Frie skoler 2 2014

nr. 2

en Frygtelig hemmelighed

17. februar 2014

18

Privatskole ønsker raZZia

26

god arbejdstid sĂŚlger skolen

36

sKolesamarbejde: ghana - assens

8

heller ikke friskolen opdagede, at mette blev misbrugt

FS 02_14_final_NY.indd 1

17/02/14 14.06

TYSK

K S Y LT

I T N LE iale A r e T t R ma E O s S g P S n FAG 0. KLA dervisni 1 let un I 8.–

p m o k et

Scan koden eller gå ind på tysk.gyldendal.dk

NYE TEMAER 9054

tysk.gyldendal.dk er en komplet fagportal, der kan være det bærende element i tyskundervisningen eller supplere bøgerne. Portalen er et levende site, der hele tiden udbygges.

TYSK.GYLDENDAL.DK VOKSER! Der er nu i alt fem temaer på tyskportalen: Sport, Musik, Was willst du werden? og de to nyeste: Ein neues Leben og Berlin med mange spændende og anderledes vinkler på emnerne.

I Ein neues Leben møder eleverne en række mennesker, hvis liv har ændret sig radikalt, fx DDR-borgeren, der forsøgte at flygte, den 18-årige, der fik en lang fængselsdom, og den handicappede, der kom til De Paralympiske Lege.

I Berlin-temaet fokuseres der bl.a. på, hvordan det er at være ung i Berlin, hvordan man forsøger at holde byen så grøn som muligt og Berlins omskiftelige historie.

Skoleabonnement, pr. år pr. klasse kr. 800,- ex moms

Portalens grammatikdel er desuden blevet udvidet med en lang række opgaver, der er selvrettende og varierer i sværhedsgrad og type.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

9054_ann_frieskoler_nr.2_tyskportalen_190x273.indd 1 FS 02_14_final_NY.indd 2

31/01/14 15.02 17/02/14 14.06

Indhold

tema

OveRgReB Foto martin dam kristensen

8 »hvordan spørger man lige sin veninde, om hun også har sex med sin far?«

Foto morten Reil sørensen

8 32

det stORe sPøRgsmÅl

skOle-Hjem-samaRBejde

6 hvilken historisk begivenhed ville du ændre?

28 Kvikmarken sender forældre på kursus

Rasmus dahlberg, Ove korsgaard og Uffe østergaard giver hver deres bud.

kontaktforældre skal være mere professionelle og en større hjælp for lærerne, mener skolebestyrelse.

sIkkeR skOlevej

18 Privatskole ønsker razzia en ren tilståelsessag, indrømmer politiet, som glemte at tjekke lygter ved privatskoler.

PÅ sPORet aF lÆReRen

man kan godt have det svært, selv om man ikke er til besvær sisse jæger har orlov og forsøger at komme til at leve af sit hjertebarn, virksomheden elevenstrivsel.dk. vi får hjælp fra marcel Proust til at tegne et portræt.

52

20 serie lærerne er med på en lytter lærerne på n. kochs skole er bekymrede for, om de er ved at træde ind på et fluepapir, ved det andet møde om de nye arbejdstidsregler.

nye kRedse

24 Kb-medlemmer genopstiller ikke nye kandidater har meldt sig i kampen om pladserne i hovedbestyrelsen.

26 snak sammen, og find gode løsninger Foto Hung tien vu

FOlkeskOleReFORmen

32 reform presser fagligheden Folkeskolen vil vinde de tabte elever tilbage med øget timetal og tidlig sprogstart. Privatskoleledere drøfter den nye udfordring.

nye aRBejdstIdsRegleR

deBat

ms

14 15.02

Ingen på friskolen opdagede overgrebene. måske fordi hun var god til at skjule sin hemmelighed. måske fordi han var skolens mand.

Formanden for kreds 3, Rikke josiasen, opfordrer lærerne og lederne til sammen af finde fornuftige løsninger.

deBat

36 Fra friskole til ghana med Cooperative learning kronik. lotte Bruun fra strandmølleskolen i assens blev nedslået, da hun kom på udveksling i ghana. men forløbet vendte op og ned på førstehåndsindtrykket.

4 RedaktøRen meneR 5 vIdt OmkRIng 36 deBat 38 FaglIgt nyt 3 8 kURsUskalendeRen 40 kOnsUlentens BORd 4 7 ajOUR 48 stIllIngeR 51 kOlOFOn 54 vIdste dU...

55 FORenIngen meneR FORsIde: maRtIn dam kRIstensen

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 3

3

17/02/14 14.06

Redaktøren mener

Fællesskabets farer D er findes svigt så ufattelige, at intet barn burde opleve dem.

Der findes historier så mørke og onde, at man bør tænke sig godt om, inden man beslutter sig for at fortælle dem.

Vi har tænkt os om. Og vi fortæller historien, fordi vi mener, at det er en vigtig og tankevækkende beretning for lærere og ledere på frie skoler.

Mette, som historien handler om, gik på en friskole, og ingen opdagede, at hun var udsat for seksuelle overgreb.

Vi gør os ikke til dommer over sko-

len. Vi ved ikke, om den svigtede, eller hvad skolen skulle have gjort anderledes.

Men historien peger på et særligt forhold på de frie skoler: Det tætte og stærke fællesskab, som vi ellers fremhæver som skolens styrke, rummer i sager om misbrugte børn en fare. Faren for at fællesskab gør blind.

I den pjece om underretningspligt, som Undervisningsministeriet har udsendt til de frie skoler, pointerer ministeriet, at den samhørighed og den nærhed, som ofte opstår på en fri skole,

ikke må påvirke lærerne og ledernes professionelle vurdering. Og venskaber og kendskabet til familierne må heller ikke få dem til at slå bekymringer hen.

Det er ellers let. For tanken om, at noget ondt og mørkt og uforståeligt er en del af os, kan være svær at tænke. Og konsekvensen af tanken bliver så tung og svær og konfliktfyldt, at det kan være fristende ikke at tænke den til ende.

Men det går ud over de allermest sårbare. Når fællesskabet svigter børnene.

Thomas Kehlet, redaktør

Friskolefolk sætter sig på magten For to år siden var planerne om endnu en ny friskole i Hvidbjerg på Mors i strid lokalpolitisk modvind. Modstanden var så bitter, at kommunalbestyrelsen rev det meste af en lukket folkeskole ned for at forhindre den nye friskole i at få fingre i bygningen. En af initiativtagerne til friskolen, som trods kommunal modvind kom i gang i nogle nabobygninger i august 2012, hedder Uffe Korsgaard. Han er nu valgt ind i kommunalbestyrelsen for Liberal Alliance og sidder sammen med tre andre tidligere og nuværende friskolefolk på et flertal i Morsøs børne- og kulturudvalg. Udvalget sidder med øens skolestruktur som sit område. Uffe Korsgaard forudser en mere positiv indstilling til friskoler i fremtiden: »Men det gælder hele kommunalbestyrelsen, som nok ikke igen vil bringe sig i den situation. Jeg tror ikke, et flertal igen vil stille hindringer i vejen for nye friskoler«, siger Uffe Korsgaard.

Sydvestmors Friskole, som den nye friskole kom til at hedde, har i dag 145 elever. TKE

4

Illustration Fotolia

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 4

17/02/14 14.06

vidt omkring

misbilliger dannelse, men vi er begyndt at se det som en luksus, vi ikke længere har råd til«. leKtor i filosofi jørgen hUsted i Kristeligt dagBlad

»Måske det er på tide, at pædagoger, lærere og forældre siger fra overfor det systematiske tyveri af barndommen.

Foto aarhus akademi

»Ikke forstået sådan, at vi

det sKer (OGSÅ) inden næste nummer 20. FeBRUaR: Premiere på filmatiseringen af mark Helprins fantastiske bog, Winter’s tale. Om filmen også er noget værd, vil vise sig.

28. FeBRUaR: 20-års-dagen for natO’s første kampaktion i 45 år, da fire bosnisk-serbiske kampfly blev skudt ned af natO-styrker.

1. maRts: justin Bieber fylder 20 år. Og ja, det er nyttig viden for en lærer.

Men det er som bekendt en myte«.

2. maRts: Fastelavnssøndag – tidligere hed dagen flæskesøndag og mandagen hed flæskemandag. tirsdagen kaldtes for hvide tirsdag. det var den sidste dag med hvidt brød på bordet inden fasten. deraf kommer traditionen med fastelavnsboller bagt af hvidt mel. Om onsdagen - askeonsdag - indledes fasten, som afsluttes i påsken syv uger senere.

jan hoBy, Pædagog og Blogger På det venstreorienterede site modKraft.dK

7. maRts: kvindernes internationale kampdag.

For nødvendighedens pædagogik er pædagogikkens svar på Thatchers slogan: ”There is no alternative!”.

9. maRts: 40 ridderes dag. læg mærke til vejret denne dag, eller glem det hurtigt igen, for sådan vil vejret være de næste 40 dage.

»Som ung lærer skældte jeg meget ud og havde mange klare holdninger til, hvordan verden hang sammen. Jeg vidste præcis, hvordan eleverne skulle opføre sig, og hvad mine kolleger burde mene. I dag skælder jeg meget sjældent ud, for jeg har opdaget, at det tager alt for lang tid at rydde op bagefter, og der kommer ikke noget godt ud af det«.

lærer asger muurholm, århus friskole, interview på www.skole200. dk i anledning af skolens 200-års fødselsdag i 2014. læs hele interviewet på www.fsl.dk/skole200, hvor du også finder interview med tre andre friskolefolk i anledning af 200året.

10. maRts: din årsopgørelse fra skat er klar på skat.dk, hvor du kan se og rette den. Og ganske apropos starter Finansrådets pengeuge også denne dag. meningen er at lære danske børn og unge om renter, lån og budgetter. Undervisningsmateriale bliver tilgængeligt på pengeuge.dk.

15.maRts: et tu, Brute? På denne dag, 44 år før kristi-fødsel, blev julius Cæsar myrdet i Roms senat af Brutus og hans medsammensvorne.

17. maRts:. næste nummer af Frie skoler udkommer.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 5

5

17/02/14 14.06

det store spørgsmål

af Ulrik andersen · uan@frieskoler.dk

hvis du kunne rejse tilbage i historien og ændre en enkelt begivenhed, hvilken ville du så vælge?

rasmus dahlberg, Ph.d-studerende, ForFatter til blandt andet bogen 'hvad nu hvis…?

40 alternative verdenshistorier': »Det er jubilæumsår for nederlaget ved Dybbøl i 1864, og derfor er det oplagt at forestille sig en kontrafaktisk intervention i forløbet, som førte til tabet af hertugdømmerne, hvoraf en mindre del først vendte tilbage til Danmark 56 år senere.

Problemet er dog, at der faktisk ikke var så mange åbne situationer i forløbet. Da først den preussiske og østrigske krigsmaskine var sat i bevægelse, havde den dårligt forberedte danske hær ingen chance, især ikke med utidig politisk indblanding og ringe ledelse efter de Mezas detronisering i kølvandet på tilbagetrækningen fra Dannevirke. Skal katastrofen undgås, rejser jeg derfor tilbage til 1863 – for at forhindre vedtagelsen af den fatale Novemberforfatning, som gav Det Tyske Forbund anledning til krigen. Spørgsmålet er så, hvordan Danmarkshistorien ville være kommet til at se ud. Hvis intet blev tabt udadtil, hvad ville så være blevet vundet indadtil?«.

H

ove Korsgaard, ProFessor i PædagogiK, dPu, aarhus universitet: »Min tidsrejse går tilbage til den 18. marts 1848, hvor en delegation fra Slesvig og Holsten kom til København med et krav om delvis løsrivelse. Det faldt for døve øren. Havde man forhandlet og indgået et kompromis, havde det måske været muligt at holde sammen på den såkaldte helstat, altså Kongeriget, Slesvig og Holsten, frem for at komme ud i en borgerkrig og senere miste Slesvig og Holsten. Der er selvfølgelig bastante grunde til, at det gik som det gjorde, men når vi overvejer de kontrafaktiske muligheder, er det interessant at forestille sig, om vi fx kunne have gjort som i Schweiz, hvor man i 1847 standsede en kort borgerkrig og slog sig sammen om en fælles forfatning med forskellige sprog og kantoner.

Men det, at man fra dansk side slet ikke var interesseret i at forhandle med delegationen, ødelagde muligheden for en fri forfatning med flere sprog, kulturer og nationaliteter«.

uFFe østergaard, historiKer og ProFessor På CoPenhagen business sChool:

tegning Fotolia

»Jeg har tidligere argumenteret for, at man fra én synsvinkel godt kan sige, at det var heldigt, at det gik, som det gjorde i 1864. Derfor vil jeg i stedet rejse tilbage og ændre begivenhederne i 1814 – afståelsen af Norge. Det ville have været meget interessant at se, hvilken større stat der var kommet ud af det, hvis vi var blevet sammen. Ikke på grund af den norske olie, for landene er jo rige på hver deres måde. Men det ville have været et helt andet slags land, og det er ikke givet, at vi så havde mistet den tysktalende del af riget. Vi ville ikke have været en mononational men en flersproget stat. Det kunne have givet en større åbenhed og en mere europæisk horisont«.

6

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 6

17/02/14 14.06

S

Din fagmesse for læremidler

SKOLEMESSEN SKOLEM MESSEN ere l l i t s d u 0 3 1 d n e Mere ratis foredrag og 60 g

Anders Bondo Christensen Steen Hildebrandt Bjarne Reuter Lars Qvortrup Jesper Wung-Sung Mette Vedsø Kim Blæsbjerg Mette Finderup Caroline Ørsum Trine May og mange mange mange mange mange flere

er, Billett redrag til fo g n i d inger n s tilmel y l p re o n.dk og fle kolemesse s www.

FS 02_14_final_NY.indd 7

2014

Centralværkstedet og DGI-huset, Aarhus Onsdag den 9. og torsdag den 10. april Begge dage 9 -17

2013 Mere end 100 udstillere og 50 foredrag

SKOLEMESSEN.DK 17/02/14 14.06

8

frie skoler nr. 2 路 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 8

17/02/14 14.06

så mange overgreb • 3-7 procent af alle børn udsættes for seksuelle overgreb, inden de fylder 15 år • 3/4 af dem, der bliver udsat for et overgreb, er piger.

• 1/3 af alle seksuelle overgreb mod børn sker i den udvidede kernefamilie.

Kilde: Børns vilKår

OveRgReB

»hvordan spørger man lige sin veninde, om hun også har sex med sin far?« Ingen på den lille friskole opdagede overgrebene. måske fordi hun var god til at skjule sin hemmelighed. måske fordi han var skolens mand tekst mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto martin dam kristensen

U

nder retssagen påstår han, at det er hende, som kryber ind i hans seng en nat, hvor hun er bange for tordenvejret, og at det er hende, som spørger ham, om de ikke skal have sex. Og under hele retssagen afviser han, at han skulle have haft sex med hende Men retten tror ham ikke, og historien passer

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 9

9

17/02/14 14.06

áAlle navne i historien er ændret af hensyn til kilden, som ønsker at bevare sin anonymitet

heller ikke, fortæller den nu 22-årige Mette: »Hvor sandsynligt er det lige, at en pige på syv år finder på at foreslå sådan noget?«, spørger huná.

Nej, overgrebene begynder en aften, hvor han kommer ind på hendes værelse, sætter sig på hendes seng og fortæller, at han er forelsket i hende. Sådan begynder det, og efter den aften lukker han sig oftere og oftere ind på hendes værelse, når hun er lagt i seng, og han kysser hende og forgriber sig på hende, og han fortæller, at han elsker hende, og at han vil giftes med hende, så snart hun bliver gammel nok.

Og den hemmelighed bærer hun med sig, når hun om morgenen sidder sammen med de andre børn fra opholdsstedet på vej mod friskolen. Skolen er hendes fristed. For der ved hun, at han ikke kan røre hende. Men hemmeligheden vokser med hende og de natlige besøg, den bliver større og større og sværere og sværere at skjule.

Men hun gør det. For han har fortalt, at det vil få meget alvorlige konsekvenser for ham, hvis hun fortæller deres hemmelighed til nogen. Og hvordan skulle hun også gøre det?

Hvem vil tro hende? Og hvordan får man det lige sagt?

børnene er samlet om morgenbordet, men konflikterne tager til, og så tager moren sin hytteost og går over i den tilbygning, hvor hun bor og sover, og så er det kun faren, som tager sig af børnene.

Kald mig far Den høje og tynde mand, Kristian, har tynde, blege læber og mistroiske øjne. Han sorte, krusede hår er samlet i en hestehale.

