Beretning 2017 Frie Skolers Lærerforening by Frie Skolers Lærerforening

BERETNING 2017

FRI ESKO LER SLÃ&#x2020;R ERF OREN ING

UDGIVER

Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov T: 87 46 91 10 fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN

1902-3111

OPLAG 10.356 stk.

INDHOLD BERETNING 2017

W H ATS UP ?! EFTERUDDANNELSE OG REPRÆSENTANTSKABSMØDE

SIDE 4 PROGRAM / DAGSORDEN

I år tilbydes alle tillidsrepræsentanter et efteruddannelseskursus inden årets ordinære repræsentantskabsmøde går i gang på Hotel Nyborg Strand.

HOVEDBESTYRELSEN

SIDE 6 HOVEDBESTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING

MSI-undersøgelse (side 8), politikudvikling (side 10), lønkampagne (side 11), demokratisk kultur (side 13), Lærernes Pension (side 13), underretning (side 14), kredsene, medlemstilbud, økonomi (side 15), arbejdsmiljø (side 16), uddannelse, arbejdstidsregler (side 17), flygtninge (side 21), tilsyn med muslimske skoler (side 22), tak for i år (side 23).

NOTER FRA ÅRET DER GIK

SIDE 24 SMÅT OG GODT

Det er lykkedes Frie Skolers Lærerforening at opnå langt større synlighed i medierne end tidligere – og med et medlemstal, der langsomt, men støt, stiger, er der godt nyt på notesiden.

JURIDISKE SAGER FRA ET ÅR PÅ SEKRETARIATET

25 JURIDISKE SAGER

Foreningens jurister har igen i år hjulpet medlemmer med stort og småt.

ÅRET I TAL FRA SEKRETARIATET

30 REGNSKAB OG BUDGET

Pga. distributionslogistik gik denne årsberetning i trykken, mens årets regnskab stadig lå til endelig godkendelse hos hovedbestyrelsen. Derfor er årets regnskab tilgængeligt på nettet og kun med her i magasinet i resumeform.

BERETNING 2017

PROGRAM REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Inden repmøde

E FT E R UDDA NNE L S E for tillidsrepræsentanter

Fredag 10. november kl. 09.30 til 14.30 HOTEL NYBORG STRAND • Østerøvej 2 • 5800 Nyborg Kl. 09.00 • Registrering, indkvartering, udlevering af stemmesedler Kl. 09.30 -14.30 • Velkomst ved FSL’s formand, Uffe Rostrup. Herefter oplæg ved Karsten Brask Fischer efterfulgt af 16 oplæg om relevante emner. Hver tillidsrepræsentant vælger et oplæg, som de deltager i. Detaljerede beskrivelser af oplæggene udsendes særskilt.

DAGSORDEN for repræsentantskabsmødet (i henhold til vedtægterne)

1. Valg af en eller flere dirigenter og stemmetællere 2. Valg af referent 3. Fastsættelse af mødets forretningsorden 4. Hovedbestyrelsens beretning ved formanden 5. Indkomne forslag 6. Valg af formand og næstformand 7. Valg af revisor og revisorsuppleant 8. Fastsættelse af budget og kontingent samt orientering om regnskab 9. Eventuelt

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

PROGRAM R E PR ÆSE N TAN T SKAB SM ØDE

REPMØDE

2017

FREDAG 10. NOVEMBER Kl. 14.00 • Registrering, indkvartering, udlevering af stemmesedler Kl. 15.00 • Dagsorden i henhold til vedtægterne (se side 4) Mødet afbrydes undervejs af pauser, oplæg, diskussioner i grupper m.m. Kl. 19.30 • Middag, underholdning, fest

LØRDAG 11. NOVEMBER 2017 Kl. 07.30 • Morgenmad Kl. 09.00 • Repræsentantskabsmødet genoptages (jf. dagsorden side 4) Kl. 18.00 • Seneste afslutningstidspunkt for repræsentantskabsmødet Detaljeret program, indkomne forslag m.m. offentliggøres senere på fsl.dk/rep17

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING HOTEL NYBORG STRAND • Østerøvej 2 • 5800 Nyborg

BERETNING 2017

HOVEDBESTYRELSEN FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

FORMAND • KREDS 1 Lars Holm

FORMAND • KREDS 4 Hans Erik Hansen

FORMAND • KREDS 7 Minna Riis

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

FORMAND FOR FSL Uffe Rostrup

NÆSTFORMAND Monica Lendal Jørgensen

FORMAND • KREDS 2 Rikke Friis Sørensen

FORMAND • KREDS 3 Rikke Josiasen

FORMAND • KREDS 5 Ricky Bennetzen

FORMAND • KREDS 8 Annie Storm

FORMAND • KREDS 6 Hanne Lindbjerg Kristensen

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

INDLEDNING:

Foreningens politiske profil bliver tydeligere

ndnu en gang ser vi tilbage på et begivenhedsrigt år for de frie skoler og Frie Skolers Lærerforening. En del af begivenhederne har du måske selv oplevet på skolerne – som for eksempel at vi stadig har en stor lønudfordring på de frie skoler. Andre kan være forbigået din opmærksomhed, som for eksempel at der er blevet strammet op på tilsynet med de frie skoler, især for at gøre det sværere at drive muslimske friskoler. Men med den skriftlige beretning er det meningen, at vi for et øjeblik får tid til at dvæle ved det forgangne. Dvæle ved de ændringer, forandringer og tendenser, som vi har bemærket det seneste års tid. Dvæle ved de politiske tendenser i tiden. Og ikke mindst dvæle ved, hvordan det går med vores forening og med løn- og ansættelsesvilkårene på det frie skoleområde. Hovedbestyrelsen har i det forgangne år fortsat sit arbejde for at få mere politisk indflydelse på den danske skole- og uddannelsespolitik, som også har stor betydning for alle os, der arbejder i de frie skoler. Men vores tydeligere politiske profil viser sig også på de interne linjer. Således er der næppe den frie skole, som ikke er opmærksom på det lønprojekt, som vi nu har kørt i et par år. Foreningen har herudover arbejdet med arbejdsmiljø, sagsbehandling, forberedelse af OK 18 og meget, meget mere. Der er dog nogle emner, som du ikke kan læse noget om i denne skriftlige beretning: overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK 18), foreningens udvikling fremover og udviklingsperspektiverne for den frie skolesektor. De bliver behandlet grundigt i formandens mundtlige beretning til repræsentantskabsmødet i november. Vi glæder os rigtigt meget til det nye todages repræsentantskabsmøde, hvor alle skoler har mulighed for at sende en repræsentant, og hvor vi regner med at møde alle skolens tillidsrepræsentanter, som nu for første gang er automatiske deltagere i repræsentantskabet. Og så glæder vi os til igen at synge foreningens nye sang, ”Allerbedst sammen”, som blev offentliggjort på det seneste repræsentantskabsmøde. Vi ønsker dig rigtig god læselyst. Med venlig hilsen hovedbestyrelsen

BERETNING 2017

FSL'S SKRIFTLIGE

beretning MSI-UNDERSØGELSEN 2017 Medlemstilfredsheden steg

I foråret 2017 gennemførte vi – med hjælp fra MSI Research – foreningens anden medlemstilfredshedsundersøgelse. MSI Research, som også undersøger medlemstilfredsheden i en lang række andre fagforeninger, stillede medlemmerne en række spørgsmål, som afdækker, hvordan de vurderer Frie Skolers Lærerforening. I forhold til den tilsvarende undersøgelse fra 2015 har vi forbedret os på de to afgørende områder, som hovedbestyrelsen har arbejdet målrettet for at forbedre. Medlemmerne er mere tilfredse med foreningen, end de var i 2015. Og de er mere loyale over for foreningen. Forbedringen er ekstra vigtig, fordi det er meget svært at løfte medlemmernes gennemsnitlige vurdering, især når man – som Frie Skolers Lærerforening – i forvejen ligger over MSI’s gennemsnit.

Der venter opgaver

Medlemmerne synes altså, at foreningen generelt gør det godt, og at den er blevet endnu bedre de seneste par år. Og det betyder helt konkret, at vi er blevet en

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

stærkere forening – for vi har større opbakning fra medlemmerne. Undersøgelsen afdækker herudover, hvad der skal til, for at medlemmerne bliver endnu mere tilfredse med og loyale over for foreningen. Medlemmerne ønsker: • at foreningen kæmper for deres økonomiske og fagprofessionelle interesser ved for eksempel at sikre lønnen, lave gode aftaler om arbejdstiden og så videre. •at foreningen er en stærk stemme for lærerne på de frie skoler og et tydeligt talerør for den frie skolesektor. • faglige fællesskaber. • god kommunikation fra foreningen. Hovedbestyrelsen har allerede vedtaget en række handleplaner og strategier, som dels styrker vores indsats på de fire områder, dels synliggør det arbejde, som foreningen allerede gør for at varetage medlemmernes interesser. I den forbindelse spiller tillidsrepræsentanterne en helt afgørende rolle. Tillidsrepræsentanterne er forbindelsesleddet mellem foreningen og medlemmerne. Tillidsrepræsentanterne er Frie Skolers

2017 Lærerforening på den enkelte skole. Vi vil derfor i de kommende år arbejde målrettet på at styrke vores tillidsrepræsentanter og knytte såvel tillidsrepræsentanter som medlemmer endnu tættere til foreningen.

