Frie Skoler 1 2013/14

Nr. 1 19. august 2013

16

FSL vinder sag om assistenter

31

Banker banker efterskoler

40

Tilbage til tavlerne

FØRSTE MÅL ER NÅET..

5

...nu sætter nyuddannede Anne Date sig det næste.

Læs om mål og lærerliv

DANSK

DA

E T K RE kus

I igt fo D l K NS kfag ns

da t p r ka

–s

Vinder af Gyldendals Læremiddelpris 2012!

8798 Alle priser er ex moms

DANSK DIREKTE er kendt for sit skarpe danskfaglige fokus og sine klare læringsmål. Nu er Dansk direkte også udkommet til indskolingen! Øvelse gør mester, og man bliver kun en god skriver ved at skrive meget. Derfor er Dansk direkte et arbejdskrævende materiale med masser af stof. Til de elever, der har brug for flere udfordringer eller mere træning, er der i den fyldige lærervejledning et stort antal kopiark. Desuden er der løbende indbygget evalueringsark.

Der er udarbejdet en i-bog, identisk med den fysiske elevbog, som kan lette gennemgangen af opgaverne i klassen.

Dansk direkte 3 Elevbog Dansk direkte 3 i-bog

kr. 75,kr. 150,- (Pr. år. pr. klasse)

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb

4% onlinerabat

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Indhold FIND DIT MÅL

6 Gør drømmen til et mål 6 Gør drømmen målda Lyngby Coachingtil varet svaret, FIND DIT MÅL

Coaching var svaret, dastillede Lyngbyspørgsmålet: Friskole stillede Friskole Hvad spørgsmålet: Hvad er det, der mangler, nårgår man er det, der mangler, når man i går i 10. klasse?

10. klasse?

SKOLEASSISTENTER

16 Skoleassistenter er også lærere Foto Henning Hjorth

FSL vandt sag mod Moderniseringsstyrelsen om skoleassistenter.

FORENINGENS INDRE LINJER

Foto jens Bach

26 11 kredse bliver til 8

Hovedbestyrelsen er nu klar med et forslag til at modernisere foreningens opbygning og samtidig spare et millionbeløb.

MENTORORDNING

32 FSL-hjælp til nyansatte Frie Skolers Lærerforening gør mentorordning permanent og søger lærere med lyst til at hjælpe nyansatte.

FORENINGENS INDRE LINJER

43 Nyt år bliver hektisk NY NIENDE

20 Børneskolen Bifrost bygger bro til fremtiden

Der var to klare mål, da Børneskolen Bifrost udviklede sin nye 9. klasse: De ældste elever skulle mere ud i samfundet. Men det skulle ske i respekt for skolens værdier og pædagogiske egenart

Uffe Rostrup, formand for FSL, opfordrer skolerne til at inddrage og lytte til lærerne, når de nye arbejdstidsregler skal implementeres.

REDAKTØREN MENER

I hvert nummer

Tid til nye mål

F

oråret var hektisk ud over det almindelige. Sjovt var det ikke med et regeringsstyret gok i selvrespekten og et dikteret sæt arbejdstidsregler.

Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og regeringen, havde sat sig et mål, de fraveg det ikke en millimeter, og med regeringens forudsigelige mellemkomst nåede de det.

Mål er også temaet i dette nummer af bladet, hvor vi sætter fokus på, hvordan man gør drømme til mål, og hvordan man når dem.

Målsætning er et velkendt ledelses

redskab, men også på det individuelle plan viser forskning, at en bevidst, formuleret målsætning ikke bare motiverer, men rent faktisk også øger chancen for at nå målet. Og som Lyngby Friskoles coach, John-Erik Bang, siger, (side 7) kommer der altid noget godt ud af at sætte sig mål, også selv om man ikke når målet: »Når man sætter sig mål, oplever man, at man tager initiativ og ansvar for at gøre noget for sit eget liv«.

God læselyst.

KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER STILLINGER NY VIDEN APROPOS FORENINGEN MENER

14 30 31 34 37 40 42 43

FORSIDEFOTO ALEX TRAN

Thomas Kehlet, redaktør F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

3

FIND DIT MÅL Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Skriv dine mål ned – så når du dem

Det afgørende er ikke, hvilke mål du har, men at du har nogen

F

ind et stykke papir og skriv, hvad du ønsker at opnå i det kommende skoleår. Det er vigtigt. For hvis du skriver dine mål ned, øger det sandsynligheden for, at du når dem.

Det viser et forskningsprojekt, som den amerikanske psykolog, coach og ph.d. Gail Matthews gennemførte på Dominican University of California.

I et eksperimentelt forskningsprojekt tjekkede hun, om personer, som skriver deres mål ned, har større held med at nå målene end dem, som blot tænker på deres mål. Og det har de. Nedskrevne mål øger succesraten med hele 42 procent.

Hvis du vil være endnu mere sikker på at nå det, du ønsker, skal du forpligte dig ved at fortælle om dine mål til en god og støttende ven, og du skal med korte mellemrum følge op på, hvordan det går.

Hvis du har nedskrevne mål, hvis du har forpligtet dig og følger op på din udvikling, er sandsynligheden for, at du når målene, mere end 50 procent højere, end hvis du bare tænker på det, du gerne vil opnå.

Målet er ikke en to do-liste Et pudsigt resultat fra Gail Matthews projekt er, at succesraten falder, hvis du sammen med dit mål skriver det, du skal gøre, for at nå målet – altså din handleplan. Det kan skyldes, at de mange handlinger, som lines op, forandrer papiret fra en attraktiv målbeskrivelse til en besværlig to do-liste.

4

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Den forklaring flugter med en generel antagelse inden for coaching og selvudvikling: En målsætning formuleres som noget, man gerne vil opnå (mål), og ikke som noget, man skal gøre (to do).

Undersøgelsen afliver en myte Gail Matthews undersøgelse bekræfter en række antagelser, som er centrale inden for coaching: Mål skal skrives ned.

Forpligtelse og opfølgning øger succesraten.

Men til gengæld tager undersøgelsen livet af en meget sejlivet forestilling inden for coaching. Mange kurser og coaching-bøger nævner en undersøgelse, som viser, at de tre procent af en årgang på et amerikansk universitet, som havde en nedskrevet målsætning, da de startede på studiet, 20 år senere klarede sig signifikant meget bedre end de resterende 97 procent.

Nogle gange fremgår det, at undersøgelsen er fra Yale, andre gange fra Columbia, og der er også nogle, som henviser til bogen ”What they don’t teach you at Havard Business School”.

Men uanset hvad, er det forkert. Undersøgelsen findes ikke – hverken det ene, det andet eller det tredje sted. Det er en vandrehistorie, skriver Gail Matthews.

Men sandt er det, at nedskrevne mål virker. n

Foto Alex Tran

»Første år skal jeg finde min læreridentitet« M

ed skoleårets begyndelse starter et nyt kapitel i Anna Dates liv. Lærerlivet. Færdiguddannet for et par måneder siden har hun fået job på Vesterdal Efterskole, og at det er på en efterskole, er ikke nogen tilfældighed. Det har været hendes mål. »Jeg var i praktik på en efterskole på fjerde år af uddannelsen, og det var meget bevidst med henblik på, at det er den del af skoleverdenen, hvor jeg gerne vil arbejde«, siger hun.

Ideen om at ville arbejde på en efterskole er kommet til Anna Date via påvirkning fra forældrene, der arbejder på henholdsvis en friskole og en efterskole, og via de erfaringer, hun selv har gjort sig i et fritidsjob som omsorgspædagog. »Der er jeg blevet klar over, at den pædagogiske side af efterskolejobbet tiltaler mig lige så megetsom lærerarbejdet i klassen. Jeg ser efterskolejobbet som et job, hvor man trækker meget på andre kompetencer end de fagfaglige«, siger hun.

Illustration Jenz Koudahl

Når et mål er nået, har man det med at sætte sig et nyt, og for Anna Date handler det om at finde sin identitet som lærer i det første år. »Som studerende kan man have forskellige hypoteser om, hvordan man vil være som lærer. Nu skal jeg ud og prøve dem af og finde ud af, hvilke der holder, og hvem jeg er som lærer. Jeg håber, eleverne kommer til at se mig ikke bare som en, der underviser og så smutter hjem igen, men som en lærer, der bidrager med sit syn på verden og udvider deres horisont«.

En del af lærerjobbet er også at sætte mål for eleverne. Ud over de rent faglige mål har Anna Date også et bud på, hvad hun gerne vil have, at eleverne har lært, når efterskoleåret slutter. »En stor del af det, jeg godt kan lide ved efterskolerne, er fællesskabstanken. At lære nogle unge mennesker, at de kan mere, end de tror, og at de kan endnu mere i fællesskab end alene. Det håber jeg, de får med«. n UAN

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

5

FIND DIT MÅL Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Gør drømmen til et mål Coaching var svaret, da Lyngby Friskole stillede spørgsmålet: Hvad er det, der mangler, når man går i 10. klasse?

E

t lille trangt rum oppe under taget i Lyngby Friskoles hovedbygning har fået en central rolle. Her er man så fjernt fra skolens mange lyde, som man kan komme, og ro er et godt afsæt for de samtaler, som finder sted rundt om bordet.

John-Erik Bang er indehaver af firmaet Bang Coaching og en af de hyppige brugere af lokalet. Han har specialiseret sig i coaching og studietræning af unge og har de seneste tre år arbejdet tæt sammen med Lyngby Friskole om skolens 10. klasse, som har coaching som omdrejningspunkt. Eleverne i 10.

gennemgår et coachingforløb, som er bygget op over tre elementer: en tredages ”power”-introtur for hele klassen, fælles workshops i løbet af skoleåret og en række individuelle coachingforløb i løbet af skoleåret.

I coachingen bliver eleverne mødt med noget, de ikke er blevet mødt med før i skolen - mødet med, hvem de selv er. Sådan forklarer John-Erik Bang, hvad det er, coaching bringer ind i skolen, som ikke allerede er der.

Nødvendigt at tænke nyt Kasper Myding er lidt stolt af det, de har fået op at stå. Han er lærer og tovholder på coachinglinjen og har i øvrigt gennemført to uddannelsesforløb i coaching. »Vi har ramt noget, der mangler i

skolesystemet. At stille de unge spørgsmål, der rykker dem fra a til b, så de bliver klædt på til at træffe personlige valg«, siger han.

Han var en af flere nye lærere på skolen for fem år siden, efter at skolen under en turbulent periode mistede både elever, lærere og leder. Skolens elevtal dykkede til 30, og der skulle nytænkes, hvis skolen skulle overleve.

En af ideerne, Kasper Myding og den nye skoleleder, Lars Elmøe, fostrede, var en 10.-klasses-coachinglinje. Ideen om at oprette en 10. klasse på et tidspunkt, hvor 10.-klasses-tilbud var i overflod, blev på forhånd nærmest dømt ude, men coachingideen troede de alligevel på, kunne bære igennem. »De unge har et enormt behov for at blive afklaret og kloge på sig selv. De

Foto Henning Hjorth

Helikopterpilot står der på Magnus Baastrups langsigtede målsætning, mens Selina Nielsen foreløbig har studenterhuen som første mål. De oplever begge, at coachingen i 10. klasse motiverede dem til at få mere ud af undervisningen.

6

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Fokus på personlig udvikling Selina Nielsen blev færdig med 10. klasse før ferien og er nu startet på Nærum Gymnasium. »Jeg valgte skolen (Lyngby Friskole, red.), fordi der var coaching«, siger Selina Nielsen. Det er dog ikke på grund af coachingen i 10., at hun har valgt gymnasiet – det havde hun gjort under alle omstændigheder, mener hun. Men coachingen har motiveret hende til at lære noget, og så hjalp det med hendes egne ord »… i den grad i forbindelse med eksamen, fordi vi fik redskaber til, hvordan vi skulle undgå at blive nervøse«.

Blandt andet, fortæller hun, har de som en del af coaching-workshops arbejdet med, om de er auditive, kinæstetiske, taktile eller visuelle typer, og til mundtlig eksamen fik hun lov til at have en lille ting med, hun kunne pille ved, fordi det giver hende ro. I de individuelle coaching-samtaler har hun haft mest fokus på personlig udvikling: »Jeg har lært mig selv bedre at kende.

Jeg er blevet mere udadvendt og er ikke bange for at sige, hvad jeg mener«, siger Selina Nielsen. Hun har ingen ide om, hvad hun vil efter gymnasiet og ville egentlig gerne have været mere afklaret. »Men«, siger hun, »det er også ok at være forvirret. Noget af det, jeg har fået ud af coachingen, er, at jeg ikke skal presse mig selv med hensyn til valg«.

Ved, hvad han vil Magnus Baastrup vil være helikopter

pilot. Det vidste han godt, før han blev coachet. Faktisk siden 5. klasse. Men coachingen, fortæller han, har hjulpet ham til at finde ud af, hvordan han når derhen. Drømmen er blevet til et mål. »Jeg lærte en ny måde at tænke på i forhold til at opnå et mål. Jeg har hele tiden gerne villet være helikopterpilot, men coachingen har hjulpet mig til at finde ud af, hvad jeg skal gøre for at blive det. I første omgang hjalp det mig til at finde en praktikplads, da vi skulle i brobygning«, fortæller Magnus Baastrup.

Skyd aldrig på drømmen »Som coach skal man aldrig skyde drømme ned. Man kan i stedet hjælpe med at ændre drømme til mål«, siger John-Erik Bang og fortsætter: »Der kommer altid noget godt ud af at gå efter et mål, også selv om man rammer ved siden af. Når man sætter sig mål, oplever man, at man tager initiativ, og at man tager ansvar for at gøre noget for sit eget liv«, siger coachen, som peger på, at det er en god ide at involvere andre i sine mål. »Hvis man dyrker sport, skal man ikke være bange for at have ambitioner og sige, at man vil på landsholdet. Det forpligter at have sat sig et mål, og det virker«.

Eleverne følger bedre med Både Selina og Magnus Baastrup giver udtryk for, at coachingen har gjort dem mere målrettede og interesserede i at lære noget, og den effekt nikker lærer Kasper Myding til: »De har helt klart mere fokus.

Fordi de kan se målet, kan de også se meningen«, siger Kasper Myding. Han tilskriver den positive stemning og særlige gejst i 10.-klasserne det tre-dages introforløb, hvor de unge bliver fortrolige med hinanden, blandt andet ved at coachen John-Erik Bang fører de unge gennem en række ”almindeliggørelses”øvelser, hvor de med John-Erik Bangs ord »…opdager, at de problemer, de

Foto Henning Hjorth

er forvirrede over, hvad de skal stille op med krav og forventninger, og de vil gerne finde svar på spørgsmålet: Hvad er det, jeg vil?«, forklarer Kasper Myding. »Vi tager dem i hånden og hjælper dem med at finde pejlemærker og lægge en kurs«, siger han. Ideen blev til et mål, som blev realiseret første gang året efter, og 4. årgang af coachinglinjen er netop startet. Ligesom de tre foregående har der været flere ansøgere end de 22, der er plads til. 10. klasse udgør i dag en væsentlig del af skolens cirka 110 elever.

