Frie skoler i tal 2021

1

202

FRIE SKOLER I TAL

Frie skoler i tal 2021

Forord og dataovervejelser Der er mange steder at lede efter fakta om de frie skoler og lærerne ansat på dem. Frie Skolers Lærerforening offentliggør derfor Frie skoler i tal med de data, vi synes er mest relevante for en kvalificeret debat om og i den frie skolesektor. Nu foreligger Frie skoler i tal i en ajourført og let udvidet form, og vi håber dermed at kunne bidrage med aktuelle input til den (skole-)politiske diskussion.

Behandlingen af data tilstræber at være stringent og objektiv, men i selve datagrundlaget er der store usikkerheder og derfor også forskellige måder at udlægge fakta på.

Det meste data baserer sig på åbne kilder, mens andre kun kan findes her. Det sidste gælder opgørelserne over afskedigelser, medlemsudviklingen og trivselsdata.

Der er mange metodiske udfordringer og statistiske usikkerheder på området. I hvert enkelt afsnit er der derfor angivet kilder og i fornødent omfang beskrevet de usikkerheds­ momenter, der måtte være. Dog bør det her nævnes, at der for figurer og tabeller, som beskriver økonomien på de frie skoler, gælder et særligt forhold. Der er relativt stor usikker­ hed i forhold til de indberetninger, en række skoler har lavet.

Frie skoler i tal er udarbejdet af vores statskundskabsstuderende Josefine Schlosser og

Kristine Juul Kjær i samarbejde med konsulent Nils Tjell. Medarbejderne på sekretariatet har leveret input og sparring.

Materialet kan frit bruges og citeres, men angiv venligst kilden. I forhold til læsning af Frie skoler i tal og tabellerne, er det værd at bemærke, at de to første cifre (eksempelvis 2.3) indikerer, hvilket afsnit tabellen eller figuren tilhører, mens det sidste ciffer er kronologisk fortløbende (altså eksempelvis 2.3.1 og 2.3.2) – tabeller og figurer har hver deres nummer.

I årets udgave er der tilføjet et kapitel om socioøkonomiske forhold på de frie skoler.

Det er et højaktuelt emne, hvor især folke­ skolens ve og vel i den politiske debat i medierne kædes tæt sammen med både folkeskolernes egen, men også de frie skolers evner til at tage socialt ansvar. Data i kapitlet om socioøkonomi er baseret på nye tal, som Frie Skolers Lærerforening i samarbejde med Danmarks Statistik har indsamlet. Tallene er et udtryk for skolernes socioøkonomiske sammensætning beregnet ud fra et formativt indeks. Indekset er konstrueret med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriet socio­økonomiske reference. I afsnittet fremgår en dybere beskrivelse af det anvendte data.

2

Frie skoler i tal 2021

Indhold 1. Generelt om frie skoler.................................................................................. 4 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5

Antallet af og størrelsen på frie skoler................................................................................................................... 6 Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev..................................................................................................... 10 Åbning og lukning af frie grundskoler.................................................................................................................. 14 Skoler med specialundervisning............................................................................................................................ 15 Skoler med SFO og børnehave/vuggestue............................................................................................................. 18

2. Medlemsudvikling i Frie Skolers Lærerforening......................................... 19 2.1 2.3 2.4 2.5

Antal medlemmer og kontingentmedlemmer........................................................................................................ 20 Ind- og udmeldelser................................................................................................................................................ 21 Kredsfordeling........................................................................................................................................................ 22 Udviklingen i højskolemedlemmer........................................................................................................................ 23

3. Finansiering af frie skoler.............................................................................. 24

3.1 Tilskud fra staten.................................................................................................................................................... 25 3.2 Udviklingen i statstilskuddet på de frie grundskoler, efterskoler og højskoler.................................................... 28 3.3 Forældrebetaling og elevbetaling........................................................................................................................... 31

4. Økonomi på frie skoler................................................................................... 35 4.1 4.2 4.3 4.4

Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige frie grundskole............................................................ 36 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige efterskole..................................................................... 39 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige højskole....................................................................... 42 Fordelingen af skoler med over- og underskud...................................................................................................... 45

5. Løn på frie skoler............................................................................................ 52

5.1 Lønforskel.............................................................................................................................................................. 53

6. Afskedigelser på frie skoler........................................................................... 54 7. Det statslige tilsyn med de frie skoler.......................................................... 58 7.1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet................................................................................................................. 59 7.2 Styrelsens tilsyn med frie skoler i 2020................................................................................................................. 60 7.3 Skærpede krav ved oprettelse af nye frie grundskoler.......................................................................................... 62

8. Trivslen på de frie skoler................................................................................ 63 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6

Forholdet mellem opgaver, kvalitet og tid.............................................................................................................. 64 Forventninger fra forældre og ledelse.................................................................................................................... 66 Indflydelsen er stigende.......................................................................................................................................... 68 Krænkende adfærd, chikane og mobning af lærere.............................................................................................. 68 Udvikling i uønskede seksuelle tilnærmelser........................................................................................................ 69 Corona.................................................................................................................................................................... 69

9. Socioøkonomiske forhold på frie grundskoler............................................ 72

9.1 De frie grundskolers scorer på det socioøkonomiske indeks................................................................................ 73 9.2 Sammenligninger med folkeskolen........................................................................................................................ 75

3

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

1 Generelt om frie skoler Dette afsnit indeholder: 1.1 Antallet af og størrelsen på frie skoler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 1.2 Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 1.3 Åbning og lukning af frie grundskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 1.4 Skoler med specialundervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1.5 Skoler med SFO og børnehave/vuggestue. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Eleverne er det helt basale grundlag for skoledrift og dermed også for Frie Skolers Lærerforening. Det er derfor et naturligt sted at starte en publikation, hvis ambition er at skabe overblik over den frie skolesektor.

Figur 1.1 viser udviklingen i antallet af elever fordelt på skoletype i procent af det samlede elevtal på årgangene 0.-10. klasse. Her ses det, at udviklingen i folkeskolens andel af det samlede elevtal i Danmark generelt har været faldende i perioden fra 2007-2020.

Således gik godt 81 procent af alle elever i Danmark i en folkeskole i 2007, mens denne andel er faldet hvert år frem til 2020, hvor ca. 75 procent af det samlede antal elever

gik på en folkeskole. Det er vigtigt at være opmærksom på de to forskellige y-akser.

Y-­aksen på venstre side er for folkeskoler, mens y-aksen på højre side er for frie grundskoler og efterskoler.

For de frie grundskoler er historien en anden end hos folkeskolerne. Tilslutningen til de frie grundskoler er samlet set steget med ca. fem procentpoint i perioden, mens tilslutningen til folkeskolen er dalet med 6,3 procentpoint. Andelen af det samlede elevtal, der gik på frie grundskoler, var i 2007 på cirka 13 procent. Den er siden steget hvert år frem mod 2020, hvor den lå på 17,8 procent.

Figur 1.1: Elevtal fordelt på skoletype i procent af samlet elevtal 82%

18% 13,5%

71%

9%

65,5%

4,5%

60%

Frie skoler

Folkeskolen

76,5%

0% 2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Folkeskolen Frie grundskoler Efterskoler Data: Danmarks Statistik – opgjort pr. oktober

4

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Efterskolerne har i samme periode ligget omkring 3,5-4,4 procent af det samlede elevtal. De resterende skolepligtige, som ikke indgår her, går på kommunale ungdomsskoler og kostskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud, behandlingstilbud eller lignende, og dem er der altså alt andet lige kommet en smule flere af i perioden, da fremgangen på de frie skoler ikke helt modsvarer faldet i elevandel på folkeskolerne.

Kigger man på antal årselever på højskolerne, så er det ikke på samme måde muligt at beregne, hvor stor en andel af mulige års­ elever der rent faktisk går på højskolerne, og dermed bliver man nødt til at kigge på de abso­ lutte tal. Disse tal kan ses i figur 1.2, hvor årseleverne er opdelt, alt efter om elever­ne har været på korte, mellemlange eller lange kurser. De korte kurser varer mellem 1-3

uger, og de mellemlange varer mellem 4-7 uger, mens de lange kurser varer mellem 8-40 uger 1. Det er dog igen værd at holde for øje, at der også her er to forskellige y-akser, og hvor den venstre y-akse afspejler antal årselever på korte og mellemlange kurser, så afspejler den højre antal årselever på lange kurser.

Her ses det, at antallet af årselever på korte og mellemlange kurser har været meget stabilt på trods af et lille fald fra 2016-2018 i begge kategorier, som dog blev opvejet af en stigning i 2019. På de lange kurser er der dog sket en anden udvikling, og her er der sket en stor stigning i årselever. I 2016 var antallet af årselever på de lange kurser på 4.478, mens det i 2019 var på 4820, hvilket er en stigning på knap 8 procent.

1000

4900

750

4775

500

4650

250

4525

0

Antal årselever på lange kurser

Antal årselever på korte og mellemlange kurser

Figur 1.2: Antal årselever på højskoler efter kursustype

4400 2016

2017

2018

2019

Kort kursus Mellemlangt kursus Langt kursus Data: Danmarks Statistik. OBS: der er dog ikke kommet elevtal for 2020 ved afslutningen af Frie skoler i tal.

www.hojskolerne.dk/hoejskolekurser/korte-kurser-1-7-uger/kursustyper

1

5

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

1.1 Antallet af og størrelsen på frie skoler Tabel 1.1.1 viser udviklingen i antallet af frie grundskoler i forhold til størrelse. Den helt overordnede konklusion er, at der i dag er færre, men større skoler end for ti år siden.

Således er det samlede antal frie skoler steget fra 476 til 496 frie grundskoler i perioden 2011-2018, hvorefter den efterfølgende periode har budt på et mindre fald frem til 2020. Tallene er baseret på Undervisningsministeriets regnskabsportal. Nogle skoler har ikke ind-

berettet tal hertil, og tallene er således lavere end det reelle antal skoler. Fejlkilden antages dog at være konsistent, men kan allige­vel være skyld i udsving mellem årene.

Som nævnt har der været et fald især i antallet af helt små skoler, mens der især har været en stigning i antallet af skoler i elev­ intervallet 200-349 elever, mens der også er ca. 50 procent flere af de helt store skoler med over 500 elever.

Tabel 1.1.1: Udviklingen i antallet af frie grundskoler Skolestørrelse

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

65

59

54

47

58

34

35

31

29

29

50-199

255

267

268

268

272

275

265

259

259

259

200-349

90

94

100

112

117

126

131

132

131

130

350-500

41

39

38

34

34

35

36

38

39

36

> 500

25

28

31

34

37

38

38

36

36

37

I alt

476

487

491

495

508

508

505

496

494

491

Elevandel i procent

14,5

14,8

15,3

15,7

16,4

16,7

17,1

17,3

17,5

17,8

2018

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Ikke alle skoler har indrapporteret deres økonomiske data for regnskabsårene, hvorfor tallene på antal skoler er lavere end det reelle antal.

6

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Tabel 1.1.2 viser udviklingen i procent. Det kan således aflæses i tabellen, at andelen af skoler med mindre end 50 elever er faldet fra 14 til 6 procent i perioden 2011-2020.

Omvendt kan det aflæses, at andelen af grundskoler med mere end 500 elever er steget med 3

procentpoint. Andelen af skoler med 200-349 elever er steget med syv procentpoint. Udviklingen har således betydet, at der generelt er kommet en større andel af grundskoler med et større elevantal i 2020 sammenlignet med 2011.

Tabel 1.1.2 Udvikling i antallet af frie grundskoler i procent Skolestørrelse

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

< 50

14%

12%

11%

9%

9%

7%

7%

6%

6%

6%

50-199

54%

55%

55%

54%

54%

54%

52%

52%

52%

53%

200-349

19%

19%

20%

23%

23%

25%

26%

27%

27%

26%

350-500

9%

8%

8%

7%

7%

7%

7%

8%

8%

7%

> 500

5%

6%

6%

7%

7%

7%

8%

7%

7%

8%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

I alt

Tabel 1.1.3: Udviklingen i antallet af efterskoler Skolestørrelse

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

< 50

12

16

12

12

12

11

10

7

7

7

50-99

107

98

94

95

90

86

76

71

70

74

100-199

111

107

109

107

109

110

114

119

119

111

200-299

4

6

5

5

5

6

8

7

8

11

> 300

1

1

2

2

2

2

2

2

3

3

I alt

235

228

222

221

218

215

210

206

207

206

Elevandel i procent

3,8

3,7

3,8

3,9

3,9

3,9

4,0

4,1

4,3

4,4

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Ikke alle skoler har indrapporteret deres økonomiske data for regnskabsårene, hvorfor tallene på antal skoler er lavere end det reelle antal.

Tabel 1.1.3 viser udviklingen i antal efterskoler i forhold til størrelse. Her ses det, at der generelt har været et fald fra 235 til 206 efter­ skoler i perioden 2011-2020. Dette skyldes

først og fremmest et fald i antallet af skoler med under 100 elever. Vi ved jf. figur 1.2, at elevandelen har været stabilt (let stigende) i perioden.

7

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Tabel 1.2.4 viser udviklingen i antallet af efterskoler i procent i perioden 2011-2020.

Det er særligt bemærkelsesværdigt, at andelen af skoler med 50-99 elever er faldet med 10 procentpoint fra 2011-2020, mens andelen af

skoler med 100-199 er steget med 7 procent­ point. Ligeledes er der kommet en større andel af efterskoler med 200-299 elever.

Efterskolerne er altså generelt blevet større.

Tabel 1.1.4: Udvikling i antallet af efterskoler i procent Skolestørrelse

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

< 50

5%

7%

5%

5%

6%

5%

5%

3%

3%

3%

50-99

46%

43%

42%

43%

41%

40%

36%

34%

34%

36%

100-199

47%

47%

49%

48%

50%

51%

54%

58%

57%

54%

200-299

2%

3%

2%

2%

2%

3%

4%

3%

4%

5%

> 300

0%

0%

1%

1%

1%

1%

1%

1%

1%

1%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

I alt

8

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Tabel 1.1.5 viser udviklingen i antallet af højskoler i perioden 2017-2020 fordelt på skolestørrelse. Her ses det, at der er sket en stigning i antallet af højskoler, og at højskoler­ ne generelt er blevet større målt på antal årselever. Dette ses også i tabel 1.1.6, som

viser udviklingen i antal højskoler og deres størrelser i procent. Her ses det, at antallet af højskoler med 100-149 elever er steget med 12 procentpoint, mens antallet af højskoler med 50-99 elever er faldet med 17 procentpoint.

