Peter Olesen Foto: Kurt Rodahl Hoppe
Stille København Frydenlund
Stille København 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-720-5 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Peder Norup Research: Johan Zimsen Kristiansen Grafisk tilrettelæggelse: Henriette Wiberg Danielsen, sidenhen.dk Grafisk produktion: Balto, Litauen Tak til fonde, se side 181 Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice. Foto forsiden: Sankt Petri Kirke, smudstitelblad: Saxoparken, titelblad: Kastellet, her: Charlottehaven
80
Østre Anlæg
17 | Østre Anlæg Ikke langt fra Kastellet ligger Østre Anlæg. Man krydser via Folke Bernadottes Allé Oslo Plads og kommer herfra nemt ind i anlægget. Nu er vi som ved Kastellet ved endnu et af byens gamle forsvarsanlæg, der i alt består af Østre Anlæg, Botanisk Have, Israels Plads, Ørstedsparken, Vesterport og Tivoli. Men jeg viser her i bogen kun frem til Østre Anlæg og Botanisk Have. Ørstedsparken ligger omgivet af de trafikerede gader Nørre Voldgade og Nørre Farimagsgade, så her er knap så støjfrit, mens der er mere ro i Botanisk Have og Østre Anlæg. Helt ulig Tivoli. Om end der i Tivoli er stemningsfuldt, så bliver der mindre og mindre ro og stilhed, der præger stedet med alle dets nye og larmende forlystelser, som får folk til at skrige og hvine, når de hvirvles rundt i luften. De to hovedattraktioner i Østre Anlæg er Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling, den sidste med indgang fra Stockholmsgade. Det, der her kan opfattes som søer, er resterne af den gamle voldgrav. Søerne er den mindre ved Oslo Plads og den mere langstrakte og krumme med bro over. Frodigheden og størrelsen af parken giver virkelig de besøgende mulighed for at putte og gemme sig og finde ro og fred på mange forskellige måder, alt efter behov og temperament. Der er adgang til Østre Anlæg fra mange sider, så det gælder bare om at vælge, alt efter hvor man bor, og hvor man kommer fra. Og skal man indendørs for at finde endnu et åndehul, så er Den Hirschsprungske ikke noget dårligt valg. Østre Anlæg
81
Østre Anlæg blev i 1870’erne anlagt som den sidste park på det gamle voldanlæg, og manden bag var landskabsgartner Ove Høegh Hansen. Hvis jeg skal pege på et sted i anlægget, hvor jeg selv vil foretrække at finde ly, så må det blive nede ved voldgravens vandspejl, hvor jeg stadig har øjenkontakt til Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske. Når jeg så åbner øjnene igen efter en kort pause, så ved jeg, hvor jeg er, og kan atter finde tilbage til byen. Og så behøver jeg ikke bevæge mig så langt, for næste punkt på den stille dagsorden er Botanisk Have på den anden side af Sølvgade.
82
Østre Anlæg
Østre Anlæg
83
96
Otto Krabbes Plads
21 | Otto Krabbes Plads Få hundrede meter herfra åbner der sig pludselig en forholdsvis ny plads, Otto Krabbes Plads, midtvejs på Dannebrogsgade og for enden af West end. Her rev man i 1980’erne en stribe tætliggende ejendomme ned, fak tisk hele den ene side af Westend og en stump af Dannebrogsgade, og skabte dermed et velkomment hul på Vesterbro, hvor man ellers skulle helt ud til Sønder Boulevard bare for at få lidt luft og lidt afstand mellem husrækkerne.
Otto Krabbes Plads
97
98
Otto Krabbes Plads
Arkitekterne Lundgaard & Tranberg blev sat til at formgive den nye plads, og det blev fra begyndelsen med en masse murværk og murede bænke og så ellers grus for resten. Men gruset kaldte på en del protester, folk ville have grønt, så efter nogen tid anlagde man hyggelige græsplæner i stedet og beholdt kun gruset på stierne. Resultatet er blevet rigtig godt, en helt anderledes plads eller park, som rigtig mange søger ned i. Her kan man sætte sig i fred og ro, her kan man spille bold, og her lufter mange hund, barnevogn og kæreste. På en af gavlene i husrækken i Dannebrogsgade er der monteret sto re, venlige altaner vendt direkte ud mod de nye herligheder. Og flere ste der i området er der tænkt i udnyttelse af solenergien, blandt andet ud til Westend. Direkte op til Otto Krabbes Plads ligger Skydebanehaven, som også er et åndehul i byen, men ikke just stille med den store legeplads. Roen finder man bedre her på Otto Krabbes Plads. Den er opkaldt efter rek tor Otto Krabbe, der i 1911 var med til at stifte Kristeligt Studenter-Settle ment, Saxogård, der holdt til tæt herved i Saxogade. En slags kulturhus i et lettere belastet beboelseskvarter på det tidspunkt. Otto Krabbes Plads
99