»De unge har et enormt behov for at blive afklaret og kloge på sig selv. De er forvirrede over, hvad de skal stille op med krav og forventninger, og de vil gerne finde svar på spørgsmålet: Hvad er det, jeg vil?«, forklarer Kasper Myding.

tumler med, er de samme, som andre tumler med«. »Det rykker meget, at de i grupper taler og lytter til hinanden i bare et minut – de bliver enormt glade for at blive almindelige«, siger han.

Hverdagen får struktur Succeskriteriet for coachingen i 10. klasse er, at eleverne har en oplevelse af, at de udvikler sig og bliver mere afklaret om, hvad de vil, når de er færdige med skolen, forklarer Kasper Myding. Og set i det lys er der grund til at sole sig, for ifølge Kasper Myding var alle på nær en på sidste årgang 100 procent afklaret om, hvad der skulle ske efter skolen. Kasper Myding håber, at coachingen på sigt vil brede sig nedad i skolen, for coaching vil givet også have en positiv effekt på yngre klassetrin. »De bliver klogere på sig selv, de lærer at tale sammen på en anden måde, og så får de en masse viden om hjernen og om læringsstile. Og de lærer faktisk også en masse om studieteknik, fordi de bliver klogere på, hvordan de kan strukturere deres hverdag ud fra, hvad der er godt for dem selv, og hvad det er for nogle mål, de har sat sig«, siger Kasper Myding. n F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

7

FIND DIT MÅL Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Tivoli-drengen

der ikke kunne læse, tegnede sig op fra bunden

B

rian Mayne kunne hverken læse eller skrive. Han havde ikke haft tid til at lære det. Familien ejede et omrejsende tivoli, og det meste af året flyttede han med tivoliet fra by til by i England, og han boede aldrig længe nok på et sted til at lære noget i skolen. Og på en af de mange skoler, han gik et par måneder på, konstaterede læsepædagogen, at tivolidrengen var dyslektiker. Han ville aldrig kunne lære at læse.

Det pinte Brian Mayen. Det er pinligt, at man ikke kan læse skiltene i supermarkedet eller skrive en kort besked, især når man er så gammel, så det forventes, at man kan.

Foto liftinternational

Da det så helt sort ud, satte Brian Mayne sig et mål, og det ændrede hans liv

8

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

1980’erne blev en fest Men Brian Mayne var fast besluttet på, at den slags petitesser ikke skulle begrænse ham, så da faren måtte opgive det fysisk hårde tivoli-liv og gik på pension, købte Brian Mayne tivoliet og rejste nogle år med det.

Men han så snart, at det omrejsende tivolis dage var talte. Til gengæld var der penge i disko, og som den yngste nogensinde blev han godkendt som diskoteksejer.

Det var i 1980’ere, disko-bølgen rullede over England, og mens en platinblond Annie Lennox sang ”Thorn in my side”, udviklede Brian Maynes diskotek sig til et af de hotteste i UK. God som han var til at underholde gæsterne, kom der

flere og flere til, han købte nye diskoteker, og sammen med engelske kendisser, som han fik fløjet ind, fyrede han den af på dansegulvet og i baren nat efter nat.

Brian Mayne rammer bunden Men festen stoppede brat. I starten af 1990 ændredes markedet markant.

Rave-kulturen afløste diskoen, England gik i sort, men Brian Mayne var alt for beruset til at se det komme og at opdage, at kunderne forsvandt, og en dag sad han alene tilbage i baren med en gæld på en lille million pund.

Han blev erklæret konkurs, og de penge, han havde lånt fra forældrenes opsparing for at udvide disko-imperiet, var tabt.

I flere uger skjulte Brian Mayne sig bag nedrullede gardiner hos forældrene, men en dag bankede det på døren. Og ham, der bankede, blev ved.

Det var en af Brian Maynes gamle svirrebrødre. Han havde hørt om vennens deroute og kom for at tilbyde ham et job som sælger. Lav løn, mange timers arbejde, men dog et job. Noget at stå op til. Måske en frisk start?

Et kursus bliver vendepunktet Brian Mayne tog imod tilbuddet, selv om han var usikker på, om han kunne klare det. Han havde ingen kvalifikationer. Ingen uddannelse. Og han kunne hverken læse eller skrive eller regne.

illustration Frie Skoler

Sådan ser en fiktiv ny lærers goal mapping ud: MÅLET (i midten) er at klare sig godt igennem det første skoleår.

DE FIRE DELMÅL (til højre og venstre for målet) er, at den nye 0. klasse udvikler sig til en tryg og social klasse, at hun sætter sig igennem som klasseleder, at eleverne arbejder roligt og koncentreret i timerne, og at 5. klassen klarer sig godt i matematiktesten.

At komme så langt kræver nogle HANDLINGER (nederste højre felt): At hun får feedback fra eleverne. At hun opstiller mål for hver time og hvert forløb i alle klasserne. At hun justerer kursen og sikrer, at hun arbejder sig frem mod målet.

Hun kan hente støtte fra en række HJÆLPERE (nederste venstre felt): fagbøger, fra sin mentor og fra sin samlever.

At nå målet vil give hende (DRIVKRAFTEN/MOTIVATIONEN) anerkendelse fra elevernes forældre og hendes kolleger, det vil gøre hende stolt af sig selv og give hende overskud, så hun ikke behøver at være så nervøs næste år.

Alligevel gik det. Det gik faktisk godt.

Han var en supergod sælger, og det kursus, han vandt som præmie i den interne salgskonkurrence, blev vendepunktet i hans liv. På et tidspunkt i begyndelsen af kurset sagde kursusholderen en sætning, som Brian Maynes havde hørt mange gange før: ”Du kan tro på, at du kan det, eller du kan tro på, at du ikke kan det – uanset, hvad du tror, vil du

få ret”, sagde kursusholderen, og af en eller anden grund blev Brian Mayne ved med at cirkle om den. Den satte sig fast i hans bevidsthed. Måske fordi kursusholderen bakkede den op med fakta.

Tænk positivt – det er magisk Kursusholderen fortalte, at vi alle sammen har milliarder af hjerneceller, og fra hver eneste celle stritter en række arme –

dendritter – ud mod de omkringliggende celler. Dendritterne rører ikke hinanden.

De er afskilt af en synaptisk kløft. Men når vi tænker positive tanker, udløser de serotonin – et signalstof, som gør det lettere for elektriske impulser at vandre fra den ene celle til den anden. Serotonin bygger så at sige bro over den synaptiske kløft, og på den måde starter positive tanker en kædereaktion, hvor forskellige hjerneceller forbindes og aktiveres.

Det omvendte sker, når vi tænker negativt. Så frigives der kortison, et stresshormon, som gør det svært for impulserne at passere kløften.

Så når vi tænker positivt, åbner vi op, vi aktiverer store del af vores hjerne og forbinder den viden og de erfaringer, som ligger lagret forskellige steder.

Når vi tænker negativt, lukker systeF R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

9

met ned, og vores fokus bliver smallere, og vores handlemuligheder begrænses.

På kurset lærte Brian Mayne også, hvor vigtigt det er, at man sætter sig mål, og han lærte, hvordan man formulerer gode, positive og produktive mål. En masse god og brugbar viden, men især det, han hørte om positiv tænkning og målsætning, fik betydning for Brian Mayne.

Brian Mayne tager revanche Tanken fascinerede ham. Og hvad havde han egentlig at tabe? 30 år, analfabet, konkurs – der kunne næppe ske noget ved at prøve. Han havde intet at tabe, så hvorfor ikke?

Brian Mayne lovede sig selv, at han i et år bevidst ville tænke positivt. Uanset hvad der skete, ville han fokusere på det gode og det mulige. Og så satte han sig et helt vildt mål: Han ville lære sig selv at læse.

Og han gjorde det. På 18 måneder lærte han sig selv at læse. Og – fortæller han på sine kurser – det er næppe muligt for andre at forstå, hvor stor en oplevelse det er, når man godt oppe i 30’erne pludselig forstår al den tekst, som vores dagligdag er fuld af. Pludselig blev han lukket ind i en verden, han tidligere var lukket ude fra.

Syv mio. gange bedre Og Brian Mayne, der ikke kunne læse et ord, har siden udgivet flere internationale bestsellers og udviklet målsætningsværktøjet goal mapping (boksen til højre), som kombinerer de to ting, som ændrede hans liv: positivt fokus og visualisering.

I slutningen af oktober kommer han til Danmark med en workshop, som lærer undervisere og andre at bruge goal mapping i deres eget liv og som et værktøj til at støtte elevernes læring og udvikling. Kurset har allerede kørt et par gange i Norge, og det er et hjertebarn for Brian Mayne. For det handler om at hjælpe børn i skolen. Og det handler om at forbedre liv. n Se mere om Brian Mayne på www.liftinternational.com.

10

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Tegn din fremtid

»If you’re failing to plan, you’re planning to fail«

G

oal mapping – Brian Maynes udviklingsværktøj – kombinerer mindmapping og målsætning. Og det bygger på to antagelser: 1) Det, vi fokuserer på, bliver det, vi oplever, så fokuser på det, du ønsker. ”Bekymring er negativ målsætning”, siger Brian Mayne 2) Dit mål bliver mere klart, appellerende og stabilt, når du tegner det i stedet for blot at kradse det ned på en lap papir.

For at styrke dit fokus og nemmere nå dine mål, kan du gå nedenstående proces igennem.

De syv trin til drømmen 1) Drøm. Forestil dig, hvordan du gerne vil have det, og hvordan din (nære eller fjerne) fremtid skal se ud.

2) Prioriter. I hvilken rækkefølge kommer dine mål? Hvor vigtige er de?

Hvilket mål vil automatisk realisere andre?

3) Tegn. Lav en tegning eller et symbol, som repræsenterer din drøm.

Gør tegningen så detaljeret og sanseligt som muligt 4) Find drivkraften. Hvorfor er målet vigtig for dig? Hvad giver det dig at nå drømmen?

5) Sæt tiden. Hvornår vil du nå målet?

6) Definer to do’s. Hvad skal du gøre for at nå målet?

7) Mobilser hjælperne. Hvem kan hjælpe og støtte dig på vejen?

Brian Mayne har for-produceret en række goal mapping-skitser, som du kan downloade og hente inspiration fra på www.liftinternational.com.

Når du har tegnet din målsætning, skal du skrive den under – som et løfte til dig selv om, at det her er noget, du vil.

Få målene ind i dit liv Det er ikke nok, at du tegner din fremtid. Du skal leve med den, siger Brian Mayne.

Det betyder, at du dagligt – eller i det mindste ugentligt – skal se på din tegning. Se på den, og lev dig ind i den. Det vil være godt, hvis du kan formulere målet for dig selv. Og del det. Fortæl andre om det. Når du fortæller andre om dit mål, forpligter du dig selv. n Kilde: Brian Mayne: ”Goal mapping. The practical workbook”.

Annoncer

Solceller er en god forretning!

Lad solen betale en del af elregningen! FreeEnergys store erfaring med projektering og installation, giver dit anlæg en god økonomi og en sikker drift.

fra mere Erfaring nlæg! end 300 a k! håndvær Ordentligt er holder!

Kvalitet d

ENERGIRIGTIGE LØSNINGER

FreeEnergy ApS Højvangsvej 2 // DK-7441 Bording // T +45 7022 1828 // Salg: +45 5337 2827 // info@FreeEnergy.dk

Klasser i udskolingen søges til naturprojekt Bedre sammenhold i klassen, kontakt med lokalsamfundet og tværfaglig læring – det er bare noget af det din klasse kan få ud af projekt ’Skolespor’.

Hvad er ’Skolespor’?

• En sti i naturen til gavn for skolen og lokalsamfundet • ’Skolespor’ er uden udgifter for skolen • Sekretariatet giver råd og vejledning i hele forløbet • Klassen etablerer stien • Klassen udarbejder tekster til trykte og elektroniske informationsmaterialer om egnens natur og historie • Klassen har dialogen med jordejeren, pressen og sekretariatet for ’Spor i landskabet’ • Sekretariatet står for layout og trykning af sporfolder Kontakt sekretariatet på telefon 3339 4258 eller på spor@lf.dk – eller læs mere på www.spor.dk/skolespor

Projekt ’Skolespor i Landskabet’ er støttet af Nordea-fonden og med Tips- og Lottomidler til Friluftslivet

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

11

Annonce

Skoledage i Universe - er fuld af oplevelser

Oplevelsesparken Universe har succes med et udvalg af forskellige undervisningsforløb i parken – alle integreret i et dagsprogram og tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Skal din næste klassetur indeholde sjov og læring?

Skal eleverne udfordres i helt anderledes rammer?

Drømmer du om, at der er planlagt et færdigt dagsprogram, som både indeholder masser af leg og fysisk aktivitet og lever op til Fælles Mål?

Så har oplevelsesparken Universe på Als gjort det meget nemmere for dig at klare alle de tre ting på én gang.

Universe er stedet hvor sjov er en videnskab. Parken har som formål at skabe begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.

Omdrejningspunktet er parken, som man kan anskue som ét stort klasselokale med temaer indenfor f.eks. matematik, natur og teknik, fysik og kemi.

Undervisningsforløb i særklasse

I Universe mener vi, at læring og oplevelse går hånd i hånd. Vores udgangspunkt er eksperimenterende og involverende læring med fokus på at omsætte teori til praksis. Alle undervisningsforløb tager udgangspunkt i Fælles Mål.

Klassen kan f.eks. bygge vandraketter, blive energieller innovationsspecialister, være opfindere for en dag, prøve egne intelligenser af, lære om liv og død og meget andet.

Dagsprogrammet er fuldt tilrettelagt For at sikre at besøget både bliver en sjov oplevelse og et læringsmæssigt indholdsrigt besøg, har vi allerede planlagt et dagsprogram for klassen.

Sådan kunne et dagsprogram se ud: 10.00 - 12.00 Undervisningsforløb 12.00 - 12.30 Frokost 12.30 - 13.15 Fri leg 13.15 - 14.00 Science Show 14.00 - 15.00 Særudstilling 2013 ”Speed” 15.00 - 16.00 Segway Undervisningsforløbet er valgfrit – vi tilbyder 16 forskellige forløb fordelt på 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 10. klasse.

Eksempler på undervisningsforløb 1. Energispecialist forløbet; her konstruerer elev-

erne selv transportmidler, der kører på sol, vind og vand. Gennem denne proces oplever og lærer de om forskellige energityper. Vi afholder en dyst, hvor vi tester, hvem der har bygget det bedste bæredygtige køretøj? Forløbet er en god opstart til arbejdet med den naturvidenskabelige metode og giver eleverne indsigt i bæredygtighed.