Tabel 1.1.5: Udviklingen i antallet af højskoler Skolestørrelse

2017

2018

2019

2020

< 50

13

13

15

15

50-99

28

27

22

19

100-149

14

15

19

22

150-199

2

2

2

3

> 200

1

1

1

2

I alt

58

58

59

61

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Ikke alle skoler har indrapporteret deres økonomiske data for regnskabsårene, hvorfor tallene på antal skoler er lavere end det reelle antal. Ifølge tal fra FFD (Folkehøjskolernes Forening) er antallet af højskoler steget fra 68 højskoler i 2017 til 75 i 2020. Dette siger altså også noget om datasættets usikkerhed, idet ikke alle skoler indberetter deres regnskabstal.

Tabel 1.1.6: Udviklingen i antallet af højskoler i procent Skolestørrelse

2017

2018

2019

2020

< 50

22%

22%

25%

25%

50-99

48%

47%

37%

31%

100-149

24%

26%

32%

36%

150-199

3%

3%

3%

5%

> 200

2%

2%

2%

3%

100%

100%

100%

100%

I alt

9

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

1.2 Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev I figur 1.2.1a, 1.2.2a og 1.2.3a fremgår stats­ tilskuddet pr. årselev samt de totale omkostninger pr. årselev i forhold til skolestørrelse for henholdsvis frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Differencen mellem statstilskuddet

og skolernes omkostninger skal dækkes af andre indtægter, hvor forældrebetaling er den væsentligste kilde. Det er derfor interessant i et driftsperspektiv at se på differencerne for forskellige skoleformer og -størrelser.

Figur 1.2.1a: Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev på frie grundskoler i 2020 150.000 kr.

14.4747

112.500 kr.

85.452 75,000 kr.

91.058 77.603 144.747

56.483

72.444 52.928

74.074 52.132

37.500 kr.

0 kr.

Skolestørrelse

<50

50-199

200-349

350-500

>500

Statstilskud pr. årselev Totale omkostninger pr. årselev Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=478

10

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 1.2.1b: Difference mellem totale omkostninger og statstilskud pr. årselev på frie grundskoler i 2020 Omkostninger minus statstilskud

60.000 kr.

59.294

45.000 kr.

30.321

30.000 kr.

21.119

19.515

21.942

15.000 kr.

0 kr. <50

Skolestørrelse

50-199

200-349

350-500

>500

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=478

Figur 1.2.2a: Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev på efterskoler i 2020 300.000 kr.

295.788

225.000 kr.

191.152

150.000 kr.

158.815

146.531

153.026

146.863

97.932 72.740

75.000 kr.

65.587

59.579

0 kr.

Skolestørrelse

<50

50-99

100-199

200-299

>299

Statstilskud pr. årselev Totale omkostninger pr. årselev Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=206

11

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 1.2.2b: Difference mellem totale omkostninger og statstilskud pr. årselev på efterskoler i 2020 Omkostninger minus statstilskud

150.000 kr.

149.257

112.500 kr.

93.219

86.074

87.439

87.284

100-199

200-299

>299

75,000 kr.

37.500 kr.

0 kr. <50

Skolestørrelse

50-99

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=206

Figur 1.2.3a: Statstilskud og totale omkostninger pr. årselev på højskoler i 2020 300.000 kr.

258.484 230.482 225.000 kr.

199.104

195.979

187.133

155.101 150.000 kr.

130.836

124.152

108.389

97.753

75.000 kr.

0 kr.

Skolestørrelse

<50

50-99

100-149

150-199

>199

Statstilskud pr. årselev Totale omkostninger pr. årselev Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=61

12

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 1.2.3b: Differencen mellem totale omkostninger og statstilskud pr. årselev på højskoler i 2020 Omkostninger minus statstilskud

150.000 kr.

127.647 112.500 kr.

98.225 74.951

75,000 kr.

78.743

75.381

37.500 kr.

0 kr.

Skolestørrelse

<50

50-99

100-149

150-199

>199

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=61

Figur 1.2.1a til 1.2.3a fremhæver den overordnede tendens, at både statstilskuddet og de totale omkostninger pr. årselev falder i takt med, at antallet af elever på skolen stiger. Omkostningerne falder meget i de første intervaller, men når skolerne når en middelstørrelse for frie grundskoler og efterskoler (henholdsvis intervallet 200-349 for frie grund­skoler og 100-199 for efterskoler), stagnerer faldet i omkostninger pr. årselev til et stabilt niveau.

For højskolerne sker der dog en stigning i omkostningerne ved de største højskoler, når man rammer en elevstørrelse på 150 og derover. Det er dog her vigtigt at understrege, at der blot er henholdsvis 3 og 2 skoler i kategorierne 150199 og >200, og dermed er tallet mere udsat, hvis blot en enkelt skole har høje omkostninger.

Dermed kan det være svært at generalisere.

Endvidere ses det, at statstilskuddet pr. års­elev fortsætter med at falde, i takt med at elevantallet stiger, men i aftagende grad. For alle skoletyper ses en fordeling af statstilskuddet pr. årselev i forhold til skolestørrelse, hvor de mindste skoler gennemsnitligt får et højere

statstilskud pr. årselev sammenlignet med større skoler. Bemærk dog jævnfør tabel 1.2.2 at der er få efterskoler med flere end 200 elever.

Igen ses det dog hos højskolerne, at de allerstørste skoler, dvs. skoler med over 200 elever, faktisk får det højeste statstilskud pr. årselev. I denne kategori er der dog blot to højskoler.

Figur 1.2.1b, 1.2.2b og 1.2.3b viser differencen mellem totale omkostninger og statstilskud pr. elev pr. år. For frie grundskoler er differencen for skoler med under 50 elever på ca. 59.000 kr. årligt, mens differencen for de øvrige skolestørrelser ligger på mellem 19.000 kr. og 30.000 kr.

For efterskoler tegner der sig et tilsvarende mønster, hvor differencen er særligt stor på skoler med under 50 elever, her ca. 149.000 kr. årligt, mens differencen for de øvrige skolestørrelser ligger mellem 87.000 kr. og 93.000 kr. årligt.

For højskolerne tegner der sig også et lignende mønster, hvor differencen er størst for skoler med færre end 50 elever og er på ca.

127.000 kr. Differencen for de øvrige skolestørrelser er mellem 74.000 kr. og 98.000 kr.

13

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

1.3 Åbning og lukning af frie grundskoler I det følgende præsenteres udviklingen i antallet af åbninger og lukninger af frie grundskoler. For at starte en ny grundskole skal det meddeles til Undervisningsministeriet senest 15. august forud for det skoleår, hvor skolen ønsker tilskud. Herefter følger flere frister, inden skolen kan starte. I afsnit 7.3 uddybes de krav, der stilles ved oprettelse af nye skoler.

Her ses det, at tendensen er,z at der åbner flere frie grundskoler, end der lukker, og at det kun er i 2006 og i perioden fra 20172020, at dette ikke har været gældende – dog med relativt små differencer. Især i perioden fra 2011-2015 sås der en stor stigning i antal åbnede frie grundskoler, og dette harmonerer også med, at 2015 og 2016 var de år i opgørelsens periode jf. tabel 1.1.1, hvor der eksisterede flest frie grundskoler.

Figur 1.3.1: Åbning og lukning af frie grundskoler 24

22

22 19

18

16 13

12

12 9

9

8 8 6

6 3

6

9

7

10 8

8 6

6

4

7

8

7 5

4

7

6

5

4

2

2

0 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Lukkede skoler Åbnede skoler Data: Undervisningsministeriet

14

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

1.4 Skoler med specialundervisning I det følgende præsenteres data om skoler med specialundervisning. Data er udelukkende hentet fra Børne- og Undervisningsministeriet regnskabsportal og gælder for regnskabsåret 20202. Tabel 1.4.1 viser for­ delingen af frie grundskoler, der får tilskud til special­undervisning.

Som det fremgår af tabel 1.4.1, modtager 422 af de 491 frie grundskoler tilskud til specialundervisning, altså 86 procent af de frie skoler. Ses der på tilskuddet i forhold til

skolestørrelse, er det de små og mellemstore skoler, hvor den største andel får tilskud.

Således får mindst 83 procent af skolerne i intervallerne <50, 50-199 elever og 200-349 elever tilskud til specialundervisning, mens det for intervallet >500 elever er 89 procent, der modtager støtte.

Størrelsen af tilskud varierer ligeledes meget fra skole til skole. I tabel 1.4.2 ses fordelingen af tilskud til specialundervisning fordelt på skoleforening.

Tabel 1.4.1: Fordeling af frie grundskoler med specialundervisning efter elevtal Skolestørrelse

Antal skoler

Procent, der modtager støtte

Gennemsnitlig støtte

Minimum

Maksimum

26

90%

553.553 kr.

31.297 kr.

3.690.143 kr.

50-199

225

87%

458.649 kr.

43.468 kr.

6.478.692 kr.

200-349

108

83%

486.193 kr.

104.322 kr.

2.674.722 kr.

350-500

28

78%

385.850 kr.

17.648 kr.

1.137.107 kr.

>500

33

89%

555.231 kr.

20.210 kr.

7.601.488 kr.

I alt

422

86%

479.144 kr.

17.648 kr.

6.478.692 kr.

<50

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=491

F or at en skole kan få tilskud til specialundervisning, skal skolen have mindst en elev, som har behov for støtte i mindst 9 timer ugentligt/12 lektionstimer à 45 min. Der kan ikke søges særskilt tilskud til elever, hvor behovet er under 9 undervisningstimer ugentligt, hvorfor skolen via deres generelle støtte eller et særligt inklusionstilskud selv skal finansiere denne støtte. Derfor kan en skole godt give støtte til en elev, uden at det indgår i statistikken.

2

15

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Tabel 1.4.2: Skoler med specialundervisning fordelt på skoleforening Skoleforening

Skoler, der modtager tilskud

Skoler, der ikke modtager tilskud

Procent

Antal skoler

Procent

Antal skoler

Danmarks Private Skoler

78%

107

22%

31

Dansk Friskoleforening

88%

227

12%

32

Foreningen af Kristne Friskoler

94%

29

6%

2

Lilleskolerne

88%

46

12%

6

100%

13

0%

0

Deutscher Schul- und Sprachverein Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=491

Ud fra tabel 1.4.2 ses det, at der er flest skoler i Dansk Friskoleforening, der modtager tilskud til specialundervisning. Dette er ikke så overraskende, da det også er den skoleforening med flest skoler. Ses der på for­holdet inden for den enkelte skoleforening, så modtager 88 procent af skolerne i Dansk Friskole­ forening tilskud. For skolerne i Danmarks Private Skoler er det 78 procent, der modtager støtte, mens det for skoler i Foreningen af

Kristne Friskoler er hele 94 procent. I Foreningen af Kristne Friskoler modtager 88 procent af skolerne støtte, men det er alle skolerne i foreningen Deutscher Schul- und Sprachverein, som modtager støtte.

På den baggrund kan det konkluderes, at omkring 86 procent af de frie grundskoler i 2020 modtog tilskud til specialundervisning.

I tabel 1.4.3 vil tilskuddet til efterskoler blive præsenteret.

Tabel 1.4.3: Fordeling af efterskoler med specialundervisning Skolestørrelse

Antal skoler, der modtager tilskud

Procent, Gennemsnittet der modtager af tilskuddet støtte

Minimum

Maksimum

< 50

3

75%

478.480 kr.

48.115 kr.

890.134 kr.

50-99

31

62%

554.658 kr.

37.423 kr.

2.302.694 kr.

100-199

39

38%

602.969 kr.

7.471 kr.

3.421.536 kr.

200-299

3

27%

1.032.952 kr.

64.154 kr.

2.668.491 kr.

> 299

1

33%

386.694 kr.

-

-

Efterskoler uden særligt tilbud

77

45%

592.613 kr.

7.471 kr.

3.421.536 kr.

Efterskoler med særligt tilbud:

35

100%

4.615.074 kr.

1.617.600 kr.

10.630.593 kr.

112

54%

1.849.632 kr.

7.471 kr.

10.630.593 kr.

I alt for alle efterskoler Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=206

16

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Tabel 1.4.3 viser fordelingen af efterskoler, der modtager tilskud til specialundervisning i forhold til skolestørrelsen. Det er værd at bemærke, at der skelnes mellem efterskoler og efterskoler med særligt tilbud (ofte omtalt som ”specialefterskoler”). Da flere efterskoler netop har som formål at undervise elever med særlige behov, vil disse efterskoler skævvride billedet. Eksempelvis viser tabellen, at gennemsnittet for tilskuddet til efterskoler er på 592.613 kr., mens det for efterskoler med særligt tilbud er noget højere, nemlig godt 4,6 mio. kr. Af denne årsag er de 35 efterskoler med særligt tilbud i en kategori for sig selv.

Som det ses i tabellen, modtager godt halvdelen af efterskolerne tilskud til specialundervisning. Størrelsen af tilskud varierer med 7.471 kr. som det mindste, og 3.421.536 kr. som det største.

For efterskoler med særligt tilbud er det naturligvis alle efterskoler, der modtager tilskud

til specialundervisning. Gennemsnittet for tilskuddet er på 4.615.074 kr. pr. efterskole, hvor den efterskole, der modtager mindst i tilskud, får 1.617.600 kr., mens den efterskole, der får mest, modtager 1.030.593 kr.

Tabel 1.4.4 viser fordelingen af højskoler, der modtager tilskud til specialundervisning i forhold til skolestørrelse.

Som det fremgår af tabel 1.4.4, modtager 32 procent af højskolerne tilskud til special­ undervisning. Her er det især de små skoler, der har den højeste andel af skoler der modtager tilskud til specialundervisning. Ved højskolerne varierer støtten også meget, og hvor den skole, der modtager mindst, får 25.000 kr., så modtager Egmont Højskolen 23.895.525 kr. i støtte. Gennemsnitligt modtager højskolerne 2.536.427 kr. i tilskud til specialundervisning.

Tabel 1.4.4: Fordeling af højskoler med specialundervisning Skolestørrelse

Antal skoler

Procent, der modtager støtte

Gennemsnitlig støtte

Minimum

Maksimum

<50

7

47%

826.197 kr.

28.320 kr.

4.860.494 kr.

50-99

8

42%

2.056.425 kr.

25.000 kr.

7.757.504 kr.

100-149

3

14%

1.482.168 kr.

50.333 kr.

2.907.219 kr.

150-199

1

33%

1.032.952 kr.

64.154 kr.

2.668.491 kr.

>199

1

50%

23.895.525 kr.

-

-

I alt

20

32%

2.536.427 kr.

25.000 kr.

23.895.525 kr.

