Maria Dressler & Camilla Obel
Vredeshåndtering for unge – forstå og håndter følelserne i fællesskab
Frydenlund
Vredeshåndtering for unge – forstå og håndter følelserne i fællesskab 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-961-2 Forlagsredaktion: Heidi Fjelstrup Illustrationer: Tatiana Goldberg Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: JMInfotech, Indien Grafisk produktion: Balto, Litauen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold Rico..........................................................................................8 Forord...................................................................................11 Hvordan arbejder jeg med denne bog?.....................................15 Del 1: Et kort teoretisk rids..............................................19 Del 2: K ontakt, forbindelser og samtaler med unge.................................................................49 Del 3: Øvelser og aktiviteter...........................................69 Kropslig regulering...................................................................77 Sig alfabetet..........................................................................79 Tæl til 50 og fejr din fiasko......................................................80 Form dit tal og fejr din fiasko ...................................................81 Kropsfinten – få ro på krybdyrhjernen........................................82 Succesfuld vejrtrækning...........................................................84 Drømmerejse ........................................................................86 Afspænding..........................................................................89 Massage..............................................................................91
6
VREDESHÅNDTERING FOR UNGE
Følelsesmæssig regulering.........................................................95 Form en følelse......................................................................99 Med følelserne uden på tøjet..................................................101 Bliv klogere på hinanden.......................................................103 Min skat – jeg elsker dig........................................................105 Mit særlige sted...................................................................106 Vreden og de andre følelser i kroppen .....................................107 Hvor vred bliver jeg?............................................................109
Mentalisering og refleksion.....................................................113 Hjernen – hvad sker der, når følelserne tager over?.....................115 IK-TAK-modellen..................................................................117 Vi er ens............................................................................119 Opskrifter på vrede..............................................................120 Enig/uenig?........................................................................121 Dilemmasituationer...............................................................123 Når virkeligheden ser forskellig ud..........................................126
Litteratur................................................................................129 Kopiark 1: Vreden i kroppen...................................................133 Kopiark 2: IK-TAK-modellen....................................................134 Kopiark 3: Opskrifter på vrede................................................135
DEL 2
KONTAKT, FORBINDELSER OG SAMTALER MED UNGE
N
51
år vi som professionelle arbejder med unge, sker det i vid udstrækning gennem samtaler. Vi har mange forskellige samtaler med unge hver dag. Nogle samtaler handler om formelle forhold. Det kan være i forhold til undervisning, regelsætning m.v. Andre samtaler handler om sociale og personlige forhold. I forhold til vrede unge er der ofte også mange irettesættende, adfærdsregulerende samtaler affødt af situationer, hvor noget er gået galt. Mange unge, der reagerer med vrede, har en årelang erfaring med sig i forhold til at deltage i samtaler, der er sat i scene på baggrund af en uheldig eller uhensigtsmæssig situation. Ofte har de også erfaring med at deltage i professionelle samtaler, der har vurdering for øje. Det kan være hos en psykolog eller psykiater. Men det kan også være i en skoleeller uddannelsesmæssig sammenhæng, hvor det er blevet vurderet, om den unge kan være der med den adfærd, han eller hun har. Mange unge vil have oplevet, at samtaler er mundet ud i en sanktion, en eksklusion på baggrund af en vurdering af det, de ikke kan og gør. For mange af de unge, vi har mødt, har det betydet, at professionelle samtaler ofte associeres med følelsen af at være forkert, ikke blive forstået og blive uretfærdigt behandlet. De vil derfor ofte møde en samtalesituation med alt fra bange anelser over skepsis til decideret modvilje; det vil sige grader af mistillid. Det giver god mening, givet deres erfaringer. Samtidig er det paradoksalt – for hver eneste af de samtaler, der har været, har sandsynligvis haft som formål at hjælpe den unge; at skabe en positiv udvikling, en forbedring for og af ham eller hende. Unge, der er præget af mistillid, kan vise det på forskellige måder. Nogle bliver meget fåmælte og svarer så kortfattet som muligt – ofte bare ja, nej og ved ikke. Andre vil forsøge at sige det, de tror, vi, som professionelle, gerne vil høre. Andre igen vil demonstrere deres modvilje ved tydeligt at give udtryk for, at de er ligeglade med, hvad de professionelle siger, og afvise enhver form for professionel logik. Denne gruppes atti-
52
VREDESHÅNDTERING FOR UNGE
tude kan til tider give anledning til en professionel vurdering af såkaldt dyssociale træk. Her i bogens anden del er fokus på de samtaler, der i første omgang fører til en forståelse af den unge – de samtaler, der er en nødvendig forudsætning for at arbejde med forandring.
