Frie Skoler 6, 2020

NO. 06 • JUNI 2020

CORONA

HVAD TAGER VI MED? Side 04

HØJSKOLELÆRERNE ­VENDER HJEM Side 32 SOMMERGUIDE TIL GRÆNSELANDET Side 30

Lån & Spar Bank A/S, HøjbroLån Plads & Spar 9-11,Bank 1200 A/S, København Højbro Plads K, Cvr.nr.

9-11,13 1200 53 85 København 30. Forbehold K, Cvr.nr. for trykfejl.

13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

I usikre tide r skal vi være mere for hinande n.

Lad os kom me I GANG

SPØRG, HVIS DU ER I TVIVL

I usikre tider leder vi alle efter kvalificerede svar.

Svar, der tager udgangspunkt i lige præcis vores økonomi, vores job og vores håb for fremtiden.

Lån & Spar Bank er ejet af dig og din fagforening.

Derfor har vi med tiden opbygget en særlig viden om dit fagområde og mennesker med din uddannelse. Vi har også udviklet fordele, som kommer medlemmer af Frie Skolers Lærerforening til gode.

Har du spørgsmål om økonomi, bolig eller pension, giver vi dig svar. Du behøver ikke at være kunde.

Det er nok, at du er medlem af Frie Skolers Lærer­ forening. Hvorfor ikke benytte sig af det?

Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde.

28

36

38

40

En kort historie om genforeningen og efterskolernes rolle i den nationale kamp før 1920.

10.-klasserne løfter og modner eleverne, viser evaluering fra EVA.

Majken Grünfeld er en ildsjæl – og nu også årets naturfagslærer.

Litteratur er et personligt anliggende. Lærer Ditte Kjærulf Thomas Illum anmelder ny bog om læsning.

Hansen

KUNSTEN AT LÆSE

TEMA

Aarhus Universitetsforlag

04

HVAD TAGER VI MED?

Medlemmerne svarer i en stor rundspørge på, hvordan de oplevede corona-livet, og hvad de vil – og ikke vil – tage med ind i det nye skoleår.

FOTO MARIA HEDEGAARD TUXEN

30

32

SOMMERGUIDE:

GODDAG IGEN, HØJSKOLELÆRERE:

Med de strikse rejseregler og 100-året for genforeningen er det oplagt med en tur til Sønderjylland og Sydslesvig.

Vi guider til en historisk tur.

Lærerne på landets højskoler er igen blevet en del af den frie skoleverden. Efter flere årtier hos magistrene er de nemlig optaget i Frie Skolers Lærerforening.

Øvrigt indhold 26

Foreningens sider

42 Noter 46 Epilog

FORSIDE: JUNIE ILLUSTRATION

03

TEMA

HVAD TAGER VI MED? Hvad var læren af forårets nedlukning og indskrænkede genåbninger, og hvad kan vi også bruge på den anden side af sommerferien?

Det ser vi på i skoleårets sidste tema.

GRAFIK JUNIE ILLUSTRATION

04

TEMA

05

TEMA

Coronaforåret ruskede op i livet som lærer

Markant dårligere trivsel under ned­lukningen Det er tydeligt, at corona-nedlukningen har været udfordrende for mange lærere og børnehaveklasseledere. I undersøgelsen svarer halvdelen af medlemmerne, at de har haft lidt eller meget dårligere trivsel. Efterskolelærere fører en smule an i de dårlige statistikker, men er ikke voldsomt langt fra lærerne og børnehaveklasselederne i grundskolen. Ser man på aldersgrupper, er det samme tendens over alle generationer, om end der er færrest blandt de +60-årige, der har haft det bedre eller meget bedre under nedlukningen.

Sammenlignet med en normal situation har din trivsel som lærer været bedre eller dårligere under corona-nedlukningen?

38% 25% 12% tr iv se se l de l h a n r Li sa væ dt m re då m t rli e M ge eg re et tr iv då se rli l ge re tr iv se l Ve d ik ke

se l

Tr iv

ed re

tr iv Li dt b

ed re et b eg M

1%

06

nelsen og pædagogikken røg i baggrunden. Og så var timerne meget skævt fordelt, for mens nogle arbejdede markant mere under nedlukningen, fik andre pludselig luft i dagligdagen.

På de næste sider kan du se resultaterne af rundspørgen. Figurerne viser de samlede resultater, og hvis der i svarene er bemærkelsesværdige forskelle mellem skoleform, alder eller køn, står det nævnt i den tilhørende tekst.

Tak til alle dem, der har deltaget.

16%

oronanedlukningen påvirkede stort set alle aspekter af livet som lærer og børnehaveklasseleder – om end på vidt forskellige måder og i vidt forskellig grad. Det viser den rundspørge, som Frie Skolers Lærerforening sendte ud til alle medlemmer i slutningen af maj.

Mange fik et hak i trivslen, og en stor del begyndte at tænke på et ændret arbejdsliv. Online-kompetencerne nød ikke overraskende et stort boost, mens dan-

9%

C

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK MORTEN FLARUP ANDERSEN

TEMA

Skolernes og ­lære­r­nes ­om­dømme er ­forbedret Respekten for lærere og børnehaveklasseledere er blevet diskuteret flere gange under coronanedlukningen, hvor nogle forældre har indset, hvad det egentlig kræver at undervise børn. Og det ser ud til, at diskussionerne er smittet af på lærernes omdømme – i hvert fald set med deres egne øjne. 58 procent svarer i undersøgelsen, at de er enige eller meget enige i, at nedlukningen har givet lærerne et mere positivt omdømme. Færre end fire procent er uenige eller meget uenige i det udsagn, mens resten svarer hverken/eller.

For skolerne er tallene ikke helt så markante, om end 48 procent er enige eller meget enige i, at de har fået styrket det positive omdømme.

Også her er der under fire procent, der er uenige eller meget uenige – mens mere end en tredjedel svarer hverken/eller.

Rundspørgen forklaret Frie Skolers Lærerforening har i slutningen af maj og begyndelsen juni 2020 gennemført en undersøgelse blandt foreningens medlemmer om, hvordan coronanedlukningen har påvirket medlemmernes arbejdsliv og trivsel.

Undersøgelsen er sendt til 9.078, hvoraf 1.591 har gennemført den fra ende til anden, mens 211 har besvaret under­ søgelsen delvist. Samlet set er der tale om en svarprocent på 19,9 pct., når man kombinerer gennemførte og delvise ­besvarelser.

Af de samlede besvarelser arbejder 37 pct. på en friskole/lilleskole, 37 pct. ­arbejder på en privatskole, mens 25 pct. arbejder på en efterskole. Under 1 pct. af besvarelserne kommer fra medlemmer, der arbejder på en kostskole.

Det svarer nogenlunde til det procentvise antal medlemmer på de enkelte skoletyper.

Timerne var skævt fordelt

Arbejdede du samlet set flere eller færre timer under ned­luknings­­perioden?

2% Ved ikke

Mens corona-nedlukningen gav nogle en stor ekstra arbejdspukkel, så fik andre luft i dagligdagen. 27 procent siger, at de arbejdede mere under nedlukningen, mens 35 procent arbejdede mindre. Resten lå på samme niveau som normalt.

Når man dykker ned i tallene, kan man se, at der er store forskelle på både mænd og kvinder og på grundskoler og efterskoler. Mens 30 procent kvinder siger, at de arbejdede flere timer (og 32 procent arbejdede færre timer), så er det kun 21 procent af mændene, der arbejdede flere timer (og 40 procent, der arbejdede færre timer). Resten siger, at de havde samme antal timer som tidligere.

På efterskolerne havde 52 procent af lærerne færre timer, mens det kun gælder 31 procent af lærerne i grundskolen.

Yderligere interessant bliver det, når man ser på tallene for, hvor mange timer hver enkelt lærer arbejdede mere eller mindre. Af dem, der arbejdede flere timer, svarer 40 procent, at den ugentlige ekstrapukkel var på 6-10 timer, mens hele 16 procent kom over 10 timer.

For dem, der arbejdede færre timer, er tendensen den samme. 37 procent arbejdede 6-10 timer færre om ugen, mens 17 procent arbejdede mere end 10 timer færre.

27%

Flere timer end normalt

35%

Færre timer end normalt

36%

Cirka det samme antal timer

Hvor mange timer har du arbejdet mere i løbet af nedlukningen?

39%

0-5 timer

3%

Andet

3%

Ved ikke

16%

Mere end 10 timer

40%

6-10 timer

Hvor mange timer har du arbejdet færre i løbet af nedlukningen?

39% >0%

0-5 timer

Andet

7%

Ved ikke

17%

37%

6-10 timer

Mere end 10 timer

07

TEMA

JA 51%

NEJ 36%

Online-evnerne har fået et boost!

Ikke overraskende er en af de mest markante udviklinger fra før til efter coronanedlukningen evnen til at undervise online – noget, som 89 procent af alle lærere har gjort brug af. Mens mere end 76 procent af alle medlemmer i lav eller meget lav grad følte sig klædt på til at undervise online, da skolerne lukkede ned i marts, så siger 81 procent i dag, at de i høj grad eller meget høj grad føler sig klædt på, hvis de skal gøre det igen. Under én procent svarer efter coronanedlukningen, at de i meget lav grad er klædt på til at undervise online.

Til gengæld er billedet mere mudret, når det handler om fremtidens brug af online-undervisning. 38 procent siger, at de forventer at bruge undervisningsformen lidt mere end før coronanedlukningen, mens 32 procent forventer samme niveau som før nedlukningen og 16 procent vil bruge den lidt eller meget mindre. Kun fem procent siger, at de vil benytte onlineundervisning meget mere. Der er lidt flere yngre end ældre lærere, der forventer at gøre brug af onlineredskaberne, men forskellene er små, og tendenserne er de samme for alle aldersgrupper.

VED IKKE

13%

Følte du dig klædt på til at undervise online, den dag skolerne blev lukket ned?

32%

25% 17%

19%

I lav grad

I meget lav grad

2%

I høj grad

2%

I meget høj grad

1%

3%

08

44%

Corona-nedlukningen satte de store tanker i gang. 51 procent af alle har således gjort sig tanker om at ændre arbejdslivet fremover. I de uddybende kommentarer fortæller medlemmerne, at de går med tanker om at gå ned i tid og få en bedre opdeling mellem arbejde og fritid til mere konkrete ønsker om at benytte online-redskaber til møder, fokusere mere på udeundervisning – eller sågar sige op. Flere tilføjer dog, at idéer og tanker kræver, at skolens ledelse er med på forandringerne, og at det kan blive svært.

Dog er der også en stor del – 36 procent – for hvem nedlukningen ikke har givet anledning til store tanker om et ændret arbejdsliv. Tværtimod.

Flere skriver, at de mest af alt er blevet mindet om, at de egentlig trives i de vante rammer med børn og kolleger.

Føler du dig klædt på til at undervise online, hvis du skal gøre det igen?

56%

Skal jeg lægge mit arbejdsliv om?

Ved ikke

TEMA

Det faglige holdt niveau – dannelse, pædagogik og fællesskab fyldte mindre

I din onlineundervisning har følgende så fyldt mere eller mindre end normalt?

Svarene på undersøgelsen viser til gengæld, at fagligheden blev mindre påvirket af nedlukningen. Samlet ­siger 49 procent, at den holdt samme niveau, mens resten fordeler sig nogelunde ligeligt mellem mere eller mindre. Når man deler svarene ud på skoleform, er tendenserne de samme, om end flere efterskolelærere end lærere i grundskolen svarer, at fagligheden under nedlukningen var den samme som før. Dermed ser det altså ud til, at fagligheden isoleret set har lidt mindst på efterskolerne.

Meget uenig

Uenig

39%

Meget enig

37%

Fagligheden 2% 9%

5%

49%

19% Pædagogikken 38%

5% 3%

27% 13%

11%

Dannelsen 2%

34%

6% 20%

16% Fyldt meget mere end normalt

Fællesskabet 19% 37%

35%

Fyldt lidt mere end normalt Samme niveau Fyldt mindre end normalt Fyldt meget mindre end normalt

De fagligt svage elever havde det svært

10%

Hverken eller

20%

Ved ikke

2% 2% Ved ikke

10%

7% 21%

Et af ofrene for coronanedlukningen blev fællesskabet – skarpt forfulgt af pædagogikken og dannelsen. Det er næppe overraskende, men vigtigt at have med sig, når evalueringen af nedlukningen går i gang, og lærere og ledelser skal vurdere, hvad der er værd at tage med og ikke tage med fra foråret 2020. Det samme gælder for dannelsen og pædagogikken.

57 procent svarer således, at fællesskabet har fyldt ­mindre eller meget mindre end normalt, mens kun 21 ­procent siger, at det har fyldt mere eller meget mere.

47 procent svarer, at pædagogikken har fyldt mindre ­eller meget mindre, mens 24 procent svarer, at den har fyldt mere eller meget mere. 46 procent svarer, at dannelsen har fyldt mindre eller meget mindre, mens blot 13 procent siger, at den har fyldt mere eller meget mere. I alle tre kategorier er der få procent, der svarer ‘ved ikke’. Resten svarer: samme niveau som før coronanedlukningen.

3% 1%

I undersøgelsen er det ret tydeligt, at de fagligt svage elever har haft det svært under nedlukningen.

Hele 76 procent svarer, at de er enige eller meget enige i, at online-undervisningen gjorde det sværere for netop den gruppe at følge med, mens kun 12 procent er uenig eller meget uenig i udsagnet. Den sidste del svarer hverken/eller. På den positive side oplevede flere lærere, at nogle elever – her drejer det sig om alle elever i klassen – blev mere aktive. 61 procent er enige eller meget enige i det udsagn, mens 20 procent er uenig eller meget uenige. Resten siger hverken/eller.

