Sundhedsfremme og bevægelse uddrag by Frydenlund

Flemming B. Olsen (red.)

Sundhedsfremme og bevĂŚgelse

Frydenlund

Sundhedsfremme og bevægelse 1. udgave, 1. oplag, 2018 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-814-1 Forlagsredaktion: Sigrid Kraglund Adamsson Fagredaktion: Flemming B. Olsen Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Grafisk tilrettelæggelse: JMInfoTech, Indien, efter oplæg af Maria Engstrøm Grafisk produktion: ADverts, Letland Omslag: Maija Hejgaard efter oplæg af Maria Engstrøm

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord 9 KAPITEL 1 Uden mål kan man ikke score – kulturelle perspektiver på sundhed

Af Ina Munch og Bo Birk Nielsen Sundhed som begreb og forskellige forståelser af sundhed

Sundhed som fravær af sygdom

Sundhed som den rigtige sundhedsadfærd

Sundhed som en følelse af livskvalitet

Sundhed som ressource

Sundhed som evnen til at overkomme livets udfordringer

Sundhed – hvad var det så lige, det var?

Motivation 21 Flere videnskaber i spil – behov for tværprofessionalisme

Biomedicinsk sygdomsopfattelse eller en biopsykosocial model for sundhed?

Hvor kommer sundheden fra?

Social arv – fra resignation til håb

Sundhedspædagogik – udvikling på området

Kroppens betydning

Er barnet subjekt eller objekt i sundhedsarbejdet?

Den professionelle rolle – ekspert eller konsulent?

Sundhedspædagogik mellem omsorg og svigt – dilemma og balancegang

Overvægt og inaktivitet – en aktuel udfordring

At score kræver mål

KAPITEL 2 Sundhedspædagogik, handlekompetence og børn og unges sundhedsbegreber

Af Bjarne Bruun Jensen Sundhedspædagogik – hvad er det?

Handlekompetence som kernebegreb

Det positive og brede sundhedsbegreb

Deltagelse og involvering – et komplekst begreb

Setting og kontekst som ramme for arbejdet

Børn og unges opfattelser af sundhed og handlinger for sundhed

KAPITEL 3 Pædagogiske rutiner – en kongevej til sundhedsfremme og forebyggelse

Af Suzanne Krogh & Søren Smidt Sundhed og ernæring som pædagogisk arbejdsområde

Det pædagogiske personales medansvar for børnenes sundhed

De tre livs- og læringsmiljøer

Måltidspædagogik

Målrettet indsats

Mål for både børn og voksne

Opsamling 100

KAPITEL 4 Perspektiver på køn, seksualitet og familieformer

103

Af Kirsten Kortbek, Justin Bruce Karlson og Helle Kildevang Det pædagogiske arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed

104

Det moderne samfund og jagten på selvet

106

Begrebet køn – forskellige opfattelser

108

Rammerne for udfoldelsen af køn i institutionel kontekst

112

Seksualitet og køn

113

Den seksuelle udvikling fra 0-18-årsalderen

118

Rammerne for udfoldelsen af seksualitet i institutionel kontekst

122

Retningslinjer for adfærd med børn i dagtilbud

123

Seksualitet for specialområdet – mennesker med funktionsnedsættelse

124

Pædagogens møde med mangfoldige familieformer

126

Opsamling 128

KAPITEL 5 Sundhed og hygiejne i daginstitutioner

131

Af Vibeke Stage Hygiejnebegrebet 132 Antal af børn, som bliver passet i daginstitution

134

Sygelighed blandt børn, der passes i institution

135

Konsekvenser af børns sygelighed

135

Årsager til børns sygdom

138

Hygiejnestandardens betydning

140

Forebyggelse af smitte i institutioner

146

Sundhedsfremme og forebyggelse

151

Hvordan opnås komplians?

