Maria Dressler & Camilla Obel
Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven – forstå og håndter følelserne i fællesskab
Frydenlund
Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven – forstå og håndter følelserne i fællesskab 1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatterne og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-675-8 Forlagsredaktion: Heidi Fjelstrup Illustrationer: Tatiana Goldberg Korrektur: Maiken Skovmøller Ísberg Grafisk tilrettelæggelse: JMInfotech, Indien Omslagslayout: Ditte Munk-Osmundsen, dittemunk.dk Grafisk produktion: Balto, Litauen
Fås også som e-bog Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.
Indhold Mathilde og Karl..........................................................................8
Forord...................................................................................11 Hvordan arbejder jeg med denne bog?...........................................15
Del 1: Et kort teoretisk rids..............................................19 Individet og fællesskabet...........................................................21 Følelsesmæssig udvikling..........................................................25 Del 2: At samtale med børn 5-9 år................................41 Samtalens fikspunkter...............................................................43 Hvad kan vi forvente af 5-9-årige?............................................55 Forældreinddragelse................................................................63 Del 3: Øvelser og aktiviteter...........................................65 Kropslig regulering...................................................................71 Tæl til 10..............................................................................73 Cirkel gennem cirkel...............................................................74 Myretuen..............................................................................75 Se mig i øjnene – og smil.........................................................76
6
VREDESHÅNDTERING I INDSKOLINGEN OG BØRNEHAVEN
Her kommer vi, her kommer vi..................................................77 Drømmerejse ........................................................................79 Massage..............................................................................81 Mentaliseringsmassage...........................................................83 At orme sig...........................................................................86 Den store bombedyst..............................................................87 Katten efter musen..................................................................88
Følelsesmæssig regulering.........................................................91 Vis en følelse.........................................................................95 Bliv klog på mig.....................................................................96 Spejl....................................................................................97 Mit trygge sted......................................................................99 Vreden i kroppen.................................................................100 Hvor vred bliver jeg?............................................................101 Babusjka............................................................................103 Mentalisering og refleksion.....................................................107 Alle os og vores familier .......................................................109 At kaste med ord.................................................................114 Vi er ens............................................................................115 Mere vred, mindre vred – vredesopskrifter.................................116 Enig/uenig?........................................................................117 Dilemmasituationer...............................................................119 Tankelæserbriller..................................................................122 Følelsesdetektiven.................................................................125 Historielæsning....................................................................126 Litteratur................................................................................129 Kopiark 1: Vreden i kroppen ..................................................132 Kopiark 2: Mere vred, mindre vred – vredesopskrifter...............133
DEL 2
AT SAMTALE MED BØRN 5-9 ÅR
43
Samtalens fikspunkter »Der findes ikke problembørn – kun børn i problemer«. Talemåde
P
rofessionelle i skoler og institutioner har hver dag mange forskellige slags samtaler med børn. Nogle samtaler handler om læring, mens andre handler om sociale og personlige forhold. Der er også samtaler, hvor det hele er blandet sammen. Nogle samtaler foregår som del af hverdagen, hvor de andre børn også er til stede, mens andre foregår på tomandshånd. Uafhængigt af samtalens form og karakter er der en række punkter, der kan være gode at huske på i samtalerne med børn. Det vil naturligvis variere, i hvilket omfang det er muligt at tage højde for dem. Punkterne er beskrevet i de følgende afsnit.
Nysgerrighed Vi kan alle godt lide at blive forstået, men de fleste af os – voksne som børn – har gjort os erfaringer med, at det faktisk af og til kan være svært for andre at forstå os. Nogle børn føler meget ofte, at de ikke bliver forstået – og måske endda at de bliver misforstået. Ofte er det de samme børn, hvis hensigter kan være svære umiddelbart at aflæse. Jo sværere det er at forstå et barn – dets handlinger og udsagn – desto vigtigere er det at møde det med nysgerrighed. For alle børn gælder det, at det altid er hensigtsmæssigt at stræbe efter at prøve at forstå:
44
VREDESHÅNDTERING I INDSKOLINGEN OG BØRNEHAVEN
• • • •
Hvad er der på spil for barnet i forhold til det, der tales om? Hvad er barnets hensigt med det, der bliver sagt eller gjort? Hvordan hænger hensigten sammen med eventuelle handlinger? Hvilken historie knytter sig til den konkrete situation? F.eks. tidligere erfaringer, hvordan morgenen har været, oplevelsen af andres handlinger m.v.