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N=61

17

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

1.5 Skoler med SFO og børnehave/vuggestue I tabel 1.5.1 vises henholdsvis skoler med elever i SFO og skoler uden elever i SFO. Skolerne er desuden fordelt på skoleforening.

Tabellen viser, at langt størstedelen af de frie grundskoler har en tilhørende SFO. Således har 95 procent af alle frie grundskoler en SFO.

Tabel 1.5.1: Skoler med elever i SFO fordelt på skoleforening Skoleforening

Elever i SFO

Ingen elever i SFO

Procent

Antal skoler

Procent

Antal skoler

Danmarks Private Skoler

94%

130

6%

8

Dansk Friskoleforening

96%

248

4%

11

Deutscher Schul- und Sprachverein

85%

11

15%

2

100%

31

0%

0

Lilleskolerne

92%

48

8%

4

Hovedtotal

95%

468

5%

25

Foreningen af Kristne Friskoler

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N= 493.

Tabel 1.5.2: Skoler med tilknyttet vuggestue/børnehave fordelt på skoleforening Skoleforening

Vuggestue/børnehave

Ingen vuggestue/Børnehave

Procent

Antal

Procent

Antal

Danmarks Private Skoler

22%

30

78%

108

Dansk Friskoleforening

41%

106

59%

153

8%

1

92%

12

29%

9

71%

22

6%

3

94%

49

30%

149

70%

344

Deutscher Schul- und Sprachverein Foreningen af Kristne Friskoler Lilleskolerne Hovedtotal Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. N= 493.

I tabel 1.5.2 vises henholdsvis skoler med tilknyttet vuggestue/børnehave og skoler uden.

Skolerne er desuden fordelt på skoleforening.

Tabellen viser, at et mindretal af de frie grundskoler har en tilhørende vuggestue/ børnehave. Således har 30 procent af alle frie grundskoler en børnehave/vuggestue

tilknyttet. For skoler i både Danmarks Private Skoler og Dansk Friskoleforening har henholdsvis 22 og 41 procent af skolerne en vuggestue/­børnehave. Den laveste andel af skoler med vuggestue/børnehave findes blandt de tyske mindretalsskoler, hvor kun 8 procent har dette.

18

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

2 Medlemsudvikling i Frie Skolers Lærerforening Dette afsnit indeholder: 2.1 Antal medlemmer og kontingentmedlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 2.3 Ind- og udmeldelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 2.4 Kredsfordeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 2.5 Udviklingen i højskolemedlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Det følgende afsnit vil sætte fokus på medlems­udviklingen i Frie Skolers Lærer­ forening siden 2015. Medlemstallet opgøres på to måder. For det første udregnes medlems­ tallet i antal personer ekskl. ledere. Dernæst

benyttes kontingentmedlemstallet, som er et vægtet medlemstal, der særligt benyttes i budgetlægningen og i andre økonomisammenhænge.

19

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

2.1 Antal medlemmer og kontingentmedlemmer Pr. 30. juni 2021 havde Frie Skolers Lærerforening 10.676 medlemmer. Udviklingen i antallet af medlemmer kan ses i figur 2.1 herunder. Som det fremgår af figuren, har der siden 2015 overordnet være en fremgang i antallet af medlemmer, der kun afbrydes af medlemsfald i enkelte måneder. Generelt ses der typisk et fald i juli måned, da afslutningen af skoleåret også er perioden for arbejdsskift.

Fra januar til april 2018 voksede medlemstallet kraftigt, hvilket er sammenfaldende med overenskomstforhandlingerne 2018. I denne periode voksede tallet med ca. 6 procent. Yderligere ses der en stigning omkring september 2020, hvilket skyldes, at Frie Skolers Lærerforening begyndte at organisere højskolelærerne.

For at tage højde for de forskellige typer af medlemskab og kontingentsatser, anvendes begrebet ”kontingentmedlemmer” – et vægtet medlemsbegreb, som kan bruges til at sam-

menligne udviklingen i kontingentbetalingen.

Det er vigtigt at understrege, at kontingentmedlemmer er et vægtet medlemstal og ikke medlemstallet forstået som antal personer.

Disse vises også i figur 2.1.

I beregningen af kontingenttallet vægtes medlemmerne efter deres kontingentsats. Et kontingentmedlem er et medlem, som betaler fuldt kontingent. Således vægtes et alminde­ ligt medlem med 1, mens eksempelvis en studerende vægtes med 0,06, fordi studerendes kontingentsats er lavere.

Figur 2.1 viser, at antallet af kontingentmedlemmer stiger hvert år i perioden fra oktober til november, da nyuddannede lærere kan få de første 3 måneder kontingentfrit, og størstedelen af dem dermed først betaler kontingent fra november. I august 2017 steg antallet af kontingentmedlemmer rigtig meget.

Figur 2.1: Antal medlemmer og kontinentmedlemmer 12.000

9.000

6.000

3.000

0 2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Medlemstal Kontingentmedlemmer Data: Frie Skolers Lærerforening Note: Opgørelsen af antallet af medlemmer er uden ledere

20

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Dette skyldes, at kontingentet for tidligere medlemmer af Danmarks Lærerforening, som havde lån ved foreningen fra lockouten, blev sat op. Ligeledes var der en stor stigning i marts-juni 2018, som givetvis skyldtes den perciperede høje risiko for konflikt (OK18).

Medlemstilgangen fra foråret 2018 dykkede en smule i efteråret 2018, men i det lidt længere perspektiv må man sige, at foreningens medlemstal efter OK18 konsoliderede sig på et højere niveau end tidligere.

2.3 Ind- og udmeldelser Figur 2.3 viser fordelingen af indmeldte og udmeldte for årene 2015-2021. Først skal det bemærkes, at der er lavere antal både indmeldelser og udmeldelser i 2021, hvilket skyldes, at tallet er fra 30. juni, hvorfor opgørelsen altså kun dækker det første halvår.

I figuren ses det, at der har været flere indmeldelser end udmeldelser i alle årene siden 2015. Brydes tallet ned til indmeldelser og

udmeldelser pr. måned, er der nogle måneder med flere udmeldelser end indmeldelser, men på årsniveau er der altså flere indmeldelser end udmeldelser. Her er det især i august, ved skoleårets start, hvor der ses flest indmeldelser og i juli, hvor der ses flest udmeldelser. Dermed er indmeldelser og udmeldelser i høj grad påvirket af skoleårets start og afslutning.

Figur 2.3: Indmeldelser og udmeldelser 2.000 1.755 1.454

1.500 1.248

1.327 1.175

1.049 1.000

1.249

1.026

1.272 1.145 988

892

491 377

500

0 2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Indmeldelser Udmeldelser Data: Frie Skolers Lærerforening

21

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

2.4 Kredsfordeling Pr. 30. juni 2021 er der 10.676 medlemmer i Frie Skolers Lærerforening fordelt på kredsene 1-8, der er geografisk bestemt, samt i kreds 0, der er for studerende og pensionister. Af de ordinære, regionale kredse, er kreds 6 mindst med 1.040 medlemmer, mens kreds 7

som den største har 1.462 medlemmer. Fordelingen af medlemmerne i kredsene kan ses af figur 2.4 herunder, og til sammenligning kan man også se antal medlemmer i kredsene i juni 2017 og 2019. Her ses det, at alle kredse har haft fremgang siden 2017.

Figur 2.4: Antal medlemmer fordelt på kredse 1.462

1.500 1.236 1.172

1.125

1.331 1.245 1.173

1.371 1.269

1.210 1.134

1.175

1.078

1.368

1.360 1.330 1.222

1.064

1.040 1.002 947

1.034

1.319 1.191

1.189

750

350

0 1

2

3

4

5

6

7

8

Jun-17 Jun-19 Jun-21 Data: Frie Skolers Lærerforening

22

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

2.5 Udviklingen i højskolemedlemmer I juni 2020 begyndte Frie Skolers Lærerforening at organisere højskolelærerne. Figur 2.5 viser udviklingen i antal højskolemedlemmer

fra juni 2020 til juni 2021. Figuren viser, at Frie Skolers Lærerforening det seneste år har fået 160 højskolemedlemmer.

Figur 2.5: Udviklingen i højskolemedlemmer 160

160 130

134

137

140

139

Dec-20

Jan-21

Feb-21

Mar-21

146

150

119

120 94 80 59 40

32

40

0 Jun-20

Jul-20

Aug-20

Sep-20

Okt-20

Nov-20

Apr-21

Maj-21

Jun-21

Data: Frie Skolers Lærerforening

23

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

3 Finansiering af frie skoler Dette afsnit indeholder: 3.1 Tilskud fra staten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 3.2 Udviklingen i statstilskuddet på de frie grundskoler, efterskoler og højskoler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 3.3 Forældrebetaling og elevbetaling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

De frie skoler finansieres overordnet af:

Tilskud fra staten (indirekte af kommunen, hvor elevernes bopælskommune reduceres i bloktilskuddet. Kommunen mister dog ikke det fulde tilskud)

Egne indtægter, primært forældrebetaling

Økonomien i forbindelse med pasningsordninger er ikke en del af de efterfølgende statistikker og opgørelser.

24

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

3.1 Tilskud fra staten Tilskuddet fra staten tildeles forskelligt, alt efter om der er tale om en grundskole, en efterskole eller en højskole.

Statstilskuddet til de frie grundskoler hænger tæt sammen med folkeskolens udgiftsniveau.

Tilskuddet til de frie grundskoler er bundet op på udgiften pr. elev i folkeskolen tre år tidligere, således at 76 procent af folkeskolens udgifter tre år tidligere danner grundlag for statstilskuddet til de frie skoler i 2021. Dette kaldes koblingsprocenten.

Koblingsprocenten blev mellem 2011 og 2015 gradvist reduceret, men ved finansloven i 2016 blev det vedtaget at øge koblingsprocenten fra 71 procent til 73 procent. I finansloven for 2018 blev koblingsprocenten øget til 76 procent, hvilket er det højeste nogensinde.

Dette blev gjort under VLAK-regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti. Forhøjelsen fra 2017 til 2018 blev lanceret som en social koblingsprocent. Koblingsprocenten er blevet fastholdt på 76 procent siden 2018.

Figur 3.1: Koblingsprocentens udvikling siden 2010 78%

76% 75

76

76

76

76

2018

2019

2020

2021

75 74

74%

73

73 72

72%

71

71

2014

2015

70% 2010

2011

2012

2013

2016

2017

Kilde: Finansloven 2010-2021

25

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Statstilskuddet er opdelt i forskellige typer af tilskud: Generelle driftstilskud På grundskoler dækker det generelle tilskud over drifts- og bygningstilskud, tilskud til SFO og kostafdelinger3. Det generelle tilskud fordeles efter antal elever, skolestørrelse, elevernes aldersfordeling og beliggenhed. Denne måde at fordele tilskuddene på betyder, at små skoler får større tilskud pr. elev end store skoler, hvilket fremgår i afsnit 1.2 jf. figur 1.2.1, 1.2.2 og 1.2.3. Herudover øremærkes midler til inklusion og seks særlige tilskudspuljer: • Specialundervisning og anden special­ pædagogisk bistand, personlig assistance og hjælpemidler.

• Støtteundervisning i dansk af tosprogede elever (Tilskuddet administreres af fordelingssekretariat). Befordring af svært handicappede elever (Tilskuddet administreres af fordelingssekretariat).

• Vikarudgifter, sygeundervisning, læreres kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse og særlige lærerlønudgifter (Tilskuddet administreres af fordelings­sekretariat).

• Tilskud til dækning af skolers udgifter til certificering af tilsynsførende og tilsyn mv., jf. lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler mv. (Tilsynet med undervisningen).

• Kompensation til tyske mindretalsskoler.

I forhold til inklusion er der fra 2018 indført en permanent tilskudsordning for inklusion med et inklusionstilskud pr. skole, der aftrappes efter skolestørrelse.

På efterskoler ydes det generelle tilskud i form af driftstilskud, bygningstilskud,

tilskud til specialundervisning og anden special­pædagogisk bistand og inklusion.

I april 2020 blev Fripladspakken vedtaget for at sikre, at coronakrisen ikke påvirkede skolelandskabet, og at forældre trygt kunne sende deres elever på en fri grundskole eller efterskole, selv om der var risiko for en lavere løn som resultat af coronakrisen. Det betød, at der blev afsat 50 mio. kr. i 2020, som var øremærket til at nedsætte deltagerbetalingen, så skolerne selv kunne nedsætte deltagerbetalingen efter individuel vurdering. Af de 50 mio. kr. gik 25 mio. kr. til at øge fripladspuljen for de frie grundskoler, 20 mio. kr. gik til at øge efterskolernes bevilling til individuel supplerende elevstøtte og 5 mio. kr. til frie fagskoler.

Specielle tilskud til elever i frie grundskoler Grundskoler modtager specielle tilskud til friplads- og opholdsstøtte til elevers skole og SFO. Herudover dækker specielle tilskud også over befordringstilskud: • Friplads- og opholdsstøtte til elever • Fripladstilskud til SFO • Befordringstilskud til ”syge og invaliderede” elever • Pulje og betalingsloft til nedsættelse af befordringsudgifter • Befordringstilskud i forbindelse med introduktionskurser og brobygning I 2020 inkluderede de specielle tilskud til elever på frie grundskoler også den såkaldte ”Fripladspulje”.

Fremgår af finansloven 2021 § 20.22.01.10, side 90-91

3

26

Frie skoler i tal 2021

Efterskoler modtager særlige tilskud til følgende: • Tillægstakster til særligt prioriterede elevgrupper • Specialundervisningstilskud • Tilskud til inklusion • Tilskud til praktiklæreruddannelse • Tilskud til befordring i forbindelse med brobygning Foruden ovenstående tilskud fordeles en del af statstilskuddet til grundskoler, som er tyske mindretalsskoler. Efterskolerne modtager desuden tillægstakster til elever på meritgivende brobygning, indvandrere og efterkommere heraf samt danskundervisning til tosprogede.

Statstilskuddet til højskoler Til højskoler ydes der et driftstilskud ud fra antallet af årselever. Her ydes der forskellige tilskud, alt efter om eleven har gennemført kurser af mindre end 2 ugers varighed, af 2-12 ugers varighed, eller om eleven har gennemført mindst 12 uger af et kursus. Dertil ydes der tilskud ud fra antallet af årselever i ekstern kompetencegivende uddannelse4.

Ud over driftstilskuddet ydes der også støtte gennem fire tilskudspuljer og tillægstakster: • Tilskud til svært handicappede • Tilskud til specialundervisning • Elevstøtte for elever under 18 år på ungdomshøjskoler.