Mette oplever ham som uforudsigelig. Ofte virker han sød og forstående, og når han afleverer børnene på friskolen eller deltager i dens arrangementer, virker han som venligheden selv. Udadtil viser han stor forståelse og omsorg for de anbragte og misbrugte børn. Han sørger for, at de får god, biodynamisk mad, han holder dem væk fra slik, farvestoffer og fordummende tv, som han erstatter med klassisk musik og fælles bordbønner til bostedets indiske guru.

Det er ham, som siger godnat og sender børnene i seng, og det er ham, der går rundt fra værelse til værelse og putter dem. Børnene kalder ham far. Det er vigtigt, mener han, at de oplever, hvordan det er at være en del af en rigtig familie.

Parret går hver til sit Mette er en lille kortklippet pige på knapt fire år, da hun bliver anbragt på Frydenlund, og lige fra starten kan hun godt lide selve stedet.

Den store hvidkalkede gård med de mange tilbygninger ligger i et smukt landskab, omgivet af grønne biodynamiske marker og en stor, dyb og eventyrlig skov. I gårdens have står gamle frugttræer, her er gynger og vipper, og på høloftet over laden springer børnene rundt eller bygger huler.

Men vigtigst af alt er her masser af dyr, og dem elsker Mette. Geder og høns, hunde og katte – der er dyr over alt, og Mette passer Blomme – en mørkebrun og tyk shetlandspony – sammen med en af de andre anbragte piger, Christina.

Mette har det svæ”Din leder kan rere med ægteparret, sende underretning som driver bostedet på grundlag af din – praktisk talt uden bekymring. Men det hjælp eller pædagoer dit ansvar, at den gisk uddannet persobliver sendt” nale. I starten virker de som en familie, de Kilde: Undervisningsministeriets vejledning hjælper hinanden, og de sidder begge to med, når alle

10

Lad, som om du sover Om morgenen afleverer Kristian alle børnene på den lokale friskole, og han siger goddag til dem og giver pigerne et kys på panden, inden de løber ud til deres forskellige klasser. Ikke noget med at kysse på munden eller kramme dem. Ikke her.

Han opfører sig professionelt. Han er snu og manipulerende, tænker Mette i dag.

Det er først om aftenen, han bliver underlig, og når han siger, at de skal i seng, skynder Mette sig ind på sit værelse og lader, som om hun sover, mens hun håber, at han ikke vækker hende i nat.

Skolen er Mettes fristed Mette kan godt lide skolen. Men hun fortæller ingen, hvad der sker om natten, når han lukker sig ind på hendes værelse.

Hvordan skulle hun også gøre det? Man spørger ikke bare sin veninde: ”Har du også sex med din far?”.

I det første stykke tid er hun også i tvivl, om det egentlig er så forkert. Om morgenen ser hun de andre fædre, som afleverer børn på friskolen, holde døtrene i hånden og give dem et farvelkys.

Og sådan skal det jo være, forklarer Kristian. Han lærer hende bare rigtig kærlighed – og det var det, hendes forældre ikke havde lært hende. Men nu gør han det, siger han.

Men som tiden går, bliver det mere og mere grænseover-

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 10

17/02/14 14.06

skridende, og mere og mere klart for Mette, at det er forkert.

Men hun ved ikke rigtig, hvad hun skal gøre. Og en del af hende føler sig også udvalgt. Som noget særligt.

En dag, da hun taler med sin biologiske mor, spørger Mette, hvad der ville ske med Kristian, hvis nogen fandt ud af, at han gjorde hende ondt. Moren svarer, at han vil blive straffet, og bagefter henvender moren til kommunen. Hun er bekymret for sin datter. Hun frygter, at hun er udsat for overgreb.

Og hun tør ikke fortælle lærerne sin hemmelighed. Kristian deltager aktivt i alle skolens arrangementer, han er et levende udtryk for skolens pædagogik, og med otte børn i forskellige klasser er han en vigtig brik i skolens økonomi.

Så hvem vil lærerne tro på, hvis hun fortæller noget – hende, en lille kortklippet pige med en livlig fantasi, eller ham, der gør så meget godt for skolen, og som mange af de andre forældre kunne lære meget af – hvem vil de tro?

Nærheden gør det sværere

Sørg for at lave soveaftaler

Ellers snakker Mette ikke med voksne om sin hemmelighed.

Hverken med sin biologiske mor eller de voksne på skolen. Og i dag, hvor Mette er 22 år og en høj, slank kvinde med langt hår, tænker hun, at det må have været næsten umuligt for lærerne på den lille friskole at få mistanke om, at der var noget helt galt på Frydenlund.

For Mette viser ikke noget, fortæller ikke noget i skolen.

Nogle gange, når han er vred på hende, eller når det hele bare er for meget, reagerer hun voldsomt i skolen, men det er der også andre i klassen, der gør.

En eftermiddag, da Mette sidder hjemme hos en veninde fra skolen, Bolette, løfter hun sløret så meget, at veninden bliver nysgerrig. Bolette forstår ikke helt, hvad Mette fortæller, men hun synes, at Kristian er dum, og hun løber ind og fortæller det til sin storesøster og hendes veninde, Christina. Christina bor – lige som Mette – på Frydenlund.

Christina bliver vred og skælder Mette ud. Sådan er Kristian ikke. Det er bare noget, Mette siger, fordi hun er sur på ham, påstår Christina.

Og Mette holder sin mund. Og så prøver hun på at lave så

Underretningspligten er personlig ”Mistanke om vold og seksuelle overgreb skal straks føre til en underretning til kommunen og en anmeldelse til politiet. Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung kan have været udsat for vold eller seksuelle overgreb, er det god praksis straks at drøfte det med din leder.

Underretningspligten er dog personlig, så det er altid dig, der har ansvaret for at underrette kommunen”.

Kilde: Undervisningsministeriets vejledning

FS 02_14_final_NY.indd 11

17/02/14 14.06

mange soveaftaler med kammeraterne som muligt. Det er svært.

Hun er talblind, og det er svært for hende at ringe til klassekammeraterne, så hun må lave aftalerne, mens hun er i skole.

Men nogle gange bliver Kristian vred, når hun sover hos andre, og når han er vred, kan han være meget ubehagelig, og så vælger Mette at bide det i sig og sove hjemme.

Den lange tur I slutningen af 5. klasse flytter kommunen Mette til et opholdssted i Nordjylland. Der er for mange samarbejdsproblemer med Kristian og Frydenlund.

Mette, som nu er 11 år, skal fortsat være på Frydenlund en weekend hver måned, og der fortsætter overgrebene. Kristian kommer og henter hende på det nye opholdssted fredag lige efter skoletid, og Vær opmærksom på han afleverer hende igen sent søndag.

• Seksualiseret adfærd, fx hvis Mette tænker tit der indgår sex i mange af barpå, hvorfor ingen på nets lege det nye sted undrer • Barnets lege med sex-indhold sig over, at han er aggressive (fx hvis det tvinvælger selv at hente ger andre til at være med) hende, når opholds• Barnet er meget hemmeligstedet har en kørhedsfuld omkring sex-legene (fx selsordning, så hun ved at true legekammeraterne kunne komme ned til ikke at fortælle noget) • Barnet har en ikke-alderssvatil ham med tog og rende viden om seksualitet og bus. Men ingen stiller bruger ord, som er usædvanlige spørgsmålstegn ved for aldersgruppen det. Og han forklarer, • Barnet har et anstrengt forhold at det er vigtigt, at de til egen krop og til berøring eller har tid til at tale sampåfaldende mangel på personmen i bilen. lig hygiejne Det har de. Masser • Vrede, angst, ’ked af det-hed’ af tid.

Over 600 km kan også være symptomer lige tur/retur. som søvnproblemer, lavt selvværd og selvdestruktiv adfærd.

Bemærk, at en symptomerne kan være reaktioner på andre former for omsorgssvigt eller mistrivsel.

Kilde: Børns Vilkår

12

Hemmeligheden slipper ud Da Mette er 17 år, bliver hun taget af politiet. Hun er passager i en bil, som er stjålet.

Under forhøret med en fra Kriminalfor-

»Hvis en lærer føler sig klemt mellem underretningspligten på den ene side og lederens krav om loyalitet på den anden, og det sker faktisk, anbefaler vi, at læreren straks kontakter os. I mange tilfælde kan vi hjælpe. Men underretningspligten er personlig, og den går forud for loyalitetspligten – det fremgår af ministeriets vejledning til de frie skoler«.

Chefjurist Jens Peder Hesselvig, Frie Skolers Lærerforening

sorgen, fortæller hun pludselig det hele. Om Kristian. Om overgrebene. Og hemmeligheden. »Hvad skal jeg gøre med det, du fortæller mig?«, spørger betjenten. »Det må du selv om«. »Men jeg bliver jo nødt til at reagere på det«. »Så er det det, du må gøre«, siger hun.

En lang sej kamp starter Kriminalforsorgen indberetter Mettes sag til amtet, som giver den videre til kommunen.

Der ligger allerede flere indberetninger i Frydenlunds mappe. Syv år tidligere indberetter en mor, at hendes søn er blevet seksuelt udnyttet, da han var anbragt på opholdshjemmet. Og fire år før Mettes sag begynder, siger en ung mand, der var ansat på Frydenlund, op. Han har siddet en aften og drukket vin med Kristian, som i den forbindelse fortæller, at han har et forhold til Mette, at han elsker hende og vil giftes med hende. Medarbejderen er forarget og chokeret, og han siger straks op og indberetter senere sagen til både amtet, kommunen og opholdsstedets bestyrelse. Men intet skete.

Politiet gør absolut intet Der sker heller ikke noget efter Kriminalforsorgens indberetning, men et år efter beslutter Mette sig for selv at anmelde Kristian til politiet, og hun kontakter en advokat.

Da anmeldelsen er sendt, er hun stolt af sig selv. Jeg gjorde det! Jeg tog mig sammen!, tænker hun.

Og så sker der intet. Absolut intet.

Efter et par uger ringer hun til politiet. De forsikrer, at de nok skal se på sagen.

Og så sker der intet, absolut intet, i et par måneder. Mette ringer igen.

Politiet kan ikke finde sagen. Den oprindelige medarbejder

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 12

17/02/14 14.06

Det er et overgreb • hvis en person tvinges, lokkes, presses eller trues til en seksuel kontakt, som han eller hun ikke frivilligt ville have sagt ja til eller ikke forstår konsekvenserne af. Overgrebet kan være fysisk (fx samleje, berøring af krop og kønsdele) eller ikke-fysisk (fx blottelse eller visning af pornografisk materiale) .

• samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år – dog 18 år, hvis barnet/den unge er betroet til undervisning eller opdragelse). kilde: Socialstyrelsen og Børns Vilkår

FS 02_14_final_NY.indd 13

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

13

17/02/14 14.06

”Som lærer skal du ikke være detektiv og dokumentere dine mistanker, før du sender en underretning. Du skal bruge din faglighed og din viden om børns adfærd og udvikling til at vurdere, om eleverne i klassen trives, og hvis du på den baggrund får mistanke om, at et barn mistrives, skal du indberette det. Lad være med at anklage eller angribe nogen – hold dig til konkret at beskrive de forhold, som bekymrer dig. Tro på din faglighed og din dømmekraft”.

Bente Boserup, Børns Vilkår

”På nogle frie skoler er det et vilkår, at forældrene er meget involveret i skolens dagligdag, og at medarbejderne derfor har tætte relationer til forældrene. Du skal være opmærksom på, at en skoles fællesskab kan have betydning for den måde, du vurderer tegn og signaler hos et barn eller en ung. Det må ikke betyde, at du tøver med at gribe ind og tage initiativ til en indsats til støtte for barnet eller den unge”.

Kilde: Undervisningsministeriets vejledning

er flyttet, og sagen er væk.

Mette og advokaten rykker over ti gange, men intet sker.

Ikke før der kommer en helt ny betjent på sagen.

Kristian bliver fængslet I efteråret 2010 ringer Mette til Christina, som stadig besøger Frydenlund. Mette slutter samtalen med at bede Christina hilse alle, undtagen Kristian. »Jeg tror, jeg forstår, hvad du hentyder til«, siger Christina. »Hvad mener du?«.

Christina vil ikke tale nu – senere.

Det viser sig, at hun har næsten samme historie som Mette.

Kort efter lukker kommunen opholdsstedet. Kommunen er blevet opmærksom på Mettes politianmeldelse.

14

Og præcis et år senere anmelder en mor Kristian for overgreb mod hendes nu 18-årige dreng, som har været anbragt på Frydenlund.

Samme dag bliver Kristian anholdt og varetægtsfængslet.

Gode pædagoger er vigtige I landsretten bliver Kristian frifundet for overgrebene på Christina og drengene, men han får tre et halvt år for overgrebene på Mette.

Mette er glad. Hun vandt. Og hun er lettet over, at retten troede hende. For det har været en lang og hård kamp.

Når hun tænker tilbage på de fire år, sagen tog, og på hvor svært det har været at få nogen til at tage sagen alvorligt, er hun i tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er umagen værd, og om hun ville gå det samme igennem igen.

Men hun glæder sig over, at hun fik ret, og så prøver hun at lægge sagen bag sig, så hun kan få overskud til at komme i gang med sin uddannelse.

Mette vil være pædagog. For det er vigtigt, at der findes pædagoger, som vil lytte til de små. Pædagoger, som tænker: Det er bedre, at jeg bliver ti minutter ekstra på arbejde og lytter til hende den lille her, for hun har mere brug for mig, end jeg har brug for at komme hjem.

Undervisningsministeriet (2013): ”Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte”.

Boserup, Bente & Lise Merrild (2014). ”Omsorgssvigt. Et redskabshæfte til professionelle”, Valby: Børns Vilkår.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 14

17/02/14 14.06

annoncer

Etabler et Skolespor og lad skolen sætte et aftryk i lokalsamfundet • Et skolespor er en offentlig trampesti i naturen tæt på skolen • Sporet etableres i samarbejde mellem skole og landmænd/lodsejere • Eleverne indsamler informationer om naturen, lokalhistorie m.v. til en offentlig sporfolder • Sekretariatet for Spor i Landskabet hjælper gennem hele processen. Alt sammen uden omkostninger for skolen Se eksempler og bestil gratis undervisningsmaterialer på www.spor.dk/skolespor. Kontakt sekretariatet på spor@lf.dk eller telefon 3339 4917

At vi i fællesskab har skabt et produkt, som skal bruges af andre udenfor skolen, har været meget motiverende for eleverne

Projekt ’Skolespor i Landskabet’ er støttet af Nordea-fonden og med Tips- og Lottomidler til Friluftslivet

Torben Pold, lærer 8.A Ejstrupholm Skole

E F tErud d annE l sE M AS T E R

naturfagsundervisning

i

Fra forskning til klasse

I nfo R M ATI o nS M ø d E ➜ Tirsdag d. 18. marts kl. 15.30-18.30 på Syddansk Universitet i Odense.

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning F orskningsbasEr Et

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk

EFtEruddannE lsE

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 15

15

17/02/14 14.06

NYHED

Vores skirejser indeholder altid:  Bustransport  Ophold tæt på pisten  Liftkort  Skileje  Rejsegaranti Der er altid mulighed for  Fællesrum  Færge fra Jylland til Norge/Sverige  Danske skiinstruktører  Halv og helpension

Eksempler:

Hovden : fra kr. 2.445,Hemsedal : fra kr. 2.545,Idre Fjäll : fra kr. 2.645,Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter 5 dages liftkort 5 dages skileje Foto: Skistar

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Schlüter Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97

FS 02_14_final_NY.indd 16

17/02/14 14.06

Eksempler:

Neukirchen Axamer Lizum Steinach Murau

: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.345,: fra kr. 3.375,: fra kr. 3.395,-

INKL. HALVPENSION

Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter Morgenmad & aftensmad 5 dages liftkort 5 dages skileje

Kulturrejser

e

NYHED

til hele verden Eksempel:

Berlin fra kr. 995,Berlin m. bustransport 4 nætter på hostel

Foto: Skistar

Se mere på www.connseb.dk Connseb Travels

FS 02_14_final_NY.indd 17

Helsingforsgade 27A

8200 Aarhus N

info@connseb.eu

- Grupperejser med holdning

17/02/14 14.06

skOle-Hjem-samaRBejde af thomas kehlet · tke@frieskoler.dk

Privatskole ønsker razzia Foto Polfoto

samarbejde mellem politiet og privatskoler er for dårligt

18

20

bøder på 500 kr. og 107 breve med hjem. Det var dagens høst, da politiet i Køge i decembers morgenmørke foranstaltede lygterazziaer ved kommunens 16 folkeskoler. I januar gentog politiet aktionen, og denne gang fik kun halvt så mange børn bøder eller breve med hjem på grund af manglende lys på cyklen. »Det tyder på, at razziaerne har en positiv effekt«, siger Søren Sørensen, Køge Politi.