Enig

09

TEMA

Afstand giver plads til fordybelse Coronanedlukningen lærte Birgit Sand fra Børneskolen Bifrost om fordybelse, struktur og mødekultur. Nu taler de på skolen om, hvordan de kan få alle de gode erfaringer med ind i hverdagen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

10

TEMA

P

å Børneskolen Bifrost i Herning skal de snart til at købe nye borde. Og indkøbet bliver påvirket af erfaringerne fra corona-foråret, fortæller udskolingslærer Birgit Sand. »Vi er alle sammen enige om, at vi skal have enmandsborde. Vi har jo fundet ud af, at eleverne når tingene på den halve tid, når de sidder fra hinanden. Fordi de har fået mulighed for at fordybe sig. Og så må de larme, når det er meningen, de skal larme«, siger hun.

Læren om fordybelse stopper ikke ved teenagerne. Også Birgit Sand og flere af hendes kolleger har opdaget fordelene ved at være adskilt. I stedet for få, men lange fællesmøder på skolen, holdt de under nedlukningen flere, men korte og ‘lige til sagen’-møder fra hver deres stue. I øvrigt uden at blive afbrudt af en-to teenagere og en kollega, og uden at flere mødedeltagere havde brugt to ufrivillige mellemtimer på skolen for at få alle kollegerne med. »Fremover skal vi måske ikke alle sammen holde møder samtidig – hvor kun halvdelen af punkterne vedkommer mig, og hvor vi sidder og planlægger langt ud i fremtiden, fordi det nu engang er nu, der er møde. Måske skal vi nogle gange gå hjem, få en kop kaffe og falde lidt ned – og så holde et møde med færre kolleger på en skærm. Det handler om at finde ro og fordybelse«, siger Birgit Sand.

Netop den skæve mødekultur er noget, som mange nævner i Frie Skolers Lærerforenings rundspørge om konsekvenserne og læren af coronanedlukningen.

Inspirerende nedlukning Birgit Sand er god til at dyrke det positive, som hun selv siger. Online-undervisningen har jo nogle gange været »helt ad helvede til«, og man må naturligvis ikke glemme, at det er en alvorlig virus, der har mange liv på samvittigheden rundt i verden.

Men coronanedlukningen har også været en mulighed for at prøve en masse ting af. »På mange måde har det været inspirerende og udviklende. Det har givet en masse erfaringer, og vi har haft det ret sjovt sammen – på afstand. Både kolleger og elever«, siger Birgit Sand.

Børneskolen Bifrost giver hverken karakterer eller afholder normal eksamen, og 9. klasse afslutter skoleåret med et projekt, der løber over fire intense uger. Projektet startede lige omkring nedlukningen, og dermed fik dette års elever et helt andet forløb end tidligere klasser. I stedet for at sidde rundt på skolen mødtes de på Microsoft Teams, hvor de 30 elever sad i små grupper og havde tre lærere som vejledere. Ingen sad og hviskede eller sendte små sedler rundt til hinanden om weekendens (u)mulige date, og eleverne tog generelt mere ansvar for egen læring. »Når vi normalt vejleder, så er vi måske lidt hos ham og lidt hos hende, fordi vi synes, vi skal gøre det hele – og så gør vi det hele lidt halvt.

Her har vi tilladt os at koncentrere os om ét barn eller én gruppe, og så måtte de andre vente. Og så har det vist sig, at dem, der ventede, i høj grad var gode til selv at finde løsninger eller spørge kammeraterne.

Oveni det har jeg ikke brugt krudt på at opdrage og har derfor haft enormt meget tid til at lave planer og differentiere feedbacken«, siger Birgit Sand.

Modellen ser ud til at virke for både voksne og unge, og på Børneskolen Bifrost er de ved at finde ud af, hvordan de kan tage modellen med videre i det nye skoleår. »Eleverne var simpelthen sådan nogle faglige nørder, selv om de slet ikke var klar over det. De var bare mega gode. Og de har også selv eva-

lueret og sagt, at det var meget nemmere at få vores og hinandens opmærksomhed«, siger Birgit Sand.

Efter gruppefasen begyndte eleverne at researche på egen hånd, og her fandt Birgit Sand og hendes kolleger ret hurtigt ud af, at de var nødt til at gøre noget for at få gang i det sociale liv. De indførte ’Dagens klokken 11’, hvor lærere og elever skiftedes til at danse, synge eller lavede noget andet sjov, så de alle sammen fik mulighed for at blotte sig lidt og grine med hinanden.

Og så har skærmene givet et indblik i de unges liv, som Birgit Sand ellers ikke normalt får. »Jeg har set mange husdyr på skærme: ”Se min hund, Birgit!” Det har været en gave. Og en af de drengene tog mig med derud, hvor han står og roder med sin knallert, så nu kan jeg sige: Hold kæft, jeg kan godt forstå, at du er så glad for de knallerter! Jeg får helt kuldegysning, når jeg snakker om det«, siger Birgit Sand.

Det koster mange timer Oplevelsen har naturligvis ikke været den samme for alle Birgit Sands kolleger, og mens nogle har haft mere luft i det ugentlige skema, har andre haft svært ved at holde fri og adskille privatliv og arbejde. Som mange andre i corona-rundspørgen anslår Birgit Sand, at hun har brugt flere timer på arbejde end normalt.

Formentlig mere end 10 timer ugentligt. »Men det har været på en anden måde.

Hverdagen har været struktureret markant anderledes. Den negative side af det her er, at du skal skrive dig ud af alt det, som du normalt gør i plenum. Du skal planlægge møder i Teams, du skal skrive til en kollega, du skal skrive til ham, der aldrig kommer i gang – og måske til hans forældre. Det er bare mere tidskrævende«, siger hun.

Birgit Sand tænker meget over, hvordan erfaringerne fra coronanedlukningen kan bruges til at lave skole fremover. Både didaktisk og metodisk, men også i forhold til arbejdslivet. Endnu har hun og hendes kolleger – og skolens ledelse – ikke fundet løsningerne, men hun er særligt optaget af at finde balancen mellem elevernes trivsel og faglighed. »Vi har haft mulighed for at se de enkelte elever på en anden måde, og det skal vi bygge videre på. Hvordan bliver jeg ved med at se Martha og alle de andre skønne individer, når der er rigeligt med jokes og elever, der larmer i klassen? Hvordan kan jeg skabe og fastholde et rum for hende? Det vil vi sætte i struktur«, siger Birgit Sand og gentager en anden vigtig pointe: »Og så skal vi have gjort noget ved den mødekultur. Jeg ved ikke, hvordan den har sneget sig ind og er blevet, som den er, men den skal vi altså have lavet om«. ■

11

TEMA

»JEG SKAL HAVE MERE HÅND OM DE SVAGE ELEVER« Slukkede kameraer og mikrofoner i online-undervisningen satte en tyk streg under, hvor svært de svage elever har det, mener lærer Ole Nyegaard fra Askov Efterskole.

Fremover skal de have endnu mere støtte.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA HEDEGAARD TUXEN

12

TEMA

N

edlukningen af skolerne har givet lærer på Askov Efterskole Ole Nyegaard en vigtig lære til fremtiden. »Jeg skal have mere hånd om de svage elever – endnu mere end jeg havde før. Jeg skal forsøge at spotte og støtte dem tidligere. Så jeg altid ved, hvor de er«.

Mens de initiativrige og dygtige elever fik et fint fagligt udbytte af forårsmånederne med onlineundervisning, så forsvandt mange af de svageste elever bag slukkede kameraer. Nogle droppede sågar at tage høretelefonerne på, men loggede bare ind i håbet om at undgå fravær Sådan var det for Ole Nyegaard, der siger, at hverdagen vendt på hovedet understregede, hvor udsatte de svage elever er i pressede situationer. »Det er gået op for mig, hvor stor en udfordring vi har med nogle elever. Det bliver meget mere synligt, når de ikke er synlige«, siger Ole Nyegaard.

76 procent af de adspurgte i Frie Skolers Lærerforenings rundspørge svarer, at de enten er enige eller meget enige i, at coronanedlukningen gjorde det sværere end normalt for de fagligt svage elever at følge med i undervisningen. »Mange af dem er jo på efterskole for at få et bedre selvværd, og pludselig sad de hjemme i deres eget hus uden forældre og uden strukturer. Det gjorde det enormt svært at nå dem som lærer«, siger Ole Nyegaard.

Erfaringer skal med tilbage på skolen I starten forsøgte Ole Nyegaard sig med klassisk tavleundervisning, men fandt ret hurtigt ud af, at eleverne skulle aktiveres.

Han gjorde brug af forskellige lege for at få de unge til at grine uden at tænke så meget over, om de laver fejl eller ej. Nogle gange skruede han helt ned for fagligheden og dannelsen og fokuserede kun på hygge og højt humør – fordi det lige dér gav den langt største værdi.

Han har bandet over online­undervisningen og reflekteret over, hvordan han kunne få alle elever med. »Som lærer kræver onlineundervisning et højt refleksionsniveau. Det er ikke ”bare ligesom at bruge Skype”, som nogle sagde i starten. Og selv om jeg selvfølgelig blev bedre løbende, kræver det virkelig, at man er en dygtig lærer, hvis man skal have de fagligt svageste elever med«, siger han og fortsætter: »Man taber relationen til dem, når man kun ser dem på en skærm. Det er svært at have en føling med eleverne – også de stærke«.

Erfaringerne fra onlineundervisningen vil Ole Nyegaard forsøge at bruge aktivt på skolen. Det handler om at forstå de svage elever, have øje på dem og snakke med dem: Hvorfor kan du ikke deltage i undervisningen på samme måde som de andre? Hvad skal jeg gøre for, at du får en god undervisning i dansk? Så eleverne også i undervisningen får noget andet med end det, de allerede har i bagagen. »Vi har et stort ansvar for de svage elever. Så et efterskoleophold ikke bare bliver en forlængelse af de otte helvedes-år, som mange af dem havde i folkeskolen«. ■

Skal jeg overhovedet

arbejde på

en skole?

C

orona-foråret fik flere medlemmer til at overveje, om de overhovedet har lyst til at være en del af den frie skole-verden længere. I rundspørgens kommentarfelt skriver flere, at de er tvivlende. En har allerede sagt sit job op, mens tanken knager hos andre. »Skal jeg være lærer?«, lyder det i forskellige formuleringer, mens enkelte uddyber, at de vil have nogle særlige forhold forbedret, hvis de skal blive ved – for eksempel forberedelsestid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Blandt de ældre medlemmer er det også tydeligt, at coronanedlukningen har sagt gang i tankerne om det forestående otium. »Den store frihed, jeg fik under skolenedlukningen, gav mig lyst til at gå tidligere på pension«, skriver en lærer, mens flere andre kraftigt overvejer at gøre det samme. Ligesom for dem, der overvejer at søge nye græsgange, er emnet ikke nemt at tale åbent om på grund af loyalitet og ansættelsesforhold, men til redaktionen fortæller et af de tvivlende medlemmer, at hendes overvejelser bunder i en blanding af et dårligt forhold til skolelederen og udsigten til mere onlineundervisning i fremtiden. »Et er, at vi bruger teknologien til møder og skole­-hjemsamtaler, men til undervisningen – det er ikke mig«.

Dog er der også nogle lærere, der skriver, at de er blevet bekræftet i, hvor meget de holder af deres arbejde. En af dem er 62-årige Karin Østergaard fra Grindsted Privatskole.

Hun havde egentlig tænkt sig at gå på efterløn inden længe, men savnede under nedlukningen sit arbejde så meget, at hun nu vil gå efter at arbejde på reduceret tid. »Jeg er udskolingslærer, og det kan godt være hårdt i perioder. Men jeg tror ikke, at jeg egner mig til at gå hjemme hele tiden, og det her var et godt wakeupcall«, siger Karin Østergaard og fortsætter: »Så jeg fortsætter i hvert fald, til jeg skal på pension«. ■ PKA

13

TEMA

»Man må godt sigte lidt Det har je F

De firkantede, digitale rammer fik Tilde Fogh Vindelev til at tænke nyt – og stort. Kort efter var kultur­institutionerne i Randers en del af hendes projekt, og snart skal det hele (forhåbentlig) udstilles i centrum af byen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

14

abian Arndtzen fra 9. klasse på Randers Lille Skole er ved at dø af kedsomhed.

Han savner sine venner, som han siger til mikrofonen med lige dele rolig og let opgivende stemme. I baggrunden kan man høre regnen, der siler uforsonligt ned. »Og så skulle jeg faktisk have forberedt mig til min afgangseksamen lige nu, men i stedet så sidder jeg herhjemme, mens det regner udenfor.

Jeg har lige sat mig ned i stuen med et tæppe på (…) Og nej, jeg pjækker ikke. Jeg er hjemsendt ligesom resten af Danmark og verden«.

Fabians knap fire minutter lange podcast er et af de indslag, som konkurrencen ‘Ung i coronaens tid’ modtog fra elever rundt i Randers Kommune.

Alle kommunens 9. og 10. klasseselever blev opfordret til at sende deres tanker om coronanedlukningen ind på skrift, lyd, billede eller video.

Godt 30 elever fra fem forskellige skoler bidrog, fortæller ophavsmanden til konkurrencen, lærer Tilde Fogh Vindelev. »De fleste har indsendt nogle meget personlige og ærlige indslag. Nogle elever er bange, og generelt er deres fortællinger fyldt med savn. Nogle af dem når også til nogle erkendelser om, hvad de sætter pris på her i livet«, siger hun.