177

KAPITEL 6 Idræt og bevægelse i et pædagogisk perspektiv

189

Af Vici Daphne Händel og Eva Rose Rechnagel Idræt og bevægelse – fascination og bevægelsesglæde

191

Tilgange til idræt, krop og bevægelse

191

Faglige tematikker i idræt og bevægelse

193

Kropsligheden i det pædagogiske arbejde

199

Pædagogens didaktiske kompetencer – en model

202

Pædagogens rolle og kropslige læreprocesser

214

Opsamling 217

KAPITEL 7 Førstehjælp og forebyggelse af ulykker

219

Af Vibeke Stage Fysisk aktivitet

220

Ulykker 224 Forebyggelse af ulykker

227

Førstehjælp 241 Pædagogens ansvar

273

Litteratur 275

Forord Af Flemming B. Olsen Denne bog er en helt ny, stærkt revideret og forbedret udgave af Den sunde krop i bevægelse (red. Grit Niklasson, Frydenlund 2010), som var grundbog for linjefaget Sundhed, krop og bevægelse, der var en del af pædagoguddannelsen fra 2007. Linjefaget eksisterer ikke i den nye uddannelse, men i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen 2014 indgår begreberne sundhed, idræt, motion, bevægelse og aktiviteter som kompetencemål i både fællesdelen og i de tre specialiseringsdele. I bekendtgørelsen indgår sundhedsfremme og bevægelse desuden i uddannelsens valgfrie område. Det viser med al tydelighed, at også fysisk aktivitet betragtes som en vigtig sundhedsfremmende faktor. Som pædagog lærer man derfor allerede i sin grunduddannelse om betydningen af bevægelse, samt hvordan man kan anvende sin viden og omsætte den til praksis i sit daglige arbejde, uanset om det er inden for dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Bogen er sammensat af opdaterede og gennemskrevede kapitler fra 2010-udgaven (kapitel 1, 2, 5 og 7) og kapitler fra andre af Frydenlunds udgivelser (kapitel 3, 4 og 6). Tilsammen præsenteres læseren altså her for en omfattende viden om emnet Sundhedsfremme og bevægelse, der ikke tidligere har været tilgængelig i samlet form. Forfatterne giver hver især deres bud på deres afgrænsede område af den samlede viden, som kommende pædagoger kan have gavn af i deres professionelle arbejde. I kapitel 1 introducerer Ina Munch og Bo Birk Nielsen forskellige måder at tænke sundhed på og præsenterer nogle perspektiver på sundhed, krop og bevægelse. De fører et par aktuelle problemstillinger på banen og diskuterer pædagogens dilemma mellem at indtage rollen som konsulent eller ekspert. Kapitel 2 viderefører emnet om pædagogens rolle, og Bjarne Bruun Jensen belyser begreberne sundhedspædagogik og handlekompetence.

Forord

Han går tæt på børn og unges involvering i forbindelse med sundhedsarbejdet, hvorefter han præsenterer resultaterne fra en omfattende undersøgelse af børn og unges opfattelse af sundhed, og hvordan de selv og deres omgivelser kan blive sundere. Kapitel 3 handler om sundhed og ernæring. Suzanne Krogh og Søren Smidt ser her sundhed og ernæring som en konkretisering af målene med at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Eksemplerne i kapitlet er hentet fra daginstitutionsområdet og har fokus på måltider som pædagogisk rutine, men principper og perspektiver er de samme for andre pædagogiske rutiner og arbejdsområder. Kapitel 4 handler om seksualitet. Kirsten Kortbek, Justin Bruce Karlson og Helle Kildevang gennemgår forskellige måder at forstå og dermed arbejde med børns seksualitet i den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt i opfattelsen af seksualitet som noget, der ganske naturligt er til stede i alle livets aspekter, udlægger forfatterne viden og perspektiver, der ruster omsorgspersonale til at rumme dette aspekt i al sin mangfoldighed. Kapitel 5 handler om sygdomme og hygiejne. Vibeke Stage ridser de fakta og forskningsresultater op, som tydeliggør betydningen af god hygiejne, når det handler om at fremme sundheden i institutionerne. Afsnittet giver brugbare forslag til pædagogens hygiejnepraksis og forebyggende arbejde på området. Kapitel 6 handler om idræt og bevægelse. Vici Daphne Händel og Eva Rose Rechnagel giver et overblik over de perspektiver, som fysisk aktivitet og kropslighed har i pædagogisk arbejde. Fokus for kapitlet er de tilgange, værdier og normer, der findes inden for det pædagogiske arbejde med idræt, samt hvordan dette arbejde forholder sig til menneskets alsidige og mangfoldige udvikling. Kapitel 7 handler om ulykker, som kan finde sted på pædagogiske praksisområder. Vibeke Stage præsenterer lovgivningen på området og belyser i en generel del af kapitlet fakta om ulykker og frekvensen heraf, hvorefter der konkret beskrives, hvorledes man forebygger ulykkerne, samt hvordan pædagogen yder førstehjælp, når ulykken er sket.

