Vi går til badminton (uddrag)

ULLA ABILDTRUP

VI GÅR TIL BADMINTON Guide til nye forældre i badminton

FRYDENLUND

Vi går til badminton © Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN 978-87-7118-993-3 Grafisk tilrettelægning: Sæby Fotosats Omslagstilrettelægning: Maija Hejgaard Fotos: Ulla Abildtrup, undtaget side 94: Foto DGI Badminton Grafisk produktion: Pozkal, Polen Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Indledning Før du går i gang 9 Hele familien kan spille sammen 9 · Du kan låne en ketsjer 10 · Hvornår kan børn begynde til badminton? 11 · Hvad er miniton? 12 · Børn spiller på tværs af alder 12 · Piger og drenge spiller sammen 13 · Miljøet i hallerne er sundt 18 · Fysiske fordele ved badminton 18 · Badminton lærer børn at blive selvstændige 19 · Badminton kan give livslange venskaber 19 · Badminton rummer børn med særlige udfordringer 20 · Både en individuel sport og en holdsport 22

1. del Hvordan kommer vi i gang? 25 Mode eller mening? 27 · Sko 27 · Ketsjer 28 · Øvrigt udstyr, taske, tøj og bolde 30 · Hvordan vælger vi klub? 32 · Forældremøde i klubben 33 · Trænerne har ofte mange hold 33 · Forældre til træning med de små 34 · Børnenes liv i klubben 38 · Hvis dit barn er interesseret i kampe 43 · Prøv en begynderturnering 46 · Basale regler i badminton 47 · Spørg, om dit barn kan komme med til en holdkamp 53

2. del Badmintonbørn har brug for familiens opbakning 55 Hvordan forbereder I jer til den første turnering? 57 · Tilmelding 57 · Programmet kommer en uge før turneringen 59 · Transport til turnering 65 · Pak en turtaske 68 · Barnets taske 69 · Hvordan forbereder I jer til en turnering mentalt? 70 · Når I er til turnering 75 · Meld jer ved dommerbordet 76 · Før kampen 76 · Opvarmning 76 · Kampstart 77 · Under kampen 77 · Efter kampen 81 · Til debat – hvad taler forældrene om i hallerne? 86 · Mad og drikke 88 · Pige på 12 år 88 · Dreng på 12 år 88 · Hvert-andet-årskrisen 93 · Badminton koster 101 · Muligheder for tilskud 101 · Skader 105 · Makkerskaber 114 · Årshjulet i badminton 116 · Kan vi holde en pause? 116 · Badmintonlejre og -ferier 116 · Turneringer, du skal kende 120 · ’Kend knebene’ 123 · Lær sproget – miniparlør 124 · Referencer til interview med Niels Christian Kaldau 127 · Links 127 · Litteratur 128 · Tak til – i uprioriteret rækkefølge 128

Miljøet i hallerne er sundt Miljøet i badmintonhallerne er selvfølgelig forskelligt, men helt generelt er der fokus på sund livsstil. Der bliver spist bananer og pastasalater i lange baner og drukket vand i litervis. De lidt ældre spillere, som ofte er børnenes rollemodeller, er anti-røg og antialkohol, fordi de ved, at det vil hæmme deres præstation på banen. Cafeteriaerne i hallerne følger desværre ikke altid den sunde linje, men til turneringer kan man måske have lidt mad med hjemmefra.

Jeg har talt med mange forældre, som siger, at tonen i en badmintonhal er mindre hård end på fx en fodboldbane. Jeg kan godt genkende den betragtning. Der skulle gås til stålet, da mine børn gik til fodbold, og det var almindeligt, at forældrene råbte med. Da vi skiftede til badminton, tog jeg nogle af (u)vanerne fra fodboldbanen med og klappede og jublede, når mine børn fik point. En stor dreng belærte mig om, at kulturen i badminton er lidt anderledes. ”Det er dårlig stil overfor dit barns modstander, som jo også er et barn,” sagde drengen, og han havde jo helt ret.

Fysiske fordele ved badminton Eksperter kalder badminton en ’helkropssport’. Børnene bruger nemlig hele kroppen, når de spiller badminton. Det giver masser af motion, både når de er til træning og til turneringer. I pauserne mellem kampene spiller børnene ofte forskellige småspil på banerne eller leger fangeleg i gangene i stedet for at hænge på bænken og glo.

Samtidig er badminton ikke en kontaktsport, hvilket reducerer risikoen for skader.

Undersøgelsen ’Idrætsskader i Danmark 2016’ viste, at langt færre børn kommer til skade i badminton end i håndbold og fodbold. Og så kan badminton gøre børnene klogere,

18

Vi går til badminton

fordi sporten styrker deres hånd-øje-koordination. Når børnene skal ramme en bold med ketsjeren, bruger de, hvad der kaldes den forlængede arm. Og jo bedre de er til at koordinere håndens og øjnenes bevægelser, jo bedre klarer de sig i skolen, viser forskning. (Kilde: Badminton Danmark).