• Tillægstakster til særligt prioriterede elevgrupper. Dette inkluderer elever uden kompetencegivende uddannelse, og man sondrer her mellem, om de har en uddannelsesplan eller ej.

Tilbage til indholdsfortegnelse 

De tre første tilskud vil her blive betegnet som særlige tilskud, mens tillægstaksterne vil blive omtalt som tillægstakter eller takster.

Dertil modtager hver højskole også et grundtilskud, som er det samme beløb uanset højskolens størrelse og administreres af Slotsog Kulturstyrelsen. Samtidig er der et specielt supplerende grundtilskud til seniorhøjskoler.

Ungdomshøjskoler modtager derudover kommunal elevstøtte til nedsættelse af egenbetalingen til elever på ungdomshøjskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Få mere viden på: Finansministeriets database over finanslove www.oes-cs.dk/olapdatabase/finanslov/index.cgi

oderniseringsstyrelsens oversigt over M finanslov og forslag til finanslov www.oes-cs.dk/bevillingslove/

inanslov 2021 paragraf ”20.22 Frie F grundskoler og efterskoler” s. 90-91 www.fm.dk/udgivelser/2021/februar/finansloven-for-2021/

inansloven 2021 paragraf ”21.57.01 F Folkehøjskoler” s. 220-221 www.fm.dk/udgivelser/2021/februar/finansloven-for-2021/

Fremgår af finansloven 2021 § 20.22.01.10, side 90-91

4

27

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

3.2 Udviklingen i statstilskuddet på de frie grundskoler, efterskoler og højskoler Som det fremgår af tabel 3.2.1 er elevtallet steget markant på de frie grundskoler i period­ en 2009-2021. Statstilskuddet har dog ikke fulgt med elevudviklingen i hele perioden.

Således var statstilskuddet pr. elev faldende frem til 2014, hvor det var nede på ca. 52.000 kr. pr elev. Herefter lå det stabilt omkring 52.000 kr. pr. elev i 2015 og 2016, hvorefter den igen steg frem til 2018 som følge af forhøjelsen af koblingsprocenten i både 2017 og 2018. Herefter har det været stabilt på omkring 58.000 kr. pr elev.

Koblingsprocenten er bundet op på udgifter pr. elev i folkeskolen tre år tidligere og danner grundlag for statstilskuddet til de frie grundskoler. Udgiften pr. elev i folkeskolen 2013 var lav grundet lockouten i foråret 2013, hvilket ville få statstilskuddet til de frie grundskoler til at falde i 2016, men da koblingsprocenten øgedes, steg statstilskuddet svagt. Udviklingen i det samlede statstilskud og statstilskuddet pr. elev ses også i tabel 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3. Samlet afspejles udviklingen i det samlede statstilskud i figur 3.2.1. og pr. elev i figur 3.2.2.

Tabel 3.2.1: Statstilskud til frie grundskoler (mio. kr.)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Generelle tilskud

5.562

5.608

5.608

5.826

6.053

6.596

6.973

6.890

6.968

69.27

Specielle tilskud

50

51

52

52

51

50

49

47

73

47

Tyske mindretal

9

10

14

17

18

19

19

18

18

18

5.621

5.669

5.674

5.895

6.122

6.665

7.042

6.956

7.058

6.992

104

107

110

114

118

120

122

122

122

122

54

53

52

52

52

55

58

58

58

57

I alt Antal elever (tusinde) Statstilskud pr. elev (t.kr.)

Data: 2012-2020 er fra statsregnskabet. 2021 er fra finansloven. Alle tal er omregnet til 2021 pris- og lønniveau. Note: I 2020 er den såkaldte ekstraordinære ”Fripladspulje” inkluderet i det specielle tilskud for de frie grundskoler, og dermed ser man den store stigning i de specielle tilskud.

Tabel 3.2.2: Statstilskud til efterskoler (mio. kr.)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

1.796

1.776

1.801

1.830

1.795

1.786

1.754

1.717

1.761

1.759

Særlige tilskud

232

241

258

281

291

287

291

277

280

275

Tillægstakster

16

17

18

17

19

19

18

6

5

5

2.044

2.035

2.077

2.129

2.105

2.092

2.063

2.000

2.046

2.039

Antal elever (tusinde)

4,5

4,6

4,7

28

29

29

29

29

29

29

Statstilskud pr. elev (t.kr)

74

75

76

75

74

73

72

69

70

70

Generelle tilskud

I alt

Data: 2012-2020 er fra statsregnskabet. 2021 er fra finansloven. Alle tal er omregnet til 2021 pris- og lønniveau.

28

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Statstilskuddet til efterskoler er faldet, hvis 2012 sammenlignes med 2021, men dog ikke betydeligt, hvilket ses i tabel 2.2.2. Dog steg tilskuddet markant fra 2014 til 2015.

Ydermere har elevtallet de seneste år været næsten konstant, dog langsomt stigende, og i 2021 forventes det, at det høje antal efterskole­elever, ca. 29.000, fastholdes.

Statstilskuddet pr. årselev til efterskolerne har fra 2012 til 2015 været relativt konstant.

Denne tendens stoppede imidlertid, da det faldt fra 2016 og er siden faldet til omkring 70.000 kr. i 2021.

Det samlede statstilskud til højskoler er steget, hvis man sammenligner 2012 med 2021.

Driftstilskuddet og tilskud til svært handicappede er også steget siden 2012, mens tillægstakster og tilskud til specialundervisning er faldet fra 2012-2021.

Figur 3.2.1 viser det samlede statstilskud indekseret med udgangspunkt i 2012. Siden 2012 er de frie grundskolers statstilskud steget. Højskolernes samlede statstilskud er også steget, men dog betydeligt mindre end på grundskolerne, mens efterskolernes statstilskud samlet set er faldet en smule.

Tabel 3.2.3: Statstilskud til højskoler (mio. kr.)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

537,0

540,6

518,1

543,2

550,1

546,3

538,4

556,2

568,9

565,2

Tilskud til svært handicappede

42,4

46,3

44,3

45,1

40,6

46,1

48,4

52,8

52,1

51,8

Tillægstakster

20,0

19,1

17,8

18,1

17,1

16,7

14,5

14,2

14,6

15,2

Tilskud til specialundervisning

2,3

2,4

0,8

2,5

3,5

3,4

2,0

1,9

2,0

1,9

Elevstøtte til elever under 18 år

1,8

1,6

1,2

1,4

1,7

1,6

1,3

1,4

2,3

1,7

I alt

604

610

582

610

613

614

605

627

640

636

Antal årselever

-

-

-

-

5.651

5.663

5.673

5.993

-

-

Statstilskud pr. elev (t.kr)

-

-

-

- 108,47 108,44 106,56 104,55

-

-

Driftstilskud

Data: 2012-2020 er fra statsregnskabet. 2021 er fra finansloven. Alle tal er omregnet til 2021 pris- og lønniveau. Elevtallet er fra Danmarks Statistik, hvor det ikke har været muligt at finde historisk data længere tilbage end til 2016. Dertil er antallet af årselever for 2020 endnu ikke kommet ved afslutningen af Frie skoler i tal.

29

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 3.2.1: Samlet statstilskud på frie grundskoler, efterskoler og højskoler 130

Indeks (2012)

120

110

100

90 2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Frie grundskoler Efterskoler Højskoler

Figur 3.2.2 viser statstilskuddet pr. elev, indekseret med udgangspunktet i 2012. Her fremgår det, at statstilskuddet pr. elev til efterskolerne er faldet i forhold til 2009 og har ramt sit laveste niveau i 2019. Herefter skete der en stigning i 2020, men tilskuddet faldt igen i 2021.

Til gengæld er statstilskuddet pr. elev til de frie grundskoler overordnet vokset siden 2012, og tilskuddet pr. elev er således på indeks 107 i 2021 med udgangspunkt i 2012.

Rettes fokus mod højskolerne er statstilskuddet pr. elev faldet en smule, selv om statstilskuddet i sin helhed er steget. Samtidig

er elevtallet dog også steget. Selv om det ikke har været muligt at finde antal årselever for 2020 ved afslutningen af Frie skoler i tal, så ved vi dog alligevel, at højskolerne ikke har kunnet fastholde det høje antal årselever pga. corona, og derfor valgte Folketinget at fastholde statstilskuddet for at holde hånden under højskolerne5. Det er dog vigtigt her at notere, at det dog ikke er, fordi tilslutningen til højskolerne er faldende, og at de fleste højskoler i sensommeren 2020 meldte, at de var tæt på fuld belægning.6

https://kum.dk/aktuelt/nyheder/regeringen-vil-sikre-hoejskolernes-statstilskud

5

https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2020/sep/fem-forklaringer-paa-at-hoejskolerne-har-fulde-huse

6

30

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 3.2.2: Statstilskudet pr. elev på frie grundskoler og efterskoler 110

Indeks (2012)

105

100

95

90 2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Frie grundskoler Efterskoler Højskoler

3.3 Forældrebetaling og elevbetaling Frie grundskoler er forpligtede til en rimelig ”egendækning” (sørge for egne indtægter) af skolens drift for at være berettiget til tilskud fra staten. Dette omfatter som oftest skolepenge, også kaldet forældrebetaling. I 2020 udgjorde forældrebetaling 18 procent af grundskolernes samlede indtægter, mens de for efterskolerne udgjorde 30 procent af de samlede indtægter. For højskolerne udgør elevbetaling gennemsnitligt 33 procent af højskolernes samlede indtægter. Derfor er skolepenge en vigtig del af skolernes indtægtsgrundlag. Til at nedbringe forældre­ betalingen kan grundskoler søge om friplads­ tilskud, som administreres af fordelingssekretariatet.

Forældrebetaling på frie grundskoler De frie grundskoler opkrævede i 2020 i gennemsnit 13.979 kr. i forældrebetaling pr. årselev.7 Forældrebetaling er størst for de mindste og største skoler. Således er den gennemsnitlige forældrebetaling på skoler over 500 elever over 18.000 kr. årligt og på skoler med under 50 elever på lige knap 18.000 kr. om året. For skoler med elevtal mellem 50 og 500 er forældrebetalingen gennemsnitligt lavere. Den laveste forældrebetaling findes på skoler med mellem 50 og 200 elever, og denne ligger på lige knap 12.500 kr. årligt. Dette er illustreret i figur 3.3.1. Således er der en gennemsnitlig årlig forskel på ca. 5.600 kr. i forældrebetaling mellem skoler med over 500 elever og skoler, der har mellem 50 og 200 elever.

Tallet er baseret på 493 frie grundskoler

7

31

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 3.3.1: Forældrebetaling pr. årselev på frie grundskoler i 2020 fordelt på skolestørrelse 20.000

18.092

17.891 15.057

15.000

15.991

12.485 10.000

5.000

0 <50

50-199

200-349

350-500

>500

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal

Den gennemsnitlige forældrebetaling til grundskolen har udviklet sig forskelligt igennem de sidste år. Fra 2011 til 2012 steg den gennemsnitlige forældrebetaling med ca.

800 kr. for derefter at falde året efter. Den gennemsnitlige forældrebetaling har dog igen været stigende fra 2013 til 2016, hvor den gennemsnitlige elevbetaling er steget med ca. 800 kr. Endelig faldt beløbet med

omkring 1.200 kr. fra 2016 til 2018. Efterfølgende er forældrebetalingen steget fra 2018 til 2019 og faldet igen i 2020. Udviklingen fra 2011 og frem til 2020 er afbilledet i figur 3.3.2. Disse er tal, der er forbundet med usikkerheder grundet indrapporterings­ metoden8, og 2017 er udeladt i 3.3.2 på grund af dataproblemer med indberetningerne.

S om med de resterende tal fra Børne- og Undervisningsministeriet regnskabsportal er disse tal selv indberetninger, hvilket skaber usikkerheder. Hertil forventes denne beregning særligt at være behæftet usikkerheder, da udregningen er følsom overfor antal elever, der kan påvirke beregningen meget. Da elevtallet kan variere i løbet af skoleåret, skaber det usikkerheder i de selvindrettede tal.

8

32

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 3.3.2: Udvikling i forældrebetaling pr. årselev på frie grundskoler 16.000 kr.

13.321

14.066

13.193

13.259

13.664

14.019

14.305

13.979

2019

2020

12.756

12.000 kr.

8.000 kr.

4.000 kr.

0

0 kr.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Alle tal er omregnet til 2018 pris- og lønniveau. Bemærk dog at data fra 2017 er udeladt pga. dataproblemer med indberetningerne.

Forældrebetaling på efterskoler Forældrebetaling udgør en afgørende del af efterskolernes indtægtsgrundlag jf. afsnit 2

om skolernes økonomi. I 2020 var den gennemsnitlige forældrebetaling pr. årselev knap 58.000 kr., som det ses i figur 3.3.3.

Figur 3.3.3: Udvikling i forældrebetaling pr. årselev på efterskoler 60.000 kr.

45.000 kr.

45.443

45.995

47.254

48.417

2011

2012

2013

2014

50.392

51.981

54.610

55.665

2017

2018

57.898 53.574

30.000 kr.

15.000 kr.

0 kr.

2015

2016

2019

2020

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Alle tal er omregnet til 2018 pris- og lønniveau.

33

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Gennem de seneste år er der sket en væsentlig stigning i forældrebetalingen til efterskoler.

Siden 2011 er den gennemsnitlige forældrebetaling steget fra 44.596 kr. til 57.898 kr. i 2020, hvilket svarer til en stigning på ca. 27 procent.

Efterskolerne er forpligtede til at opkræve elevbetaling, men herudover er det også muligt for efterskoler at drive anden virksomhed, der ligger uden for efterskoleloven.

Skolens midler må imidlertid alene komme efterskolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Selvom der ikke er nogen øvre grænse for en efterskoles mulighed for at drive anden virksomhed, kan det, at de driver anden virksomhed, have økonomiske konsekvenser for den pågældende efterskole.

I finansloven af 2016 § 20.22.12.15. fremgår det nemlig, at ”Grundtilskuddet fordeles med samme beløb til hver skole. Beløbet kan dog i 2016 nedsættes med 4 procent af den del af skolens indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler, der i 2014 overstiger 2,0 mio. kr.”

Dermed har efterskoler i nogen udstrækning mulighed for at øge deres indtægt med virksomhed, der ligger uden for efterskole­ loven, så længe disse midler kommer skole og undervirksomheden til gode. Eksempler på anden virksomhed kan være kursusvirksomhed, lokaleudlejning mm.