Men den positive effekt fik ikke bare medieomtale, den fik også Rolf Larsen, næstformand for bestyrelsen på Borup Privatskole, til at fare i blækhuset og skrive læserbrev til Dagbladet. ”Hvorfor er der ikke politirazzia ved private skoler?”, spurgte Rolf Larsen, som var Liberal Alliances topkandidat til kommunalvalget i Køge.

Men er en politirazzia ikke lige præcis sådan et område, hvor man godt kan leve med at blive overset? Skal man ligefrem anmode politiet om at lægge en ring rundt om skolen og forskrække småsovende elever på vej i skole, spurgte vi Rolf Larsen. Men det var slet ikke hans vinkel på sagen. »Jeg var overrasket over, hvor mange de havde taget ved folkeskolerne, og over, at de ikke havde gjort det ved private skoler. Vi skal være en del af lokalsamfundet og ikke betragtes som en isoleret kaste«, siger Rolf Larsen.

Forrige år var han efter kommunen, da den ved skolestart sørgede for ”Pas på farten”-skilte ved folkeskoler men undlod at sætte skilte op ved privatskoler. Det blev der ændret på ved skolestart i 2013, men nu er den gal igen. Politiet samarbejder med kommunens folkeskoler om lygtekampagner for at øge børnenes trafiksikkerhed, og det bør de også gøre med privatskolerne. Søren Sørensen, Køge Politi, kan sagtens se pointen. »Det er en ren tilståelsessag. Vi har været lullet ind i en tradition, som vi har haft i mange år. Men man kan jo også vende den om og undre sig over, at vi ikke før er blevet kontaktet af privatskolerne om et samarbejde«, siger Søren Sørensen.

Den har Rolf Larsen taget på sig og givet videre til skolelederen. Så nu tror begge parter på et lygtesamarbejde, når mørket til efteråret igen sænker sig over både privatskoler og folkeskoler.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 18

17/02/14 14.06

Fysik/kemi · 7.-9. klasse

Naturlig forundring • Levende og interaktiv undervisning (20219 · Listkom.dk) FRS2-2014

• Nærværende eksempler • Integreret hjemmeside

Naturens univers gør naturens fysik og kemi nærværende ved at tage afsæt i elevernes hverdag.

Bog og it supplerer hinanden Interaktive animationer, understøtter elevbogens faglige pointer.

Komplet til alle klassetrin!

Du kan læse meget mere om Naturens univers og bladre i bøgerne på alinea.dk

Kom til GRATIS temadag om naturfag. Læs mere og tilmeld dig på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

FS 02_14_final_NY.indd 19

17/02/14 14.06

Uenighederne kom frem, da lærerne på N. Kochs Skole skulle beslutte, om de ville være med til at diskutere arbejdstidsreglerne, og tillidsrepræsentant Torben Løvschall måtte ty til afstemning

Nye arbejdstidsregler Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Lærerne sagde ja til en lyttepost 20

D

en første tirsdag i det nye år er der lærerrådsmøde på N. Kochs Skole i Aarhus. Her repeterer skoleleder Lisbeth Qvortrup ledelsens tanker om arbejdstiden i det kommende skoleår (se sidste nummer af Frie Skoler), og enkelte lærere lufter deres bekymringer og frustrationer over de nye betingelser, men herefter skifter scenen; ledelsen trækker sig tilbage, der kommer slik, kiks og frugt på bordet, og tillidsrepræsentanten, Torben Løvschall, byder velkommen til møde for skolens medlemmer af Frie Skolers Lærerforening

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 20

17/02/14 14.06

Foto David Bering

På det andet møde om de nye arbejdstidsregler bliver lærerne bekymrede for, om de er ved at træde ind på et fluepapir

(FSL). På dagsordenen står to punkter: Det ene handler om et brev, det andet om en arbejdsgruppe.

Brevet ryger af sted Brevet, som lærerne – via ledelsen – vil sende til bestyrelsen, bliver hurtigt godkendt af de cirka 50 lærere, der er til stede.

Det er et godt brev, mener de.

I brevet fortæller lærerne, at de stadig er frustrerede og sårede efter forårets konflikt, og de ønsker, at de 750.000 kr., som skolen sparede på lockouten, samles i en timepulje, som lærerne kan trække på i det kommende skoleår. Puljen kan for eksempel bruges til coaching, to-lærere-ordninger eller familiematematik, foreslår de.

De kan også bruges til iPads, som de kan bruge til at forberede sig på, mener lærerne.

Invitationen ligger klar Det næste punkt tager længere tid.

Ledelsen har inviteret lærerne med i en arbejdsgruppe, som skal drøfte og komme med ideer til tilrettelæggelsen af arbejdet i det kommende skoleår. Rammerne står ikke til diskussion – dem har ledelsen fastlagt; lærerne skal undervise halvanden klokketime mere per uge, og de skal være mere til stede på skolen, så det bliver lettere at videndele, holde teammøder og lave fælles forberedelse. På den måde slipper de til gengæld for en del aften- og weekendarbejde.

Men hvor og hvordan skal de arbejde? Hvordan bliver tilstedeværelsen meningsfuld? Og hvilke principper skal gælde for fordeling af forberedelsestiden? De spørgsmål vil ledelsen gerne diskutere med lærerne. Og, lover Lisbeth Qvortrup, ledelsen er lydhør over for lærernes input.

være med til at beslutte, hvem der skal have flere timer, og hvem der skal have færre. »Vores arbejde er SERIE. Frie Skoler følger foralt for forskelligt til, at handlingerne om nye arbejdsvi kan gå ind i sådan tidsregler på N. Kochs Skole i en diskussion – så I får Aarhus. En del af lærerne ønsker at være anonyme, og det ikke mit mandat«, arønske respekterer Frie Skoler. gumenterer kritikeren.

Indlægget udløser en skov af hænder, og Torben Løvschall skriver navnene ned på sin blok.

En lille håndfuld er enige med kritikeren. Lærerne skal takke nej til at sidde med ved bordet. At skære ned og at fordele – det er og bliver en ledelsesopgave, siger de.

Andre protesterer. Lærerne i arbejdsgruppen skal jo bare være med til at give input til fordelingen. Og i øvrigt er der ingen grund til at frygte mandatet, mener de. Beslutningerne vil jo blive diskuteret med lærerrådet først.

Paul Hye, der er tillidsrepræsentant-suppleant, mener ikke, at lærerne bør tage ansvaret for besparelserne. »Det skal vi ikke røre med en ildtang«, siger han.

Men han mener, at lærerne skal være med til at diskutere, hvordan rammen udfyldes. Han har netop talt med tillidsrepræsentanten på en anden stor privatskole, og der har lærerne fået stor indflydelse på processen og resultatet, fordi de har haft nogle meget klare budskaber og principper. »Det samme skal vi gøre. Vi skal gå ind i processen med et klart mandat«, siger Paul Hye. Debatten bølger frem og tilbage, og Torben Løvschall kaster nervøse blikke mod uret. Tiden løber.



N. Kochs Skole set fra sidelinjen

Fronterne trækkes op

Foto David Bering

»Det er en rigtig led opgave«, siger en af de første på Torben Løvschalls talerlisten, en kvinde. Men selv om opgaven er led, bør lærerne tage udfordringen op, mener hun. »Vi skal være med«, siger hun.

Flere nikker. De ved – som en udtrykker det – at de stikker hånden ind i en hvepserede, men de bliver nødt til at gøre det.

Og de bliver nødt til at have tillid til deres repræsentanter.

Ligesom under lockouten, siger en.

En anden kvindelig lærer på talerlisten er bekymret.

Forandringerne mangler begejstring, synes hun. Det er ikke som under lockouten. Hvor er visionen henne? Hvor er målet?

Hun synes ikke, at lærerne skal sidde og administrere. De skal i stedet være med til at udvikle og formulere en vision for fremtidens N. Kochs Skole.

Lærer giver ikke mandat En lærer rejser sig. Læreren er stærkt bekymret, ikke mindst efter Lisbeth Qvortrups oplæg. Og læreren vil under ingen omstændigheder give mandat til en arbejdsgruppe, som skal

FS 02_14_final_NY.indd 21

De kom med på en lytter Klokken nærmer sig 17.30, og Torben Løvschall lukker talerlisten. Den efterfølgende afstemning viser et massivt flertal for, at lærerne skal med i arbejdsgruppen. Men i første omgang kan lærerrepræsentanterne kun være med på en lytter. De har intet mandat at arbejde ud fra, bliver det understreget.

Torben Løvschall foreslår seks lærere til gruppen. En af dem er kritiker, som dog straks takker nej.

Under punktet eventuelt rækker en mandlig lærer hånden op. Han opfordrer kritikeren til at genoverveje sin beslutning om ikke at deltage i arbejdsgruppen. Den skal være bredt sammensat og repræsentere alle fløje i lærergruppen, siger taleren. Flere nikker og mumler enig. Det ser ud, som om kritikeren overvejer. Torben Løvschall lover, at hvis kritikeren skifter mening, står der er en plads åben i lærernes delegation,.

Mødet er slut, og lærerne er parate til at tage deres post i udvalget.

I første omgang en lyttepost. frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

21

17/02/14 14.06

Nye arbejdstidsregler

Foto David Bering

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Ledelsen vil gerne have lærerne med Lisbeth Qvortrup understreger, at hun oprigtigt ønsker lærernes input, synspunkter og tanker. Men målet det ligger fast

P

rocessen er svær, meget sværere end skoleleder Lisbeth Qvortrup har forestillet sig. Men hun forstår det godt. Lærerne er sårede efter forårets lockout, og enhver tale om nye arbejdstidsregler og forandringer ripper op i gamle sår.

Men N. Kochs Skole skal have nye arbejdstidsregler, det står ikke til diskussion. Og de økonomiske rammer betyder, at lærerne skal undervise mere end i dag. De skal i gennemsnit undervise halvanden klokketime mere hver uge, og de skal være mere til stede på skolen. Ledelsen kræver ikke fuld tilstedeværelse, men den ønsker flere timer på skolen, så det bliver lettere for lærerne at mødes og forberede sig sammen.

Målet og de valg, det indebærer, tager ledelsen ansvaret for, og Lisbeth Qvortrup kan forsvare det: »Vi har haft en af de allerbedste lokalaftaler, så selv om vi nu kræver mere af lærerne, og det gør vi, er vi stadig en attraktiv arbejdsplads«, siger Lisbeth Qvortrup, som understreger, at stramningerne ikke er et ønske-scenarium for ledelsen: »Vi presses af forhold, som vi ikke selv har indflydelse på – for eksempel et faldende tilskud, folkeskolereformen og en aftale om, at vores lærere skal have samme løn som i folkesko-

22

len – og hvis vi også i fremtiden vil være en god og solid skole, bliver lærerne nødt til at undervise mere. Det er nødvendigt; ellers overlever vi ikke på sigt«.

Ledelsen lytter gerne Men hvordan skal opgaverne praktisk fordeles? Og hvordan kan arbejdstidsreglerne understøtte pædagogiske mål og det gode arbejdsmiljø? Og hvilken vej skal skolen gå for at nå disse mål? De spørgsmål vil ledelsen meget gerne høre lærernes input til: »Vi er oprigtigt interesserede i at høre lærernes tanker og ideer. De har konkret indblik i hverdagen, og deres erfaringer kan inspirere os og tilføje nuancer, som er vigtige for en god løsning«, siger hun.

Ledelsen håber på fællesskab Siden december har lærerne og ledelsen holdt en række dialogmøder og udvekslet overordnede tanker.

Efter det sidste dialogmøde blev der nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har allerede holdt to møder, hvor ledelsen brugte hovedparten af tiden på at forklare og retfærdiggøre endemålet.

Lisbeth Qvortrup glæder sig til, at parterne snart kan tage næste trin: Nedsætte en mindre arbejdsgruppe, som laver de konkrete beregninger og formulerer principper for ressourceog opgavefordelingen.

Ledelsen har allerede præsenteret et forslag: Den vil gerne have forberedelsestiden knyttet mere direkte til antallet af undervisningstimer, så dem, der underviser mest, får flest timers forberedelse og efterbehandling.

Og skolelederen krydser fingre for, at lærerne vil gå konstruktivt ind i arbejdet: »Vi har en fælles interesse i at bevare en god skolen. Derfor vil jeg gerne undgå en situation, hvor lærerne kommer med deres krav, og vi i ledelsen stiller modkrav. Jeg håber, at vi i fællesskab kan arbejde os frem mod det fælles mål, inden for de økonomiske rammer vi har«.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 22

17/02/14 14.06

annoncer

frie skoler nr. 2 路 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 23

23

17/02/14 14.06

Fot o

Fot o

lia

D

D

er

nye kRedse

3.

af thomas kehlet · tke@frieskoler.dk

te

de

m

mange Kb-medlemmer genopstiller ikke

op

ak

D

ka

m

ki

der bliver kampvalg om formandsposten i mindst fire ud af de otte nye kredse

d

er er god plads til nye ansigter, når der i april måned skal vælges kredsbestyrelser til de otte nye kredse, som sammen med en landsdækkende lederkreds udgør den nye organisering i Frie Skolers Lærerforening (FSL). Kun 21 af de i alt 44 nuværende kredsbestyrelsesmedlemmer, svarer, i en undersøgelse Frie Skoler har foretaget, at de opstiller som kandidater til de otte nye kredsbestyrelser. 13 svarer at de ikke genopstiller, fire overvejer at stille op og seks undlader helt at besvare undersøgelsen. I alt skal der vælges 32 kredsbestyrelsesmedlemmer.

Da undersøgelsen er anonym, fremgår det ikke i hvilke kredse, de 21 genopstiller, og således fremgår det heller ikke i hvilke af de nye kredse, der i skrivende stund mangler kandidater.

Uffe Rostrup, formand for FSL, er dog ikke nervøs for, at der kommer til at mangle kandidater. »Vi skal som forening selvfølgelig sørge for, at der kommer positiv fokus på kredsvalget, og jeg håber, at det, sammen med artikler i bladet, får nogle nye til at melde sig«.

Uffe Rostrup er kun en smule overrasket over, at så mange vælger ikke at genopstille. »Det er naturligt, når man ændrer noget så markant, at nogle så vælger at sige, at så er det nu, man trækker sig og lader nye ansigter komme til«.

24

Fristen for at stille op er tre uger før kredsgeneralforsamlingen (se datoer på side 46).

to nye FormandsKandidater To nye har meldt sig på banen som kredsformandskandidater siden sidste nummer af Frie Skoler. Det betyder, at der nu bliver kampvalg om kredsformandsposterne og dermed om pladserne i foreningens hovedbestyrelse i de nye kredse 2, 3, 7 og 8 (se kort side 46).

Rikke Friis Sørensen, tillidsrepræsentant på Skanderborg Realskole og kredsbestyrelsesmedlem i den nuværende kreds 10, er ny kandidat i den kommende Østjyllandskreds – kreds 2: »Jeg vil gerne være med i fagpolitik på et lidt højere plan. Jeg har siddet i kredsbestyrelsen i fire år, og jeg vil gerne være med til at præge de nye kredse«, siger Rikke Friis Sørensen.

Rikke Friis Sørensen skal duellere med nuværende formand for kreds 4, Thomas Münchow, lærer på Hobro Efterskole, om at blive kredsformand og hovedbestyrelsesmedlem.

Anne Mette Mungsfeldt, tillidsrepræsentant på Helsinge Realskole og kredsbestyrelsesmedlem i nuværende kreds 6, er ny kandidat i den kommende Nordsjællands-kreds – kreds 8. »Jeg har arbejdet tæt sammen med formanden for den kreds, som jeg nu

Du

m

er med i, og jeg blev meget involveret i fagpolitisk arbejdet under lockouten.

Jeg synes, det er spændende, og tænker, at det er nu, det skal prøves«.

