Svend staal gruppen uddrag

Niels-Birger Danielsen og Erland Leth Pedersen

Svend Staal-gruppen Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi

Svend Staal-gruppen Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Nyt DPIF og forfatterne ISBN 978-87-7118-797-7 (soft cover) ISBN 978-87-7118-951-3 (indbundet) Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Register: N.-B. Danielsen og Marianne Holmen Omslagsfoto: Politihistorisk Museum Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Omslagstilrettelægning: Simon Lilholt/Imperiet Tryk: Pozkal, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overens­ stemmelse med overenskomst mellem Undervisnings­ministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Nyt DPIF – politiidrættens forlag Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf.: 45-3393 2212 post@nytdpif.dk www.nytdpif.dk

Indhold Prolog...............................................................................................................................

7

Liget i Hareskoven....................................................................................................... 13 Et blodigt døgn................................................................................................................. 13 På fjendens side.............................................................................................................. 23 Den nazistiske politifraktion............................................................................. 23 Bankmanden fra Berlin........................................................................................... 44 En alt andet end hemmelig agent................................................................. 53 Fjender til alle sider..................................................................................................... 63 Chefens kontor................................................................................................................. 84 Stikkerbrevet fra Falster.......................................................................................... 98 Dæklejligheden................................................................................................................ 104 Hotelgæsten......................................................................................................................... 112 I Hipo-systemet.............................................................................................................. 115 Affolkede stationer....................................................................................................... 115 Den fynske mission..................................................................................................... 130 Smuthullet på færgen................................................................................................ 135 Muldvarpen......................................................................................................................... 139 Kommandocentralen................................................................................................. 146 Lyssky transaktioner................................................................................................... 164 Aarhus-rejsen..................................................................................................................... 170

På kaffegrossererens kontor...............................................................................

Den konstante trussel...............................................................................................

Afhøring i Odense.......................................................................................................

Udsigt til undergrundskamp............................................................................

Bortført i vintermørket...........................................................................................

Mødet i Søndermarken..........................................................................................

Sjællandske udrykninger......................................................................................

176 183 189 196 201 216 220

Skæbnetime........................................................................................................................ 227 Smilet, der forsvandt.................................................................................................

Alliancerygter...................................................................................................................

Det store mandefald..................................................................................................

Frederiksberg-listen...................................................................................................

Skjulet i Dronningens Tværgade..................................................................

Borgerkrig i Sundbyøster.....................................................................................

Da chefen skulle hævnes.......................................................................................

Ingrid.........................................................................................................................................

Kapitulation........................................................................................................................

For retten...............................................................................................................................

Svend Staal-gruppen – en tvetydig profil............................................

227 243 249 263 273 277 280 295 299 315 329

Appendiks............................................................................................................................. 338 Efterskrift............................................................................................................................... 341 Litteratur................................................................................................................................ 343 Noter........................................................................................................................................... 347 Navneregister.................................................................................................................... 373

Liget i Hareskoven

Et blodigt døgn Ved 16-tiden fredag den 23. februar 1945 slog en person alarm efter at have fundet det blodige lig af en velklædt, yngre mand midt på en mudret skovsti i Bøndernes Hegn i Hareskoven nordvest for København. Den døde lå på maven og viste sig at være dræbt med 11 skud, heraf flere i baghovedet.

Dødsstivhed kan ikke have været indtrådt, og liget må også på andre måder have været tydeligt friskt. Drabet var sket ganske kort før, og liget blev kørt til Retsmedicinsk Institut. Det er formentlig sket, efter at en ambulance var blevet rekvireret via det kommunale vagtværn, der var en nødtørftig erstatning for politiet efter den 19. september 1944.

Aviserne kunne dagen efter bringe navnet på den dræbte, der var den 27-årige Henning Freddy Birger Walthing, der var tjener og medejer af Café 44 i Rantzausgade på Nørrebro. »Efter hvad der oplyses, var han nogen Tid forinden kommet kørende i en Bil sammen med et Par Mænd, der havde fulgtes med ham ind i Skoven og var vendt alene tilbage,« skrev en avis på basis af et telegram fra Ritzaus Bureau.

Borgeren, der slog alarm, kan meget vel have været en mand, som likvideringsfolkene mødte på vej væk fra gerningen. »Jeg kan huske, at da vi gik ud af skoven, passerede vi en skovarbejder, som havde hørt skuddene – måske gik nogle af os stadig med pistolerne i hånden. Han stod og rystede på hovedet, men sagde ikke noget,« erindrede en af dem, Erling Andresen, 55 år senere.