2.

Mads Patent - et opfinder univers udfordrer elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme. Hvem har den bedste idé, der kan løse et konkret problem? Hvilken idé er mest overbevisende?

3.

Har du set indersiden af et hjerte? Eller pustet en lunge op? Kan knogler brænde? Liv og død undervisningsforløbet i den nye facilitet Fremtidens naturfaglige Undervisningsfacilitet ved Universe er inspireret af IBSE-didaktikken danner denne undring udgangspunkt for gruppernes arbejde med at indhente viden, eksperimentere, observere og dokumentere deres undersøgelser.

Skoledage i Universe På udvalgte dage i perioden frem til 11. oktober 2013 kan der bookes en skoledag i Universe.

Universe Mads Patent Vej 1 6430 Nordborg universe.dk/skoler Book online og stil spørgsmål på info@universe.dk

Fra 1. september er det muligt at booke skoledage til sæsonen 2014, som ligger fra den 7. april - 28.maj og 1. september - 10. oktober.

På Skoledage er der begrænset adgang til de forskellige attraktioner og aktiviteter. Til gengæld er prisen lav, og vi garanterer, at alle får et undervisningsforløb, kommer på segwaybanen og får set vores nye særudstilling.

Telefonisk booking på tlf. 7488 9500 (også uden for parkens åbningssæson)

Åbningssæson 2013/2014

Universe har i 2013 åben frem til 11. oktober.

Skoledage i foråret 2014 ligger på udvalgte dage i april/maj og september/oktober.

ogs åi 20

Kombinér en skoledag med overnatninger i Camp Universe.

universe.dk/campuniverse

2500,-

14

Camp Universe

Hele klassen hele dagen

Kort og godt

Hav overskud og overblik, når du leder din klasse Foto Privat

Vis vejen. Kig væk. Flyt fokus. Der er flere gode alternativer til skældud, mener ekspert i lærer/ elevrelationer

S

kældud skader elevernes læring og din relation til klassen. Men som lærer kan du godt være klar i mælet og lede klassen uden at skælde ud. Det siger Louise Klinge Nielsen, der efter 10 år som lærer i folkeskolen nu forsker i relationen mellem lærere og elever.

Hvis du som lærer skal bevare en god og stærk relation til eleverne, er det vigtigste, at du ikke bliver vred eller irriteret, når klassen ikke opfører sig,

Hovedbestyrelsen Ny guide til aflyser kursus arbejdsmiljø Det årlige medlemskursus, hvor Frie Skolers Lærerforening normalt kvit og frit udbyder 56 pladser til et tredages inspirerende kursus, er blevet aflyst i år. Kurset skulle have været afholdt i december. Baggrunden er forårets konflikt, som har presset foreningens økonomi i bund. Besparelsen på medlemskurset er bare en af mange besparelser på dette og det kommende års budget. TKE

14

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Hvordan arbejder vi med en anerkendende tilgang, og hvordan skaber vi engagement på møder? En ny miniguide ”Godt arbejdsmiljø fra A-Å” giver i overskuelig form et hurtigt overblik over en stribe gratis værktøjer, vejledninger og videoer som BrancheArbejdsmiljøRådene (3 BAR) tilbyder. Hent guiden på www.arbejdsmiljoweb.dk/miniguide hvor du også kan hente en udgave til din tablet med klikbare links til materialerne. Guiden kan også bestilles i en trykt version samme sted. TKE

Let er det ikke, men det er vigtigt, at du som lærer og klasseleder ikke bliver grebet af dine følelser, siger Louise Klinge Nielsen.

som du ønsker det, siger Louise Klinge Nielsen: »Du må gerne hæve stemmen, du må gerne korrigere – men det er vigtigt, at du ikke bliver grebet af dine følelser. Du skal bevare overblikket og vise over-

0,9 procent – så meget faldt det offentlige forbrug i andet kvartal på grund af lærerlockouten. Faldet trækker væksten i bruttonationalproduktet ned med 0,25 procent.

Foto Istock Photo

»Du må gerne hæve stemmen, du må gerne korrigere – men det er vigtigt, at du ikke bliver grebet af dine følelser« skud«, siger Louise Klinge Nielsen.

Og i stedet for at skælde ud kan du ifølge Louise Klinge Nielsen for eksempel overveje at bruge positive handlingsalternativer, eller at flytte fokus til det, som fungerer.

Mange af de elever, Louise Klinge Nielsen har interviewet som en del af sit ph.d.-projekt, undrer sig over, at lærerne skælder dem ud i stedet for at fortælle, hvad de skal gøre i stedet. »Eleverne efterlyser alternativer. Så i stedet for at skælde dem ud for det, de gør galt, så korriger ved at bede dem gøre det, du ønsker – det virker bedre«, siger Louise Klinge Nielsen.

Overvej også at ignorere det, når eleverne opfører sig uhensigtsmæssigt »Elever med dårlig adfærd får utrolig meget opmærksomhed i skolen. Det kan være en ide at ignorere dem, der er

problemet, og i stedet give opmærksomheden til dem, som gør det, du ønsker«.

At ignorere elever, som opfører sig uhensigtsmæssigt, kan have tre fordele.

For det første forstyrrer det ikke alle de andre i klassen, og det hele vil måske gå lettere, hvis du bare forbigår det.

For det andet vil eleverne gerne have opmærksomhed, og hvis de opdager, at læreren får øje på dem, når de opfører sig fornuftigt, så vil de ændre adfærd.

For det tredje viser du som lærer og leder et overskud, som vil styrke din autoritet og relationen mellem dig og dem.

Og en god relation er afgørende, siger Louise Klinge Nielsen: »Når forholdet mellem lærer og elev præges af tillid og gensidig respekt, bliver alt andet meget lettere«. n MHV Læs også: http://www.fsl.dk/skældud

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Fuldt hus på Den frie Læreskole Mens optaget på læreruddannelserne på landsplan er faldet med 26 procent i år, så er det steget på Den frie Lærerskole i Ollerup. Således modtager lærerskolen på Sydfyn 78 nye studerende til skolestart den 10. august, og det er lig med fuldt hus, fortæller skolens forretningsfører, Lennart Simonsen. »Vi havde 132 ansøgere, hvoraf 111 kom til samtale, og så er vi altså endt med at optage 78 studerende. Teknisk set er det et overoptag på fire procent, men så er vi dækket ind, hvis et par stykker falder fra«, siger han.

Den frie Lærerskole budgetterer med 75 elever pr årgang, og det er lykkedes at opfylde i tre af de seneste fire år. Undtagelsen var sidste år, hvor kun 64 elever begyndte på den femårige læreruddannelse.

På Den frie Lærerskole skal man have en gymnasial uddannelse for at blive optaget, men herudover er det udelukkende den personlige samtale, som lægges til grund for optagelse.

Karaktergennemsnittet har ingen indflydelse på, om den studerende bliver optaget. UAN

Illustration Fotolia

Her er opskriften på dygtige elever

D

et nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har undersøgt, hvilke faktorer som påvirker, om eleverne bliver dygtige eller ej. Og i rapporten, som tager hensyn til elevernes socio-økonomiske baggrund, finder du en række sammenhænge, som er afgørende for, hvor godt dine elever klarer sig: • du skal give udtryk for, at du har høje forventninger til dine elever. Høje lærerforventninger skaber gode præstationer, især hos elever fra socio-økonomisk svage hjem.

• sørg for arbejdsro ved hjælp af klare spilleregler, en tydelig rollefordeling i klassen og konsekvens.

Konsekvent klasserumsledelse påvirker alle elevers præstationer positivt, og især elever fra socialt svage hjem nyder godt af, at reglerne ikke hele tiden er til diskussion.

• det skal være tydeligt for eleverne, hvad målet med undervisningen og opgaverne er. Jo mere tydeligt, eleverne oplever målet med undervisningen, jo bedre klarer de sig. Tydelighed gavner især elever fra svage hjem • læg lige stor vægt på det sociale og det faglige. Hvis du vægter det sociale højere end det faglige, går det ud over elever med en socioøkonomisk svag baggrund. n MHV Kilde: SFI: ”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen”, 2013.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

15

SKOLEASSISTENTER AfThomas Kehlet· tke@frieskoler.dk

Skoleassistenter er også lærere

FSL vandt principiel sag om skoleassistenter mod Moderniseringsstyrelsen.

Dommen fastslår, at skoleassistenter skal ansættes på læreroverenskomsten

Foto David Bering

»Vi har aldrig udtrykt modstand mod ideen om skoleassistenter. Jeg har dyb respekt for, at skoler skaber begavede og gode tolærersystemer«, siger Uffe Rostrup.

16

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

»S

koleassistenterne skal være velkomne«, siger Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand Uffe Rostrup. Udtalelsen kommer efter en markant sejr i den sag, som FSL har ført mod Moderniseringsstyrelsen (MOS) og skoleforeningerne om skoleassistenternes ansættelsesforhold.

Dommen, der blev afsagt 9. juli ved den faglige voldgift, fastslår, at de arbejdsopgaver, som arbejdsgiverne vil overlade til skoleassistenterne, er omfattet af lærernes overenskomst og skal aflønnes i henhold til den. Lærernes nuværende overenskomst dækker ikke alene direkte undervisningsopgaver men også tilsyn og andre aktiviteter, som kan relateres til undervisning, fastslår dommen.

Uffe Rostrup er ubetinget tilfreds med dommen. FSL har fået fuldstændigt medhold i, at det var overenskomstbrud, da MOS og skoleforeningerne i et brev til skolerne i efteråret 2011 definerede en række læreropgaver, som opgaver der kunne varetages af personale, som ikke var ansat på lærernes overenskomst. »Jeg er rigtig glad for, at dommen gør det klart, at man ikke bare kan tage en klump af lærerarbejdet og give det til

Sæt tanker i gang!

• Skaber undren og refleksion hos eleverne

(17633 · BureauLIST.dk) BS · FRS-AUG-2013

Kristendom · 3.-9. klasse

• Masser af opgaver • Faglig læsning

Under samme himmel er et system til hele skoleforløbet. Kristendommen og de bibelske fortællinger er i centrum, og allerede fra 1. klasse er de andre store religioner, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme, integreret i materialet.

Her får du et materiale, hvor du nemt kan inspirere eleverne til refleksion, motivere til klassesnak og give en alsidig undervisning.

Læs meget mere på alinea.dk.

Systemet er komplet med 5. klasse, der udkommer primo 2014.

”

Rost til skyerne: … overbevisende materiale … … Den tilhørende lærervejledning er i topklasse og forklarer, underbygger og inspirerer til en alsidig undervisning.

Folkeskolen

”

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

andre til en dårligere løn«, siger lærerformanden.

I dommen lægges der vægt på, at lærere og børnehaveklasseledere på frie skoler ikke ansættes og aflønnes efter deres uddannelse, men efter deres funktion. Lærernes overenskomst er en funktions-overenskomst og omfatter ud over rene undervisningsopgaver en lang række andre aktiviteter som fx tilsynsopgaver.

Fint med assistenter »Vi har aldrig udtrykt modstand mod ideen om skoleassistenter. Jeg har dyb respekt for, at skoler skaber begavede og gode tolærersystemer, hvor opgavefordelingen i klassen kan være forskellig, men jeg er glad for, at det nu er fastslået, at begge skal ansættes som lærere. Skolerne må nu engang følge de aftaler, der er på lærerområdet«, siger Uffe Rostrup.

Dom med tilbagevirkende kraft Dommen ved den faglige voldgift får konsekvenser for skoler med tilbagevirkende kraft til 30. november 2011, hvor FSL rejste sagen mod MOS og skoleforeningerne. Uffe Rostrup forventer, at der er skoleassistenter, som med baggrund i dommen vil gøre krav på den løn, de skulle have haft under læreroverenskomsten. »Vi sender et nyhedsbrev ud til tillidsrepræsentanterne om dommen, og så tager vi de sager, der kommer«, siger Uffe Rostrup. Han vurderer, at en konsekvens af dommen kan blive, at skolerne vil afholde sig fra at ansætte skoleassistenter i dette skoleår, men han tror, at skoleassistentbegrebet er kommet for at blive, og at det vil få en opblomstring, når de nye arbejdstidsregler indføres i 2014.

Dom med principiel betydning Dommen får også betydning, når de ek-

18

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

sisterende arbejdstidsaftaler fra august 2014 erstattes af regeringens lovindgreb og dermed nye arbejdstidsregler, mener Uffe Rostrup. »Uanset hvilke regler vi skal arbejde under, er det vigtigt at have defineret, hvilke arbejdsopgaver der er undervisning. Med de nye arbejdstidsaftaler, kan der blive en hulens kamp om, hvad der er undervisning, og hvad der ikke er. Og det vigtigste ved dommen er næsten, at den styrker vores holdning om, at det, der var undervisning i går, også er det i morgen«.

Foto Danmarks Privatskoleforening

Skoleforening ser dom som en barriere Kurt Ernst, formand for Dansk Privatskoleforening, var medunderskriver på det brev, skoleforeningerne med Moderniseringsstyrelsens velsignelse sendte til skolerne i efteråret 2011 med ansvisninger på, hvilke opgaver skoleassistenter kunne udføre uden at blive omfattet af lærernes overenskomst. Det brev, som fik FSL til at rejse sagen. Kurt Ernst blev desuden ført som MOS’ hovedvidne ved retsmødet i den faglige voldgift i juni måned, hvor han argumenterede for, at de beskrevne opgaver ikke var lærerarbejde.

Kurt Ernst understreger, at han fuldt ud anerkender dommen, men at den ærgrer ham, skinner tydeligt igennem, da Frie Skoler spørger ham, hvilken betydning dommen får for skolerne. »Den betyder, at skolerne får lidt ringere betingelser for at sammensætte personalet til skole- og undervisningsopgaver. På Sorø-mødet handlede en stor del af debatten netop om, hvordan man finder en rimelig balance mellem pædagoger og lærere i grundskolen uden at fjerne undervisningsopgaver fra lærerne«, siger Kurt Ernst, som mener, at de frie skoler nu får dårligere muligheder end folkeskolen for at ansætte grupper med andre kompetencer.

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, mener, at dommen ved den faglige voldgift stiller de frie skoler ringere end folkeskolen, hvis skolerne ønsker at ansætte skoleassistenter.

De frie skoler kan da ansætte dem, de ønsker, som skoleassistenter. Det skal bare være på lærernes overenskomst? »Det ændrer ikke på det forhold, at der kan være forhold, hvor der er mere brug for pædagoggruppens kvalifikationer end lærernes...« I har flere gange afvist, at det er for at spare, der skal ansættes skoleassistenter, hvorfor er det så et problem at ansætte dem på læreroverenskomsten? »Jeg vil da ikke afvise, at der da også kan være noget økonomi i det, men det, der har været vores hovedvinkel i sagen, har været at sende et signal om, hvad der er hovedopgaven for lærerne. Vi mener, at lærerne skal koncentrere sig om deres spidskompetence: at undervise.