Ikke-medlemmerne skal fristes

I forlængelse af MSI-undersøgelsen fik vi MSI Research til at gennemføre en række fokusgruppeinterviews blandt ikke-medlemmerne. Vi vil gerne vide, hvad der afholder dem fra at blive medlemmer, og hvad der skal til, for at de bliver det. Kun med den viden kan vi øge medlemstallet og styrke vores legitimitet som lærernes fagforening og talerør. Langt de fleste af ikke-medlemmerne svarer, at de egentlig godt kunne være

»Hvis ikke-medlemmerne skal melde sig ind, skal vi altså være bedre til at kommunikere, hvad man får ud af at være medlem. Det skal være tydeligt, hvad de får. Og det skal være tydeligt, hvad de går glip af«.

medlemmer. De kan bare ikke se, hvorfor de skulle blive det. Hvilken værdi har det for mig, spørger de. Hvis ikke-medlemmerne skal melde sig ind, skal vi altså være bedre til at kommunikere, hvad man får ud af at være medlem. Det skal være tydeligt, hvad de får. Og det skal være tydeligt, hvad de går glip af. Ikke-medlemmerne undrer sig over, at vi ikke inviterer dem med til vores arrangementer, så de kan se, hvad man får ud af at være medlem. Men den udfordring er selvfølgelig tricky. På den ene side giver det god mening at invitere ikke-medlemmerne med til møder og lignende, så de oplever værdien af at være medlem. På den anden side er det svært at forklare medlemmerne, at de skal betale, og så inviteres ikkemedlemmer med som gratister. Problemet med gratister eller free-ridere er rigelig stort, når det for eksempel kommer til overenskomstspørgsmålet. Her har vi det dilemma, at alle får det samme ud af overenskomsten, uanset om de er medlem eller ej. Hovedbestyrelsen arbejder på at udvikle tiltag og tilbud, som kan give

ikke-medlemmerne og nye lærere smag for at være medlemmer, uden at det forringer værdien og eksklusiviteten af medlemskabet.

Tillidsrepræsentanten står centralt

MSI-undersøgelsen sætter også fokus på vores tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanterne er lærere, der ud over at danne og uddanne unge mennesker varetager egne og kollegernes faglige forhold på skolen. Dygtige og engagerede folk, som hver eneste dag gør en forskel både på skolen og i foreningen. Tillidsrepræsentanterne er omdrejningspunktet for vores forening. De skal sørge for, at overenskomsten overholdes lokalt, og de skal holde medlemmerne orienteret om, hvad der foregår i foreningen. Ligeledes er det væsentligt for foreningen, at tillidsrepræsentanterne via undersøgelser, netværk og møder giver feedback til foreningen, så vi altid ved, hvordan det står til med arbejdsforhold og løn på skolerne. Vi kan desværre konstatere i medlemsundersøgelsen, at det ikke påvirker medlemstilfredsheden, om der er en tillidsrepræsentant på skolen eller ej.

BERETNING 2017

Samtidig ved vi, at mange tillidsrepræsentanter er presset på tiden til deres arbejde – nogle indgår små akkorder for arbejdet som tillidsrepræsentant, mens andre ikke får reduceret nok i deres øvrige opgaver, så de har svært ved at udføre deres opgaver. Derfor har hovedbestyrelsen valgt at sætte ekstra fokus på at knytte tillidsrepræsentanterne tættere til foreningen i de kommende år. Vi kan af medlemsundersøgelsen se, at ikke-medlemmer, som vi har interviewet i forbindelse med udarbejdelse af rapporten, mener, at tillidsrepræsentanten på skolen også er deres, og at tillidsrepræsentanterne ikke skeler til, om en kollega er medlem eller ej. Og tillidsrepræsentanten er jo også ikke-medlemmernes i visse sammenhænge – men langt fra i alle. Der skal være forskel på, hvordan et ikke-medlem og et medlem behandles i foreningen – både centralt og lokalt. På det centrale niveau skelner vi klokkeklart ved rådgivningen. Ifølge medlemsundersøgelsen vurderes rådgivningen i vores forening stadig meget højt. Vi er top of the class på dette parameter. Når ikke-medlemmer ringer for at få råd og vejledning – og det sker oftere, end man forestiller sig – så siger vi til dem, at vi meget gerne vil hjælpe, hvis de først melder sig ind. Selvom det er svært, skal vi i højere grad også til at gøre dette lokalt. Og det kræver, at vi i hele organisationen bliver

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

bedre til at tale om udfordringerne ved rekruttering af nye medlemmer – en opgave, som er helt central for foreningen og ikke mindst for tillidsrepræsentanterne. Vi er i udgangspunktet lærere og ikke sælgere. Men det er ikke desto mindre afgørende for vores legitimitet som forening, at vi lokalt bliver bedre til at rekruttere og sidenhen synliggøre foreningen. Og dette skal vi i fællesskab blive bedre til.

POLITIKUDVIKLING OG PRINCIPPROGRAM

Fælles værdier skal frem i lyset

På sidste repræsentantskabsmøde løftede hovedbestyrelsen sløret for et par af de politikker, som den gennem længere tid har arbejdet på. Der er politikker på tre områder – en sektorpolitik, en uddannelsespolitik og en arbejdsmiljøpolitik. Som lovet på sidste års møde præsenterer hovedbestyrelsen et forslag til principprogram for Frie Skolers Lærerforening på årets repræsentantskabsmøde. Tanken med politikkerne og især principprogrammet er at eksplicitere de værdier, som ligger bag og styrer foreningens udtalelser, handlinger og beslutninger. Måske er opbygningen af dette politiske netværk af strategi og handleplaner, politikker og principprogram foregået i en lidt bagvendt rækkefølge, men det af-

spejler måske i virkeligheden meget godt den måde, som politik har sneget sig ind i foreningens virke på. Når vi som forening vælger at bruge tid på at drøfte principper og politikker, hænger det sammen med den politiskstrategiske udvikling, som foreningen gennemgår i disse år, men også med en tilsvarende styrkelse af medlemsdemokratiet. Diskussionerne er med til at styrke vores politiske bevidsthed som forening. Således vil gennemdiskuterede og fælles politiske principper styrke vores indsats, vores gennemslagskraft og vores image på den politiske scene. Samtidig betyder processen, at repræsentantskabet og dermed medlemmerne inddrages direkte i diskussionen af, hvad det er, der er vigtigt for os som fagforening. Politikudviklingen bliver dermed mere demokratisk, og det er vigtigt i en medlemsorganisation som vores. Samtidig giver politikkerne og strategiplanerne foreningens arbejde et stærkere udviklingsperspektiv.

Søges: nye ideer og ansigter

For at styrke foreningen og sikre, at der hele tiden er ambitiøse og dygtige fagforeningsfolk og -politikere i vores pipeline, har hovedbestyrelsen arbejdet med en talentuddannelse for medlemmer, der gerne vil bidrage til udviklingen af foreningen, af den faglige politik og være med til at organisere flere lærere. Målet med uddannelsen er at inspirere og ruste med-

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

lemmerne til at påtage sig opgaver og tillidshverv i Frie Skolers Lærerforening og på skolerne, men i særdeleshed at udvikle et vækstlag, som kan tænke nyt og anderledes om den måde, vi er fagforening på. Det er en uddannelse, som meget gerne må udløse modspil til den traditionelle fagforeningstænkning. Vilde idéer er yderst velkomne. Vi satser på, at vi kan præsentere den nye uddannelse i begyndelsen af det nye år.

LØNKAMPAGNEN FORTSÆTTER – OG VIRKER Ny løn fungerer ikke på frie skoler

Lønkampagnen har været foreningens vigtigste og mest markante indsats og satsning siden 2015. Kampagnen er et udtryk for, at vi ikke vil se passivt til, mens lærerlønnen på de frie skoler halter længere og længere efter folkeskolernes. I 1999 havde lærerne på det frie skoleområde den samme løn som en folkeskolelærer. Med indførelsen af ny løn er der opstået massive forskelle. Siden ny løn blev indført i 1999, har foreningen brugt enhver lejlighed til at understrege, at systemet ikke fungerer på det frie skoleområde. Skolerne bruger de midler, som skulle være brugt til lærerløn, på alle mulige andre poster – gymnastiksale, rejser, huller i budgetterne og nye bygninger eller opstart af nye skoler til

billig pris – med det resultat, at lærerne på det frie skoleområde kun tjener 95 procent af, hvad en folkeskolelærer i samme kommune tjener. Det er lige så uacceptabelt i år, som det har været i de sidste mange år. Hovedbestyrelsen ser det som sin vigtigste opgave at lukke det løngab, som er opstået mellem folkeskolen og de frie skoler.

Problemerne viser sig lokalt

Det nuværende lønsystem stiller tillidsrepræsentanterne over for en opgave, som er både stor og utaknemmelig. Det er ikke let at forhandle lønkronerne op af den pengekasse, som skolebestyrelserne sidder på. Hovedbestyrelsen og sekretariatet hjælper og støtter de lokale forhandlinger med kampagner, materialer, presse, uddannelse og så videre. Og hovedbestyrelsen har opprioriteret forhandlingsdelen på tillidsrepræsentant-grunduddannelsen og klædt tillidsrepræsentanterne bedre på til at forstå og gennemskue skolernes økonomi. Vi har satset massivt på at hæve den decentrale løn. Samtidig kæmper foreningen for at få en garantiudmøntning eller noget tilsvarende, som sikrer, at det ikke er den enkelte tillidsrepræsentant, som skal sikre lønniveauet. De lokale forhandlinger bør alene fordele lønsummen på de funktioner, initiativer og kvalifikationer, som skolen ønsker at prioritere.

»Og så har vi brug for, at Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet tager meget mere ansvar for lønsystemet. Vi oplever, at det er endog meget tungt at få ministeriet og styrelsen til gennem konfliktløsningssystemet at være med til løfte lønnen lokalt på de skoler, som ikke udvikler den decentrale løn, og som ikke reelt forhandler lønnen«. Og så har vi brug for, at Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet tager meget mere ansvar for lønsystemet. Vi oplever, at det er endog meget tungt at få ministeriet og styrelsen til gennem konfliktløsningssystemet at være med til løfte lønnen lokalt på de skoler, som ikke udvikler den decentrale løn, og som ikke reelt forhandler lønnen.