Elevbetaling på højskoler Figur 3.3.4 viser udviklingen i elevbetaling pr. årselev på højskoler. Figuren viser, at der er sket en stigning i elevbetalingen siden, men at den er faldet med omkring 30.000 kr. fra 2019 til 2020. Dette skyldes COVID-19, hvor mange elever ikke skulle betale, da det ikke var muligt at gennemføre kurser, og dermed faldt indtægten fra elevbetaling i 2020.

Staten yder ingen støtte til elevbetalingen, men nogle kommuner yder dog tilskud til højskoleophold. Dertil har flere højskoler elevfonde, der yder støtte, og yderligere er det også muligt for højskolerne at nedsætte elevbetalingen for enkelte elever i særlige tilfælde.

Figur 3.3.4: Udvikling i elevbetaling pr. årselev i 2018-priser på højskoler 97.469

100.000 kr.

85.542

85.922

75.000 kr.

68.707

50.000 kr.

25.000 kr.

0 kr.

2017

2018

2019

2020

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Alle tal er omregnet til 2018 pris- og lønniveau.

34

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

4 Økonomi på frie skoler

I dette afsnit stilles skarpt på de frie skolers økonomi, hvor der først ses nærmere på de frie skolers indtægter og udgifter. Derefter kigges der på skolernes økonomiske situation.

Dette afsnit indeholder: 4.1 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige frie grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 4.2 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige efterskole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 4.3 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige højskole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 4.4 Fordelingen af skoler med over- og underskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

35

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

4.1 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige frie grundskole For at anskueliggøre frie skolers indtægter og udgifter er det illustrativt at se på den gennemsnitlige frie skole. Som det fremgår af figur 4.1.1, er frie grundskolers største indtægtsgrundlag statstilskuddet, som gennemsnitligt udgør 68 procent af de samlede

indtægter9. Næstefter udgør skolepenge (dvs. forældrebetaling til undervisning) 18 procent af indtægterne, hvilket dækker over selve forældrebetalingen og eksempelvis tilskud til nedbringelse af skolepenge.

Figur 4.1.1: En gennemsnittelig fri grundskoles indtægter i 2020

Statstilskud til undervisning 68% Forældrebetaling til undervisning 18% SFO 4% Ander 10%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af frie grundskolers indtægter i 2020.

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020. * Indtægter i forhold til SFO er forældrebetaling. ** Andet dækker eksempelvis over lejeindtægter og salg fra kantine.

O pgørelsen over den procentmæssige fordeling af indtægter kan ikke direkte sammenlignes med koblingsprocenten.

Dette skyldes, at koblingsprocenten alene er baseret på folkeskolernes udgifter til undervisning. Dermed er indtægter/ udgifter til SFO ikke medregnet.

9

36

Frie skoler i tal 2021

En gennemsnitlig fri skoles udgifter kan ses i figur 4.1.2. Når man ser på skolernes udgifter, ses det, at den største udgift for en gennemsnitlig fri grundskole er lærerlønomkostninger10,

Tilbage til indholdsfortegnelse 

som udgør 57 procent af de samlede udgifter.

Herudover udgør ejendomsdrift med 15 procent den næststørste udgiftspost hos den gennemsnitlige frie skole.

Figur 4.1.2: En gennemsnitlig fri grundskoles udgifter 2020

Lærerlønomkostninger vedr. undervisning 57% Lønomkostninger til SFO 7% Andre lønomkostninger vedr. undervisning og pasningsordninger 5% Andre omkostninger vedrørende undervisning og pasningsordninger 8% Ejendomsdrift 15% Administration 8% Kostafdeling 1%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af frie grundskolers udgifter i 2020 Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020. * Lærerlønomkostninger vedr. undervisning dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.) til lærere og ledere. Herudover lønrefusioner, tilskud efter lov om barselsudligning samt tilskud fra Fordelingssekretariatet til hhv. vikarpuljen og fratrædelsesordning. ** I omkostninger til SFO ligger både løn og andre omkostninger vedr. SFO som eksempelvis inventar og udstyr. *** Ejendomsdrift dækker over løn og andre omkostninger for eksempel varme og el. **** Administrationsudgifter er lønomkostninger og andre omkostninger som eksempelvis revision og kontorartikler.

10

Omkostninger til lærerløn dækker også over lønninger til skolelederen, viceskoleleder og afdelingsledere.

37

Frie skoler i tal 2021

Af den frie grundskoles samlede lønomkostninger går 79 procent til undervisning, som dermed udgør den største lønpost. Herudover går 10 procent af lønomkostningerne til SFO, og 6 procent går til ejendoms­drift og administration, hvilket ses i figur 4.1.3. Det

Tilbage til indholdsfortegnelse 

er imidlertid værd at bemærke, at omkostningerne til lærerløn også dækker over lønninger til skolelederen, viceskoleinspektør og afdelingsledere, hvorved omkostninger til egentlig undervisning er lavere.

Figur 4.1.1: En gennemsnittelig fri grundskoles indtægter i 2020

Lærerlønomkostninger vedr. undervisning 79% SFO 10% Ejendomsdrift 6% Administration 5% Kostafdeling 1%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af lønomkostningerne på frie grundskoler i 2020 Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Frie grundskolers gennemsnit i 2020. * Lønomkostninger dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.) til ledere og lærere. Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning. Læreromkostninger vedr. undervisning dækker også tilskud fra Fordelingssekretariatet til hhv. vikarpuljen og fratrædelsesordning.

38

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

4.2 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige efterskole Af figur 4.2.1 fremgår en oversigt over de gennemsnitlige indtægter på en efterskole.

På den gennemsnitlige efterskole er den største indtægt forældrebetaling, der udgør

53 procent af efterskolernes samlede indtægt. Herefter følger statstilskud, der udgør 43 procent.

Figur 4.2.1 Indtægter for en gennemsnitlig efterskole 2020

Statstilskud 43% Forældrebetaling 53% Andet 4%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af efterskolers indtægter i 2020 Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020. * Andet dækker eksempelvis over lejeindtægter.

39

Frie skoler i tal 2021

Figur 4.2.2 viser, at efterskolernes største udgift, ligesom frie grundskoler, er lærer­ lønomkostninger med 47 procent, og dernæst ejendomsdrift med 19 procent. Herudover

Tilbage til indholdsfortegnelse 

ses det i figuren, at den gennemsnitlige efterskole også har substantielle udgifter til kostafdeling.

Figur 4.2.2: En gennemsnitlig efterskoles udgifter i 2020

Lærerlønomkostninger til undervisning 47% Andre omkostninger vedrørende undervisning 11% Ejendomsdrift 19% Kostafdeling 13% Administration 10%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af efterskolers udgifter i 2020.

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020. * Lærerlønomkostninger vedr. undervisning dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.) til ledere og lærere. Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning. ** Andre omkostninger vedr. undervisning er f.eks. undervisningsmateriale, inventar og lejrskoleudgifter. *** Ejendomsdrift indeholder eksempelvis udgifter til løn, rengøring, varme, el og vand. **** Kostafdeling dækker både udgifter til løn samt eksempelvis inventarer og madvarer. ***** Administration er eksempelvis lønomkostninger samt kontorartikler og markedsføring som PR og annoncer.

40

Frie skoler i tal 2021

På den gennemsnitlige efterskole udgør løn­ omkostninger til undervisning 76 procent af de samlede lønomkostninger11. Derudover går

Tilbage til indholdsfortegnelse 

10 procent til kostafdelinger, og henholdsvis 8 procent og 6 procent går til ejendomsdrift og administration, hvilket ses i figur 4.2.3.

Figur 4.2.3: Lønomkostninger på en gennemsnitlig efterskole i 2020

Lærerlønomkostninger til undervisning 76% Ejendomsdrift 8% Kostafdeling 10% Administration 6%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af lønomkostningerne på efterskoler i 2020.

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. Efterskolers gennemsnit i 2020. * Lønomkostninger dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.) til ledere og lærere. Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning.

Lønomkostninger til undervisning dækker også over lønninger til skolelederen, viceskoleleder og afdelingsledere.

11

41

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

4.3 Indtægter og udgifter på frie skoler: den gennemsnitlige højskole Figur 4.3.1 viser en oversigt over den gennem­ snitlige højskoles indtægter. Her fremgår det, at statstilskuddet er den største indtægtskilde

og udgør 56 procent af højskolernes samlede indtægter. Dernæst kommer elevbetaling, der udgør 36 procent af indtægterne.

Figur 4.3.1: Indtægter for en gennemsnitlig højskole 2020

Statstilskud 56% Elevbetaling 36% Andet 8%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af højskolers indtægter i 2020.

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020. * Andet dækker eksempelvis over lejeindtægter.

42

Frie skoler i tal 2021

Figur 4.3.2 viser en oversigt over den gennem­ snitlige højskoles udgifter. Af figuren fremgår det, at lønomkostninger til undervisning ligesom på frie grundskoler og efterskoler er

Tilbage til indholdsfortegnelse 

den største udgiftspost og udgør for højskoler 32 procent. Dernæst følger ejendomsdrift, der udgør 24 procent af de samlede udgifter.

Figur 4.3.2: Udgifter for en gennemsnitlig højskole 2020

Lærerlønomkostninger til undervisning 32% Andre omkostninger vedrørende undervisning 10% Ejendomsdrift 24% Kostafdeling 19% Administration 15%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af højskolers udgifter i 2020.

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020. * Lærerlønomkostninger vedr. undervisning dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.) til ledere og lærere. Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning. ** Andre omkostninger vedr. undervisning er f.eks. undervisningsmateriale og inventar. *** Ejendomsdrift indeholder eksempelvis udgifter til løn, rengøring, varme, el og vand. **** Kostafdeling dækker både udgifter til løn samt eksempelvis inventarer og madvarer. ***** Administration er eksempelvis lønomkostninger samt kontorartikler og markedsføring som PR og annoncer.

43

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

4.3.3 Lønomkostninger for en gennemsnitlig højskole i 2020

Undervisning 59% Ejendomsdrift 12% Kostafdeling 17% Administration 13%

Note: Ovenstående figur består af gennemsnitsudregninger af lønomkostningerne på højskoler i 2020.

Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal. højskolers gennemsnit i 2020. * Lønomkostninger dækker over løn og lønafhængige omkostninger inkl. pensionsbidrag (før fradrag af lønrefusioner mv.) til ledere og lærere. Herudover lønrefusioner og tilskud efter lov om barselsudligning.

Figur 4.3.3 viser den gennemsnitlige højskoles lønomkostninger. Her fremgår det, at under­ visning udgør den største post med 59 procent. Dette er dog lavere end på både frie grundskoler og efterskoler.

Opsummerende er der en række ligheder og forskelle mellem den gennemsnitlige efter­skole, den gennemsnitlige grundskole og den gennemsnitlige højskole, som er relevante at fremhæve. Den gennemsnitlige grundskole og efterskole minder i høj grad om hinanden, når det kommer til de gennem­ snitlige løn­omkostninger. Lærerlønomkostninger til undervisningen er i høj grad ens, mens ejendomsdrift og administration i nogen grad er ens. For højskolerne udgør denne post en lavere procentdel af de samlede udgifter, trods det stadig er den største post på løn­omkostninger. Selvom fordelingen

af løn­omkostningerne minder om hinanden, er der stor forskel på skolernes samlede indkomst- og udgiftssammensætning. Her er det for det første interessant, at lærerlønomkostningerne vedrørende undervisning udgør en betydelig mindre del af de samlede udgifter på den gennemsnitlige efterskole. Der er i stedet udgifter til tilsyn uden for undervisningen. For det andet udgør tilskud en væsent­ lig mindre andel af den gennemsnitlige efterskoles og højskoles indtægter sammenlignet med den gennemsnitlige grundskole. Dette betyder sam­tidig, at forældrebetalingen og elevbeta­lingen på den gennemsnitlige efterskole og højskole udgør en væsentlig større andel af skolernes indtægter, hvor efterskoler har den højeste forældre/elevbetaling af de tre skoletyper.

44

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

4.4 Fordelingen af skoler med over- og underskud Figur 4.4.1, figur 4.4.2 og figur 4.4.3 viser ud­viklingen i underskuds- og overskudsskoler på henholdsvis frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Der er både grafer, der viser de absolutte tal og den procentvise fordeling.

Andelen af frie grundskoler med underskud faldt i årene 2011-2013, men steg kraftigt i 2014. I 2015 havde 75 procent af frie grundskoler overskud, mens 25 procent af skolerne havde underskud. I 2016 var andelen af

under­skudsskoler faldet til 22 procent, hvormed skolernes økonomi overordnet ser ud til at være forbedret. I år 2018 var der 15 procent af de frie grundskoler, som havde under­ skud, og 85 procent af skolerne der havde overskud. Fra 2018 frem til 2020 er antallet af skoler med underskud steget fra 72 til 115 skoler. Derved har 23 procent af de frie grundskoler i 2020 underskud.

Figur 4.4.1a: Fordeling af overskud og underskud på frie grundskoler i tal 600

334

300

391

363

125

126

177

100

124

131

450

64 412

385

380

72 396

114

115

379

378

317

150

0 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

45

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 4.4.1b: Fordeling af overskud og underskud på frie grundskoler i procent 100% 28

25

75%

20

25

80

75

72

36

25

75

13

15

87

85

75

23

23

77

77

64 50%

25%

0% 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

Den økonomiske krise ramte efterskolerne i 2012, hvor 24 procent af skolerne havde et under­skud, hvilket ses i figur 4.3.2a og b. Fra 2014 til 2016 er antallet af underskudsskoler faldet og forblevet på et niveau omkring 15 procent. Dette fald kan til dels finde grund i,

at flere af de økonomisk pressede skoler er lukket, hvorfor det samlede antal af skoler også er faldet siden 2011. I 2020 havde 29 efterskoler underskud, hvilket svarer til 14 procent af det samlede antal efterskoler.

46

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 4.4.2a: Fordeling af efterskoler med overskud og underskud 300

225

31

54

204 174

150

41

40

34

32

32

33

34

29

181

181

184

183

178

173

173

177

75

0 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

Figur 4.4.2b: Procentvis fordeling af efterskoler med overskud og underskud 100% 13

24

87 75%

18

18

16

15

15

16

16

15

82

82

84

85

85

84

84

85

76

50%

25%

0% 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

47

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

For højskolerne fremgår det af figur 4.4.3a og b, at antallet af skoler med underskud er steget siden 2017. Ser man dog på den procent­vise andel af skoler med underskud, fremgår det af figur 4.4.3b, at andelen af skoler med under­skud er faldet siden 2018.

Den procentvise andel af højskoler med underskud var størst i 2018, hvor 33 procent af højskolerne havde underskud. I 2020 havde 17 skoler underskud, hvilket udgør 27 procent af det samlede antal højskoler.

