakt og kommunikation

11 13 14

Startritualet 19 Hvornår begynder timen? 21 Hvordan kan du vise, at timen begynder? 23 Øvelser 26

Indtag rummet som en klasseleder

Kropsholdning, energi og status 31 Bliv bevidst om din egen status 33 Øvelser 38

Sådan bliver du hørt

Få et øjebliks stilhed og fokus 44 Stemmens kraft 47 Hvad skal du gøre for at kunne tale højt? 50 Send dit budskab af sted 52 Har du slidt på stemmen? 53 Øvelser 54

Klasselederen som autoritet

Ordvalg, lydstyrke og tonefald 67 Tonefaldet 69 Sammenhængen mellem ord og tonefald 70 Mimik og gestikulation 72 Behold klasselederrollen eller uddeleger 75 Øvelser 78

Fasthold opmærksomheden og styrk hukommelsen 81 Taletempo 83 Pauser 85

INDHOLD

Toneleje og tonefald 86 Mimik, gestik og gestikulation 88 Humor 93 Øvelser 94

Få dine elever til at føle sig set, hørt og forstået

Se dine elever 99 Læg mærke til dine elever 102 Hør dine elever med aktiv lytning 104 Brug dit tonefald bevidst 106 Øvelser 108

Påvirk energi og stemning

111

Bevidst påvirkning 114 På tomandshånd 116 Påvirkning af grupper 120 Øvelser 126

En lærer skal være følelsesmæssigt intelligent

129

Kend dine følelser 131 Genkend følelser hos andre 134 Øvelser 136

Konflikthåndtering 141 Stemme og krop i konflikter 143 Hvor optrappet er konflikten? 151 Hvordan afkøler du en konflikt? 153 Gruppearbejde og potentielle konflikter 156 Efter en konflikt 157 Øvelser 158

Slutritualet 163 Bøger og artikler 166 Register 167 Tak til 168

KLASSELEDELSE OG RELATIONSKOMPETENCER

STARTRITUALET

DER ER MANGE MÅDER AT INDLEDE EN TIME PÅ, MEN DET KAN VÆRE EN GOD IDÉ AT GØRE DET SAMME HVER GANG. HVIS DU FÅR ETABLERET ET RITUAL, VIL DU NEMMERE KOMME HURTIGT I GANG, FORDI ELEVERNE KAN GENKENDE SITUATIONEN. DET SKABER TRYGHED FOR ELEVERNE, OG DET HJÆLPER LÆREREN TIL AT FÅ DEN RO OG OPMÆRKSOMHED, DER KRÆVES FOR AT KOMME I GANG. DE FLESTE LÆRERE HAR EN BESTEMT MÅDE, DE PLEJER AT BEGYNDE PÅ. NOGLE ER BEVIDSTE OM DET – ANDRE IKKE.

På et af mine hold var der en lærer, der syntes, det ville være for begrænsende med ét startritual. Han lagde stor vægt på at aflæse den aktuelle situation, når han kom ind i klassen. Derefter indledte han på en måde, der passede til stemningen. Efter lidt diskussion frem og tilbage viste det sig, at læreren snarere havde et repertoire af forskellige måder at begynde en time på, som han kunne veksle mellem.

2 20 0

STARTRITUALET

Det er vigtigt at være i stand til at afstemme sine handlinger efter situationen, men som relativt ny lærer er det en gave at have et startritual til timerne, så man både skaber tryghed hos eleverne og hos sig selv. Erfaringen vil med tiden forsyne én med flere forskellige måder at begynde timen på. Når man bliver bevidst om sit eller sine startritual(er) og god til at aflæse situationen, så kan man til den tid afstemme sin indledning alt efter stemning og klasse. Jeg tager startritualet med i denne bog, fordi mange startritualer har et klart nonverbalt element, hvor man bruger sin stemme og sit kropssprog.

Hvornår begynder timen? Jeg har hørt om nogle klasser, hvor alle elever sidder stille og er klar med deres ting fremme, når læreren træder ind i lokalet. I de tilfælde behøver man måske ikke et startritual. Timen begynder, når læreren træder ind. Det er sjældent sådan, det foregår i Danmark, men det behøver ikke være et problem, det kræver bare et startritual. Der vil ofte være en glidende overgang fra det tidspunkt, hvor læreren træder ind i klasselokalet, til det tidspunkt, hvor undervisningen reelt begynder.

Eksempel 1 Døren er låst til undervisningslokalet, og alle eleverne står udenfor og venter på, at læreren kommer og låser op. Læreren låser op, alle strømmer ind og skal finde en plads, tage overtøj og taske af og sætte sig ned. Læreren pakker sine ting ud og gør sig klar til at begynde undervisningen. I sådanne situationer er der ofte en del snak og småskramlen, og det er nødvendigt med et signal fra læreren om, hvornår undervisningen går i gang, og der forventes ro og opmærksomhed.