Løntjek blev til lønmøder

Tidligere har vi kontrolleret medlemmernes lønsedler, og vi fandt chokerende mange fejl, når lønsedlerne blev indsendt til foreningen. Faktisk var der fejl i omkring 35 procent af de lønsedler, vi gennemgik.

BERETNING 2017

»De frie skoler skal ikke være billig-skoler, som via lave lønomkostninger kan drive billigere skole end folkeskolen – det er ikke meningen med nyløn-systemet«.

I år inviterede vi i stedet medlemmerne til 34 lønmøder rundt omkring i kredsene. Over 630 medlemmer deltog i møderne, de blev klogere på lønsystemet, de hørte om lønsedlernes opbygning og logik, og de fik tjekket deres lønsedler. Samtidig sammenlignede vi deltagernes løn med den, de ville få, hvis de i stedet tog job i en af de lokale folkeskoler. Der blev igen fundet rigtig mange fejl i lønsedlerne. Og rigtig mange medlemmer fik et chok, da de opdagede, hvor meget det koster dem at arbejde som lærere på en fri skole fremfor på en folkeskole. For mange er det flere tusind kroner hver eneste måned. Og lønefterslæbet ses også tydeligt på pensionsopsparingen. Også i den forstand var lønmøderne en stor succes. De åbnede mange med-

»Fra kampagnen blev fløjtet i gang i 2015 og frem til 2016, har vi sammen hævet de frie skolers decentrale løn med 30 mio. kr.«.

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

lemmers øjne for løngabet. De øgede medlemmernes bevidsthed om lønsystemet. Og de betød, at mange medlemmer tog hjem til FSL-klubben, diskuterede decentral løn og rejste krav om fair lærerløn. Samtidig var det en succes, fordi vi fik en god kontakt til og dialog med en gruppe af medlemmer, som vi ikke tidligere har set til møder i foreningen. Cirka syv procent af vores medlemmer var med på lønmøderne – det synes vi, er godkendt.

Vi giver råd til nye kolleger

Som endnu en del af lønkampagnen indledte vi lige inden sommerferien en ny i job-kampagne. På hjemmesiden (www. fsl.dk/nytjob) giver vi gode råd til lærere, som søger job på en fri skole. Og et af rådene lyder: Vær opmærksom på og spørg ind til lønnen. Hvis vi kan få ansøgerne til at interessere sig for lønnen, lægger vi et pres på skolerne, som tillidsrepræsentanterne kan udnytte. Hovedbestyrelsen håber, at hjemmesiden og dens information øger bevidstheden om vores løn- og arbejdsvilkår blandt nye medlemmer og blandt menige

medlemmer og, at det vil gøre det lettere lokalt at sikre fair lærerløn.

Løngabet er stadig alt for stort

De mange kampagner, uddannelsestilbud og tiltag tjener et fælles mål: at hæve den decentrale løn og presse så meget ud af et dårligt lønsystem, som vi overhovedet kan. Og det virker. Fra kampagnen blev fløjtet i gang i 2015 og frem til 2016, har vi sammen hævet de frie skolers decentrale løn med 30 mio. kr. Tallene fra 1. april 2016 viste, at vi haler lidt ind på folkeskolelærernes løn, og vi håber og tror, at april 2017-tallene, som kommer til oktober, bekræfter den tendens. Den nedslående nyhed er dog, at folkeskolernes forspring er stort. I april 2016 fik lærerne på de frie grundskoler i gennemsnit 1500 kr. mindre om måneden end folkeskolelærerne. Mens efterskolelærerne, som på grund af ubekvemme arbejdstider burde tjene 500-600 kr. mere end folkeskolelærerne, har 2400 kr. mindre end folkeskolelærerne på lønsedlen om måneden. De frie skoler skal ikke være billigskoler, som via lave lønomkostninger

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

kan drive billigere skole end folkeskolen – det er ikke meningen med ny-løn-systemet. Forskellen på folkeskolen og de frie skoler skal være det pædagogiske og værdimæssige – ikke lønnen.

FORENINGEN SKIFTER DEMOKRATISK KULTUR De årlige møder

På repræsentantskabsmøde i 2016 ændrede vi vedtægterne. Det betyder, at vi i fremtiden samles til repræsentantskabsmøder i de ulige år, mens vi holder en generalforsamling i de lige. Samtidig ændrede vi repræsentantskabets sammensætning. I den nye struktur spiller tillidsrepræsentanterne en central rolle. Alle skoler sender – afhængigt af antallet af medlemmer på skolen – en eller flere delegerede til repræsentantskabsmødet. På skoler, hvor der er en tillidsrepræsentant, er tillidsrepræsentanten sikret en af skolens pladser. Derudover vælges der et antal repræsentanter fra kredsene – igen afhængigt af antallet af medlemmer i den enkelte kreds.

Målet med ændringen har været at styrke tillidsrepræsentanternes stilling i foreningen, men også at skabe et klarere mandat for mødedeltagerne: Tillidsrepræsentanterne deltager i repræsentantskabsmødet som repræsentanter for medlemmerne på skolen. På den måde håber vi at styrke demokratiet, da der bliver en mere klar og direkte forbindelse mellem medlemmerne og deres repræsentanter. Vi forventer således, at alle foreningens tillidsrepræsentanter deltager. Det er afgørende for medlemmernes repræsentation i mødet og for udviklingen af foreningens politik. Den nye struktur kan og skal styrke medlemmernes stemme i foreningen.

Debatten skal give retning

Men ændringen handler ikke bare om delegerede, repræsentanter og mandater. Hovedbestyrelsen håber også, at vi på de nye repræsentantskabsmøder og på generalforsamlingerne kan forny den politiske kultur omkring mødet. Repræsentantskabsmøder kan godt opleves lidt stive og formelle med beretningsdiskussioner, resolutioner og talerstol.

Vi ønsker, at vi i fremtiden får nogle mere livlige diskussioner om det, som fylder i den fagpolitiske hverdag og på skolerne. Og vi håber, at de nye møder kan tilrettelægges, så de ikke er tilbageskuende, men giver retning, energi og inspiration til den kommende periodes arbejde i kredsene og hovedbestyrelsen.

LÆRERNES PENSION GIVER FLOT AFKAST Gode pensionsordninger og -forhold spiller en stadig større rolle for os som lønmodtagere. Vi bliver nødt til at spare op for at sikre os selv en fornuftig levestandard, den dag vi vinker farvel til skolen og kollegerne og går på pension. Derfor er det også godt for os alle, at Lærernes Pension i 2016 fik det højeste afkast i hele branchen. Pensionskassen, som administrerer cirka 100 mia. kr. for 140.000 lærere, fik de opsparede midler til at vokse med 11,3 procent – et rigtig flot resultat, som vi kan være meget godt tilfredse med. Foreningens formand og næstformand sidder i Lærernes Pensions bestyrelse og har sammen med den øvrige bestyrelse,

BERETNING 2017

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

direktionen samt de to medlemsfora fokus på altid at skaffe det bedste afkast til medlemmerne. Samtidig har vi en pensionsordning, som på fornemmeste vis afspejler de fleste medlemmers behov.

FRIE SKOLER SKAL OGSÅ UNDERRETTE

Medier rettede fokus på problem I begyndelsen af januar 2016 satte en historie fra Danmarks Radio fokus på underretningerne fra de frie skoler. DR-journalisternes research viste, at de muslimske skoler og de kristne friskoler underretter langt mindre end folkeskolerne. Hvor der kommer en underretning for hver 34. folkeskoleelev, er der en underretning per 358. elev på de muslimske skoler og en underretning for hver 77. elev på de kristne friskoler. Vores magasin, Frie Skoler, gennemførte en tilsvarende undersøgelse med tal fra flere kommuner. Frie Skolers undersøgelse gav et mere nuanceret billede. Blandt andet viste den, at i nogle kommuner underretter de frie skoler mere end folkeskolerne. Men undersøgelsen ændrer

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

ikke på det samlede billede: De frie skoler underretter mindre end folkeskolerne.

Elever skal have hjælp

Få underretninger behøver ikke at være et problem. Hvis eleverne har det godt og udvikler sig, som de skal – personligt, fagligt og socialt – er der ingen grund til at underrette. Men hvis der er elever på de frie skoler, som mistrives, uden at skolerne underretter, så er det et problem. Det er et problem, fordi vi som lærere skal underrette, hvis vi er bekymrede for en elev. Det er et problem, fordi de frie skoler bliver politisk udsatte, hvis de ikke gør, hvad de skal. Og det er frem for alt et problem, når det betyder, at et barn ikke får den hjælp, det skal have. Vi lader barnet i stikken. For at sikre at alle lærere på de frie skoler og alle de frie skoler er bevidste om reglerne om underretning, valgte hovedbestyrelsen at lave en pjece, som gennemgår lovgivningen og giver praktiske råd om underretning. Samtidig beskriver pjecen nogle af de dilemmaer og konflikter, der kan opstå i underretningernes kølvand, og som er særligt udtalte på netop de frie skoler.

»For at sikre at alle lærere på de frie skoler og alle de frie skoler er bevidste om reglerne om underretning, valgte hovedbestyrelsen at lave en pjece, som gennemgår lovgivningen og giver praktiske råd om underretning«. Pjecen understreger, at vi som lærere har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis en elev mistrives. I den forstand kan man sige, at pjecen lægger endnu et tungt ansvar på lærernes skuldre. Men vi gør det, fordi vi mener, at vi som lærere skal være børnenes advokat. Hvis en elev har det svært, skal vi som lærere hjælpe – og vi skal gøre det, uanset hvad skolen, skolens ledelse eller forældrene mener. Det er en del af vores professionelle ansvar, og som professionsfagforening vil vi gøre, hvad vi kan, for at lærerne lever op til deres ansvar. Vi håber samtidig, at pjecen kan være med til at sætte en diskussion i gang på de

»'Vi passer på dig og de frie skoler' – sådan lyder vores slogan, og det er foreningens eksistensberettigelse«

skoler, hvor underretninger ikke er sat i system eller – endnu værre – tabuiseret.