Figur 4.4.3a: Fordeling af overskud og underskud på højskoler i tal 80

60

15

43

40

17

17

19

45

42

39

20

0 2017

2018

2019

2020

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

Figur 4.4.3b: Fordeling af overskud og underskud på højskoler i procent 100% 26

75%

33

74 67

29

27

71

73

50%

25%

0% 2017

2018

2019

2020

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

48

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Undersøges udviklingen på frie grundskoler i overskuds- og underskudsskoler fordelt på skolestørrelse i 2020, er det primært skoler med under 200 elever, der har underskud, hvilket kan ses i figur 4.4.3. Blandt skoler med under 200 elever er der cirka 31 procent, der har underskud. På de mindste skoler med under 50 elever har over halvdelen af

skolerne underskud. Blandt de resterende skoler med 200 elever eller flere, har ca. 11 procent af skolerne underskud. Det viser sig således, at en større andel af de små skoler er økonomisk pressede. Dette kan skyldes differencen mellem tilskud, og at omkostningerne pr. elev på små skoler er større end på store skoler.

Figur 4.4.4: Overskud og underskud på frie grundskoler i 2020 fordelt på skolestørrelse 300 81 225

178

150

20 110

75

<50

36

34

20

0

1

2

11

50-199

200-349

350-500

>500

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

49

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Ser man på efterskolerne, viser samme mønster sig. I 2020 havde 24 procent af skolerne med under 100 elever underskud, mens det kun er tilfældet for 7 procent af efterskolerne

med mindst 100 elever. Igen er det altså særligt de små skoler, der har underskud. Ingen efterskoler med over 200 elever har underskud i 2020.

Figur 4.4.5: Overskud og underskud på efterskoler i 2020 fordelt på skolestørrelse 300

9 102

225 16 150

58

75 4 0

11

3 <50

50-99

100-199

200-299

3 >299

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

50

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Til slut rettes fokus mod højskolerne. Her viser figur 4.4.6, at cirka 32 procent af højskolerne med under 100 elever har underskud, mens ingen højskoler med over 150

elever har underskud. Derved ser vi endnu engang, at det er de små skoler, der er økonomisk pressede, og en stor del af skolerne har underskud.

Figur 4.4.6: Overskud og underskud på højskoler i 2020 fordelt på skolestørrelse 24

5 5

18 17

6 14

12 9 6

3

2

0 <50

50-99

100-149

150-199

>199

Overskud Underskud Data: Undervisningsministeriets regnskabsportal 2020.

51

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

5 Løn på frie skoler Dette afsnit indeholder: 5.1 Lønforskel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Som fagforening står lønspørgsmålet helt centralt. Derfor vil dette afsnit belyse lønnen på de frie skoler. Sammenligner vi lærerne på de frie skolers løn med folkeskole­lærernes løn, står det klart, at lærerne på de frie skoler får mindre i løn. Med udgangspunkt i tal fra 2020 viser det sig, at de frie grundskole­ lærere i gennemsnit tjener ca. 700 kr. mindre om måneden end kollegerne i folkeskolen12.

Efterskolelærerne og høj­skole­lærerne tjener endnu mindre. Med en gennem­snitsløn på 34.686 kr. i måneden tjener efterskole­lærerne dog næsten det samme som højskole­lærerne, som har en gennemsnitsløn på 34.554 kr. før pension.

12

Tallene er beregnet ved at sammenligne lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor for folkeskolelærerne med fordelingssekretariatets oplysninger om grundskolelærernes. Tallene er vægtede, så forskelle i lærernes anciennitet er fjernet fra ligningen. Der er altså tale om en statistisk sammenligning ud fra officielle tal. Dertil stammer tallet, der beskriver højskolelærernes løn, fra Frie Skolers Lærerforenings egen lønundersøgelse for højskolemedlemmerne, og da undersøgelsen kun er baseret på 67 meningsfulde svar, er det dog vigtigt at se på tallene med forbehold.

D ata: Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, Lønoverblik og Frie Skolers Lærerforenings egen løn­ undersøgelse for højskolemedlemmer. Bemærk dog, at undersøgelsen kun er udført for 2020. Undersøgelsen er baseret på kun 67 medlemmers svar, og der skal derfor tages forbehold for repræsentativitet og generaliserbarhed.

52

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

5.1 Lønforskel Figur 5.1 viser den gennemsnitlige, måned­ lige lønforskel mellem folkeskolelærere, efter­ skole­lærere og lærere på frie grundskoler i årene 2015-2021. Dertil er højskolelærernes gennemsnitsløn for 2020 også afbilledet.

Frie Skolers Lærerforening iværksatte i 2015 en lønkampagne, der havde til formål at reducere lønforskellen mellem folkeskolen

og de frie skoler. Midlet til at nå målet var at sikre en markant udvikling i værdien af de lokale løntillæg, hvilket lykkedes – der er opnået en udvikling i de lokale løntillæg.

Frie Skolers Lærerforening har de sidste år og også fremover fortsat fokus på lærernes lønninger.

Figur 5.1: Gennemsnitlig månedsløn på folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og højskoler 38.000 kr.

36.000 kr.

34.000 kr.

32.000 kr.

30.000 kr.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Efterskoler Grundskoler Folkeskoler Højskoler Data: Kommunerne og Regionernes Løndatakontor, Lønoverblik og Frie Skolers Lærerforenings egen lønundersøgelse for høj­ skolemedlemmer. Bemærk dog at undersøgelsen kun er udført for 2020, og dermed har det ikke været muligt at skaffe den historiske udvikling. Dertil er undersøgelsen baseret på kun 67 medlemmers svar, og dermed skal tallet tages med et forbehold.

53

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

6 Afskedigelser på frie skoler Dette afsnit vil afdække afskedigelserne af lærere på frie skoler siden 2009 og årsagerne til dem. Det er dog her vigtigt at bemærke, at Frie Skolers Lærerforening kun har fået adgang til data over afskedigelser af lærere, der er ansat på frie grundskoler og efterskoler,

og dermed er afskedigelser på højskolerne ikke inkluderet. I alt er der blevet afskediget 4.448 lærere på frie skoler i perioden fra 2009 til og med 2. kvartal 2021. Fordelingen af afskedigelser i hvert enkelt kvartal vises i figur 6.1 herunder.

Figur 6.1: Afskedigelser blandt lærere 2009-2021 Antal afskedigede lærere

600 81 450 103 60

300

53 54

150

41 87

123

118

58

76

98

147 64

132 214

79 48 125

130

56 53 97

170

137

80 61

54

71

41

69

28 100

99

85

69

76

97

48 117

121

117

78

67

40 89 154

91

74 76

0 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Data: Frie Skolers Lærerforening.

54

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Frem mod 2012 var der en stigning i antallet af afskedigelser. Dette skyldtes, at mange skoler gik konkurs det år. Fra 2012-2019 har der været en nedadgående tendens i antallet af afskedigelser. Der er sket en markant stigning i antallet afskedigelser i 1. kvartal 2020 sammenholdt med 1. kvartal de sidste par år.

Relativt til 1. kvartal 2019 er der en stigning på 63 afskedigelser i 1. kvartal 2020.

En væsentlig årsag til, at der har været et stort antal af afskedigelser i 1. kvartal 2020, er et resultat af, at der har været en større andel af skolelukninger og konkurser. I første halvår af 2021 er antallet af afskedigelser dog faldet relativt til tidligere år, og antallet af afskedigel­ser er nu på det laveste niveau siden opgørelsens start i 2009. Generelt er der flest afskedigelser i årets første halvår.

Generelt afskediges der flest medlemmer, hvilket vises i figur 6.2. Kigges der på fordelingen af afskedigelser på medlemmer og ikke-medlemmer, har der siden 2012 været en tendens til, at andelen af ikke-medlemmer stiger. Denne tendens har dog ændret sig siden 2018, hvor andelen af afskedigelser af medlemmer er steget. I 2021 er andelen af de afskedigede, der er medlemmer, steget med 14 procentpoint, og andelen er dermed på det højeste siden opgørelsens start i 2009.

Antages det, at Frie Skolers Lærerforening organiserer 2/3 af alle lærere på de frie skoler, er der altså i 2021 en overrepræsentation af afskedigelser af medlemmer13, hvor der i tidligere år har været en lille overrepræsentation af ikke-medlemmer.

Figur 6.2: Afskedigelser fordelt på medlemstilknytning Antal afskedigede lærere

600 172 450 169 137

300 103 150

142

168

346

135 267

261

133 126

136

116

128

254

217

192

146

178

199 158

230 185

35 115

0 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Medlem Ikke-medlem Data: Frie Skolers Lærerforening.

Antagelse om en organiseringsprocent på 65 procent er baseret på beregninger i Frie Skolers Lærerforening.

Beregningen er behæftet med usikkerhed.

13

55

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Da der er flere grundskoler end efterskoler, afskediges der naturligvis også flere lærere på grundskolerne. For at sammenligne de to skoletyper benyttes antallet af årsværk, hvilket ses i figur 6.3. Her ses det, at der for alle årene indtil 2019, på nær 2014 og 2015, er blevet afskediget procentuelt flere efterskolelærere end grundskolelærere. I 2020 og 2021 er der dog blevet afskediget flere grund­ skolelærere procentuelt end efterskolelærere.

Desuden har der for både efterskole- og grundskolelærere været en stigende tendens i afskedigelserne frem til 2012. I 2012 blev,

som tidligere nævnt, et stort antal efterskole­ lærere afskediget, da flere skoler gik konkurs.

Siden 2012 har tendensen været, at andelen af afskedigede efterskolelærere og grund­ skole­lærere er faldet støt frem til 2017. I 2018 steg andelen af efterskolelærere dog, men andelen er herefter faldet til samme niveau som 2017, dog med en stigning hos grundskolelærerne. Årsagerne til afskedigelserne er undersøgt ved at se på hovedårsagen for skolens afskedigelse af lærerne. I figur 6.4 ses årsagen fordelt på år fra 2009 til og med juni 2021.

Figur 6.3: Antal afskedigelser i procent af årsværk Procent af Årsværk

8%

6

6%

4 4

4% 3 2%

4

4 4

3 3

4 3

4 3 3

3 3

2

3 2

2

2017

2018

3

3 3

2019

2020

2

0 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Efterskole Grundskole Data: Frie Skolers Lærerforening.

56

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 6.4: Årsag til afskedigelse 100%

11%

12%

13%

23%

18%

17%

6% 11% 15%

75% 27% 50%

18%

41%

15%

5% 17%

5% 19%

12%

24%

27%

23%

17%

52%

19%

46%

47%

12%

50% 35%

38%

16%

14%

24%

18%

20%

32%

20%

23%

31% 14%

17% 25%

20%

23% 28%

25% 20%

11%

34%

21%

27%

25%

20% 11%

0% 2009

2010

8% 2011

13%

2012

16%

11% 2013

5% 2014

8% 2015

17% 9%

8% 2016

18%

2017

2018

2019

6% 2020

2021

Skolelukning eller konkurs Skoleforhold Sygdom Ansattes forhold Ikke oplyst Data: Frie Skolers Lærerforening.

Note: I 2021 er der kun medtaget årsager fra 1. og 2. kvartal.

Af figur 6.4 ses det, at skoleforhold generelt i perioden er den hyppigste årsag til afskedigelser. Skoleforhold dækker hovedsageligt over økonomiske årsager (eksempelvis faldende elevtal, faldende tilskud, skolen skal spare, arbejdsmangel, strukturændringer, omstruktureringer). Andelen af afskedigelser pga. skoleforhold har været støt faldende siden 2012. I 2012 udgjorde skoleforhold 52 procent af årsagerne til afskedigelser mod 23 procent i 2021. Andelen af afskedigelser pga. sygdom har siden 2014 været rimelig stabil med ca. 20 procent. Konkurser har igennem

perioden 2009-2021 udgjort i gennemsnit 10,3 procent af afskedigelserne. I 2020 var konkurser årsagen til 18 procent af alle af­ skedigelser, hvilket er det højeste nogensinde.

Andelen af afskedigelser pga. ansattes forhold har siden 2015 udgjort ca. 25 procent.

Dette er en smule over niveauet for perioden 2009-2014, hvor ansattes forhold udgjorde lige under 20 procent af afskedigelserne. I 2021 er niveauet indtil videre på 31 procent, hvilket er det højeste niveau i perioden 2009-2021.

57

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

7 Det statslige tilsyn med de frie skoler Dette afsnit indeholder: 7.1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 7.2 Styrelsens tilsyn med frie skoler i 2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 7.3 Skærpede krav ved oprettelse af nye frie grundskoler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

På de frie grundskoler føres flere former for tilsyn, og det er det, der bliver sat skarpt på i dette afsnit. Først og fremmest har forældre­ne et ansvar for at føre tilsyn med skolen jf. §9 i friskoleloven. Derudover skal en fri grundskole selv vælge, om de vil selvevaluere, eller om de vil vælge en certificeret tilsynsførende

jf. §9a stk. 1-3 i Friskoleloven. Størstedelen af skolerne vælger en certificeret tilsyns­ føren­de frem for selvevaluering. Med hjemmel i §9f i Friskoleloven fører Styrelsen for Under­visning og Kvalitet også tilsyn med de frie grundskoler samt efterskoler, hvilket vil være fokus for dette afsnit.

58

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

7.1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Udgangspunktet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) kontrol af de frie skoler er det såkaldte ”stå-mål-med-krav” samt kravet om demokratisk dannelse. Kravene fremgår begge af friskoleloven.

I ”stå-mål-med-kravet” ligger, at de frie skoler skal give en undervisning, der kan stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse på en fri skole, skal have samme muligheder videre i uddannelsessystemet som elever fra folke­skolen.

Eleverne på en fri grundskole skal aflægge 9. klassesprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet at den ikke aflægger prøver.

I forhold til kravet om demokratisk dannelse, fremgår det af friskoleloven, at skolerne ”skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.” (§1 stk. 2, Friskoleloven). Tilføjelsen om ”demokratisk dannelse” stammer fra en lovændring, der trådte i kraft 1. januar 2017.

Derudover foretager STUK et økonomisk tilsyn samt et tilsyn med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det økonomiske tilsyn baseres på afrapporte­ ringer og tilskudserklæringer fra skolernes revisorer. Udgangspunktet er, at skolens økonomi skal være så god, at der ikke er over-

hængende risiko for, at statstilskuddet går til spilde. Tilsyn med specialundervisning omhandler både tilsyn med, at tilskuddene til specialundervisning mv. anvendes efter de gældende regler, og at specialundervisningen står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

Tilsynet kan opdeles i tre forskellige typer af tilsyn: risikobaseret tilsyn, tematisk tilsyn og enkeltsagstilsyn. De tre typer præsenteres kort i tabel 7.1.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt undervisningen lever op til de gældende krav, kan styrelsen vælge at iværksætte et skærpet tilsyn.

