Frie Skoler 13

Nr. 13 16. april 2012

12

OPGØR Skolen er ikke for livet

16

DIDAKTIK It udfordrer lærerne

20

180° Elever instruerer skuespillere

LYST SLÅR LØN TEMA OM MOTIVATION

4

13870

kilder og kanon

Historie 3.- 4. klasse opgaver til faglig læsning

Få gratis Historie 4 Opret profil på minprofil.gyldendal.dk og få bogen gratis, når den udkommer i maj

Historie 3 og 4 til den første historieundervisning Emner – temaer – kanon Indholdet i Historie 3 • Velkommen til historie • Stenalder • Sådan legede vi

• Det gamle Egypten • Sådan levede vi • Bronzealder

Kanonpunkterne Ertebøllekulturen, Tutankhamon og Solvognen indgår i grundbogen.

Grundbøger: 80-104 sider

Indhold i Historie 4 • Romerriget • Sundhed og sygdom • Vikingetid • Børnearbejde

• Absalon og hans tid • Børneopdragelse • Kilder i historie

Kr. 160,-

Arbejdsbøger: 48-56 sider

Kr. 41,-

Lærerens bøger: 102 sider

Kr. 411,-

i-bøger plus:

Kr. 320,-

Kanonpunkter: Kejser Augustus, Jellingstenen og Absalon indgår i grundbogen.

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Indhold SANGDAG

10 Th. Laaang-sang

Eleverne først skrev og skrev, og derefter sang og sang de på Sangens Dag. 93 vers i alt præsterede eleverne på Th. Langs Skole i Silkeborg. .

MOTIVATION

6 Moderne ansatte arbejder som aber Forskning viser, at det ikke er ekstra bonus, der motiverer. Tværtimod.

PÆDAGOGISK FRIHED

12 Skolen for skolen Alexander von Oettingen ryster på hovedet: Skolen leverer kun et meget beskedent bidrag til elevernes dannelse.

IT-DIDAKTIK

16 Lærerne skal selv opfinde it-didaktikken Værktøjer på nettet stiller krav til læreren. Da de sjældent er tænkt ind i en didaktisk sammenhæng.

SKRIVELYST

Stills fra filmen Lige Midt Imellem

18 Skuespillerne giver elevernes historier liv Byg en historie. Teatergruppe og efterskole inspirerer sammen eleverne til skrivelyst og skriveglæde.

REDAKTØREN MENER

Forsvar for arbejdsglæden Hvis du er fortaler for ny løn og andre new public-management-redskaber, så stop her. Læs ikke videre. For du ønsker ikke at vide det, der følger.

Dette nummer fjerner nemlig hele grundlaget for den stok/gulerodslogik, som præger megen moderne ledelsestænkning.

Alle andre kan roligt læse videre og glæde sig - for det er et nummer, som styrker troen på mennesket. Det er jo

en smuk og varmende tanke, at vi ikke først og fremmest drives af økonomiske kalkyler, men at vi leder efter udfordringer, som giver mening, som giver udvikling og som giver os mulighed for at udtrykke os selv.

Så velkommen til et nummer, der er et hak i tuden til new public management-teoretikerne og et skulderklap til menneskeheden.

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER STILLINGER AJOUR VIDEN OM KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

10 26 27 28 30 34 36 37 38 39

FORSIDE JENZ KOUSDAL

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

3

MOTIVATION Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Individuel løn giver ikke bedre lærere Bonusløn fungerer sandsynligvis kun motiverende, hvis medarbejderne bakker op om systemet

H

vis de nye individuelle lønsystemer overhovedet har haft en effekt på skolerne, er den beskeden – yderst beskeden.

Det siger ph.d-studerende Maria Falk Mikkelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Sammen med ph.d.-studerende Poul Aaes Nielsen fra Statskundskab i Aarhus har hun undersøgt effekten af ny løn på folkeskolerne, og man skal virkelig have de stærke briller på for at kunne se, at lønsystemet har ændret noget, siger hun: »Det er tvivlsomt, om ny løn har virket på skolerne«.

Da undersøgelsen endnu ikke er offentliggjort og resultaterne ikke helt gennemarbejdet, tør Maria Falk Mikkelsen ikke drage for skarpe konklusioner: »Indtil videre vil jeg kun sige, at effekten af ny løn på skoleområdet er meget beskeden, og at de store forventninger, der var om et performanceløft, ikke er blevet indfriet«.

Det har intet tøj på Maria Falk Mikkelsens undersøgelse lægger sig i halen af en række rapporter, som fra forskellige sider prikker hul i det store New Public Management-projekt.

En undersøgelse fra Århus Universitet viser således, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den bonusløn, offentlige ledere får, og de resultater deres institutioner producerer.

Tilsvarende dokumenterer en rapport fra SFI en negativ sammenhæng mellem lærernes bonusløn og elevernes læring. Men da kun få skoler bruger egentlig præstationsløn, er forskerne bag undersøgelsen forsigtige med at generalisere.

Bonus kræver forståelse Vender man blikket mod udlandet, findes der undersøgel-

4

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

ser, som viser, at bonusløn til lærerne kan have Crowding en positiv effekt Motivationsteoretikere taler om på elevernes crowding out , når ydre motivation (fx bonus) ødelægger medarbejlæring. dernes indre motivation (fx Men de resularbejdsglæden), og om crowding tater anfægter in, når ydre motivation støtter eller styrker den indre motivation. ikke de nye danske undersøgelser, siger Maria Falk Mikkelsen.

Flere undersøgelser peger nemlig på, at bonuslønnen kun virker positivt, hvis de, der skal have den, oplever belønningssystemet som retfærdigt og fornuftigt. »Hvis medarbejderne ikke bakker op om de præstationsfremmende lønsystemer, kan det virke imod hensigten«, siger Maria Falk Mikkelsen.