NYE KRÆFTER TIL KREDSENE Repræsentantskabsmødet vedtog i 2016 at styrke kredsene ved at frikøbe kredsnæstformændene en dag om ugen til kredsarbejde. I løbet af foråret valgte alle kredsene for første gang næstformænd ved direkte valg på kredsgeneralforsamlingerne, og fra begyndelsen af skoleåret 2017/18 vil de nye kredsbestyrelser tage fat på deres opgaver. Det er hovedbestyrelsens håb, at frikøbet giver kredsene flere muskler til at bygge lokale netværk og til at besøge skoler og organisere medlemmer og sørge for, at vi får flere tillidsrepræsentanter. Ikke mindst er det meningen, at der skal være meget bedre mulighed for at få repræsentanter fra kredsen ud på skolebesøg for for eksempel at deltage i et FSL-klubarrangement.

FLERE MEDLEMSTILBUD Foreningen har siden sidste repræsentant-

skabsmøde udvidet antallet af medlemstilbud, og de dækker nu alt fra kurser og målrettede uddannelser til bøger, tilbud og rabatter. Ifølge medlemsundersøgelsen er det ikke rabatter og slagtilbud, som lokker medlemmerne til en fagforening som Frie Skolers Lærerforening. Medlemmerne kommer, fordi de vil være en del af et fagligt fællesskab. Fordi de tror på den danske aftalemodel. Og fordi de ønsker en kompetent fagforening, som varetager deres fagpolitiske interesser. ”Vi passer på dig og de frie skoler”, sådan lyder vores slogan, og det er foreningens eksistensberettigelse. Men det skader ikke, hvis medlemmerne derudover får en række relevante tilbud, og det er det, vi forsøger at sikre dem. En del af medlemstilbuddet er kurser og uddannelse. Vi ved fra MSI’s medlemsundersøgelse, at medlemmerne ønsker, at vi som professionsfagforening tilbyder kompetenceudvikling, der er målrettet lærerne på de frie skoler. Og i det forløbne år har 483 medlemmer nydt godt af Frie Skolers Lærerforenings faglige og pædagogiske kurser.

Særlig opmærksomhed har vi haft på de Frie Skolers Lærerforenings-lærerkurser, som gik i luften i det seneste skoleår. Ved skoleårets afslutning kan vi konstatere, at alle kurserne blev gennemført, de fleste var fuldt booket, og tilbagemeldingerne fra kursisterne har været rigtig positive. Så det var en succes. Og vi fortsætter videre ad den vej.

DE FRIE SKOLERS ØKONOMI De frie grundskoler fik endnu en økonomisk håndsrækning, da Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative enedes om finanslovsaftalen for 2017. Efter pres fra især Liberal Alliance blev koblingsprocenten hævet fra 73 til 75 procent, og den er dermed på 2010-niveau. Koblingsprocenten er dermed blevet hævet med fire procentpoint siden 2015, hvor den lå på 71 procent. De sidste to procent gav omkring 125 mio. kr. ekstra til grundskolerne. Det er meget positivt, at tilskuddet til de frie grundskoler nu er tilbage på det niveau, som det var i 2010. Det bør alt andet lige også give tillidsrepræsentanterne et

BERETNING 2017

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

bedre udgangspunkt for at forhandle løn.

Efterskolerne skal spare

Efterskolerne har ikke en tilsvarende sponsor i regeringen, og lige som andre statslige uddannelsesinstitutioner skal de hvert år spare to procent af driftsudgifterne. Det er en del af regeringens omprioriteringspolitik. Besparelserne presser efterskolerne, og især de mindste mærker det økonomiske pres. Men ser vi på hele efterskolesektoren, er der stadig mange skoler, som er særdeles velpolstrede. Men besparelserne bidrager til polariseringen i efterskoleverdenen, hvor de store og specialiserede bliver større og rigere, mens de små æder af egenkapitalen. Der arbejdes i efterskolerne i disse år en del med, om der skal ske en omfordeling af statstilskuddet, sådan at det bliver billigere for elever fra økonomisk svage hjem at komme på efterskole, mens de økonomisk mere velhavende skal betale mere. Tanken er sympatisk, men ikke uproblematisk. Et bredt efterskoletilbud kræver, at efterskolerne overvejer, om prisen for et ophold i det hele taget er blevet for høj. Efterskoletilbuddet bør være for alle.

ARBEJDSMILJØET ER AFGØRENDE I DAGLIGDAGEN Årets buzzword i jobannoncen

Arbejdsmiljøet er afgørende for lærernes

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

hverdag, deres arbejdsliv og arbejdsglæde. Og arbejdsmiljøets betydning kan ikke overvurderes. For hvis der på skolen er problemer med arbejdsmiljøet, er det noget, vi som lærere oplever helt konkret hver eneste dag. Det kan være stress. Det kan være et dårligt kollegialt klima. Det kan være støj. Dårligt indrettede arbejdspladser. Fugt. Uklar eller vilkårlig ledelse. Konflikter på lærerværelset. Meget ressourcekrævende elever, som der ikke er tilstrækkeligt med midler til. Eller det kan være meget kritiske forældre. Et af årets modeord stammer fra arbejdsmiljøområdet. Ordet er robusthed. Og en artikel i vores magasin, Frie Skoler, viste, at netop robusthed optrådte på ønskelisten i mange af de jobannoncer, der søger lærere. Robusthed handler om medarbejdernes evne til at arbejde under pres, til at udholde stressende vilkår, til at leve med en dårlig ledelse og så videre. Og det er et ord, som vi meget gerne vil have slettet fra ordforrådet. For det er udtryk for et fuldkommen galt fokus. Det individualiserer arbejdsmiljøet, og antyder, at lærere, som ikke kan klare arbejdsmiljøet, er sygelige og svage. Skolerne skal ikke fokusere på at finde ufølsomme og hårdhudede medarbejdere. De skal fokusere på at udvikle gode og givende arbejdspladser og på at tilbyde ordentlige og sunde arbejdsforhold.

Frie Skolers Lærerforening vil ikke medvirke til en diskurs og et ordvalg, som gør arbejdsmiljøet til et spørgsmål om læderhud på kroppen og panserglas om sanserne. Vi vil meget gerne være med til at diskutere, hvordan vi skaber arbejdspladser, som er robuste. Arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet er i centrum. Hvor medarbejdere og ledelse i fællesskab tager vare på de interne relationer.

Arbejdet er lokalt

Frie Skolers Lærerforening arbejder systematisk på at sikre og forbedre medlemmernes arbejdsmiljø. Det sker gennem informationskampagner. Gennem kurser for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og uddannelsespakker til kredsene. Gennem oplæg til Frie Skolers Lærerforenings-Klubben. I årets løb har foreningen blandt andet sat fokus på støj, vi har holdt kurser om stress og stresshåndtering, og om skole/ hjem-samarbejdets betydning for lærernes arbejdsmiljø. En del af arbejdet planlægges og gennemføres af sekretariatets konsulenter og af foreningens Arbejdsliv og Arbejdsmiljø-udvalg. Men hvis vi virkelig skal påvirke arbejdsmiljøet, kræver det en lokal indsats og opfølgning. Løsningerne bliver altid bedre, når de udvikles og gennemføres lokalt på skolerne. Derfor er relationen til tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne også

på dette punkt afgørende.

Arbejdsmiljøarbejdet – også lokalt

Som forening arbejder vi hårdt for, at der på alle skoler vælges arbejdsmiljørepræsentanter, som er lærere og medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Kun hvis arbejdsmiljørepræsentanterne er medlem hos os, kan vi hjælpe og støtte dem med råd, kompetenceudvikling og information om udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Og kun hvis arbejdsmiljørepræsentanterne er medlemmer, kan vi kommunikere med dem, inddrage dem i kampagner og lave særlige arrangementer for dem. Den kommunikation har tidligere givet problemer. Mange af de arbejdsmiljørepræsentanter, som faktisk er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, glemmer at fortælle os det. Tidligere havde vi kun 253 arbejdsmiljørepræsentanter registreret i vores medlemssystem. I dag nærmer tallet sig 400. For med stor hjælp fra tillidsrepræsentanterne har vi fået kontakt til en lang række arbejdsmiljørepræsentanter, som havde glemt at fortælle os, at de var blevet valgt eller genvalgt. Det større antal arbejdsmiljørepræsentanter i medlemssystemet forbedrer foreningens muligheder for at påvirke arbejdsmiljøet, og det styrker os på et vigtigt og højtprioriteret indsatsområde.

»Det større antal arbejdsmiljørepræsentanter i medlemssystemet forbedrer foreningens muligheder for at påvirke arbejdsmiljøet, og det styrker os på et vigtigt og højtprioriteret indsatsområde«.

PRIORITER UDDANNELSE – DROP BESPARELSERNE Uddannelse er en investering

VKLA-regeringen har siden sidste repræsentantskabsmøde fortsat sine besparelser på uddannelsesområdet. Uddannelsernes budgetter høvles hvert år ned med to procent – noget som tidligere beskrevet også rammer efterskolerne. Frie Skolers Lærerforening mener, at det er både hovedløst og kortsigtet at spare på uddannelse. Det er netop en højtuddannet, fleksibel og kompetent arbejdsstyrke, som skal sikre vores fælles velfærd og fremtid. Regeringen opfatter uddannelses- og skoleområdet som en udgift. Det er en kæmpefejl. Vi ser dem i stedet som en investering. Frie Skolers Lærerforening har derfor også deltaget i og bidraget til en række initiativer, som kritiserer, modarbejder og udfordrer regeringens besparelser.