10 Forord

Kapitel 1 Uden mål kan man ikke score – kulturelle perspektiver på sundhed Af Ina Munch og Bo Birk Nielsen

For at kunne planlægge, udføre, analysere og evaluere pædagogiske tiltag, der retter sig mod sundhed, må man først gøre sig klart, hvad man taler om – f.eks. hvad sundhed er, hvad man forstår ved sundhed, og hvordan man ser sammenhængen mellem sundhed og krop – for dernæst at kunne formulere, hvad målet er med ens pædagogiske arbejde. Derfor retter vi i dette indledende kapitel særligt opmærksomheden mod centrale begreber i den sammenhæng. I det perspektiv præsenteres på en introducerende måde en del af mangfoldigheden af viden om og forskellige perspektiver på sundhed, krop og bevægelse. Når krop og sundhed tænkes sammen, bliver bl.a. bevægelse og bevægelsesglæde en væsentlig del af de sundhedspædagogiske overvejelser. I forlængelse heraf præsenterer vi kort et par aktuelle sundhedsproblemstillinger, overvægt og inaktivitet, og diskuterer i den forbindelse et klassisk dilemma i pædagogens rolle – dilemmaet mellem, hvorvidt pædagogen fungerer som ekspert eller som konsulent. Kapitlet kan læses af studerende på forskellige niveauer i pædagoguddannelsen. Som ny studerende, der første gang stifter bekendtskab med faget, vil man nok opleve at ’skulle stå på tæerne’, f.eks. i forhold til de videnskabsteoretiske perspektiver, vi kort præsenterer. Det er til gengæld perspektiver, som den næsten færdiguddannede studerende forstår og kan bruge i forbindelse med f.eks. professionsbachelorprojektet. Sundhed er et mantra; det angår os alle, og der er meget fokus på det i disse år. Det er et begreb, alle kender og bruger, og det bruges i flæng: sund krop, sund sjæl, sunde venner, sund økonomi, sund konkurrence, sund livsstil osv. Sundhed er som udgangspunkt noget positivt og efterstræbelsesværdigt, men interessant og nyt er det, at sundhed tilsyneladende også kan overdrives, hvilket er en paradoksal tendens i kølvandet på den stigende opmærksomhed. Flere spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi, overspisning, ortoreksi1 eller overtræning kan f.eks. relevant

Orthorexia nervosa – også kaldet den fjerde spiseforstyrrelse. Identificeret af den amerikanske læge Steven Bratman. Der er tale om en slags kostfanatisme – en ’sygelig’ besættelse af sund mad. I modsætning til f.eks. anoreksi og bulimi er målet ikke at tabe sig, men blot at være ’sund’, hvilket dog ofte fører til en så kontrolleret adfærd, at det ofte udvikler sig til anoreksi.

Kapitel 1

diskuteres i lyset af det stigende sundhedsfokus og tidens kropsideal. Spørgsmålet er imidlertid, om vi taler om det samme, når sundhed er på dagsordenen, eller om vi risikerer at tale forbi hinanden. Når det kommer til pædagogisk arbejde og udviklingsmiljø i pædagogiske institutioner, giver det under alle omstændigheder god mening at sætte klare og entydige mål for det sundhedspædagogiske arbejde – for uden mål kan man ikke score. Et relevant sted at starte er at få afklaret, hvad man forstår ved sundhed og den pædagogiske rolle i sundhedsarbejdet. Politisk har opmærksomheden aldrig været større. På internationalt plan er WHO (Verdenssundhedsorganisationen) på banen med strategien ’Sundhed for alle i det 21. århundrede’. WHO inspirerer med tanker og begreber om sundhed, sundhedsudvikling og forebyggelse. På nationalt plan har vi i Danmark med skiftende regeringer forskellige formulerede sundhedspolitikker2, der fungerer som baggrund for forskellige niveauer af sundhedsplanlægning og praksis. De forskellige forebyggelsesprogrammer vender vi forskellige steder tilbage til for bl.a. at pointere, at der tilsyneladende aldrig har været mere fokus på det at være sund og at føle sig sund. Identitet og succes er nærmest direkte forbundet med sundhed.

