Lise Jรถnsson (red.)
Visuelle og digitale metoder Interview med borgere med nedsat psykisk funktionsevne
Frydenlund Academic
Visuelle og digitale metoder Interview med borgere med nedsat psykisk funktionsevne © Bogforlaget Frydenlund og forfatterne 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN 978-87-7118-754-0 Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Korrektur: Lene Müller, LM Sprogservice Grafisk produktion: Totem, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1. Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Af Lise Jönsson
DEL 1 2. Hvorfor arbejde med designprocesser?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 3. Historisk blik – fra indespærring til aktør i eget liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Af Britt Skov Mauritzen
DEL 2 4. Interview med borgere med nedsat psykisk funktionsevne. . . . . . . . . . 63 Af Lise Jönsson 5. Foto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Af Iben Fynbo Christensen, Bitten Frølund Jespersen, Ida Liv Nielsen og Mads Rimpler Asmussen 6. Film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Af Kim Jeppesen, Aron Nissen, Bente Houge Jespersen og Lise Møller Jessen 7. Scrapbog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Af Agnieszka Rusnarczyk Rønne, Barbara Rybak, Klaudia Spatuśko og Lise Helene Hartmann
8. Digital storytelling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Af Majbritt Dungart Reimer Madsen, Anja Jensen, Lena Lauritzen Rasmussen og Maria Terp JĂźrgensen 9. Talking Mats. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Af Christina Hansen, Line Paulsen, Anne-Line Holden og Louise Adamsen 10. Visuelle og digitale metoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Af Lise JĂśnsson Om forfatterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
Forord Denne bog om visuelle og digitale metoder på socialområdet er resultatet af samarbejdet mellem pædagogstuderende, undervisere og forskere ved pædagoguddannelsen i Aabenraa (UC Syd) og pædagoger og borgere i Sønderborg, Haderslev og Tønder Kommune. Der skal derfor først lyde en stor tak til borgerne på Bosager, Hugins vang, Kuglen, Stadion Alle, Vidåværkstedet og Aktivitetshuset. Uden jeres lyst til at teste interviewmetoder og give indblik i jeres liv ville denne bog ikke være mulig. Der skal også lyde en tak til pædagogerne på bostederne og beskæftigelsestilbuddene – og en særlig tak til Charlotte Frost-Hansen, Elisabeth Erlang, Susanne Brøns, Helle H. Pedersen, Mette Augustinussen, Dorthe Gram og Maibritt Lorenzen, som alle deltog i ekspertgruppen. Jeres viden og ekspertise har været afgørende for, at metoderne er blevet videreudviklet på et solidt fagligt grundlag. At denne metodebog er en realitet, skyldes det store arbejde, som 20 studerende har lagt for dagen. En stor tak for jeres tanker, ideer og refleksioner gennem hele forløbet og for jeres ihærdige arbejde med redigering af kapitlerne. Også tak til Britt Skov Mauritzen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen for samarbejdet om projektet og for jeres bidrag til bogen. Sidst, men ikke mindst, en tak til Frank Bylov og Anthon Sand Jørgensen for konstruktiv feedback. Det er håbet, at bogen vil føre til flere tværgående samarbejder mellem praksis, uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer – og til yderligere forskning og praksisudvikling på socialområdet. Lise Jönsson
FORORD | 7
1. Introduktion
Af Lise Jönsson
Med det stigende fokus på selvstændighed og selvhjulpethed hos borgere med nedsat psykisk funktionsevne har fagprofessionelle i høj grad brug for at tilegne sig metoder, som kan bruges til at afdække den enkelte borgers behov og ønsker. Her finder antropologisk metode anvendelse, idet videnskaben bidrager med redskaber og tilgange til interviews, som netop kan afdække dette, og som kan kaste lys over borgernes selv- og medbestemmelse. Denne metodebog sætter fokus på, hvordan fagprofessionelle kan benytte interviewteknikker som en del af arbejdet med borgere med nedsat psykisk funktionsevne – og præsenterer fem konkrete metoder, hvor der ved hjælp af visuelle og digitale metoder kan opnås indsigt i netop disse menneskers hverdagsliv. Bogen henvender sig dog ikke blot til pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og andre kommunale medarbejdere, som har kontakt med mennesker med nedsat funktionsevne, men også til studerende og forskere, som har brug for et metodisk indspark til empiriske studier på socialområdet.
’Borgere med nedsat psykisk funktionsevne’ som vidensfelt Rundt omkring på landets mange bosteder, værksteder, sygehuse, jobcentre og socialcentre arbejder fagprofessionelle med metoder og teknikker i forhold til at få borgere med nedsat psykisk funktionsevne i tale. Piktogrammer, apps og diverse digitale hjælpeprogrammer i samspil med egne opfundne metoder bliver flittigt anvendt og figurerer ofte som tavs viden hos den enkelte eller på det enkelte tilbud. Få kommuner har trykt idekataloger, men egentlige testede og systematiske metoder synes fraværende.
8 | INTRODUKTION
Vendes blikket mod forskningen, så har visuelle metoder været en del af det internationale forskningsfelt gennem en årrække (se f.eks. nyere litteratur fra Rasmussen 2013; Pink 2013; Banks & Zeitlyn 2015). Det er dog først i de seneste år, at blikket er blevet rettet mod inddragelse af borgere med nedsat psykisk funktionsevne. Dette på trods af 1970’ernes forskningsparadigme, hvor forskning i højere grad involverer de mennesker, som bliver studeret (Kiernan 1999, s. 45; Beail & Williams 2014, s. 86). En forskningsgennemgang af førende tidsskrifter fra amerikansk forskning viser f.eks., at forskning på socialområdet ofte mangler beskrivelser af de metodiske tilgange til borgere med nedsat psykisk funktionsevne (Beail & Williams 2014, s. 87-88; Aldridge 2007, s. 2), og at der på nuværende tidspunkt blot er få undersøgelser med brug af kommunikationsteknologier (Beail & Williams 2014, s. 88). I dansk sammenhæng viser et forskningsprojekt fra 2009-2011 dog, at informations- og kommunikationsteknologi som f.eks. de sociale medier, YouTube og spil kan være med til at fremme mulighederne for borgere med nedsat psykisk funktionsevne, så de kan kommunikere samt vedligeholde og udvikle deres sociale netværk. Det konkluderes, at teknologierne ofte bliver anvendt som ’et fælles tredje’ og dermed som katalysator for samspil og samvær mellem borgere – og borgere og personale (Socialt Udviklingscenter SUS 2012, s. 65). Forskningsrapporten fremdrager hermed nogle interessante potentialer for at anvende digital teknologi i interviewsammenhænge. Dette understøttes af nyere international forskning, som peger på, at visuelle teknikker i forbindelse med interviews af borgere med nedsat psykisk funktionsevne kan få afgørende betydning for kommunikationen. Mennesker, som ellers har problemer med at udtrykke sig, kan have nemmere ved at kommunikere gennem visuelle værktøjer (Banks 2009, s. 5), hvormed der kan opnås et mere rigt datamateriale, idet intervieweren opnår en dybere forståelse og flere indsigter (se f.eks. Close 2007, s. 32, 35). Ligeledes peges på, at visuelle teknikker ofte lægger op til borgerens aktive medvirken, i kraft af at der f.eks. tages billeder eller laves collager. At borgere med nedsat psykisk funktionsevne kan indgå som aktive medproducenter har store fordele (Aldridge 2007, s. 3), idet de således kommer til orde og potentielt giver mere oprigtige svar end i interviews, hvor scenen er sat INTRODUKTION | 9
på forhånd, og hvor den interviewede i høj grad kan fornemme, hvilke svar intervieweren forventer og sætter pris på (se Jensen & Bylov 2013, s. 192). Det bliver således muligt, at borgere med nedsat psykisk funktionsevne bliver set som, og får fornemmelsen af, at være eksperter på eget liv.
Fokus Det er netop borgere med nedsat psykisk funktionsevnes ret til at være eksperter på eget liv og dermed deres selv- og medbestemmelsesret, der er fokus for denne bog. Dette både rent metodisk, idet der vil være bud på, hvordan retten kan imødekommes via konkrete interviewmetoder, men ligeledes fordi selv- og medbestemmelsesret er omdrejningspunktet i selve interviewet med borgerne. Bogen udfordrer hermed også de normbaserede diskurser og reguleringer, som en vidensopsamling fra DPU konkluderer vil medføre en række barrierer, som begrænser selvog medbestemmelse blandt mennesker med nedsat funktionsevne. Det konkluderes bl.a., at der er en tendens til at tage udgangspunkt i, at livskvalitet for mennesker uden funktionsnedsættelse også er livskvalitet for mennesker med funktionsnedsættelse (Jensen 2012, s. 88), og at borgernes oplevelser og erfaringer med bl.a. den socialpædagogiske støtte er underbelyst (ibid., s. 3). Resultaterne i denne publikation retter sig dog udelukkende mod de rent metodiske konklusioner. Analyserne af de interviewedes oplevelser og erfaringer vedrørende selv- og medbestemmelse kan læses i kommende publikationer.
Afsæt Projektet er udarbejdet med afsæt i design-based research, dvs. med udgangspunkt i både at udvikle, afprøve og forbedre et læringsmiljø (Christensen, Gynther & Petersen 2012). Dette er sket i et samarbejde mellem borgere med nedsat psykisk funktionsevne, pædagoger samt pædagogstuderende, undervisere og forskere ved UC Syd, primært ved pædagoguddannelsen i Aabenraa. Forløbet har gennemgået fire faser: fase 1: Problemidentifikation, fase 2: Udvikling af løsningsforslag, fase 3: Iterative forløb og fase 4: Refleksion. Disse er illustreret i figur 1.1: 10 | INTRODUKTION
Figur 1.1. Model baseret på Thomas Reeves forskningsmodel (Reeves 2006).
I fase 1 blev behovet for nye interviewteknikker identificeret. Dette skete gennem samtale med praksis og med udgangspunkt i FN’s handicapkonvention fra 2006 og servicelovens bestemmelser vedrørende selvog medbestemmelsesret for mennesker med nedsat funktionsevne (se mere i kapitel 3). Herefter blev der via en afdækning af forskningsfeltet (socialområdet/antropologisk metode) samt sparring med en nedsat ekspertgruppe bestående af pædagoger, som arbejder med borgere med nedsat psykisk funktionsevne, fundet frem til fem interviewmetoder, som umiddelbart appellerer til socialområdet. Der blev her lagt vægt på visuelle og digitale metoder, hvor borgere med nedsat psykisk funktionsevne er medproducerende i interviewprocessen. Ligeledes blev der sigtet efter metoder, der ikke kræver dyre nyanskaffelser i form af f.eks. teknologiske løsninger (jf. FN’s handicapkonvention, se mere i kapitel 3), og lagt vægt på, at metoderne kan finde anvendelse på langt de fleste bosteder/værksteder, sygehuse og socialcentre m.v. – og af langt de fleste studerende og forskere. I fase 2 blev 20 studerende koblet på. På baggrund af undervisning på pædagoguddannelsen har de studerende udviklet og videreudviklet på metoderne og tilpasset dem til målgruppen. Herefter gik de i gang med fase 3, de iterative forløb, dvs. test af metoderne i en gentagende proces. Alle metoder har været testet seks gange. Der indgår i alt seks testinstitutioner – fem bosteder og et beskæftigelsesværksted. Her har pædagoger udvalgt de borgere, som de umiddelbart har vurderet mest egnet til at indgå i metodeudviklingen. Dette betyder selvsagt en skævvridning i forhold til den generelle gruppe af borgere med nedsat psykisk funktionsevne, idet metoderne er testet på de mest velfungerende og sprogligt stærke borgere. Fokus har dog været
INTRODUKTION | 11
på test af metoden, og som metodekapitlerne vil vise, er det muligt at skalere op og ned i forhold til borgernes specifikke forudsætninger. Metoderne er udviklet i grupper af fire studerende og testet i grupper af to. Hver metode er således blevet testet to gange i hver testrunde. Figur 1.2 illustrerer forløbet med vekselvirkningen mellem test og refleksion/analyse – og hvordan der er givet sparring fra ekspertgruppe og medarbejdere fra UC Syd.
Figur 1.2. Fase 3: Iterative forløb.
Alle interviewede borgere er kun interviewet én gang for at sikre, at forhåndskendskab til interviewform og spørgsmål ikke har påvirket den enkelte borgers tilgang til interviewet – og for derved at sikre, at de udviklede metoder kan bruges direkte af fagprofessionelle eller i forskning. Videooptagelser har været en vigtig del af den systematiske refleksions proces – og det er på baggrund af både video, noter og sparring fra ekspertgruppen med pædagoger fra testinstitutionerne og undervisere/ forskere ved UC Syd, at metoderne er blevet udviklet og forfinet. I fase 4 er der arbejdet med det endelige design ved at sammenholde test 1, 2 og 3 med problemidentifikationen og de umiddelbare løsningsforslag. Det er vigtigt at understrege, at det netop er dynamikken i design-based research, som åbner op for vekselvirkningen mellem de forskellige faser i forskningsmodellen. De fem metodekapitler skal således ses som et ’lige nu og her’-bud på interviewteknikker på social området. Det er nærliggende at videreudvikle på disse fremadrettet. I fase 4 ligger der også overvejelser om designprocessen. Dette kan der læses mere om i kapitel 2.
12 | INTRODUKTION
Bogens indhold Bogens følgende to kapitler (Del 1) sætter scenen for interview med borgere med nedsat psykisk funktionsevne og de egentlige metodekapitler. Kapitel 2, Hvorfor arbejde med designprocesser? er skrevet af Hildegunn Juulsgaard Johannesen, som er cand.mag., lektor og programleder af Digitalisering, Didaktik og Læring ved Udvikling og Forskning, UC Syd. Kapitlet giver en introduktion til design-based research og sætter fokus på, hvordan designprincipper kan danne ramme for udviklingsarbejde på socialområdet. Kapitel 3, Historisk blik – fra indespærring til aktør i eget liv, er skrevet af Britt Skov Mauritzen. Britt er tidligere leder af et socialpædagogisk bosted, cand.pæd. og nu adjunkt ved pædagoguddannelsen i Aabenraa. Kapitlet sætter fokus på borgere med nedsat psykisk funktionsevnes ret til at have en stemme og blive hørt. Dette gøres gennem en historisk gennemgang af, hvordan borgere med nedsat psykisk funktionsevne er gået fra at skulle gemmes væk, så hjælpes og nu skal sikres selv- og medbestemmelsesret i eget liv. Del 2 dykker ned i selve metoderne. Kapitel 4, Interview med borgere med nedsat psykisk funktionsevne, er skrevet af Lise Jönsson. Lise er ph.d. i antropologi, tidligere lektor på pædagoguddannelsen i Aabenraa og arbejder som forsknings- og udviklingsleder ved videnscentret Kultur & Pædagogik på VIA University College. Kapitlet giver en indføring i de overvejelser, som er nødvendige, når der laves interviews med borgere med nedsat psykisk funktionsevne og lægger dermed fundamentet for de efterfølgende fem metodekapitler. Alle metodekapitler er skrevet af pædagogstuderende og gennemgår på systematisk vis den enkelte metode og beskriver, hvordan metoden kan anvendes som mediator i interview med borgere med nedsat psykisk funktionsevne. Alle kapitler behandler metodens forberedelse, målgruppe og fordele/begrænsninger samt diskuterer metodens udviklingspotentiale. Bogens første metodekapitel, kapitel 5, Foto, har fokus på fotografi og det potentiale, der ligger i at interviewe borgere med nedsat psykisk funktionsevne ud fra medbragte billeder eller billeder, som borgeren selv har taget. Kapitel 6, Film, beskæftiger sig med mulighederne for at anvende film. Filmmediet bliver her brugt som inspiration i interviewet og til at give borgeren nogle helt konkrete billeder på, hvad der INTRODUKTION | 13
bliver spurgt om i interviewet. Kapitel 7, Scrapbog, anvender scrapbogen som omdrejningspunkt. Her vises, hvordan borgeren og intervieweren i fællesskab kan opbygge en scrapbog ved hjælp af udklippede billeder og egen tekst – en bog, som derved bliver fokus for interviewet, men som også kan anvendes efterfølgende af både borgeren og de fagprofessionelle. Kapitel 8, Digital storytelling, sætter spot på digital storytelling og mulighederne for at anvende apps. Kapitlet tager udgangspunkt i appen Toontastic og demonstrerer, hvordan digital storytelling-apps kan bruges til at få indsigt i den hverdag, som borgere med nedsat psykisk funktionsevne navigerer i. Ved at lade den enkelte borger vælge locations og figurer i appens univers bliver disse valg og fravalg fokus for interviewet sammen med den historie, som borger og interviewer laver sammen. Som afslutning på Del 2 følger kapitel 9, Talking Mats, som giver indsigt i mulighederne for at anvende Talking Mats. Talking Mats er et kommunikationsmiddel udviklet af forskere ved Stirling University i Scotland og består af en måtte, hvorpå der placeres billeder og symboler alt afhængig af borgerens svar. Kapitlet viser, hvordan borgere med få verbale sprogkundskaber kan kommunikere gennem Talking Mats, og hvordan metoden synes at mindske risikoen for, at borgeren taler intervieweren efter munden. Slutteligt følger Del 3, hvor kapitel 10 samler op på bogens erfaringer med visuelle og digitale metoder i forbindelse med interview på social området. Kapitlet kigger fremad i forhold til metodernes potentiale og argumenterer for yderligere forskning og praksisafprøvninger på området.
14 | INTRODUKTION
Litteratur Aldridge, J. (2007): Picture This: the Use of Participatory Photographic Research Methods with People with Learning Disabilities. Disability & Society, vol. 22, nr. 1, s. 1-17. Amiel, T. & T. Reeves (2008): Designbased Research and Educational Technology: Rethinking Technology and the Research Agenda. Educational Technology & Society, nr. 11. Banks, M. (2009): Using Visual Data in Qualitative Research. Sage, London. Banks, M. & D. Zeitlyn (2015): Visual Methods in Social Research. Sage, London. Beail, N. & K. Williams (2014): Using Qualitative Methods in Research with People Who Have Intellectual Disabilities. Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities, vol. 27, nr. 2, s. 85-96. Christensen, O., K. Gynther & T. Brun Petersen (2012): Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Læring & Medier, årg. 5, nr. 9, s. 1-20. Close, H. (2007): The Use of Photography as a Qualitative Research Tool. Nurse Researcher, vol.15, nr. 1, s. 27-36. Jensen, N. Rosendal (2012): Viden om voksne mennesker med handicap. Socialpædagogernes Landsforbund, Arco Grafisk A/S. Jensen, L. & F. Bylov (2013): Vi kan godt tale for os selv!, i I. Storgaard Bonfils, B. Kirkebæk, L. Olsen & S. Tetler (red.): Handicapforståelser. Akademisk Forlag, København. Kiernan, C. (1999): Participation in Research by People with Learning Disability: Origins and Issues. British Journal of Learning Disability, vol. 27, nr. 2, s. 43-47. Pink, S. (2013): Doing Visual Ethnography. Sage, London. Rasmussen, K. (red.) (2013): Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier: en antologi baseret på erfaringer og indblik fra forskning, udviklingsarbejde og undervisning. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Reeves, T. (2006): Design Research from a Technology Perspective, i J. van den Akker, K. Gravemeijer, S. McKenney & N. Nieveen (red.): Educational Design Research. Routledge, London & New York. Socialt Udviklingscenter SUS (2012): Projekt Implementering af teknologi. 11 casestudier: Livskvalitet, sociale netværk og deltagelse. Socialt Udviklingscenter SUS, København.
INTRODUKTION | 15