Eksempel 2 Hvis døren er åben til undervisningslokalet, vil eleverne ankomme på forskellige tidspunkter op til det officielle begyndelsestidspunkt. Det betyder, at der ofte er nogle, der sidder og småsnakker, når læreren ankommer. Hvis læreren først ankommer på det officielle begyndelsestidspunkt, er de fleste af eleverne nok ankommet. Der vil nok også være nogle, der kommer i sidste øjeblik eller et par minutter for sent. Det giver mere uro. Her er der også brug for et signal fra læreren om, at han eller hun går i gang med undervisningen.

Eksempel 3 På mange skoler har man en klokke, der ringer, når timen begynder om morgenen, eller når frikvarteret og timen er slut. Det er et tydeligt signal, men der vil stadig gå noget tid, før alle elever sidder klar i undervisningslokalet. Nogle steder går læreren i gang med det samme, andre steder venter læreren, til alle er ankommet efter et frikvarter. Da klokken ikke altid er et signal til, at undervisningen går i gang, kræver det et ekstra signal.

Eksempel 4 Jeg har hørt om en skole, hvor de har teaterringning, hvor klokken ringer tre minutter før, timen begynder. Signalet betyder, at både lærere og elever skal begynde at gå hen til undervisningslokalet, så alle er klar til at begynde til tiden. Selv om alle er klar til at gå i gang til tiden, vil der stadig være en måde at begynde på, selv om der er mindre brug for et signal mere.

Typiske elementer i startritualer              

Stil dig det samme sted i lokalet – i forhold til tavle, kateder eller vindue Sig det samme hver gang. For eksempel: »Nu går vi i gang!« Sig det på den samme måde eller med det samme tonefald hver gang Brug en fløjte eller lignende i fag, hvor eleverne ikke altid sidder ned Stå stille og kig med en bestemt attitude, indtil der bliver ro Luk døren til lokalet Skriv dagsordenen op på tavlen og vend dig ud mod eleverne Spil et stykke musik, mens du og eleverne gør jer helt klar til at begynde Få øjenkontakt med eleverne Smil til eleverne og sig »godmorgen«, »hej med jer« eller lignende Rank ryggen, inden du går ind i klasselokalet Tænd klassens computer og projektor Skriv læringsmål for timen op på tavlen Før protokol over, hvilke elever der er til stede.

STARTRITUALET

Hvordan kan du vise, at timen begynder? Her er nogle bestemte ting, lærere typisk gør, når de skal vise, at timen begynder. Jeg ankommer altid cirka fem minutter før, timen skal begynde, så jeg selv har pakket ud eller stillet op og er klar til at begynde til tiden. Jeg skriver som regel også en kort dagsorden op med en overskrift til hver lektion. Lige op til klokken er præcis starttid, kigger jeg jævnligt på uret på væggen, så eleverne kan se, at jeg holder øje med tiden. Når det er tid, siger jeg noget i denne retning: »Så er det blevet tid. Så går vi i gang!«. Jeg stiller mig midt foran tavlen, så alle eleverne kan se mig, og jeg prøver at tale lidt kraftigere end normalt, så de kan høre mig. Jeg sørger også for at kigge ud på eleverne, så de kan se, at jeg vil dem noget. Hvis ikke alle reagerer hurtigt, gentager jeg det samme og kigger rundt på dem, som stadig snakker. Siger eventuelt deres navn, hvis de bliver ved.

Udstrål sikkerhed og venlighed De fleste lærere indleder deres timer med en tydelig handling. De skriver en dagsorden op på tavlen, de sætter et stykke musik på, de lukker døren, eller de siger godmorgen. Først når jeg spørger til, hvordan de gør, fortæller de, at de smiler og får øjenkontakt med eleverne, at de ranker ryggen eller bruger en bestemt attitude. Det siger noget om, at brugen af stemme og kropssprog – altså hvordan – ligger lidt tilbage i bevidstheden. Vi er ikke automatisk en autoritet, og vi har ikke pr. definition elevernes respekt. Derfor er det vigtigt at få stemme og kropssprog længere frem i bevidstheden, for så bliver det muligt at skabe det udtryk, vi ønsker. Der er to grundlæggende ting at være bevidst om: sikkerhed og venlighed. Sikkerhed i stemme og kropssprog viser, at du er klar til at påtage dig ansvaret for at lede slagets gang i løbet af timen, og en venlig udstråling får eleverne til at føle sig trygge ved, at du vil dem det bedste.

