Jan Horn Petersen
Tekstanalyse
– genrer, begreber og eksempler
Frydenlund
Tekstanalyse – genrer, begreber og eksempler 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-160-9 Forlagsredaktion: Line Zhall Hansen Korrektur: Bodil Witt Dahlin Grafisk tilrettelæggelse: Malte O.T. Pedersen Grafisk produktion: Graphy CemS, Spanien Bogen kan også fås som e-bog på gymportalen.dk Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold
Forord..............................................................................................9 Hovedgenrer................................................................................11
1. Fiktion (skønlitteratur) Indledning....................................................................................14 Episke tekster...............................................................................16 Komposition.............................................................................16 Fortælleteknik...........................................................................21 Miljøkarakteristik.....................................................................27 Sprog og stil...............................................................................32 Emne, tema og budskab..........................................................35 Lyrikanalyse.................................................................................37 Digtets art (genre)....................................................................38 Digtets opbygning (komposition).........................................38 Digtets sprog og stil.................................................................38 Semantiske felter......................................................................39 Digtets emne(r) og tema(er)....................................................41 Digtets tone...............................................................................41 Rap-poesi...................................................................................41 Rappens genretræk..................................................................42 Analyse og fortolkning..............................................................44 Læsestrategier og fortolkningssituation...............................44
5
Tekstanalyse Fortolkning, perspektivering og vurdering.........................47 Psykologisk fortolkning..........................................................49 Mytologisk fortolkning...........................................................55
2. Fakta (sagprosa – faglitteratur) Kommunikation og argumentation.........................................62 Borgerlig offentlighed..............................................................62 Den senmoderne offentlighed................................................64 Kommunikationsmodellen.....................................................65 Senmoderne kommunikation.................................................66 Sagprosagenrer............................................................................68 Journalistiske tekster................................................................69 Nyhedsmedier..........................................................................70 Analysemodel...........................................................................74 Argumentationsanalyse.............................................................77 Argumentmodellen..................................................................77 Retoriske virkemidler: Logos, patos og etos........................83 Pentagrammet..........................................................................84
3. Faktion Indledning....................................................................................88 LitterĂŚre blandingsgenrer.........................................................90 Historiske og biografiske romaner.........................................90 Falske nyheder..........................................................................91 New Journalism (fortĂŚllende journalistik)...........................93 Dokumentargenrer.....................................................................97 Tv-dokumentaren....................................................................98 Den postmoderne dokumentar............................................100 Dokumentarfilmen.................................................................102
6
Dogmefilm..................................................................................104 Doku-drama, real-plays og sit-coms......................................106 Paradise Hotel.........................................................................106 Analysemodel............................................................................109
4. Billed- og reklameanalyse Billedanalyse..............................................................................112 Genrer...................................................................................... 112 Komposition (billedbeskrivelse).......................................... 113 Det gyldne snit ...................................................................... 114 Plan og rum............................................................................. 114 Lys og farver........................................................................... 116 Synsvinkel............................................................................... 116 Indholdet................................................................................. 116 Reklameanalyse.........................................................................118 Genrebestemmelse................................................................. 118 Analysen.................................................................................. 119 Billedsiden............................................................................... 119 Teksten.....................................................................................122 Fortolkning..............................................................................122 Kommunikationen.................................................................122 Nye genrer...............................................................................123 Storytelling..............................................................................126 Tema: Billede, symbol og ikon...............................................129 Madonna-motiv og pietas.....................................................129 Krigens billeder......................................................................133
5. Tekster Tekst 1. Knud Sørensen: Aftenmalkning ...........................136 Tekst 2. Helle Helle: En stol for lidt ....................................142 Tekst 3. Tove Ditlevsen: Slangen i paradiset .....................144
7
Tekstanalyse Tekst 4. Klaus Rifbjerg: FILM...............................................146 Tekst 5. Niarn: Ryst din ...!....................................................148 Tekst 6. Flere har fået nok af intim privatsnak...................150 Tekst 7. Ringstedpige dropper kæreste, der sendte ’perfekt’ SMS...................................................153 Tekst 8. Morten Sabroe: Badedyrenes supermarked.........155 Tekst 9. Anders Kaldan Helstrand: Realisme er ikke virkelighed.............................................161 Tekst 10. Kyskhedsløftet........................................................166 Fortegnelse over tekstrettigheder..........................................168
8
Lyrikanalyse I analysen af episke tekster fylder overvejelser omkring fortælleteknik og fortællesituation meget. Såkaldt episke digte indeholder også handlingsforløb og tilknyttede personer, som for eksempel det klassiske epos (Odysseen og Illiaden). I lyriske digte forholder det sig derimod anderledes, idet det som regel er selve digteren, eller forfatteren, der er i centrum. Vi har her at gøre med et jeg, der meddeler sig direkte til os. Digter-jeg’et kan optræde som et jeg i teksten – behøver ikke nødvendigvis at gøre det – men hele teksten kan i reglen ses som et udtryk for jeg’ets oplevelse, tilstand eller holdning – det udtrykker digterens følelser, stemninger, sanser og tanker. Sagt på en anden måde, er der i lyriske digte mest vægt på det beskrivende og reflekterende, mens selve tekstens forløb er af mere abstrakt karakter, bundet til en enkelt persons (digter-jeg’ets) oplevelse og ofte svært eller umuligt at fæstne til tid og sted. Hertil kommer nogle mere formelle kendetegn ved genren: Digte er ofte ret korte tekster, som typografisk er inddelt i mindre enheder, som kaldes strofer. Ofte er digtene også rimede, og der kan være tale om en bestemt rytme i de enkelte verslinjers opbygning. Dette gælder især for ældre digte, men det grundige arbejde med udtryksformer, herunder de sproglige og stilistiske virkemidler, er et gennemgående træk for lyrikken.
