Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli
Tyrkiet 1923-2013 – fra Atatürk til Erdoğan
Frydenlund
Tyrkiet 1923-2013 – fra Atatürk til Erdoğan 1. udgave, 1. oplag, 2014 © Forfatterne og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-135-7 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: GraphyCemS, Spanien
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Kapitel 1, 3, 5, 6 og 8 er skrevet af Deniz B. Serinci. Kapitel 7 er skrevet af Serdal Benli. Kapitel 2 og 4 er skrevet af Deniz B. Serinci og Serdal Benli. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Serien His2rie his2rie er et netbaseret undervisningsmateriale, specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet, hf og hhx. Alt materiale i serien kan dog bruges tværfagligt, f.eks. til AT.
His2rie-bøgerne Bøgerne er korte – og billige – temabøger. Bøgernes temaer går fra lande- og regionshistorie over begivenheder til organisationer og begreber.
his2rie.dk Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden www.his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, arbejdsspørgsmål, litteraturlister og link. På www.his2rie.dk findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion med meget mere.
Bøger i serien 1. Verdenskrig (Birgitte Thomassen, 2013) Chile – kampen for demokrati (Kai Rasmussen, 2010) Cuba – en ø i Caribien (Brian Rasmussen, 2006, 2. udgave 2011) Danmark under den kolde krig – småstat mellem supermagter (Michael Boas Pedersen, 2007) DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte socialisme? (Michael Klos, 2006, 2. oplag 2011) De baltiske lande (Peter Kyhn, 2001) De muslimske broderskaber – brandslukkere eller brandstiftere? (Svend Lindhardt, 2012) De røde khmerer – folkemord og forsoning i Cambodia (Annette Marcher & Peter Frederiksen, 2002) Den skrøbelige fred – det internationale samfund og retsstaten fra 1900 til i dag (Henrik Døcker, 2012) Den spanske borgerkrig – mellem stormagtspolitik og idealisme (Stig Pedersen, 2005, 2. oplag 2010) Det brogede Spanien (Jakob Buhl Jensen, 2007) Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre (Rasmus Augustesen & Krister Bo Hansen, 2011) Fascismens Italien (Flemming Larsen, 2010, 2. oplag 2012) Forår i Prag (Jens-Peter Fage Madsen, 2004) Hellig krig i Mellemøsten (Svend Lindhardt, 2008, 2. oplag 2011) Holocaust (Jacob Halvas Bjerre, 2010) Irland – fra påskeoprør til påskeaftale (Kai Rasmussen, 2001) Jugoslaviens sammenbrud – Balkan-krigene 1991-2001 (Anders Bjørn, 2010) Kina – fra kejserdømme til kapitalisme (Mette Holm, 2001, 2. udgave 2014) Kristen zionisme – mellem religion og politik (Svend Lindhardt, 2007) Nynazismen – magt eller afmagt? (Ole Lindboe, 2002)
5
Polen 1918-2012 – et land i forandring (Jens Jørgen Nielsen, 2010) Ret og vrang – om menneskerettighederne (Jeppe Villadsen, 2007) Storbritannien – mellem imperialisme og multikultur (Benjamin Holst, 2005) Terrorisme på tværs (Birthe Hansen, 2003, 2. udgave 2006) Thailand – mellem templer og skyskrabere (Suzette Frovin & Laura Fugmann, 2003)
• Istanbul • Bursa
• Ankara
TYRKIET • İzmir
• Konya
• Antalya
6 · Tyrkiet 1923-2013
• Adana
• Gaziantep
INDHOLD Forord........................................................................................................................................................... 9 Kapitel 1: Fra imperium til republik.................................................................................................. 11 Osmannerrigets fald................................................................................................................................ 11 Det armenske folkemord........................................................................................................................14 Anerkendelse af det armenske folkemord............................................................................................14 Tek dil, tek devlet – enhedsstaten grundlægges................................................................................... 17 Sharia og kalifatet ophæves, kvinderettigheder tildeles.......................................................................19 Kemalismens principper – de seks pile.................................................................................................21
Kapitel 2: Demokratiets udvikling i skyggen af militærkup..................................................... 23 Flerpartisystem indføres........................................................................................................................ 24 Magtskifte – Demokrat Partiets årti, 1950-1960................................................................................... 25 Militærets rolle i det tyrkiske samfund ................................................................................................27 Tre årtier i skyggen af militærkup........................................................................................................ 28 Cypern-invasion i 1974........................................................................................................................... 30 Deniz Gezmiş – Tyrkiets Che Guevara.................................................................................................. 32 ASALA – armensk organisation angriber tyrkiske diplomater............................................................ 34 Militærkuppet i 1980.............................................................................................................................. 34 Özal-epoken 1983-1993: opgør med tabuerne....................................................................................... 36 Det postmoderne kup i 1997.................................................................................................................. 39 Græsk-tyrkisk opblødning......................................................................................................................41 2000’erne – militæret mister grebet.................................................................................................... 42 Taksim-urolighederne i sommeren 2013............................................................................................... 43