Badminton lærer børn at blive selvstændige I badminton er børn selv dommere på deres egen banehalvdel. Det var ret overraskende for mig at erfare. Børnene skal selv afgøre, om en serv fx er for kort, eller en bold er ude over baglinjen. Og de skal også acceptere deres modstanders afgørelse, selvom de ikke altid er enige.

Hvis børnene begynder at spille turneringer og når et højt niveau, kommer der dommer på kampene, men langt op i ungdomsrækkerne skal børnene selv dømme deres kampe.

Badmintonforbundet har en række anbefalinger om fairplay, som børnene lærer til træning. Børnene lærer blandt andet, at de skal give modstanderen pointet, hvis de er i tvivl, om en bold fx er inde eller ude, og de skal ikke blande sig i modstanderens afgørelser.

Den slags fairplayregler kan være gode at kende også for børnenes voksne, som nogle gange må hjælpe til, hvis børnene endnu ikke er helt sikre på reglerne. Forældre skal ikke være overdommere – det er vigtigt – men de kan hjælpe børnene med at lære reglerne og stole på deres egne og modstanderens afgørelser. Dermed udvikler de også børnene til at blive selvhjulpne.

Badminton kan give livslange venskaber En af de første gange, mine børn var til turneringskamp, blev en af dem sat sammen med en dreng, vi ikke kendte. Det var en stor turnering med masser af børn, og drengen her kom fra en by i en helt anden landsdel. Min søn havde vist nerver på; i hvert fald var han ikke specielt venlig over for den anden dreng. Han surmulede og ville ikke give ’highfive’, som børnene ellers har for vane at gøre efter en duel. Men den anden dreng var ukuelig – han spillede med det bredeste smil kamp efter kamp, også selvom parret led det ene nederlag efter det andet.

Det lykkedes ham at tø min dreng op, og de endte som de bedste venner – og faktisk også som et rigtig godt doublepar. Der skete jo det, at de begyndte at spille godt, da de fandt melodien og spillede som et par og ikke bare som to individuelle spillere. Vi har mødt drengen flere gange siden, og gensynsglæden er altid stor.

Han er for mig en stadig påmindelse om, hvor meget samarbejde på banen kan gøre godt for en kamp, men også hvor meget det sociale samspil betyder.

De fleste børn begynder til badminton, fordi en eller flere af deres kammerater spil-

Vi går til badminton

19

ler. Hvis én kammerat holder op, er der risiko for, at de andre også stopper. Derfor er det vigtigt, at klubberne også har fokus på det sociale liv blandt spillerne. Det er min opfattelse, at mange klubber lige nu optrapper på det område, ikke mindst fordi mange børn med lange skoledage springer fritidshjemmet over og går direkte i klubben. Så er der behov for hyggelige rammer, hvor de kan slappe af og lade op til træningen.

Badminton rummer børn med særlige udfordringer Som mor og holdleder har jeg mødt børn med både angst og tourette. Det er ikke altid helt nemt at tackle, men der er hjælp at hente for både forældre, trænere og frivillige i Parasport Danmark.

Organisationen har idrætskonsulenter i hele landet og siger, at børn sagtens kan spille badminton, selvom de har fysiske udfordringer eller generelle indlæringsvanskeligheder som følge af autisme eller ADHD. Nogle af børnene bliver inkluderet på almindelige hold, mens andre er så udfordrede, at det er bedre for både dem selv og de andre børn i klubben, at de kommer på et særligt badmintonhold med trænere og pædagoger.

Parasport Danmark hjælper gerne, hvis en klub er bekymret for, om den kan løfte opgaven. Man kan desuden få hjælp gennem projektet ’Superleder – sammen om sport’.

Her kan børn og unge med en funktionsnedsættelse få støtte til at blive en del af en klub. Projektet løber foreløbigt indtil 2020.

20 Vi går til badminton

Interview med Kenneth Armose Johansen, træner i parasport: Du kan udvikle dig i dit eget tempo Kenneth Armose Johansen er uddannet pædagog og har arbejdet på flere specialskoler for børn med blandt andet udviklingshandicap som Downs syndrom, ADHD og autisme. Kenneth har i fem år tilbudt sine elever badminton i skoletiden i samarbejde med Viborg Badminton Klub.

Ulla: Hvorfor kan badminton være en god sport for børn med udviklingshandicap?

Kenneth: Mennesker med handicap er lige så forskellige som alle andre, men de har meget færre muligheder for at vælge forskellige sportsgrene. De fleste steder kan de kun vælge mellem fodbold, gymnastik og håndbold.

Badminton er et bedre tilbud for nogle af børnene, fordi det ikke er en kontaktsport, og fordi du kan udvikle dig i dit eget tempo, når du ikke er en del af et hold. Holdsport kan være ekskluderende for nogle børn.