Bidrager til stadsarkivet Idéen til corona-projektet opstod i Tilde Fogh Vindelevs hoved et par uger efter nedlukningen af skolerne. Dels fordi hun oplevede, at de unge som samlet gruppe blev omtalt negativt i medierne – de overholder ikke reglerne! – dels fordi eleverne og hun selv var ved at køre sur i den klassiske undervisningsform over Google Meet. »Der sad så mange unge alene derhjemme og ikke kunne mødes, og så skulle de tilmed høre på de negative historier. Så jeg ledte efter en måde, de kunne blive hørt på«, siger Tilde Fogh Vindelev og fortsætter:

TEMA

højt. eg i hvert fald lært« »Mine elever har meget på hjerte«.

Først fik hun idéen om at indsamle de unges corona-oplevelser, derefter idéudviklede hun med sine store elever, og til sidst kontaktede hun Museum Østjylland i Randers, som sammen med det lokale stadsarkiv, biblioteket og kunstmuseet var med på at folde idéen ud. »Det var slet ikke svært at få folk med. Og at idéen så hurtigt fik vinger og nu får lov til at vokse sig stor, det er vildt fedt og giver en masse energi. Jeg ved jo stadig ikke, hvad det ender med«, siger Tilde Fogh Vindelev.

Mens projektet med de store elever fra grundskolen er afsluttet, så har Tilde Fogh Vindelev og kulturinstitutionerne besluttet sig for at lave en lignende konkurrence for ungdomsuddannelserne. Når indsamlingen engang er færdig, og corona-tiderne tillader det, skal alle indslagene fra de to konkurrencer – om alt går som planlagt – udstilles på den centrale plads Østervold i Randers. Derudover bliver de sendt til Randers Stadsarkiv. »Nogle folk graver tidskapsler ned, andre gemmer noget virtuelt. Men jeg synes, det er vildt interessant, at alle de her bidrag kommer i stadsarkivet og kan ses af fremtidige g ­ enerationer«.

Tilde Fogh Vindelev – nederst til venstre – havde et behov for at give sine elever en stemme under coronanedlukningen. Her er klassen tilbage i skolegården.

Fabian Arndtzen fra 9. klasse på Randers Lille Skole vandt for bedste podcast i konkurrencen.

UNG I CORONAENS TID ’Ung i coronaens tid’ er en konkurrence for elever i 9. og 10. klasse. Idéen stammer fra lærer Tilde Fogh Vindelev fra Randers Lille Skole og er efterfølgende blevet til et samarbejde mellem Randers Kunst­ museum, Randers Stadsarkiv, Museum ­Østjylland og Randers Bibliotek.

Tænk stort!

For Tilde Fogh Vindelev var det en særligt positiv overraskelse, hvor let hun havde ved at få de store kulturinstitutioner i Randers med på projektet. Hendes oplevelse er, at kulturinstitutionerne godt kunne lide, at det var hende, der tog fat i dem og ikke omvendt. »Man må godt sigte lidt højt. Det har jeg i hvert fald lært«, siger Tilde Fogh Vindelev.

Blandt de indsendte bidrag er der kåret en vinder i hver af kategorierne: podcast, ­essays, film og pressefoto. Dem kan du se og høre på randersbib.dk. ■

15

TEMA

T I L B AG E PÅ E F T E R S KO L E

Lærer Camilla Culmsee står iført blåt tøj i hullet mellem stolerækkerne og øver sig sammen med sine kolleger på ’Here Comes the Sun’.

Det var velkomstsangen på genåbningsdagen.

»Vi er ikke blevet en overvågningsskole, men vi tager det meget seriøst« FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

16

Køkkenpersonalet serverede kaffe og havde goodiebags klar til forældrene, da skolen genåbnede den 18. maj. Forældrene måtte ikke komme ind på skolen.

TEMA

Hvordan sørger man for at holde afstand, når man skal danse sammen? Pinde, lød svaret i Klejtrup, hvor de på dagen for genåbningen gennemgik nogle af de samme aktiviteter, som når de starter i august.

Over to måneder uden fysisk kontakt med sine venner er længe. Måske særligt for en teenager.

Her er familiegruppekram på genåbningsdagen.

E

leverne dansede med lange pinde, viklede sig ind i familiegruppekram og forlod forældrene på parkeringspladsen, da de efter mere end to måneders isolation så hinanden igen på Klejtrup Musikefterskole vest for Hobro. Det var den 18. maj, og det var en glad dag, fortæller lærer Camilla Culmsee: »Vi havde forberedt os meget, og eleverne var megaglade og meget påpasselige med at overholde alle retningslinjerne. Vi er jo en musik­efterskole, hvor det er alfa og omega, at vi kan stå i samme rum, og det var fantastisk at være sammen og spille og synge igen«.

Inden genåbningen havde flere lærere og forstandere udtrykt bekymring for, om det var sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne, mens andre pointerede, at elevernes skuffelse over efterskolelivet med strikse retningslinjer ville overgå skuffelsen over at være hjemme.

Men sådan er det ikke gået. I hvert fald ikke i Klejtrup. »De har virkelig indtaget efterskolelivet igen, og jeg tror ikke, der er noget, de savner. Jo, de savner, at de kan ligge på værelserne og se film sammen, men vi har bygget en hel masse områder uden for, hvor de til gengæld kan være flere sammen«, siger Camilla C ­ ulmsee.

Den nye måde at lave efterskole på betyder blandt andet, at eleverne får serveret deres aftensmad i stedet for at have hænderne i buffeten selv – en model, som lærere og ledelse overvejer at tage med ind i det nye skoleår, fordi den gør spisesituationen mindre kaotisk end normalt. Derudover gør elever også langt oftere rent på værelserne, og alle musikinstrumenter sprittes af efter brug. Lærerne er særligt strikse indenfor.

Elevårgangen 2019/20 har fået et ’Hjertetræ’ på skolens grund. Det blev blandt andet plantet af forstander Thomas Hagge (mf.) og elevrådsformanden på genåbningsdagen.

»Vi holder meget øje med eleverne indenfor, og der er flere tjek end normalt. Vi er ikke blevet en overvågningsskole, men vi tager det meget seriøst«, siger Camilla Culmsee.

Den 9. juni havde Efterskoleforeningen ikke hørt om tilfælde af coronavirus på efterskolerne. På Klejtrup Musikefterskole har to syge elever været testet siden genåbningen, men begge resultater var negative. ■ PKA

17

TEMA

Det har vi lært af coronakrisen En virolog, en EU-ekspert og en historiker svarer på, hvad det vigtigste er, vi som samfund har lært af coronakrisen. På næste opslag skriver tre lærere, hvad de hver især har lært.

AF JESPER FJELDSTED CHRISTIANSEN · JFC@FSL.DK MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO PRIVAT

18

MICHAEL PEDERSEN Overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, der rådgiver Sundhedsstyrelsen.

Forhåbentlig har alle lært, hvor vigtig basal hygiejne er »To helt grundlæggende ting. At vi skal have større beredskabskapacitet, og at det nytter at have langt mere fokus på hygiejne. I faglige kredse har vi talt om i mange år, at når den næste store epidemi kom, så ville det formentlig være i form af en luftvejssygdom.

At det så var en sygdom som Covid-19, det har været det overraskende. Men vi er nødt til at være bedre forberedt på det uventede, for pandemier kommer sandsynligvis til at ske hyppigere og hyppigere.

På den måde kan det være godt og sundt, at vi er blevet mindet om, at vi er nødt til at have ledig kapacitet i vores sundhedsvæsen. Det er i mange år blevet udsat for lean-tænkning og grønthøsterbesparelser, så det til sidst har kørt lige på grænsen af kapaciteten. Men der er nødt til at være noget at give af, og det, tror og håber jeg, er gået op for politikerne under coronakrisen.

Og så har alle forhåbentlig lært, hvor ufatteligt vigtig basal hygiejne er. Det har man vidst i mange år, men så længe der ikke er nogen åbenlys fare, så er der ingen, der lytter. Jeg håber, at det her har været et wakeupcall, for vi kan se, at de gode gamle midler med hygiejne, isolation og afstand virkelig virker, og kombineret med et stærkere sundhedsvæsen og moderne teknologi, så er vi langt bedre forberedt næste gang«.

TEMA

MARLENE WIND

HANS TRIER

Professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Cand.mag. i historie og speciallæge i samfunds­ medicin. Forfatter til bogen ’Angst og engle’ om den spanske syge og har som embedslæge deltaget i bekæmpelsen af epidemier.

EU-samarbejdet kan være helt anderledes om fem-ti år

Det virker, når politikerne er tydelige og slår hårdt ned

»Coronavirussen har jo taget alle med bukserne nede, og det gælder også EU. Medlemslandene har sagt nej til samarbejde om sundhedspolitik, og derfor er der ikke sundhedsmæssige kompetencer i EU, i hvert fald ikke nogen, man har lyttet til. Der kommer nok til at ske noget på det punkt, for set retrospektivt, så har det jo været every man for himself endda med nogle ret uskønne forløb omkring manglede hjælp til Italien. Man formåede slet ikke at koordinere omkring f.eks. grænselukninger og værnemidler, og her kunne EU have bidraget til et langt mindre kaotisk forløb. Det kan man så gøre næste gang.

»Det kommer ikke mindst an på, hvordan vi ender med at få bugt med Covid-19. Efter den spanske syge var lægerne ikke synderligt interesserede i at beskæftige sig med sygdommen, fordi de simpelthen ikke havde den store succes med et behandle den.

Hvis man via internationalt samarbejde mellem forskere kommer op med effektiv behandling eller en vaccine langt hurtigere, end det normalt er muligt, så kan det blive den vigtigste lære efter Covid-19. Det kan virkelig blive en dealbreaker, hvis der kommer helt nye principper for at udvikle vacciner.

Hvis man skiller det økonomiske fra det sundhedsmæssige, så har EU i den grad vist, at samarbejdet trods dommedagsprofetierne stadig har en puls.

EU-samarbejdet udvikler sig altid under kriser, og det ydre pres, coronakrisen har skabt, har gjort, at det økonomiske samarbejde kan komme til at tage et kvantespring. Det gælder optagelsen af fælles gæld, som Tyskland ellers altid har været imod, men man foreslår også fælles europæiske skatter på f.eks. plastic og finansielle transaktioner, som helt friholder landene fra at skulle finde nye penge til at afdrage på den fælles gæld. Det er jo genialt tænkt, og det kan være første skridt mod en fælles europæisk finanspolitik. Jeg ser det som et udtryk for, at EU-samarbejdet, som resultat af coronakrisen, kan være helt anderledes og mere integreret om fem-ti år«.

Én ting er dog behandling og vaccine, og en anden er forebyggelse af smitte, og her kommer vi til at blive langt klogere på, hvad der virker. Meget af den viden. vi har haft indtil i år, var over 100 år gammel. Vores viden om f.eks. effekten af skolelukning stammer i høj grad fra USA under den spanske syge. Covid-19 giver os et helt andet grundlag for at skabe evidens omkring, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forskellige samfund.

Vi har i hvert fald lært, at det har en effekt, når politikerne stiller sig forrest og slår hårdt, hurtigt og effektivt ned og er tydelige i deres kommunikation. Under den spanske syge var det også Sundhedsstyrelsen og forskellige ministerier, der kom med råd og regler for smittebekæmpelse, men det var ikke udmeldinger, der blev hypet i medierne i større stil – og landspolitikere hørte man næsten intet til«.

19

CO TE RM OA NA

Det har vi lært af coronakrisen

Tanker fra HEIDI FLOU MIKKELSEN

SØREN SKRIVER TILLISCH

er lærer og tillidsrepræsentant på Tønning-Træden Friskole, som ligger ved Brædstrup lidt nordvest for Horsens.

er lærer og tillidsrepræsentant på Atheneskolen, som ligger i Gladsaxe – lidt nordvest for København.

»Min onlineundervisning var i starten meget rugbrødsundervisning. Altså noget med: ”Gå ind på Clios historieportal, og løs den der opgave. Gå ind på stav-online. dk, og øv dig i at sætte kommaer”. Og da jeg evaluerede perioden med eleverne, sagde flere drenge, at de havde fået rigtig meget ud af undervisningen i den periode.

De var glade for de meget korte introducerende læreroplæg. De syntes, at de lærte mere, end de plejer, fordi de havde arbejdet mere selvstændigt, og de syntes, at det gik hurtigt, fordi de ikke havde skullet høre på, at jeg forklarede det hele, så jeg var sikker på, at alle var med.

Det er tankevækkende. Og jeg vil have det i baghovedet i fremtiden.

Men jeg er også sikker på, at eleverne misser noget, når de ikke er en del af et konkret læringsfællesskab.

Mine kolleger og jeg udviklede vores undervisning i løbet af perioden, så der blev lagt op til mere gruppearbejde, og så eleverne skulle fremlægge noget for hinanden.

Det fungerede fint. Men som lærer har du ikke rigtig en fornemmelse af den enkelte elev, når det foregår online. Du kan ikke følge med i, hvordan det går, og om alle elever er med. Det gør det svært.

20

Der er stor forskel på, hvor meget forskellige elevgrupper har fået ud af coronaperioden. Elever fra ressourcestærke familier har helt sikkert fået noget ud af den her pause. Familierne har grebet chancen, de er kommet tættere på hinanden og har taget diskussioner om nogle af de store og små ting, som er så vigtige. Det vil vi som skole kunne nyde godt af i den kommende tid.