Og lærerne var fra starten imod det nye lønsystem.

Det er ikke mig En anden forklaring på den beskedne effekt kan ifølge Maria Falk Mikkelsen være, at mange skoler giver den individuelle løn som funktionsløn. Og hvis ledelsen belønner en bestemt medarbejder for at tage sig af skolens mobbe-problemer, kan de andre tænke: Ok, så er det ikke mit bord. »Den ekstra gevinst, det giver, at en medarbejder tager sig af et særligt område, kan let opvejes af, at alle de andre på skolen fralægger sig ansvaret for det«, siger Maria Falk Mikkelsen. n

Illustration Jenz Koudahl

Straffet med belønning H

vad sker der mon, hvis man belønner børn for noget, som de i forvejen godt kan lide at gøre? Det spørgsmål stillede psykologerne Mark Lepper og David Green sig selv, og for at finde svaret drog de ud i en række børnehaver og studerede børnene og deres lege.

Forskerne fandt så de børn, som elskede at tegne.

Børn, som helt naturligt og frivilligt kastede sig over papir og farvekridt, så snart muligheden var der.

Og her begyndte så forsøget.

Forskerne delte børnene i tre grupper. Og de spurgte så børnene i den første gruppe, om de ville tegne en tegning, hvis de fik en præmie for det (betinget-belønning). Børnene i den næste gruppe blev spurgt, om de ville tegne en tegning, og hvis de gjorde det, fik de en præmie (uventet belønning). Mens børnene i den tredje gruppe blot blev spurgt, om de ville tegne en tegning (ingen belønning).

To uger efter forsøget vendte forskerne tilbage, og

skjult iagttog de børnenes leg. De børn, som ikke fik eller forventede belønning, tegnede lige så meget og med samme glæde som før.

Men dem, der fik en præmie for at tegne, havde mistet lysten.

En række økonomer har i det, der kaldes principal/ agent-teorien, forsøgt at forklare problemet. Pointen er, siger de, at hvis lederen (principalen) vil belønne medarbejderen (agenten), indrømmer han, at opgaven er for kedelig til, at nogen ville udføre den uden bonus.

Psykologerne Mark Lepper og David Green kaldte resultatet for ”overmotivationseffekten”. Når vi får en ydre belønning for noget, vi tidligere gjorde, fordi det var sjovt eller gav mening, mister vi interessen for opgaven. og lysten til at arbejde med den, kommer aldrig igen. Vi vil altid være afhængige af den ydre motivation.

Vi er blevet straffet af belønningen. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

5

MOTIVATION Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Moderne ansatte arbejder som aber Nutidens komplekse arbejdsopgaver kræver, at lederne forstår de tre ønsker, der driver medarbejderne: Ønsket om selvstændighed, ønsket om at blive bedre og ønsket om at bidrage

I

1949 puslede psykologiprofessor Harry F. Harlow med et forsøg. Tanken var, at det skulle vise, hvordan aber lærer, og hvordan man gennem belønning og straf effektiviserer deres læring.

Men forsøget gik helt galt for den gode professor, men det gik galt på den gode måde, og forsøget sikrede Harry F. Harlow en central plads i den moderne motivationsteoris historie.

Aberne vil selv

to Fo

k oc Ist

Harry F. Harlow og hans forskerteam havde udtænkt en række hovedbrudsopgaver til rhesusaberne. Fx konstruerede de en lås, som aberne skulle åbne.

Låsen blev lukket af en krog. For at åbne den skulle aberne skubbe krogen til side, men det krævede, at de først fjernede den pind, som gjorde det umuligt at skubbe krogen til side.

Altså en forholdsvis simpel opgave: Fjern pinden, skub krogen til side, løft hængslet af og – wupti – opgaven var løst.

Tanken var, at aberne skulle kunne få fat i nogle lækre rosiner, når de fik åbnet låsen, og forskerne regnede med, at de ville arbejde hårdt for få dem.

For at vænne aberne til eksperimentet smed forskerne et par låse ind i burene, men til deres store overraskelse kastede aberne sig over udfordringen med stor ildhu. Selv om de ikke blev belønnet for deres anstrengelser, brugte de tid på at åbne låsene. ”Den adfærd, der viste sig i denne

o ot

Ph

6

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

undersøgelse”, skrev Harry F. Harlow i en artikel om forsøget, ”stiller spørgsmålstegn til motivationsteorien, fordi signifikant indlæring og effektiv udførelse blev opnået uden (…) udefrakommende ansporing”.

Dengang mente videnskabsmændene, at al menneskelige adfærd styres af fysiske behov (fx sult) eller af social regulering (belønning og straf).

Men, skrev Harry F. Harlow efter abeforsøget: Der må være en tredje motivationsfaktor. Aberne fik ikke noget ud af at løse opgaven. De fik ingen mad, ingen belønning. De gjorde det, fordi det var sjovt.

Harry F. Harlow kaldte den kraft for indre motivation.

Redskaberne virker omvendt Historien om de selv-motiverede rhesusaber indleder bogen ”Drive” af den amerikanske skribent og bestsellerforfatter Daniel H. Pink.

Bogen er et opgør med en af de helt centrale antagelser inden for økonomi, ledelse og social regulering: Hvis man belønner en bestemt adfærd, får man mere af den. Hvis man straffer en adfærd, får man mindre af den.

Det passer ikke, argumenterer Daniel H. Pink i bogen. Faktisk peger mange undersøgelser på, at belønning og straf virker kontraproduktivt.

Undersøgelserne viser, at hvis man belønner personer for at løse en bestemt

Foto Istock Photo

opgave, får man et dårligere resultat.

Rhesus-aberne, fx, viste mindre interesse for udfordringerne, hvis de blev belønnet for dem, og de brugte længere tid på at løse den enkelte opgave, når de blev belønnet.