William Petersen, en af de ledende mænd i Hipo-korpset – besættelsesmagtens hjælpepoliti (Hilfspolizei) af danske håndlangere – mødte

13

Liget i Hareskoven

op på Retsmedicinsk Institut sammen med et par andre medlemmer af korpset for at bekræfte identiteten på den dræbte, men det var umuligt. Walthings hoved var totalt smadret.

Kl. 16.44 – altså tre kvarter efter fundet af Henning Walthing – blev brandvæsenet på Frederiksberg alarmeret med meldingen om, at to mennesker lå skudt og dræbt i en lejlighed på 2. sal på Thorvaldsens­ vej 13. »Ligene førtes til Retsmedicinsk Institut. De Paagældende er en Mand ved Navn Poul Otto Ditlev Nielsen og en Kvinde ved Navn Fru Walthing, Den dræbte Fru Walthing er Moder til Tjener Walthing, som blev fundet skudt i Bøndernes Hegn. Hendes fulde Navn er Agnes Margrethe Walthing. Den tredje dræbte, Poul Otto Ditlev Nielsen, havde tilhørt Politiet.« Den voldsomme og på enhver måde opsigtsvækkende begivenhed ville normalt have fået omtale over flere avissider og med daglige opfølgninger på efterforskningen i ugevis. I februar 1945 indskrænkede omtalen sig til en lakonisk énspaltet historie under overskriften ‘Mor og søn fundet skudt’. Flere ord blev det ikke til, for i den sidste besættelsesvinter, 1944/45, var det stort set en daglig begivenhed, at mennesker blev fundet skudt i trappeopgange, på gader, i forretninger eller i moser – især i Storkøbenhavn.4 Modstandsgruppernes likvideringer og tyskernes og deres danske håndlangeres clearingdrab accelererede og nåede op på det højeste antal i månederne frem mod den tyske kapitulation den 5. maj 1945.

Henning Walthing havde – uden selv at være politimand – været et ledende medlem af Svend Staal-gruppen. Han var inden likvideringen blevet afhørt i en bungalow i Buddinge af Erling Andresen (‘Lund’) og Børge Thing (‘Brandt’), to af lederne i modstandsorganisationen BOPA. Afhøringen er en af de mest velkendte fra besættelsestiden, for den blev som den eneste filmet.

Aktionen mod Henning Walthing var en konsekvens af, at BOPA i månederne forud var kommet på sporet af gruppen, hvis medlemmer ellers havde opereret i dybeste diskretion – de fleste ved siden af deres officielle pligter som politifolk.

14

Et blodigt døgn

Tjener Henning Walthing (1917-1945) – ‘Mr. Smile’ – har kun et par timer tilbage at leve i, da han den 23. februar 1945 afhøres i en villakælder i nærheden af Hareskoven. Afhøringen blev som den eneste under besættelsen optaget på film. (Politihistorisk Museum)

Poul Otto Ditlev Nielsen, den ene af de dødfundne på Thorvaldsensvej, var 31 år. ‘Svend Staal’ havde indtil aktionen mod politiet været politibetjent på Station 4, Under Elmene på Amager.

Begivenhederne blev et led i en eskalering. Tidligere havde frihedskæmpere to gange forsøgt at likvidere Svend Staal-mænd, og en tredje var blevet voldeligt bortført til Skåne og afhørt.

Efter deportationen af en stor del af det danske politi til kz-lejren Buchenwald regerede Hipo – organisatorisk en afdeling under Schalburgkorpsets ET – på Politigården. Stemningen blandt tyskernes hjælpere var i tiltagende grad desperat. Den Røde Hær var nået frem til Oderfloden i øst, mens vestallierede styrker var rykket ind i Rhinlandet og gjorde klar til at krydse Rhinen.

Efter det uundgåelige tyske nederlag ville den straf, som det store flertal ønskede over dem, der stod på besættelsesmagtens side, uundgåeligt ramme hipoerne og deres hjælpere, blandt dem Svend Staalmændene. Det førte til det modsatte af en opgivende holdning. Stemningen på ‘Gården’ var præget af en aktivistisk ‘skyd først’-mentalitet.5

15

Liget i Hareskoven

Det var udgangspunktet for reaktionen, da efterretningen om de to dødfundne på Thorvaldsensvej sent fredag eftermiddag nåede frem. Som det blev opfattet på Politigården, var der tale om en tredobbelt likvidering.