Men der er også familier, hvor det at skabe en meningsfuld hverdag med struktur og gode fælles oplevelser har været en stor udfordring. Jeg var rundt og hilse på mange af eleverne, da skolen var lukket ned, og jeg mødte nogle, hvor man kunne se, at gnisten i deres øjne var forsvundet.

De havde det svært. Og det er jo her, vi har en opgave som skole: Vi skal sikre dannelse til alle elever – ikke bare dem, som har en stærk familie.

Da vi mødtes igen, snakkede jeg med mine elever om, hvad de havde lært af perioden, og hvilke erfaringer de tog med sig. Og en af de elever, som normalt ikke siger så meget, fortalte, at hun var blevet opmærksom på, hvor meget venner og fællesskabet betød. Hun havde savnet skolen og kammeraterne. Det er en vigtig erfaring«.

»Jeg oplevede, at jeg i onlineundervisningen skulle være mere fokuseret og skarp end normalt. I den normale klasseundervisning kan man som lærer altid lige tale sig ud af det, men onlineundervisning kræver, at du er meget fokuseret, og at du stiller meget skarpe spørgsmål.

Ellers mister eleverne opmærksomheden.

Og det har været både spændende og krævende. Især det der med at stille skarpe spørgsmål vil jeg tage med mig videre.

Undervisningen har været mere faglig i coronaperioden. Der er meget mere fokus på indholdet og det faglige. Og eleverne taget pænt imod det, synes jeg.

Men de har fået noget forskelligt ud af det.

De elever, som i forvejen havde svært ved at følge med, har lidt under, at undervisningen har været online. Det har været svært at støtte dem og holde fast i dem, for når du ikke står over for dem og kan se dem i øjnene, lægger du ikke altid

TEMA

tre lærere KARL CHRISTIAN GUBI SCHMIDT er tysk- og matematik­lærer på Eisbjerghus Efterskole, der ligger på Vestfyn tæt ved Lillebælt.

mærke til, at de glider væk eller er optaget af noget andet. Så den gruppe har været udfordret af onlineundervisningen.

Men jeg har også nogle elever, som har gjort sig mere bemærket end normalt. Det er især de dygtige men tilbageholdende og måske lidt generte elever.

De har nydt onlineundervisningen. Her har de fået mere plads. Måske fordi jeg har tilrettelagt det, så mange opgaver løses i mindre grupper – to og to. Det nyder den gruppe godt af.

Så alt i alt synes jeg, at det har været en udmærket og lærerig periode. Men jeg vil ikke savne den. Jeg glæder mig virkelig over at være tilbage på skolen igen.

Jeg har virkelig savnet at være sammen med eleverne.

Og de har virkelig savnet hinanden.

Det kan man se. De er meget mere interesserede i hinanden og i fællesskabet, end de var, før vi blev sendt hjem.

»Coronatiden har bestemt ikke kun været negativ. Starten var ligefrem opløftende. I lærerkollegiet sprudlede vi over med kreative idéer til, hvad vi i fællesskab kunne gøre – vi indspillede videoer, lavede fællessang og legede med de digitale mediers muligheder, og al den kreativitet smittede af på min undervisning i begyndelsen. Det var virkelig spændende, og jeg vil forsøge at tage noget af det med mig i fremtiden.

Men som tiden gik blev jeg noget belastningsramt. Det var svært at lægge arbejdet fra sig. Normalt når man skifter mellem hjem og arbejdsplads, så forlader man noget, og man træder ind i noget nyt. Sådan er det ikke, når man sidder derhjemme. Så glider det hele sammen. Jeg underviste ikke mere, end jeg plejer, men mine tanker var hele tiden optaget af, hvordan jeg skulle formidle stoffet, hvad jeg skulle finde på, og det blev opslidende med tiden.

Jeg underviste i det samme, som jeg plejer – matematik og Goethe-tysk. Det var repetitionens tid, så indholdet var i store træk, som det plejer.

Alligevel var meget anderledes. Nogle elever, som man normalt ikke lægger mærke til i klasseundervisningen, blev synlige i onlineundervisningen. Gamerdrengene fik virkelig opmærksomhed. På et tids-

punkt arbejdede vi med programmering, og fra da anede jeg ikke, hvad der ville ske i den næste time, for gamerne fandt på det ene skøre indfald efter det andet. Men også introverte blomstrede op. Meget af onlineundervisningen foregik i små grupper, og det passede de introverte godt, og pludselig turde de meget mere, end de tør i klassen. Nogle af dem producerede videoer på ti minutter, hvor de talte tysk. Det har jeg aldrig oplevet før.

Jeg vil helt sikkert benytte den erfaring i fremtiden. Jeg vil bede eleverne lave videoer og fremlægge det, de har lært.

Jeg savnede den fælles begejstring – den vi får, når vi lærer i fællesskab. Gamerdrengene var åbenlyst begejstrede, men deres glæde og skaberlyst bredte sig ikke til de andre – det ville den have gjort i klasseværelset, men det er svært, når vi bare sidder bag hver sin skærm.

Og så savnede jeg virkelig aften- og weekendtilsynene. Det er her, man som efterskolelærer har det personlige møde med eleverne. Hele det sociale aspekt i undervisningen var væk.

Så hvis jeg skal samle mine erfaringer op, må det være, at man sagtens kan lave onlineundervisning, men efterskole – det kan man ikke lave online«

21

TEMA

F I L O S O F F E N O M LY K K E

Når coronapandemien er ovre, vender vi så tilbage til de vante rammer, eller er det realistisk at ændre noget fundamentalt og få et lykkeligere liv? Filosofiprofessor Søren Harnow Klausen mener, at chancerne for egentlige ændringer er gode – hvis vi altså bliver ved med de store tanker og ser på livet i mindre dele.

»Vi ha bare er at vi gøre tin anderl Vi gør

AF PETER KROGH ANDERSEN PKA@FRIESKOLER.DK

1 Hvad tager du med dig fra coronakrisen?

Jeg er jo meget glad for, at stort set alle mennesker er begyndt at filosofere over, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Selv de mere ureflekterede typer, jeg kender, der måske normalt går op i biler eller andre ting, de kan sælge, er begyndt at filosofere: Hvad fedt er det egentlig at have tid eller ikke tid til sine nærmeste? Hvor vigtigt er det, at skolen foregår i skolen og ikke derhjemme? Nogle har nok erfaret, at de gerne vil tilbringe mere tid med deres nærmeste, men også, at det i praksis giver en masse udfordringer.

2 Hvorfor er det vigtigt?

SØREN HARNOW KLAUSEN Professor i filosofi ved Syd­dansk Universitet.

Han forsker i lykke og har blandt andet udgivet bogen ’På sporet af din lykke: Guide til det gode liv’.

22

Mens nogle debattører og halvfilosoffer over de seneste godt ti år har talt om det gode ved selvforglemmelse og det farlige og stressende ved refleksionen, så findes der også den gode refleksion, som jeg længe har slået til lyd for, at man bør folkeliggøre. Den gode refleksion er nemlig et dobbelt gode: Den er i sig selv ­kilde til lykke, og den er nødvendig for at få et bedre liv.

TEMA

5

ar ikke rkendt, kan ngene ledes. r det«

Hvad har du lært i forhold til dit eget liv?

Jeg gik meget med en drøm om at få tid til mine egne projekter, og den drøm har jeg revideret lidt.

Jeg har savnet den fysiske møde­aktivitet, som ellers var en af de ting, jeg fandt for meget og ikke nød, mens den stod på. Jeg havde vel delvist ret dengang, fordi svaret er en eller anden balance – men den sande lykke for mig er måske bare ikke at have rigtig meget tid til mig selv.

4 Hvad håber du, at vi har lært af den her tid?

Jeg håber, at folk bliver ved med at reflektere, for jeg tror, det er nødvendigt, at man lidt systematisk ser på sin egen lykke og rutinemæssigt tager sit liv op til overvejelse. Tankerne kan hurtigt blive lidt abstrakte og intetsigende, så det handler om at se på enkelte elementer i sit liv. Typisk består et liv jo af et arbejdsliv, familieliv, det man laver selv etc. Og hvor fede er de enkelte dele? Og hvor glad er jeg for de enkelte dele i mit arbejde? Man behøver måske ikke sige sit job op for at få et bedre arbejdsliv.

3 Adskiller corona­nedlukningen sig egentlig fra sommer­ferien, hvor man også har lang tid til at tænke?

Jeg har sommerferien mistænkt for at indeholde en grad af selvbedrag, fordi vi efter en tur til Norge eller et kursus på en højskole fortæller os selv, at vi kan alt det, vi har tænkt og lært – og så ender det efterfølgende lidt, som det plejer. Under corona­nedlukningen blev vi nærmest tvunget på træningslejr og skulle have hverdagen til at fungere på en anden måde, og mit gæt er, at forløbet har været så langt, at vi ikke bare har erkendt, at vi kan gøre tingene på en anden måde, men også at vi gør tingene på en anden måde. Som Aristoteles sagde, så er gode handlinger ubehagelige at udføre i starten, fordi man har lyst til at gøre noget mere lystbetonet. Og så går det fra ydre tvang til selv­ tvang og bliver derfra nærmest en del af ens natur.

23

TEMA

Kasper Hyttel på

TALERSTOLEN KRÆV

GRÆNSEKONTROLLEN

“ De nye vaner og platforme påvirker, hvem der har magten over din tid, og den magt er afgørende for at undgå udbrændthed og stress.

KASPER HYTTEL Efterskolelærer på Brejning ­Efterskole og Cand. pæd. psyk.

Som led i sin efteruddannelse i ­pædagogisk psykologi har han specialiseret sig i fordele og risi­ ci ved flydende arbejdsliv og til­ gængelighed. I det kommende skoleår er han oplægsholder til kredsarrangementet ”Lærer i tilgængelighedens tidsalder”.

24

TILBAGE

Så må udtræksfagene offentliggøres. Det blev tysk og samfundsfag til 9. klasse ”. Ordene og glimtet i smiley-øjet var viceforstanderens, og de faldt i den Facebook-gruppe, som vi på skolen havde oprettet til at kommunikere med eleverne under forårets nedlukning. Et fabelagtigt virtuelt fællesskab, hvor vi voksne streamede morgensamlinger, og både unge og voksne delte begejstring, frustrationer og billeder af hverdagen.

Beskeden var velment, men kom en formiddag, hvor jeg ikke var på arbejde.

Faktisk sad jeg bare derhjemme i sofaen og scrollede hovedløst gennem oceaner af Facebook-statusopdateringer fra mine venner. Jeg var slet ikke indstillet på at arbejde - men pludselig kom jeg på arbejde. Eller min hjerne gjorde i hvert fald. ”Jamen, var de prøver ikke netop aflyst? Er det en joke? Skal jeg gøre noget?”

Opslaget er et af talrige eksempler, jeg hører om fra kolleger rundt i hele landet, og det understreger, at vores normer for kommunikation mellem både kolleger, lærere og elever har forandret sig under coronanedlukningen. Arbejdet er for manges vedkommende krøbet ind i privatsfæren via de forskellige platforme, som vi tog i brug for at holde kontakten og motivationen ved lige i en svær tid. Grænserne er blevet mere flydende.

På den lange bane er den forandring bare ikke en god idé, hverken for dig eller dine kollegers trivsel.

At have flydende grænser mellem arbejde og fritid er ikke i sig selv skadeligt.

Nøgleordene i denne sammenhæng er ”oplevet grænsekontrol”; altså at du oplever at have magten over, hvornår du fysisk og mentalt er på arbejde, og hvornår du holder fri. Grænsekontrol har du fx, hvis du vælger at tage tidligt hjem for at hente børn – og så bruger aftenen på at forberede dig til næste skoledag.

Rigtigt mange af de nye vaner, vi har tillagt os under nedlukningen, udfordrer den oplevede grænsekontrol: At blive tagget eller få notifikationer i forhold til arbejdsrelaterede opslag på Facebook, at blive ringet op midt i aftensmaden eller at få en besked fra en kontaktelev via Messenger søndag aften, når du har fri. De nye vaner og platforme påvirker, hvem der har magten over din tid, og den magt er afgørende for at undgå udbrændthed og stress.

Jeg vil gerne slå til lyd for, at vi sammen tager ansvar for at re-kalibrere vores digitale vaner, nu da arbejdslivet er tilbage på skolerne igen. Tag de gode erfaringer fra nedlukningen med, men hold nøje øje med, hvornår der er tale om flydende grænser, og hvornår det nærmere er grænseløshed. Helt konkret foreslår jeg, at vi starter med at droppe enhver arbejdsrelateret kommunikation på de sociale medier – både tagging, Messenger-samtaler, deltagelse i grupper eller administration af skolens FB-side fra din private telefon. Så vi værner om hinandens grænsekontrol. ■ FOTO PRIVAT

Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Sæt skat på skoleskemaet Mandag “Skat på skoleskemaet er lige til at bruge uden den store forberedelse. Og så er det sammensat på en måde, som virkelig engagerer eleverne.”

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Skat

- Hanne, samfundsfagslærer

Med Skattestyrelsens digitale undervisningskoncept kan du undervise i skat med maksimalt udbytte for dine elever og minimum af forberedelse for dig. Brug det i et enkelt modul eller som led i et forløb.

Skat på skoleskemaet er målrettet undervisning i samfundsfag i 8. og 9. klasse.

Kom i gang med det samme på skat.dk/skole

25

FORENINGENS SIDER

ET MÆRKELIGT MEN LÆRERIGT ÅR LAKKER MOD ENDEN

FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING UFFE ROSTRUP

T

re og en halv måned med nødundervisning afslutter et skoleår, som ellers begyndte som et helt almindeligt skoleår.