Anne Mette Mungsfeldt kommer til at dyste med lærer på Roskilde Lille Skole og formand for nuværende kreds 7, Annie Storm.

mindst en Kandidat mere Endnu en ny kandidat er på vej. I Frie Skolers anonyme undersøgelse blandt de 44 kredsbestyrelsesmedlemmer tilkendegiver i alt tre personer, at de agter at stille op. Altså en mere end de to, som officielt har meddelt, at de stiller op. Yderligere tre kredsbestyrelsesmedlemmer overvejer ifølge undersøgelsen at stille op.

samtlige kandidater, som har meldt sig inden bladets deadline 1. marts, bliver præsenteret i bladets martsnummer. kandidater, der melder sig senere, vil – lige som alle øvrige kandidater – blive præsenteret på fsl.dk. se Kort over nye kredse samt indkaldelse til kredsgeneralforsamlinger side 46.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

Fo

FS 02_14_final_NY.indd 24

17/02/14 14.06

Den digitale Historiebog Den digitale Historiebog

Den digitale Historiebog

er en digital historieportal til

har emner og temaer med

3.-9. klasse. Den indeholder

problemstillinger, som lever

tekster, lyd, film, billeder, un-

op til Fælles Mål. Et emne om-

dervisningsforløb, kildekursus,

handler en afgrænset periode

materiale til historiekanon med

i historien – fx vikingetiden,

opgaver, tidslinjer og varierede

mens et tema handler om et

aktiviteter.

historisk område, der ændres

PRØV DEN NYE VERSION

over tid – fx kønsrollernes Den digitale Historiebog

udvikling.

kan bruges som et bogligt materiale med grundtekster,

Den digitale Historiebog er

kilder, billeder og opgaver.

tilskudsberettiget.

Du kan også vælge de digitale muligheder med de mange kombinationsmuligheder inden for emner og temaer.

FÅ GRATIS PRØVELOGIN PÅ MELONI.DK

Skoleabonnement kr 1.000 for 12 måneder kr 500 for 1 måned Abonnementet omfatter: Den Digitale Historiebog Den historiske Kort-base Indblik & udsyn-lydbøger

Forlaget Meloni · meloni.dk · post@meloni.dk · Alle priser er ex moms

FS 02_14_final_NY.indd 25

17/02/14 14.06

E ju

debat

lad os finde de gode løsninger lÆseRBRev: jeg kunne sige og skrive meget grimt om lov 409, måden og indholdet …

Lov 409 ændrer lærerrollen. Med loven, som stoppede forårets af Rikke josiasen, lærer lockout, går vi fra at på Flemming efterskole, være lærere til at være formand for kreds 3 funktionærer med et lærerjob.

Det betyder, at vi møder på vores arbejdsplads, udfører vores arbejde efter bedste evne med de midler – herunder arbejdstid – ledelsen stiller til rådighed, og når arbejdsdagen er slut, går vi hjem og holder fri.

Det er kernen i lov 409.

der er mange sPørgsmål Som formand for kreds 3 taler jeg med rigtig mange lærere om næste skoleår.

Der er stadig stor usikkerhed om reglerne og håndteringen af disse lokalt på skolerne og deraf mange bekymringer: • • • • • • • • •

Hvordan kommer fagfordelingen til at foregå?

Skal der være loft på antal undervisningslektioner?

Hvordan sikres tid til forberedelse?

Hvis der kræves fuld tilstedeværelse på skolen, hvordan sikrer vi så, at vi ikke også skal forberede os hjemme?

Hvordan opgøres arbejdstiden?

Hvordan vil det fungere for dem, der er på nedsat tid?

Hvilke arbejdsopgaver kan vi kigge på effektiviseringen af, og i hvor høj grad bestemmer vi selv?

Kan vi blive bedt om at løse en opgave fra dag til dag?

Og ikke mindst: Hvordan gør de andre?

Udgangspunktet i loven er fuld tilstedeværelse på skolen.

Hvis ledelsen ikke ønsker dette, er der mulighed for at indgå lokale aftaler.

Lav fuld tilstedeværelse på de skoler, hvor de vil give mening, men lad være med at gøre det for lovens skyld. Det er hverken ledere eller lærere, der har udtænkt lov 409. Vi må se Foto Privat mulighederne og finde løsningerne.

26

F

Målet må være at skabe en attraktiv skole, at give eleverne dannelse og uddannelse og at skabe en god arbejdsplads for alle. Et par af nøglebegreberne for at nå dertil må være dialog og tillid.

Vi skal samtale og være i dialog, lytte til hinanden og spørge ind og følge op med mere samtale og dialog. Både med og uden ledertilstedeværelse, både enkeltvis og alle på en gang. Det koster tid, men jeg tror, tiden vil være givet godt ud, hvis resultatet bliver, at man bibeholder en god skole, en god arbejdsplads, et sundt arbejdsklima.

Al den snak om indretning af lærerarbejdspladser, hæve-/ sænkeborde og hyldemeter gør mig ør. Selvfølgelig skal lærerne have et sted, hvor det er muligt at forberede sig på skolen. Et ordenligt sted. Alle ledere er også interesseret i, at lærerne har mulighed for at tilrettelægge god undervisning.

Snak sammen på skolen om, hvordan I finder de gode løsninger på JERES skole.

God skole laves af engagerede og motiverede lærere. Når lærerne oplever medbestemmelse over eget arbejde og føler sig hørt, får skolen engagerede og motiverede medarbejdere.

Lærerne må have tillid til, at lederne forvalter det store ansvar, det er at have fuld ledelsesret og dermed ledelsespligt.

Lederne må være lydhøre over for de ansatte og samtidig have tillid til, at lærerne tager ansvar for eget arbejde og et medansvar for skolens liv. Med en lyttende ledelse kan tidregistrering være det, der gør lærerne trygge og sikrer dem mod det grænseløse arbejde.

svaret er samarbejde og dialog Lad os finde de gode løsninger, udvikle skolerne og undervisningen og samarbejde - se fremad - tænk muligheder. Lad os, med dialog, arbejde os frem mod tillid og arbejdsglæde.

Måske finder vi ikke den fantastiske løsning det første år, men ved hele tiden at lede efter muligheder og sammen finde de bedste løsninger, kan vi sammen lave god skole, selvom det bliver sammen med lov 409.

B

G

R

a

fr

H

F

H

A

fø Je

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 26

E

17/02/14 14.06

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

RE

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING FS 02_14_final_NY.indd 27

17/02/14 14.06

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Kvikmarken sender forældre på kursus Mere professionelle kontaktforældre er en hjælp for lærerne, mener skoleleder

”D

et handler vel hovedsageligt om at arrangere en sommerfest og en julefest”.

Sådan tænkte forælder på Kvikmarkens Privatskole Berit Jarmin, da hun for snart to år siden blev valgt som kontaktforælder i 2.x. Men der var mere i det end som så, opdagede hun hurtigt. »Man kan blive kontaktet af forældre, som fx mener, at der er for meget uro i klassen eller et konkret problem, som et barn oplever«, fortæller Berit Jarmin.

Og det er sådan set fint nok og interessant at få et dybere indblik i, hvad der sker i klassen, synes Berit Jarmin, men det efterlader hende også i et dilemma: »Hvad er vores rolle, når vi får den type henvendelser?«.

Og hun var ikke alene om den tvivl.

Bestyrelsen på Kvikmarkens Privatskole erfarede på et dialogmøde med skolens kontaktforældre, at der var et udbredt ønske om at få tydeliggjort forventningerne til kontaktforældrene. Kort før jul afholdt bestyrelsen derfor for første gang et kursus af et par timers varighed for kontaktforældre og lærere, fortæller Jane Sannung, fra skolens bestyrelse. »Vi er i gang med en opdatering af hele skole-hjem-samarbejdet. Kan vi gøre det anderledes, finde andre måder, så vi får større udbytte af det? Kontaktforældrene gav udtryk for, at de fx var i tvivl om arbejdsgange, når der opstod et problem i klassen. Hvad gør man, hvem henvender man sig til og i hvilken ræk-

28

kefølge? Så her var det oplagt at gøre noget«, siger Jane Sannung.

Ikke et omsvøbsdepartement Skoleleder Per Toni Hansen kalder kontaktforældrene ambassadører for det gode samarbejde mellem skole og hjem.

De har ikke mindst en vigtig opgave med at kanalisere viden om, hvad der sker i klassen, videre til lærerne og skolen. »Med kurset har vi ønsket at professionalisere kontaktforældrene, og det er min oplevelse, at de har været meget glade for det«, siger Per Toni Hansen.

Klasselærerne, børnehaveklasselederne og pædagogerne i SFO'en deltog også i kurset, for det drejer sig ikke kun om at kvalificere kontaktforældrene: »Lærerne skal også have øje for, hvordan de kan bruge kontaktforældrene.

Kontaktforældregruppen skal være en hjælp og ikke et omsvøbsdepartement, som det til tider er blevet opfattet som«.

Mikael Hansen, tillidsrepræsentant, ser det som en god ide at kvalificere kontaktforældrefunktionen: »Der har været uklarhed om deres rolle, så det er et godt initiativ. Kontaktforældre skal jo ikke blande sig i undervisningen, men tage sig af de sociale ting i klassen, som fx regler og aftaler i forbindelse med fødselsdage og fester. Jeg kan forestille mig, at det vil skabe en bedre kommunikation mellem kontaktforældre og klasselærere«, siger Mikael Hansen.

Kontaktforældre • skal følge med i klassens liv og udvikling, herunder drøfte særlige problemstillinger, der vedrører klassen som helhed.

• skal have forståelse for lærerens tavshedspligt omkring det enkelte barn • skal, hvis der rejses kritik af undervisning eller lærere, opfordre til, at forældrene tager kontakt til den pågældende lærer eller ledelsen, hvis det mod forventning ikke er muligt at komme i dialog med læreren.

• skal IKKE være sagsbehandlere eller mæglere i konflikter mellem hjem og skole.

• skal IKKE indvies i forhold i klassen, som ikke alle kan få at vide Kilde: Kvikmarkens Privatskole

Berit Jarmin var glad for at få afdækket kontaktforældrerollen på kurset.

Hun tror på, at det løfter kontaktforældrene til at handle mere professionelt og mindre følelsesbetonet. Berit Jarmin kalder klassens fire kontaktforældre for nærmest en klassens kommunikationsafdeling. »Vi forholder os professionelt til de ting, der kommer op. Vi mødes cirka seks gange om året, taler om hvordan vi skal agere, taler med læreren og kommer med løsningsforslag«.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 28

17/02/14 14.06

Tl Gl w

Østrig

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Obertauern uge 2, 2015 Spar kr. 300 pr. person

Saalbach Zell am See SkiAmadé Obertauern

fra kr. 2.295 fra kr. 2.475 fra kr. 2.625 fra kr. 3.095

Få vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

FS 02_14_final_NY.indd 29

17/02/14 14.06

annoncer

F I NA L 25 ÅRET FOR BERLIN MURENS FALD Specialtilbud:

CA L L

1.298,-

5 dage / 4 nætter, busrejse og ophold, 3 timers cykeltur langs Berlin Muren, besøg ved Museum am Checkpoint Charlie og rundvisning i Hohenschönhausen.

BERLIN | 3 dage med bus fra kr.

698,-

AlfA Travel er ekspert i skolerejser, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi arrangerer skolerejser til det meste af verden. HUSK! AlfA Travel er dansk, uafhængigt og privatejet.

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i foråret eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud.

VIND EN IPAD

Berlin fejrer i 2014 25 året for Murens fald

Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver et gratis tilbud - helt uforpligtende.

Tommy Iversen har arbejdet med grupperejser i mere end 20 år. Han sidder klar med gode råd og sparring omkring bl.a. rejser til Berlin. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk.

Se mere på www.alfatravel.dk eller RING GRATIS på kundenummeret 80 20 77 70.

FrieSkoler_Berlin.indd 1

STUDIEREJSE TIL

london 6 dg./3 nt.

BÅD fra kr.

1.440

1/30/2014 3:26:48 PM

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studiegrupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet sammen med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i London: • Besøg på privatskolen Harrow School • Teater workshop • Rundtur i det etniske London

Forslag til andre rejsemål: Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ....................

Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ......................

Amsterdam, fly, 4 dage/3 nætter ................

Prag, egen bus, 6 dage/3 nætter .................

Berlin, rutebus, 4 dage/3 nætter .................

fra kr. 2.395,fra kr. 2.225,fra kr. 1.735,fra kr. 1.250,fra kr. 715,-

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE 30

www.kilroygroupS.com

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 30

17/02/14 14.06

annoncer

Her er rigtigt rart at være • Middelalderby – lige overfor • Idræts- og motionsstier ved bagdøren • Naturskole på Røsnæs (bussen kører næsten fra vores hoveddør) • Strand og by lige om hjørnet • Vi laver rigtig god mad, som I har god tid til at spise og nyde – økomærke i bronze • Alle værelser har eget bad og toilet, enkeltværelser til de voksne 

www.lejrskoledage.dk

DANHOSTEL

Stadion Allé 5 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 13 66

KALUNDBORG

Bestil næste års skolerejse nu  og få flere valgmuligheder!

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser:

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Tjekkiet, Østrig og Tyskland

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122 frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 31

31

17/02/14 14.06

Folkeskolereformen Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

Reform presser privatskolerne på fagligheden Den nye folkeskolereform gav anledning til debat om konkurrence og faglig udvikling, da 80 privatskoleledere mødtes i Fredericia

H

vad vil det sige ’at stå mål med’ folkeskolen? Det er omdrejningspunktet denne onsdag i Fredericia, hvor Danmarks Privatskoleforening har indbudt til debat om, hvad folkeskolereformen kommer til at betyde for de frie skoler. Ifølge formand Kurt Ernst skal reformen blandt andet ses som led i en konkurrence, hvor folkeskolens ’kunder’ skal vindes tilbage ved at overbyde privatskolerne på deres kerneområde. Blandt andet med øget timetal og tidlig sprogstart. »Reformen handler om en manglende faglighed i folkeskolen sammenholdt med, at privatskolerne er anerkendt for netop dét. Det handler om skoleudvikling – om faglighed, sociale hensyn og en tillid, der skal genopbygges. Men det handler også om markedsandele, der skal vindes tilbage«, siger formanden for Danmarks Privatskoleforening. Han tilføjer, at privatskolernes svar skal være fortsat kvalitetsudvikling – ikke timetælleri og blind kopiering. En hurtig håndsoprækning blandt de 39 repræsenterede privatskoler afslører dog, at næsten alle øger timetallet i dansk og matematik til næste år.

Præcis som folkeskolen. Udviklingschef Hans Myhrmann fra Randers Realskole sætter ord på: »Det er svært at sige, at man er en faglig, boglig skole, hvis

32

man har færre timer end de andre. Vi er også nødt til at se på, hvad de andre gør«, siger Hans Myhrmann, mens der bliver nikket ved bordene. Mange forældre skeler jo til timetallet, når de vælger skole. Det gør de også i Fredericia, forklarer skoleleder Poul Sørensenen, Fredericia Realskole. »Vi har de samme overvejelser, og langt hen ad vejen gør vi noget af det samme som folkeskolen. Vi laver ikke bunden lektiehjælp, men en frivillig studiecafé. Og så øger vi timetallet lidt«, siger Poul Sørensen.

For at sende et signal Endnu en håndsoprækning i salen på Fredericia Hotel viser, at knap så mange privatskoler opgraderer i forhold til en tidlig sprogstart. Nogle privatskoler rykker tyskundervisningen fra 5. til 4. klasse, giver flere timer eller tilbyder et tredje sprogfag i 7. klasse. Til dels som svar på folkeskolereformen. På Vinderup Realskole handler det om at finde det rette miks imellem signalværdi og egne erfaringer. »Vi har i flere år haft fire timer i tysk, mod tidligere tre. Det har vi så lige evalueret på, og vi kan ikke umiddelbart se, at det giver udbytte i form af bedre resultater. Måske piller vi det af igen. Men så overvejer vi den 7. matematiktime for at sende

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 32

17/02/14 14.06

Folkeskolereformen Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

»Vi vil være kede af at slå vores SFO ihjel« Helhedsskolen blev mødt med lige dele bekymring og afventen på privatskoleforeningens temamøde Illustration Claus Riis

E et signal om faglighed på dét område. Vi ved, at timetallet er vigtigt for forældrene«, siger skoleleder Birgitte Holm fra Vinderup Realskole.

Fokus på læringsmål Andre nye elementer i folkeskolereformen er øget timetal til de praktisk-musiske fag, fokus på den understøttende undervisning, og at idræt bliver et prøvefag. Især det sidste er flere af de fremmødte privatskoleledere begejstret for og har allerede reageret på. En af dem er Annette Lundgaard. »Vi vil gerne udfordres udefra på det her, så vi har kontaktet nogle idræts-studerende i forhold til et samarbejde om deres eksamensprojekt. Men det skal være med fokus på læringsmålene«, lyder meldingen fra Grindsted Privatskole.