Professionel relationskompetence Forskning i psykoterapi har vist, at relationen mellem terapeut og klient tilsyneladende har større betydning, end hvilken specifik metode terapeuten anvender (Hubble, Duncan & Miller 1999). Tilsvarende har en nylig dansk undersøgelse vist, at relationen mellem lærer og elev er afgørende, ikke blot for elevens læring, som talrige tidligere undersøgelser også dokumenterer, men i eksistentiel forstand afgørende (Klinge 2016; Hattie 2009). Med andre ord er relationen afgørende for, hvad vi kan opnå i vores professionelle (sam)arbejde med mennesker; også de vrede unge. At skabe en god relation kræver, ifølge B. Brown (2013), at vi forbinder os til hinanden – connecter. Vi skal forsøge at forstå, hvordan verden ser ud med den unges øjne. Det vil sige, hvilke perspektiver, forståelser og logikker trækker den unge på (Røn Larsen 2015). Og vi skal forsøge at afstemme os følelsesmæssigt med den unge. Det betyder, at vi skal arbejde på at genkende de følelser, den unge giver udtryk for, hos os selv. Det er igennem denne måde at forbinde sig til den unge, at vi skaber en forståelse og får mulighed for at forstå og skabe mening i det, den unge siger og gør. Det kan imidlertid være virkelig svært at forstå – og ligefrem holde af – en ung, der lige har truet en kammerat eller en kollega. Det er præcis her, en af de store udfordringer ligger i forhold til gruppen af vrede unge. Det ER ofte svært at forstå, hvorfor de gør, som de gør, og selv når vi forstår de unges bevæggrunde, kan det være svært at holde af dem, givet deres adfærd. Det, vi forstår, og det, der giver mening for os, er nemmere at holde af. Og det er nemmere at (sam)arbejde med en ung
Kontakt, forbindelser og samtaler med unge
53
om forandring, når vi holder af ham eller hende. Det er vigtigt at understrege, at en god samarbejdsrelation til en ung ikke er det samme som en venskabelig relation. Hvis vi som professionelle får et for venskabeligt forhold til den unge, er det ikke muligt at udfordre den unge og dermed hjælpe til forandring. Omvendt er det lige så vigtigt at undgå en meget autoritær, konsekvenspædagogisk tilgang. I en magtkamp vil den unge som regel vinde! Selv om de stadig er unge, har de ofte mange års erfaring med at sætte hårdt mod hårdt.
Etablering af samtalen Når der er etableret en tillidsfuld relation mellem den unge og den professionelle, vil det som oftest være muligt at få adgang til rigtig meget relevant viden om den unge. For nogle unge vil en samtale udvikle sig etapevis, gerne over længere tid, hvor de tester, hvor meget vi som professionelle kan holde til, og hvor meget de kan sige, uden vi dømmer dem. Nogle unge vil nyde samtalerne i en almindelig samtalekontekst, mens andre til enhver tid vil foretrække, at de foregår under mere uformelle rammer, f.eks. under en biltur, eller mens man sammen laver noget praktisk arbejde. Under alle omstændigheder kan det være hensigtsmæssigt at gøre det muligt for de unge at undgå øjenkontakt, at bevæge sig lidt rundt og ikke stille for mange krav til, hvordan samtalen skal føres. Det skaber færre muligheder for, at den unge kan gøre det forkert og dermed færre muligheder for at trigge forkerthedsfølelsen hos den unge. Hvis den unges følelser tager over i en samtalesituation, er det altid en god idé at holde en pause. Der er ingen, der er i stand til at føre en konstruktiv samtale, når de er i deres følelsers vold. Ti minutter er oftest tilstrækkeligt. Vrede unge er sjældent den gruppe af unge, der giver en tydelig positiv feedback til os som professionelle. Til gengæld udtrykker de ofte og gerne deres negative feedback. Med andre ord kan vi være ret sikre på, at de fortæller os, hvis de synes, det er noget lort, vi spørger dem om.
54
VREDESHÅNDTERING FOR UNGE
Hvis de omvendt ikke evaluerer på os eksplicit, kan vi som regel tage dem til indtægt for, at de synes, det er o.k.