Foråret 2020 vil blive husket.

For virussen. Men det vil også blive husket for det enorme samfundssind, som langt de fleste danskere udviste i denne lange virusperiode.

En ting er også sikker, og det er, at skolerne fortsat vil være påvirket af corona, når eleverne vender tilbage fra ferien i august.

Hvordan, ved vi endnu ikke.

Hvad har vi lært af dette usædvanlige forår? For det første kan

26

vi konstatere, at vi bor i et ret stærkt funderet demokrati, hvor et enigt Folketing er i stand til at fratage os grundlæggende demokratiske rettigheder i en periode for samfundets bedste. Jeg håber og tror, at dette kan lade sig gøre, fordi vi som samfund har vidst, at det var nødvendigt at gøre i en periode. Men selvfølgelig skal tingene rettes op igen, lige så snart der er mulighed for det.

Vi har også lært, at i hvert fald undervisningsministeren har været rigtig god til at inddrage alle interesseorganisationerne omkring skolen i et samarbejde om ikke mindst genåbningen af skolerne.

Der er blevet lyttet, spurgt ind til og diskuteret i de sektorsamarbejder, der har været omkring dette.

Igen er det et udtryk for, at vi har et stærkt demokrati, som består af meget andet og mange andre end de politiske partier, og at disse har en tradition for at samarbejde.

Vi har lært, at lærere er utroligt omstillingsparate. Jeg ved godt, at kvaliteten af nødundervisningen har været svingende, men alene det faktum, at det er lykkedes at trække hele det danske uddannelsessystem over i en virtuel verden, er imponerende. Det skyldes dygtige og omstillingsparate lærere og øvrige ansatte.

Men det kommer også med en pris. En pris for børnene – ikke mindst de allersvageste. For vi ved, at antallet af underretninger er faldet med mere end 60 %. Er det, fordi børnene med et trylleslag har fået det bedre? Næppe. Men det er en indikation af, at vi lærere har haft svært ved at finde ud af, hvordan eleverne egentlig har haft det under coronakrisen. For der er bare forskel på at være sammen i et klasserum og kunne mærke børnene og så at sidde foran en skærm eller i en telefonsamtale.

Også elever med faglige udfordringer har haft det svært. Vi ved, at nogen er stået helt af, og slet ikke er dukket op i den virtuelle undervisning, mens andre har haft umådeligt svært ved at følge med, da det både kræver ro, god internetopkobling, hjælp fra hjemmet til at forstå og løse de faglige opgaver og så videre. Selvom der i planerne fra regeringen ikke opereres med erstatningsundervisning, når eleverne for alvor vender tilbage til fuldt skema, så vil det være en god ide at overveje for denne gruppe af børn og unge.

For forskellen mellem de fagligt dygtige og svage er helt sikkert blevet større under krisen, og det skal der repareres på, når skolen er helt tilbage i gear.

Vi har lært, at virtuelle møder godt kan lade sig gøre, og at de i nogle tilfælde er meget anvendelige, mens de i andre tilfælde slet ikke duer. Det er nok noget af det, som mange arbejdspladser vil tage til sig, når nu hverdagen forhåbentlig gradvist vender mere og mere tilbage.

Og sidst men ikke mindst har vi lært, at der ikke skal så meget til, før vi reelt bliver bange for at være fysisk sammen. Jeg håber, at vi kommer tilbage til en tid, hvor man kan give hinanden et kram uden at være bange for, at vi smitter hinanden. Ligesom jeg håber, at vi kommer tilbage til fællesarrangementer på skolerne, morgensang i foredragssalen, højskoleaftner, lejrskoler for hele skolen og fri leg i frikvarteret.

Vi kan sagtens være stolte af, hvad vi i disse svære måneder har leveret som lærere og børnehaveklasseledere. Vi har skullet omlægge vores måde at arbejde på i et voldsomt omfang. Og det er lykkedes. Så klap dig selv på ryggen, og tag med god samvittighed plads i hængekøjen i juli måned.

Vi ses igen til august, når vi er tilbage på skolerne – måske stadig med corona som en ny elev i klassen. ■

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

TAG DIALOGEN – FÅ STYR PÅ ­ARBEJDSTIDEN

Inden det nye skoleår begynder i august, skal du have en dialog med din skoleleder om dine opgaver i det kommende år. Det har du krav på. Det står i arbejdstidsreglerne.

Men det er ikke kun en ret. Det er også en god idé. Og du bør forberede dig til og gøre dig umage med dialogen. En god dialog er det første skridt til at komme godt i gang med det nye skoleår.

Dialogen skal betrygge dig. Det betyder, at du efter samtalen med din skoleleder skal have en opgaveoversigt, som du forstår, som du føler dig tryg ved, og hvor du ved, hvilke forventninger der er til opgaveløsningen og samarbejdet.

Hvis du ikke får en opgaveoversigt, eller hvis I ikke har en dialog om dine opgaver og dit arbejde, bør du kontakte din tillidsrepræsentant.

Hvis du er på en skole, hvor I ikke har valgt en tillidsrepræsentant, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening på fsl@fsl.dk.

På www.fsl.dk/arbejdstid finder du et ark med råd og tips til dialogen. ■

Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@fsl.dk

Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@fsl.dk

Grafisk design • vahle+nikolaisen

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 6 - uge 26 / Nr. 7 - uge 35 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION vahle + nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.800 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

KREDSGENERALFORSAMLINGERNE SKAL A ­ FHOLDES INDEN 18. AUGUST

I dialogen bør I blandt andet ­r unde …

• hvilke opgaver du skal løse i det kommende år; • hvilke forventninger der er til opgaveløsningen – hvilken kvalitet skal løsningerne have?

Hvor lang tid forventer skolelederen, at du bruger på dem?

Hvad ligger der konkret i opgaverne; • hvad I gør, hvis der ændres i dine opgaver; • hvad I gør, hvis du oplever, at du bruger mere tid på opgaverne, end I forventede, eller hvis andre forudsætninger ændres.

Efter at der er kommet nye retningslinjer for forsamlinger, har hovedbestyrelsen besluttet, at de kredsgeneralforsamlinger, som ikke blev afviklet inden coronalukningen, skal afholdes senest den 18. august. Kun kreds 7 nåede at afholde generalforsamlingen.

Følg med på fsl.dk og i nyhedsbreve fra din kreds for information om din generalforsamling, opstillingsfrister og andre vigtige datoer. ■

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

27

Genforeningen

Efterskolerne spillede en væsentlig rolle i den nationale kamp Da tyskerne forbød dansk sprog og kultur, blev en række efterskoler nord for Kongeåen oprettet. De fik stor betydning for det danske i Nordslesvig, skriver formand for skoleforening.

Formand for Sønderjydsk Skoleforening Peder Moltesen Ravn skriver om tiden før 1920.

E

fter nederlaget ved Dybbøl i 1864 begyndte en systematisk fortyskning af hele Slesvig. I skolerne i Nordslesvig – den del, der i dag er Sønderjylland – dominerede det tyske sprog, og i 1888 blev dansk forbudt som undervisningssprog.

Flere protesterede, og mange dansksindede lærere nægtede at aflægge troskabs-ed til Preussen, men de preussiske myndigheder afviste protesterne og fyrede de genstridige lærere.

Udviklingen kulminerede omkring år 1900, hvor preusserne indførte mødeforbud, fængselsstraffe og fratagelse af forældremyndigheden for borgere, der agiterede for Nordslesvigs genforening med Danmark.

I hele perioden forsøgte dansksindede borgere på forskellig vis at holde fast i det danske.

Nogle familier ansatte såkaldte vandrelærere til at komme i huset og undervise børnene, og da det blev forbudt, oprettede man i 1874 og

28

1876 de første danske skolehjem i henholdsvis Skibelund og Hejls lige nord for Kongeåen. Her kom 7 til 14-årige børn fra syd for Kongeåen og boede på skolerne – indtil de preussiske myndigheder forbød at sende de umyndige børn til Danmark.

De dansksindede borgere i Nordslesvig gav dog ikke op. Ungdommen skulle undervises i dansk sprog og kultur, så den kunne deltage aktivt i ungdomsarbejdet og den nationale kamp i Nordslesvig.

Skolerne nord for Kongeåen ændrede derfor karakter fra børneskoler til ungdoms- og efterskoler for unge efter konfirmationsalderen, og en række foreninger og private arbejdede for at få oprettet endnu flere efterskoler. I 1892 etablerede man den forening, som i dag hedder Sønderjydsk Skoleforening. Dens opgave var – og er – at yde støtte til unge sønderjyders skoleophold på danske efterskoler og højskoler. I årene efter opstod en lang række efterskoler langs Kongeåen, og flere og flere unge fra Nordslesvig kom på disse skoler. Fra 1892 til

1920 støttede skoleforeningen efterskoleophold for godt 6.000 unge fra Nordslesvig.

Trods de mange elever på de danske skoler var det en svær periode for dansk sprog og kultur i Nordslesvig, og ingen vidste før 1920, om Nordslesvig nogensinde ville blive en del af Danmark igen. De dansksindede levede blot i håbet. De unge på efterskolerne fik livsoplysning, demokratisk dannelse og blev klædt på med dansk sprog, kultur, sang, gymnastik og ikke mindst fællesskab med unge fra Danmark.

Derved stod de styrket til efterfølgende at kunne deltage i ungdomsarbejdet og den nationale (danske) kamp i deres hjemsogn.

På den baggrund er der ingen tvivl om, at efterskolerne langs Kongeåen spillede en meget vigtig rolle i den nationale kamp i Nordslesvig før 1920 – og dermed også for folkeafstemningen i 1920, hvor et overvældende flertal stemte for at gøre Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland – til en del af Danmark. ■

Afstemningsplakater fra 1920. Rigsarkivet.

Frie skoler og genforeningen hviler på samme frisind Den succesfulde løsning på mindretalsproblematikken efter 1920 trækker tråde op til dagens frie skole-verden, mener efterskolelærer Sten Mortensen, der er er vokset op ved Skibelund Krat.

F

or de frie skoler er der god grund til at glæde sig over håndteringen af mindretallene i Sydslesvig og Sønderjylland efter 1920, mener lærer Sten Mortensen fra Sydvestjyllands Efterskole.

»Der er måske ikke så mange, der tænker over det, men den mindretalsret, som giver os lov til at have frie skoler, blev bekræftet i genforeningen og den måde, man løste de efterfølgende nationale spørgsmål på«, siger Sten Mortensen.

Den 59-årige efterskolelærer er vokset op tæt på Skibelund Krat, hvor det første skolehjem – i dag Skibelund Gymnastics and Sports College – blev oprettet nord for Kongeåen. Krattet blev efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 nationalt mødested og tiltrækker stadig store mængder mennesker til grundlovsdag. »Uanset hvor man trak grænsen i 1920, ville der jo være et mindretal på begge sider. Så løsningen blev, at man fik lov til at lave tyske

skoler i Danmark og have danske skoler i Tyskland«, siger han og fortsætter: »Andre steder i verden vil man undre sig over vores tradition for frie skoler. Siden 1970 har friskoler og privatskoler drevet skole under samme lovgivning, hvor det ikke handler om, at nogen skal tjene penge på at lave en skole. Nej, det er en mulighed for at lave skole på en måde, som skiller sig ud fra flertallets måde«.

Sten Mortensen henviser til Holger Kjær, som i 1926-64 var lærer på Askov Højskole. I bogen ‘Tolerance eller frisind?’ sondrer han med henvisning til løsningen på mindretalsproblematikken efter 1920 mellem den forskels-udjævnende tolerance og det forskels-accepterende frisind.

I ’tolerancen’ anses friheden som en elastik, som skal strækkes langt i forsøget på at rumme så mange som muligt, men når nogen stadig står uden for den spændte elastik, så kan det blive nødvendigt at ’tvinge til frihed’. Frisindet giver til gengæld mulighed for at sprænge rammerne. »Den grundlæggende tanke efter genforeningen er, at vi skal have frihed til at bevare vores egenart.

Friheden er kun frihed, hvis den reelt kan benyttes. Derfor understøtter staten ligefrem skolerne økonomisk. Der blev også frihed indenfor folkeskolen, hvor det tyske mindretal fik lov til at oprette tyske afdelinger. Genforeningen har lært os meget om frisind«, siger Sten Mortensen. ■ FOTO PRIVAT

29

Sommerguide til Sønderjylland og Sydslesvig Med sommerens begrænsede rejse­ muligheder og 100-året for genforeningen er det oplagt at køre en tur til grænselandet. Vi har sammen med VisitSønderjylland samlet nogle bud på, hvor du kan starte, hvis du vil mærke historien helt tæt på.

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK GRAFIK JUNIE ILLUSTRATION

GENFORENINGSPARKEN En nyanlagt bypark imellem Aabenraa Bibliotek og Folkehjemmet. Det var fra Folkehjemmets balkon, at politikeren H.P. Hansen holdt sin tale i 1918 og kunne bekendtgøre, at en forening med Danmark var indenfor rækkevidde.

I parken kan du blandt andet se fodsporene fra de cirka 3000 mennesker, som overværede den historiske tale og følge en tidslinje integreret i belægningen.

STADTMUSEUM SCHLESWIG I anledningen af genforeningens 100-årsjubilæum kan du denne sommer se særudstillingen ”Dilemmakids”, som i billeder, lyd og objekter fortæller om børn og unges rolle i det politiske spil i valgkampen op til afstemningen. Museet byder også på teddybjørnsudstilling, fotokunst og kunst skabt af mennesker med både fysisk og psykisk handicap.