Det gælder lige fra 1. maj-arrangementerne, som blandt andet gik under paroler om at prioritere uddannelse og droppe besparelserne, over debatindlæg til – senest – en kampagnevideo, som Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) har produceret.

OECD tror på uddannelse

Og kritikken fik i årets løb en meget overraskende håndsrækning. Der lyder nemlig nye toner fra OECD - organisationen for økonomisk udvikling og samarbejde. I foråret udtalte foreningens generalsekretær, den mexikanske økonom og diplomat José Ángel Gurría, at vi må ”… styrke folk og bygge sociale elevatorer for at sikre bedre fælles velstand”. Det gør vi blandt andet ved at uddanne os og sikre en højtudviklet, kompetent og innovativ befolkning. Ikke ved at spare på uddannelses- og skoleområdet.

ARBEJDSTIDSREGLERNE HALTER STADIG Ansvaret ligger hos ledelsen

Selv om de nye arbejdstidsregler for nylig fejrede deres treårsdag, fungerer de stadig ikke efter hensigten – heller ikke på de frie skoler. På en lang række skoler er der styr på arbejdstidsreglerne. Her fungerer det. På andre skoler får man det til at køre – ikke altid efter bogen, men det kører. Det er naturligvis ikke i orden.

BERETNING 2017

»Der er også en del, som mener, at Frie Skolers Lærerforening slet ikke skal sammenligne lønnen med folkeskolen, for forholdene i øvrigt kan slet ikke sammenlignes. Det er ganske enkelt noget vrøvl«.

Overenskomsten skal overholdes – også selv om den ikke er, som man ønsker den. Så må man indgå lokale aftaler for at fravige den. Men der er ikke de store problemer eller frustrationer på mange af disse skoler. Endelig er der en hel del skoler, hvor man ikke overholder reglerne, og hvor medarbejderne river sig i håret. I virkeligheden er situationen nok ikke så meget forandret fra sidste år, men i modsætning til sidste år, så er flere lærere blevet trætte af at have uigennemsigtige arbejdsforhold. Opgørelsen af arbejdstiden er på mange skoler alt for sjusket, og det er tydeligt, at ledelsen ikke lever op til sin forpligtigelse om at skulle registrere den enkelte lærers præsterede arbejdstid. De fleste skoler husker nu at tage dialogen, som skal gå forud for opgaveoversigten, men både dialogen og opgaveoversigten er mange steder så uklar, at det er uigennemskueligt for lærerne, hvad de skal lave, hvornår og med hvilken kvalitet. Alt i alt betyder det, at den enkelte lærer ofte står alene, når hun oplever, at der ikke er tid til at lave de opgaver, som hun tror, skolen og ledelsen forventer.

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

Dermed bliver prioriteringen af arbejdstiden og fastlæggelsen af undervisningstilbuddets kvalitet et privat og individuelt problem, og det må det ikke blive. Det er et ledelsesansvar at sørge for, at lærerne til bunds forstår deres arbejdsopgaver, og at der afsættes den nødvendige tid til opgaveløsningen. De nye arbejdstidsregler tydeliggjorde ledelsesretten. Men med den ret følger også pligten til at prioritere og kommunikere, så medarbejderne ved, hvad de skal, og hvad der forventes af dem. Frie Skolers Lærerforening er i årets løb blevet enig med skoleforeningerne om fortolkningen af langt de fleste udfordringer i arbejdstidsreglerne. Vi har langt hen ad vejen en fælles forståelse af, hvordan reglerne skal efterleves. Men reglerne og den fælles forståelse omsættes ikke i praksis, og det skyldes, at ledelsen på mange af de frie skoler ikke lever op til det store ansvar, som de fik med de nye arbejdstidsregler.

Forberedelsen presser

Tydeligst kommer det til udtryk omkring forberedelsestiden. Når ledelsen pålægger lærerne en række undervisningsopgaver,

må den være klar over, at undervisning skal forberedes. Og at forberedelse kræver tid. Men på mange skoler afsættes der ikke tid til forberedelsen. Lærerne ved ikke, hvor lang tid de kan eller skal bruge på at forberede sig, på at rette opgaver og så videre. Det bliver dermed op til den enkelte lærers samvittighed at afgøre, hvornår nok er nok. Da lærerne er samvittighedsfulde og ansvarlige, sidder mange af dem hjemme og forbereder sig uden at være opmærksom på arbejdstiden, og de arbejder langt mere, end de får løn og timer for. Det er ikke i orden. Det må og skal være skolen, som bestemmer, hvilken kvalitet undervisningen skal have. Og så må ledelsen sikre, at der afsættes nok tid til, at lærerne kan leve op til forventningerne.

Dialog skal der til

Problemerne med arbejdstidsreglerne kom også for en dag på de dialogmøder, som blev gennemført hen over foråret 2017. Møderne var – lige som arbejdstidspapiret – en del af overenskomstresultatet fra 2015, og det var tanken, at parterne skulle midtvejsevaluere og afdække, hvordan det går med at implementere arbejds-

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

»Optakten til møderne viste, at arbejdsgiverne – og det gælder både Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningerne – ikke havde den store interesse i at drøfte tingenes tilstand«. tidspapiret på skolerne. Optakten til møderne viste, at arbejdsgiverne – og det gælder både Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningerne – ikke havde den store interesse i at drøfte tingenes tilstand. De var passive og modvillige i det meste af processen, og det var Lærernes Centralorganisation og lærerfagforeningerne, som tog slæbet. En hæderlig undtagelse var Efterskoleforeningen, som rent faktisk forsøgte at få skolerne til at komme til dialogmøderne. Men selve møderne gik de fleste steder godt. Der kom – på grund af arbejdsgivernes modvilje – alt for få skoler, men de, der var med, fik nogle gode og vigtige diskussioner.

Mange skoler fortalte, at de havde indgået lokalaftaler, og det fungerede fint. Det vidste vi godt på forhånd. Men der var også skoler med fuld tilstedeværelse og med forskellige fleksordninger, som fik hverdagen til at fungere. Og som FSL-formand Uffe Rostrup sagde det i sin opsummerende tale på møderne, kan man konkludere, at der kan laves mange forskellige gode ordninger, og der er ikke én løsning, som nødvendigvis er bedre end alle de andre. Men, fortsatte han, ordningerne kommer kun til at fungere, hvis de bygger på et samarbejde og en dialog mellem ledelsen og lærerne. Det var læren fra dialogmøderne: Hvis vi skal have skolen til at fungere, skal vi arbejde sammen, vi skal lytte til hinanden og samarbejde. Og vi skal ikke mindst i langt højere grad være enige om, hvad grundlaget for den enkelte skoles undervisning skal være.

Lokalaftaler kan være en god vej

På folkeskoleområdet er der indgået en lang række lokalaftaler i det forgangne år. Tal fra Danmarks Lærerforening fortæller, at der nu er lokalaftaler om arbejdstiden i

tre fjerdedele af alle kommuner. Til Kommunernes Landsforenings store fortrydelse. Også på det frie skoleområde er der mange lokalaftaler om arbejdstiden. Og erfaringerne fra det frie skoleområde og fra forårets dialogmøder viser, at lokalaftaler kan være en rigtig god måde at indrette sig på. Fordelen ved lokalaftale-modellen er, at den bygger på dialog og forhandling mellem parterne, og den er dermed et eksemplarisk udtryk for den danske model. Det er værd at hæfte sig ved, at de steder, hvor man har lavet lokale aftaler, er både ledere og lærere glade for aftalerne. På den anden side er det vigtigt at huske, at vi ikke skal have lokalaftaler for enhver pris. Nogle steder bliver lokalaftalerne så dårlige, at det ville give et bedre arbejdsmiljø og et mere afgrænset arbejde, hvis man indførte for eksempel fuld tilstedeværelse. Diskussionen om arbejdstidens tilrettelæggelse er en diskussion om, hvordan vi sikrer et godt arbejdsmiljø på skolerne, og hvordan vi sikrer de bedste betingelser for lærerarbejdet på de frie skoler. For ingen – hverken lærerne eller skolerne – kan i virkeligheden være tjent

BERETNING 2017

med, at lærerne ikke aner, hvornår de er på arbejde eller holder fri. Ingen kan være tjent med, at forberedelsestiden forsvinder. Og ingen kan være tjent med, at lærerne arbejder mere, end de skal. For hvis vi arbejder for meget, falder kvaliteten af vores arbejde, vi arbejder dårligere, bliver stressede, slidt ned. Det vil give dårligere skoler på sigt, mere udskiftning, mere usikkerhed.

Frivillige – på godt og ondt

I slutningen af 2016 dukkede en gammelkendt problemstilling op på vores skrivebord. Foreningen fik en henvendelse om en stor håndfuld volontører, som arbejdede på en efterskole. Det viste sig efterfølgende, at en lang række efterskoler havde volontører, giv et år-medarbejdere, ungarbejdere m.m. og andre frivillige – unge, der er på en efterskole, deltager i hele skolens liv, men især i fritidsdelen, hvor de igangsætter og er ansvarlige for aktiviteter for eleverne. Dette arbejde er imidlertid lærerarbejde og skal aflønnes som sådan, og foreningen tog derfor problemstillingen op med skolerne og Efterskoleforeningen. Den konkrete sag fandt en god løsning. Og foreningen har haft en fin dialog med Efterskoleforeningen, og sammen har vi fundet generelle løsninger og regler, som sikrer, at det lærerarbejde, som volontørerne udfører, aflønnes efter overenskomsten. Dette har betydet, at

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

alle de efterskoler, som i denne sag var i foreningens søgelys, nu har fået ordnede forhold, når det drejer sig om volontørernes løn- og ansættelsesforhold.