Samtalen i spændet mellem håb og realisme Håb er en afgørende forudsætning for forandring (Monk m.fl. 1997). Realistiske vurderinger af, hvad der er nødvendigt og muligt at forandre, er også afgørende. Børn fra 12 år kommunikerer tiltagende på samme måde som voksne, og der er et stadigt større overlap mellem de forståelser og vurderinger, børn fra 12-årsalderen og voksne foretager sig. En stor opgave i ungdomsårene er at samstemme de professionelles vurderinger af de unge med de unges egne vurderinger af sig selv, deres muligheder og deres begrænsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til uddannelsesvalg. Det er der i sig selv ikke noget paradoksalt i. Heller ikke selv om unge og professionelle generelt kan være uenige om, hvad der er realistisk. Men i forhold til en del unge, der er kendetegnet ved vrede og udadrettede reaktionsformer, kan et modsætningsforhold mellem håb og realisme opstå. Uenigheden kan udvikle sig til en konflikt (Øvreeide 2004). Mange vrede unge har haft vanskelige og afbrudte skoleforløb, ofte også med eksklusionserfaringer. De vrede reaktionsformer bliver således en barriere i sig selv for de unge. Samtidig har mange af dem også faglige vanskeligheder i et eller andet omfang, hvilket giver god mening givet deres skoleforløb. De faglige vanskeligheder er selvsagt også en barriere. Samlet betyder det, at der ofte er færre såkaldt realistiske perspektiver og muligheder for denne gruppe af unge end for unge i al almindelighed. Samtidig kan vi som professionelle opleve, at de unge er urealistiske, måske ligefrem naive, i deres egne vurderinger af, hvor nemt det f.eks. er at trække sig fra et kriminelt miljø eller stoppe med at ryge hash. Når de vrede unge fortæller os om deres håb og drømme, står det, samlet set, ofte i kontrast til de perspektiver, vi, som professionelle, kan se er mulige for dem. Det giver anledning til vurderinger af, at de unge ikke er realistiske i deres egne forståelser af, hvad der er muligt og følge-
Kropslig regulering
79
Sig alfabetet Tid: 5-10 minutter Materialer: Ingen Formål: • At fokusere på hinanden. • At træne impulskontrol. • At skærpe koncentrationen. • At finde fælles opmærksomhed. Vejledning: 1. Den professionelle beder de unge stille sig i en cirkel. 2. Den professionelle forklarer, at opgaven er, at de i fællesskab skal sige alfabetet. Man skiftes til at sige et bogstav i alfabetets rækkefølge – uden at lave fejl. 3. Der må ikke gives tegn (blinke, nikke, pege) eller laves system i, hvem der siger det næste bogstav. Ligesom man ikke må sige to bogstaver efter hinanden. 4. En fejl er, når to eller flere af de unge siger et bogstav samtidig. Sker dette, begynder den professionelle forfra ved at sige A. 5. Den professionelle begynder med at sige A, når han eller hun fornemmer, at der er ro og koncentration. Det er altid den professionelle, der begynder øvelsen på ny, hvis der sker fejl. 6. Hvis de unge er rigtig gode og hurtigt får sagt hele alfabetet, kan man forsøge sig med, at de går rundt imellem hinanden, imens de siger alfabetet.
80
VREDESHÅNDTERING FOR UNGE
Tæl til 50 og fejr din fiasko Tid: 5-10 minutter Materialer: Ingen Formål: • At skærpe koncentrationen. • At gøre fejl acceptable. • At grine sammen. Vejledning: 1. Den professionelle beder alle unge om at stille sig i en rundkreds, så de alle kan se hinanden. 2. Når der er ro og koncentration i gruppen, forklares det, hvad øvelsen går ud på: Øvelsen går ud på, at de unge i gruppen sammen skal tælle til 50. De unge i cirklen skal skiftes til at sige et tal i kronologisk rækkefølge. Dog skal der ikke siges noget ved alle de tal, der indgår i 5-tabellen. Der skal den unge hoppe i stedet for. 3. Den professionelle begynder med at sige 1, når han eller hun fornemmer, at der er ro og koncentration. 4. Herefter er det den unge til venstre for, der tæller videre til 2 – og næste ung i cirklen til 3 osv. Mønsteret bliver: 1 – 2 – 3 – 4 – hop – 6 – 7 – 8 – 9 – hop – 11 – 12 osv. 5. Hvis der bliver lavet fejl undervejs (f.eks. at der hoppes på andre tal end dem i 5-tabellen, eller at et tal fra 5-tabellen siges), så fejrer hele klassen sin fælles fiasko. Det gøres ved, at alle de unge træder et lille skridt ind i cirklen, strækker begge arme i vejret i en sejrsgestrus og råber YES. 6. Hvis øvelsen er for let, hoppes der i stedet på tal fra 3-tabellen eller 7-tabellen.
Kropslig regulering
81
Form dit tal og fejr din fiasko Tid: 5-10 minutter Materialer: Ingen Formål: • At fokusere på hinanden. • At skærpe koncentrationen. • At styrke gruppefølelsen. • At grine sammen. • At øve sig i nye måder at håndtere fejl på. Vejledning: 1. Den professionelle beder de unge stille sig i en cirkel. 2. Når der er ro og koncentration i gruppen, forklares det, hvad øvelsen går ud på: Øvelsen går ud på, at de unge skal tælle 1 – 2 – 3 – 1 – 2 – 3 på skift rundt i cirklen. 3. Når alle i cirklen har talt, fortæller den professionelle, at der nu ikke må siges 3 – i stedet for at sige 3, skal man ned og klappe i gulvet: 1 – 2 – klap i gulvet. 4. Hvis der laves fejl, når der tælles rundt i cirklen, træder alle et skridt frem, tager hænderne over hovedet og siger YES. Sammen fejres gruppens fiasko – og der begyndes forfra. 5. Afhængigt af hvordan det går, skiftes 1-tallet senere ud med et klap i hænderne: Klap – 2 – klap i gulv – klap – 2 – klap i gulv osv. 6. Til sidst erstattes 2-tallet med ’snur rundt om dig selv’: Klap – snur rundt om dig selv – klap i gulv – klap – snur rundt om dig selv – klap i gulv osv. 7. Husk at fejre de fælles fiaskoer undervejs og forklar de unge, at det er vigtigt nogle gange at fejre vores fejl – især dem der er ret ubetydelige – for det er af vores fejl, at vi hele tiden lærer nyt og bliver bedre.