DANNEVIRKE Det gamle vikingeforsvarsværk Dannevirke er ikke bare Nordeuropas største fortidsminde, en del af UNESCO’s verdensarv og et smukt udsigtspunkt. Det er også hjemsted for Danevirke Museum, som blandt andet har en stor udstilling om dét at være dansk i Sydslesvig i årtierne efter genforeningen, og hvilke udfordringer danskerne havde.

30

GENFORENINGSMUSEET I CHRISTIANSFELD Det var i Christiansfeld, at Christian 10. red over grænsen og løftede en lille pige op på sin hest.

Det var også her han gentog statsminister Niels Neergaards ord ”De skal ikke blive glemt” om det skuffede danske mindretal i Sydslesvig.

Lige ved det sted, han krydsede grænsen, ligger Genforeningsmuseet, som både inde og ude byder på historiske oplevelser.

KNIVSBJERG Med sit 97 meter høje bakkedrag er der smuk udsigt ud over landskabet fra Knivsbjerg. Stedet har siden 1894 været stedet, hvor det tyske mindretal har forsamlet sig, og hvert år i juni afholdes Knivsbjergfesten. Ud over den smukke natur og udsigt kan du se en mindelund for de 665 personer fra det tyske mindretal, som faldt i verdenskrigene.

GENDARMSTIEN Gå i de tyske grænsegendarmers fodspor langs grænsen til Danmark. Det er en smuk og historisk vandrerute på 84 km, som bringer vandreren fra Als til Padborg langs kysten. Der er flere historiske steder på ruten, som fører dig forbi stejle skrænter og store skove. Ruten er opdelt i fem etaper, hvor den korteste er 10 km.

GRÆNSESTEN Den nye grænse blev markeret med grænsesten hele vejen. Den første sten med et 1-tal på den ene side og 1920 på den anden side, står ved Dambroen, hvor Krusåen løber ud i Flensborg Fjord. På ruten kan du stå med et ben i hvert land – blandt andet i byen Rudbøl, hvor grænsesten deler byen, som på den ene side af gaden er dansk, og den anden er tysk.

FLENSBORG En smuk købstad ved vandet og hjemsted for den største koncentration af det danske mindretal – de fleste ekspedienter og tjenere taler både dansk og tysk. Du kan besøge Helligåndskirken, der er den ældste danske kirke i Sydslesvig. Den holdt fast i at tilbyde gudstjenester på dansk, selvom det officielle kirkesprog var tysk. Det gør den i øvrigt stadig i dag.

31

Højskolelærerne vender hjem Som forkvinde for lærerne på højskolerne har Sigrid Lauenborg Dahl arbejdet for, at de skulle blive en del af Frie Skolers Lærerforening.

Fordi det giver mest mening, siger hun.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

32

S

igrid Lauenborg Dahl ville ikke være lærer. Det var hele hendes familie. Så hun læste statskundskab på Københavns Universitet og drømte om et job i en NGO, hvor hun kunne forandre verden.

Men den sociale arv banker altid på, og i 2011 krydsede Sigrid Lauenborg Dahl sit spor: Hun blev ansat som lærer på Krogerup Højskole. Og der har hun været siden. Hun siger: »Jeg har et arbejdsliv, som meget ligner mine forældres – et, hvor man underviser, og hvor man er meget sammen med eleverne også uden for undervisningen. For mig er det det normale. Det er det arbejdsliv, jeg kendte hjemmefra, og det kan sagtens være grunden til, at det alligevel blev det, jeg søgte«, siger hun.

Begge hendes forældre var lærere på Skamlingsbankens Ungdomsskole – en sønderjysk efterskole.

Sigrid Lauenborg Dahl fortryder ikke et øjeblik, at hun blev lærer på Hal Kochs gamle højskole. På ingen måde: »Det er verdens bedste job, det her«, siger hun.

Og på en dag som i dag, hvor solen hænger gul og varm over den store park, hvor glade elever spiller volleyball eller ligger i græsset og snakker, mens soundboksen spiller C.V. Jørgensens ”Sommersøndag”, forstår man hende godt.

Det føles godt at sidde i solen i den gamle herregårds park.

Målet var medlemskab Siden 2015 har 35-årige Sigrid Lauenborg Dahl været forkvinde for Højskolernes Lærerforening, og i de seneste år har hun og bestyrelsen arbejdet for, at højskolelærerne kunne blive en del af Frie Skolers Lærerforening. I midten af maj gik ønsket i opfyldelse. Hovedbestyrelsen inviterede højskolelærerne ind som medlemmer. Frie Skolers Lærerforening er derfor blevet fagforeningen for børnehaveklasseledere og lærere på de frie grundskoler, efterskoler og højskoler.

I slutningen af 1970’erne søgte en del af højskolelærerne ind i Dansk Magisterforening. Dels fordi mange af dem havde en akademisk uddannelse, dels fordi de håbede, at fællesskabet med akademikerne ville smitte af på lønniveauet.

Men det var en strategisk fejltagelse at vælge mage ud fra uddannelsesbaggrund, mener Sigrid Lauenborg Dahl: »Mange højskolelærere er ikke akademikere, og vores praksis minder ikke om den, som de andre medlemsgrupper i Dansk Magisterforening har. For os er det samlende lærergerningen og ikke uddannelsesbaggrund, og derfor har vi et langt stærkere slægtsskab med lærerne på de andre frie skoler. Vi er en del af den samme historie som dem, og langt hen ad vejen har vi samme praksis«, siger hun.

Især efterskolelærernes pædagogiske praksis minder om højskolelærernes, men også tænkningen og pædagogikken på mange friskoler minder om højskolernes. Og højskolerne har – lige som de andre frie skoler – været en del af kampen for en skole for livet og den frie tanke.

Derfor vil højskolelærerne også få mere ud af at være en del af de frie skolelæreres fællesskab, mener hun: »Jeg tror, at det bliver virkelig godt. Vi har meget at lære af og give hinanden«.

Ansatte skal have indflydelse Højskolelærerne har ingen overenskomst. Deres løn- og arbejdsforhold fastlægges i en bekendtgørelse fra Kulturministeriet. Og det er forkert, at det fortsat skal være sådan, mener forkvinden: »Som ansatte bør vi have forhandlingsret og indflydelse på vores egne arbejdsvilkår. Dem, der arbejder, skal have indflydelse på deres egne vilkår. Det har alle andre danske lønmodtagere. Det er den måde, vi organiserer os på i Danmark. Tidligere var det kun højskolelærerne og ansatte i Kongehuset, hvis arbejdsvilkår blev reguleret helt uden overenskomst – nu er det kun højskolelærerne. Det kan da ikke være rigtig«, siger hun.

Højskolelærerne håber, at Frie Skolers Lærerforening kan være med til at skaffe dem en overenskomst. Men det kræver, siger deres forkvinde, at rigtig mange højskolelærere organiserer sig i foreningen. Hun er optimist: »Hovedparten af dem, som i dag står i Dansk Magisterforening, skal nok komme over i Frie Skolers Lærerforening. Den største udfordring ligger i at overbevise dem, som er uorganisere-

OM HØJSKOLERNE • Der findes godt 70 højskoler i Danmark. I midten af 1990’erne var der over 100.

• Halvdelen af den undervisning, som tilbydes på en højskole, skal være af bred, almen karakter. Og hvert højskolehold skal have minimum 21 undervisningstimer om ugen. Den bestemmelse er indført for at sikre, at højskolerne ikke bliver specialskoler, men bevarer deres brede og almendannende sigte.

• Den første højskole blev grundlagt i 1844 i Rødding i Sønderjylland.

Grundtvig støttede højskoleidéen.

Men skoleformen tog først rigtig fart, da Chresten Kold i 1851 grundlagde sin folkehøjskole i Ryslinge på Fyn. K ilde: højskolerne.dk

de eller organiserede i andre fagforbund i dag«, siger hun.

Mange højskolelærere har nemlig en karriere som for eksempel kunstnere eller musikere ved siden af, og derfor er de i dag organiseret i andre forbund.

Lærerarbejde er lønarbejde Nogle højskolelærere – og højskoleforstandere – rynker brynene, når Sigrid Lauenborg Dahl og hendes ligesindede taler om overenskomst, aftaleforhandlinger og den slags. De frygter, at den slags snak vil ødelægge højskolearbejdet som et kald.

Men den modsætning er falsk, mener Sigrid Lauenborg Dahl: »Man kan sagtens være en passioneret lærer, samtidig med at man varetager sine interesser som lønmodtager«.

Hun peger på, at efterskolelærerne, hvis arbejdsvilkår på mange måder ligner højskolelærernes, har en overenskomst, og at den ikke har gjort dem mindre passionerede som lærere.

Og, fortsætter forkvinden, samtidig skal man huske, at det at være lærer på en højskole også

33

er et arbejde, og højskolelærerne er lønmodtagere – kald eller ikke kald.

Aftaler værner det vigtige Højskolelærernes største udfordring ligger omkring arbejdstiden, mener Sigrid Lauenborg Dahl. Helt overordnet har højskolelærerne tre

opgaver: undervisning, forberedelse og samvær. Men problemet er, at når skolerne har ondt i økonomien, skruer de op for undervisningen, og det går enten ud over forberedelsen, samværet eller lærernes fritid. »Vi brænder meget for det her, så det er let lige at tage en undervisningstime til. Men det har en

pris«, siger Sigrid Lauenborg Dahl, som ønsker nogle mere klare aftaler om arbejdstiden. »Vi må have en aftale, som værner om forberedelsen og samværet«, siger hun. ■

Formand Uffe Rostrup: Højskolelærerne er en del af os Hvorfor har Frie Skolers Lærerforening valgt at optage højskolelærerne?

Først og fremmest er jeg superglad for og stolt over, at højskolelærerne har lyst til at være i samme fagforening som os andre. Vi vil gerne organisere dem, fordi de er en del af den frie skole-sektor, og i vores principprogram står, at vi ønsker at organisere alle lærerne på de frie skoler.

Hvilken betydning får det for de nuværende medlemmer?

Jeg håber, det styrker diversiteten og nuancerne i foreningen – som er så vigtig for alt det, vi går og laver på de frie skoler. Og så betyder det, at vi styrker gruppen af døgnarbejdere, som vi kender fra efterskolerne og kostskolerne.

Hvad bliver den største udfordring?

Det bliver forhandlingerne med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om at få lavet en overenskomst. Vi har ikke siddet med en gruppe, som ikke har deres egen overenskomst, siden efterskolelærerne for 30 år siden. Så det ligger ikke i frisk erindring.

HØJSKOLELÆREREN FRA HELVEDE

N

år Sigrid Lauenborg Dahl sidder der og smiler venligt i grøn- og hvidstribede bluse og med opsat hår, skulle man ikke tro, at hun har det i sig. Men tag ikke fejl – det har hun.

Sigrid Lauenborg Dahl er tamburmajor – eller som de selv siger det: trampemajor – i Pigegarden fra Helvede – Danmarks eneste heavy metal-pigegarde. Iført stramtsiddende karrygule uniformer marcherer de gennem gaderne eller hen over diverse musikscener, mens de spiller luftguitar, laver fagter og blæser i deres kazoo (verdens mest demokratiske instrument, siger trampemajoren) til tunge toner fra AC/DC, Metallica og andre metalbands.

Det lyder mærkeligt. Det er virkelig mærkeligt.

Men de har opnået noget, de fleste musikere drømmer om: De optrådte på Orange Scene i 2012 som et intermezzo i den koncert, som Magtens Korridorer gav. Og, naturligvis, ved CopenHell. ■

34

Book g a d e l o k s din eskoler

e.dk/fri på univers

Skab begejstring med en unik og udfordrende skoledag Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park.

Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske naturens kræfter. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Undvisningsforløb i Universe Raketdesigner Eleverne kan konstruere enkle modeller og får bl.a. viden om enkle mekanismer

Iværksætteren Eleverne får viden om enkelproduktudvikling, designe modeller m.m.

3D - Design og Print Eleverne får viden om teknologiudvikling gennem tiden.

Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

e flere..

Og mang

rskellige om de fo Læs mere ingsforløb på n undervis rvisning .dk/unde universe

sparken enskab Oplevelsvee en vid hvor sjo r

10.-klasse løfter og modner eleverne Næstformand Monica Lendal Jørgensen mener, at medier og politikere fordrejer EVArapportens data AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

36

10

.-klasse er et tilbud til unge, der har brug for et ekstra skoleår for at blive klar til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Og 10.-klasse virker. Det viser en rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, offentliggjorde i midten maj.

Undersøgelsen gennemgår elevernes udbytte af det tiende skoleår, og den dokumenterer, at 10.-klasseseleverne blandt andet får større faglig selvtillid, mere indre motivation, og de bliver mere afklarede om, hvilken uddannelsesvej de skal vælge.

Derudover stiger deres karaktergennemsnit, og 63 procent af dem, der ikke var klar til at vælge uddannelsesvej i 9.-klasse, bliver erklæret uddannelsesparate efter året i 10.-klasse.

Medier og politikere skamvinkler Da rapporten blev udsendt, fokuserede en række medier på, at godt og vel en femtedel af 10.-klasseseleverne oplyser, at det ekstra skoleår ikke levede op til deres forventninger. Og markante uddannelsespolitikere benyttede lejligheden til at stille krav om, at 10.-klasse skal flyttes til erhvervsuddannelserne og gøres mere erhvervsrettet.

Men begge dele rammer skævt i forhold til undersøgelsen, mener Monica Lendal

Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers Lærerforening. Hun mener, at undersøgelsen dokumenterer 10.-klasses værd: »10.-klasse er et nødvendigt år for en del elever. Og rapporten viser, at 10.-klasse virker efter hensigten: Eleverne bliver mere modne, mere afklarede og fagligt dygtigere. Intet i rapporten peger på, at 10.-klasse vil blive bedre af at ligge på erhvervsuddannelserne – intet. Tværtimod.