Det gælder desuden for både børn og voksne, at de i en samtale vil navigere efter de forestillinger, som de hver især gør sig om den andens forventninger (Rosenthal & Jacobson 1968). I en samtale sker en løbende afstemning af forventningerne, afhængig af samtalens udvikling. Derfor er det – så vidt det er muligt – hensigtsmæssigt at lade sin professionelle nysgerrighed lede af positive forventninger og en overbevisning om, at det, som et barn har sagt eller gjort, giver mening og kan forstås i henhold til barnets egen logik – selv om det ikke nødvendigvis er smart eller acceptabelt i en voksenoptik. Hvis en konkret situation eller hændelse kræver en irettesættelse eller regulering, er det meget nemmere for et barn at være modtagelig over for den, hvis det føler sig forstået først.
Stil dumme spørgsmål Når vi som professionelle taler med et barn, vil et naturligt afsæt ofte være i vores egen forståelse af en situation. Den forståelse er et samlet produkt af vores erfaringer, viden, uddannelse osv. Barnet tager på samme måde afsæt i de erfaringer og den viden, det har med sig. Det kan give anledning til, at vi som professionelle kommer til at tage ting for givet eller forudsætte forhold, som ikke afspejler barnets perspektiv. Et typisk dagligdagseksempel er, når vi som professionelle beder børn holde op med en slags handlinger, der er uhensigtsmæssige, uden at foreslå, hvad de kan gøre i stedet. Her forudsætter vi, at barnet selv har alternative handlemuligheder at trække på, hvilket de typisk ikke har.
Samtalens fikspunkter
45
Hvis barnet selv havde gode alternativer, ville det med al sandsynlighed have brugt dem i stedet. Dumme spørgsmål er en fremgangsmåde, der er designet til at blive klogere på børnenes univers – på deres erfaringer, viden og logikker. Når vi stiller dumme spørgsmål, spørger vi til ting, som vi normalt vil tage for givet, og til begreber, regler og forståelser, som vi normalt forestiller os, at vi har samme opfattelse af. En undersøgelse fra 2010 (Nordahl m.fl.) viser, at professionelle i folkeskolen er særligt udfordrede i forhold til at forstå drengenes univers. Undersøgelsen viser også, at der særligt i drengefællesskaber er normer og handlingskodekser, der kan adskille sig markant fra de professionelles normer og kodekser. Hvis man som professionel ikke har øje for denne forskel og går nysgerrigt på opdagelse i drengenes univers, vil det være naturligt at vurdere universet ud fra sin egen optik. Det giver ofte anledning til problembeskrivelser og opmærksomhed på det, der mangler.
Pelle er frustreret. Det har lige ringet ind til første time, men han vil ikke gå ind i klassen. Han råber af læreren, og da hun forsøger at tage om hans skuldre for at lede ham ind i klassen, vrider han sig løs med en voldsom bevægelse og råber: ’Jeg gider fandme ikke være i denne her lorteskole’ og løber væk. Pelle går i 3. klasse, og der er ofte dage, hvor han er involveret i konflikter. Der har været mange samtaler med både Pelle og hans forældre, og der er blevet arbejdet hårdt for, at Pelle skal opføre sig bedre. Hans reaktion denne morgen kommer derfor ikke som en overraskelse for læreren. Det er bare en af Pelles dårlige dage. Men Pelle har i lang tid arbejdet hårdt på at prøve at tilpasse sig bedre og ’styre sit temperament’. Han kan ikke helt selv forstå, hvorfor han nogle gange bliver så sur – det kommer helt uden varsel. Han har prøvet at finde mening i sin egen opførsel
46
VREDESHÅNDTERING I INDSKOLINGEN OG BØRNEHAVEN
for at få mere kontrol over den. I denne proces har han fundet ud af, at de morgener, hvor han når at spille lidt fodbold med sine klassekammerater, inden det ringer ind, bliver gode dage, mens de morgener, hvor han ikke når det, bliver dårlige dage. Netop denne morgen har været hektisk hjemme hos Pelle. Han kunne ikke finde sin sko og faldt i stedet over noget LEGO, som han gerne ville bygge færdig. Det endte med, at hans far talte med en meget bestemt stemme. De nåede lige akkurat frem til skolen, da klokken ringede. Da Pelle hørte klokken – og dermed kunne konstatere, at han ikke kunne nå at spille fodbold – vidste han, at dagen ville blive dum, og det var det, der i hans logik førte til reaktionen over for læreren. Man kan sige, at han prøvede at forebygge en dårlig dag ved at nægte at gå ind i klassen.