Også Birgitte Holm fra Vinderup Realskole har fokus på fagligheden. »Idrætsprøven skærper motivationen for både lærere og elever. Det er godt. Og i den understøttende undervisning er der masser af muligheder, for eksempel kan matematik- og idrætslæreren kombinere bevægelse med træning i de fire regnearter. Men vi skal hele tiden have for øje, at det handler om, at eleverne bliver bedre på alle niveauer. Også de dygtigste«.

FS 02_14_final_NY.indd 33

t af de mest omdiskuterede elementer i den nye folkeskolereform er ’helhedsskolens’ lange skoledage, som kommer til at betyde store omvæltninger på folkeskoler landet over. For eksempel har Hjørring Kommune allerede nu besluttet at lukke samtlige SFO’er. Danmarks Privatskoleforenings temamøde om reformen afslører da også visse bekymringer – ikke mindst for den bebudede omlægning, hvor 15 procent af SFO-tilskuddet i 2017 flyttes til skoledelen, efterfulgt af 15 procent mere i 2018. Det er en dårlig ide, mener Jørgen Trolle fra Interskolen i Aarhus. »Vi vil være rigtig kede af at slå vores SFO ihjel. Vi har mange børn langvejs fra, og det er i SFO-tiden, at de leger og skaber sociale relationer. Men hvis der ryger 15 procent her og der, så kan vi måske blive nødt til at lukke SFO’en«, siger Jørgen Trolle.

Det ser faretruende ud Dén bekymring deler udviklingschef på Randers Realskole Hans Myhrmann. Også set i forhold til den understøttende undervisning, hvor idrætsforeningerne nogle steder kan komme til at spille en central rolle. »Det bliver interessant at se, hvad de gør i Hjørring og andre steder. Kommunalcheferne får rigtig travlt lige om lidt, og det er vi nødt til at forholde os til. Lige nu kan det godt se lidt faretruende ud. Hvis Randers Freja for eksempel laver fodboldtræning fra klokken 14, så smadrer de vores SFO«, frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

33

17/02/14 14.06

Folkeskolereformen Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

siger Hans Myhrmann. En anden mener, at privatskolerne hurtigst muligt skal sparke sig selv på banen sammen med idrætsforeningerne, musikskolerne og folkeskolerne. Andre diskuterer, hvordan pædagogernes og lærernes kompetencer kan komme i spil på nye måder. På Privatskolen Als har lærernes arbejdstidsaftale for eksempel givet anledning til en omlægning af frokostpausen. »Fra næste år laver vi en times pause med bevægelse midt på dagen. Her friholder vi lærerne fra gårdvagt, så de kan holde møder. Og så tager SFOpersonalet over«, fortæller skoleleder Henning Broch.

Lad os nu se Tilsyneladende har folkeskolereformen dog endnu ikke givet anledning til de store SFO-ændringer på privatskolerne. De fleste forholder sig foreløbig afventende, men set fra lederstolen på Kolding Realskole kan det også være en dyd i visse situationer. »En klog mand har engang sagt, at vi skal skynde os langsomt. Det skal vi her.

Lad os nu se, hvad de gør i folkeskolen«, siger Peter Christensen-Dalsgaard fra Kolding Realskole.

Foto Morten Reil Sørensen

34

Nye Fælles Mål skal bruges De bliver mere enkle, præcise og direkte anvendelige. Det mener formanden for mastergruppen bag de nye Fælles Mål

D

e ’gamle’ Fælles Mål er for upræcise, og lærerne bruger dem ikke som et didaktisk redskab. Det er dét problem, som de nye Fælles Mål skal løse, fortæller Andreas Rasch-Christensen. Han er formand for den ministerielle mastergruppe bag de nye Fælles Mål, som bliver indført til næste skoleår. »Mange lærere siger, at uanset hvad de skriver i deres læseplaner, så rammer de Fælles Mål i et eller andet omfang.

Målene er simpelthen for diffuse, og lærerne føler sig ikke hjulpet i at formulere læringsmål«, siger Andreas RaschChristensen, som til daglig er forsknings- og udviklingschef for VIA Univercity College.

Digital matrix giver overblik Arbejdet med de nye Fælles Mål har derfor i høj grad handlet

I praksis evaluerer lærerne på deres egen undervisningspraksis og ikke på elevernes læring, for der er ikke præcise mål. Det laver vi nu«, sagde Andreas Rasch-Christensen (stående bagerst i billedet) på privatskoleforeningens temamøde.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 34

17/02/14 14.06

annoncer

om at forenkle, præcisere og skabe systematik i målene for elevernes læring. De nye mål bliver udformet som en digital matrix, hvor lærerne fra det enkelte kompetencemål kan klikke sig ned igennem materialet. »Det er relativt simpelt at lave færre mål. Men hvordan operationaliserer vi dem? Det er det, lærerne efterspørger, og som vi prøver at gøre med en klar progression og systematik i koblingen mellem elevens kunnen og viden. Vi har forenklet og reduceret de nye Fælles Mål i betragtelig grad – for eksempel er kompetencemålene for matematik skåret ned fra omkring hundrede til tolv. Og herfra vil man så kunne klikke sig ned til inspirationsmateriale, som relaterer sig til det konkrete mål«, forklarer Andreas Rasch-Christensen.

De nye Fælles Mål, som indføres fra skoleåret 2014/15, bliver ikke nødvendigvis mindre omfangsrige end de eksisterende. Men ifølge Andreas Rasch-Christensen vil de være mere anvendelige – også når lærerne skal evaluere på elevernes læring. Og det er i sidste ende målet med det hele. »Lærerne er rigtig gode til at evaluere. Men i praksis evaluerer de på deres egen undervisningspraksis og ikke på elevernes læring, for der er ikke præcise mål. Det laver vi nu«, siger Andreas Rasch-Christensen.

FMJ AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

Kom med din ide

Eckersberg Skole Morten Ellegaard, Skoleleder

”Jeg vil anbefale FMJ til andre

arbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? eller vil du gerne læse mere om: pædagogik?

Børne- og ungdomskultur? Inklusion? det sidste nye fra dit fag? nyt om de frie skoler? arbejdstid?

skoler. Seriøs og professionel rådgivning med gode løsninger som endda også passer til vores pengepung. Jeg føler vi får en meget kompetent behandling selvom vi er en lille skole.”

RING, og få en AV-ingeniør GRATIS til rådighed, i op til 2 timer, hos jer

send ideer og forslag til redaktionen@frieskoler.dk. vi planlægger temaer om ”Filosofi”, ”evaluering og feedback”, ”matematik”, ”økonomi” – hvis du har noget at byde ind med her, hører vi også meget gerne fra dig.

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk

Reel AV rådgivning siden 1969

FÅ VERDEN HJEM TIL DIG - BLIV VÆRTSFAMILIE Interesseret i at give et ungt menneske en tryg hverdag?

Vi modtager til august cirka 150 udvekslingsRejselyste n? Du ka studenter i aldersgruppen 15 - 18 år, som hver n også selv få en unik især skal have en dansk familie at bo hos, mens kulture l ople de studerer i Danmark.

FRIVILLIG velse som i over 20 forskellig Vil du vide mere, så ring til os på 38 34 33 00 e lande! eller læs meget mere på www.afs.dk

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 35

35

17/02/14 14.06

debat

Fra friskole til ghana med Cooperativ learning KroniK. de første indtryk var nedslående, men det vendte, skriver lærer lotte Bruun fra strandmølleskolen i assens. Hun har for nylig været vært for en ghanesisk lærer og efterfølgende selv været på udveksling i ghana af lotte Bruun, lærer på strandmølleskolen i assens

m

ohammed Alhassan Karimu havde gjort det klart fra starten: Fokus på forskellige undervisningsmetoder, meget gerne Cooperativ Learning (CL) og teambuilding ville være højt prioriteret ved hans besøg i Danmark. Og helst engelskundervisning med de yngste elever, men andre kombinationer var også ok.

Mohammed Alhassan Karimu har, som led i et lærerudvekslingsprogram, boet hos mig og min familie i to uger.

Han arbejder til daglig for School for Life (Danida projekt) i Tamale i Nordghana. Han var på besøg for at studere danske undervisningsmetoder. Som aftalt medbragte han et powerpoint-show, der var udgangspunkt for de foredrag, han holdt om ghanesisk historie og kultur for de ældste elever både på vores skole og på Assensskolen. Mohammed Alhassan Karimu blev præsenteret for forskellige danske skoleformer på Vestfyn, bl.a. på Center for Specialundervisning for Voksne CSV og på Vestfyns Gymnasium. Notesbogen blev flittigt brugt, og særligt det personlige forhold mellem danske lærere og elever var overraskende for en ghaneser, der er vant til en anden form for respekt og tiltaleformer som ”sir.”

overrasKet over dansKe lærere I Strandmølleskolens årlige emneuge, som i år havde overskriften Minisamfund, var der flere meget anderledes elementer for min ghanesiske gæst. Fx bagte både drenge og piger i byens café og hamrede og savede i Genbrugsbutikken. ”Hvordan kan I nå jeres pensum, når I bruger en hel uge på det her?", lød en af hans reaktioner. Det ender i en snak om Grundtvig og Skolen for livet. Da han oplever, hvordan store elever hjælper små, opstår større forståelse for vigtigheden af at styrke de sociale bånd på tværs af alder.

Det førte til mange samtaler om, hvem der egentlig lærer mest: læreren eller eleven? Hvad sker der, når læreren træder i baggrunden, og der er elever både i elev- og i lærerrollen?

36

Og hvad, når der er elever i rollen som både lærere og elever?

Han fascineres af danske læreres dedikation til deres arbejde. Den intense måde, undervisningen foregår på, og forberedelsesgraden, mener han, er eksempler til efterfølgelse.

sKolen bliver iKKe Prioriteret Da jeg efterfølgende er på besøg i Ghana, er jeg sådan set ikke overrasket over de lerklinede skolebygninger, elevernes slidte skoleuniformer, bunkerne af affald og manglen på vand og mad. Det, der får mig til at rynke brynene, er lærernes indstilling.

I den offentlige skole bestemmes det i første omgang oppefra, hvor i landet nyuddannede lærere skal undervise. Med ca. 50 forskellige sprog er det ret usandsynligt, at læreren stationeres i et område, hvor børnene taler samme sprog som han. Der undervises så på engelsk, hvilket eleverne for de flestes vedkommende kun forstår ganske lidt af.

På landet arbejder mange børn desuden for deres forældre om formiddagen. De er hyrder, henter vand og brænde, passer små søskende og arbejder i marken. Blandt andet derfor bliver skolen ikke prioriteret, og mange børn risikerer at ende som analfabeter.

De børn, der møder op i skolen, møder de oven for beskrevne praktiske begrænsninger i deres skolehverdag, men mange møder også en meget gammeldags undervisning, hvor monolog er lærerens eneste undervisningsform, og udenadslære er elevernes eneste udbytte af undervisningen. Som Mohammed Alhassan Karimu siger: ”Fra englænderne har vi blandt andet fået te og den sorte skole, og vi har begge dele endnu”.

Som dansker virker det mildest talt uforståeligt, når nogle lærere ikke møder op i dagene efter afholdelse af en national helligdag. Samtidig er det meget forstemmende at opleve både elevernes og lærernes fagligt lave niveau. Jeg har derfor bange anelser forud for det kursus, som vi er blevet bedt om at holde som afslutning på udvekslingen.

PædagogisK Kursus i tamale Hvad der hjemmefra lød som en opfordring til at bidrage til indholdet af kurset hvis muligt, er nu blevet til afholdelse af et to dages-kursus i Cooperativ Learning (CL) og teambuilding for 24 headteachers fra offentlige skoler i området.

Aftenen før har vi, så detaljeret som det lod sig gøre, strikket dagens program sammen. Lidt teori om SPIL-principperne i CL, men hovedsageligt aktiviteter, som kan bruges direkte i undervisningen, samt tid til, at deltagerne skriver noter og reflekterer over anvendeligheden.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 36

17/02/14 14.06

Foto Privat

School for Life SfL er et ulandskalenderprojekt fra 1994. Mere information: www.schoolforlifegh.org/

Vil du være udvekslingslærer? www.ghanavenskabsgrupperne. dk/program/uddannelse/sfludvekslingslaerer-program/

Mohammed Alhassan Karimu (tv) overrækker en af de mobiltelefoner, som blev indsamlet på Assensskolen og Strandmølleskolen til School for Life projektet, til en ghanesisk kollega.

Dagen starter som forventet: Mange af deltagerne møder ikke op til tiden, den første time går med at spise morgenmad, vælge dagens præfekter og bede opstartsbøn. Heldigvis er stemningen blandt deltagerne positiv, og opmærksomheden vender sig lidt efter lidt mod Mohammed Alhassan Karimu, som sætter kurset i gang med praktiske informationer og præsentationer.

Og sikke en aktivitet! Fra første sekund er alle med. Der arbejdes ihærdigt med de stillede opgaver. Der er ingen problemer med at få folk op af stolene og i gang med Mix og match, Quiz og byt og andre klassikere fra CL-repertoiret. Der spilles yatzy med skumterninger fra Danmark og bunden af nogle af de utallige vandflasker som raflebægre. Der er også rollelæsning på programmet. Der stilles opklarende og undrende spørgsmål, langt de fleste kan godt se fidusen i at lade mange elever være aktive, frem for at en enkelt læser op for resten af klassen.

Pludselig roterer fanerne i loftet langsommere og langsommere. Et kollektivt støn går gennem alle i lokalet, strømmen

FS 02_14_final_NY.indd 37

er gået – igen. Vi flytter klasselokalet udenfor, og trods den ulidelige hede fortsætter undervisningen med uformindsket koncentration. Fokus er flyttet til teambuilding, og deltagerne kastes ud i Minesweeper og forskellige afarter af blindebuk.

Store hvide grin i mørke ansigter, entusiastiske råb og tilkendegivelser, dette minder om et teambuildingkursus for danske lærere.

Her er vi ved en vigtig pointe – som heldigvis gjorde mine bange anelser til skamme: Pædagogiske undervisningsmetoder kender ingen grænser. Overalt i verden findes engagerede lærere, der gerne vil udfordres og lære nyt.

Så selvom der her i Ghana er rigtig mange praktiske problemstillinger at arbejde med, så er der alligevel håb for den opvoksende generation af kommende skoleelever.

Lotte Bruun har aftalt indholdet af kronikken med Mohammed Alhassan Karimu.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

37

17/02/14 14.06

kursuskalender

Fagligt nyt

11.-12. marts 2014 Foto Fotolia

diagnosticerede unge Kursuscenter ”Brogården” strib

et kursus om inklusion af unge med udviklingsforstyrrelser.

På kurset arbejdes med forståelse for de vanskeligheder, der kan opstå i undervisningen af denne målgruppe. arrangør: generator tilmeldingsfrist: snarest

S p

19.-21. marts 2014

Q

inspirationskursus for skolebibliotikarer

Q

Q

hornstrup Kursuscenter

se www.kursusmarkedspladsen.dk.

4.-11. april 2014

ollerupkursus den frie lærerskole i ollerup, vester skerninge

trivselserklæring fylder rundt Til kamp mod mobning, var overskriften, da i alt 24 formænd fra fagforeninger, forældreorganisationer, lærerseminarier, undervisningsministeren og andre interessenter i skoleverdenen for 10 år siden på initiativ af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) satte deres underskrifter på en Trivselserklæring.

Med underskrifterne forpligtede de sig til at arbejde for at afskaffe mobning i skolen, men har det så hjulpet? »Ja«, mener næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL) Monica Lendal Jørgensen: »Trivselserklæringen har i sig selv betydet, at der er blevet sat fokus på, hvordan eleverne har det, og at man fx har fået sat mobning på skoleskemaet.

Fokus på trivsel for alle elever bliver vigtigere end nogensinde, nu hvor langt flere elever med forskellige forudsætninger skal inkluderes i skolen«, siger hun.

Ole Juhl, centerleder i DCUM, forsvarer ikke overraskende erklæringen: »Trivselserklæringen har været rammen for et formelt netværk bestående af underskriverne. Vi mødes en til to gange årligt og udveksler ideer og fortæller om nye initiativer, og det er med til at holde liv i anti-mobbearbejdet på skolerne«, siger Ole Juhl. Han peger på, at Trivselserklæringen også var medvirkende til, at DR lavede kampagnen Attention Mobning og efterfølgende undervisningsmateriale om mobning. »Trivselserklæringen har været med til at sætte fokus på trivsel i skolen og på, at vi har et fælles ansvar for, at der bliver gjort noget ved mobning«, siger Ole Juhl.