Ulla: Men børnene i Viborg trænede vel på et hold ...?

Kenneth: Jo, og vi begyndte selvfølgelig med fælles opvarmning som fx sprællemand. Men derefter tilpassede jeg øvelserne til børnenes niveau og ønsker. Nogle ville gerne bare hygge sig og kunne kun få bolden over nettet fem gange. Dem satte jeg så til at øve sammen. Andre ville udvikle sig og blive bedre – de kunne måske få bolden over ti gange – og så blev de sat sammen.

Ulla: Hvordan kan man ellers som træner tilpasse øvelserne til børn med handicap?

Kenneth: Nogle af børnene på holdet var ikke så høje – det var en del af deres handicap – men så satte jeg bare nettet ned. Jeg gav dem også ketsjere, der var kortere. Ketsjerne er jo lige gode, om de er lange eller korte.

Jeg satte også alle til at spille ballon i begyndelsen, fordi nogle af børnene havde brug for lang tid til at øve slagene i badminton.

Ulla: Dine elever var mellem 10 og 16 år – syntes de, at det var okay at spille med ballon?

Kenneth: Jeg brugte øvelser, hvor de skulle ødelægge ballonen og få den til at sige ’bang’! De skulle slå rigtig hårdt og vise, at de var stærke og seje. Det syntes de var sjovt.

Elever med handicap har en meget bred forståelse for forskelligheder. Det viser

➜

Vi går til badminton

21

sig også, når de har badminton på skemaet. Lad mig tage et eksempel – Lukas og Poul skal skyde til hinanden. Poul har svært ved at få bolden over nettet, men Lukas venter tålmodigt. I matematik er det nemlig omvendt, da er det Lukas, som har det svært, og Poul, som venter på ham. Børnene giver plads til hinanden, og på mine badmintonhold for handicappede udstillede vi ikke hinanden.

Ulla: Badmintonforbundet udgav for nogle år siden en pjece om ’fairplay’ – er det lidt af det samme, du praktiserer?

Kenneth: Jeg prøvede at skabe den samme stemning på mit hold for børn med handicap som på mine øvrige badmintonhold. Jeg lærte børnene, at vi skal tale pænt til hinanden og ikke kalde hinanden navne. Jeg opfordrede også børnene til at være gode mod hinanden og klappe af hinanden.

Jeg har også trænet en del hold inden for normalområdet, og der har jeg oplevet børn, som håner hinanden for fejl. Det vil jeg ikke acceptere, for det er dårligt for holdfølelsen og også dårligt for det barn, der håner, for til sidst gider ingen spille med det barn mere.

Ulla: Spiller nogle af børnene med handicap stadig badminton?

Kenneth: Flere af dem er fortsat med at spille badminton, også efter at de ikke længere har badminton på skoleskemaet. Badminton kan give de her børn en ny identitet, så de ikke bare er ’ham den handicappede’, men er badmintonspillere.

Børnene får flere kasketter at tage på, og det er rigtig godt for dem, når de til familiefesten kan fortælle moster Kirsten, at de spiller badminton og lige har været til stævne. For de her børn kan det være rart en gang imellem at være helt ’normale’ børn.

Både en individuel sport og en holdsport Som forælder synes jeg, det kan være svært at finde ud af, om ens barn er mest til individuel sport eller holdsport. Badminton tilbyder lidt af begge dele. Du kan blive singlespiller som den danske verdensmester Viktor Axelsen, men vejen dertil går gennem et fællesskab – du kan ikke blive god til badminton alene.

En golfspiller kan øve sig alene med sin kølle og en bold, men selv den dygtigste singlespiller i badminton har brug for en makker at øve sig med. Børnene er nødt til at samarbejde for at få træningen til at køre. De skal fx samle bolde op og kaste til hinanden på skift, så de kan øve sig i forskellige slag. De skal også spille mod og med hinanden for at øve sig i de forskellige discipliner.

22 Vi går til badminton

DGI Badminton og Badminton Danmark anbefaler, at børn og unge prøver at spille både mixdouble, double og single. De tre spil udvikler nemlig forskellige kompetencer, som de kan bruge senere i deres badmintonliv.

Desuden er det muligt at spille på et hold i badminton. Danmark er faktisk berømt for sine holdturneringer i badminton, fordi mange af verdensstjernerne fortsætter med at spille holdkampe i Danmark ved siden af deres internationale karriere.

Entusiasmen omkring holdkampene starter allerede, når spillerne er bare ni-ti år og begynder at spille for deres klub mod andre klubber. De bedste klubber mødes hvert forår til DM for hold rundtomkring i landet.

Hold-DM er en kæmpe fest med hjemmelavede bannere, trommer og familiemedlemmer, som hujer og jubler over børnene på banen. Imellem kampene mødes børnene på kryds og tværs og leger og hygger sig. Den argeste modstander på banen er nu blevet en herlig legekammerat!

Vi går til badminton

23