Rosinerne virkede ikke præstationsfremmende.

Belønning ødelægger arbejdet Nogle gange virker straf og gulerod. Når den opgave, lederen skal have løst, er kedelig og simpel og ikke kræver personligt engagement, så fungerer straf og belønning. Akkorder kan fx øge produktiviteten ved samlebånd.

Men hvis opgaven er mere kompleks og fordrer kreativitet og omtanke, så virker belønning og straf ofte imod hensigten.

Der er flere problemer med belønning og straf som ledelsesredskaber, viser Daniel H. Pink.

For det første: Den ydre motivation får medarbejderne til at tænke for snævert. Medarbejderne bliver så optaget af at få belønningen, at de overser muligheder og løsninger, som de ellers ville få øje på. Det er grunden til, at man aldrig må belønne børn for at lave lektier: De kommer hverken i bredden eller dybden med de faglige spørgsmål, for de er kun optaget af at finde løsningen – ikke af problemet i sig selv. Så den kortsigtede gevinst (de løser opgaverne) opvejes af de langsigtede ulemper (de bliver

overfladiske).

For det andet: Belønningen dræber medarbejdernes indre motivation. Hvis man først begynder at belønne dem for at gøre noget bestemt, mister de lysten til det, når belønningen er væk. Og de vænner sig til belønningen, så når den ikke længere opleves som attraktiv, kræver det ekstra belønning, højere bonus. Så er det nemlig den ydre belønning, der skal drive dem, for de er ikke længere engageret i arbejdet.

Medarbejdernes tre ønsker Men hvad gør den moderne leder så, når han ikke må bruge gulerod og stok.

Hvordan sikrer lederen en dynamisk organisation?

For det første sikrer hun, at medarbejderne får en rimelig løn. Selv om det ikke er lønnen, der driver moderne medarbejdere, betyder den noget. Lønnen må ikke være et diskussionsemne – den skal bare være i orden, så medarbejderne kan koncentrere sig om alt andet.

For det andet sørger den moderne leder for at tilgodese tre afgørende behov hos den moderne medarbejder: Behovet for autonomi. Medarbejderne vil have lov til selv at bestemme, hvordan de løser opgaven, og de vil selv tage ansvar for, hvornår. Som 3M’s direktør udtrykker det: ”Ansæt gode folk, og lad dem være”.

Behovet for mestring. Hvis et job er spændende, vil medarbejderne arbejde

hårdt og længe for at blive dygtigere til at udføre det. De drives af glæden ved at mestre deres job – af den indre glæde, de føler ved at de udvikler sig og bliver dygtigere. Behovet for mestring er en stærk motivationsfaktor.

Behovet for mening. Medarbejderne ønsker at opleve, at de indgår som en del af en større helhed. Deres arbejde skal give mening ud over dem selv.

FedEx dem En af de virksomheder, som har taget konsekvensen af den nye viden om motivation, er australske Atlanssian. Det lille softwarefirma blev grundlagt af to studerende, som skød 10.000 dollars ind i det. I dag tjener de årligt over 35 mio. kr. og har 200 ansatte i Sydney, Amsterdam og San Franscisco.

Succesen skyldes FedEx-dagene. En dag om måneden skal medarbejderne arbejde med et projekt, som de helt selv finder og bestemmer.

Torsdag klokken 14 begynder FedExdagen, og 24 timer senere (FedEx’s slogan er: ”Vi leverer inden for 24 timer”) mødes medarbejderne i kantinen, hvor de fremlægger resultaterne af deres arbejde, mens de spiser kage og drikker champagne, griner og fester, som man gør det i australske computerfirmaer.

Men der er også noget at feste for.

FedEx-dagene står for en stor del af de projekter og løsninger, som virksomheden lever af i dag. n F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

7

Foto Martin Dam Kristensen

MOTIVATION Af Ulrik Arndersen · uan@frieskoler.com

Hvordan motiverer man efterskoleelever til at møde til tiden, med mad i maven og klar til at blive undervist?

På Frijsenborg Efterskole sender de dem ud på en tidlig løbetur

Ud af fjerene 8

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

H

vis det var januar, ville man måske tænke: ”Sikke en flot og klar vintermorgen”. Men nu er det starten af april, og så er det bare djævelsk koldt. På Frijsenborg Efterskole i udkanten af Hammel og på kanten af frysepunktet. Klokken er 6.35, og inden for dørene er der absolut stilhed. Det er lidt svært at forestille sig, at 91 elever et kvarter senere skal være ude ad dørene og i gang med den daglige morgen-løbetur.

For lige nu er kun Jens Thastum oppe. Han er dansk- og idrætslærer på skolen, og i dag er det ham, der har tjansen med at sørge for, at eleverne starter dagen med en løbe- eller trasketur. Klædt i tights og løbebluse ser han frisk nok ud til at løbe ind i en reklame for et morgenmadsprodukt. I skarp kontrast til en elev, der et par minutter før løbe-mødetiden klokken 6.50 med slæbende fødder og et suk kommer ind til Jens Thastum for at melde fra til dagens løb. Ikke ligefrem den stoiske type, og lidelsen fra hovedpinen synes at stige med, hvad Jens Thastum bagefter med et smil kalder et ”middelhårdt pres”. »Hvad med lidt frisk luft, mon ikke det kan hjælpe? Skal vi ikke give det et skud?«, spørger Jens Thastum, som »ikke er i tvivl, når jeg står over for en elev, som er rigtig syg«.

Og pludselig står resten af skolens elever der. Som Rasmus Fregerslev, en af eleverne, siger: »Vores taktik er at stå op i sidste sekund«.

tersen. Når undervisningen starter, har eleverne været vågne fem kvarter, har fået frisk luft i næsen og mad i maven.