Åbne spørgsmål med tydeligt definerede formål Når vi som professionelle stiller åbne spørgsmål til børn, er det hensigtsmæssigt at tydeliggøre vores hensigt med dem. Det er trygt for alle børn, at rammerne for en samtale er ekspliciteret, og særligt for udsatte børn og børn med dårlige voksenerfaringer er det helt afgørende for samtalens kvalitet. Hvis det ikke er tydeligt for børn, hvordan det kan være, at vi som professionelle stiller de spørgsmål, vi gør, vil det ofte kunne identificeres på svaret. Børn, der er usikre og utrygge, vil ofte begrænse deres svar mest muligt. De vil svare ’Ja’ eller ’Nej’ eller ’Det ved jeg ikke’ – oftest det sidste. At eksplicitere sin hensigt som professionel kan f.eks. handle om at tydeliggøre, at man ikke stiller spørgsmålet for at vurdere barnet og eventuelt skælde ud, men blot for at forstå. Åbne, men rammesatte spørgsmål er hensigtsmæssige i alle typer samtaler – både i en undervisningssammenhæng og i en samtale om et barns vanskeligheder. Trygge børn svarer mere kompetent!
Kropslig regulering
87
Den store bombedyst Tid: 10 minutter. Materialer: Balloner og kridt. Sværhedsgrad: Bedst til 2. og 3. klasse. Formål: • At styrke opmærksomheden på håndteringsstrategier. • At styrke gruppefølelsen. Vejledning: 1. Der tegnes et stort kryds på gulvet med kridt – så der er fire lige store felter. 2. Børnene inddeles i fire hold. 3. Hvert hold stiller sig i et felt. 4. Læreren kaster en bombe (en ballon) op i luften. 5. Børnene skal nu forsvare deres felt ved at sikre, at ballonen ikke rører jorden. Men de må kun puste til bomben. 6. Når tiden løber ud, vinder det hold, hvor bomben færrest gange har rørt jorden.
88
VREDESHÅNDTERING I INDSKOLINGEN OG BØRNEHAVEN
Katten efter musen Tid: 10 minutter. Materialer: God gulvplads. Sværhedsgrad: Bedst til 2. og 3. klasse. Formål: • At lette kamp- og flugtreaktioner. Vejledning: 1. Børnene lægger sig på maven i en stor cirkel. 2. Alle børn har hovedet ind mod midten af cirklen. 3. Der skal være god plads mellem børnene. 4. Der vælges nu en kat og en mus blandt børnene. 5. Katten og musen placeres over for hinanden i cirklen – de står op. 6. Katten skal nu jagte musen. Jagten foregår ved, at katten og musen hopper/løber mellem børnene i cirklen – uden at træde på nogen. 7. Hvis katten fanger musen, bliver musen den nye kat, og katten bliver den nye mus. 8. Musen kan søge tilflugt blandt sine venner i cirklen. Hvis musen ligger sig ned mellem to børn i cirklen, er det barnet til højre for, der bliver ny mus – og som skal skynde sig op og løbe væk fra katten (der må kun løbes rundt i cirklen). 9. Øvelsen slutter af med, at alle børn rejser sig op i cirklen og i fællesskab hopper så højt, som de overhovedet kan – mens de råber: ’I sikkerhed!’.