TEGNER 100 år i Rusland
Idé: Luise Gomard Fotos: Henrik Sylvest Frydenlund
Om bogens opbygning Fotografierne i denne bog følger årets gang fra januar til november. Dette visuelle forløb er en selvstændig hyldest til statueparken. Fotografierne er ikke brugt som direkte, tekstnær illustrering af de 21 forfatteres bidrag, selv om mange af bidragyderne selvfølgelig refererer til værker, der i særlig grad optager dem. Herunder er en oversigt over parkens 14 skulpturer med henvisning til en side, hvor læseren vil have mulighed for at studere det enkelte værk nærmere. De omtalte indendørsværker kan findes på Museumsklubben Tegners Venners hjemmeside i galleriet under Udstillinger/ Rudolph Tegners skulpturer. 11 15 20 25 28 30 47 50 52 68 75 79 80 93
Toner Kvindefigur til gruppen Rivalerne Jordbundet De Tørstige Børn Reden Afrodites Bælte Kvindetorso I Mulmets Skød Sejren Kærlighedens Mysterium Solpigerne – en af figurerne Herakles og Vildsvinet Min Hustru Elna Kong Ødipus og Antigone
5
INDHOLD
7 Forord 9 13 17 19 27 33 41 43 45 49 53 57 61 63 71 73 77 81 83 87 99
Alexander Tovborg / Portens vogter Jacob Wamberg / En jævnet portal Caroline Henderson / Kærlighedens port Michael Stoltze / Naturen i Tegners tegn Suste Bonnén / Tæt tåge synes endnu tættere Bo Green Jensen / Himlen over Hornbæk Frederikke Lett / Mit Rusland Erik Steffensen / Herakles og den kunstneriske vildmand Bente Scavenius / Det var dagen derpå Bjørn Nørgaard / Et meget omfattende spørgsmål Lilibeth Cuenca Rasmussen / De insisterer på deres ret Henrik Wivel / De trodsige og de ensomme Ole H. Willerup / Uden Elna, intet museum og ingen park Henrik Sylvest / Jeg holder af Tegner – i Rusland Lisbeth Bonde / En kvindelig Kristus? Hans Jørgen Bonnichsen / Vejen til Rusland Frederik Bruun Rasmussen / Statuerne er aldrig helt de samme Bjarke Ingels / Et postmodernistisk hovedværk Martin Kongstad / Hvordan Tegner fik has på den unge digter Troels Kløvedal / Tegner har været med mig hele livet Luise Gomard / Det sidste ord
105 Bidragyderne 108 Værkoversigt / Om området 110 Litteratur
Februar — Reden (1916-17) / del af værket Livets Port
12
13
EN JÆVNET PORTAL Jacob Wamberg
Når Tegners museumsbygning virker så selvbeskyttende og bunkeragtig, som tilfældet er, skyldes det ikke kun fraværet af sidevinduer, men også den mærkeligt dværgagtige indgangsportal. Dens klassiske træk – et pediment og et par søjler – virker som reducerede tegn, der bliver til et atypisk indbrud i den ellers ubrudte brutalistiske betonkrop. Lidt ligesom de små portaler i amerikanske skyskrabere. Men i grunden er denne uanselige portal helt logisk, for museets egentlige portal udgøres af statueparken. Som den indtager det vindblæste højdedrag, kan parken nemlig i sig selv opfattes som en horisontal afløser for Tegners kuldsejlede livsprojekt, Livets Port, som han arbejdede med 1911-1915. De bronzeskulpturer, der skulle have indgået i dette værk, er i stedet blevet opslugt og spredt i landskabet i Dronningmølle. Og tilsvarende var den grandiost opadstræbende portal med Helios, basunengle og hestespand på toppen oprindeligt tænkt som indgang til en anden, anderledes centralt placeret naturscene, nemlig hovedstadens nyanlagte Fælledpark. Og med udsigt til en sådan socialt forpligtende placering havde Tegner gjort sig umage for at gøre dens mange sokkelskulpturer mere kollektivt appellerende end sine tidligere symbolistiske værker.