Den første mistanke var blevet vakt, da den 32-årige tidligere reserve­betjent Svend Erik Oppenlænder kort efter kl. 10 samme dag var taget ud til Café 44 for at snakke med sin nære kammerat Henning Wal­thing, som drev caféen sammen med sin mor.

Oppenlænder konstaterede, at Walthing ikke var til stede. Selv om der var åbningstid, var indgangsdøren låst. »Arrestanten (Oppenlænder, forf.) ringede derefter til Thorvaldsensvej, men der blev heller ikke svaret,« fremgik det af rapporten fra en politi­afhøring i 1946.

Oppenlænder ringede senere igen til caféen for at spørge efter Walthing. Nu var den 59-årige Agnes Walthing kommet og tog telefonen. Hun bad betjenten om at komme tilbage til caféen med det samme. Fru Walthing var urolig for sønnen. »Han havde været i forretningen, (...) idet han havde lagt sin Taske der,« forklarede Svend Erik Oppenlænder, der nu var klar over, at noget var helt galt.

Fru Walthing ringede til Hipos næstkommanderende, Mogens Reholt, på Politigården, og Reholt underrettede Ditlev Nielsen. Samtidig gik Oppenlæn- Sådan så en avisnotits ud i et københavnsk der strækningen på knap to kilometer dagblad den 24. februar 1945 – dagen til det hemmelige ET-kontor i Dahle- efter d­ rabene i Bøndernes Hegn og på rupsgade. Her traf han Ditlev Nielsen ­Thorvaldsensvej. (Politihistorisk Museum) 16

Et blodigt døgn

og flere andre betjente fra Svend Staal-gruppen, bl.a. den 23-årige Hakon Peter Nielsen, der indimellem havde besøgt Café 44 sammen med Oppenlænder, og den 32-årige Børge Peter Reinholdt Nielsen.

De fire mænd, der var i civil, men bevæbnede, tog nu igen ud til Café 44. Her fortalte Agnes Walthing, at en mand ved navn Jørgensen, der var vicevært i den nærliggende Gartnergade, havde været til stede på værtshuset og havde overværet, at hendes søn var blevet bortført.

Jørgensen fortalte, at han var kommet ind i forretningen sammen med Henning Walthing, og straks efter var nogle mænd kommet ind i forretningen, hvor de tog plads. »Da Henning kom gaaende med nogle tomme Glas, blev han omringet af de 3 Mænd, der pegede paa ham med deres Pistoler, og Henning blev afvæbnet og fik Hænderne bundet,« skrev den afhørende betjent ved Københavns Politi i 1946 som led i efterforskningen under retsopgøret.

På dette tidspunkt kom mændene, der havde holdt vagt udenfor, ind i caféen, og Henning Walthing blev kørt bort i en vogn. Jørgensen må have smækket døren efter sig, da han gik til vagtværnet, for fru Walthing fandt den låst, da hun kom. De fire nazistiske betjente fik nu nøglen til Agnes Walthings lejlighed og tog alle derhen.

Ditlev Nielsen besluttede, at gruppen skulle holde vagt i lejligheden og reagere, så snart modstandsfolk måtte vise sig. De fire kolleger mente, at der var gode grunde til at tro, at modstandsbevægelsen også ville slå til mod fru Walthing eller forsøge at ransage lejligheden. Hendes søn boede hjemme hos hende, og hun havde jævnligt været logi- og mødeværtinde for folk fra Svend Staal-gruppen.

Poul Otto Ditlev Nielsen (1913-1945) havde været dekoratør i varehuset ­‘Messen’ i Købmagergade i København, inden han i 1940 blev ansat som politi­ betjent med Station 4 på Amager som tjenestested.

Han var fra starten medlem af den nazistiske politigruppe og fik senere dæknavnet ‘Svend Staal’.

(Rigs­politichefen/Politihistorisk Museum)

17

Liget i Hareskoven

»Aftalen med Fru Walthing var, at de skulde vente der, til Fru Wal­ thing kom, og hun kom Kl. ca. 14.30. Arrestanten (Oppenlænder, forf.) og de 3 andre foretog i fællig en Undersøgelse af, hvad Henning havde af Breve m.v.« Før fru Walthing kom, indfandt en anden af hendes sønner, Børge Walther Walthing, sig for at advare moderen mod at gå tilbage til lejligheden. Han gik dog hurtigt igen, da han konstaterede, at bopælen var besat med ‘venligtsindede’ mænd. »De spiste Frokost i Fru Walthings Lejlighed, og de kom til at tale om, at en Kvinde ved navn Nancy muligt kunde have ‘stukket’ Henning Walthing,« fremgår det af en politirapport over en afhøring af Hakon Peter Nielsen efter krigen.