Det kan være med til at give lærerne større anerkendelse for deres arbejde og at fastholde et godt lønniveau. Med dommen skal lærerne bruges til hvad som helst«. n MHV

Indblik og udsyn

komplet historiesystem Indblik og udsyn –

historie for 9. klasse

Indblik Indblik dsyn og udsyn og u

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

6. klasse

der skete for mange år siden.

Indblik og udsyn Indblik Historie for 6. klas og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper 3. klasse lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem Historie for arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske

problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

www.meloni.dk

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. lærere og hjælper ”Lærerens håndbog” ”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne indeholder – ud over metode og systemet en omfattende arbejdet med baggrundsvi den – også en lang række aktivitetsark i grundskolen til spændende historietimer. Gennem metode og . indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk begivenheder historiske perspektivere at lærer de og , sammenhængsforståelse til deres egen hverdag.

Middelalder og renæssance

White Boards Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. på ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus håndbog”. kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

renæssance og oplysningstid

Historie for 5. klasse

sTenalder, deT gaMle

Thomas Meloni Rønn

-6

ISBN 978-87-92505-02

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

e og hjælper lærereet udfordrer elevern er et system, der arbejdet med systeme og etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” nger, historisk metodnheder spændende histori i grundskolen til historie, historiske problemstilli historiske begive ei indføres elevern lærer at perspektivere de og else, sammenhængsforstå g. til deres egen hverda ctive White Boards ogier som fx Intera en række nye teknol udvides emner og temaer.

Serien medtænker aler. På den måde materi erede og netbas og har fokus på Fælles Mål 2009 og”. er opbygget efter og ”Lærerens håndb ”Indblik og udsyn” grundbogen er der en netdel ende omfatt en Til og e rne. ud over metod kanonpunkte . og” indeholder – ”Lærerens håndb også en lang række aktivitetsark – baggrundsviden

Thomas Meloni Rønn

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Thomas Meloni Rønn

historie for 3. klasse

Middelalder • Renæssance

ISBN 978-87-92505-28-6

Historie for 9. klasse

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

for 9. klasse

Indblik og udsyn -

Historie for 4. klasse

vikinGetiD oG miDDelalDer ke GrækenlanD, romerriGet,

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge? klasse – historie for 3. år siden. levede for mange Er det rigtigt, at en svensk hær n man boede og gik over Storebælt? du læse om, hvorda I denne bog kan klasse deren?

5. for Alt historie – dette, og meget mere, ved du, når stenal udsyn og i Indblik man ”Indblik og udsyn” er du har læst denne bog.

Hvordan levede et system, der udfordre levede og boede for mange år siden. man r i grundsk eleverne hvordan om, læse du kan bog olen og denne I hjælper til spænden lærere Hvad var en farao? indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med ? systemet flag ned fra himlen?

Hvornår faldt Danmarks Indhold i historie for 6. klasse: iller man bronze sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger , historisk metode og Hvordan fremst konge i Gudme?

Renæssance til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere konge blev sørøver? en dansk Hvorfor historisk der har boet en e begivenh eder Er det rigtigt, at Oplysningstid denne bog.

Hvem var dronning Margrete den 1.? når du har læst Serien medtænker en Alt dette ved du, række nye teknologier i Danmark? borgerkrig var engang og netbaserede material som fxEr der at rigtigt, det Interacti ve White Boards er. På den måde udvides emner og temaer.

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles ie for 3. klasse: Jernalder Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til Indhold i histor • Bronzealder • grundbogen er der en på gamle Egypten netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” Stenalder • Det håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en omfattende en lang række aktivitet ogIndhold i historie for 5. klasse: sark.

Indblik og udsyn

ndblik og udsyn

Indblik og udsyn - historie

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første samtidig grundstenen for Den anden Verdensk De 90 år fra Versaille rig. s til i dag blev begivenh edsrige. Velfærdstaten bygget, parcelhuset blev blev opopfundet og mennesk et satte foden på månen. det var også en tid, der Men kastede lange skygger med Holocaust og et delt Europa, der levede pigtrådsi frygten for en atomkrig .

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl. ”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Husk 9mm til ryg

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Prøveoplæg og Dilemmaspil Derudover findes der Prøveoplæg og Dilemmaspil til systemet. Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger.

Pris 400 kr per bog.

Priser er eksklusive moms og forsendelse.

Den Digitale Historiebog Den Digitale Historiebog er din og din klasses nye spændende historieunivers. Her mødes fortid og nutid på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder du og dine klassekammerater den historiske viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/temaer og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter.

Pris 1000 kr. for en skolelicens.

www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris

Ny Niende’s elementer • skoleårets tema er innovation og bæredygtighed • det musiske element i alle projekter skal udvikles, så det bliver kulturelle og sociale events uden for skolens mure • brobygningen styrkes, så faglige forløb, projekter, undervisning på andre uddannelsesinstitutioner og praktikophold ses i sammenhæng • alle elever skal udarbejde en ressourceprofil • eleverne skal være tovholdere ved forældresamtalerne på skolen • eleverne skal lære om og have erfaringer med forskellige prøveformer og optagelsesprøver

»Vi ønsker, at de i 9. klasse i højere grad begynder at skabe deres egen skæbne«.

RENÉ MIKKELSEN Foto Jens Bach

NY NIENDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Børneskolen Bifrost bygger bro til fremtiden Der var to klare mål, da Børneskolen Bifrost udviklede sin nye 9. klasse: De ældste elever skulle mere ud i samfundet. Men det skulle ske i respekt for skolens værdier og pædagogiske egenart

H

vordan videreudvikler vi fortællingen om vores skole?

Hvordan sørger vi for, at de erfaringer, vores ældste elever har med projektledelse, bliver brugt og afprøvet i det omgivende samfund? Hvordan bygger vi en bro til de ældste elver? Og hvordan kan de i endnu højere grad bidrage til og blive en del af et forpligtende fælleskab både her og uden for skolens mure?

Sådan lød nogle af spørgsmålene bag den temaaften, som Børneskolen Bifrost for snart to år siden holdt. Og på mødet, hvor både lærere, ledelse og bestyrelse deltog, blev det besluttet at udvikle det, de kaldte Ny Niende.

Lærerne fik rum til kreativitet Temamødet overlod ansvaret for udviklingen af projektet til de lærere, der har skolens ældste klasser, og lærerne fik blandt andet en skemafri dag til at udveksle ideer og tanker.

Det var fantastisk at få lov til at tænke kreativt sammen en hel dag, siger René Mikkelsen, der sad med i udviklingsgruppen. »Det sker ikke så tit, at vi har mulighed for sammen at bruge så lang sammenhængende tid på at arbejde visionært,

og vi vendte alle tilbage til skolen, glade, inspirerede og motiverede«, siger René Mikkelsen, som fik fornøjelsen af at have den første 9. klasse under den nye ordning.

Nyt og gammelt blandes Det er godt halvandet år siden, at Ny Niende blev tænkt, og projektet mikser nye elementer og gamle Bifrost-kendinge.

Det overordnede mål er at videreudvikle skolens helhedslinje, som udvikler og øver børnene i at ”… bidrage til fællesskabet med gode spørgsmål og kommentarer, videndeling og holdninger”, som det hedder i gruppens arbejdspapir.

Arbejdsgruppen lægger samtidig vægt på, at Bifrost skal udvikle børnene, så de bliver livsduelige og klogere på sig selv og deres omverden.

Så vidt målene. Midlerne er først og fremmest projektarbejde. Det er fortsat hjørnestenen i Bifrosts pædagogik.

Derudover skal alle indeholde et musisk element – det går også igen i Ny Niende, men nu skal det have form af en social eller kulturel event i det offentlige rum.

Skolen holder også fast ved, at alle projekter skal afrundes med en eller anden form for formidling og en debat om værdier og holdninger.

Ny Niende rummer også flere helt nye elementer. Alle projekter og al undervisning i Ny Niende skal have innovation, entreprenørskab og bæredygtighed som overordnet tema.

Og alle projekterne skal bygge bro til det omgivende samfund og dermed også til elevernes fremtid, fortæller Tina Buur Ovesen, der er klasseleder for den klasse, som nu er skolens 9. klasse: »Eleverne skal ud i virkeligheden. Både når de gennemfører deres projekter, og når de formidler. Vi vil have dem ud over deres egen scene«, forklarer hun.

Kend dig selv-projekt Samtidig skal eleverne i Ny Niende lave deres egen ressourceprofil. De skal løbende forholde sig til sig selv og beskrive deres stærke siger, deres interesser og ressourcer, siger Tina Buur Ovesen: »Arbejdet med ressourceprofilen skal være en integreret del af vores 9. klasse. Målet er, at eleverne bliver bevidst om, hvad de ønsker, at deres liv skal være fyldt med i fremtiden.

Vi vil have dem til bevidst at overveje, hvad de gerne vil, og hvorfor de gerne vil det«.

Sporene blev anderledes Nu – godt halvandet år efter, at ideen om en Ny Niende klasse F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

21

opstod, og efter, at de første 16 Ny Niende-elever forlod skolen i juni – er det blevet tid til at evaluere og samle op.

Og hvordan gik så projektet? Nåede de i mål?

Nej, indrømmer René Mikkelsen. Ja, han er faktisk i tvivl om, hvorvidt eleverne oplevede den helt store forskel på det nye koncept og den skolehverdag, de var vant til fra de yngre klasser. »Men vi har lært en masse, og vi skal være skarpere og mere bevidste i dette skoleår«, siger han.

Lærerne har allerede sat nye mål for den nye 9. klasse.

Ressourceprofilen skal integreres på et tidligere tidspunkt.

Den nuværende 9. klasse gik i gang med at tænke i ressourceprofil allerede i slutningen sidste skoleår, og opgaven for Tina Buur Ovesen bliver nu at sørge for, at eleverne løbende bruger og udvikler den: »Ressourceprofilen skal være et bærende element i 9. klassen, så her skal vi være mere opmærksomme«, siger hun.

Et af målene er, at eleverne i fremtiden kan styre deres skole/hjem-samtaler.

ind i skolens mål, siger René Mikkelsen: »Vi skal passe på, at vi ikke gaber over alt for meget«.

Men, tilføjer Tina Buur Ovesen, skolen vil stadig være åben: »Målet med det hele er jo at skabe kontakt og bygge bro til virkeligheden. Vi skal bare overveje, hvordan vi gør det bedst«, siger hun. n

»Vi må ikke begrænse os selv af risikoen for, at det kan gå galt«.

ANNIE JEPPESEN, PÆDAGOGISK LEDER

Skabelonen skal være klar Erfaringerne fra det første år viser også, at lærerne endnu mere bevidst skal bruge den projektskabelon, som alle undervisningsprojekter på Bifrost følger, fortæller René Mikkelsen. »Projektarbejde bliver bedst, når man arbejder bevidst med de forskellige faser – ideudvikling, problemformulering og så videre – og her var vi ikke helt skarpe nok«, siger han.

Eleverne er vant til projektarbejdsformen, men det første år med den Ny Niende viste, at der er stor forskel på at gennemføre et tilrettelagt undervisningsprojekt, og at arbejde med projekter ud af huset.

Når eksterne interessenter leverer projekterne, kræver det, at klassen går ind og bevidst udvikler det til sit eget projekt, siger René Mikkelsen: »Som lærer kunne vi godt se projektet, men hvis vi ikke bruger skabelonen tydeligt, kan eleverne let miste overblikket og begynde at spørge, hvorfor i alverden de nu laver det, de gør«.

Samarbejdet udfordrer 9.

Ambitionen om at komme ud af huset lykkedes til overflod.

I løbet af skoleåret blev 9. klassen inviteret med i en række projekter, hvor de løste virkelige opgaver på virkelige betingelser. De producerede f.eks. et videoklip til Melodi Grand Prix’et, som blev afviklet i Herning, og de bidrog til festligholdelsen af byens jubilæum.

Så det var en succes.

Men det gav også problemer. For det kan være svært at passe projekter ind i skolens hverdag. Og det er en udfordring, når de vilkår, der sættes for projekterne, ikke svarer til elevernes eller undervisningens. Det kan skabe problemer, og det gjorde det, så lærerne vil i fremtiden være lidt mere kritiske og overveje, om de opgaver, eleverne får, også passer

22

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Foto Jens Bach

»Vi laver ikke fejl vi høster erfaringer«

B

ifrosts pædagogiske leder, Annie Jeppesen, sad ikke med i den gruppe, som udviklede skolens nye 9. klasse. Det var helt bevidst. Og hun har nydt at følge projektet fra sidelinjen: »Jeg synes, det har været en fantastisk proces at følge. Og en eksemplarisk proces«, siger hun.

Ifølge Annie Jeppesen har lærerne i udviklingsgruppen gjort det, de beder eleverne gøre til daglig: De har haft gode ideer, de har handlet for at forvandle dem til virkelighed, og de har løbende evalueret de erfaringer, de har fået. »Det er sådan, vi gerne vil arbejde. Vi skal have modet til at tænke store tanker og lære af de erfaringer, vi får i arbejdet med dem. Det er det afgørende kendetegn for vores skole: Vi begår ikke fejl – vi høster erfaringer«, siger hun. n

Læremidler til din digitale naturfagsundervisning gør din undervisning interaktiv med digitale læremidler fra go forlag.

Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/ prøveabonnement eller ring på tlf. 63 44 16 83.

De digitale læremidler kan bruges på iwb, pc, mac, smartphones, iPad og Androidtablets.

Kortportaler med en verden af Kort

på opdagelse med iXplore

fagportal med mange aKtiviteter

Med GO Kort til 1.-6. og GO Kort til overbygningen får du adgang til:

iXplore er en ny generation af digitale naturfagssystemer til 1.-9. kl. til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til:

GO Naturfag og matematik indeholder 17 websites med ressourcer til 1.­ 9. kl. Indeholder bl.a. websitene:

• Over 400 kort og 550 interaktive opgaver og quizzer • Pædagogisk tilrettelagte kort­ læreforløb med aktiviteter • GIS­øvelser (til overbygningen) og temasider • Historiske og biologiske tema­ kort • Mulighed for at se og kommen­ tere elevernes opgaver.

• Mulighed for at tilpasse, gemme og printe kort til brug i undervisningen.

• Interaktive systemer, der opfylder Fælles Mål 2009 • Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test • Oplæsning af tekst, logbog, animationer, videoer og leksika • Lærervejledninger og evalue­ ringsmoduler • Fællesfaglige forløb til geografi, biologi og fysik/kemi.

• MatematikTest: Digitale færdigheds­, anvendelses­ og kommunikationstest • GeotoperTest: Tre adaptive test til 7.­9. kl., knyttet til systemet Geotoper • N/T Banken: 500 aktivitets­ ark til fri print og brug i din n/t­undervisning.

www.goforlag.dk

LÆRINGSSTILE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

FAKTA: LEGO Education forhandles i Danmark af Mikro Værkstedet, mikrov.dk. Et klassesæt i BuildToExpressserien med tilhørende vejledning koster 10.000 kroner.