Jævnlig kontakt med efterskolelærere og en rundringning til en række skoler fortæller, at spørgsmålet om, hvordan man får eleverne op om morgenen er, om ikke et stort problem, så i hvert fald en problemstilling, der jævnligt diskuteres på efterskolerne.

Men for et øjeblik at tage elevernes parti, så kan ungdomssløvsindet faktisk forsvares af forskning.

Menneskers trang til søvn styres blandt andet af hormonet melatonin, som styrer døgnrytmen hos både dyr og planter.

Det gør os søvnige og hjælper os til at falde i søvn. Hos de fleste voksne med en almindelig døgnrytme begynder frigivelsen af melatonin omkring klokken 22, men for mange teenagere sker det først efter midnat, viser undersøgelser.

Derfor føler teenagere ofte ikke trangen til søvn så tidligt, som forældre eller lærere måske kunne ønske det. Og hvis den manglende søvntrang så bliver udnyttet til computerspil, fjernsyn eller anden aktivitet, der stimulerer sanserne kraftigt, ja, så bliver det endnu senere, før melatoninen sætter ind, og der kommer grus i teenageøjnene. Og så er det i sagens natur ikke så nemt at komme tidligt op, både på grund af for få timers søvn, og fordi det indre ur ikke synes, det er det rette tidspunkt at stå op.

Lidt hård

Smil over havregryn

Og det gør de så, hver eneste morgen, hele skoleåret. Nogle sprinter ud, andre næsten demonstrativt langsomt. Men ud kommer de. »Vi skal huske, at vi ikke er en idrætsefterskole. De kommer med helt forskellige forudsætninger. Nogle er i topform og dyrker masser af sport, andre har, vil jeg påstå, nærmest aldrig prøvet at svede, før de kom her«, siger Jens Thastum.

Lærernes metoder til at få de mest søvnige med er lidt forskellige, mener han. »Jeg er nok en af dem, der går lidt hårdt til dem. De har jo selv valgt at gå her, og så er det nu engang en del af hverdagen«, siger han.

Distancen varier hver anden dag mellem godt 1 kilometer og 2,5 kilometer. Hver anden onsdag er det seks kilometer.

En måde at hjælpe døgnrytmen på vej til at synkronisere med en skolerytme er at sørge for, at kroppen er træt klokken 22, melatonin eller ej. En af de bedste måder at sørge for det på er gennem daglig motion.

Den får eleverne på Frijsenborg Efterskole den første portion af i dagens allerførste minutter. Eleverne er delt ind i grupper, og før de kan løbe, skal de melde ind til Jens Thastum, om alle mand i gruppen er oppe. Denne mandag morgen er der kun to, der ikke dukker op, men efter et kammeratligt visit fra læreren er de sidste to drenge også af sted. Ikke uden en vis attitude, men tilbage ved bordet over havregrynene er der smil på ansigterne.

Bortset fra de virkelig rå sportsmænd, der tager i kulden i shorts, så lyder de fleste af eleverne til at have det med løbeturen, som de fleste andre har det med at dyrke motion eller spise broccoli. Det er ikke sådan voldsomt sjovt før og imens, det står på, men både den psykiske og fysiske tilfredsstillelse bagefter er ikke til at tage fejl af. På de sidste meter af dagens løbetur filosoferer Thea Sørensen og Emma Linnea Faxø Nielsen lidt over den daglige løbedont. »Det er ikke så sjovt. Men det også lidt, så’n, befriende«. n

Andet end ungdomssløvsind Ud over den åbenlyse sundhedsmæssige gevinst er en af fordelene ved Frijsenborgs morgenløb også, at ingen elever kommer for sent til dagens første time, og at de ikke sidder og sover hen over bordene i de førte par timer, lyder det samstemmende fra både Jens Thastum og forstander Jens Pe

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

9

Kort og godt

Med ni vers om de små gule ostes himmelfærd bidrog 3. klasse godt til underholdningen, da Th. Langs Skole fejrede

Foto Martin Dam Kristensen

"Skolernes Sangdag".

Th. Laaang-sang

Eleverne på Th. Langs Skole i Silkeborg brugte Skolernes Sangdag til et rekordforsøg

Spar og vind

Sejr for homo-tolerancen

Lærer din skole eleverne (og kollegerne) at spare på energien? Har I vedtaget effektive energispare-tiltag? Eller ligger der i bunden af din skoletaske et supergodt undervisningsforløb, som lærer eleverne ressourcebevidsthed? Så slå til lige nu. Frem til den 16. maj kan du nemlig indsende forslag og projekter til EU’s skoleudfordring. På hjemmesiden www.U4energy.com kan du læse mere om betingelser og vilkår for konkurrencen. MHV

I december fortalte Frie Skoler om Anoka-Hennepin-skoledistriktet i Minnesota, USA. Her har der, efter en række selvmord blandt elever, der var homoseksuelle eller blev drillet med at være det, raset en kamp om, hvordan distriktets skoler og lærere skulle forholde sig til homoseksualitet. I de sidste par måneder har den homo-tolerante lejr vundet flere sejre. Efter det amerikanske justitsministerium og undervisningsministerium er gået ind sagerne, har skoledistriktet fået påbud om at iværksætte en række antichikane og antimobnings-programmer,

10

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

som vil blive overvåget af ministerierne frem til 2017.