Det kan således iværksættes som følge af det almindelige tilsyn eller ved henvendelser fra tilsynsførende, hvis skolen ikke har efterlevet dennes påbud. Det skærpede tilsyn indeholder blandt andet, at styrelsen overværer en stor del af undervisningen i alle klasser og alle fag. Derudover vil styrelsen også holde møder med den daglige ledelse, lærerne og skolens bestyrelse. Styrelsen kan vælge at komme uanmeldt til undervisningen samt afholde tests.

Det skærpede tilsyn munder ud i en rapport, hvor styrelsen vurderer kvaliteten af undervisningen. På baggrund af denne rapport træffer styrelsen afgørelse af, om skolen kan fortsætte som hidtil, hvis der ikke var væsentlige kritikpunkter, eller om skolen skal have et påbud om at rette op på kritikpunkterne inden for en bestemt periode. Styrelsen kan også afgøre, at en skole skal fratages tilskud og retten til at være fri grundskole.

59

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Tabel 7.1: Statens tilsyn med de frie skoler Risikobaseret tilsyn

Tematisk tilsyn

Skolerne udvælges på baggrund af: • Screeninger af resultater ved folkeskolens afgangsprøver • Overgang til ungdomsuddannelser • Løfteevne. Konkret sammenlignes elevers resultater med elever i folkeskole med samme socioøkonomiske baggrund.

Enkeltsagstilsyn

Skolerne udvælges på baggrund af: • Et parameter, der har voldt skolerne problemer • Et parameter, hvor der er politisk ønske om fokus

Skolerne udvælges på baggrund af: • Henvendelser • Opfølgning til det risikobaserede eller tematiske tilsyn • Oplysninger fra andre myndigheder eller pressen

Det risikobaserede tilsyn gennemføres hvert andet år.

7.2 Styrelsens tilsyn med frie skoler i 2020 Hvert år afrapporterer styrelsen sine aktivi­ teter på tilsynsområdet, hvilket er grundlaget for dette afsnit. Her præsenteres kort, hvilke aktiviteter styrelsen havde på det frie skoleområde i 2020.

Tematisk tilsyn med opfyldelsen af frihed- og folkestyrekravet Styrelsen udvalgte fem skoler til tilsynet på baggrund af blandt andet oplysninger om donationer til skolerne for regnskabsåret 2018, som efter styrelsens vurdering kunne vække bekymring for, om skolerne overholdt frihed- og folkestyrekravet. Styrelsen havde på grund af corona ikke mulighed for at aflægge tilsynsbesøg på alle fem skoler, der blev udvalgt til tilsyn, hvorfor nogle tilsyn blev foretaget virtuelt. Styrelsen vurderede, at alle fem skoler levede op til frihed- og folke­styrekravet.

Tilsynssagerne blev derfor afsluttet uden påbud, men med enkelte henstillinger som for eksempel vedrørte forebyggelse af grænse­overskridende adfærd, overholdelse af børne­konventionens regler om høring af elever i forbindelse med udskrivning,

den skærpede underretningspligt samt elevers ytringsfrihed.

Tilsyn med opfyldelsen af stå mål med-kravet på skoler uden prøver Styrelsen førte i 2020 tilsyn med undervisningen i 8. og 9. klasse på efterskoler, som har et samlet, særligt undervisningstilbud, og som ikke afholder folkeskolens obliga­ toriske prøver.

Efterskoler, der er godkendt med et samlet, særligt tilbud, henvender sig til elever med behov for specialpædagogisk støtte, for eksempel ordblinde eller elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Formålet med tilsynet var at undersøge, om skolerne giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Styrelsen var på uanmeldt tilsynsbesøg på to af skolerne, og på de øvrige to skoler gennemførte styrelsen virtuelle møder med skoleledelse og lærere, da skolerne grundet corona-restriktioner ikke havde fysisk under­visning. Tilsynet er ikke endeligt afsluttet endnu, men det forventes afsluttet inden udgangen af 2. kvartal 2021.

60

Frie skoler i tal 2021

Enkeltsagstilsyn gennemført i 2020 Styrelsen afsluttede i 2020 fire enkeltsagstilsyn på området for efterskoler og frie fagskoler. De afsluttede tilsynssager varierer i deres indhold og omhandler samlet særligt undervisningstilbud, opsyn med elever, stå mål med-kravet og specialundervisning samt frihed- og folkestyrekravet.

Et tilsyn med en skole blev indledt på grund af en forældrehenvendelse om et seksuelt overgreb begået mod en elev af en anden elev. Styrelsen blev i forbindelse med sagen bekendt med et yderligere overgreb på skolen. På baggrund af skolens redegørelse og et tilsynsbesøg på skolen vurderede styrel­sen, at skolens tilsyn med skolens elever ikke var tilstrækkeligt betryggende. Skolen modtog derfor et påbud om at intensivere eget tilsyn med eleverne for at forebygge overgreb og andre alvorlige forhold, herunder overveje at øge bemandingen.

Et andet tilsyn med en skole blev iværksat på grund af henvendelser om manglende støtte til elever. Henvendelserne omhandlede blandt andet manglende IT-hjælpemidler i forbindelse med ordblindhed og bekymring for skolens opsyn med eleverne. Styrelsen indhentede i den forbindelse flere redegørel­ ser fra og aflagde tilsynsbesøg på skolen.

Skolen blev i slutningen af november 2020 begæret konkurs, hvorefter styrelsen afsluttede tilsynet med skolen.

Styrelsen førte tilsyn med en skole, der blev udtaget i det risikobaserede tilsyn med stå mål med-kravet i 2019, blandt andet fordi den lå blandt de dårligste ti procent af

Tilbage til indholdsfortegnelse 

skoler­ne i tre ud af fire, havde en lav løfteevne og en overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse på under 70 procent to år i træk.

På baggrund af skolens redegørelse og et tilsynsbesøg på skolen overgik tilsynet med skolen til et enkeltsagstilsyn med særligt fokus på skolens tilbud til elever med særlige behov. Skolen oplyste i marts 2020 styrelsen om skolens ophør ved udgangen af skoleåret 2019/2020, hvorfor styrelsen afsluttede tilsynet.

Styrelsen førte tilsyn med en skole på grund af forældrehenvendelser om blandt andet skolens håndtering af kritik fra tidligere elever på sociale medier. Styrelsen modtog i den forbindelse en redegørelse fra skolen. Tilsynet med skolen indgik fra januar 2020 i styrelsens tematiske tilsyn med frihed- og folkestyrekravet, hvor ud­ vælgelsen af skoler som eksempel var baseret på henvendel­ser fra forældre, som styrelsen vurderede kunne relateres til frihed- og folkestyre­k ravet. Styrelsen modtog i den forbindelse en redegørelse fra og aflagde tilsynsbesøg på skolen. Styrelsen vurderede på den baggrund, at skolen levede op til frihed- og folkestyrekravet, jf. § 1, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Styrelsen henstillede dog til, at skolen modificerede de afsnit i skolens leveregler og i skolens regler for IT-netværk om elevers og forældres om­ tale af skolen på sociale medier. Styrelsen henstillede yderligere til, at skolen fortsat har opmærksomhed på, at underretningspligten er personlig, og at skolens ansatte foretager underretninger til kommunen i til­fælde af bekymringstegn hos den enkelte elev.

61

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

7.3 Skærpede krav ved oprettelse af nye frie grundskoler Den 7. november 2017 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en politisk aftale om styrket tilsyn med de frie grundskoler. Foruden en styrkelse af tilsynet vedtog de en ny godkendelsesprocedure for nyoprettede frie grundskoler.

Det betyder, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal godkende skolen, før under-

visningen kan begynde. STUK vil vurdere, om den nye skole forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihedog folkestyrekravet. Derudover skal skolen kunne redegøre for sammensætningen af en eventuel skolekreds. En eventuel skolekreds er den kreds af personer, der står bag oprettelsen af en ny skole, som er enige i skolens idegrundlag, og som har interesse i at støtte det arbejde, der skal foregå på skolen14.

w ww.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-bedre-rammer-for-og-styrket-tilsyn-med-defrie-skoler/

14

62

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

8 Trivslen på de frie skoler Dette afsnit indeholder: 8.1 Forholdet mellem opgaver, kvalitet og tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 8.2 Forventninger fra forældre og ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 8.3 Indflydelsen er stigende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 8.4 Krænkende adfærd, chikane og mobning af lærere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 8.5 Udvikling i uønskede seksuelle tilnærmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 8.6 Corona. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

I starten af marts 202015 udsendte Frie Skolers Lærerforening en trivselsundersøgelse til vores medlemmer. 2.558 medlemmer svarede på spørgeskemaet, og de centrale resultater af undersøgelsen præsenteres i det følgende.

Da det er fjerde gang, trivselsundersøgelsen gennemføres, er det muligt at sammenligne tallene fra hhv. 2015, 2016, 2018 og 2020.

For langt de fleste svar gælder, at der ikke er nogen særlig forskel på tværs af, hvilken skoletype medlemmet arbejder på. Heller ikke alder, køn, ansættelsesgrad eller skole­ størrelse ser ud til at have nogen større betydning i forhold til trivsel og arbejdsmiljø.

Svarene fordeler sig forholdsvis jævnt på disse baggrundsoplysninger.

Først og fremmest viser trivselsundersøgel­ sen, at op mod 78 procent af lærerne på de

15

frie skoler ofte trives på deres skole, mens kun 4 procent ikke trives på deres arbejdsplads.

91 procent af lærerne oplever, at de leverer en meningsfuld arbejdsindsats. Disse tal er forbedret siden både 2015 og 2016, mens der ikke er sket stor udvikling siden 2018.

Efter trivselsundersøgelsen udbrød corona-­ pandemien, og d. 11 marts 2020 lukkede Danmark ned, hvilket havde store konsekvenser for lærernes arbejdsdag. Derfor suppleres dette afsnit i år med et udpluk fra en medlemsunder­søgelse med særligt fokus på coronapande­miens indflydelse på lærernes arbejdsliv. Dette fremgår i slutningen af dette afsnit for at give et retvisende billede af lærernes trivsel i 2020. Undersøgelsens spørgsmål er retroperspektive og foretaget i maj 2021.

Trivselsundersøgelsen gennemføres hvert andet år – således igen i 2022.

63

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

8.1. Forholdet mellem opgaver, kvalitet og tid Figur 8.1.1 viser besvarelser på spørgsmålet ”Hvor tit oplever du, at der er et passende forhold mellem mængden af opgaver og den tid, du har til at udføre dem?”, hvor svarene er givet på en skala fra 1-5, hvor 1 er altid, og 5 er aldrig.

Som det fremgår af figur 8.1.1, oplever 52 procent i 2020 altid eller det meste af tiden et passende forhold mellem mængden af opgaver og den tid, der er til rådighed. 19 procent oplever aldrig eller sjældent, at der er et passende forhold mellem mængden af

opgaver og den tid, de har til at udføre dem.

Sammenlignes der med tal fra undersøgelser­ ne i de resterende år (2015-2018), kan der overordnet ses en stigning i antallet, der opfatter forholdet mellem mængden af arbejdsopgaver og tid som passende.

Figur 8.1.2 viser besvarelser på spørgsmålet ”Hvor tit oplever du, at kravene om kvalitet i opgaveløsningen er for høje i forhold til den tid, der er til rådighed?”. Også her er svarene givet på en skala fra 1-5, hvor 1 er altid, og 5 er aldrig.

Figur 8.1.1 Mængden af opgaver i forhold til tid 13%

39%

29%

15% 4%

2020 10%

37%

31%

17%

5%

18%

6%

2018 9%

37%

31%

2016 5%

35%

33%

20%

6%

2015 0%

25%

50%

75%

100%

Altid 1 2 3 4 Aldrig 5 Data: Frie Skolers Lærerforenings Trivselsundersøgelse 2020

64

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 8.1.2: Forholdet mellem kvalitet i opgaveløsningen og tid til rådighed 5%

25%

27%

30%

13%

2020 5%

27%

28%

28%

12%

2018 5%

26%

30%

25%

14%

28%

14%

2016 4%

20%

34%

2015 0%

25%

50%

75%

100%

Altid 1 2 3 4 Aldrig 5 Data: Frie Skolers Lærerforenings Trivselsundersøgelser

Af figuren ses det, at 43 procent i 2020 aldrig eller næsten aldrig oplever, at kravene om kvalitet er for høje. Omvendt oplever 31 procent, at kravene ofte er for høje i forhold til den tid, der er til rådighed. Sammenlignes der med de tidligere år, ses det, at samme tendens overordnet gjorde sig gældende i

de resterende år, dog var der i 2015 kun 24 procent, der altid eller næsten altid oplevede, at kravene om kvalitet er for høje i forhold til den tid, der er til rådighed. Derved er der sket en lille stigning i antallet, der ofte oplever, at tiden er knap i forhold til kravene om kvalitet siden 2015.

65

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

8.2 Forventninger fra forældre og ledelse Figur 8.2.1 viser besvarelser på spørgsmålet ”Hvor tit oplever du, at du må yde en ekstra­ ordinær indsats for at opfylde din leders forventninger til dig?”.

Figur 8.2.1 viser, at 23 procent i 2020 ofte eller altid føler, at lederens forventninger kræver en ekstraordinær indsats. I 2018 oplevede 24 procent, at lederens forventninger

krævede en ekstraordinær indsats, mens dette tal var 30 procent i 2016 og 24 procent i 2015. Derved er der siden 2016 sket et fald i antallet, der ofte eller altid føler, at lederens forventninger kræver en ekstraordinær indsats.

I figur 8.2.2 vises resultaterne for samme spørgsmål, men hvor det er forældrenes forventninger, der spørges ind til.

Figur 8.2.1: Lederens forventninger 4%

19%

30%

29%

17%

2020 4%

20%

34%

26%

16%

2018 5%

25%

36%

22%

13%

2016 5%

19%

33%

27%

16%

2015 0%

25%

50%

75%

100%

Altid 1 2 3 4 Aldrig 5 Data: Frie Skolers Lærerforenings Trivselsundersøgelser

66

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 8.2.2: Forældrenes forventninger 8%

28%

29%

26%

8%

2020 8%

31%

31%

22%

8%

2018 8%

33%

28%

20%

10%

2016 6%

23%

35%

25%

11%

2015 0%

25%

50%

75%

100%

Altid 1 2 3 4 Aldrig 5 Data: Frie Skolers Lærerforenings Trivselsundersøgelser

Som det fremgår af figur 8.2.2, oplever 36 procent i 2020, at de altid eller næsten altid må yde en ekstraordinær indsats for at opfylde forældrenes forventninger til skolen.

