Lars Bergholdt
UdepÌdagogik – naturligvis! grundbog i natur og udeliv
Frydenlund
Indhold Indledning 7 Hvorfor en stærkt revideret ny udgave? 11 ∙ Bogens opbygning 13 Grundbog eller inspirationsbog? 13 ∙ Årsplan 14
kapitel 1 Hvorfor natur i pædagogik og læring? 19 Tre gode grunde 19 ∙ Ti argumenter til de skeptiske 24
kapitel 2 Teoretisk grundlag 51 Centrale teorier 52 ∙ Fra teori til praksis 62
kapitel 3 Natursyn 73 Historisk tilbageblik 75 ∙ Hvor er vi henne i dag? 79
kapitel 4 Tilrettelæg, gennemfør og evaluer din praksis 83 Begynd med det konkrete og det sanselige 83 ∙ Du ved mere, end du selv tror! 90 ∙ Naturformidling tager tid 92 ∙ Sikre og kvalificerede voksne 95 De fem principper for god naturformidling 95 ∙ Hvordan lærer man? 98 Den omvendte grejpyramide 103 ∙ Først oplive, dernæst tale 104 Den voksnes rolle(r) 105 ∙ Økologi, naturvidenskab og friluftsliv – et samspil 107 ∙ Refleksionshuset 108
kapitel 5 De tre specialiseringer 117 Dagtilbud 117 ∙ Skole og fritid 124 ∙ Special- og socialområdet 128 Mennesker med anden kulturel baggrund 134
kapitel 6 Vores Sted 139 Sådan gør I 140 ∙ Turgrej 142 ∙ Planlægning 145 Lege i naturen 147 ∙ Aktiviteter med dyr 152
kapitel 7 I skoven 157 Spor og eksperimenter 157 ∙ Lege med træer 163
kapitel 8 Vind og vand 171 Årstider 171 ∙ Vejr 172 ∙ Ture til stranden 176 Sikkerhed på stranden 181
kapitel 9 Friluftsture 185 Forskellige friluftsture 188 ∙ Friluftsaktiviteter i hverdagen og på tur 192
kapitel 10 Bålet – et must 199 Bålpladsen 200 ∙ Grej til bålpladsen 201 Båltænding 204 ∙ Mad på bål 211
kapitel 11 Spis naturen 219 I lokalmiljøet 219 ∙ I skoven 222 ∙ Ved vandet 223
kapitel 12 Kreativitet i og med naturen 227 Land art 229 ∙ Ler 230 ∙ At snitte 231 ∙ Brugskunst 233
kapitel 13 Skab et godt udeområde og gå på halv tid 237 kapitel 14 Science i pædagogisk praksis 251 Hvorfor beskæftige sig med matematisk opmærksomhed og science? 252 På med matematikbrillerne 253 ∙ At undersøge verden – om science 255 Undersøgelse gennem fortælling 263 ∙ Lad os så komme i gang 264 Kast dig ud i det 267
kapitel 15 Grænseoverskridende friluftsaktiviteter – trend eller kvalitet? 269 Deltagerperspektivet – muligheder og ideer 271 ∙ Faldgruber 277 Pædagogiske overvejelser 278
kapitel 16 Bæredygtighed, miljø og økologi 285 Begrebsafklaring 287 ∙ Pædagogik og undervisning i praksis 290
efterord Fremtidens udfordringer 295 Litteratur 299
kapitel 7
I skoven Skoven byder på uendelig mange aktivitetsmuligheder – og de er der altid. Skovens tegn viser os noget om det, som vi måske ikke kan se lige nu, og selv om træerne ofte opfattes ens, er de dog så forskellige. Det er alt sammen tegn og muligheder, man først oplever og ser, når man har haft dem i hånden.
Spor og eksperimenter Når I er på tur i naturen, kan I ikke undgå at se tegn på typiske dyreaktiviteter omkring jer. Dvs. det er ikke sikkert, at deltagerne ser disse tegn, for man ser kun det, man kigger efter – og hvis ikke man ved, hvad man kan kigge efter, så ser man det som regel heller ikke. Det er her, at du igen skal pege og engageret udbryde: »Se lige her – nejjj, hvor er det heldigt!«. Du skal kort sagt skabe interesse for det nye og spændende. Hvad er det oplagt at se? •• Uglegylp: ved foden af høje træer. Uglegylp er de ting fra byttedyr, som uglen ikke kan fordøje, f.eks. små knogler. •• Kogler: i mere eller mindre pillet tilstand. De frø, der sidder beskyttet af koglens skæl, er meget eftertragtede som foder for f.eks. mus og egern på grund af deres høje fedt- og proteinindhold. •• Myretuer: er fantastiske og findes ofte i granskoven op ad et træ eller over en stub. I skoven er det mest almindeligt at finde store 157
røde skovmyrer, som kan være op til 100.000 individer i et enkelt myresamfund. Tuen kan derfor række op til 1,5 meter over jorden og en meter ned i den. Hvert myresamfund består af dronninger, hanner og arbejdere. Dronninger og hanner har vinger og har kun én funktion: at frembringe befrugtede æg. Alt andet klares af arbejderne. Myrerne er rovdyr, som bider hul på deres bytte og sprøjter giftig myresyre i såret. Byttet slæbes så hjem i tuen og fortæres. Myrerne drikker tillige plantesaft og honningdug. Honningdug er sødlig afføring fra bladlus, som myrerne passer og nusser med deres følehorn – en ren win-win-situation. Er vejret varmt, kan man se masser af aktivitet ved myretuen, men er vejret koldt, putter myrerne sig inde i varmen. Uanset hvad, så prøv forsigtigt at lægge noget mad fra madpakken – et stykke kage eller lignende – på myretuen, og se, hvordan det er helt væk, når I lidt efter kommer tilbage. Enten er det bidt i småstykker og båret ind i tuen, eller også er tuen bygget hen over maden for at gemme den til senere. DYRESPOR
Det er sjovt at indsamle dyrespor, og de fortæller en masse om dyrene og deres liv. Dyrespor er tydeligst, når jorden er blød om foråret eller efteråret, eller i sneen om vinteren. Gør sådan: •• Find nogle tydelige dyrespor, og rens dem forsigtigt, f.eks. med en fjer. •• Indram dyresporet med en medbragt kartonstrimmel på ca. 5 cm. •• Bland en gipsblanding af gipspulver, vand og en smule salt, og hæld den mellemtykke blanding i sporet. •• Lad det tørre 20-30 minutter, og tag forsigtigt afstøbningen op af sporet. 158 udepædagogik
–
naturligvis !