Klodser fik gang i visionerne

LEGO er ikke kun til brug i naturvidenskabelige fag, men kan også bruges som redskab i fag som dansk og historie vad man ikke har i hovedet, har man tilsyneladende i hænderne. Det var i hvert fald en af pointerne, da LEGO holdt workshop for undervisere og forskere i forbindelse med den internationale ELSIN-konference om læringsstile i Billund tidligere på sommeren. »Dine hænder ved mere, end du tror, du ved«, sagde Lego Master Trainer Mads Lemvigh Fog i introduktionen til workshoppen.

LEGO har i en årrække lavet forskellige produkter målrettet undervisning, men hvor fokus hidtil har været på de naturvidenskabelige fag, så forsøger LEGO nu i stigende omfang også at omsætte klodser til metoder, der kan bruges i fag som dansk og samfundsfag til læring og dialog om alt fra historiske begivenheder til politiske ideer.

I workshoppen blev det demonstreret med systemet BuildToExpress, som nærmere betegnet er en æske med legoplader og 198 forskellige klodser og figurer. Klodserne er nøje udvalgt til at fremkalde så mange metaforer som muligt.

Og det var unægtelig, som om det virkede for workshoppens voksne deltagere. Deltagerne blev som opvarmning bedt om at lave et tårn, og det førte til figurer og diskussion om alt fra vindmøller til magtens tredeling. Eneste regler i konceptet er, at man ikke må bedømme andres modeller, og at man selv bestemmer, hvad man vil sige i fremlæggelsen.

Næste opgave var på fem minutter at bygge et godt læringsmiljø. Få minutters byggeri førte til en gruppediskussion om læringslyst, rummelighed, innovation, engagement og faglighed mellem en journalist, en svensk universitetslektor, en folkeskolelærer og en VUC-lærer.

Men hvorfor førte få minutters byggeri til gode diskus-

24

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

sioner mellem folk uden kendskab til hinanden og med vidt forskellig baggrund? Mads Lemvigh Fog havde et bud. »Dels hjælper klodserne tankerne på vej, men samtidig bliver det også nemmere at snakke, fordi fokus flyttes fra en selv. Det er en eksternalisering – det er, som om man ikke taler om sig selv eller sine egne ideer, det er det, man har bygget, man taler om, og det gør det nemmere at komme ud over sin forlegenhed«, siger Mads Lemvigh Fog. På den måde kan klodserne også være et fint redskab til at få tungen på gled, når børn skal mødes og fortælle om sig selv, deres hjem, ferie eller svære følelser.

Men hvis tricket er at bruge hænder og figurer til at hjælpe både tanker og tunge i gang, kunne man så ikke ligeså godt bruge modellervoks, eller er der noget specielt fikst ved at bruge LEGO til at udtrykke historier, ideer eller følelser? »Principielt kan man jo også bruge andre ting, men LEGO er foran på point ved, at det er nemt at bruge, t tede ærks og at børnene kender det hjemmefra og har ikro V M o Fot et forhold til det«, siger Mads Lemvigh Fog. n

Annoncer

50

år

1963 2013

team benns Jubilæumstilbud til berlin & dublin

bERlin tilbud

1: GratiS rejse for 2 lærere • 2: GratiS entréer

1 2 lærere rejser gratis i perioden 01.11 – 16.03 2014 ved min. 20 betalende. Med rutebus og på udvalgte hoteller.

2 GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder:

• 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum i perioden 01.11 – 30.04 2014 • 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver” i perioden 01.11 – 30.04 2014 • 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” i perioden 01.02 – 28.02 2014

dublin tilbud

4 dg./3 nt Fra kr.

695

1: Spar kr. 195 pr. person 2. Spar kr. 600 pr. gruppe

1 Spar op til 195 kr. pr. person ved afrejse i foråret 2014. Besparelsen er baseret på ophold i 4 nætter, og gælder på udvalgte,

populære hostels og i udvalgte perioder.

2 Spar 600 kr. pr. gruppe på en række tilkøb, eksempelvis bustransfer, guidede ture, foredrag og mange andre muligheder.

5 dg./4 nt Fra kr.

2195

Min. 20 deltagere/gruppe. Gælder ved nye bestillinger senest d. 15.10.

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com www.team-benns.com

OBS! Først-til-mølle princip på begge tilbud pga. begrænset antal

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

25

FORENINGENS INDRE LINJER AfThomas Kehlet· tke@frieskoler.dk

Fire i Jylland, en på Fyn og tre kredse på Sjælland. Sådan lyder hovedbestyrelsens forslag, som skal til afstemning på årets repræsentantskabsmøde 8.-9. november. Præcis, hvor grænserne mellem kredsene trækkes, bliver først offentliggjort efter, at forslaget har været drøftet på et kredsbestyrelsesmøde i september.

11 kredse bliver til 8 En enig hovedbestyrelse står bag forslag om at ændre antallet af kredse

O

tte kredse i stedet for elleve. Otte kredse, hvor efterskolelærere og grundskolelærere er i samme kredse.

Otte kredse med en række nye opgaver. Og to ting mere: Foreningen bliver mere synlig på skolerne og opnår samtidig en tiltrængt årlig besparelse på 2,3 mio. kr. for Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Ovenstående er essensen af den omlægning af foreningens kredsstruktur, som en enig hovedbestyrelse fremsætter forslag om på det kommende repræsentantskabsmøde.

Det lyder med politikersprog som en ren win-win-sag, men forslag om strukturændringer i FSL, har altid hørt til blandt de sværeste slag at vinde. Og denne gang er ingen undtagelse.

Strukturændringen har fyldt på de seneste to repræsentantskabsmøder, og der har været udbredt skepsis, også internt i foreningens hovedbestyrelse, som består af kredsenes formænd. Men efter et langt og grundigt forarbejde er der enighed i hovedbestyrelsen om det forslag, som til november skal til afstemning på foreningens repræsentantskabsmøde.

Formanden for lederkredsen undlod at stemme, da kredsen ikke er berørt af omstruktureringen, men ellers stemte alle i hovedbestyrelsen for forslaget. FSL-formand Uffe Rostrup er med sine egne ord pavestolt over, hvordan hovedbestyrelsen

26

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

har taget ansvar i den her proces, som jo også betyder, at nogle af medlemmerne mister deres plads i hovedbestyrelsen. »Målet har hele tiden været at gøre foreningen mere synlig på skolerne og tilpasse kredsenes opgaver de behov, der er i dag. Derfor er der nogle administrative opgaver, der er blevet flyttet fra kredsene til sekretariatet, mens kredsene har fået nogle nye opgaver i forbindelse med blandt andet medlemshvervning ude på skolerne, medlemsarrangementer og kontakt til nye skoler«, siger Uffe Rostrup, som peger på, at processen er blevet vanskeliggjort undervejs: »Fra starten var det udelukkende tænkt som en økonomisk neutral modernisering og forbedring af foreningen, men konflikten og foreningens efterfølgende dårlige økonomi har betydet, at vi er tvunget til at finde besparelser på alle områder«.

Besparelserne i forbindelse med hovedbestyrelsens strukturforslag på i alt 2,3 mio. kr. bliver fundet dels ved at reducere antallet af kredse, og dels ved at reducere kredsbestyrelserne fra fem til fire medlemmer, mindre frikøb i kredsbestyrelserne samt en række mindre besparelser.

Forslaget fra hovedbestyrelsen bliver sat til debat på et kursus for samtlige kredsbestyrelser i september og fremsættes herefter på repræsentantskabsmødet i november, hvor det skal opnå to tredjedeles flertal for at blive vedtaget. »Jeg håber, at folk stemmer ja til forslaget, fordi de synes, det er et godt forslag til gavn for medlemmer og forening og mindre på grund af de nødvendige besparelser, som ligger i forslaget«, siger Uffe Rostrup. n

l i t n e s s a l k d l e m n e s s a k e g a m s k gocoo rste skoleaktivitet ø t s s k r a m n - da

Temaet for årets GoCook Smagekassen bliver livretter med kartofler.

Det er gratis at tilmelde klassen.

Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever.

x

Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange.

skolekontakten_logo_2013 _2vesrioner

x

GoCook Smagekassen foregår i ugerne 43, 44 og 45.

GoCook Smagekassen er målrettet hjemkundskab i 4.-7. klasse.

Tilmeld din klasse frem til 15. september på www.skolekontakten.dk

GoCook Smagekassekonkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

27

*Man må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

ÅRETS UDFORDRINGER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Hvordan bliver dit skoleår?

den og at mærke sammenholdet og energien. Og så bliver det eventyrligt spændende, den dag eleverne kommer. Det er en stor oplevelse at møde dem og lære deres historier at kende«.

Hvilke udfordringer byder det nye år på? »De seneste par år har vi haft 90 elever – i år optager vi 108.

Det er jo en del flere, og jeg er meget spændt på, om vi stadig kan give hver enkel fuld opmærksomhed. Det er afgørende, at alle oplever, at de bliver set, så det bliver en spændende udfordring for os alle sammen i år«.

Har du nogle mål for året? »Ja, jeg har altid nogle faglige mål, som jeg skal nå. Altså mål om at give god undervisning. Og så har jeg et mål om, at vi skal ud og på tur i idrætsundervisning. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer ud sammen. Jeg ser efterskoleopholdet som et stort eventyr, og derfor mener jeg, at de skal ud og opleve noget. At komme ud giver mig utrolig megen energi, og jeg regner med, at det samme gælder for dem«.

Ç

Er der noget du frygter i år? »Nej. Nej, jeg frygter ikke noget«. n

Birgitte Olesen, 45 år, har lige taget hul på sit ottende lærerår på Odder Lille Friskole

Fotos Mikkel Hvid / Frie Skoler

Er du klar og frisk til det nye skoleår? »Ja, bestemt. Jeg har haft en dejlig lang sommerferie, så jeg er frisk og glæder mig til at komme i gang. Det gør jeg hvert år«.

Ç

Rasmus Klintebjerg, 30 år, er lige startet på sit sjette år som lærer på Rudehøj Efterskole Er du klar og frisk til det nye skoleår? »Ja, jeg glæder mig helt vildt. Jeg elsker skolestarten. Vi lærere mødes altid et par dage, før eleverne kommer, til fælles forberedelse, og det er utrolig spændende at mærke hinan-

28

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Hvilke udfordringer byder det nye år på? »Vi tilbyder nogle nye valgfag i år. Jeg står for det forløb, som hedder sprog og internationalisering, og det bliver en rigtig spændende udfordring, dels fordi jeg aldrig har kørt det forløb før, dels fordi det er et tilbud til elever fra 6. til 9. klasse, så der bliver stor aldersspredning på holdet. Indtil jul sætter jeg fokus på Kina. Naturligvis kommer de ikke i dybden med det, men de får lov til at snuse lidt til kinesisk sprog, kultur og historie – og det glæder jeg mig til«.

Har du nogle mål for året? »Som lærer bygger man altid oven på det forudgående skoleår. Men jeg har da haft tid til at læse lidt fagligt i ferien, og jeg vil gerne arbejde endnu mere med cooperative learning, end jeg plejer. Og så har vi aftalt, at vi skal evaluere mere på skolen. Vi er en prøvefri skole, men vi skal udvikle nogle test eller lignende, som gør det muligt at følge eleverne, så det skal jeg også i gang med«.

Hvilke udfordringer byder det nye år på? »For en fri skole er den store udfordring altid at opretholde elevgrundlaget. Nogle elever går ud, nogle ny kommer til, og det interessante er jo så, om der bliver flere eller færre i alt.

Det er den helt store udfordring«.

Har du nogle mål for året? »Året i år bliver et implementeringsår for mig som skoleleder. Vi skal have alle de nye tiltag og rutiner til at fungere i praksis. Vi satser meget på it – både med nyt udstyr, med nye fagportaler, og så går vi all in med Google Apps, så eleverne kan dele dokumenter og oplæg, uanset hvor de er henne.

Samtidig skal vi have vores nye valgfag til at fungere, og hvis alt det går, nogenlunde som vi har planlagt det, vil jeg være en meget lykkelig mand på samme tid næste år«.

Er der noget du frygter i år? »Som skoleleder frygter man vel altid for store negative ændringer. Enten i forhold til statstilskuddet, elevtal eller andet, der kan få konsekvenser for driften, så i den forbindelse holder jeg meget af stabilitet, så det på den lange bane er klart, hvad man skal arbejde ud fra«. n

Ç

Er der noget du frygter i år? »Jeg er spændt på, hvordan den nye arbejdstidsaftale kommer til at fungere i praksis fra næste skoleår. Hvordan kommer jeg til at strukturere mit arbejde tidsmæssigt? Får jeg mere eller mindre tid til at lave en kvalificeret undervisning? For at forberede mig lidt er jeg begyndt at tælle mine timer og skrive alt, hvad jeg laver, ned. Bare for at se, hvor meget det i virkeligheden er. Måske bliver jeg overrasket. Måske arbejder jeg slet ikke så meget, som jeg tror, måske arbejder jeg meget mere«. n

Jakob Schmidt, 42 år, indledte i sidste uge sit andet år som skoleleder på Odder Lille Friskole Er du klar og frisk til det nye skoleår? »Jeg er klar, og jeg glæder mig. Vi har indledt en spændende udvikling på skolen med en række nye tiltag. For eksempel satser vi på, at vores elever skal være rigtig gode til sprog, så vi tilbyder engelsk fra 1. klasse og tysk fra 6., og jeg glæder mig til at se, hvordan det spænder af«.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

29

Kort og godt

DI disser 10'ende Nytteværdi var et nøgleord, da Dansk Industri satte 10. klasse til debat på Folkemødet forud for efterårets politiske forhandlinger om en reform af erhvervsuddannelserne

D

ansk Industri har gjort det før. Sat 10. klasse på dagsordenen. På Folkemødet i Allinge på Bornholm gjorde de det igen i en debat med Efterskoleforeningens formand Troels Borring, direktør i Dansk Industri (DI) Lars Goldschmidt og formand for erhvervsskolelederne Peter Amstrup. Undervisningsminister Christine Antorinis blev tildelt rollen som udspørger: »Hvorfor bruger Dansk Industri så meget krudt på at beskrive 10. klasse på efterskole som en sten i skoen?«, spurgte hun DI-direktør Lars Goldschmidt. Han afviste påstanden: »Jeg er begejstret for 10. klasse. Men den er da en luksus, og der bruges meget store resurser på 10. klasse. De skal i højere grad bruges på de unge, der tabes i folkeskolen. 10. klasse skal bruges til at få de unge videre i uddannelsessystemet«, sagde han og udstak dermed kursen for debatten.