Undersøgelsens hovedbudskab bekræfter efter min mening, at 10.-klasse også i fremtiden bør være almendannende og en del af grundskolen og ikke første år af en ungdomsuddannelse«.

Næstformanden er enig i, at det er bekymrende, at en femtedel af eleverne i 10.-klasse oplyser, at de med den viden, de har i dag, ikke ville have valgt 10.-klasse.

Og, siger hun, det er vigtigt at arbejde på, at det tal bliver lavere. »Men hovedbudskabet må være, at 10.-klasse evalueres godt af langt de fleste elever«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Chefkonsulent Mia Uth Madsen fra Danmarks Evalueringsinstitut bekræfter, at undersøgelsen ikke indeholder data, som dokumenterer, at eleverne skulle blive dygtigere, mere tilfredse, afklarede eller modne af, at 10.-klasse bliver en del af ungdomsuddannelserne. ■

EVA OM 10.-KLASSE • 85 procent af 10.-klasseseleverne vurderer, at skoleåret i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger.

• over halvdelen af eleverne vurderer, at de er blevet fagligt dygtigere.

• 63 procent af de elever, som i 9.-klasse ikke blev vurderet uddannelsesparate, blev det efter deres 10. skoleår.

• over 70 procent af eleverne vurderer, at de er blevet dygtigere i dansk, matematik og engelsk.

• elevernes matematikkarakterer stiger i snit med 0,28 karakterpoint, mens danskkaraktererne stiger med i snit 0,60 karakterpoint.

• eleverne vurderer, at de er blevet mere modne, har fået mere faglig selvtillid, • over 70 procent af eleverne vurderer, at skoleåret har gjort dem mere afklarede om deres videre uddannelses- og erhvervsvalg.

(Danmarks Evalueringsinstitut: ”Elevernes syn på 10. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse”. Maj 2020)

Efterskolerne skiller sig ud

4 9

procent af alle elever vælger at tage 10.-klasse. 54 procent af de elever, som vælger 10.-klasse, tager året på en efterskole. Efterskoleeleverne skiller sig ud fra dem, som tager det 10. skoleår i folkeskolen, på en fri grundskole, et 10.-klassescenter eller på EUD. Efterskolernes elever kommer nemlig til 10.-klasse med et bedre karaktergennemsnit end eleverne på de andre 10.-klasser, og der er færre elever fra uddannelsesfremmede familier på efterskolerne.

Sammenligner man efterskole-­­ 10.-klasserne med eleverne på de andre 10.-klasser, er der en række forskelle: • Færre efterskoleelever fortryder det ekstra skoleår. Efterskoleeleverne oplever, at de udvikler deres sociale og personlige kompetencer mere end de andre 10.-klasseselever, deres indre motivation stiger, og de bliver mere afklarede på deres fremtid.

• Efterskoleelevernes karaktergennemsnit stiger i 10.-klasse, men gennemsnittet stiger mindre end for de andre elever. Det skyldes blandt andet, at de dygtigste efterskoleelever får lavere snit i 10.-klasse end i 9.-klasse. De fagligt svageste elever går til gengæld frem. Tilsvarende viser undersøgelsen, at efterskoleeleverne får mere faglig selvtillid, men deres selvtillid vokser ikke helt så meget, som selvtilliden hos eleverne på de andre 10.-klasseformer. ■

37

Hvad der er størst af Grønland og Australien, afhænger af, hvilken model du ser på: Men hvorfor egentlig det? Og hvorfor bruger vi et kort, hvis en globus afspejler de virkelige dimensioner bedst? Her er Majken Grünfeld i gang med at sammenligne kort og oppustelig globus.

ÅRETS NATURFAGSLÆRER

»Jeg er ikke bange for at prøve det af, som jeg ikke selv forstår« Majken Grünfeld er hverken bundet af bøger eller alderstrin, når hun sammen med sine elever går på jagt efter, hvad viden egentlig er. I år kårede Novo Nordisk Fonden hende til årets naturfagslærer.

M

ajken Grünfeld fra Sct. Mariæ skole i Aalborg forsøger altid at være i nuet.

Det kan lyde banalt, men det giver virkelig god mening for den nordjyske naturfagslærer, når hun underviser nysgerrige børn. »Jeg forsøger altid at lytte til børnene og så agere på det, de undrer sig over. Og hvis det er noget, som jeg ikke ved noget om, så kan vi finde ud af det sammen – det er jo også fantastisk for mig«, siger hun.

I foråret modtog Majken Grünfeld årets Natur- og Teknologilærerpris fra Novo Nordisk Fonden. Det er en pris, der belønner en særlig indsats for naturfaget i indskolingen og på mellemtrinnet, og hun er blevet indstillet af sin skoleleder Poul Erik Hovelsø. Han fremhæver hende som passioneret og ambitiøs – både fordi hun skaber samarbejder på tværs af fag og kolleger, og fordi hun skaber et trygt læringsmiljø med videndeling i højsæde. »Majken er en ildsjæl, der særligt har leveret en ekstraordinær indsats for at få skabt et inspirerende naturfagligt læringsmiljø, som eleverne føler ejerskab over«, skriver skolelederen i sin indstilling.

38

Selv siger den nordjyske lærer, at det er svært for hende at beskrive en typisk undervisningstime. Timerne er altid forskellige fra hinanden, fordi de bygger på børnenes undren. Et eksempel er: Hvordan kan vi vide noget om universet, når vi ikke kan tage derud? »Så starter vi først med at se på, hvad vi ved, og hvor vi ved det fra, og så bygger vi videre på det. Vi tager altid afsæt i: Hvad er viden egentlig? Ligegyldigt hvor små de er, så skal de jo forholde sig til, hvad viden er«, siger Majken Grünfeld.

Undervisningen bliver understøttet af den viden, der står i elevernes bøger, men Majken Grünfeld siger, at hun aldrig kunne finde på at starte med bogen og lade den sætte dagsordenen. På samme måde lader hun heller ikke børnenes alder bestemme, hvad de kan eller skal tale om. Emner og viden, som normalt er til 9. klasse, kan også hives ned i 2. eller 3. klasse, hvis abstraktionsniveauet sænkes tilsvarende, og Majken Grünfeld har fået at vide, at hendes små elever er godt stillet, når de kommer op i de store klasser.

Hun hører ofte, at eleverne fortsætter forsøgene til legeaftaler efter skoletid, og nogle

gange kommer de og viser billeder af nogle eksperimenter, de har lavet med deres forældre i weekenden. »Det er jo fantastisk, når de tager det med hjem. Det viser, at eleverne ikke blot oplever natur/teknologi som et fag i skolen, men også som noget, de har lyst til at bruge deres fritid på«, siger hun og understreger pointen om at dele nysgerrigheden med eleverne. »Jeg er ikke bange for at prøve det af, som jeg ikke selv forstår, fordi læreprocessen sammen med eleverne giver rigtig meget og ofte mere, end hvis man har forsøgt at planlægge hele timen på forhånd«. ■ PKA · FOTO NOVO NORDISK

OM NOVO NORDISK FONDENS NATUR- OG TEKNOLOGILÆRERPRIS Uddeles årligt til lærere i indskoling og på mellemtrinnet og er delt i to: Én til øst for Storebælt og én til vest for Storebælt.

Hver pris kommer med 250.000 kroner, hvor læreren modtager 50.000 kroner, og resten skal bruges på skolen.

-

(

ACHVOLLEY

JER AL D

TA

P

ES

-2

0 16

(m

)

UDEN STY

RM

A

HØJD

ELØB ( k) - U

N

EW

TO

ER

ZEALAND -

M

(RONING)

KK HÆ

-

2,09

D AN

LJ

S

7 G U L D M E DA

19 87

R

BE

ULGAR )-B IE

ER

(k

1

017

G

E

N-

N

M

BRAS I L I E N -

7-2

LD

)-

99

5 GU

m

100 M

U S A - 2001

I

)-

09

(m

20

NDO 8 0 WO KG EK

–Saml og sæt rekorder

01

2

8,5 0

MIN.

2

6:0

12

,2 SEK.

VIDSTE DU, AT DE FØRSTE TENNISBOLDE VAR HVIDE? Skolemælk sætter med Rekord i Sport fokus på alverdens sportsgrene.

Rekord i Sport er med til at gøre børn klogere på sport dette gøres via: •

En hjemmeside fyldt med rekorder, fakta og sjov viden om sportsgrene • En flot og involverende plakat til klassen, der kan dekoreres med klistermærker fra skolemælken • Et sjovt brætspil med fokus på bevægelse og viden om sport • Mere end 35 forskellige klistermærker med sjove tegninger om rekorder i sport Til august kan børnene selv sætte rekorder i udvalgte discipliner – og her kan klassen vinde fede præmier.

Klik ind på

edutainmenthuset.dk og se mere

Når litteratur bliver et personligt anliggende Ditte Kjærulf, lærer på Skt. Knuds Skole, anmelder bogen Kunsten at læse.

Thomas Illum Hansen

KUNSTEN AT LÆSE

Aarhus Universitetsforlag

40

J

eg færdiggjorde min seminarietid og min linjefagsuddannelse i dansk i 1997.

Danskundervisningen på lærerseminariet var præget af engagerede undervisere og ivrige og lærelystne studerende, der (naturligvis) syntes, at netop danskfaget var det smukkeste og vigtigste fag for os og vores kommende elever. Ud over engagement var danskundervisningen på lærerseminariet dengang også præget af analyser – og vi elskede det.

Alle os, der nu ikke bare skulle ud at undervise Danmarks børn og ungdom, men også åbne deres øjne for litteraturens væsen og de oplevelser, god litteratur kan byde på.

Teorier om læseindlæring og begynderlæsning fik vi overstået ved hjælp af et par kompendier og en dags koncentreret undervisning og debat om netop det. Men analyserne, som vi altså elskede, var ”the shit”.

Og det var det måske netop, fordi vi tilhørte den gruppe læsere, der tidligt i vores eget liv havde knækket koden og var kommet ”ind under huden på skønlitteraturen” og havde tilegnet os ”fremmederfaring”, som Thomas Illum Hansen formulerer det.

Den erfaring, der opstår, når man som læser overgiver sig til og indgår i et samspil med litteraturen, hvor man både er medskaber og modtagelig for det, forfatteren har skabt – hvor man dannes og lærer ud over det, man vidste og kendte til i forvejen.

For når hjertet og tanken er åben, kan vi opleve og nyde, undres og forundres, og der

Med denne bog har jeg forsøgt at give mit bud på, hvordan vi kan give nøglerne tilbage til eleverne. Den er en opfordring til at prioritere kunsten at undervise, så flere elever får del i kunsten at læse.

Thomas Illum Hansen i bogen Kunsten at læse.

banes vej for nye perspektiver og eksistentielle refleksioner.

I Kunsten at læse har Thomas Illum Hansen fokus på skønlitteraturens æstetik og oplevelsesfremkaldende kvaliteter. Litteraturen har en værdi i sig selv, litteratur er æstetisk, litteratur er kunst, og det er en kunst (at lære) at læse.

Thomas Illum Hansen skriver om at tage litteraturen tilbage, og han har i dialog med lærere og forskerkolleger udviklet fem æstetiske læsestrategier til det, han kalder ”den undersøgende litteraturundervisning”. De har til hensigt at insistere på en æstetisk måde at læse på – på, at ”… eleverne selv må blive grebet for at kunne gribe og begribe litteraturen”.

Den måde, hvorpå vi i dag driver skole, har tendens til at kvæle elevernes motivation, eksperimenteren og nysgerrighed og styrer i stedet danskundervisningen med hård hånd og kontrollerende målstyring. En undersøgende tilgang til arbejdet med litteratur er ifølge forfatteren i stand til at vække faglig begejstring.

Og der er ikke noget, en (dansk-)lærer hellere vil end at tænde lyset i sine elevers øjne.

At mærke dem glædes over en læseoplevelse, frydes over sproget, provokeres af et tema, røres af en persons karakter og give dem stof til selvstændige tanker og stillingtagen. Hvor vil vi gerne udfordre dem og vække deres interesse og læselyst – også bare for oplevelsens egen skyld.

Han giver bud på, hvad der er god litteratur, og hvad der er god litteraturundervisning.

Han stiller sig kritisk over for, om læremidler, målstyrede materialer og træningsprægede opgaver styrer undervisningen. Han slår et

slag for mere åbenhed for forskellige fortolkninger af tekster, og at der ikke kun er ét rigtigt svar (lærerens)! Nogle af disse pointer svier lidt i et hjerte med forkærlighed for analyser og mere eller mindre rigtige svar…

Som dansklærer kan man hente god inspiration i Kunsten at læse. Den vil være værd at læse og debattere i et danskfagligt forum, og den vil være lige så relevant for de mennesker, der politisk forvalter vores skoler, og dem, der udarbejder læseplaner for danskfaget.

Litteratur er et personligt anliggende – men det er mere end det. Det er også noget, der foregår i et fællesskab, noget der kan afprøves, undersøges og eksperimenteres med, noget vi kan tale med hinanden om. Det er det, der lærer os om os selv – og andre. Også dem, der har været her før os. Det er her, vi kan spejle os og få glimt af vores egen identitet og den fællesidentitet, der er dannet i kulturhistorisk forstand.