SUNDHED SOM BEGREB OG FORSKELLIGE FORSTÅELSER AF SUNDHED En diskursanalyse af sundhedsbegrebet er relevant, om end det her snarere må kaldes en tillempet én af slagsen. I hvert fald vil vi i bestræbelsen på at finde ud af, hvad begrebet sundhed dækker over, bl.a. skelne mellem en positiv og en negativ sundhedsforståelse. Vi vil også præcisere, at det ikke er uden betydning, om man f.eks. opfatter sundhed som et mål i sig selv, eller om man forstår sundhed som et middel til at få et godt liv. Nogle taler om sundhed som noget objektivt, konkret og målbart, mens det for andre er noget mere diffust og subjektivt – nærmest en følelse. Denne opdeling mellem objekt og subjekt i

Senest forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen (2012) – www.sst.dk.

Uden mål kan man ikke score – kulturelle perspektiver på sundhed

sundhedsopfattelser medfører et modsætningsforhold, også kaldet en dikotomi, der bliver væsentligt i forståelsen og i de handlinger, der følger i kølvandet herpå. Vi er i hverdagssproget vant til at tale om krop og psykiske forhold som adskilte fra hinanden. Hverdagssproget er præget af den formidling, som fagfolk fra forskellige videnskaber – læger, psykologer, samfundsforskere m.fl. – præsenterer for os i medierne. Videnskaberne bærer i deres opdeling på en gammel arv om at skille den ydre fysiske verden fra de indre psykiske processer. De naturvidenskabelige sundhedsvidenskaber, som f.eks. medicin, har ofte præsenteret sundhed og sygdom udelukkende som havende noget at gøre med kroppens organer, og hvordan de fungerer, uden at tale om, den oplevelsesmæssige dimension af kroppen. I det omfang, det er sket, har det bl.a. handlet om smerter, og hvordan de lindres, men ikke om, hvordan kroppen er tæt forbundet med f.eks. selvopfattelse og identitet. De humanistiske videnskaber har ofte i samme omfang leveret stof til et modsætningsforhold mellem krop og psyke. Den videnskabelige psykologi har været storleverandør af dikotomier, som i stort omfang også har præget moderne skønlitteratur og populærvidenskabelig psykologi, og som i vidt omfang har bestemt, hvordan vi taler om krop og psyke – og videre, hvordan vi forstår sundhed. Et forsøg på at komme om ved adskillelsen af krop og psyke kan findes hos franske Maurice Merleau-Ponty (Merleau-Ponty 1994; 2002). Merleau-Ponty kaldes ofte kroppens filosof, da han i sin filosofiske tilgang til kroppen behandler et kropsbegreb, der ikke umiddelbart falder inden for psykologisk videnskab. Merleau-Pontys filosofi er imidlertid inspireret af psykologiske tanker, men lægger op til at genoverveje kropsopfattelser inden for psykologien. Disse tanker kan have stor betydning for, hvorledes vi tænker krop, sundhed og bevægelse. Den klassiske tænkning inden for psykologien bygger på dualistisk tankegods, der stammer fra Descartes’ opdeling af mennesket i sjæl og legeme (Descartes 1637). Denne måde at tænke på har medført begrebspar som indre-ydre, subjekt-objekt, arv-miljø m.fl., som spiller en stor rolle i både den videnskabelige psykologiske tænkning og hverdagssprogets formuleringer af sammenhænge mellem krop og psyke. Descartes

Kapitel 1

delte mennesket op i to funktionelt forskellige dele, nemlig den indre tankeverden og den ydre fysiske verden. Den indre tankeverden, der tager sig af tanker, følelser og impulser, har ikke nogen udstrækning, hvorimod den ydre fysiske verden med de fysiske fænomener har en bestemt rumlig udstrækning, som kan opleves og opfattes med sanserne. Denne tilgang har præget videnskabelige forsøg på at forklare menneskets funktion, som genfindes i tilgange til sundhed.