Troels Borring var optaget af at finde en ny vej. »Det, der optager mig, er, hvordan etablerer vi en tredje vej? Det fællesskab, som er kendetegnende for efterskoler, og som har det udgangspunkt, at når man er 16-17-18 år, er tilværelsen besværlig for de fleste. Hvordan bringer vi noget af det videre til erhvervsuddannelserne? Det er det, vi skal

arbejde med for at minimere frafaldet«, sagde Troels Borring.

Nytteværdien skal have mere plads Peter Amstrup pegede på, at det er ligegyldigt for eftertiden, hvorvidt efterskoler og erhvervsskolerne eksisterer. »Det handler om, hvilke muligheder folkeskolen har for at løse sine opgaver. Vi andre, efterskoler, erhvervsskoler og højskoler, kommer først ind der, hvor det mislykkes for folkeskolen. Så skal vi samle op. Og der er mere og mere at samle op på «, sagde Peter Amstrup, inden han inddrog et nyt spor i diskussionen: »Vi har i 30-40 år diskuteret dannelse for dannelsens skyld, men det er på tide at få et nytteperspektiv ind i debatten.

Det er ikke for eller imod efterskoler og højskoler, men vi er nødt til at tænke dem ind i et samfundsmæssigt perspektiv, et produktivitetsperspektiv«, sagde Peter Amstrup.

Troels Borring var enig: »Nytteværdi og egenværdi skal gå op i en højere enhed.

Der er alt for mange unge, der hænger i bremsen, og vi må ind i et mere forpligtende samarbejde om, hvad der skal til for at få flest muligt af de unge godt fra land«. n TKE

Lockouten F reducerer årsnormen

redag den 28. juni 2013 afgjorde Arbejdsretten, at lærernes arbejdstid ikke skal opgøres separat før og efter lockouten. Dermed gik Arbejdsrettens dom imod Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Lærernes Centralorganisation(LC).

I praksis betyder det, at de 18 lockoutdage reducerer den samlede årsnorm med et fast antal timer. De lærere, som var planlagt med et højere timetal, risikerer dermed at komme i undertid, mens de, der var planlagt med færre, risikerer at få overtid.

Afgørelsen er rigtig ærgerlig og rammer fuldkommen vilkårligt, siger formanden for FSL, Uffe Rostrup: »Jeg er både meget træt af og overrasket over, at dommerne kom til det resultat«, siger han.

Arbejdsrettens dom rummer dog en række fortolkningsproblemer, som FSL’s konsulenter i øjeblikket arbejder med. n MHV

Foto Privat

30

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Læs hele dommen på Arbejdsrettens hjemmeside: http://goo.gl/1wMGCZ

Kursuskalender Finansrådet henstiller til bankerne, at ”… der skal gives en individuel og saglig begrundelse, hvis man opsiger et kundeforhold”, og at der ”… i tilfælde af opsigelse gives kunden et passende varsel med mindre andet er aftalt eller det forhold, der begrunder opsigelsen, Foto Istock

er af en sådan karakter, at opsigelsen skal have øjeblikkelig virkning”.

Banker smækker kassen i og tager skolernes tilskud Kreditdirektør mener ikke, at bankerne strammer skruen over for efterskolerne. Men bankerne følger sektoren opmærksomt

I

mindst to tilfælde har banker med dags varsel opsagt efterskolers engagement og smækket kassen i, hvilket gjorde det meget svært for skolerne at fortsætte driften.

Og i begge tilfælde timede bankerne deres indgreb, så skolerne fik beskeden den dag, hvor det forudbetalte statstilskud tikkede ind på kassekreditten. På den måde nedskrev bankerne deres udestående væsentligt.

Begge efterskoler havde gennem flere år kørt med underskud. Men begge overholdt de aftaler, de havde med deres bank, og ingen af dem havde udnyttet kassekreditten fuldt ud. Den ene skole gik konkurs umiddelbart efter, at banken sagde stop, mens den anden kæmpede videre. Ingen af skolerne ønsker at stå frem med navn.

Kim Christensen, der er kreditdirektør i Spar Nord, vil ikke vurdere eller kommentere enkeltsager, men han understreger, at bankerne normalt giver et fornuftigt varsel, inden de ophæver et engagement. Og hvis aftalerne ikke er misligholdt, vil bankerne normalt ikke selv nedskrive gælden ved at inddrage et forudbetalt statstilskud.

Så hvis skolen overholder sine aftaler, og hvis lånet ikke er misligholdt, lukker banken ikke kontoen med dags varsel? »Nej, det vil være højst usædvanligt«.

Og hvis skolen overholder sine aftaler med banken, og hvis der stadig er luft på kassekreditten, tror du så, at banken kan finde på at inddrage et forudbetalt statsindskud og dermed forhindre skolen i at udbetale løn? »Nej. Der skal være nogle helt særlige og individuelle forhold, før det vil ske«, siger Kim Christensen.

Ifølge Per Hansen, der er direktør i Undervisningsministeriets kvalitets- og tilsynsstyrelse, spiller det ingen rolle ved en eventuel konkurs, at ministeriets tilskud er forudbetalt: »Hvis skolen går konkurs, er ministeriet kreditor på linje med alle andre, der har noget til gode i boet. Vores krav er ikke privilegeret«.

Per Hansen understreger, at konkursboets bestyrer skal sikre, at ingen kreditorer før eller under konkursen handler, så de favoriserer sig selv på andres bekostning.

Hvis det sker, kan der rejses et omstødelseskrav mod for eksempel banken, men i de ti år, Per Hansen har arbejdet med området, har ministeriet aldrig krævet en banks dispositioner omstødt. n MHV

18. OG 23. SEPTEMBER

Konference om sårbare unge 18. sept. / København og 23. sept. / Aarhus

Her lanceres materialet/vejledningen: ”Den professionelle bekymring – vejledning til de frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for støtte”. Tilmelding kan bl.a. ske på efterskoleforeningen.dk.

19. SEPTEMBER, 10. OKTOBER OG 7. NOV. 2013

Hjælp til inklusion?

Vissenbjerg Storkro, Fyn

Neuropædagogik og neuropsykologi – få viden og redskaber til at hjælpe børn med koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder. Se hele opslaget: www.antonshus.dk. Tilmelding snarest: hm@antonshus.dk 26.-29. SEPTEMBER 2013

Tyskkursus i Schwerin Se detaljer i Sproglæreren nr. 2/2013

Kurset indeholder skolebesøg, seminarer om sprog og kultur ”Als Westdeutscher im Osten”, samt workshop: Musik im Deutschunterricht.Tilmelding og kontakt: annette.d.soerensen@ mail.dk / tlf. 4499 2656.

30. SEPTEMBER OG 1. OKTOBER 2013

First Class English 30. sept. / CFU i Titansgade, København.

1. okt. / CFU, Damhavnen 13 A, Vejle.

Målgruppe: Engelsklærere i 1. og 2. klasse. En praktisk og en teoretisk del, med mange eksempler. Undervisere: Frank Lacey (native speaker) og Lina Fuglheim. Tilmelding senest 30. august på www.sproglaererforeningen.dk, yderligere oplysninger: katrine.krebs@skolekom.dk.

2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: Kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk.

13.-15. NOVEMBER 2013

Bliv prøveklar Tysk i overbygningen, Hornstrup Kursuscenter

Hvordan forbereder man eleverne til prøverne i tysk i relation til differentieret undervisning. Få erfaringer med at organisere induktiv, potentialebaseret læring. Fagkonsulent Anne Sophie Westh orienterer om prøverne. Info: sanne.lauergaard-nissen@post.au.dk.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Ajour

MENTORORDNING AfThomas Kehlet· tke@frieskoler.dk

Bliv mentor FSL-hjælp i Frie Skolers Lærerforenings MENTORORDNING 2014

H

ar du lyst til at hjælpe en ny lærer/børnehaveklasseleder godt på vej i professionen?

Så meld dig som mentor i FSL’s mentorprogram for 2014 og få mulighed for at udvikle dine kommunikative evner, reflektere over din egen praksis og udfordre dine antagelser.

Deltagelse i FSL's mentorprogram forudsætter minimum fire års erfaring som lærer/børnehaveklasseleder, og at du vil deltage i FSL’s mentorkursus 6/12-7/12 2013. I udvælgelsen af mentorer tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer.

ingsfrist Ansøgn 1. oktober

Find flere oplysninger på fsl.dk/mentor eller ring til Bente Lund Larsen, T: 4018 8210 / E: bll@fsl.dk

til nyansatte Frie Skolers Lærerforening gør mentorordningen permanent

»J

eg har helt klart udviklet min lærerrolle og fået vendt og drejet flere ting, som ellers har fyldt rigtigt meget.

Det giver en tryghed at vende de daglige situationer og bekymringer, man står i, så man føler sig bedre rustet«.

Sådan skriver en af de nyansatte lærere, som deltager i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) mentorordning i en skriftlig midtvejsevaluering. Ordningen blev etableret i begyndelsen af 2013 som et pilotprojekt med det formål at undersøge, om en mentorordning for nye lærere er en god ide. Evalueringens svar er bekræftende, og hovedbestyrelsen besluttede derfor på hovedbestyrelsesmødet i juni at videreføre ordningen i 2014 som et tilbud til skolerne og nye lærere, som er medlemmer af FSL. Monica Lendal Jørgensen, næstformand i FSL, siger: »Vi ved, det er svært at komme fra en læreruddannelse og ud i praksis, og det er vores oplevelse, at mange ryger hurtigt ud af professionen igen. Vi vil gerne skabe værdi for de enkelte medlemmer, og kan vi gøre noget for at lette overgangen til praksis, er det en god måde at gøre noget for nye medlemmer«, siger Monica Lendal Jørgensen. Hun understreger, at mentorordningen ikke skal afløse følordninger og andre tiltag for nye lærere, som allerede findes ude på skolerne. Mentorordningen træder først ind, når den nyansatte lærer har fået nogle erfaringer og gerne vil sparre med en mere erfaren lærer fra en anden skole.

Evalueringen af mentorordningen viser også, at de erfarne lærere, som har påtaget sig mentorrollen i pilotprojektet, har fået udbytte af at være mentorer, og det er en vigtig pointe, da ordningen er afhængig af lærere, der har lyst til frivilligt at påtage sige rollen som mentor for at støtte en ung kollega.

Fremover vil mentees skole blive opkrævet et deltagergebyr for at dække omkostningerne ved ordningen. n Se annoncen her på siden om, hvordan man bliver mentor i FSL’s mentorordning. På et senere tidspunkt får nyansatte mulighed for at søge om at blive mentee.

32

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

MENTORORDNING AfThomas Kehlet· tke@frieskoler.dk

Mentor

»Jeg blev opmærksom på min egen skole« 12 lærere deltager lige nu i Frie Skolers Lærerforenings mentorordning, Og nu søger FSL flere mentorer. Vi har spurgt to af mentorerne, hvad de har fået ud af at være med i ordningen Bente Ø. Petersen var en af de 12 erfarne lærere, som blev udvalgt til at deltage i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) pilotprojekt i 2013 med en mentorordning for nyansatte lærere. Det har hun ikke fortrudt: »Det har været rigtig, rigtig fint«, siger Bente Ø. Petersen, som har været lærer på Osted Friskole i 34 år. Hun har indtil nu haft fire møder med sin mentee, en ung lærer på en lilleskole. »Jeg har fået fornemmelsen af det kaos, man kan stå i som ny lærer. Jeg kan da godt huske det fra mig selv, men jeg er blevet mere opmærksom på ”det plejer vi”-kulturen på vores egen skole og de lidt ekskluderende signaler med ”at vide bedre end andre”, som nemt kan være på et lærerværelse«, siger Bente Ø.

Petersen.

Som ung lærer kan man nemt føle sig kørt ud på et sidespor, fordi det er svært at få adgang til den etablerede lærergruppe.

Og måske er man er nervøs for at stille for mange spørgsmål, fordi det kan blive opfattet som usikkerhed, forklarer Bente Ø.

Petersen.

De indtil videre fire møder er foregået på Osted Friskole, fordi det passede menteen godt, men de kunne også være foregået andre steder, forklarer Bente Ø. Petersen. I pilotprojektet er der lagt op til cirka seks møder mellem mentor og mentee, og det er da også planen, at Bente Ø. Petersen skal mødes med sin mentee igen.

Var først på mentorkursus Mentorerne var inden projektets start på et kort kursus om det at være mentor. »Vi fik gode råd om, hvordan man sætter struktur på mentorrollen. Lærere er vant til at snakke meget, men her handler det om at lytte og holde fokus på de spørgsmål, som vi har aftalt, vi skal tale om«, siger Bente Ø. Petersen.

Foto Privat

»Før møderne har jeg som forberedelse gennemtænkt mentees dagsorden, men det, jeg har budt ind med, har jeg stort set kunnet ryste op med i kraft af min erfaring «.

BENTE Ø. PETERSEN, LÆRER OG MENTOR

Emnerne, forklarer Bente Ø. Petersen, har dels været af praktisk karakter, men har også kredset om, hvordan man får et godt forhold til eleverne, samtidig med at der skal være disciplin og struktur i klassen. »Det er ikke det faglige, der fylder. Det er meget nogle praktiske ting og generelt livet som lærer. Hvornår er det, man bare skal trække på skulderen, og hvornår er det, man skal tage det alvorligt og gøre noget ved det«, siger mentoren.

Fik ungdommeligt gå på-mod Margith Hansen, lærer på Sankt Joseph Søstrenes Skole i Nykøbing Falster, er en anden af de 12 mentorer. Hun siger: »Det har været meget positivt. Jeg føler jeg har kunnet bidrage med noget, og det har også givet mig noget. Jeg har fået en portion ungdommeligt gå på-mod tilbage fra min mentee.

Det har ændret mit perspektiv, så jeg siger, at det kan da godt være, jeg er 60, men jeg kan da lidt endnu. Og jeg har da også meldt mig til en periode mere som mentor«, siger Margith Hansen. n F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

33

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Russiske lærerinder skal klæde sig mere klædeligt

U

nder forårets lockout blev danske lærere provokeret af retorikken fra politikere og forældre, der betegnede lærerne som dovne, ferieglade og omstillingsmodvillige stivstikkere. I det lys kan det måske være en trøst, at det ikke kun er i Danmark, at lærerne har et imageproblem. Således også i Rusland, hvor det specielt er de kvindelige lærere, der står for skud. For mens præsident Putin har brugt sommeren på at fange kæmpefisk i Sibirien, så har landets menige parlamentarikere i Dumaen været optaget af de russiske læreres påklædning.

I bekymring over, at de russiske lærerindere klæder sig for udfordrende, har to separate komiteer i Dumaen nemlig over sommeren arbejdet med en dresscode for kvindelige lærere. For

34

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Foto Istock

som Yelena Senatorova fra Putins parti, Det Forenede Rusland, siger ifølge Reuters: »Lærerne klæder sig utilsløret sexet, de har bijob på stripklubber og reklamerer for seksuelle ydelser på internettet. Det er uacceptabelt taget i betragtning af, at vi er i gang med at introducere skoleuniformer til børnene,« siger Yelena Senatorova.

Den nye lovgivning vil gøre det forbudt for lærerinderne at gå i for korte skørte, nedringede bluser og sætte begrænsninger på, hvor meget makeup de må bruge. Det er endnu uklart, hvorvidt der også vil blive lovgivet om de mandlige læreres påklædning. n

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

RE

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

Annoncer

Du passer på vores fremtid

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for.

Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum.

Det sker, fordi du brænder for sagen.

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

JUNI 2013

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

JUNI 2013

Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om husforsikringer. Se lb.dk/taenkpenge

JUNI 2013

Laererstandens annonce frie skoler 163x219.indd 1

36

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

01-08-2013 07:35:57

Stillinger

Forstander Den danske Husflidsefterskole (Dhe) er centralt beliggende i Skjern midt i den karakteristiske vestjyske natur tæt ved Skjern Å.

Ud over de almene skolefag lægger skolen meget vægt på - og er især kendt for de kreative håndværksfag og gymnastik af meget høj standard. Der er 184 elever fordelt på 9. -10. klassetrin – stabil elevtilgang.

Dhe har en god økonomi og særdeles gode bygningsmæssige rammer med idrætshaller og moderne elevværelser. Der er tip top undervisningslokaler. Der er værksteder af alle arter, fællesarealer og foredragssal – alt af meget høj kvalitet.

Der er tilknyttet ca. 40 dygtige og loyale medarbejdere, som fungerer i en hverdag med humor og høj faglighed. Der arbejdes kvalitetsmæssigt på et højt plan.

Bag skolen står landsorganisationen Dansk Husflid. Dhe er en traditionsrig grundtvig/koldsk efterskole, der arbejder for ansvarlighed og åbenhed med rod i en grundtvigsk forståelse af kristendom, historie og dansk kultur. Skolen prioriterer ligevægt imellem de boglige fag, de håndværksmæssige fag og gymnastikken.

Vi tilbyder dig: • Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til ledelse • En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag • En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt samarbejde • En skole med undervisningsfaciliteter af høj kvalitet – god økonomi • En skole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt • En skole med positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skolen og dens ledelse

Vi søger en forstander som: • Er synlig i hverdagen – internt som eksternt – skolens frontfigur • Har pædagogisk indsigt og erfaring samt er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • Har økonomisk forståelse og er en god personaleleder • Har erfaring og lyst til at arbejde sammen med unge mennesker • Har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse • Er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller www.Dhe.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905), bestyrelsesformand Søren Nørgård (6060 7089) eller konstitueret forstander Brian Jensen (2322 8119).

Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – 528.589 (marts 2013).

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 14. september.

Jobsamtaler afholdes 20. og 25. september.

Syddjurs friskole søger ny skoleleder 1. januar 2014 - sammen skaber vi noget vi faktisk ikke kan!

Personen Vi søger en visionær og handlekraftig friskoleleder, som både kan undervise og lede. En leder, der glæder sig til at møde fremtidens udfordringer og som på demokratisk vis, i respekt for skolens værdier, vil skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø.

Beskrivelse af os Syddjurs Friskole er smukt beliggende mellem Rønde og Ebeltoft.

Skolen har 33 år på bagen og er inspireret af den franske pædagog Freinets tanker.

Med udgangspunkt i et godt børneliv for vores 190 dejlige skolebørn og førskolebørn er det vores mål at bidrage til, at eleverne udvikler et godt selvværd, stor ansvarlighed og høj faglighed.

Skolen har en levende og dynamisk personalegruppe med mange forskelllige kvalifikationer, fagligt velfunderet og meget engageret. Med et glimt i øjet arbejdes der med alt fra Pippi Langstrømpe til Einstein.

Syddjurs friskole.indd 1

Med afsæt i skolens værdigrundlag byder skoleåret på mange traditioner, som vi sætter stor pris på.

Traditionerne er blandt andet; 12 aldersintegrerede temauger, årlige kulturrejser på 5.-9. klassetrin, stort teaterprojekt og lejrtur for hele skolen.

Vi har endvidere en forældregruppe, som er aktivt involveret i skolens liv.

Ledelsesopgaver Skolen ledes i et tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.

En vigtig opgave for vores nye skoleleder er den daglige pædagogiske ledelse. Synlighed i dagligdagen og deltagelse i skolens liv har stor betydning for os.

Vi ønsker os en leder der har blik for medarbejdernes forskelligheder og ideer og kan fungere som sparringspartner.

Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar, og skolelederen er ansvarlig for den daglige drift. Derfor fordrer stillingen en vis indsigt og interesse i økonomi og administration.

Personlige kvalifikationer Stillingen som skoleleder kræver personlig modenhed og integritet.

Vi ønsker en leder der kan træffe beslutninger, men som også har forståelse for at den demokratiske proces kan tage tid.

Vi sætter pris på, at vores nye leder er kommunikativ, udadvendt og positiv.

For mere information Henvendelse til viceskoleleder: Birgitte Lund.

Tlf.: 61 66 78 62 eller bestyrelsesformand Inge Ulsted Sørensen. Tlf.: 30 50 77 69.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 9. september 2013.

Mail ansøgning til: kontoret@syddjursfriskole.dk Eller send den til: Syddjurs friskole Molsvej 80b, Egens 8410 Rønde Første samtalerunde forventes afviklet i uge 40.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønintervallet for skoleleder er 408.947 til 490.339 excl. pension.

Læs mere om os på: www.syddjursfriskole.dk

24/06/13 12.36 F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

37

Stillinger

Specialundervisningslærer pr. 1.10.2013 eller tidligere Brænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens skole, så er vi måske skolen for dig.

Du skal først og fremmest være stærkt engageret i at hjælpe børn med at lære i tæt samarbejde med de øvrige lærere og forældrene.

Specialundervisningslærer Du skal have særlig interesse for, viden om og erfaring med undervisning af børn med læsevanskeligheder, og være ”lokomotiv” på specialundervisningsområdet sammen med vores AKT-lærer.

Vi forventer • At du er læreruddannet • Har relevant efteruddannelse indenfor specialundervisningsområdet • At du ser en udfordring i at arbejde med børn med behov for særligt tilrettelagte undervisningsforløb • At du er nysgerrig på nye teorier og metoder • At du kan arbejde systematisk med organisering af specialundervisningen, elevbeskrivelser, handleplaner og vejledning af lærere, børn og forældre • At du har erfaring med testning af børn med læsevanskeligheder I kommende skoleår (13-14) skal du dog primært være klasselærer i 2. kl. og undervise i dansk i samarbejde med de øvrige lærere i indskolingen.

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og andre relevante papirer senest 22.8. kl. 12 til: lise@hareskovens-lilleskole.dk mrk. Speciallærer.

Samtaler i uge 35.

Du kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lilleskole.dk.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Er du vores nye viceskoleleder?

Sankt Ansgars Skole søger ny viceskoleleder pr. 1. november 2013. Vi søger en handlekraftig viceskoleleder, som både kan undervise og lede. En viceskoleleder, der glæder sig til at møde elever, ansatte og forældre på Sankt Ansgars Skole, og som på demokratisk vis med respekt for skolens værdier, er med til at skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø.

Sankt Ansgars Skole er en katolsk skole, der er lokalt forankret på Indre Nørrebro. Skolen bygger på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn og har som sit formål at skabe et værdibaseret skolemiljø.

Skolens 280 dejlige elever af mange forskellige nationaliteter, samt en dynamisk og engageret personalegruppe, skaber et helt særligt og positivt afsæt for den fortsatte udvikling af skolen.

Skolen har to spor fra 0.-9. klasse, samt SFO for 0.-3. klasse.

Vore forventninger til dig som vores nye viceskoleleder er, at du: • Har læreruddannelse • Har lederuddannelse eller er parat til at tage en sådan • Skaber stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbejdere, forældre og skolens bestyrelse • Har en positiv tilgang, er udadvendt og har stærke kommunikative evner.

• Er god til at gribe de bolde, der er i luften, og samtidig kan have fokus på de langsigtede mål • Er tydelig og troværdig som leder • Har flair for at udvikle og effektivisere skolens administrative systemer Som vores nye viceskoleleder er nogle af dine opgaver at: • Være med til at udvikle og implementere skolens visioner og strategier • Være orienteret i overenskomster, lønaftaler og være med til at udvikle skolens lokalaftaler.

• Administrere dele af skolens årsplanlægning og løbende rapporteringer.

• Deltage i skolebestyrelsens arbejde og i forskellige udvalg • Være sparringspartner for skolelederen • Modtage sygemeldinger om morgenen og sørge for vikardækning Tiltrædelse 1. november 2013. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Løninterval: 373.098 – 443.868 Send ansøgning og CV pr. mail til skoleleder@ansgarsskole.dk senest den 23. august 2013. Ansøgningen mærkes ”Viceskoleleder”.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 36 og 37 2013.

For yderligere information se skolens hjemmeside www.sasnet.dk eller kontakt skoleleder Kirsten Poulsen på tlf. 35 39 46 46 eller på ovenstående mail.

søger specialundervisningslærer pr. 1.10.2013 eller tidligere Midt på Djursland – Tæt på Århus og Randers.

Brænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens skole, så er vi måske skolen for dig.

Du skal først og fremmest være stærkt engageret i at hjælpe børn med at lære i 22 medarbejdere og 120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole glæder sig tæt samarbejde med de øvrige lærere og forældrene. til at møde vores nye

FORSTANDER

Specialundervisningslærer: du skal have særlig interesse for, viden om og erfaring med undervisning af børn med læsevanskeligheder, og være ”lokomotiv” på specialundervisningsområdet sammen med vores AKT-lærer.

Midt på Djursland – Tæt på Århus og Randers.

Vi kan tilbyde Midt på Djursland – Tæt på Århus og Randers.

Vi forventer: En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag  At du er læreruddannet En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt 22medarbejdere medarbejdere og 120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole medarbejdere har relevant efteruddannelse indenfor specialundervisningsområdet 22 ogog120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole glæder glæder sig glæder 22 120 elever på Tirstrup Idrætsefterskole sig til sig at møde vores nye samarbejde  At du ser en udfordring i at arbejde med børn med behov for særligt til vores nye nye tilatatmøde møde vores tilrettelagte undervisningsforløb En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi  At du er nysgerrig på nye teorier og metoder En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne  At du kan arbejde systematisk med organisering af vægtes højt og vejledning af specialundervisningen, elevbeskrivelser, handleplaner Vi kan tilbyde børn og forældre En skole, der har en positiv og imødekommende elevgruppe Vi kan lærere, tilbyde

FORSTANDER FORSTANDER FORSTANDER

ViEn kan At dutilbyde har erfaring med testning af børn læsevanskeligheder levende arbejdsplads med enmed sund og humørfyldt hverdag

• En levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag Endygtig, levende arbejdsplads medDU en sund og humørfyldt hverdag En engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt for efterskolelivet, for idræt, for ledelse og for arbejdet med unge • I kommende En dygtig, engageret og loyal personalegruppe med et godt, ligeværdigt samarbejde skoleår (13-14) skal du dogBrænder primært være klasselærer i 2.kl. og samarbejde mennesker, så tøv ikke med at tjekke på www.tirstrupdansk i samarbejde med de øvrige lærere personalegruppe i indskolingen.

En idygtig, engageret og loyal medhele et stillingsopslaget godt, ligeværdigt • undervise En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi ie.dk.

En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi • En skole hvor det personlige og ligeværdige møde mellem unge og voksne vægtes højt samarbejde Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og andre relevante papirer senest 22.8.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og • kl.12 En skole, der har en positiv og imødekommende elevgruppe En og ligeværdige møde mellem voksnewww.tirstrup-ie.dk til:skole hvor det personlige personprofilen på www.bogetorp.com eller på unge skolens og hjemmeside

En skole med gode undervisningsfaciliteter og god økonomi

lise@hareskovens-lilleskole.dk mrk. Speciallærer Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, vægtes højt

Inge Rothausog Brøgger (20 96 05 72) ellermøde viceforstander Thomas Eldrup (31 22 38).

Brænder DU for efterskolelivet, for idræt, for ledelse og for arbejdet med unge mennesker, så tøv ikke med at Enskole, skole hvor det personlige ligeværdige mellem unge og80 voksne En Samtaler i uge 35der har en positiv og imødekommende elevgruppe tjekke hele stillingsopslaget på www.tirstrup-ie.dk.

Tiltrædelse 1. november eller efter aftale. vægtes højt Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personproDu kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lilleskole.dk.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – Brænder DU forder efterskolelivet, for idræt, for ledelse og for arbejdet med unge En skole, har en positiv og imødekommende elevgruppe filen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.tirstrup-ie.dk 528.589 (marts 2013). mennesker, tøv ikke med at tjekke hele stillingsopslaget på www.tirstrupAnsættelsen skerså i henhold til gældende overenskomst Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, Ansøgningsfrist: ie.dk.

Inge Rothaus Brøgger (20 96 05 72) eller viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38).

Brænder DU formedvirker efterskolelivet, for idræt, for ledelse for medpåunge Send ansøgning, CVden ogbredere relevante bilagog eller Word-fil mail til: Konsulenthuset Bøgetorp ved stillingsbesættelsen.

Se beskrivelse afsom job –PDF ogarbejdet Tiltrædelse eller eller efter Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministepersonprofilen1. på november www.bogetorp.com påaftale. skolens hjemmeside www.tirstrup-ie.dk MB@bogetorp.com senest den 6. september.

Jobsamtaler afholdes 11. og 17. mennesker, så tøv ikke med at tjekke hele stillingsopslaget på www.tirstrupriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – 528.589 (marts 2013).

Du er velkommen til at kontakte Mogens september Bregendahl fra2013 Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, Inge Rothaus BrøggerSend ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com (20 96 05 72) eller viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38). ie.dk.

Ansøgningsfrist: senest den 6. september. Jobsamtaler afholdes 11. og 17. september 2013.

Konsulenthuset medvirker ved aftale stillingsbesættelsen.

Se den bredere beskrivelse af job – og Tiltrædelse 1. Bøgetorp november eller efter .

personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.tirstrup-ie.dk

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand, 528.589 (marts 2013).

Inge Rothaus Brøgger (20 96 05 72) eller viceforstander Thomas Eldrup (31 22 80 38).

38 Ansøgningsfrist: F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Tiltrædelse 1.CV november eller aftale . Word-fil på mail til: Send ansøgning, og relevante bilagefter som PDF eller Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.110 – MB@bogetorp.com senest den 6. september.

Jobsamtaler afholdes 11. og 17.