Samtidig har skoledistriktet afvist krav fra den lokale ”Parental Action League”, der ønskede, at skolerne i området skulle tilbyde terapi til elever med ”afvigende” seksuel adfærd og ”sygdomme”, ekstra støtte til ”ex-homoseksuelle”, ligesom det også er blevet afvist at undervise i en påstået sammenhæng mellem homoseksualitet og AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme. Læs eller genlæs historien om Anoka-Hennepin skoledistriktet på fsl.dk/minnesota. UAN

Foto Istock

T

Foto Martin Dam Kristensen

h. Langs Skoles lærerband spiller videre, mens 2. klasse maser for at komme ned, og 3. klasse klemmer sig op på scenen. »1-2-3-4«, tæller musiklærer Line Brandt, da 3. er på plads bag mikrofonerne, og mens salen klapper, synger eleverne om en kedelig tysktime, hvor de drømmer sig væk og bliver til små gule oste, som svæver rundt i himmelrummet – alt for tykke til at kunne vende hjem igen. »Tak til 3. klasse«, synger Line Brandt bag keyboardet, og mens bandet fortsætter med de samme akkorder, gør 4. klasse sig klar til at levere deres bidrag.

Det er fredag inden påskeferien, og her på ”Skolernes sangdag” forsøger Th. Langs Skole at slå rekorden for verdens længste sang. De skal synge og spille i over 69 minutter.

Klasserne har brugt musiktimerne til at skrive vers. Alle bidrag går på de samme akkorder som ”Æblemand”.

Og efter 93 vers er musiklærer, keybordspiller og primus motor Line Brandt øm i armen, men også meget stolt: »Det gik bare så godt«, siger hun.

Alt det praktiske klappede, selv om de ikke havde haft generalprøve, siger Line Brandt, som mener, at projektet og sangen styrker sammenholdet på skolen. Samtidig udvikler den slags udfordringer eleverne, siger hun. Det kræver gode samarbejdsevner at skrive en sang, og det kræver mod at stå på en scene og synge for 100 elever. »Det her var jo meget lige på og hårdt«, siger hun, »men alle klarede det«.

Eleverne fra 3. klasse er enige med musiklæreren: Det var helt vildt sjovt at skrive sangen og en rigtig god oplevelse at stå på scenen.

Og så gør det ikke så meget, at de ikke slog rekorden. De manglede 12 minutter. Men det ville nu alligevel have været rart med en rekord, siger Asta Hjort fra 3. klasse. Der er nemlig en i hendes familie, som har rekorden i at sjippe på et tag, der skråner, så…. MHV

Så husk det dog!

Åndsfrihed er overskriften for den konference, som afvikles den 7. maj på Christiansborg.

Konferencen spørger, om åndsfriheden er truet. Læs mere på www.åndsfrihed.dk

Husk nu at underrette Frie Skolers Lærerforening (FSL), hvis I fyrer en ansat på FSL’s overenskomst. Sådan lyder en reminder fra Tilsyns- og Kvalitetsstyrelsen, som er blevet opmærksom på, at mange skoler glemmer den vigtige formalitet. Styrelsen beder skoleorganisationerne bringe budskabet videre.

FSL skal underrettes skriftligt og samtidig med, at medarbejderen, som afskediges, får beskeden. Glemmer skolen sin informationspligt, koster det en bod. MHV

Dårligt stillede børn får mindre hjælp af i skolen Elever, der tit spørger deres lærer om hjælp i timerne, har bedre mulighed for at følge med og klare sig godt.

Omvendt bliver det sværere at løse sine opgaver korrekt og til tiden, hvis man som elev ikke beder om hjælp til de dele af opgaven, man ikke forstår.

En amerikansk undersøgelse fra University of Pennsylvania viser nu, at der er forskel på, hvilke elever der beder om hjælp. Det er især de amerikanske middelklassebørn, der beder om hjælp i timerne, mens arbejderklassebørn oftere undlader at bede om hjælp til det, de ikke forstår. Og når de endelig beder om hjælp, sker det ofte på en passiv måde ved fx at række hånden i vejret og vente, til læreren ser det. Modsat er middelklassebørnene gode til at tiltrække lærerens opmærksomhed ved fx at afbryde, når der er noget, de ikke forstår.

Undersøgelsen peger på, at selvom lærere ikke har nogen intentioner om at forskelsbehandle eleverne, kan de godt have en tendens til at give mest opmærksomhed til de elever, der ved at bede om hjælp giver udtryk for, at de gerne vil lære. BSV Kilde: American Sociological Review, december 2011.

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

11

Skolen virker lidt vammel, når den blæser sig op og påtager sig en for stor rolle, advarer Alexander von Oettingen.

Alexander von Oettingen udfordrede den pædagogiske vanetænkning, da han holdt oplæg for lilleskolelærerne Foto Mikkel Hvid / Frie Skoler

PÆDAGOGISK FRIHED Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Skolen for skolen 12

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

»G

rundtvig tog fejl. Grundtvig tog grusomt fejl, da han mente, at skolen skal være for livet«.

Alexander von Oettingen vandrer frem og tilbage, stopper op og holder en tænkepause, som om han leder efter det næste trin i sin argumentation. Eller efter, hvordan han kan formulere det mest klart, mest provokerende. »Og det er vigtigt«, fortsætter han, »at I skelner skarpt her«.

De små 70 lilleskolelærere lytter spændt. »Som lærere er I vigtige«, fortsætter han, »men ikke så vigtige. I spiller en rolle for børnene, men pas på med at overspille den. Og ét skal I vide«.

Han holder en pause i talestrømmen og står helt stille: »Skolen er ikke for livet. Skolen er for skolen«.

Livet lærer os ikke alt Alexander von Oettingen, der er dr.pæd. og udviklingsdirektør ved University College Syddanmark, var inviteret til at indlede Lilleskolernes Udviklingsforum i starten af marts, og det gjorde han med et oplæg om pædagogik, skole og frihed.

Et oplæg, hvor han bragte sig på kollisionskurs med både Grundtvig og mange lilleskoletanker. Fx den om at skolen er for livet.

Det er noget sludder, mener Alexander von Oettingen,

noget farligt sludder. Skolen opstår nemlig på bruddet mellem at leve og at lære. »Skolen findes, fordi der er noget, vi ikke lærer og ikke kan lære i livet. Der findes noget, vi ikke kan erfare. Noget må vi lære gennem ren diskurs, rene symboler«.