Sådan udstråler du sikkerhed Du kan udstråle sikkerhed i dit kropssprog ved at holde kroppen rank og bevæge dig roligt og kontrolleret. Det betyder også meget for eleverne, at du kigger ud på dem og tager øjenkontakt. Når du har øjenkontakt, viser du dig selv, og det signalerer personlig sikkerhed at turde det. Du kan udstråle sikkerhed i din stemme, hvis du taler med en kraftig og tydelig stemme, så eleverne kan høre dig og ikke er i tvivl om, at du vil sige noget.

Lydstyrke er lig med gennemslagskraft. Du behøver ikke råbe, men hvis du skal tale til en hel klasse eller et helt hold, så skal du tale højt nok til, at alle kan høre dig. Hvis du taler med en elev en-til-en, behøver du ikke tale så højt. På et mere overordnet plan handler gennemslagskraft om tydelighed. I forbindelse med stemmen er det vigtigt at udtale alle sine ord tydeligt. Hvis man er entusiastisk og har opmærksomheden på det faglige indhold, er det nemt at komme til at tale for hurtigt og snuppe for mange endelser af eller sløse lidt med konsonanternes udtale. Men formidling handler også om, hvordan man siger det, man skal fortælle. Som musiklærer bruger jeg altid tid på at øve tydelig tekstudtale, når vi skal synge. I kor er det for eksempel meget vigtigt at fokusere på tydelig tekstudtale, for ellers kan man slet ikke høre teksten, når den bliver sunget i stedet for sagt. Solosangere behøver ikke altid at synge kraftigere for at trænge bedre igennem. Det kan også gøres ved at koncentrere sig om at udtale teksten mere distinkt. Effekten viser sig hurtigt, og man får næsten automatisk fat i nogle af de muskler, der støtter stemmen, så den bliver lidt kraftigere og mere klangfuld. Det samme gælder en lærer, der taler.

Sådan udstråler du venlighed Venlighed udstråler du nemt med et smil. Det behøver ikke være et kæmpe grin, men det er en stor fordel at kunne vise et venligt ansigt bevidst. De færreste ser særlig imødekommende ud, hvis de er nervøse, trætte eller koncentrerede – men med lidt øvelse kan man godt vise et venligt ansigt og et lille smil, selv om man er presset. Du kan vise venlighed ved at bruge et tonefald med en venlig klang, når du taler. Det er nemmest at finde et venligt tonefald, hvis du smiler, mens du taler. Din stemme og dit kropssprog hænger sammen og påvirker hinanden. Hvis du har svært ved at bruge stemmen, så brug kropssproget i stedet, og lad det smitte af på stemmen – eller omvendt. Hvis du ikke trænger igennem med et venligt tonefald, kan du skrue lidt op for autoriteten med et mere bestemt tonefald. Læs mere i kapitlet Sådan bliver du hørt side 42. Det giver også et venligt udtryk, hvis du fokuserer på at bruge et åbent kropssprog. Åbent kropssprog vises blandt andet ved åbne eller afslappede arme i modsætning til lukkede eller låste arme.

STARTRITUALET

Startknappen Der er mange lærere, der i det øjeblik de træder ind i undervisningslokalet nærmest tænder for deres jeg er på nu-attitude. Det er den, jeg kalder for startknappen. Det sker ubevidst, men de fleste kender tilstanden: Selv om man er træt og måske ikke er i verdens bedste humør, så er det, som om nogen svinger en tryllestav, idet man går ind i undervisningslokalet. Der er mange, der beskriver det som at træde ind på scenen. Det er en stor fordel at have denne startknap, som tænder én, når man har brug for at udstråle sikkerhed, venlighed og positiv energi, for det påvirker stemningen i klassen i meget høj grad. Hvad så hvis man ikke har denne startknap, der tænder én automatisk? Eller hvis effekten en dag udebliver? Læs kapitlet Påvirk energi og stemning side 112. Her er ideer og øvelser til, hvordan du tænder for den positive energi hos både dig selv og eleverne.

ØVELSER Refleksionsøvelse Tænk over, hvordan du plejer at begynde timen. Siger du noget bestemt? Står du et bestemt sted og/eller på en bestemt måde? Hæver du stemmen for at trænge igennem? Eller gør du noget andet? Prøv at lukke øjnene og se for dig, hvordan du plejer at begynde en time. Skriv det ned så detaljeret som muligt. Det vil hjælpe dig til at blive mere bevidst om, hvordan du gør. Brug to til fem minutter.

Del din refleksion og praksis Lav ovenstående refleksionsøvelse og del den med en makker. Hvis der kun er kort tid, så del med en sidemakker. Hvis der er bedre tid, så del i firmandsgrupper. Brug cirka to minutter på at fortælle, hvordan du gør. Hvis der er et hold, hvor der ikke er så mange, og der er god tid, så del i plenum.