528.589 (marts 2013). september 2013 Ebeltoftvej 1, Tirstrup

Ebeltoftvej 1, Tirstrup 8400 Ebeltoft www.tirstrup-ie.dk

Stillinger

Annonce / ajour

RØNNE REVISION

SOLSKINSØEN KALDER Attraktiv og udfordrende skolelederstilling på Bornholms største privatskole Da vores skoleleder gennem de sidste 8 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny dynamisk og visionær skoleleder, med tiltrædelse snarest, dog senest d. 1. januar 2014.

Rønne Privatskole er grundlagt i 1888 og er i dag en selvejende institution, med en forældrevalgt bestyrelse, der, ligesom forældrekredsen i øvrigt, engagerer sig positivt i skolens liv.

På skolen, der ligger midt i Rønne, har vores 23 lærere det daglige ansvar for undervisningen af de 324 elever, der var indskrevet i skoleåret 2012/13. De fordeler sig på ét spor fra børnehaveklasse til 6. klasse, to spor i 7.-9. klasse og et enkelt spor i vores 10.klasse.

På Rønne Privatskole vægtes et godt solidt skolefagligt fundament for den enkelte elev højt, men bestyrelse, ledelse og medarbejdere ser dette bedst udviklet i en vekslen mellem boglige og kreative aktiviteter, der således begge er i fokus.

Eleverne fra børnehaveklassen til 4. klasse har mulighed for pasning i skolens SFO, der varetages af 5 faste pædagoger.

Administrativt er skolens drift i gode hænder hos vores sekretær/ forretningsfører og kontorassistent. Rønne Privatskole har en god og sund økonomi, der har klaret sig godt igennem finanskrisen. Således har vi sidste år erhvervet en naboejendom til udvidelse af skolens faglokaler, der står klar til indvielse i det nye skoleår.

Vi søger en skoleleder, der....

• har ledelsesmæssig erfaring og/eller – uddannelse.

• evner at bedrive synlig ledelse, både internt og eksternt.

• i tæt samarbejde med skolens forretningsfører og revisor, kan udarbejde og overholde skolens budgetter.

• tilstræber, at den enkelte medarbejders faglige og kollegiale kompetencer bringes i anvendelse i det fællesskab, som skolens daglige virke bygger på.

• i tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale, kan generere idéer og visioner om skoleudvikling.

• kan profilere skolen, både i lokalsamfundet og i skoleverdenen generelt.

• formår, at lede skolen og dens lærere hen imod en konstruktiv implementering af de nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014.

• indgår i samarbejde med skolens bestyrelse om den overordnede økonomiske og pædagogiske udvikling af Rønne Privatskole.

Vores nye skoleleder vil, afhængigt af tiltrædelsestidspunktet, kunne få en god forretningsoverdragelse med vores afgående leder, der formelt først stopper pr. 1.1.2014.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC med udgangspunkt i lønintervallet 408.947 - 490.339.

Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen stiles til næstformand i bestyrelsen Jens Mølsted, på enten tlf. 30 18 17 35 eller mail Jens.Moelsted@brk.dk Ansøgning sendes kun pr. mail til bestyrelsesformand Jacob Turman på mail@turman.dk senest torsdag d. 5. september.

RØNNE REVISION HAR GENNEM MANGE ÅR SPECIALISERET SIG INDEN FOR REVISION OG RÅDGIVNING AF FRIE GRUNDSKOLER

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

LB Foreningen UNDERSTØTTELSER Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: 1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen: Farvergade 17 1463 København K tlf. 33 95 75 84 / email: ja@lb.dk

Kandegade 11 · 3700 Rønne · T 56 95 07 90 F 56 95 97 90 · E kontor@roenne-privsk.dk

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

39

Ny viden Apropo Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Traditionel T undervisning giver de bedste resultater Den progressive pædagogik klarer sig dårligt i en ny stor undersøgelse af undervisning og elevpræstationer

avleundervisning, godt med test, tydelige regler, konsekvens og sanktioner – det er denne gamle opskrift, der virker. Det dokumenterer en stor undersøgelse, som SFI offentliggjorde før sommerferien.

I undersøgelsen opstiller og tester forskerne tre forskellige undervisningsstrategier, og kun den traditionelle har positiv effekt på alle elevernes præstationer. Som en ekstra gevinst gavner den traditionelle undervisningsform især elever fra hjem med en svag socioøkonomisk baggrund.

Det fortæller cand.scient.soc. og ph.d.-studerende Ida Gran Andersen, der står for SFI-rapportens afsnit om pædagogikkens betydning for elevernes faglige præstationer.

De to andre undervisningsstrategier har ikke lige så gode resultater. Den eksplicitte undervisningsstrategi løfter de socialt svage elever, men har ingen påviselig effekt på den samlede elevgruppe. Den elevorienterede undervisningsstrategi – den såkaldte progressive pædagogik – løfter hverken eleverne fra de svage hjem eller for den samlede elevgruppe.

Opgaverne skal tilpasses

Elevorienteret strategi • udgangspunkt i elevens niveau og behov • inddrager eleverne • fokus på proces frem for mål • kun lidt tavleundervisning • fleksibel klasserumsledelse Eksplicit strategi • udtrykker målene tydeligt • giver individuel feedback • anvender elevplaner til at målrette undervisningen • udtrykker høje forventninger • bruger ikke sanktioner Traditionel strategi • megen tavleundervisning • tester eleverne tit • bruger sanktioner og trusler om sanktioner • konsekvent klasserumsledelse

Bryder man resultaterne ned og undersøger, hvad det er, der virker, viser det sig, at de socialt svage elever lærer mest, når læreren på klassen gennemgår og løser opgaverne sammen med eleverne (fælles opgaveløsning). Men de socialt stærke elever udvikler sig især, hvis de får lov til at arbejde frit og selvstændigt med opgaverne.

Ida Gran Andersen mener ikke, at det er så underligt, at opgaverne virker forskelligt på forskellige elevgrupper: »De socialt stærke elever kommer fra hjem, som har samme normer og værdier som skolen, og de kan sagtens arbejde på egen hånd. Omvendt har elever med svag socioøkonomisk baggrund ofte brug for, at læreren er meget tydelig om mål og forventninger, og de har brug for mere støtte undervejs«, siger hun.

Så selv om den traditionelle undervisningsform gavner alle, taler undersøgelsen for, at du som lærer behandler eleverne forskelligt: »Lærerne bør differentiere opgaverne. Det kan være en god ide at tilbyde nogle elever at løse opgaverne i mindre grupper og lade andre elever løse dem sammen med læreren på klassen«, siger Ida Gran Andersen. n SFI: ”Lærere, undervisning, og elevpræstationer i folkeskolen”, 2013.

40

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj

34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 2 – 9. september /Nr. 3 – 30. september 2013.

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN OPLAG

1902-3111 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Rikke Josiasen, T: 26672111

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 21698175

Kreds 11

Lars Holm, T: 60942395

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Valg af delegerede Lærernes a-kasse afholder valg af delegerede i sektion 2 (FSL) i løbet af september/oktober måned 2013 I følge vedtægtens § 20, opstiller organisationen (FSL) kandidater. De kandidater, som er opstillet, vil efterfølgende fremgå af Lærernes a-kasses hjemmeside.

Herudover kan 50 medlemmer af sektionen opstille en kandidat. Kun medlemmer af Lærernes a-kasse kan være stillere, og man kan kun være stiller for én kandidat.

Der skal vælges 7 delegerede i FSL. Fristen for opstilling af kandidater udløber den 1. oktober og skal senest anmeldes til Lærernes a-kasses hovedbestyrelse den dato.

Opstilles der flere kandidater end det tildelte antal, indkalder hovedbestyrelsen til valgmøde i september/oktober.

De nyvalgte delegerede tiltræder d. 1. januar 2014, og valget gælder for 2 år.

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

41

Apropos Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Ny

skole

G

læder du dig, til I går i luften? »Ja, bestemt. Det er jo en drøm, som går i opfyldelse, når skolen nu åbner – en drøm, som vi har arbejdet på meget længe og meget hårdt«.

= håardt

Rygterne fortæller, at I, som tog initiativet til skolen, har brugt over 20 timer om ugen på at få skolen på benene, og ... »I perioder har det krævet endnu flere timer«.

Ok. Men hvad driver jer? »Det hele begyndte som en protest imod, at kommunen lukkede den lokale skole, men med tiden greb det om sig, og nu handler det i stedet om at udvikle en skole, der er lige, som vi gerne vil have den«.

arbejde Ina Lindemark er 36 år, mor til to og bestyrelsesformand for den spritnye skole, Jersie Privatskole, der ligger tæt ved Solrød.

Hvordan ser jeres drømmeskole ud? »Vores skole bliver en skole, som bruger viden om læringsstile, en skole, som arbejder med cooperative learning, og en skole, som lægger vægt på et godt læringsmiljø. Vi har fået råd fra en læringskonsulent, som har hjulpet os med at indrette skolen. Og Jersie Privatskole er en skole, som tilbyder motion og god kost og andet, som understøtter børnenes læring. Og så lægger vores skole stor vægt på de praktisk-musiske fag. Vi har gjort os stor umage med at finde kvalificerede lærere til de fag-kreative fag«.

Men igen: Hvad får jer til at bruge så megen tid på det? »Vi har alle børn, og vi vil gerne skabe noget, som både de og alle andre børn, der nu og i fremtiden går på skolen, får glæde af – noget, som også findes om 100 år, og som kan skabe rammen for nye lokale fællesskaber. At lave en skole som frivillig er også vores bidrag til samfundet".

Har det været hårdt at nå så langt? »Undervejs har vi haft mange magtkampe med især kommunen – kampe, som jeg sagtens kunne undvære. De har gjort det svært at holde fokus på visionen. Men vi har klaret det, og det skyldes den energi, det giver at skabe noget sammen – sådan er det vel med ildsjæle?«.

Foto Thomas Olsen

42

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19. AU G U S T 2 01 3

I er otte kvinder og en mand i bestyrelsen. Og der er seks kvinder og en mand i personalegruppen. Har I en regel om, at der skal stå en og kun en mand bag enhver stærk kvindegruppe? »Nej, tværtimod. Der står i vores målsætning, at vi ønsker en jævn kønsfordeling på skolen. Men der var kun en mand, som stillede op til bestyrelsen. Og da vi skulle ansætte, tog vi de bedst kvalificerede. Der var to kvalificerede mænd, men den ene sprang fra, og – ja – så blev det seks kvinder og en mand.

Men seks kvalificerede kvinder og en kvalificeret mand«. n

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Det nye år bliver hektisk D

et er et sikkert tegn på, at sommeren går på hæld, når børnene igen drysser ind ad døren på landets skoler.

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere vender også tilbage til arbejdet efter en velfortjent ferie. Det har været et turbulent forår og sommer, som nu afløses af et efterår, som nok bliver hektisk, men som forhåbentligt kommer til at handle om, hvordan man laver ordentlig skole for alle de dejlige unger i de frie skoler.

Vi skal byde en ny gruppe medlemmer velkomen i foreningen – nemlig skoleassistenterne, 2. lærerne, skolepædagogerne eller, hvad de nu bliver kaldt rundt omkring. Siden november 2011 har det været sådan, at nogle skoler har udviklet koncepter omkring skoleassistenterne, efter at Moderniseringsstyrelsen og skoleforeningerne friskt og frejdigt meldte ud, at man frit kunne anvende assistenter til visse opgaver i skolen. Frie Skolers Lærerforening (FSL) mente og mener, at de beskrevne arbejdsopgaver i det store og hele er opgaver, som altid er blevet løst af lærere på lærervilkår. Derfor har vi også altid rejst disse sager overfor skolerne, når vi blev bekendt med dem, og så har vi løst dem.

Nu har vi fået dom for, at skoleassistenter skal ansættes på lærervilkår. Det er vi

selvfølgelig glade for og i virkeligheden ikke forundret over, da der er tale om arbejdsopgaver, som lærere altid har løst. Den eneste grund, til at skoleforeningerne har haft et behov for at få en ny stillingskategori, er, at man så ville kunne ansætte assistenterne billigere end lærerne. Det er nu ikke længere muligt, men til gengæld har man nu mulighed for, at de skoleassistenter, som allerede findes på skolerne, kan deltage i gruppearbejde, lektiecafe og andre undervisningsopgaver, hvilket de sikkert allerede mange steder gør. Skolerne skal ikke skele til, at der er arbejde, som assistenterne ikke må udføre - nej, alle kan lave det samme. Selvfølgelig på lærervilkår. Året kommer på alle skoler til at byde på hektisk aktivitet på en anden front end normalt. De nye arbejdstidsregler skal implementeres den 1. august 2014.

Vi vil følge processen tæt og støtte de ledere og tillidsrepræsentanter, som har behov for det. Alle tillidsrepræsentanter bliver tilbudt et kursus i de nye arbejdstidsregler i december/ januar måned, hvor reglerne bliver gennemgået, og hvor der kan stilles spørgsmål til hele set-uppet. Ledelsen har med de nye regler fået retten til fuldt ud at disponere over lærernes arbejdstid, og det er derfor også dem, som forventes at komme med et udspil til, hvordan det nye udvidede ledelsesrum skal anvendes. Fra FSL’s side vil vi opfordre til, at eventuelle ændringer bliver til i et tæt

»Det er imidlertid vigtigt, at eventuelle ændringer bliver til i et tæt samspil med lærerne, så vi kan bevare en af de frie skolers helt klare styrker, nemlig lærernes medejerskab for skolens projekt«. samspil med lærerne, så vi kan bevare en af de frie skolers helt klare styrker, nemlig lærernes medejerskab for skolens projekt.

I FSL vil vi gøre, hvad vi kan for at spille aktivt med i forandringsprocessen.

Skolen er, hvad enten den er kommunal eller fri, den vigtigste kulturbærende institution i samfundet, og FSL stiller sig til rådighed for gode løsninger. I den proces er det vigtigt, at skoleforeninger og bestyrelser inddrager og lytter til lærerne for at finde de bedste løsninger på de udfordringer, som skolen står overfor.

Vi håber virkeligt, at det kan lykkes, og vi ønsker både ledere, lærere og børnehaveklasseledere held og lykke med projektet.

Hav et godt skoleår. n

F R I E S KO L E R N R . 1 · 19 . AU G U S T 2013

43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(17594) · BureauLIST.dk) FRS16-2013

Matematik · 0.-10. klasse

e 4. og 7. klass t er udkomme

– det digitale matematiksystem MaxiMat er til dig, der gerne vil udnytte de digitale muligheder i matematikundervisningen.

Digitale muligheder fremmer elevernes forståelse MaxiMat udnytter det digitale medies mange muligheder og fremmer elevernes forståelse af matematik. Ved hjælp af digital simulering og modellering bliver opgaverne dynamiske og levende.

Faglige pointer og undersøgende matematik MaxiMat er et overskueligt grundsystem, bygget op om faglige pointer og undersøgende matematik.

MaxiMat udfordrer eleverne til at kommunikere deres viden med andre. De skal begrunde, argumentere og demonstrere deres færdigheder og viden i matematik.

Læs mere på maximat.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666