Der er grænse for frivilligheden

Men sagen om volontørerne pustede liv i en større og endnu vanskeligere sag, nemlig spørgsmålet om frivillige på de frie skoler. I løbet af de seneste år er frivillige blevet en mere og mere fast del af hverdagen på mange områder, også de frie skolers. Og det har krævet, at foreningen arbejder på at opstille en række rammer og politikker for, hvor det vil være naturligt og uproblematisk, at der er frivillige, og hvor det er et arbejde, som skal udføres af ansatte på overenskomsten og på overenskomstmæssige vilkår. For uanset hvor sympatisk det virker med frivillige, kan de også underminere lærernes overenskomst. De frivillige kan være forældre, som deltager på lejrskoler, går til hånde på skolen eller hjælper lidt med lektielæsningen. Eller det kan være mere organiserede tilbud som for eksempel Skolens Venner, som tilbyder skolerne frivillige hjælpere i de faglige undervisningstimer. Det er uhyre vanskeligt at opstille faste grænser for, hvor det lønnede arbejde slutter, og det frivillige begynder. Men på den anden side skal overenskomsten beskyttes, og det arbejde,

som er defineret som lærerarbejde, skal udføres af lærere på overenskomstens vilkår. At skride ind over for en pensionist, der som frivillig kommer på skolen og læser med en læsesvag elev, kan skabe en historie, som ikke giver den største anerkendelse i offentligheden – men ikke desto mindre er der tale om en opgave, som skal løses af læreransatte, og derfor må vi skride ind. Eksemplerne er mange samt kreativiteten stor, og foreningen fortsætter arbejdet med at finde fornuftige og forklarlige grænser for frivilligt arbejde på vore skoler.

Tillidsrepræsentantens rolle

Tillidsrepræsentanterne er, som allerede nævnt flere gange, hjørnestenen i vores forening. I kølvandet på konflikten i 2013 var der flere på arbejdsgiversiden, som forsøgte at tale tillidsrepræsentantens betydning ned. Det kom til at lyde, som om der nærmest ikke var opgaver for tillidsrepræsentanterne at løse længere. Intet kan være mere forkert. Det sagde vi dengang. Og det har tiden bekræftet. Tillidsrepræsentanten er mindst lige så vigtig og værdifuld i dag som før 2013. Tillidsrepræsentanternes muligheder for at indgå aftaler om arbejdstiden blev ændret med lockouten og de nye arbejdstidsregler, og ledelsesretten blev styrket. Men tillidsrepræsentanten spiller stadig

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

en helt afgørende rolle for medlemmerne, på skolerne og for foreningen.

Nye opgaver kommer

Ud over at udføre de traditionelle opgaver for tillidsrepræsentanter – forhandlinger om decentral løn og arbejdstid, bisidder for medlemmer ved diverse samtaler med ledelsen, en vigtig brik i løsning af samarbejdsproblemer m.m. – har foreningen fokuseret på, at tillidsrepræsentant i højere grad skal deltage aktivt i foreningens politiske liv. Tillidsrepræsentanterne er medlemmernes mand eller kvinde. Men også foreningens. Så tillidsrepræsentanterne skal stå vagt om de aftaler, der bliver forhandlet centralt af Frie Skolers Lærerforening. Men de skal også være et bindeled mellem medlemmerne og skolernes hverdag på den ene side og foreningens centrale politikere på den anden. Foreningens arbejde med på den måde at styrke tillidsrepræsentanternes rolle i foreningen ses blandt andet af, at tillidsrepræsentanten er født deltager i foreningens nye repræsentantskabsmøde, ligesom det er en udtalt forventning fra foreningens side, at tillidsrepræsentanten deltager i de arrangementer, som afholdes af enten kredsen eller foreningen centralt.

Tillidsarbejde er krævende

Opgaverne tager tid. Og i erkendelse af, at nogle tillidsrepræsentanter er

presset på tiden, sender foreningen ved nyvalg et brev til skolens ledelse, hvori tillidsrepræsentant-rollen beskrives, ligesom det præciseres, at tillidsrepræsentanten har krav på den nødvendige tid til arbejdet. Målet er at sikre tillidsrepræsentanterne nogle rimelige arbejdsvilkår. Medlemmerne på skoler, som vælger en ny tillidsrepræsentant, modtager ligeledes et brev om, hvilke muligheder tillidsrepræsentanten har, og hvad de kan bruge tillidsrepræsentanten til. Desuden opfordres medlemmerne til at bakke op om tillidsrepræsentanten bl.a. ved at deltage i FSL-klubbens møder m.v., og ved at støtte tillidsrepræsentanten i de diverse forhandlinger. Som medlem støtter man sin tillidsrepræsentant ved at komme til klubmøderne, ved at give tillidsrepræsentanten et klart mandat og ved ikke selv at indgå underhåndsaftaler, som rækker ind over tillidsrepræsentants aftaleområde. På hjemmesiden ligger desuden et notat, som beskriver tillidsrepræsentantens rettigheder. Notatet kan downloades og bruges af tillidsrepræsentanter, som oplever, at de ikke får den fornødne tid til deres arbejde.

Styrk tillidsrepræsentanten

På repræsentantskabsmødet i november 2017 skal foreningen for første gang afprøve det nye koncept, hvor fredag formiddag og eftermiddag er afsat til yder-

ligere uddannelse – med valgfrie emner – af de erfarne tillidsrepræsentanter. Det er endnu et element i forsøget på at styrke vores tillidsrepræsentanter og dermed styrke foreningen.

DER KOM INGEN FLYGTNINGE TIL DE FRIE SKOLER I sidste års beretning skrev vi, at de frie skoler tilbød at hjælpe med undervisningen af de mange flygtningebørn, som i 2015 og 2016 kom til Danmark. Skoleforeningerne opfordrede skolerne til at tage flygtningebørnene, også selv om det brød med skolernes venteliste. Det var vigtigt, mente skoleforeningerne, for undervisningen af flygtningebørnene er en samfundsopgave, som de frie skoler også må bidrage til. Skolerne ville gerne vise, at de tager socialt ansvar. Frie Skolers Lærerforening var enig med skoleforeningerne. Og vi arbejdede intenst på at forberede lærerne på den helt særlige opgave, det er at undervise traumatiserede flygtningebørn. Men alle de gode viljer arbejdede til ingen verdens nytte. For den lov, der blev lavet, betød, at det var kommunerne, som skulle sende børnene til de frie skoler, og aftalen var så uklar og dyr for kommunerne, at både vi og skoleforeningerne forudså, at der ikke ville komme ret mange flygtningebørn på de frie skoler. Vi fik desværre ret. Målet var, at de

BERETNING 2017

SKRIFTLIG BERETNING 2017 FRA HOVEDBESTYRELSEN

frie skoler skulle tage 700 elever. Reelt er der kommet omkring en snes. Efterfølgende har blandt andre SF kritiseret de frie skoler for at løbe fra ansvaret, vende ryggen til de svage og til samfundets sociale problemer. Vi løfter ikke vores del, siger kritikken. Nej, men det er politikerne selv, der har vedtaget det makværk, som betyder, at kommunerne suverænt bestemmer, hvor flygtningene går i skole. Et makværk, som vi på forhånd advarede imod. Vi sagde, at det ville betyde, at der ikke kom flygtningebørn på de frie skoler. Så, politikere, I gav os ikke lov til at løfte

»Nej, men det er politikerne selv, der har vedtaget det makværk, som betyder, at kommunerne suverænt bestemmer, hvor flygtningene går i skole. Et makværk, som vi på forhånd advarede imod«.

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

vores del. Og I kan ikke kritisere os for at snuble, når det er jer, der spænder ben.

TILSYNET MED MUSLIMSKE SKOLER I SKUDLINJEN I foråret 2017 gav en sag på en muslimsk friskole anledning til en voldsom mediedebat om frie skoler og – især – tilsynet med dem. Sagen startede i Berlingske, som skrev, at pengestærke kræfter med forbindelser til det radikale muslimske miljø i Sverige havde købt skolens bygninger og lejet dem ud til skolen. Senere historier i medierne pegede på, at skolen havde rod i økonomien, at den kunne være på kant med kravet om demokrati og folkestyre, at skolens ledelse havde sympati for Hizb ut-Tahrir, og at der blev fiflet med karaktererne. Skolen kom under skærpet tilsyn, og tilsynet fandt undervisningsmateriale, som tilsyneladende opfordrede til jihad. Skolen er i skrivende stund stadig under skærpet tilsyn, og vi ved ikke, hvad der vil ske. Lad os slå fast med det samme: ALLE frie skoler skal overholde dansk lov! Loven kan

ikke bøjes, og det kan tilskudsbetingelserne heller ikke. Men medieomtalen betød, at en række politikere kastede sig over de muslimske friskoler. Blandt andet foreslog den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, at man fjernede tilskuddet fra alle skoler med mere end 50 procent ikkeetnisk danske elever. Da hun præsenterede forslaget, lagde Mette Frederiksen ikke skjul på, hvad formålet med forslaget var: Hun ville lukke alle muslimske friskoler. De var ikke en del af den danske majoritetskultur, og så skulle de væk. Dansk Folkeparti bakkede forslaget op, og Henrik Dahl fra Liberal Alliance meldte sig også i koret, som krævede skolen lukket straks. Sagen viste endnu en gang, at de frie skoler skal være utrolig forsigtige. Hvis én træder forkert, bliver hele sektoren straffet for det. Og vi risikerer helt reelt, at den frie skole-tradition bliver underløbet, fordi politikerne jager bestemte skoler. Og her er de muslimske skoler særligt udsatte. Sagen viser også, at mange politikere er villige til at ofre alle principper og hele den frie skoletradition, hvis de bare kan komme de muslimske skoler til livs. Der har været forslag om summarisk straf, om

»Lad os slå fast med det samme: ALLE frie skoler skal overholde dansk lov! Loven kan ikke bøjes, og det kan tilskudsbetingelserne heller ikke«.

særlovgivning og diskriminerende praksis, som vi normalt ikke vil tillade i Danmark. Som nævnt ovenfor, så er Frie Skolers Lærerforening helt på det rene med, at skoler, som bryder friskoleloven og reglerne på området, skal straffes. Hvis man ikke lever op til loven, skal man ikke have tilskud. Men vi mener, at det er tilsynet, som skal trække stikket på de skoler, som ikke opfører sig, som de skal. Det er ikke politikerne, som skal gøre det i medierne. Politikerne og ministrene må have tillid til tilsynet og reglerne for dette, som de selv har lavet. Og hvis de ikke har det, må de sørge for at lave et tilsyn, som virker. Loven for tilsynet blev strammet for under et år siden, og der er ikke behov for yderligere stramninger. Men der er behov for, at tilsynet får lov at gøre sit arbejde. Alt andet er uværdigt, udansk og i strid med de demokratiske værdier, vi normalt varmer os ved.