Kapitel 3: Et samfund i forandring – mellem landsbykultur og vestlig storbykultur......................................................................................................................... 45 Populærmusik........................................................................................................................................ 47 Livet afspejler sig på det hvide lærred.................................................................................................. 47 Indvandring og flugt til Europa............................................................................................................. 49
Kapitel 4: Islam og sekularisering.....................................................................................................53 Fra Erbakan til AK.................................................................................................................................. 54 Sekulære grupper: Religion fylder for meget........................................................................................55 Fethullah Gülens voksende indflydelse................................................................................................. 56
Kapitel 5: Alevierne – Tyrkiets største religiøse minoritet...................................................... 59 Alevierne støtter traditionelt CHP......................................................................................................... 62 Kritik af CHP blandt alevier................................................................................................................... 62 Tog imod Atatürk på grund af Osmannerrigets forfølgelse................................................................. 63 Stigende islamisme skaber mere alevi-aktivisme................................................................................ 65
7
Kapitel 6: Kurderne – Tyrkiets største problem.......................................................................... 67 Kurderne efter republikken Tyrkiets stiftelse i 1923............................................................................ 68 Kurderne gør oprør 1920-1937............................................................................................................... 69 Dêrsim-oprøret 1937-1938...................................................................................................................... 70 Kurdistans Arbejderparti PKK................................................................................................................ 71 Landsbyafbrændinger.............................................................................................................................73 Bortførelser, drab og tortur....................................................................................................................73 I fængsel for kritiske ytringer ...............................................................................................................75 Tyrkiske reformer 1991, 2002, 2009-..................................................................................................... 76 Det forliste kurdiske initiativ.................................................................................................................77 Öcalan tilfangetages 1999........................................................................................................................77 Den væbnede konflikt............................................................................................................................ 78 Roj TV – en kurdisk tv-kanal i København........................................................................................... 78 Roboskî-massakren................................................................................................................................ 80 KCK-sagen og fængslede journalister.....................................................................................................81 Fred i 2013............................................................................................................................................... 82
Kapitel 7: Tyrkiet og EU........................................................................................................................84 På vejen mod et EU-medlemskab......................................................................................................... 86 EU-reformprocessen tager fart efter 1999 ...........................................................................................88 Tyrkisk økonomi i fremgang.................................................................................................................. 90
Kapitel 8: Tyrkiets rolle i Mellemøsten........................................................................................... 92 Tyrkisk-iransk rivalisering .................................................................................................................... 92 Erbakan: muslimsk alliance i stedet for EU og NATO.......................................................................... 93 2002-: Tyrkiets rolle som regional stormagt........................................................................................ 94 Krig i Irak – Tyrkiets chokerende nej .................................................................................................. 96 Forsoning med Armenien?.................................................................................................................... 97 2011: Arabisk forår ................................................................................................................................ 97 Syrisk udfordring: PKK-frygten spøger igen......................................................................................... 98