Og den refleksive læring er skolens gebet, fastslår Alexander von Oettingen.

Smid de dumme ud Så det nytter intet at legitimere skolens læring med henvisning til livet. Matematik, fx, hvorfor skal eleverne egentlig pukle med det? For at få et job, når de er færdige, for at få et godt liv? Måske men det kan skolen ikke bruge som legitimitet.

Nej, siger Alexander von Oettingen, de skal lære det, fordi matematik i skolen udvider deres viden om matematik. Derfor skal de lære det i skolen, fordi ingen andre end skolen siger det.

Eleverne kan sagtens leve et godt liv uden at kunne regnereglerne. Og de kan ende som arbejdsløse, selv om de er eksperter i andengradsligninger. »Hvis en elev spørger jer, hvorfor han skal lære et eller andet, må I smide ham ud. I skal ikke argumentere eller forsøge at forklare. Nej: Ud med dig. For så megen dumhed må I ikke acceptere«.

Eleven afslører med sit spørgsmål, at han ikke har gennemskuet, at skolen er sit eget formål. »Skolen er en konstruktion. Skolen er ikke virkeligheden, men en kunstig institution«.

Noget af det, eleverne lærer i skolen, lærer de indirekte for livets skyld. Fordi skolen mener, at det vil være godt for dem i livet. Men det ændrer intet ved det grundlæggende, at skolen er for skolens skyld, og det er faktisk en del af charmen: »Det gode ved skolen er jo netop, at den kan være ligeglad med, hvordan virkeligheden ser ud«, siger Alexander von Oettingen.

Slap nu lige af Så der findes to former for dannelse: Almendannelse. Og skoledannelse.

Og netop her tog Grundtvig munden for fuld, mener Alexander von Oettingen. Han satte lighed mellem almendannelsen og det, der foregår i skolen. Men den går ikke, mener Alexander von Oettingen. »I overbelaster jer selv, hvis I gør det. Skolen er ikke almendannelsen. Skolen yder et beskedent bidrag til barnets almene dannelsesproces. Men når en kunstig institution som skolen sætter lighedstegn mellem sig selv og livet, så bliver det ideologi – og det er gift for børnene«.

Det er lidt som med lagkage, siger Alexander von Oettingen: Når man forsluger sig, så bliver det for meget, så bliver det lidt vammelt. n

Længe leve undervisningsfriheden, længe leve skilsmissen Glem kærligheden, glem barnet. Det er alt sammen ligegyldigt. For det handler om friheden. »Friheden, det er det eneste, der er værd at kæmpe for«.

Sådan lød meldingen fra Alexander von Oettingen ved Lilleskolernes Udviklingsforum.

Med udgangspunkt i filosoffen Axel Honneths bog ”Frihedens ret” beskrev Alexander von Oettingen den moderne historie som fortællingen om frihedens udfoldelse. »Det er kampen for friheden, som driver værket. Ikke tanken om fællesskabet, frihedens ret er den afgørende figur«, mener han – med henvisning til Axel Honneth.

Den høje skilsmisserate, som vi ser som et socialt problem, kan med lige så god ret ses som en del af fortællingen om frihed. Det er friheden til at vælge om.

Det er friheden til at dele sit liv med forskellige partnere i forskellige perioder i livet.

Og den danske undervisningsfrihed – friheden til at vælge et andet undervisningstilbud, end det staten tilbyder – er ifølge Alexander von Oettingen et af de fineste udtryk for fortællingen om friheden.

Men friheden har forskellige former, understreger Alexander von Oettingen.

Der findes den negative frihed. Det er friheden til at sige nej, til ikke at være bundet, friheden til at undgå ydre bestemmelser.

Og der findes den refleksive frihed . Det er den enkeltes frihed til at sætte sig selv og sit liv under sandhedens lys. Det er den frihed, det giver, at den enkelte bliver myndig og underlægger sit liv fornuftens krav.

Og så er der den sociale frihed . Det er den frihed, det giver at være en del af en social sammenhæng. Det er friheden gennem andre. En frihed, som vi har i kraft af at andre har handlet før os, og hvor de sociale sammenhænge, som vi underlægger os, samtidig sikrer os en frihed.

Og, siger Alexander von Oettingen, de to sidste frihedsformer har vanskellige betingelser i dag. »Vi lever i det, filosoffen Zygmunt Bauman har kaldt ”det flygtige moderne”. Livet er en campingplads, og vi slår vores camp-let op ved siden af naboen, men næste morgen er han væk. Eller måske rejser vi selv videre. Der findes intet samlende princip, ingen overordnede værdier, intet forpligtende fællesskab«, mener Alexander von Oettingen.

Også inden for skolen og uddannelserne generelt er den sidste frihedsform – den sociale frihed – under massivt angreb. Uddannelse målrettes i dag mere og mere økonomisk vækst.

Men uddannelse – og her havde Grundtvig en pointe – handler også om kulturel og social vækst. »Kunsten og udfordringen bliver, hvordan man skaber en sammenhæng mellem begge verdener, og her ligger en vigtig udfordring – også for de frie skoler«, mener Alexander von Oettingen. n

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

13

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

Foto David Bering

IT DIDAKTIK Af Mikkel Kamp · redaktionen@frieskoler.com

Lærerne skal selv opfinde

it-didaktikken Vivi Bjødstrup Pedersens elever producerer podcast, små film og multimedieproduktioner.

Værktøjerne på nettet stiller krav til læreren, da de sjældent er tænkt ind i en didaktisk sammenhæng

16

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

E

n ung kvinde toner frem på skærmen, mens hun tager et tekrus ud af et køkkenskab. »Jeg kunne godt tænke mig at få et barn, fordi det kunne være spændende at give omsorg til nogen, og at der var nogen, når man vågnede op om morgenen. For når man ikke har en fast kæreste - når det er lidt skiftevis – så kunne det være hyggeligt«, siger hun.