Med farvning af tidens nye kraftbesyngende bevægelse, vitalismen, blev tidligere dekadent erotiske motiver nu drejet. Dels i en mere familieagtig retning mod moderskab, forældrelykke og tørstige børn, dels i en mere martialsk retning mod rivalisering og sejr. Men måske var billedsproget stadig for asocialt sanseligt og for lidt præget af næsteog fædrelandskærlighed, som en kritisk røst hævdede. For efter en blodig pennefejde i forbindelse med projektets udstilling i Københavns Rådhushal i oktober 1915 – den vistnok største strid noget enkeltkunstværk har udløst i Danmark – sank portalen i grus. Den ufrugtbare sandjord i det øde hededrag, Rusland, som Tegner og hans hustru opkøbte umiddelbart efter portalens fald i sommeren 1916, kunne da opfattes både som dette grus’ symbolske forlængelse, den helt udjævnede ruinhob, og som den grund, hvorfra Tegners livsværk som en anden fugl Føniks kunne rejse sig på ny. Tegner citerer den franske kulturfilosof Ernest Renan i sine erindringer Mod Lyset: ”For at forstaa Skønheden maa man se Skønhedens Ruin,” og tilføjer: ”Portalens Nederlag havde affødt og paa en Maade skænket mig denne øde og sandede Jord til at huse mit Livs Gerning.” Dette barske stykke Rusland blev eksilet for hans kunst, hvis genopstandelse i bronze nu delvist kunne realiseres for de kollektivt rejste midler til Livets Port. Den himmelstræbende portal var kommet i flugt med jorden. Sandflugt.
Februar — Kvindefigur til gruppen Rivalerne (1918-19) / del af vÌrket Livets Port
Februar — Kærlighedens Mysterium (1913-18) / del af værket Livets Port
16
17
KÆRLIGHEDENS PORT Caroline Henderson
Det var en by i Rusland. Eller var det Sibirien? At vi var blevet kærester. Han sagde, jeg vil vise dig noget fantastisk. Jeg tænkte, en middag havde også været fint. Vi havde kørt fra København til det nordsjællandske sommerland i en evighed. I min lille, grønne Polo Volkswagen anno 1996. Han sagde, nu er vi der snart. Jeg tænkte, åh nej, en naturoplevelse. Han sagde, det er det vildeste landskab. Jeg tænkte, måske var det ikke så smart at tage stiletter på? Vi svingede ind på en grusvej. Pludselig holdt bilen i et bakket landskab med lyng og enebærkrat. Han sagde, så er vi fremme. Jeg tænkte, I have a feeling we’re not in Kansas anymore. Han havde fornuftige sko på. Jeg tog mine ufornuftige af. Så jeg bedre kan se dig i øjnene, lo han. Jamen, jeg er stadig højere end dig, lo jeg. Han sagde, hold min hånd og lad os gå mod lyset. Jeg tænkte, jeg kan vel gå med lidt ad vejen. Jeg husker dårligt hans navn, men jeg vil altid huske Tegners museum.
Februar — Kvindefigur til gruppen Rivalerne (1918-19) / del af vÌrket Livets Port
18
Tegner 100 år i Rusland 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Rudolph Tegners Museum & Statuepark og Frydenlund ISBN 978-87-7118-783-0 Bogen er udarbejdet i forbindelse med særudstillingen på Rudolph Tegners Museum & Statuepark, Statueparken – når virkeligheden overgår fantasien, 15.4.-23.10.2016 Teksten side 33-35 er en bearbejdet version af Bo Green Jensens klumme, bragt i Weekendavisen (Levned & Meninger) 9.8.2013 Idé: Luise Gomard Forlagsredaktion: Lil Vad-Schou Korrektur: Peder Norup Fotos: Henrik Sylvest Øvrige illustrationer: Tegners Museum & Statueparks arkiv (s. 6); Rasmus Koch Studio (s. 108) Grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Koch Studio Billedbehandling: Narayana Press Grafisk produktion: Balto Print, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C T: +45 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice