Vlado Kobas Lentz i samarbejde med Preben Lund
Vlado ”Goddag, det er færdselspolitiet”
Nyt DPIF
Vlado ”Goddag, det er færdselspolitiet” © Nyt DPIF, Vlado Lentz og Preben Lund 1. udgave, 1. oplag 2018 ISBN 978-87-7216-060-3 (softcover) ISBN 978-87-7216-061-0 ((luksusudgave) Grafisk tilrettelægning: Sæby Fotosats Omslagstilrettelægning: Caroline A. Madsen Fotos: Kim Dang Trong Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Nyt DPIF Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www. nytdpif.dk Nyt DPIF – et forlag i Frydenlundgruppen
Indhold
Forord 7 Med døden som blind passager 13 Den farlige fart 25 Døden på landevejen 57 Når det hele ramler 71 De farligste af alle 81 Med narko i blodet 105 De uopmærksomme 113 Den bløde terror 125 Respekten, der forsvandt 137 De meget vrede mænd 157 Blandt de fornemme 163 De unge 169 De ældre 179 På patrulje 187 At blive færdselsbetjent 215 Drengen fra Kroatien 221
Troen 231
Med narko i blodet Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten. (Færdselslovens paragraf 54) Når færdselsloven har en særlig paragraf om euforiserende stoffer, kan vi ikke mindst takke en far for det. Baggrunden er så tragisk, som tænkes kan. Hans 12-årige datter blev dræbt af en narkopåvirket bilist, en ufattelig tragedie for hendes forældre, men heldigvis havde hendes far styrke til at rejse en debat og overbeviste politikerne om, at der var behov for en betydeligt skrappere kurs mod narkopåvirkede bilister. Bilisten, der dræbte pigen, fik selv efter datidens lovgivning en mild straf. Den var efter de flestes opfattelse helt ude af proportioner med forbrydelsens grovhed; for eksempel slap han med en betinget fradømmelse af kørekortet! Nu blev kursen skærpet, og fra 2012 fik vi i politiet et ret så effektivt værktøj til at screene bilister for narko og hash, det såkaldte narkometer. Virkningen var dramatisk. Fra at have noteret cirka 15 bilister om året for narkokørsel steg antallet af sigtelser til 3.000 årligt! Sandsynligheden taler med andre ord for, at tusindvis af bilister må have kørt rundt med narko i blodet i årevis, uden at vi vidste det.
105
Hvor mange ulykker det har været årsag til, er der ingen, der ved, men det er i den grad tankevækkende. Før vi ser nærmere på narkometret og dets funktion, er det nok værd at indsnævre gruppen af stofpåvirkede bilister, som på mange måder adskiller sig fra de typiske spritbilister, hvor man som omtalt i højere grad kan tale om en ensartet flok. Faktisk er det således, at stofpåvirkede bilister – ud over det fælles fortegn – er indbyrdes meget forskellige, allerede fordi de stoffer, de indtager, er forskellige, alt efter hvilket miljø de færdes i. Groft sagt finder vi kokain i blodet hos ”festgenerationen”, som har indtaget stoffet i weekenden. Amfetamin ses mest i rocker- og bandemiljøer, mens hash er mere udbredt blandt personer med lavere indkomster. Hård narkotika som heroin ser vi kun sjældent i blodet hos bilister. En forklaring kunne være, at svært afhængige narkomaner simpelthen ikke har mulighed for at sætte sig bag et rat. Taget under et kan man dog tale om, at det drejer sig om yngre personer i aldersgruppen mellem 18 og 35 år.
Resultat med konsekvenser Der kan være flere grunde til, at vi standser en bil med yngre mennesker. Måske er der noget ved kørslen, som vækker mistanke; ustabil kørsel, manglende koncentration og så videre. Det kan også være den berømte politinæse, der vibrerer. Det kan være svært at forklare, men med mange år i jobbet følger en intuition til at fornemme, når noget er forkert, præcis som man kender det i andre brancher. Der kan også slet og ret være tale om rutinekontrol. Det første, jeg gør, er at bede føreren komme ud af bilen, så jeg kan danne mig et indtryk af ham. Det sker på baggrund af et norsk udviklet system, ”tegn og symptomer”, som blev introduceret herhjemme for en del år siden og har vist sig nyttigt.
106
Hvordan ser han ud? Hvordan taler han? Hvordan reagerer han på tiltale? Hvordan ser hans pupiller ud? Kan han følge en blyant eller finger med øjnene ”uden at flakke” og lignende? Men uanset om han ”består”, vil vi som regel benytte patruljevognens narkometer til at af- eller bekræfte vores mistanke. Selve prøven er meget simpel. Føreren bliver bedt om at væde en ”studs”, der er præpareret på en særlig måde, med spyt. Vi anbringer ”studsen” i et apparat, som i løbet af cirka syv minutter giver svar på, om føreren er påvirket af ét eller flere ulovlige stoffer, som kokain, amfetamin, opiater (heroin), cannabis (hash) og benzodiazepiner (for eksempel stesolid). Minutterne, der går, indtil apparatet giver svar, føles altid lange, ikke mindst for den mistænkte, for hvem meget står på spil. Er bare et af svarene positivt, får det meget alvorlige konsekvenser for hans eller hendes fremtid som bilist. Ofte ved de godt, hvad vej vinden blæser, og selv om de ikke vil indrømme det, kommer et positivt resultat ikke som den store overraskelse, selv om de prøver at ”lade som om”, typisk ved at diske op med forskellige søforklaringer, som ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Spildte ord Der er forskel på, hvor dygtige de er til fortrængningens kunst, men mange hævder, at de ”muligvis og i det mindste kun i ganske kort tid og for længe siden har opholdt sig i et lokale, hvor der måske er blevet røget hash” og så videre. Men forklaringen er spildt og holder ikke en meter. Giver apparatet udslag for hash, er det, fordi der er en koncentration i blodet, som er større end den, man får ved tilfældigvis at have været til stede i et lokale, hvor der er røget et par joints. Desuden er det blodet, vi måler, hvor det kun er muligt at spore cannabis, som er indtaget inden for det seneste døgn, i modsætning til urin, hvor stoffet kan spores i flere uger.
107
De øvrige stoffer er svære at bortforklare. Det er trods alt ikke sandsynligt, at ukendte personer putter kokain ind i ens blod, mens man sover eller er uopmærksom et øjeblik. Alligevel prøver en del at føre sig frem med en forurettet eller endog arrogant attitude. Det kan umuligt være rigtigt. Der må være tale om en fejl. Sådan noget bruger de ikke … eller næsten ikke, og så videre. Men så er det jo godt, at de får lejlighed til at dokumentere deres uskyld, når vi anholder dem og kører dem til den blodprøve, som er det endelige bevis. Patruljevognens apparat kan ikke stå alene. Men mærkværdigvis er det stort set altid sådan, at det, apparatet viser, matcher perfekt med det, som laboratoriet kommer frem til. Og det er jo meget betryggende, også for de sigtede!
Grader til forskel Der knytter sig et særligt forhold til cannabis, som det er værd at nævne. Da de nye og meget skærpede regler blev indført i 2012, var straffen den samme, uanset hvor høj koncentration man havde i blodet. Hammeren faldt hårdt: ubetinget fradømmelse af kørekortet i tre år. Senere differentierede Folketinget reglerne, så sanktionen nu afhænger af koncentrationen i blodet, i stil med hvad der gælder ved spritkørsel. Det fik mærkeligt nok nogle til at tro, at nu var der fri bane for at køre bil med cannabis i blodet. Men det var ren ønsketænkning. Det er præcis lige så ulovligt, som det hele tiden har været, men sanktionerne varierer efter grovheden, hvilket i øvrigt ikke er et ukendt fænomen i dansk ret. Seneste nye er, at visse patienter efter bestemte kriterier kan få ordineret cannabis af deres læge. Det betyder, at stoffet, de indtager, naturligvis er fuldt lovligt, men IKKE i forbindelse med bil-
108
kørsel. Det har muligvis ikke været så meget fremme i debatten om det emne. Men det er i den grad værd at minde om. Hvis en bilist med cannabis i blodet – som er erhvervet fuldt lovligt på recept – bliver standset, koster det dyrt, uanset hvor mange recepter bilisten disker op med. Det er jo også fuldt lovligt at købe og drikke al den alkohol, man har lyst til, men det er ikke lovligt at sætte sig bag et rat, før rusen er klinget af. Medicin og bilkørsel er et område, som det er lidt svært at have med at gøre. Har vi mistanke om, at en bilist er medicinpåvirket – og vi spørger altid om det ved uheld – kan vi ikke på stedet få mistanken af- eller bekræftet med narkometret. Det er apparatet ikke indrettet til.
Sove bag rattet Men er mistanken tilstrækkelig stærk, beder vi en læge tage en prøve. Det kræver til gengæld, at vores mistanke retter sig mod en bestemt form for medicin; man kan ikke sådan uden videre screene for de utallige receptpligtige præparater, der findes på apoteket. Det ville være praktisk umuligt og umådeligt kostbart. Det er et vanskeligt område, og der sker helt sikkert uheld, hvor medicin spiller en rolle, hvor vi bare ikke opdager det. Det samme gælder i øvrigt træthed, som er svært at måle objektivt. Har vi mistanke, beder vi en læge foretage en klinisk test af bilistens reaktionsevne og så videre. Men netop fordi det er svært at måle, er det kun få sager, der fører til doms. Omvendt er jeg ikke i tvivl om, at mange såkaldt uforklarlige ulykker sker, fordi bilisten er faldet i søvn bag rattet. I særligt ulykkelige tilfælde kan vi af gode grunde ikke spørge bilisten selv!
109
Men i de senere år er vi blevet bedre til at søge en forklaring på ulykker, for eksempel hvor en bilist på en tør vej med gode oversigtsforhold kører ind i et træ. Måske er de slet ikke så uforståelige, som vi troede engang. Mange gange er årsagen simpelthen træthed. Hvis bilister er ærlige, vil mange kunne huske en situation, hvor træthed har spillet en rolle for deres kørsel; de fleste gange heldigvis uden at der skete noget. Jeg er selv en af dem. Da jeg for mange år siden var ung betjent i København, havde jeg en nattevagt, hvor jeg kørte sammen med en anden yngre kollega. Vi strejfede op og ned ad de øde gader, uden at der skete noget som helst, og det må – sammenholdt med ulvetimen mellem 03 og 04 – have været så søvndyssende, at vi var meget tæt på at støde sammen med et af de få køretøjer, vi mødte. Vi havde simpelthen ikke set den pågældende. Det gik godt, men det var bestemt ikke nogen rar oplevelse. Til gengæld var det en øjenåbner – om jeg så må sige – som jeg aldrig har glemt.
110