Zap. En hånd tegner i rasende fart, hvordan ukrudt overtager,

»Man lærer meget mere ved selv at sidde ved knapperne end ved at iagttage«, siger Vivi Bjødstrup Pedersen, som pointerer, at eleverne risikerer at lære mindre, hvis læreren ikke er bevidst om it-didaktikken.

når genmanipulation får planter til at vokse i unaturligt hurtigt tempo.

Zap. »Fællesskabet i samfundet ligger i ruiner«, lyder en indigneret kvindestemme i et debatprogram i radioen.

Det kunne være et tilfældigt udpluk fra en zappetur i det elektroniske mediebillede. Men det er det ikke. Det er pluk fra elektroniske produktioner, som elever i 8. og 9. klasse på Elise Smiths Skole i Aarhus har oploaded til skoletube.dk.

Indhold og medier varierer, men de har alle det fællestræk, at elevernes lærer er Vivi Bjødstrup Pedersen.

Hun er mere interesseret i computere end den gennemsnitlige lærer. Det har blandt andet ført til, at alle hendes elever i 8. og 9. klase har deres bærbare computere med i skole, og at de undervejs i et skoleår når at producere indslag i lyd, billede og skrift. »Jeg er meget optaget af, at eleverne selv er producenter.

Man lærer meget mere ved selv at sidde ved knapperne end ved at iagttage. Når de Foto David Bering selv arbejder med de filmiske virkemidler, kan de bedre gennemskue, hvad de ser i tv-programmer og reklamer. De bliver mere kritiske«, siger hun.

Didaktikken er anderledes Vivi Bjødstrup Pedersen har været lærer på Elise Smiths Skole siden 1999. Nu er hun sideløbende i gang med uddannelsen til pædagogisk it-vejleder. Interessen for nye medier er dog langt fra ny. »For nogle år siden var jeg topfrustreret over, at jeg ikke kunne bruge computere i undervisningen. Når jeg forberedte mig, brugte jeg nettet hele tiden, og eleverne brugte også computerne derhjemme,« fortæller hun.

Hun luftede sine tanker for skolens ledelse og fik lov at lave et pilotprojekt i en 9. klasse. Samtlige klassens elever

skulle medbringe bærbare computere til undervisningen.

Siden har skolen indført, at alle elever i 7. og 8. klasse medbringer deres egen bærbare computer. Fra næste år gælder det også 9. klasserne, og planen er, at flere af skolens klasser skal følge efter i de kommende år.

Teknikken er dog ikke i sig selv afgørende. Det er elevernes indlæring.

Er læreren ikke bevidst om didaktikken, risikerer eleverne at lære mindre, end de ellers ville have gjort. Problemet er, at eleverne sagtens kan producere en mængde information om eksempelvis et forfatterskab uden nødvendigvis at forstå det. Synderen hedder ’Copy-paste’. »Tidligere ville vi måske slutte et tema om Herman Bang af med, at eleverne skulle lave en planche om ham. Det var der god læring i. Nu kan eleverne kopiere nærmest alt fra nettet, så nogle gange holder de fine oplæg, men når man spørger ind, viser det sig, at de faktisk ikke ved, hvad deres oplæg handler om«, siger hun.

Derfor skal opgaven være Vivi Bjødstrup Pedersen mere specifik, anbefaler: så eleverne bliver tvun»På skoletube.dk har man en fælget til aktivt les platform, ligesom i et klasseog bevidst at værelse. Man kan give forældrene og eleverne tilladelse til at se dem, indhente og beuden at alle mulige andre følger arbejde viden. med. Det er en god beskyttelse af »Opgaven eleverne. Samtidig er der adgang til en række web 2.0-værktøjer«. kunne være at finde ud af, hvilken position Herman Bang havde i det københavnske byliv. Samtidig skal de overføre deres viden fra et medie til et andet, hvilket kræver, at de har forstået informationen«.

Fungerer arbejdet med it-produktionerne, kommer alle i klassen til gengæld til at udfolde sig kreativt.

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

17

Foto David Bering

Fungerer arbejdet med it-produktioner, kommer alle i klassen til at udfolde sig kreativt, mener Vivi Bjødstrup Pedersen

»Langt fra alle elever kommer på banen, når man fører en dialog i klasseværelset. Det gør de automatisk, når de hver især skal lave en podcast«, siger Vivi Bjødstrup Pedersen.

Også filmproduktion kan modvirke, at det altid er Tordenskjolds soldater, der er aktive. »Nogle af de teknisk interesserede elever får vist, at de har styr på de filmiske virkemidler. På den måde opdager både jeg og klassekammeraterne, at de mere stille elever er kreative, selvom de ikke altid viser det«.

Ny strategi for hele skolen Efter planen skal Vivi Bjødstrup Pedersen sammen med it-interesserede kolleger i gang med at udvikle en egentlig it- og mediestrategi for Elise Smiths Skole. »Vi skal komme med anbefalinger til, hvad man skal omkring på de forskellige klassetrin. Og så håber jeg, at vi kan lave eksemplariske forløb, så vores kolleger kan se, hvad de eksempelvis kan lave med en 2. klasse«, siger hun.

Anbefalingerne kommer i høj grad til at handle om didaktik. Det er nemlig langt fra kun teknikken, der er udfordrende, når en klasse skal bruge de såkaldte web 2.0-værktøjer, som er netbaserede programmer til at lave multimedieproduktioner. »Der er ikke tænkt didaktik ind i web 2.0-værktøjerne.