Nogen skaber en verden, vi har mulighed for at træde ind i og opleve…

Og husk: ”God undervisning er ikke nødvendigvis effektiv undervisning”. ■

KUNSTEN AT LÆSE er skrevet af Thomas Illum Hansen. Bogen er den 16. titel i serien Pædagogisk Rækkevidde, som udgives i et samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag. Bogen er på 72 sider. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis downloade bogen som e-bog eller lydbog.

DITTE KJÆRULF Lærer og tillidsrepræsentant på Skt. Knuds Skole i Århus.

Uddannet fra Silkeborg Lærerseminarium med linjefag i dansk og idræt.

Interesser: kommunikation, læsning, skrivning og fotografering – og løbeture i skoven.

41

NOTER Lilleskolerne går solo igen Forholdet varede fem år, men nu er det slut. Lilleskolernes Sammenslutning forlader Dansk Friskoleforening og bliver igen en selvstændig full-service skoleforening. Det skriver formand for Lilleskolernes Sammenslutning Jasmin Heidi i en pressemeddelelse, efter at projektet blev enstemmigt vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskab i Lilleskolernes Sammenslutning.

Siden 2015 har Lilleskolernes Sammenslutning været dobbeltorganiseret med Dansk Friskoleforening. Tanken var, at friskoleforening skulle tage sig af rådgivning og interessevaretagelse, mens lilleskolernes sekretariat skulle fokusere på dialogen med skolerne om pædagogik, undervisning og skolernes værdifællesskab. Men med den nye beslutning overtager Lilleskolernes Sammenslutning igen de opgaver, som friskoleforeningen har taget sig af siden 2015.

På sin hjemmeside skriver Dansk Friskoleforening, at den har været glad for samarbejdet med lilleskolerne, og at den ønsker sammenslutningen tillykke med beslutningen.

Lilleskolerne er en samling af mindre, reformpædagogiske og ofte meget venstreorienterede skoler. ■ PKA/MHV · PRESSEFOTO

LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING fungerer som en full-service skoleforening fra den 1. september.

Skoleåret 2020/21 byder på otte nye lærerkurser Dannelse, specialpædagogik og den fælles prøve i naturfagene. Det er tre af emnerne for FSL Lærerkurserne i skoleåret 2020/21. I alt otte kurser finder sted fra oktober i år til marts næste år, og kurserne er fordelt ligeligt mellem Øst- og Vestdanmark.

Alle kurserne løber over to dage, og indholdet er målrettet behovet for kompetenceudvikling hos lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler.

FSL Lærerkurserne er godkendt til støtte fra Den Statslige Kompetencefond. Du kan søge om støtte til bl.a. kursusgebyr og kørsel, mens skolen skal medfinansiere med f.eks. dækning af arbejdstid.

Du kan læse mere om kurserne og ansøgning om støtte fra Den Statslige Kompetencefond på fsl.dk/lærerkurser. ■ JFC

42

FSL Lærerkurser – skoleåret 2020/21 • Digitale læremidler – få styr på både teknik og didaktik • Bliv klædt på til den fælles prøve i naturfagene • Kom fra målstyring til dannelse • Litteraturkursus for skolebibliotekarer og dansklærere • Trivselsfremmende didaktik og engageret klasseledelse • Teamsamarbejde for tovholdere og koordinatorer • Specialpædagogik i normalundervisningen • Dannelsespraksis for lærere på de frie skoler

NOTER

Udskudt arbejdstids­ aftale kan ­blive massiv udfordring til OK21 Det er et tegn på, at parterne nægter at give op, mener formand Uffe Rostrup om arbejdstidsforhandlingerne, der igen er blevet udskudt.

Forhandlingerne om en arbejdstidsaftale mellem KL og Danmarks Lærerforening (DLF) er udskudt på ubestemt tid – og der kommer helt sikkert ikke et resultat inden sommerferien. Det er anden gang, at parterne udskyder forhandlingerne, som skal gøre en ende på, at arbejdstiden bliver reguleret med Lov 409.

Både KL’s topforhandler Michael Ziegler og formand for DLF Anders Bondo Christensen peger på kompleksiteten som årsag til udskydelserne. »Det er svært, det her. Men det er også noget nyt, vi bevæger os ud i«, siger Anders Bondo Christensen ifølge fagbladet Folkeskolen.

Resultatet af forhandlingerne får stor betydning for lærerne på de frie skoler, fordi det kommer til at danne grundlag for forhandlingerne på statens område til OK21. Formand Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening er ikke overrasket over, at forhandlingerne mellem DLF og KL er svære – ellers havde parterne formentlig allerede fundet hinanden til OK15 eller OK18.

»At man nu har valgt at udskyde det til efter sommerferien, siger mig, at man ganske enkelt nægter at give op – en aftale er målet for begge parter«, siger Uffe Rostrup.

Formanden er enig med DLF i, at der skal findes en aftale, som både arbejdsgiver og arbejdstager kan stå på mål for. Hvis det ikke lykkes, kan det blive en »massiv udfordring« frem mod OK21. »Hvis man ikke lander en kommunal aftale om arbejdstid, så må vi være ærlige at sige, at der er lagt en massiv sten på vejen i forhold til overenskomstforhandlingerne næste gang«, siger Uffe Rostrup og svarer på, om det kan ende med en konflikt. »Der er altid risiko for konflikt, når der forhandles overenskomst.

Det er jo en atombombe i det fagretlige våbenarsenal, og ligesom en atombombe er der reelt ingen, der ønsker at gøre brug af den. Men det kan være nødvendigt«. ■ PKA · GRAFIK ISTOCKPHOTO

43

NOTER

FOTO LES KANER

Et skoleår uden interview med undervisningsministeren Det lykkedes aldrig for magasinerne i den frie skole-verden at få børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at stille op til et almindeligt interview. Ministeren har flere gange udtalt sig om de frie skoler, men altså ikke til medier fra sektoren selv.

For fagbladet Frie Skoler er det første gang i flere årtier, at bladet ikke kan få et interview med den siddende undervisningsminister inden for relativt kort tid. Ser man blot et årti tilbage stillede de to borgerlige ministre, Merete Riisager (LA) og Ellen Thrane Nørby (V), såvel som den nuværende ministers partifælle Christine Antorini (S) alle op til interview senest tre måneder efter deres tiltrædelse, og de deltog dermed aktivt

44

i den demokratiske debat om sektorens fremtid.

Fagbladet Frie Skoler har siden 1. august løbende anmodet om et interview, men anmodningerne er blevet afvist med begrundelsen travlhed.

Alligevel har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fundet tid til at udtale sig om de frie skoler i en række andre medier. Det har hun gjort flere gange – blandt andet i Politiken og DR – hvor hun har talt om, at nogle skoler er skabt ”med henblik på at stemple ud af fællesskabet”, og om, at hun gerne vil sænke det statslige tilskud.

Udtalelserne om de frie skoler er væsentlige i den her sag, fortalte jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Jour-

nalisthøjskole til fagbladet Frie Skoler i december 2019. »Min vurdering er, at hvis ministeren faktisk har givet interviews til andre medier om de frie skolers forhold, så er det i strid med lighedsprincippet, hvis ministeren ikke vil give interview til medier, der har særligt fokus på de frie skoler«, skrev Oluf Jørgensen dengang.

Den eneste gang, fagbladet Frie Skoler og de øvrige medier i sektoren blev inviteret ind til en snak med Pernille Rosenkrantz-Theil, var i februar. Det var dog langt fra et almindeligt interview med opfølgende spørgsmål, da i alt 14 fagjournalister fik mulighed for at stille to spørgsmål hver til en times rundbordssnak.■ PKA

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk

www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk nonce tilAnnonce januar-nr.: AnnonceRegionscentrene til tiljanuar-nr.: januar-nr.: har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade Esbjerg 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Skolere jse siden 1 r 999

Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

- rejser med karakter

STUDIEREJSER

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Tag på studietur med A+ Studierejser Eksempler på rejsemål Hamborg • Barcelona • Fly • New York Rom • Krakow • Bus • Prag • Firenze Bratislava • Tog • Berlin • Bruxelles...

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk STUDIEREJSER januar januar2010 2010

www.aplusstudierejser.dk Tlf.: 8646 1060

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1731

45

EPILOG

En hyldest til nationalismen?

Velkommen til højskolelærerne

God sommerferie!

Vores reaktion på coronapandemien er en god reminder om, hvor imponerende en opfindelse nationalisme er, mener historikeren Yuval Noah Harari, forfatter til bøgerne Sapiens og Homo Deus. I langt størstedelen af historien har vi kun været bekymret om en lille gruppe af mennesker – indtil nationerne tog form for få tusinde år siden. »Pludselig samarbejder du med og bekymrer dig om millioner af fremmede mennesker. Folk, som du aldrig har mødt og aldrig kommer til at møde. Derfor er der grund til at glæde sig over og beskytte nationalismen. Uden at falde i fælden, hvor en god nationalist også er en, der hader de fremmede«, siger han i podcasten Waking up.

Her fra redaktionen skal lyde et stort VELKOMMEN til højskolelærerne i Frie Skolers Lærerforening (læs mere på side 32). Jeg underviser selv på Krogerup Højskole fra tid til anden og set med min beskedne erfaring, giver det nye samarbejde virkelig god mening for alle parter.

Som du forhåbentlig kommer til at fornemme i magasinet Frie Skoler, vil vi gerne lægge sider til inspirerende og vigtige tanker, projekter, idéer og kampe, og derfor må du aldrig tøve med at kontakte mig, hvis du eller I har gang i noget, som måske kan inspirere andre.

Kontakt mig på pka@frieskoler.dk

Da jeg sad og kiggede billederne fra genåbningen af Klejtrup Musikefterskole igennem, stoppede jeg op, da jeg kom til motivet af køkkenhjælper Cliff Sander Dahl. Iført ansigtsmaske og gummihandsker står Cliff og hælder kaffe op til bilens chauffør, der fra sin tilbagetrukne position stikker en hjemmebragt kop ud ad vinduet (side 16). Blot tre måneder tidligere ville det billede både have været absurd og skræmmende, men i dag viser det fornuft og ansvarlighed. Billedet fortæller mig – sammen med alle historierne i de seneste tre magasiner – at sommerferien i år er mere end velfortjent. God sommer!

FOTOS ISTOCKPHOTO · HENNING HJORTH · MARTIN DAM KRISTENSEN

46

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Var det noget med en studietur til Island, Færøerne eller Grønland?

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Rejseforslag: Island | Fly | 5 dg/4 nt. 2.798

Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.

Inkl. helpension

Ekskl. morgenmad

Inkl. morgenmad

Mulige faglige besøg: • Tundrasafari • Moskussafari • Isfiskeri • Hundeslædetur • Overnatning i Sisimiut

Mulige faglige besøg: • Foredrag om geothermal energi • Den Gyldne Cirkel • Byrundtur i Reykjavik • Ridetur på islandske heste • Gletschertur

Mulige faglige besøg: • Klippeøen Mykines • Ridetur til Trælanipan • Bøsdalafossur-vandfaldet • Midvágur • Færøsk aften • Fjeldvandring • Besøg i Gjógv

Grønland | Fly | 5 dg/4 nt.

5.695

3.395

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. flytransport på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelse inkl. morgenmad.

Mange flere studierejser på www.benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.w

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Årets faglige opdagelsesrejse:

EVENTYRLIGE ETIOPIEN I årets nye materiale kommer eleverne helt tæt på hverdagen for de seje nomadebørn i verdens varmeste, beboede ørken. De lærer også om Nilens udspring i det frodige højland, om pelikaner, om flodheste og om mysterierne omkring Pagtens Ark og dronningen af Saba.

Gennem opgaver, film og et væld af billeder besøger I også de oldgamle munke-øer, klippekirkerne og Afrikas største marked i storbyen Addis Ababa. Og I oplever kaffe-ceremonien, honningbonden, skolen, madpandekagerne og meget andet. Etiopien er fuldt af eventyr og gammel kultur – men også mange mennesker, der stadig er på vej ud af et liv i fattigdom.

1.-5.­KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’Ørkenpigen’ af Sandra Schwartz. Om Halima og hendes snarrådige bror, der må redde familien, da vandet bliver væk. Plus faktastof og lavtlixede fabler. Årets film: Mange nye film fra DR og Danida. Årets sang: Syng og dans med på hittet af Oh Land.

Kreativitet: Lav etiopiske engle og ikoner, amhari-bogstaver og collager, sivbåde og foldebøger.

N/T: Dæmninger, ørkenhede, klima og dyr.

Dansk og kristendom: Myter, læseteater, De 10 bud, kommunikation, lær etiopiske børn at kende m.m.

Bevægelse og lege med inspiration fra Etiopien.

Gode web-værktøjer: Skab flotte fotohistorier og en interaktiv lågekalender til fx forældrene, fyldt med viden.

Komplet­ klassesæt­

249,-­

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne­siger: • Tak for et fantastisk materiale •­ Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Meget gennemtænkt • Virkelig god variation og faglig spredning • Eleverne var helt opslugt • Et superb materiale, som jeg anbefaler til ALLE!

Web-dilemmaspil: Hjælp etiopiske børn i skole.

Lærer-web med opgaver og alle materialer klar til brug.

Også opgaver, hvor eleverne kan arbejde selvstændigt.

Gratis besøg: UNICEF Danmark og Spejderne laver sjove workshops på 125 heldige skoler. NB: Tilmeld jer før 15/6. Årets projekt: UNICEF Danmark støtter fattige piger i Afar-ørkenen til at få uddannelse og en bedre fremtid.

Etiopien

LÆRERVEJLEDNING TIL “ØRKENPIGEN”

BESTIL NU Lav pris til 1. juli

Sandra Schwartz

ØRKENPIGEN