10-års-dagen bliver markeret med en konference 7. marts på Peder Lykke Skolen, København S, med foredrag og workshops. Se program og tilmelding på dcum.dk. tke

Ollerupkurset indeholder 16 faglige kurser og henvender sig til lærere, pædagoger, ledere og andre interesserede i de frie skoler. mere info og tilmelding på: www.dfl-ollerup.dk. tilmeldingsfrist: 10. januar 2014 9.-10. april 2014

din fagmesse for læremidler: sKolemessen Centralværkstedet og dgi-huset i aarhus

mere end 120 udstillere og 60 gratis foredrag. Hold øje med messeavisen www.skolemessen.dk.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 38

Q S

Pr Ku sk tio

Pr En til fre so

Pr Gi Go hy

22. april 2014

sådan bruger du iPad i tyskog engelskundervisningen vejle CfU, damhaven 13a, vejle

Præsentation af udvalgte apps til undervisningen. tid til hands-on faglig diskussion og sparring. tilmelding se: www.sproglaererforeningen.dk. yderligere oplysninger: aase lomholt Thomsen/aase.lomholt.thomsen@ skolekom.dk. skoleåret 2013-14

videreuddannelse og kompetenceudvikling via UC – aarhus

se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation. se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik se mange flere kurser:

38

Q

www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. indrykning af kursusomtaler: Bente lund larsen · t: 4018 8210 · e: bll@fsl.dk.

17/02/14 14.06

Pr En ne de so

Pr Un Tr ba

KLUSION Protac SenSit

SANSE produkter Q Styrker Q Virker Q Øger Q Giver

kropsfornemmelsen

Danmarks Læringsfestival stand 57 Foredrag tirs. 25.03. kl. 13.30 om ”Inklusion og Sanseintegration” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

beroligende

trygheden ro og koncentration

Q Støtter

indlæring

Skolemessen DGI-Huset stand 57 Foredrag ons. 09.04. kl. 14.30 om ”Sanseintegration og Indlæring” v/ergoterapeut Mia Brag

Protac SenSit® Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration.

Protac GroundMe® En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protac Kuglepuden™ Giver en dynamisk siddestilling.

God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac GroundMe

Protac MyBaSe

Protac MyFit® En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum.

Protac MyBaSe® Unik luftmadras med kugler.

Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne.

Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

FS 02_14_final_NY.indd 39

17/02/14 14.06

konsulentens bord

D v

annoncer

RØNNE REVISION

Fra konsulentens bord

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Af Josua Christensen, konsulent, FSL

Ü

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

MERE KOMPETENCEUDVIKLING ved regeringsindgrebet i foråret blev der afsat 64 mio. kroner ekstra til kompetenceudvikling på de frie skoler henover de næste to år. Ifølge Undervisningsministeriets embedsfolk svarer det til ca.

200 kr. pr. elev i ekstra tilskud. Pengene indgår i de statstilskud, som skolerne modtager. det betyder, at skolerne selv skal sørge for at afsætte midlerne i deres budgetter, således at lærerne på de frie skoler også får et kompetenceløft.

Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk det er vigtigt, at man i skolens samarbejdsorgan Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: (sU, mIO o.l.) udarbejder en kompetenceplan for hele personalet på skolen. kompetenceplanen skal vise, hvordan skolen som arbejdsplads vil sikre sammenhæng mellem skolens behov og s. 12 medarbejdernes kompetencer. det kan fx handle om at pege på hvilke undervisningsfag, man vil bevillige efteruddannelsesforløb i, og hvordan den interne videndeling indgår i arbejdet med kompetenceudvikling. I medarbejderudviklingssamtalerne (mUs) skal den enkelte lærer kunne knytte sin kompetenceudvikling til skolens samlede plan.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

WWW.Fsl.dK

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

I efteråret 2013 startede i Undervisningsministeriet et partsudvalgsarbejde, som Fsl deltager i. målet med udvalgsarbejdet er at lave nogle pejlemær- Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: ker, som skolerne kan bruge i deres arbejde med lærernes kompetenceudvikling. vi forventer, at pejlemærkerne kan præsenteres i løbet af foråret.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

På kompetencesekretariatets hjemmeside kan man læse kompetenceaftalen, som beskriver de krav, der er til kompetenceudviklingen på skolerne.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

læs mere på: www.fsl.dk/uddannelse/ www.kompetenceudvikling.dk

40

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

K w

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014 januar 2010

FS 02_14_final_NY.indd 40

januar januar2010 2010

17/02/14 14.06

Du passer på vores fremtid

JUNI 2013

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke.

Se lb.dk/taenkpenge

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

FS 02_14_final_NY.indd 41

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab.

Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

AUG 2013

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

17/02/14 14.06

find jeres årspraktikant her Ú faKta oM den frie lærersKoles praKtiKordninG for studerende pÅ 3. ÅrGanG Uddannelsen på Den frie Lærerskole (DfL) er en femårig læreruddannelse uden eksamen.

I det 3. studieår skal den studerende finde ansættelse som lærer i et skoleår.

Når praktikåret er gennemført, fortsættes studierne på DfL i yderligere to år.

Formålet med praktikordningen: * At kunne planlægge og afvikle undervisning i en konkret lærervirksomhed. * At møde de frie skolers praksis som lærerperson. * At afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver. * At samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer det videre studium.

Vejledende retningslinier for de studerende i praktik: De studerende ansættes som lærere på grundlag af gældende overenskomster. De har samme rettigheder, pligter, lønforhold m.v. som enhver anden lærer. Som følge heraf indplaceres de lønmæssigt på områdets begyndertrin.

»Vores praktikanter har været et friskt pust. De kommer med ideer og ser med nye øjne på organisationen. 'Vi plejer' er kommet på prøve. De har været villige til at indgå i opgaver og været aktivt med, også der hvor vi ikke havde forventninger om det. De er interesserede og aktive, og de er faldet godt ind i vores hverdag«.

helle GreVit, forstander, frisKolen OG IDRÆTSEFTERsKolen ubbY

De studerende får godkendt deres praktikår efter følgende vejledende retningslinjer: * Minimum 50 procents ansættelse i et år på en fri skole med ansættelse i fast skema. * Samarbejde med kolleger om undervisning herunder deltagelse i lærermøder. * Forældresamarbejde og forældrekontakt. * Deltagelse i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/lejrskoler/studieture.

Tutorordning: På baggrund af en særbevilling fra ministeriet har vi de seneste tre år kunnet tilbyde at betale for en tutor på jeres skole, som knyttes til årspraktikanten. Denne bevilling udløber med skoleåret 2013-14. Vi søger om en videreførelse af ordningen og håber på, at det er på plads før næste skoleår. Et tilskud til en tutor forudsætter, at skolen og den studerende indgår en uddannelsesaftale.

Yderligere oplysninger: Praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen, for yderligere oplysninger og for indgåelse af uddannelsesaftale.

Tlf.: 6224 1066 – direkte nr.:6323 6331 e-mail: vejleder@dfl-ollerup.dk

Venlig hilsen Ole Pedersen Forstander Den frie Lærerskole

42

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 42

17/02/14 14.06

find jeres årspraktikanter her De studerende på Den frie Lærerskole har mulighed for at være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Vi præsenterer her en oversigt over de af vores medlemmer på lærerskolen, som søger praktikplads i år. Hele årgangen af praktiksøgende kan ses på www.dfl-ollerup.dk alberte WesterGaard pedersen, 21 år. Fag: Dansk, Drama, Samfundsfag, Historie, Religion, Friluftsliv. Jeg ønsker at møde mine elever i øjenhøjde. Vi skal sammen skabe et trygt klasserum og motivere hinanden til at få lyst til at lære. Jeg ønsker bl.a. at arbejde udendørs, praktisk og kreativt. Jeg har interesse i de kreative fag og kan også varetage undervisning i mange af disse. albertewestergaard@outlook.com / 26 29 46 85 andreas blasen nielsen, 22 år.

Fag: Drama, Engelsk, Medie, Fysik og Dansk. Tryghed og dynamik er, hvad jeg vægter højest i mit fremtidige lærerarbejde. For mig er tryghed altafgørende for, at mine elever trives, og trivsel er en forudsætning for et godt læringsmiljø.

Jeg har erfaring fra teaterverdenen, som jeg glæder mig til at bruge i min undervisning. oytoid@yahoo.dk / 42 20 19 82 anne Kirstine stent lundbY, 26 år.

Fag: Musik, Engelsk, Drama, Dansk, Medie. Jeg er opvokset på en musikog teaterhøjskole, jeg brænder for fællesskabet og for at undervise. Jeg søger primært ansættelse i efter- og højskoleverdenen, men alt har interesse.

Jeg kan varetage kor, sammenspil og musikteori samt undervisning i klaver og akkompagnement til fællessang. ak_stent@hotmail.com / 26 81 28 66 anne KJær Wæhrens, 25 år. Fag: Drama, Dansk og Musik. Som underviser er tryghed, engagement, humor og ligeværdighed af stor betydning for mig. Jeg tilstræber at smitte mine elever med min egen glæde for fagene og derigennem stimulere deres lyst til at lære. Mit hovedfag er drama; jeg har en uddannelse i fysisk teater fra Dell'Arte i Californien. kjaer.anne@gmail.com / 30 26 88 62

CeCilie sine bøll, 21 år. Fag: Matematik, Drama, Biologi, Geografi, Natur og teknik og Friluftsliv. For mig er det vigtigt, at mine elever føler sig som en vigtig del af skolens og klassens fællesskab, og at der er gensidig tillid og respekt i klasserummet. Jeg har erfaring med at undervise og har stor erfaring inden for drama/ teaterproduktion. Jeg kan tage ansvar og trives med udfordringer.

Cecilie.boell@yahoo.dk / 50 70 11 88 Christian Van deurs, 30 år.

Fag: Dansk, Musik, Drama, Friluftsliv.

Jeg ser frem til et spændende praktikår og en masse indsigt i fremtiden gennem mine kommende elever og min arbejdsplads.

Jeg sætter pris på faste og inspirerende rammer, samt et trygt undervisningsmiljø.

Her ønsker jeg at udfordre og imødekomme eleverne med øje for deres forskellige forudsætninger og interesser. chva00@gmail.com / 28 26 02 61 ea bluMensaat VellinG, 28 år.

Linjefag: Dansk, Historie/Samfundsfag, Medie og Naturfag. For mig er det vigtigt at give eleverne gode menneskelige værdier og udfordre og stimulere dem fagligt. Dannelse, ansvar og kreativ læring er de områder, jeg vægter højest i mit kommende lærervirke. Desuden betyder det rigtig meget for mig at skabe et trygt, tillidsfuldt læringsrum. blumensaat85@gmail.com / 60 61 83 55 GWenn bloC'h eeG Justesen, 23 år.

Fag: Historie-Samfundsfag, Billedkunst, Fysik-Kemi, Friluftsliv, Naturfag og Idræt.

Jeg ønsker at give elever grobund for at vokse fagligt og menneskeligt. Jeg vil skabe et trygt klasseværelse med vægt på rummelighed og vække elevernes læringslyst med min energi og interesse for både faget og dem. Jeg arbejder godt projektorienteret og tværfagligt. g7mkg@hotmail.com / 20 99 22 13 frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 43

43

17/02/14 14.06

Jens Bitsch, 26 år. Fag: Fysik/Kemi, Matematik, Idræt, Biologi/Geografi og Friluftsliv. Fagligt overskud og det at skabe en norm, der fremhæver, at læring er fedt, er et klart mål for mig i enhver undervisningssituation. Min faglige kunnen i de naturvidenskabelige fag kommer bl.a. til udtryk igennem min tre-årige ingeniør-bachelor i Energi-Teknik fra Aalborg Universitet. Jeg træner til daglig U15-fodbolddrenge. migjens@hotmail.com / 60 18 79 87 Jens Groth Katballe, 24 år.

Fag: Historie, Engelsk, Håndværk, Naturfag, Friluftsliv.

Jeg vægter det personlige møde mellem lærer og elev i enhver relation, både i professionelt og privat virke – hvor der skal gives plads, tages hensyn og stilles krav til hver enkelt elev, med øje for deres potientiale, formåen og behov.

Jensgk@gmail.com / 50 47 13 50 Jette Bjørg Engstrup Jepsen, 22 år.

Fag: Matematik, Fysik/kemi, Naturfag (Biologi, Geografi, Natur/Teknik), Friluftsliv, Drama. Min vision for lærerarbejde er learning by doing, legende læring og medansvarlighed. Læring skal gå igennem hele kroppen og ikke kun igennem øjnene og ørene. Derudover er det vigtigt for mig med et trygt undervisningsrum, og spændende og alsidig undervisning. jette.bjoerg@gmail.com / 26 51 56 44 Kasper Skotte Krogh, 23 år. Fag: Dansk, Mediefag, Samfundsfag/Historie, Religion og Engelsk. Jeg stræber efter at lave moderne undervisning ved inddragelse af digitale værktøjer og medier.

Værdigrundlaget for min undervisning er den kulturhistoriske skole, iværksætterånd og innovation. I min fritid skriver jeg anmeldelser, er involveret i nogle festivaler, et pladeselskab og mit band. kasperskotte@gmail.com / 26 25 27 60 Katrine Steendahl, 22 år. Fag: Håndværk & Design, Medie, Idræt, Matematik og Religion. Jeg er en kreativ, nærværende og engageret studerende med interesse i de kreative fag og de tværfaglige muligheder. Vil gerne arbejde på en efterskole med projektorienteret undervisning i kunst og design. Jeg besidder entreprenør-evner og kan ud over mine linjefag tilbyde valgfaget “Bæredygtig Iværksætter”. katrine.steendahl@hotmail.com / 28 49 79 27

44

Kristian Sølager Jacobsen, 23 år.

Fag: Fysik/Kemi, Matematik, Biologi/Geografi/Naturteknik, Billedkunst og Friluftsliv.

Jeg er en engageret person, som sætter både det faglige og personlige i højsæde.

Jeg vil i mit lærervirke arbejde for at skabe et trygt læringsmiljø, som kan rumme alle.

Der skal være plads til faglig fordybelse, kreativ udfoldelse og godt samarbejde på tværs af personer og fag.

Kristian.jacobsen@live.dk / 25 58 29 31 Kristine Dupont Klint, 22 år. Fag: Fysik/kemi, Matematik, Idræt, Friluftsliv og Håndværk. Min fornemmeste opgave, som lærer, er at lave en 'spiselig' undervisning, der tilgodeser menneskers forskelligheder i trygge omgivelser, med trivsel i højsædet. Viden er en gave, som skal bruges til at bearbejde verden og dens udfordringer. For mig er det at være lærer en livsstil, og ikke et '8-16' -job. frk.dupont@gmail.com / 40 29 18 24 Käte Rosenlund Nielsen, 28 år.

Fag: Dansk, Religion, Billedkunst, Friluftsliv, Idræt. Tillidsvækkende, omsorgsfuld og perfektionistisk er egenskaber, der beskriver mig. Jeg brænder for at videregive den passion jeg selv har inden for mine fag og for at biddrage til mine elevers udvikling.

Sammen skal vi udfordres, udtrykke og opleve gennem læring, der både vægter intellektuelle og æstetiske læreprocesser. katerosenlund@hotmail.com / 23 96 29 91 Lasse Christoffersen, 21 år. Fag: Dansk, Engelsk, Historie- og samfundsfag, Naturfag og Medie. Jeg ser mig selv som inspirationskilde for eleverne. Elevinddragelse og elevmedansvar er højt prioriteret i min undervisningsstil. Jeg anser det som fundamentalt, at den bedste læring opnås i samspil med andre. Det sociale ansvar har stor betydning for den enkeltes betingelser for vækst og læring.

LasseCh92@gmail.com / 20 51 43 1 Mads Henriksen, 21 år. Fag: Historie/ samfundsfag, Fysik, Naturfag, Idræt og Friluftsliv. Jeg er et udendørs menneske, der altid søger nye udfordringer og tager tingene i de unges øjenhøjde. Jeg er uddannet svømmelærer, og jeg har været spejder siden år 2000 og har derfor stor erfaring med at bruge naturen som undervisningsrum. mads@knardrupgaard.dk / 41 29 22 12

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 44

17/02/14 14.06

Mads Kristian Østergaard Pedersen, 28 år. Fag: Matematik, Fysik/ Kemi, Religion, Engelsk og Drama. For mig handler lærerjobbet om at kunne skabe den gode fortælling omkring det at gå i skole. I en tid, hvor heldagsskolen presser sig på, tror jeg, at det er særligt vigtigt at gøre skolen til et sted, hvor man lærer, mens man lever - og lever, mens man lærer.