Fortsat refleksion og observation af egen praksis Prøv at være opmærksom på, hvad du gør, næste gang du begynder en time. Det kan føles lidt mærkeligt at skulle være selvbevidst i situationen, men det er nødvendigt i begyndelsen: Hvordan er din kropsholdning? Hvordan er din energi? Hvad siger du, når I skal begynde? Hvor stiller du dig henne? Hvor kraftig er din stemme? Kan alle høre dig? Hvordan reagerer eleverne på dig? Skriv ned lige efter timen, mens du stadig kan huske det. Notér især, hvordan eleverne reagerede på dig. Hvis du har mod på det, så optag dig selv på video. Det giver en meget værdifuld indsigt i, hvordan du virker set udefra. Du kan med fordel også få feedback af en kollega. Det plejer at fungere godt, hvis man ser hinandens undervisning og deler observationerne lige bagefter. Husk, at der ikke er så meget, der er enten rigtigt eller forkert, men der er noget, som måske virker bedre end andet. Det er sjældent, at man gør tingene på præcis samme måde, så sådan en udveksling giver som regel masser af inspiration.

Dit personlige startritual Hvis der er noget, der ikke fungerer eller mangler i dit startritual, så kan du med fordel kigge på nogle af de ting, jeg har nævnt. Prøv at stille dig det samme sted hver gang, fokuser på en god, rank kropsholdning, tal højt nok til, at alle kan høre dig, sig det samme hver gang, I begynder, så eleverne genkender situation.

STARTRITUALET

Hvis det, du gør, allerede virker, eller du ikke synes, det er nok med ovenstående, så prøv at lege med at ændre små detaljer og observer, hvad det gør ved stemningen. Prøv for eksempel at smile. Kom gående hurtigere ind. Brug dine arme og hænder til at gestikulere med, mens du taler. Prøv selv flere ideer af. Eller se kollegaers undervisning for at blive inspireret.

Det venlige ansigt Når du skal øve dig i at se venlig ud, kan du prøve to måder: Den første måde handler om at opleve, hvordan du ser ud udefra. Du skal bruge et spejl. Kig i spejlet og se, hvordan du ser ud. Smil til dig selv. Prøv at lave det mindste smil, du kan, og gå gradvist op til det største smil, du kan. Du kan ikke øve dig ret længe ad gangen, før ansigtet og smilet bliver lidt stift. Masser ansigtet, og lav lidt grimasser for at løsne lidt op. Sid et minuts tid med lukkede øjne, og prøv at slappe af i hele ansigtet. Et afslappet ansigt ser ofte venligt ud. Når du prøver spejlet igen, så kig på dine øjne. Et ægte smil skal nå helt op i øjnene. Den anden måde handler om at mærke efter. Lad dine øjne hvile på noget roligt og smil, mens du mærker efter, hvordan det føles. Hvilke muskler bruger du, og hvilken fornemmelse i ansigtet har du? Det er den samme øvelse som før, men med et andet fokus. Med spejlet prøver du at finde ud af, hvordan andre ser dig. Uden spejlet prøver du at finde ud af, hvordan det føles for dig. Det er vigtigt, at du mærker efter, for når du står i undervisningslokalet, har du ikke noget spejl. Der får du til gengæld elevernes direkte reaktion på dig. Prøv at have en hel time, hvor du så vidt muligt har fokus på at smile. Læg mærke til, hvordan stemningen bliver. Smil plejer at smitte, og det letter indlæringen.

Tak til Min mor Lisbeth Andersen og mine kollegaer på VUC Lyngby Gitte S. Nielsen og Erik Godtfred Nielsen Skov for værdifuld feedback og skarp korrekturlæsning. Mine folkeskolelærerkollegaer Vivian Eriksen, Kristian Lindegaard Jensen, Helle Møller Larsen og mine kollegaer på VUC Lyngby Janus Wolff Christiansen, Vibeke Vinther Jørgensen, Morten Nielsen og Sebastian Knudtzon for værdifulde samtaler og feedback. Dorte Ågård og Louise Klinge for faglig inspiration og feedback på indholdet. Min mand, Søren Møller Jensen, for opbakning til at skrive bogen.

STEMME OG KROPSSPROG i lærerrollen 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Birthe Hougaard-Andersen og Frydenlund ISBN 978-87-7118-686-4 Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Peder Norup Illustrationer: Maria Engstrøm Grafisk tilrettelæggelse: Inge Rand Grafisk design Grafisk produktion: Balto, Litauen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C T: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/ nyhedsservice.