Kvinden var en servitrice, Nancy Alfrida Hansen, der havde været uvenner med Henning Walthing, da de arbejdede sammen på Café Hjørnet – en anden restauration i kvarteret, som Agnes Walthing tidligere havde drevet. Mændene havde det indtryk, at hun var noget ‘løs i Munden’. Ditlev Nielsen beordrede nu Hakon Nielsen og Reinholdt Nielsen til at gå til hendes aktuelle arbejdsplads og spørge efter hende. »De gik ind i ‘Skyttekroen’ og købte 2 Glas Øl, og ved siden af dem sad et Selskab, der diskuterede Henning Walthings Forsvinden, og de hørte da, en Kvinde blev kaldt for Nancy, og de (...) gik derefter tilbage til Thorvaldsensvej 13-2, hvor ‘Svend Staal’ sagde, at Nancy skulde anholdes.« Kort efter kørte fire uniformerede og bevæbnede hipoer i bil op foran kroen og arresterede hende. Senere på dagen blev også hendes chef, restauratrice Anna Jensen, afhentet, og begge kvinder blev taget med på Politigården.

Nancy Hansen måtte først stå flere timer med ansigtet ufravendt ind mod en væg, inden hun blev ført til afhøring af tre mænd. En af dem afkrævede hende forklaring på, hvad der var sket med Henning Walthing. »De var klar over, at det var hende, der havde ‘stukket’ ham, og hvis hun ikke gav Oplysning, blev hun skudt,« lyder politirapportens gengivelse af Nancy Hansens forklaring. »En anden af dem sagde derpaa, at de jo ogsaa kunde give hende af Gummikniplen, og en tredje sagde, at de jo ogsaa kunde smide hende ned i Kælderen, saa kunde hun ligge der i 3 Uger paa Vand og Brød.« 18

Et blodigt døgn

Blandt de tre var Hakon Nielsen, men det var ikke ham, der kom med truslerne. Hipo-folkene tog ret hurtigt til efterretning, at fru Hansen ikke vidste noget som helst, og hun blev sat ind i en celle.

Ud på aftenen blev Skyttekroens indehaver, Anna Jensen, afhørt.

Hun blev ført ind i et værelse, hvor Hakon Nielsen sad.

Han indledte med at fortælle hende, at både Agnes og Henning Walthing var blevet skudt. Derefter læste han op af den forklaring, som hendes servitrice havde givet. Fru Jensen benægtede, at Nancy Hansen havde noget med Henning Walthing at gøre, men Nielsen fastholdt, at det havde hun haft. »Arrestanten (Nielsen, forf.) behandlede i øvrigt Komparentinden (Anna Jensen, forf.) pænt, og han gav hende Lov til at ryge,« skrev politiet efter krigen i en rapport.

Efter afhøringen bad restauratricen om at komme til at tale med Nancy Hansen, der blev hentet ud af sin celle. Anna Jensen fortalte sin chokerede servitrice, at både Agnes og Henning Walthing var døde.

Kvinderne fik derpå lov til at forlade Politigården.

Ud på aftenen blev identifikationen af ligene klaret, fremgår det af en afhøring af familievennen Svend Erik Oppenlænder i 1946. »Samme Aften kom (...) en Broder til Henning Walthing ind paa Politigaarden, og Arrestanten (Oppenlænder, forf.) kørte ham til Retsmedicinsk Institut, hvor de begge tog de 2 dræbte – Fru Walthing og Henning Walthing – i Øjesyn,« hed det. »Det saas, at Henning Walthing var mishandlet, da han havde svære Læsioner i Ansigtet, han var bl.a. skudt gennem Hovedet. Saa vidt Arrestanten kunde se, var Fru Walthing ramt i Brystet.« Derefter kørte Svend Erik Oppenlænder Walther Walthing hjem. Senere kørte Oppenlænder sammen med kollegaen Hakon Peter Nielsen ud til Ditlev Nielsens hustru, Gerda, i parrets lejlighed i Maltagade på Amager og fortalte hende, at hendes mand var død.6 Anna Jensens og Nancy Hansens forklaringer fra Politigården viser, at Hakon Peter Nielsen ikke var en del af den løbske voldskultur, der hørte til dagens orden i Hipo-hovedkvarteret. Den udviklede sig ellers eksplosivt netop denne dag.

19