Sammenlignet med presset fra lederen (figur 8.2.1) er der altså en betydelig større andel, der altid eller ofte føler, de skal yde en ekstra­ ordinær indsats for at leve op til forældrenes

forventninger. Andelen, der oplever, at de altid eller ofte må yde en ekstraordinær indsats for at opfylde forældrenes forventninger, har været stabil siden 2016. I 2015 var dette tal 28 procent, hvorfor der mellem 2015 og 2016 var en stigning på 12 procentpoint.

67

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

8.3 Indflydelsen er stigende Figur 8.3 viser resultaterne fra spørgsmålet ”Hvor tit oplever du, at du har den indflydelse, som du har brug for (fx i forhold til mængden af arbejde, skematilrettelæggelse, mødetiden)?”.

Besvarelserne er givet på en skala fra 1-5, hvor 1 er altid, og 5 er aldrig.

Figur 8.3 viser, at ca. 18 procent aldrig eller næsten aldrig har den indflydelse, de har brug for i forhold til deres arbejdstid i 2020.

Omvendt oplever 49 procent, at de altid eller ofte har den indflydelse, de har brug for.

Sammenlignes der med de sidste to undersøgelser, ses det, at andelen af medlemmer, der mangler indflydelse, er faldet – dog kun svagt siden 2016.

I 2015 svarede 29 procent, at de aldrig eller næsten aldrig havde den indflydelse, de havde brug for. I 2016 lå dette tal på 22 procent. Samtidig er der sket en stigning i andelen af medlemmer, der har den ind­ flydelse, de har brug for.

Figur 8.3: Indflydelse på arbejdstid 14%

37%

31%

12%

6%

15%

5%

2020 13%

35%

31%

2018 10%

35%

33%

17%

5%

2016 6%

32%

33%

20%

9%

2015 0%

25%

50%

75%

100%

Altid 1 2 3 4 Aldrig 5 Data: Frie Skolers Lærerforenings Trivselsundersøgelser

8.4 Krænkende adfærd, chikane og mobning af lærere Der er 14 procent i 2020, som inden for det sidste år har oplevet krænkelser, chikane eller mobning. Det er det samme som sidste år. Ligesom de sidste år er det ikke elektroniske krænkelser fra elever og forældre, som lærerne oplever, men i stedet anden krænkende adfærd, chikane og mobning, der er flest af.

Næsten 40 procent svarer, at der i meget høj grad eller høj grad er fokus på forebyggelse af krænkende adfærd/chikane eller mobning på deres skole. I 2018 var tallet 37 procent, og i 2016 var dette tal 30 procent. Der sker derfor en langsom stigning af skoler, der har fokus på forebyggelse af krænkende adfærd, chikane og mobning.

68

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

8.5 Udvikling i uønskede seksuelle tilnærmelser 52 medlemmer (2 procent) har været udsat for uønskede seksuelle tilnærmelser i forbindelse med deres nuværende arbejde inden for det seneste år. I 2018 var der 28 medlemmer, så der er sket næsten en fordobling af tilfælde med uønskede seksuelle tilnærmelser.

Lige som sidste år er der for de fleste tale om uønskede seksuelle tilnærmelser fra kolleger, men også antallet af uønskede seksuelle til­nær­ melser fra elever er steget fra 2018 til 2020.

Blandt kvinderne er der tale om 2,2 procent i 2020 mod 1,3 procent i 2018, mens der blandt mændene er tale om 1,6 procent i 2020 mod 0,75 procent i 2018. Stigningen er derfor

nogenlunde ens på de to køn. Hertil er det dog værd at understrege, at stigningen fra 28 til 52 medlemmer ikke kan fastlægges som en kausal sammenhæng, da tallet baserer sig på observationel data. Derved kan stigningen også skyldes det store fokus på uønskede seksuelle tilnærmelser i kølvandet på #MeToo-­bølgen. Generelt forventes det at være et emne forbundet med store mørketal, hvorfor #MeToo-­bølgen potentielt kan have mindsket mørketallet, snarere end der er sket en reel stigning i antallet, der oplever uønskede seksuelle tilnærmelser.

Figur 8.6.1: Arbejdsglæde i dag i forhold til før første nedlukning 11. marts 2020 40% 32% 30%

29%

21%

20% 12% 10%

5%

2%

0% Meget højere

Lidt højere

Den samme

Lidt mindre

Meget mindre

Ved ikke

Data: Frie Skolers Lærerforenings medlemsundersøgelse 2021

8.6 Corona Figur 8.6.1 viser resultaterne fra spørgsmålet ”Hvordan er din arbejdsglæde i dag i forhold til før nedlukningen 11. marts 2020?”. Be­ svarel­serne er givet på en skala fra 1-5, hvor 1 meget højere, og 5 er meget mindre.

Figur 8.6.1 viser, at hele 61 procent oplever lidt mindre eller meget mindre arbejdsglæde i dag sammenlignet med inden første nedlukning. Derved har over halvdelen af lærerne

oplevet et fald i arbejdsglæden som følge af de store ændringer i arbejdslivet efter corona­nedlukningen i marts 2020. Der kan være flere årsager til, at arbejdsglæden er faldet i forbindelse med nedlukningen. Mulig­ vis kan en årsag være uenighed omkring retningslinjer og anbefalinger, hvilken kan være en kilde til splittelse.

69

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 8.6.2 viser resultaterne fra spørgsmålet ”I hvilken grad oplever du, at coronaretnings­ linjerne og anbefalinger har givet anledning til splittelse i lærerkollegiet?”. Besvarelserne er givet på en skala fra 1-5, hvor 1 meget højere og 5 er meget mindre.

Figuren viser, at der er 9 procent, der oplever at coronaretningslinjer og anbefalinger har skabt splittelse i lærerkollegiet, hvilket indi­ kerer, at der overordnet er en lille del, der

oplever stor splittelse. Dog viser figur 8.6.2 også, at hele 63 procent af lærerne oplever, at retningslinjerne og anbefalingerne i nogen grad eller lav grad har givet anledning til splittelse i lærerkollegiet.

Figur 8.6.3 viser resultatet af spørgsmålet ”Føler du dig presset af, at eleverne kan have et fagligt eller socialt efterslæb efter corona-­ nedlukningen?”.

Figur 8.6.2: Splittelse i lærerkollegiet som følge af coronaretningslinjer og anbefalinger.

40%

35% 28%

30%

25%

20%

10%

7% 3%

2% 0% I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

Ved ikke

Data: Frie Skolers Lærerforenings medlemsundersøgelse 2021

Figur 8.6.3: Føler du dig presset af, at eleverne kan have et fagligt eller soicalt efterslæb efter coronanedlukningen?

40% 32% 30% 21%

20%

20% 14%

12%

10% 1% 0% Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

Data: Frie Skolers Lærerforenings medlemsundersøgelse 2021

70

Frie skoler i tal 2021

Figuren viser, at kun 14 procent slet ikke føler sig presset af det faglige og sociale efter­slæb, mens 64 procent i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad føler sig presset af det.

Dette indikerer, at der generelt er en stor del af lærerne, der føler sig mere eller mindre pressede af det faglige eller sociale efterslæb coronanedlukningen har medført.

Generelt peger dette lille udpluk af resultater fra medlemsundersøgelsen på, at corona­ nedlukningen har medført konsekvenser, der har haft betydelige negative påvirkninger på lærernes oplevelse af deres arbejdsliv.

Yderligere viser undersøgelsen, at 33 procent af lærerne har overvejelser omkring tilrettelæggelsen af deres arbejdsliv fremover. Det er dog vigtigt at understrege, at

Tilbage til indholdsfortegnelse 

undersøgelsen ud over de påviste negative resultater også finder, at der for nogle lærere har været positive erfaringer forbundet med nedlukningen. Eksempelvis føler flere lærer sig inspirerede af onlinemøder og det øgede brug af IT-løsninger i undervisningen, mens en mindre andel af lærerne har fundet større ro i onlineundervisning.

Som helhed bidrager afsnit 5.6 generelt til et mere nuanceret billede af lærernes trivsel i 2020, hvor første undersøgelse påviser overordnede, stabile udviklinger sammenlignet med tidligere år, mens den senest foretagede medlemsundersøgelse sætter fokus på de konsekvenser, som den ekstraordinære nedlukning har medført for lærernes generelle trivsel og arbejdsliv.

71

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

8 Socioøkonomiske forhold på frie grundskoler Dette afsnit indeholder: 9.1 De frie grundskolers scorer på det socioøkonomiske indeks. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 9.2 Sammenligninger med folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

I følgende afsnit præsenteres tal fra en under­ søgelse foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik, der viser socioøkonomiske forhold på frie grundskoler. I denne forbindelse har Frie Skolers Lærerforening i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet et indeks, der måler hver skoles gennemsnitlige socio­ økonomiske status på en skala fra 0-100, hvor 100 angiver højeste socioøkonomiske status, mens 0 angiver lavest. Indekset er konstrueret med afsæt i Børne- og Undervisningsministeriets beregning af den socioøkonomiske reference, der udtrykker en skoles forventede karakterniveau på baggrund af skolens socioøkonomiske forhold. Derved er de følgende tal et gennemsnitligt mål baseret

på individniveauinformationer hentet af Danmarks Statistik, der er aggregeret til skoleniveau gennem det føromtalte indeks.

Der findes ikke et lignende mål for folkeskoler, da den socioøkonomiske reference er et udtryk for en forventet karakter på skolers 9. og 10. klasser, mens det socioøkonomiske indeks er et mål for skolens samlede socioøkonomiske status. Derfor vil der udelukkende foretages interne sammenligninger mellem frie grundskoler, da der ikke meningsfuldt er mulighed for at foretage sammenligninger med folkeskolen. Dog vil der suppleres med andre socioøkonomiske tal fra Danmarks statistik for at danne et sammenligningsgrundlag på enkelte vigtige variable.

72

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 9.1.1: Gennemsnitlige scorer på socioøkonomisk indeks fordelt på skoleforeninger 100 82

79

73

75

83

65

50

25

0 Skoleforening

Privatskoleforeningen

Danmarks friskoleforening

Deutscher Schulund Sprachverein

Foreningen af Kristne Friskoler

Lilleskolerne

9.1 De frie grundskolers scorer på det socioøkonomiske indeks Som det fremgår af figur 9.1.1 er skolerne i Lilleskolernes forening dem, der scorer højest på det socioøkonomiske indeks, hvilket udtrykker, at Lilleskolerne generelt har den stærkeste socioøkonomiske elevsammensætning. Dog er der ikke stor forskel på skolerne i Privatskoleforeningen og Lille­ skolerne, hvor der blot er 1 i forskel, er en lille forskel. Danmarks Friskole­forening har en socioøkonomisk status på indekset på 73, hvilket sammenlignet med Privatskoleforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler

og Lilleskolerne er lavt. Yderligere fremgår det, at de tyske skoler har den laveste socioøkonomiske status. Hertil er det dog vigtigt at understrege, at de tyske skoler er få, har relativt lave elevtal, og endvidere har der været udfordringer ved at indsamle data fra de tyske skoler, da flere informationer grundet landegrænsen har været svære at skaffe for Danmarks Statistik. Derfor er den gennemsnitlige socioøkonomiske status på 65 forbundet med større usikkerhed end de resterende skoleforeningers status.

73

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 9.1.2: Gennemsnitlige scorer på socioøkonomisk indeks fordelt på skolestørrelser

100 82

79 75

86

70

50

25

Skolestørrelse målt på antal elever

0 >150

150-299

Af figuren fremgår det, at den gennemsnitlige socioøkonomiske status er højere for store skoler end på små skoler. Således er der hele 15,56 indekspoint i forskel mellem skoler med mindre end 150 elever og skoler med

300-449

450+

mere end 450 elever. Dette viser, at de store skoler har en elevsammensætning, der er mere velstillet i socioøkonomiske termer end på de små skoler.

74

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

9.2 Sammenligninger med folkeskolen De følgende tre figurer viser sammenlig­ninger mellem frie grundskoler og folkeskoler på tre forskellige variabler. Dette kan give et deskriptivt overblik over den gennemsnitlige elevsammensætning på folkeskoler og frie grundskoler.

Af figur 9.2.1 fremgår det, at 14 procent af folkeskolens elever er indvandrere eller

efterkommere, mens 10 procent af de frie grundskolers elever er indvandrere eller efterkommere. Der sondres mellem ind­ vandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Se note i figur 9.2.1 for yderligere beskrivelse af opgørelsesmetoden.

Figur 9.2.1: Gennemsnitlig andel indvandrere og efterkommere på frie grundskoler og folkeskoler 16% 14 12% 10 8%

4%

0% Folkeskoler

Frie grundskoler

Data: Danmarks Statistik 2021. Der skelnes mellem indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse (dansk herkomst) er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer.

75

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Figur 9.2.2 viser andelen af forældre med en lang videregående uddannelse. Her fremgår der større variation mellem frie grundskoler og folkeskoler. Således er der 8 procentpoint forskel mellem andelen af forældre med en lang videregående uddannelse i folkeskolen og frie grundskoler. Dette indikerer, at

uddannelsesniveauet er højere for forældre, der vælger frie grundskoler end forældre, der vælger folkeskolen. Yderligere viser tal fra Danmarks Statistik, at 58 procent af forældrene til børn i frie grundskoler har minimum en videregående uddannelse i 2020.

Figur 9.2.2: Andel forældre med en lang videregående uddannelse 32% 27 24% 19 16%

8%

0% Frie grundskoler

Folkeskoler

Data: Danmarks Statistik 2020

76

Frie skoler i tal 2021

Tilbage til indholdsfortegnelse 

Til slut viser figur 9.2.3 den gennemsnitlige årlige indkomst for forældre til elever i folke­skolen og frie grundskoler. Her ses der i tråd med uddannelsesniveauet, at forældrene

til elever i frie grundskoler gennemsnitligt tjener mere end forældre til elever i folke­ skolen. Således er der en gennemsnitlig lønforskel på knap 82.000 kr. om året.

Figur 9.2.3: Forældres gennemsnitlige indkomst før skat (gennemsnit pr. forældre) 560.000 kr.

531.549 525.000 kr.

490.000 kr.

449.669

455.000 kr.

420.000 kr.

Frie grundskoler

Folkeskoler

Data: Danmarks Statistik 2020 Indkomsten før skat er opgjort for elevernes juridiske forældre.

Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om eksempelvis forældrene bor sammen som familie eller ej.

77