Hvem er hvem?....................................................................................................................................... 99 Kronologisk overblik............................................................................................................................103 Hvis du vil læse mere..........................................................................................................................104 Bøger og rapporter................................................................................................................................ 105 Artikler i aviser og tidsskrifter.............................................................................................................106 Tv............................................................................................................................................................109 Www......................................................................................................................................................109
Kildetekster............................................................................................................................................. 110
8 · Tyrkiet 1923-2013
kapitel 6
Kurderne – Tyrkiets største problem
Ifølge præsident Abdullah Gül er Tyrkiets største problem kurderne. Den blodige konflikt mellem tyrkere og kurdere har siden 1984 kostet over 40.000 menneskeliv og har udgjort en af de alvorligste barrierer for Tyrkiets optagelse i EU. Kurderne udgør majoriteten af befolkningen i det 550 km² store bjergrige, ikke selvstændige område kaldet Kurdistan, som ligger på tværs af Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien. Denne term har været brugt siden 1200-tallet. Kurderne taler et indoeuropæisk, iransk sprog, som er beslægtet med Irans officielle sprog persisk. Grundet mangel på kurdisk selvstændighed og dermed centraladministration har der aldrig kunnet skabes ét ’standardkurdisk’, som det eksempelvis er sket med dansk. Det betyder, at kurderne, trods det fælles sprog, taler forskellige dialekter, der kan være indbyrdes uforståelige. Den kurdiske population vurderes til 30-40 mio. mennesker, hvoraf halvdelen bor i tyrkisk Kurdistan. Dermed udgør kurderne det største folk i verden uden en uafhængig stat. Efter Osmannerrigets sammenbrud fik kurderne i Østtyrkiet med Sèvrestraktaten fra 10. august 1920 stillet deres egen stat i udsigt af stormagterne. Sèvrestraktatens artikel 64 siger:
»De kurdiske folk […] I så fald, et flertal af befolkningen i disse områder ønsker uafhængighed af Tyrkiet, og hvis Rådet så vurderer disse folk i stand til at varetage sådan en uafhængighed og anbefaler, at de bør tildeles dem, indvilliger Tyrkiet i at udføre sådan en henstilling«. Atatürk afviste Sèvrestraktaten, da de udstukne grænser efter hans mening efterlod for lidt jord til tyrkerne. Atatürk havde i årevis forsøgt at overbevise tyrkerne og kurderne om et religiøst fællesskab, hvor begge folk er muslimer, og hvis fællesområde, Anatolien, blev angrebet af de kristne grækere og armeniere. Forinden oprettelsen af republikken Tyrkiet forsikrede Atatürk befolkningen om, at der ville blive oprettet en anatolsk stat for alle muslimer, hvor »tyrkere og kurdere fortsat ville leve sammen som brødre omkring kalifatets institution«. Han udtalte endvidere, at der »… er tyrkere og kurdere. Vi adskiller dem ikke […] de respekterer hinanden, de har enhver form for rettigheder, racemæssigt, socialt og geografisk«. Da kampen om Anatolien begyndte (se også kapitel 1, side 11-22), støttede kurderne derfor
67
Rusland Georgien Armenien
Tyrkiet
K
U
R
D
I S
T
A
Aserbajdsjan
N
Iran
Cypern Syrien
Jordan
Isr
ael
Irak
Kurderne er splittet mellem fire lande: Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien.
tyrkerne militært mod de kristne invaderende styrker i uafhængighedskrigen 19191923. Tyrkerne sejrede over grækerne og deres vestlige allierede. Atatürk og TBMM, Den Store Tyrkiske Nationale Forsamling, accepterede 10. februar 1922 selvstyre til kurderne. Med Atatürks ord: »Et hvilket som helst område, som er kurdisk, skal administrere sig selv som selvstyrende«. Ved den nye aftale, Lausannetraktaten, underskrevet 24. juli 1923, afstod Storbritannien fra løfterne i Sèvres til gengæld for, at Tyrkiet opgav territorialt krav på Irakisk Kurdistan. Ordet kurder var slet ikke nævnt. 68 · Tyrkiet 1923-2013
Traktatens sektion 3, artikel 39 foreskrev dog: »Der vil ikke være nogen restriktioner i nogen tyrkisk statsborgers ret til at bruge det sprog, han ønsker, hverken i privat […] på print eller ved en offentlig forsamling«.
Kurderne efter republikken Tyrkiets stiftelse i 1923 29. oktober 1923 erklæredes Republikken Tyrkiet selvstændigt under ledelse af Atatürk. Ifølge den nye stats forfatning skulle Tyrkiet være en »udelelig enhed« med kun »ét folk,
ét sprog, ét land, et flag«. Derfor forbød Atatürk kurdisk sprog og kultur, inkl. musik, klædedragter og navne. Selv ordene kurder og Kurdistan var indbefattede af dette forbud. Kurdernes eksistens blev således benægtet. Med ’den tyrkiske nationalismes far Ziya Gökalps (1876-1924) ord var »der ikke noget kurdisk folk«, og de blev i stedet kaldt »bjergtyrkere«. Det hed, at disse menneskers støvler fremkaldte en lyd i sneen i retning af kart, kurt – derfor kaldte man dem kurdere. Kurdisk var et ikke-eksisterende sprog, og de såkaldte kurdere havde af historiske grunde mistet deres oprindelige sprog tyrkisk og derefter overtaget en accent, der var blandet med arabisk og persisk, hed det. Tyrkiets daværende justitsminister Mahmut Esat Bozkurt udtalte: »Tyrken er dette lands eneste herre, eneste ejer. Dem, der ikke er af rent tyrkisk race, har kun én ret: Retten til at tjene andre og være slaver«. Atatürk var påvirket af Gökalp, der regnes for den ’åndelige’ stifter af republikken Tyrkiet. Gökalp havde i sit værk Tyrkiskhedens principper argumenteret for, at en nation ikke var baseret på race eller etnicitet, men på »fællessprog […] hvilket vil sige folk, der har modtaget den samme undervisning«. Dette tolkedes af kræfter i den tyrkiske regering – uanset eksistensen af forskellige etniciteter i Anatolien – således, at man skulle få alle borgere til at tale samme sprog og på den måde skabe ét folk, tyrkerne. Skoleundervisningen var et vigtigt middel hertil.