SUNDHED SOM FRAVÆR AF SYGDOM Sundhed opfattes ofte som raskhed og fravær af sygdom. Man kan sige, at sundhed i denne opfattelse er en modpol til sygdom, og at det er en objektiv størrelse, der kan måles og registreres. Der er tale om en negativ forståelse af sundhed præget af et mekanisk menneskesyn, idet det overvejende er knyttet til kroppen som mekanisme – kroppen kan noget. Negativ, fordi sundhed bliver en ’negation’; opmærksomheden er på ’det negative’ – på det, man vil undgå. I denne forståelse af sundhed (denne diskurs) er man sund, hvis man ikke er (målbart) syg. Sundhedsarbejdet bliver i denne betydning derfor risikoorienteret – man bliver styret af ’frygt’. Man taler om en patogenetisk3 tilgang til det sundhedspædagogiske arbejde. Udgangspunktet er ofte ekspertens faktuelle viden om, hvad der kunne belaste og/eller sygeliggøre, og dette bliver altså styrende for initiativer. Kampagnepolitik er et klassisk eksempel – sundhedsarbejdet bliver ofte ’top-down-styret’.

SUNDHED SOM DEN RIGTIGE SUNDHEDSADFÆRD Man kan også opfatte sundhed som en adfærdsform – man er sund, hvis man gør ’det rigtige’; hvis man lever efter de gode (ekspert)råd. Også her skinner en vis ’antisygdomstænkning’ igennem, idet forventningen er, at en rigtig sundhedsadfærd holder folk raske. Målet er igen raskhed – sundhed er sygdommens modpol – et negativt sundheds-

Mere om begrebet patogenese, f.eks. Ottawa-charteret, på www.who.dk.

Uden mål kan man ikke score – kulturelle perspektiver på sundhed

syn. I denne sundhedsopfattelse betones individets ansvar i forhold til sundheden: »Enhver er sin egen sundhedssmed«. Meget af den nationale sundhedspolitik har gennem tiden korresponderet godt med denne sundhedsopfattelse. Der har nemlig været lagt stor vægt på indvidets eget ansvar i forhold til de klassiske livsstilsfaktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Den enkeltes ansvar for eget liv, livsstil og sundhedsadfærd har været dominerende, men de senere nationale programmer betoner også fællesskabets betydning – herunder skoler, institutioner, idrætsforeninger, arbejdspladser og nabofællesskaber.

SUNDHED SOM EN FØLELSE AF LIVSKVALITET I et mere subjektivt perspektiv kan sundhed opfattes som en følelse – man er sund, hvis man føler, at man har det godt. Sundhedsforståelsen er her stadig positiv – men snæver på en anden måde. I forhold til dikotomien – krop/psyke – kan man tale om, at denne sundhedsopfattelse er modsat de to tidligere beskrevne. Kroppen er ikke i fokus – det er derimod følelsen af ’at have det godt’. Dermed kan man tale om en positiv sundhedsforståelse, da opmærksomheden retter sig mod netop det potisive – ’at have det godt’. Men man skal være opmærksom på risikoen for, at krop og psyke adskilles. Oplevelsen og følelsen af at have det godt (her og nu) kan med dette perspektiv overbetones; og mere langsigtede f.eks. kropslige konsekvenser af en given livsstil – og løftede pegefingre – ignoreres måske til fordel for en umiddelbar livskvalitet. Man kunne her tale om sundhed som en slags ’lev stærkt – dø ung’-filosofi. Denne subjektive sundhedsopfattelse diskuteres også af filosof Steen Wackerhausen. Han taler om et åbent og (i den ekstreme udgave) måske endda et ’hult’ sundhedsbegreb, idet han om det subjektivistiske fokus problematiserer begrebets relativistiske karakter. Hvis sundhed er, hvad mennesker til forskellig tid og i forskellige kulturer har valgt at lægge i det, så er det ikke længere noget i sig selv, og så mister det sin substans.

Kapitel 1