TAK FOR HJÆLPEN I ÅRET DER GIK … En fagforening som Frie Skolers Lærerforening er et fællesskab, og rigtig mange bi-

drager til årets resultater. Hovedbestyrelsen vil gerne takke de mange medlemmer og tillidsrepræsentanter, som har ydet en aktiv indsats i år, og alle dem, som har brugt foreningen. Hovedbestyrelsen vil også gerne takke kredsbestyrelserne, som styrker vores lokale arbejde, og som etablerer netværk og står for lokale arrangementer. Tak for jeres indsats. Også tak til foreningens særlige grupper: pensionister, børnehaveklasselederne, de studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup og den nyeste af grupperne, kostskolelærerne, lærerne på de internationale skoler og skoler med internationale afdelinger. Og – naturligvis – en stor tak til sekretariatet for rådgivning, administrativ hjælp og for møder og kurser. Og apropos tak: Tak for rigtig mange gode oplevelser og rigtig god mad til Hornstrup Kursuscenter – for femte år i træk kåret som Danmarks bedste kursuscenter. Det er så fortjent, og vi er stolte over, at vores lille forening kan have så flot et kursuscenter. Og endelig en kæmpestor tak til vores mange samarbejdsparter for det gode samarbejde gennem året. Tak til skole-

foreningerne på det frie skoleområde og til Frie Skolers Ledere, tak til Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet og BUPL, til Lærernes Centralorganisation, til Lærernes Pension, Fordelingssekretariatet, Lærerne a-kasse, FTF, DUS og til de mange politikere, embedsmænd og ministre, som vi har haft kontakt til i årets løb. Vi har ikke alle sammen været enige om det hele i løbet af året. Men sådan er det jo, for nu at citere en tidligere toppolitiker. Og det vigtigste er, at vi kan samarbejde på trods af uenighederne. █

BERETNING 2017

NOTER FRA ÅRET DER GIK

MEDLEMSTAL

FSL får stadig flere medlemmer

332.

Så mange nye medlemmer er der kommet til Frie Skolers Lærerforening i perioden 1. august 2016 til 1. august 2017. Dette betyder, at Frie Skolers Lærerforening per 1. august 2017 er en fagforening med 9.154 medlemmer. Da Frie Skolers Lærerforening var størst, var der 9521 lærere i medlemssystemet. Dette var i

september 2013. Der har været en lille fremgang hver måned i hele perioden med undtagelse af februar og juni 2017, hvor vi oplevede et lille fald i antallet af medlemmer. Disse fald var dog ganske forventelige. Mange lærere skifter job omkring årsskiftet og i slutningen af et skoleår. De 9.154 medlemmer er fordelt nogenlunde ligeligt på foreningens otte kredse.

S FSL's

FSL I MEDIERNE

stemme er blevet tydeligere

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

Den største kreds, når vi ser på medlemsantallet, er kreds 5, fynboerne. Her er 1207 lærere medlemmer per 1. august 2017. Den mindste kreds er Vestsjælland og Lolland-Falster, kreds 6. Her er 935 lærere medlemmer per 1. august 2017. Men kreds 6 kan prale af den største medlemsfremgang. Fra 1. august 2016 til 1. august 2017 fik kredsen 73 nye medlemmer. █

om den eneste organisation på det frie skoleområde repræsenterer Frie Skolers Lærerforening (FSL) alle skoleformer. Det er derfor et højt prioriteret mål, at lærerne på de frie skoler er en stemme, der bliver lyttet til i debatten, og det er lykkedes. I det seneste skoleår blev politikere fra Frie Skolers Lærerforening citeret 71 gange i landsdækkende medier. Hertil kommer omtaler i lokale dagblade og andre foreningers fagblade. Den største gennemslagskraft kom, da formand Uffe Rostrup offentligt nægtede at betale 20.000 kroner for et møde med centrale ministre i Venstres liberale erhvervsklub. Uffe Rostrup havde længe forsøgt at få et møde med den ansvarlige minister. Men han ville ikke betale for det. Frie Skolers Lærerforening blander sig også på de sociale medier. Foreningens Facebook-side har fået mere end 500 flere likes det seneste skoleår. Det er en stigning på mere end 20 procent, og det betyder, at vi nu kommer længere ud med vores budskaber til medlemmer og andre med interesse i den frie skoleverden. Størst gennemslagskraft havde en video med den nye foreningssang ’Allerbedst sammen’, som blev præsenteret og sunget af repræsentantskabet i 2016. Videoen nåede ud til næsten 20.000 mennesker, blev vist næsten 10.000 gange og fik over 500 likes. █

JURIDISKE NOTER ÅRETS GANG PÅ SEKRETARIATET

PENSION

Forputtede pensionskroner fundet

FSL's konsulent fandt godt 100.000 kr. til medlem FLEKSJOB

Lærere i fleksjob fik justeret lønnen En lille håndfuld sager tyder på, at nogle frie skoler indplacerer fleksjobberne forkert

onsulenterne i Frie Skolers Lærerforening har det seneste års tid behandlet en håndfuld sager, hvor lærere ansat i fleksjob får en alt for lav løn. Problemet er, at skolerne indplacerede lærere i fleksjob på basisløntrin 1, uanset hvor lang anciennitet de havde, inden de blev ansat i fleksjobbet. Fleksjobberne fik heller ikke mulighed for at rykke op på et højere løntrin, uanset hvor længe de var ansat. Efter at Frie Skolers Lærerforening gik ind i sagen, fik lærerne lønnen og pensionen korrigeret med tilbagevirkende kraft. Et par af medlemmerne fik derfor over 300.000 kr. ekstra ind på deres konto. █

t medlem kontaktede i slutningen af 2016 Frie Skolers Lærerforening, efter at hun var sygemeldt fra en fri grundskole. Konsulenten, som fik sagen, undrede sig over pensionsberegningen, og derfor gik hun alle medlemmets lønsedler efter i sømmene. Og ganske rigtig: Der var noget galt. Faktisk manglede der rigtig mange kroner på medlemmets pensionskonto. Medlemmet blev i 1990 ansat som pædagog i skolens SFO, og skolen oprettede en pensionsordningen i Danica. Otte år senere – i 1998 – blev medlemmet ansat som lærer på skolen, men skolen flyttede ikke pensionsordningen over til Lærernes Pension, og kort efter holdt skolen op med at sætte penge ind på Danica-kontoen. I 2007 fik medlemmet en ny ansættelseskontrakt som lærer, og med den nye kontrakt kom der styr på pensionsforholdene. Men hun manglede otte års pensionsindbetalinger. Det havde medlemmet ikke selv opdaget, men Frie Skolers Lærerforenings konsulent fik øje på problemet, og i gravearbejdet opdagede konsulenten, at skolen faktisk havde oprettet en Danica-konto til medlemmet – den stod bare ikke i medlemmets navn. Og da medlemmet kontaktede Danica, kendte pensionskassen intet til den konto. Efter forhandlinger med skolen lykkedes det Frie Skolers Lærerforenings jurist at skaffe medlemmet 112.000 kr. Frie Skolers Lærerforening har siden opfordret medlemmet til at klage til Danica over, at pensionskassen ikke kunne finde den ekstra konto. Hvis medlemmet ikke får medhold hos Danica, opfordrer Frie Skolers Lærerforening medlemmet til at klage til Ankenævnet for Forsikring.█ █