Kurderne gør oprør 1920-1937 Kurderne gjorde i årene 1920-1938 oprør mod den tyrkiske stats kurderpolitik. Det første
kurdiske oprør, serhildan, i efter-osmannisk Anatolien/Tyrkiet, fandt sted i Koçgiri i 1920. Her krævede medlemmer af organisationen Kurdistan Teali Cemiyeti kurdisk autonomi. Opbakningen til oprøret blandt kurderne selv udeblev, hvorefter det ebbede ud. I DiyarbakIr, som er det kurdiske områdes hovedby, stod den religiøse leder sheik Said (1865-1925) bag et stort oprør mod Tyrkiets forbud mod alt kurdisk og krævede oprettelse af et uafhængigt Kurdistan. Oprøret var også delvist imod det nye sekulære Tyrkiets opgør med religion. Sheik Said krævede, at »kurderne må få politiske, kulturelle og sociale rettigheder«. Oprøret var begyndt var i begyndelsen succesfuldt, og flere byer faldt i oprørernes hænder. De tilkaldte tyrkiske tropper kunne ikke slå oprørerne og flygtede. Det lykkedes dog den tyrkiske hær at samle en hær på 52.000 soldater mod 15.000 kurdiske oprørere. En måned efter oprøret var begyndt var rebellerne omringet af den tyrkiske hær, og i april blev Sheik Said fanget af de tyrkiske soldater. Ifølge udenlandske diplomater i Tyrkiet var »hele landsbyer blevet brændt eller raseret til grunden og mænd, kvinder og børn dræbt«, og kurdere blev »i massevis hængt, massakreret og praktisk talt knust …«. Den britiske ambassade berettede om en deserteret soldat, der var »træt af at slagte mænd, kvinder og børn«. Imens skrev den britiske journalist H.C. Armstrong: »Mustafa Kemal [Atatürk] […] forvandlede Kurdistan til en ørken med ild og sværd. Mændene blev tortureret ihjel. Landsbyer blev brændt. Høsten blev destrueret. Kvinder og børn blev krænket og dræbt«. Sheik Said blev sammen med 52 tilhængere henrettet i september 1925.
Kurderne – Tyrkiets største problem · 69
Ifølge Folkeforbundet (forløberen til FN) var 15.000-20.000 kurdere dræbt ved oprørets ophør. Et par år senere, i 1927, fandt endnu et stort oprør sted, denne gang i Agirî på grænsen til sovjetisk Armenien. De kurdiske oprørere udråbte her deres kurdiske republik, Republikken af Agirî, der dog ikke blev anerkendt af andre lande. Det lykkedes igen den tyrkiske hær at slå oprøret ned. I 1930 blev mere end 3.000 civile, heriblandt mænd, kvinder og børn, dræbt. Bl.a. blev Zilan udsat for en regulær massakre 13. juni 1930 med tusinder af dræbte til følge. Landsbyerne blev stadig raseret flere måneder efter, at oprøret var blevet slået ned. Ifølge lov nr. 1850 – der blev offentliggjort i tyrkiske aviser – ville krigsforbrydelser ikke få retslige efterspil:
Ved en ny lov i december 1936 fik Dêrsim nyt navn og blev nu kaldt ved det tyrkiske navn Tunceli (som betyder jernhånd). Det tyrkiske forsøg på at overtage Dêrsim stødte på lokal modstand under ledelse af den åndelige leder Seyid Rıza (1862-1937). Han afviste Atatürks politik, som han senere forklarede i et brev med titlen Kurdistan, Dêrsim af 30. juli 1937 til den britiske udenrigsminister: »I årevis har den tyrkiske regering forsøgt at assimilere det kurdiske folk. 3 mio. kurdere kræver at leve i fred i deres eget land med frihed for deres folk og sprog«. Trods appellen fra Seyid Rıza fik kurderne i Dêrsim ikke hjælp fra det internationale samfund. Seyid Rıza blev fanget af det tyrki-
»Mord og andre aktioner begået individuelt eller kollektivt fra 20. juni 1930 til 10. december 1930 af statens eller provinsens repræsentanter, af militæret eller de civile autoriteter, af de lokale autoriteter, af vagter eller militsmænd, eller af en hvilken som helst civil, der hjalp ovenstående eller handlede på deres vegne, under forfølgelsen eller udryddelsen af revolten, som brød ud i Erçis, Zilan, Agirî-bjerget og de omkringliggende områder, inklusive Pülümür i Erzincan-provinsen og Første Inspektorat-området, vil ikke blive anset som forbrydelser«.
Dêrsim-oprøret 1937-1938 Efter den tyrkiske stats opgør med de kurdiske opstande stod nu kun området Dêrsim (som betyder sølvdør) med dens autonome klaner uden for myndighedernes kontrol. I 1930 begyndte Atatürk at deportere og afvæbne de mange magtfulde klaner i Dêrsim. 70 · Tyrkiet 1923-2013
Dêrsims oprørske og åndelige leder Seyid Rıza (1862-1937).