Figur 7.1. Gips til dyrespor.
•• Når gipsen er helt tør, kan den forsigtigt renses med en blød børste og lidt vand.
Ræv
Hund
Kat
Hare
Egern
Mus
Figur 7.2. Dyrespor. i skoven 159
•• Hvis I gerne vil have et positivtryk af dyresporet, som det kunne ses i naturen, så lav en rund form af en kartonstrimmel, og hæld en ny gipsblanding i formen. Derefter smøres det første aftryk grundigt med vaseline og trykkes ned i den nye gipsblanding. Følg samme procedure for tørring og rengøring som før. Resultatet er et aftryk, nøjagtigt som I så det i naturen. DØDE DYR
Sommetider kan man være så heldig, at man finder et dødt dyr og andre gange resterne af et dyr. Det vækker altid stor opmærksomhed, og mange deltagere kan simpelthen ikke komme videre, før det er undersøgt. Nogle går direkte hen til og nærmest helt ind i dyret, og andre bliver på tre meters afstand. Lad endelig deltagerne selv bestemme det, og lad dem gerne røre og rode i dyret med deres pinde – I har jo håndspritten med i tasken. Sådanne halve og hele døde dyr giver for det første lejlighed til at komme helt tæt på dyret uden de sædvanlige hegn, og for det andet giver de altid anledning til en masse spørgsmål og nysgerrighed – en perfekt sanse- og læringssituation. RENS ET KRANIE
Nogle gange kan det være et hit at tage det døde dyr med hjem og f.eks. lægge det i et forrådnelsesbur, hvor den naturlige nedbrydningsproces kan følges over tid. Det er også en mulighed at rense dyrets kranie sammen med deltagerne og med tiden lave en kraniehylde fuld af kranier, som man selv har fundet på ture rundtomkring. Hvis I vil rense et kranie, så gør således: •• Kog kraniet udendørs i en gryde, hvor hele kraniet kan være under vand. Små kranier fra f.eks. mink koges i halvanden-to timer, mellemstore fra f.eks. harer i ca. tre timer, og større kranier i fire-fem timer.
160 udepædagogik
–
naturligvis !
•• Placér kraniet midt på bordet, og lad alle, der ønsker at deltage, rense det forsigtigt og manuelt med pillekniv, små børster, skruetrækkere, ståltråd osv. Pas på, at tænderne ikke bliver væk. •• Fjern alt, der ikke er knogle, f.eks. øjne, kød, sener, tunge og hjerne, ellers vil det rådne. Skyld jævnligt kraniet, så I kan se, hvad der stadig sidder fast. •• Det helt rengjorte kranie lægges derefter ned i en beholder med låg, som ikke må være af plast. Bunden skal være foret med rent papir, f.eks. køkkenrulle, og fugtet med brintoverilte. Pas på ikke at få brintoverilten på hud eller tøj og især ikke i øjnene – det er et job kun for personalet! •• Lad nu kraniet ligge og blege i dampene fra brintoverilten i fire- otte dage alt efter størrelse.
i skoven 161
Udepædagogik – naturligvis! grundbog i natur og udeliv 2. udgave, 1. oplag, 2019 © Lars Bergholdt og Frydenlund; kapitel 14 © Linda Ahrenkiel og Frydenlund 978-87-7118-982-7 Forlagsredaktion: Lotte List Grafisk tilrettelæggelse: Maija Hejgaard Korrektur: Peder Norup Omslagsillustration: Alamy Grafisk produktion: Balto, Litauen Bogen er sat med Chaparral Pro 11,8/16 pt og trykt på 100 g G-print. Fotografier: Colourbox: 6, 36, 41, 44, 46, 86, 116, 155, 156, 178, 191, 198, 203, 213, 221n, 234, 268. Gettyimages: 26, 30, 38, 48, 82, 85, 88, 170, 184, 189, 219, 220, 221ø, 221mø, 221mn, 222, 223, 224ø, 224n, 228, 230, 273, 284, 294. Lsul.dk: 264. Øvrige: privatfotos. Illustrationer: Maija Hejgaard og Christine Meicke Jensen Er du dus med … side 144 © Edition Wilhelm Hansen/Hal Leonard
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.