BERETNING 2017

JURIDISKE NOTER ÅRETS GANG PÅ SEKRETARIATET

CHIKANE

Skole betalte 70.000 kr. til mobbet medlem FSL vandt begge runder i en svær og sjælden sag om et medlem, der blev mobbet af sin leder

t sygemeldt medlem fik anerkendt sin arbejdsskade og fik erstatning fra sin gamle skole i en sag om mobning og chikane. Og det er usædvanligt. Sager om erstatning som følge af chikane og mobning falder ofte på gulvet, da overgrebene sjældent kan bevises fuldt ud over for arbejdsskademyndighederne. Har en arbejdsgiver ved ulovlig adfærd eller handlinger påført en ansat en personskade, kan man ud over erstatning fra arbejdsskadeforsikring også kræve erstatning fra arbejdsgiveren. I sager om chikane og mobning ske dette stort set aldrig, fordi selve overgrebene og følgerne heraf er meget svære at bevise. Men i dette tilfælde vandt Frie Skolers Lærerforening begge runder for medlemmet. I denne sag lykkedes det ved kollegaers hjælp og Arbejdstilsynets tilsynsbesøg på skolen at dokumentere, at overgrebene havde fundet sted. Og da arbejdsskadesmyndighederne herefter traf afgørelse om, at overgrebene havde medført varig psykisk skade på 10 % og udbetalte 82.000 kr, var der for Frie Skolers Lærerforening et godt juridisk grundlag for at stævne arbejdsgiveren og holde denne erstatningsansvarlig. Skolen valgte på dette grundlag, kort før retssagen, at indgå et forlig og betale medlemmet 70.000 kr. for den forvoldte skade. Arbejdsgiveren skal sikre og føre aktivt tilsyn med, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette indebærer naturligvis, at mobning og chikane fra arbejdsgiverens side ikke er tilladt. Så chikanerer eller mobber arbejdsgiverne medarbejderne, risikerer de at pådrage sig et erstatningsansvar for de forvoldte personskader. I det danske erstatningssystem føler de skadelidte sig sjældent fuldt kompenseret. Således kæmper også dette medlem dagligt med sine symptomer og for at fastholde sin arbejdsevne hos sin nye arbejdsgiver – og den kamp forsætter længe efter, at alle erstatningssager er forbi. █

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

JURIDISKE NOTER ÅRETS GANG PÅ SEKRETARIATET

ULOVLIG FYRING

Skoleleder arrangerede valg og fyrede arbejdsmiljørepræsentanten Frie Skolers Lærerforening vandt principiel sag for et medlem, der var blevet opsagt

rie Skolers Lærerforening fik i foråret medhold i en principiel og vigtig sag om tillidsvalgte. Medlemmet, der havde været skolens arbejdsmiljørepræsentant i 15 år, blev genvalgt for en to-årig periode i foråret 2016. I begyndelsen af skoleåret 2016/17 blev medlemmet sygemeldt. To måneder senere genoptog hun sit arbejde på nedsat tid (delvis raskmelding), men en måned senere indkaldte skolens leder til valg af ny arbejdsmiljørepræsentant, og fire måneder senere blev medlemmet afskediget. Frie Skolers Lærerforening udfordrede

opsigelsen og bad om en forhandling med skolen. For ifølge foreningens jurister var valget af en ny arbejdsmiljørepræsentant ugyldigt. Man kan kun vælge en ny arbejdsmiljørepræsentant, hvis den siddende har været syg, fraværende eller på orlov i en sammenhængende periode på mindst fire måneder. Men skolelederen indkaldte til nyvalg, da der var gået præcis tre måneder, og på det tidspunkt var arbejdsmiljørepræsentanten delvis raskmeldt. Skolen gav Frie Skolers Lærerforenings jurister ret i, at nyvalget var

ulovligt. Medlemmet var derfor stadig arbejdsmiljørepræsentant, og hun skulle derfor have tre måneders ekstra opsigelsesvarsel. Det koster som udgangspunkt tre måneder ekstra at afskedige en arbejdsmiljørepræsentant. Det afskedigede medlem fik derfor tre måneders ekstra løn. Sagen er vigtig for Frie Skolers Lærerforening, for det skal koste, når skolerne afskediger tillidsvalgte. Ellers risikerer man, at skolerne skaffer sig af med dem, som taler lærernes sag og arbejder for gode vilkår på skolerne. █ █

BERETNING 2017

REGNSKAB OG BUDGET FRIE SKOLERS LÆRERFORENING 2017

HOV!

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING

Hvor blev tallene for regnskabet af? Og hvad med budgettet for de kommende år? På grund af ændrede distributionsbetingelser var foreningens budget for 2018 og budgetoverslagsåret 2019 ikke endeligt behandlet i hovedbestyrelsen, da denne beretning gik i trykken. Derfor kan du alene læse hovedbudskaber fra årsregnskabet 2016 og om forventningerne til Dispositionsfondens udvikling i et 10-årigt perspektiv.

REGNSKAB OG BUDGET FRIE SKOLERS LÆRERFORENING 2017

Hovedbudskaber for årsregnskab 2016 Regnskabet for 2016 afspejler en forening i god økonomisk gænge, hvor der er fokus på at tiltrække nye medlemmer, samtidig med at vi lader indtægterne arbejde for vores medlemmer Af sekretariatschef Henrik Wisbech

2016

-resultatet viser et overskud på 1,4 mio. kr. ud af en omsætning på 45,5 mio. kr. Resultatet skal ses i lyset af et budgetteret underskud på 1 mio. kr., og det er således 2,4 mio. kr. bedre end budgetteret. Cirka 1 mio. kr. af årets resultat kommer dog fra områder uden for hovedforeningen og tilbageføres hertil. Det gælder overskuddet for Hornstrup Kursuscenter, bladet Frie Skoler og kredsenes regnskaber. Omsætningen er faldet med cirka 5 mio. kr. i forhold til 2015, hvilket først og fremmest kan tilskrives FS Lederes udtræden af Frie Skolers Lærerforening.

Underskud skulle booste Det budgetterede underskud i 2016 opstod, fordi vi ønskede at styrke lønkampagnen og foreningens arbejde med at organisere nye medlemmer. Det er i den forbindelse væsentligt, at resultatet for 2016 ikke skyldes, at der har været holdt igen med disse aktiviteter.

Som eksempel kan det nævnes, at lønudgifterne til sekretariatet stort set er som budgetteret, og at der her er tale om en mærkbar forøgelse af aktivitetsniveauet fra 2015 netop som følge af en styrkelse af de to omtalte fokusområder, løn og organisering. Resultatet for 2016 skal således tilskrives en række andre forhold. Her nævnes de væsentligste. Resultatet for 2016 kan for det første tilskrives, at vi har været dygtigere end ventet til at tiltrække nye medlemmer. Således er der kontingentindtægter for cirka 250.000 kr. mere end budgetteret. Derudover kan nævnes færre udgifter end ventet til TR-uddannelsen (ca. 300.000 kr.), færre udgifter end ventet til kontingenter til øvrige organisationer som fx FTF og DUS (200.000 kr.), samt færre udgifter end ventet på en række øvrige poster som eksempelvis lokaleomkostninger, revision m.v.

Flere spytter i kassen

Hornstrup Kursuscenter (HKC) kom ud af 2016 med et overskud på 750.000 kr.

Der var budgetteret med et resultat med balance mellem udgifter og indtægter. HKC’s overskud er et meget flot resultat i en tid, hvor der fortsat er vanskelige tider i et konkurrencepræget kursusmarked. Præstationen bliver ikke mindre flot af, at HKC har fastholdt sin position som Årets Konferencecenter – faktisk også i 2017. Det er femte år i træk, at HKC løber med den hæder. De 750.000 kr. tilbageføres HKC og forbedrer således ikke foreningens egenkapital, ligesom HKC ved eventuelle underskud ej heller belaster foreningens egenkapital negativt. På samme vis er der et overskud på godt 100.000 kr. på bladet Frie Skoler. Overskuddet tilbageføres til bladet, og præcis det samme gør sig gældende for kredsenes overskud på ligeledes godt 100.000 kr. Alt i alt afspejler regnskabsresultatet for 2016 en forening i god økonomisk gænge med plads til og fokus på fortsat at styrke foreningens position i forhold til både nuværende såvel som fremtidige medlemmer. █

BERETNING 2017

REGNSKAB OG BUDGET DISPOSITIONSFONDEN 2017

Dispositionsfonden og fremtiden

epræsentantskabet besluttede i 2016 at styrke genopbygningen af Dispositionsfonden. En fond, der efter tilbagebetalingen af det sidste afdrag på lånet på 110 mio. kr. til Danmarks Lærerforening, i november 2016 havde et indestående på 0 (nul) kroner, og samtidig en gæld til hovedforeningen på 42,7 mio. kr. Det månedlige bidrag til fonden blev fastsat til 90 kr. fra 1. januar 2017, ligesom fondens gæld til FSL blev fastfrosset på det daværende niveau. Det betyder, at fondens gæld til Frie Skolers Lærerfor-

ening ikke tilskrives renter. Det blev ligeledes besluttet, at fokus i de kommende år er på genopbygning af fonden frem for at reducere gælden til hovedforeningen. Med det udgangspunkt kan man spørge, hvornår FSL igen har en dispositionsfond med et indestående, der udgør et reelt konfliktberedskab. Svaret på det spørgsmål afhænger naturligvis af, hvilke konfliktscenarier dispositionsfonden i praksis skal imødegå, men herunder gives et bud på, hvordan genopbygningen af fonden kan se ud for en 10-årig periode frem til udgangen af 2026.

Beregningen er lavet med det udgangspunkt, at bidraget på 90 kr. pr. måned pr. kontingentmedlem bevares gennem hele perioden. Dertil laves en årlig fremskrivning af fondens indestående med 4 %. Stigningen på 4 % udgør en kombination af en vurderet årlig forrentning på 2 % samt en årlig stigning i antal kontingentmedlemmer på ligeledes 2 %. Sidstnævnte kan ses i sammenhæng med en faktisk årlig stigning i antal kontingentmedlemmer på gennemsnitligt 4,2 % i perioden fra maj 2015 til maj 2017. █

INDESTÅENDE DISPOSITIONSFOND, KR.

DISPOSITIONSFONDENS UDVIKLING I PERIODEN 2017 - 2026

ÅRSTAL - PR. 31.12 Som det fremgår af diagrammet, vil Dispositionsfonden med de nævnte præmisser have et indestående på ca. 26,5 mio. kr. ved udgangen af 2019, og et indestående på ca. 98,6 mio. kr. ved udgangen af 2026. Bemærk, at det alene er fondens indestående. Fondens gæld til foreningen er ikke modregnet i diagrammet.

FRIE SKO LERS LÆR ER FO R ENING