37
Tekstanalyse
Digtets art (genre) Det er en god idé at begynde analysen med en oplæsning og herefter lave en foreløbig genrebestemmelse af digtet: Er det følelses-, stemnings-, sanse- eller overvejende tanke- (reflektions) lyrik. Er det et strofisk eller ikke-strofisk digt? Det sidstnævnte handler om digtets form.
Digtets opbygning (komposition) Her må man nu gå videre med de indledende betragtninger over digtets form og indhold og forsøge at finde ud af, hvordan teksten er struktureret. Er der et eller andet mønster i den? Foregår der en eller anden bevægelse, eller finder der en forandring sted? Man kan ofte få hul på teksten ved at lede efter for eksempel gentagelser. Er der ord, linjer, udtryk, strofer, der dukker op flere steder? Hvorfor? Eller er der modsætninger (kontraster): Ord, linjer, udtryk, strofer der er sat op imod hinanden? Hvorfor?
Digtets sprog og stil Digtets rim kan antage to hovedformer:
• Enderim (stavelsesrim), for eksempel: hjerte, der ender på smerte i den næste linje. • Bogstavrim: 1. konsonantrim (allitteration), for eksempel: Månens blide, blege blik. 2. vokalrim (assonans), for eksempel: Den hvide, blide sne. Gentagelser og kontraster kan optræde på det sproglige plan og samtidig udpege noget centralt i digtets indhold. Det er noget karakteristisk for den koncentrerede udtryksform, som lyrikken er, og derfor er det altid vigtigt at analysere sproget og stilistikken. Den lyriske sprogbrug ligger ofte langt fra det, man kunne kalde normalsprog. Man må derfor analysere ordvalg og sætningsbygning og især anvendelsen af billedsprog.
38
1. Fiktion (skønlitteratur)
Semantiske felter Man kan også ud fra ordvalget i digtet gribe til en såkaldt semantisk analyse, hvor man undersøger ordenes indbyrdes, begrebsmæssige forbindelser. Ord kan siges at høre til et og samme semantiske felt, når de betydningsmæssigt hører til samme begrebssfære (for eksempel farver) eller samme aktivitetsområde (for eksempel fodbold). Når vi ser eller hører et ord, vækker ordet et kompliceret system af forbindelser til andre ord i os. Det kaldte den russiske psykolog Alexander Luria et semantisk felt eller et betydningsområde. Hører vi eksempelvis ordet natsværmer, associerer vi måske til andre ord som insekt, vinge, blomst, sommerfugl, himmel og bille. Hvilke ord, vi forbinder med hinanden, afhænger af den kulturelle sammenhæng, de bruges i. Ifølge Luria er semantiske felter derfor aldrig helt tilfældige, selvom de også kan bestå af ord, der er betinget af vores helt personlige erfaringer. De semantiske felter består grundlæggende af situationsbestemte ord og begrebsmæssige ord. Her et eksempel med begrebet kærlighed: Blomst
Elske
Kys
Omfavnelse Troskab
Længsel
Kærlighed
Kæreste
Romantik
Hjerte
Stearinlys Grethe Omsorg
Åbenhed
De situationsbestemte ord er bestemt af den situation, som den genstand, ordet betegner, indgår i, eller de er en tilhørende del
39
Tekstanalyse
af det, ordet betegner. Ordet hus kobler vi måske til ordene tag, vinduer, have og carport. Man kan sige, at ordene her står i en nærhedsrelation til hinanden. De begrebsmæssige ord, vi kommer på, når vi tænker på ordet hus, er derimod bestemt af, at de indgår i de begrebskategorier, som ordet hus også indgår i. Det kan for eksempel være ord som bygning, villa, patriciervilla og beboelse. Det er ord, der står i en lighedsrelation til ordet hus og betegner forskellige udgaver af det samme. Ordene i vores sprog indgår i forskellige begrebshierarkier gående fra meget abstrakte og generelle ord i hierarkiets top til meget konkrete og specifikke ord i hierarkiets bund. Til kategorien dyr hører således blandt andet underkategorierne fugle, fisk og pattedyr. Til kategorien fisk hører igen underkategorierne laks og haj, og til kategorien haj hører både hvidhaj og hammerhaj. Det er fra disse kategorier, vi henter de begrebsmæssige ord i de semantiske felter. Også ord i tekster henviser til og grupperer sig omkring bestemte semantiske felter. Det kan være en god indgang til en tekstanalyse at se på tekstens semantiske felter. De peger ofte på tekstens tema. De er med til at skabe kohærens (sammenhæng) i teksten, og en teksts forskellige semantiske felter kan vise sig at gruppere sig i modsætninger (eksempelvis naturfelt/kulturfelt) og pege på de grundlæggende modsætninger, teksten kredser om. Møder vi ord som hjerte, blomst, elsker og længsel i en tekst, er der stor sandsynlighed for, at et af de vigtige semantiske felter i teksten kredser om kærlighed. Møder vi ord som kamp, angreb, forsvar og offensiv, er vi straks klar over, at det semantiske felt er krig. Men betyder det, at teksten handler om krig i bogstavelig forstand? Ikke nødvendigvis. Det semantiske felt krig møder vi for eksempel i mange sportsartikler, især om fodbold, og brugen af ord relateret til krig siger meget om, hvordan vi opfatter sporten.
40