Madskpedersen@gmail.com / 60 92 91 99 Martin Jæger, 27 år. Fag: Drama, Idræt, Matematik, Medie. I mit arbejde som lærer, vil jeg lægge fokus på elevernes motoriske udvikling igennem bevægelse, legende læring og styrke elevernes individuelle indlæring. For mig er gensidig respekt, punktlighed og et trygt klasse- og undervisningsrum med spændende undervisning vigtigt. Jeg har også fokus på specialundervisning. m.j-hunter@hotmail.com / 28 73 12 33 Nicolai Christensen, 30 år. Fag: Samfund & historie, Idræt, Håndværk & design, Naturfag, Friluftsliv. Jeg drives af nysgerrighed, samarbejde, ansvarlighed, fleksibilitet, innovation og bruger kroppen. I min fritid søger jeg lige dele sociale aktiviteter samt meditative naturoplevelser. Er uddannet svømmetræner, DGI havkajakroer 1. Jeg er frisk på at prøve kræfter med hvad som helst. nicolai.christensen@gmail.com / 20 76 06 69 Samara Kramer Kildahl Sørensen, 22 år. Fag: Dansk, religion, billedkunst og idræt. Klasserummet er i mine øjne et forpligtende fællesskab, hvor tillid, nærvær og frihed under ansvar er nøgleordene. Som lærer og person er jeg en dygtig formidler, kreativ og tillidsvækkende. Ydermere tør jeg tage ansvar både for mig selv og andre, og jeg glæder mig til at blive lærer! samaraa.k@hotmail.com / 26 18 18 21

Sigrid Maria Lundberg, 30 år.

Fag: Dansk, Drama, Matematik, Musik Jeg vil lære, lege, leve, vide og udvikle.

Denne motivation ønsker jeg at videregive til mine elever. Jeg vil se hver enkelt elev, der hvor de er, så vi sammen kan nå langt og højt.

Jeg vil være velforberedt og alligevel være klar til at kunne gribe nuet. bladkonen@hotmail.com / 60 19 56 05 Siv Birkenfeldt, 27 år. Fag: Musik, Dansk, Billedkunst, Historie/Samfundsfag og Medie. Hvis vi skal skabe rum for oplysning, må vi først have fat i det personlige. Læring skal være sjovt og undervisningen vedkommende. Det er nøjagtig, hvad jeg stiler efter. Jeg har mange års erfaring som musiker, sangskriver samt kreativ alt-mulig-mand og glæder mig til at springe ud som lærer.

Siv_Birkenfeldt@hotmail.com / 20 62 40 31 Vibeke Melisa Van Medevoort Nielsen, 22 år. Fag: Idræt, Dansk, Drama, Friluftsliv, Fysik. Min vision er, at skabe et trygt klasserum med gensidig respekt både i og uden for klasserummet. Derudover ønsker jeg at styrke interessen for læring individuelt blandt eleverne, hvor samarbejde, tværfaglighed og aktivitet vægtes højt. For mig er lærerarbejdet ikke kun et arbejde, men også en livsstil. vibekemelisa91@gmail.com / 41 66 88 96 Ziggie Andersen, 26 år. Fag: Medie, Matematik, Naturfag (biologi/geografi/ NT) og Fysik/Kemi. Øvrig fagkompetence: Billedkunst/formning, fotolære, filmkundskab, idræt, håndværk, design og psykologi. Uddannet fitnessinstruktør og Kost- og sundhedscoach - Autodidakt multikunstner - Energisk - Iværksætter - Innovativ - Gadgetgeek - Ethvert individ besidder en unik sammensætning af kvaliteter. ziggie.zinaida@gmail.com / 40 22 04 99

Shila Sofie Steen, 27 år.

Fag: Dansk, Religion, Håndværk og design og Medie. Jeg er uddannet pædagog, hvilket også afspejles i mit lærervirke. Jeg vægter børns nærmeste udviklingszone højt, og jeg stræber efter at skabe læringsrum, hvor der er plads til fordybelse og medindflydelse for eleverne. Ud over mine fag ønsker jeg at få en støttelærerfunktion for børn med særlige behov. shilasofiesteen@gmail.com / 26 78 26 70

FS 02_14_final_NY.indd 45

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

45

17/02/14 14.06

Kredsstruktur Frie Skolers Lærerforening

ajour

FSL'S KREDSSTRUKTUR PR. 1. MAJ 2014

Hjørring

Kreds 1

Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg

Thisted Rebild

Kreds 2

Skive

Lemvig

Randers

Viborg

Struer

Bornholm

Norddjurs

Syddjurs

Holstebro

Favrskov

Kreds 8

Silkeborg Herning

Aarhus

A: Gladsaxe C: Ballerup B: Herlev

Skanderborg

Kreds 3

Kreds 7

Vesthimmerland

Morsø

Gribskov Halsnæs

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Hillerød

Odder Horsens Odsherred

Samsø Vejle

Billund

Varde

Kreds 5

Holbæk Lejre Kalundborg

Fredericia

Vejen

Middelfart

Kolding

Fanø

Odense

Kreds 4

Sorø

Kerteminde

Kreds 7

Køge Stevns

Slagelse

Assens

Faxe

Næstved

D: Frederiksberg E: Rødovre F: Glostrup G: Albertslund H: Høje Taastrup

I: Hvidovre J: Brøndby K: Vallensbæk L: Ishøj

Nyborg

Haderslev

Faaborg-Midtfyn Svenborg

Tøndera

Aabenraa

Ringsted

Hørsholm

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Egedal Furesø Gentofte C BA København Roskilde G FE D J I Tårnby H L K Dragør Greve Solrød

Nordfyn

Esbjerg

Fredensborg

Allerød

Frederikssund

Hedensted

Helsingør

Sønderborg

Kreds 6

Vordingborg

Sønderborg Guldborgsund

Ærø Langeland

Lolland

Guldborgsund

KREDSSTRUKTUR PR. 1. MAJ 2014. Kreds 1-8 er for lærere og børnehaveklasseledere. Ledere på frie skoler er medlemmer af Frie Kredsgeneralforsamlinger hvor og hvornår?

Skolers/Ledere - en landsdækkende selvstændig kreds.

det er skolens adresse, som afgør, hvilken kreds du hører til lærerKredse: kReds 1: 7. april på Himmerlands Ungdomsskole ved aars kReds 2: 7. april på Regnbueskolen, Hammel kReds 3: 8. april på studsgård Friskole ved Herning kReds 4: 8. april på Fole Friskole ved gram kReds 5: 22. april på krarup Friskole ved Ringe

46

kReds 6: 23. april på Haslev Idrætsefterskole, Haslev kReds 7: 24. april på Bjørns Internationale skole, kbh. kReds 8: 28. april på Roskilde Realskole, Roskilde ledernes landsdæKKende Kreds: FRIe skOleRs ledeRe: 4. april på Hindsgavl slot

man kan stille op som kandidat indtil tre uger før generalforsamlingen. alle kandidater bliver præsenteret på fsl.dk/valg14. se mere på www.fsl.dk/valg14

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 46

17/02/14 14.06

ajour

nyt fra Kreds 2, 8 og 9 bliv klædt på til pensionen

nyt fra Kreds 1 afskedsreception for kreds 1

Fsl’s kreds 2, 8 og 9 afholder pensionsmøder for Fslmedlemmer med pension i P25 eller efterlønskassen:

snart skal vi have ny kredsstruktur…. derfor vil det glæde kredsbestyrelsen for efterskolerne på sjælland at se nye og gamle Fsl-medlemmer til oste- og pølsebord i dagligstuen på midtsjællands efterskole, tolstrupvej 29, 4330 Hvalsø, onsdag den 26. marts kl. 17-20.

tIRsdag den 4. maRts den tyske efterskole, grønnevej 51, 6360 tinglev tilmelding til: lene.mikkelsen4@skolekom.dk tORsdag den 6. maRts Henriette Hørlücks skole, slotsvænget 1-3, 5000 Odense tilmelding til: finn.petersen@skolekom.dk Begge møder er kl. 16-ca. 19 inkl. en let anretning.

PROgRam • Tjenestemandspension • Seniorordninger • Efterløn konsulent jes lemming fra Fsl’s sekretariat gennemgår de forskellige ordninger og viser, hvordan du kan beregne pension & efterløn.

TILMELDING SENEST D. 24/2. Oplys venligst ved tilmelding navn, skole, hvilken pensionskasse du er i (efterlønskassenPensionskassen af 1925) samt om du deltager i spisningen.

nyt fra Kreds 2 medlemsmøde i kreds 2 ”gå gladere hjem fra arbejde, end da du kom”.

Oplæg ved Freddy meyer.

Onsdag den 19. marts 2014 kl. 17-ca. 20.30 strib Idrætsefterskole, staurbyskovvej 6, 5500 middelfart.

Freddy meyer leverer et underholdende og inspirerende foredrag, der på meget humoristisk vis forløser et alvorligt emne med et godt grin. Hvad er en ”surstråler?”, hvad betyder ”svesken på disken?” egentlig, og hvorfor skal uoverensstemmelser løses med det samme?

Du kan læse mere om Freddy på http://www.supplement.dk/ undervisere/freddy-meyer.aspx. kort sagt, så drejer det sig om, hvordan vi danner os et overblik over vores liv og de forandringer, der står foran os på de frie skoler med blandt andet de nye arbejdstidsregler. efterfølgende bydes der på mad, erfaringsudveksling og en kort orientering fra kredsbestyrelsen. tilmelding senest den 10. marts til Flemming madsen på fm@keef.dk eller tlf. nr. 23453916.

tilmelding på mail: hs@mse.dk til arrangementet, som vil være ganske uformelt, har vi inviteret Uffe Rostrup – manden, som startede kreds 1. derudover vil der være musik og sang samt mulighed for at høre om den nye kredsstruktur. vel mødt og på hyggeligt gensyn kredsbestyrelsen - Hanne, jan, trine, jeanette og Helle.

nyt fra den frie lærersKole årsmøde for de studerende Fsl lærerstuderende indkalder til årsmøde lørdag den 26. april på den Frie lærerskole i Ollerup. der skal vælges nye gruppemedlemmer, formand og næstformand. alle lærerstuderende, som er medlemmer af Fsl og ønsker at stille op, kan henvende sig på mail til: jan_marc86@hotmail.com eller på tlf 28864656. dagsORden: kl. 14 Årsmødet starter Formaliteter ordnes Årsberetning af formanden valg af ny formand, næstformand og nye gruppemedlemmer evt.

Pause kl. 16.30 - 17.15 shane Brox holder oplæg kl. 17.15 - 18.00 Oprydning i fordragssalen og derefter pause kl. 18.00 - 20.00 spisning i spisesalen Hilsen gruppen af de studerende fra den Frie lærerskole

nyt fra frie sKolers ledere generalforsamling Frie skolers ledere afholder ordinær generalforsamling fredag den 4. april 2014 fra kl. 10.00 på Hindsgavl slot, middelfart. dagsorden i h.t. vedtægterne. se mere på www.frieskolersledere.dk.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 47

47

17/02/14 14.06

stillinger

SØGER LÆRERE

Helsingør lille Skole

SØGER SKOLELEDER

Vores unge lærere er i fuld gang med at sikre den kommende generation af håbefulde børn.

Helsingør lille Skole søger engageret og visionær skoleleder til de pædagogiske og personalemæssige opgaver i skolens ledelsesteam.

Vi søger derfor dygtige, engagerede lærere, der brænder for friskoletanken og vil indgå i et tæt samarbejde med forældre og kollegaer.

I dialog med personale, forældre, børn og skolens bestyrelse kommer du som leder til at spille en afgørende rolle for samarbejdet på skolen.

Vil du hjælpe os mens vores dygtige lærere barsler, og kan du se dig selv i vores værdier: Tryghed – Fællesskab – Dialog – Faglighed, er du måske lige den, vi søger.

Klik ind på www.lilleskolen.dk og læs meget mere om stillingen og skolen.

Ansøgningsfrist 26. februar.

Tiltrædelse 1. maj eller hurtigst muligt.

Sidste ansøgningsfrist er fredag d. 28. februar 2013 kl. 12.00.

3 barselsvikariater

Læs mere på

www.voldumegnensfriskole.dk

Helsingør lille Skole Fredericiavej 1, 3000 Helsingør

SKOLELEDER Roskilde private Realskole er beliggende midt i byen med fjordudsigt. Der er 335 elever fordelt på et spor i bh.kl. – 4. klasse og to spor i 5. – 10. klasse, samt en SFO med ca. 80 børn.

Det er en traditionsrig skole, hvor der arbejdes på at fastholde og styrke en venlig omgangstone, en åben dialog samt gensidig respekt mellem alle, der færdes på skolen.

Skolen har en sund og sikker økonomi. Den består af meget velholdte ældre bygninger i tre etager med flere nyere tilbygninger – læs mere på skolens hjemmeside.

VI TILBYDER DIG • en velfungerende skole med ordnede forhold og frihed til ledelse • en sikker og solid arbejdsplads • en sund og humørfyldt hverdag • en dygtig, engageret og loyal personalegruppe • en skole med undervisningsfaciliteter af høj kvalitet

48

• • • • •

en god økonomi en skole, hvor ord fører til handling en skole, der har et positivt image en skole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem børn og voksne vægtes højt en skole med kort kommandovej

VI SØGER EN LEDER, SOM • har ledererfaring og skolemæssig arbejdsbaggrund • har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • er synlig i hverdagen - internt som eksternt - skolens frontfigur • skaber tydelighed i beslutningerne og deres gennemførelse • har økonomisk forståelse, strategisk indsigt og er en god personaleleder • har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse • er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar for beslutninger

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp. com eller www.rprroskilde.dk.

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp 2487 1905 eller næstformand Allan Corfitsen 2446 2669 eller viceskoleleder Linda Schrøder 3126 3102.

Tiltrædelse 1. august eller efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 408.947 – 490.339.

ANSØGNINGSFRIST Send ansøgning, cv og relevante bilag som pdf eller word-fil på mail til: EJ@bogetorp.com senest den 14. marts.

Jobsamtaler afholdes 24. marts og 2. april.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 48

17/02/14 14.07

stillinger

Øster Åby Friskole

MEDLEMSRÅDGIVNING OG FAGPOLITIK

søger en dansk- og engelsklærer

til overbygningen pr. 1.8.2014 Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole og børnehave med 210 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. På vores friskole vægter vi et tæt samarbejde mellem børn, medarbejdere og forældre.

Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk og engelsk, og kan føre eleverne til afgangsprøve i begge fag. Ligeledes vil det være meget ønskeligt, hvis du også kan undervise i hjemkundskab og idræt.

Skemaet kan blive suppleret med andre fag.

Vi forventer derfor en medarbejder der: • har stort overblik, såvel fagligt som menneskeligt.

• vil arbejde målrettet og udviklingsorienteret.

• vil engagere sig i hele skolens liv.

efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi lægger vægt på initiativ og ansvarlighed, og at du er tydelig over for elever og forældre. Du skal være med til at styrke vores dynamiske læringsmiljø på skolen.

Ansøgningsfrist senest mandag den 3. marts 2014 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes som et samlet dokument inkl. bilag til kontor@voresfriskole.dk.

Løn og ansættelsesvilkår sker

ER DET DIG?

Frie Skolers Lærerforening (FSL) styrker medlemsrådgivningen og har brug for en faglig konsulent, der kan svare på hovedparten af de mange spørgsmål, medlemmerne stiller os på telefon og mail.

STILLINGEN Du bliver en del af vores faglige afdeling og står sammen med erfarne kolleger for FSL’s medlemsrettede sagsbehandling. Det handler om rådgivning om lønforhold, arbejdstid, ferie, arbejdsmiljø og de mange andre udfordringer, vores medlemmer på frie grundskoler og efterskoler står over for.

Yderligere oplysninger kan fås hos skolens leder Per Wendelboe på tlf. 6223 1454 og på www.voresfriskole.dk.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 11.

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE

Øster Åby Friskole.indd 1

04/02/14

Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

DINE KVALIFIKATIONER Du har kendskab til og erfaring med det fagpolitiske område, evt. fra en lignende stilling. Du kan også have en baggrund som lærer, gerne med en diplom-, master- eller kandidatoverbygning, og erfaring som tillidsrepræsentant eller fra andet organisatorisk arbejde, meget gerne på det frie skoleområde. Du er god til at samarbejde, er skarp i både mundtlig og skriftlig kommunikation, og du brænder for at give 10.47 vores medlemmer den bedst mulige betjening.

VILKÅR Vi tilbyder en fuldtidsstilling med attraktive lønog ansættelsesvilkår. Læs hele stillingsopslaget på www.fsl.dk/ konsulentjob.

Frie Skolers Lærerforening er fagforening for 10.000 lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie grundskoler og efterskoler.

Find mere om FSL på www.fsl.dk

ANSØGNING Ansøgning med relevante bilag i pdf-format sendes til job@fsl.dk senest den 3. marts kl.

9.00. Vi forventer at holde samtaler den 26. eller 27. marts. Tiltrædelse 1. maj.

Du kan få yderligere oplysninger hos konsulent Jette Morsing eller sekretariatschef Henrik Wisbech, tlf. 8746 9110.

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 49

49

17/02/14 14.07

stillinger

Personale-

Relations-

ledelse

kompetence ?

Administration

SKOLELEDER

Bestyrelse

Undervisning Forældre

Pædagogisk ledelse

Vi søger en skoleleder pr. 1. 8. 14, da vores nuværende går på pension efter 26 år på Løgumkloster Friskole. Skolen er en 27 år gammel Grundtvig-Koldsk friskole, der ligger midt i Løgumkloster by.

Det er en del af vores pædagogik, at vi samlæser vores ca. 80 børn i Lille-, Mellem- og Storeklassen.

Ud over fællesskabet lægger vi bl.a. vægt på, at eleverne lærer at løse konflikter og at tage ansvar.

VI arbejder med brøker og retvinklede trekanter, laver fremtidsprojekter og byplanlægning, spiller musik og fodbold, cykler og laver teater, læser 111.401 sider på tre uger, har værkstedsperioder og udeskole, vi er på 2 årlige lejrture, hvoraf den ene er en friluftstur ...Og så holder vi kolleger af at være afsted sammen - fx til ’Frie Skolers Fællesmøde’, vi laver personaletræning sammen og hvert andet år rejser vi med hinanden.

DU     

Har administrativ & økonomisk sans - også i forhold til de udfordringer friskolerne generelt står overfor i de kommende år er til orden & kaos, visioner & traditioner kan indgå i ligeværdige relationer med både børn og voksne kan indgå i en flad struktur, hvor vi deles om opgaverne er humoristisk, empatisk og seriøs

Send din ansøgning til vores bestyrelsesformand, Hans Nørgaard på skolens adresse:

Vi vil gerne have besøg af dig, inden du søger, så ring og aftal det med os.

Ansøgningsfrist: Den 15. 3. 2014.

Samtaler forventes at finde sted: Uge 13.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning efter aftale i intervallet 373.098-443.868 kr. (april 2013-niveau).

Friskole.indd 50Løgumkloster frie skoler nr. 2 · 17.1februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 50

Markedsgade 35-37, 6240 Løgumkloster, tlf. 74 74 52 20 Læs mere om os på www.loegumklosterfriskole.dk

04/02/14 10.07

17/02/14 14.07

Job / info

Køng Idrætsfriskole søger skoleleder Vores energiske skoleleder skal være formand for Dansk Friskoleforening. Vi søger derfor en ny skoleleder til Køng Idrætsfriskole fra august 2014.

Køng Idrætsfriskole kendetegnes ved en stærk kultur, som bygger på Grundtvigs tanker om plads til forskellighed og respekt for mangfoldighed.

De 122 glade børn og 22 engagerede ansatte udgør et solidt fællesskab med plads til at udtrykke og udvikle sig.

Vi har særligt fokus på idræt og friluftsliv, ligesom den fælles frokost er et dagligt mødested for elever, lærere og øvrigt personale.

Køng Idrætsfriskole består af historiske bygninger og inspirerende udearealer, som er under udbygning og renovering til styrkelse af det fremtidige læringsrum og Idrætsfriskolens udvikling.

Vi søger en skoleleder, der har lyst til at stå i spidsen for Køng Idrætsfriskole med: • • • • • •

mod på ledelse i tæt samarbejde med vores viceskoleleder glimt i øjet beherskelse af fairplay idrætsfaglig indsigt og forståelse for samspillet mellem friluftsliv, idræt, leg og læring administrativ og økonomisk tæft evne til at lytte og kommunikere med børn, forældre, personale og interessenter

Se mere om Køng Idrætsfriskole på www.koeng.dk, hvor du også finder en uddybende stillingsbeskrivelse.

Vi ser gerne, at du besøger Idrætsfriskolen i hverdagene eller aftaler tid for besøg lørdag den 15. marts 2014.

Henvendelse rettes til viceskoleleder Elise J. Stenmann Hansen på 2857 2996 eller elise@koeng.dk eller til formand Lene Munk Larsen på 2972 3053 eller lela@sosufyn.dk Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løn aftales i intervallet 408.947 – 490.339 kr. (april 2013).

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til ansøgning@koeng.dk senest den 21. marts 2014. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles fortroligt.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 14. Tiltrædelse 1. august med god mulighed for overlevering.

Køng Idrætsfriskole, Fåborgvej 15, 5620 Glamsbjerg, tlf. 6472 1412, www.koeng.dk

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 3 – 17. marts / Nr. 4 – 22. april 2014.

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Næstformand Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455 Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511 Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111 Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712 Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596 Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714 Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478 Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502 Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886 Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175 Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395 Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 51

51

17/02/14 14.07

På sporet af læreren af mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Hung tien vu

man kan godt have det svært, selv om man ikke er til besvær efter syv år som lærer på kerteminde efterskole søgte 41-årige sisse jæger orlov, og frem til sommerferien forsøger hun at komme til at leve af sit hjertebarn, hjemmesiden og virksomheden www.elevenstrivsel.dk. det er den, hendes hjerte banker for i øjeblikket: »det giver bare så meget mening, at hjælpe elever, som har det svært, og jeg håber virkelig, at det er det, jeg skal leve af i fremtiden«, siger hun. via hjemmesiden tilbyder sisse jæger støtte til elever, som mistrives.

Hun gennemfører blandt andet coachende samtaler til eleverne, og kurser og workshop til lærere og skoler, som vil være bedre til at opdage og støtte elever, som har det skidt. sisse jæger fokuserer især på de stille piger. dem, som fungerer godt i skolen, og som sjældent tiltrækker sig lærernes opmærksomhed, men mistrives i stilhed. mange stille piger er ved at bryde sammen under samfundets og familiens pres og forventninger. de skal klare sig godt i skolen og hurtigt i gang med en uddannelse. de skal være en succes. men det største pres kommer fra dem selv: »de sammenligner sig hele tiden og synes, at de andre klarer sig meget bedre. de vil gerne være sådan, som de tror, at de andre er«, siger sisse jæger.

52

jomfru maria-figuren stod hos sisse jægers mormor og morfar, og da de døde, fik hun den. Hun er vild med den intense ro, maria udstråler. den rammer noget i hende.

frie skoler nr. 1 · 17. Januar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 52

17/02/14 14.07

Forfatteren marcel Proust (1871-1922), der er kendt for ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne.

Frie skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne

Hvordan lyder dit motto? »At sige ja til dig selv er at tage ansvar" Hvad værdsætter du mest ved en ven? »Ærlighed. Ærlighed og værdighed, så vi begge kan være i venskabet på en ærlig, kærlig og værdig måde. Med masser af humor«.

Hvem er din skønlitterære helt? »Jeg ved ikke, om han kan regnes med, men umiddelbart tænker jeg på Rosseau. Han havde en meget anderledes tilgang til børn og barndommen, og selv om det er mange år siden, at jeg læste ham, tænker jeg tit tilbage på ham«.

Hvordan vil du gerne dø?

FS 02_14_final_NY.indd 53

»Med min familie. Altså ikke samtidig med dem, men med dem omkring mig.

Gerne derhjemme og i ro. Og så vil jeg se dem alle sammen i øjnene og vide, at jeg kan tage af sted med ro i sindet, for jeg ved, at de vil få det godt«.

Hvordan flotter du dig? »Jeg kan rigtig godt lide at gå med store og tunge smykker af ædelmetal.

Jeg laver selv sølvsmykker. Og så bruger jeg Chanel no. 5«.

Hvad er dit mest markante karaktertræk? »Jeg er næsten altid i godt humør. Og så synes jeg, at jeg har megen humor – nogle vil nok sige, at det er en plat humor. Og jeg interesserer mig meget for andre mennesker. Jeg er meget

nærværende, tror jeg, og lytter meget.

Til gengæld er jeg meget dårlig til smalltalk«.

Hvor og hvornår var du lykkelig? »Jeg er ofte lykkelig. Når jeg sidder ved aftensmaden med ham, jeg bor sammen med, og alle vores børn, så bliver jeg fyldt af en stor lykkefølelse.

Men jeg er i det hele taget meget modtagelig for lykke. Jeg kan føle mig lykkelig en aften, når jeg kigger op på månen. Eller ud over havet«.

Hvad vil du gerne være bedre til? »At sætte grænser. Jeg arbejder på at finde mine egne styrkepunkter, så jeg kan sige: ”Nej, nu er det nok. Stop!”.

Både over for mig selv og over for andre«.

17/02/14 14.07

vidste du...

en bog Kogt ned til 20 linier

”At tænke – hurtigt og langsomt” Af Daniel Kahneman. Lindhardt og Ringhof

Første sætning: ”For at iagttage din bevidsthed, når den fungerer automatisk, kan du kaste et blik på billedet nedenfor”.

taKe aWay-viden: • Din bevidsthed består af to systemer: System 1 er intuitivt, aktivt og lynhurtigt, men tager ofte fejl. System 2 er analytisk, langsomt og dovent, men sikrer solide beslutninger.

• Væn dig til at mobilisere den langsomme tænkning (system 2) – ellers dummer du dig.

• Din bevidsthed har konservativ slagside. Du tillægger det, du har, større værdi, end det du kan få (ejerskabseffekten) • Din frygt for at tabe er større end lysten til at vinde (tabsaversion) • Bevidstheden ser sammenhænge, hvor der kun findes tilfældigheder. Mange succesfulde mennesker eller virksomheder bliver gennemsnitlige, hvis du vurderer deres resultater over en længere periode (loven om regression mod gennemsnittet) • Din bevidsthed vurderer et udsagns troværdighed ud fra, hvor let den har ved at forestille sig, at det er sandt

bonus: Daniel Kahneman (f. 1934) er psykolog, men fik i 2002 Nobelprisen i økonomi – blandt andet for at bevise, at vores beslutninger ikke lever op til den økonomiske teoris forestilling om rationalitet.

QuiZ Natten mellem den 2. og 3. marts bliver der i Los Angeles uddelt Oscar-statuetter for 86. gang. 12 Years a Slave, der har dansk premiere 20. februar, er storfavorit til at vinde for bedste film.

Men hvor godt har du styr på Oscar-historien? Tag quizzen eller test din kollega.

1) For hvilken film vandt Martin Scorsese sin første Oscar for bedste instruktør?

A) Taxi Driver B) Goodfellas C) The Departed 2) Hvilken kvindelig skuespiller har vundet flest Oscars (4) for bedste hovedrolle?

A) Katharine Hepburn B) Sandra Bullock C) Ingrid Bergman

Foto Fotolia

lynlæseren

3) Hvilken af følgende tre danske film vandt en Oscar for bedste udenlandske, ikke-engelsksprogede film?

A) Hævnen B) Arven C) Festen Bille Augusts Pelle Erobreren vandt i 1988 en Oscar. En dansk instruktør arbejder nu med Pelle Erobreren 2.

Hvem?

A) Lars von Trier B) Per Fly C) Susanne Bier Se svarene nederst på siden.

ordKløveren

når sProget går i hårdKnude Enhver, som har børstet datterens (eller konens) viltre morgenhår, forstår udtrykket ”… at gå i hårknude”. Og en hurtig googling på udtrykket viser, at mange tænker logisk, når de skriver. Men udtrykket er forkert. Korrekt hedder det en hårdknude, altså en knude, der er bundet så hårdt, at det er svært at binde den op igen. Men det udtryk rummer jo også en slags logik. Og hvis datteren eller konen har en hårknude, har hun samlet håret i en knude øverst på hovedet. Kilde: Dansk Sprognævn

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 54

RIgtIge svaR: C, a, a, B.

54

17/02/14 14.07

Foreningen mener

af monica lendal jørgensen, næstformand i Frie skolers lærerforening

tillykke med de 200 år

F

or 200 år siden underskrev Kong Frederik VI en række forordninger, der samlet set udgjorde grundlaget for den skole, som vi har i dag. Forordningerne indførte syv års undervisningspligt. Fra 1814 skulle alle børn - på landet og i byen, piger og drenge, kristne og jøder – undervises, så de kunne vokse op og blive gode samfundsborgere.

Det var dog ikke tanken, at alle skulle undervises i de samme fag og på samme niveau. Fx mente man ikke, at landbobørn havde samme behov som børnene i storbyen, ligesom pigerne ikke behøvede at lære det samme som drengene. Men når man ser bort fra den slags urimeligheder, som vi faktisk først fik endeligt udryddet med skoleloven i 1975, hvorefter både piger og drenge skulle undervises i sløjd og håndarbejde – ja, så blev grundlaget for skolen, som vi kender den i dag, faktisk skabt dengang.

Det at vi har undervisningspligt og ikke skolepligt, har for os på de frie skoler en særlig betydning, idet det er hele grundlaget for, at forældrene kan vælge en anden undervisning end den, som den offentlige skole tilbyder.

I år kan vi så fejre 200-års-jubilæum for den vigtigste samfundsinstitution i Danmark.

Og hvordan har jubilaren det så? Ved den officielle åbning af 200-års-festen den 3. februar var der ingen, der var i tvivl – den danske skole er en af verdens bedste. Den nuværende og seks tidligere undervisningsministre var til stede sammen med politiske ordførere og andre med særlig interesse for undervisning, og der blev holdt flotte taler på dagen.

Alle tog udgangspunkt i, hvor vigtig skolen er for elevernes udvikling og for fællesskabet. Lærerens betydning for den enkelte blev fremhævet, og skolen som institution blev rost i høje toner.

Det var befriende ved denne festlige lejlighed at slippe for at høre om Pisa, produktivitetskommission og nationale tests – ord og begreber, som ellers i den grad sætter dagsordenen i den uddannelsespolitiske debat for tiden. Man kan jo ikke være uenig i, at uddannelse bør føre til, at man kan få et arbejdsliv, hvor man kan forsørge sig selv og bidrage til velfærdssamfundet. Spørgsmålet er bare, om det er alt, skolen skal kunne levere – dygtig arbejdskraft. Hvis det er tilfældet, frygter jeg, at fødselsdagsbarnet kommer til at halte slemt inden længe.

Vi bliver nødt til at drøfte, hvordan lærerne og skolen i fremtiden fortsat kan uddanne både til livet og til arbejdslivet. Vi må holde fast i, at alt det, som

»og hvordan har jubilaren det så? ved den o∞cielle åbning af 200-års-festen den 3. februar var der ingen, der var i tvivl - den danske skole er en af verdens bedste«. ikke kan måles i Pisatests, og alt det, som ikke kan ses på lønsedlen, også har en værdi, både for den enkelte og for fællesskabet. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, og jeg synes, at det ville være helt på sin plads at fejre skolens runde fødselsdag ved at sætte gang i en debat om kvalitet og værdi, der er bredere end den, der styres af tal på bundlinjen og arbejdsmarkedets interesser.

Til lykke til de mange lærere, der hver dag går på arbejde for både at danne og uddanne fremtidens ingeniører, musikere, humanister, mødre, atomfysikere, landmænd, embedsmænd, psykologer, ministre, skorstensfejere, arkitekter, automekanikere, dansere, frivillige fodboldtrænere og filosoffer.

Til lykke med de 200 år.

frie skoler nr. 2 · 17. februar 2014

FS 02_14_final_NY.indd 55

55

17/02/14 14.07

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 (20218 · Listkom.dk) BS-FRS2-2014

Engelsk og tysk · 7.-10. klasse

”Et genialt og gennemarbejdet materiale.”

Sproglæreren, marts 2013

GEKKO er en temaportal til engelsk og tysk. De afsluttede forløb har fingeren på pulsen og indeholder film, musik, litteratur, kulturmøder og meget mere.

I alle forløb lægges der vægt på, at eleverne samarbejder og anvender sproget aktivt i forskellige typer projekter. Kort sagt, GEKKO er god sprogundervisning – med digitale fordele.

Se gratis et forløb på gekko-engelsk.dk og gekko-tysk.dk

Grammatik site på vej.

Klar til skolestart!

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

FS 02_14_final_NY.indd 56

17/02/14 14.07