Der kommer vi lærere selv på arbejde i det, vi er uddannet

18

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

til. Der er ikke et lærebogssystem, vi kan følge, så vi har større mulighed for selv at styre didaktikken«, siger Vivi Bjødstrup Pedersen og tilføjer, at det eneste problematiske ved den udfordring er, at det tager tid. »Hvis lærere havde ubegrænset tid, ville vi nyde at tilrettelægge al didaktikken selv«, siger hun.

Skriftlighed er vigtig Netop tiden er en af ulemperne ved it-produktioner. Det tager tid at klippe selv en lille film. Ikke mindst hvis teknikken driller. »Det kræver is i maven, når man ved, at der hver gang er omkring to elektroniske produktioner, der ikke bliver uploaded på grund af tekniske problemer. Men sådan er det ofte.

Eleverne har dog alligevel lært noget af at producere dem«, siger læreren.

Selvom it fylder meget, er der stadig plads til mere traditionelle skriftlige produkter som stile og rapporter. Der skal der være - både fordi Vivi Bjødstrup Pedersen anser det skriftlige arbejde som vigtigt og for at leve op til de formelle krav. De traditionelle metoder tager i perioder helt over. »Et stykke henne i skoleåret i 9. klasse er de elektroniske produktioner faktisk røget helt ud, fordi vi skal nå vores pensum. Når vi får travlt, ryger vi tilbage til de traditionelle metoder«, fortæller hun. n

På oPdAgelSe med

Xplore Natur/teknik Xplore Natur/teknik er et nyt system til 1.-6. klasse, der introducerer eleverne til de faglige begreber gennem en lang række ressourcer. elevbogen er opbygget med en letlæselig tekst samt mange flotte illustrationer, der underbygger det faglige stof. For hvert opslag i elevbogen gives henvisninger til opgaver og aktiviteter i elevhæftet og lærerhåndbogen.

Xplore Natur/teknik lægger vægt på: • Fælles mål 2009 og en letforståelig formidling • et stort udvalg af aktiviteter i elevbøger, elevhæfter (til 4.-6. klasse), lærerhåndbøger og fagportal • grundige lærerhåndbøger med kopiark • et indbydende layout, der støtter forståelsen af stoffet • digitale ressourcer i form af e-bøger og fagportal • Progression til Xplore til overbygningen, så der skabes sammenhæng fra 1.-9. klasse Xplore

Natur·teknik 6

Xplore Xplore

Natur·teknik 6

ELEVBOG

ELEVBOG

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Xplore

e tre fag kan arbejde sammen, men

Natur·teknik 4

Xplore

Natur·teknik 1

rafi og fysik/kemi.

terNY

Xplore

88777 027369

evaluering tiltil1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi ptive test mv.

ELEVBOG

d vejledning og valgopgaver

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

NY nimationer, videoer, mv.

9 788777 027369

Xplore

lore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi til evaluering.

NY grindeholder fem kapitler. og geografi.

ed det- faglige stof en elevbog

ed opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver ISBN 978-87-7702-607-2 - en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

NYfælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men lore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.indeholder Naturfagssystemerne

Hvert kapitel er inddelt i systemerne tre faser: kan også anvendes hver for sig.

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Natur·teknik 2 ELEVBOG

Rygtykkelse?

Natur·teknik 1

edning der åbner op for elevers lore Natur/teknik 2 består af forforståelse

Xplore Xplore

Natur·teknik 1

tre kapitler fællesemner med geografi og fgsidetekst

Natur·teknik 3

Xplore Xplore

Natur·teknik 3

SBN 978-87-7702-736-9 N 978-87-7702-736-9

i tre faser:

Ny Fagportal på vej

Rygtykkelse?

Xplore

i, fysik/kemi

Natur·teknik 5

Xplore

Xplore

Natur·teknik 1

Sommer 2012 lanceres en stor fagportal til Xplore Natur/teknik. Portalen vil indeholde de trykte bøgers faglige stof samt digitale udvidelser i form af interaktive aktiviteter, opgaver, animationer, videoer, speak og meget mere. Alle elevbøger udkommer også som e-bøger med oplæsning af tekst.

ELEVBOG

- en fordybelsesdel medBiologi det faglige stof af Xplore 7 består - en afsluttende del med-opsamling en elevbogog valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter NY 9

788777 027369

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering - en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Ny bagsidetekst

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

NY 9

788777 027369

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2

www.geografforlaget.dk F R I E S KO L E R N lærernes R . 13 · 16 . A P R I L 2012

19 forlag

Fotos Finn Nordfeld

SKRIVELYST Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Skuespillere giver elevernes historier liv 20

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

Byg en historie.

Teatergruppe og efterskole inspirerer sammen eleverne til skrivelyst og skriveglæde.

Også de ordblinde

H

vordan hulen skal jeg skrive så meget? Det spørgsmål har tit rumsteret i hovedet på Patrick Sørensen, inden han skal i gang med at skrive en stil. Men nu er det, som om det er blevet nemmere, synes han. Han har fået en model i legoklodser at skrive historier efter. Og han har lige instrueret og set sin egen historie blive spillet af professionelle skuespillere for næsen af skolens 80 elever.

Sdr. Felding Efterskole ved Herning har besøg af det århusianske 1:1 Teater, der sammen med skolens dansklærere har undervist eleverne i at bygge historier, ligesom man bygger et hus. Med et solidt fundament, der starter fortællingen, og med vægge, vinduer, døre, der folder fortællingen ud, inden den bliver

Med parykker, hatte og andre enkle virkemidler folder Helle Halsblog og de andre skuespillere fra 1:1 Teater elevernes historier ud på scenen.

afsluttet med et tæt og robust tag.

Alle skolens elever har skrevet en historie efter modellen, og er nu samlet i skolens festsal for at se udvalgte historier blive spillet, instrueret og udviklet. Og spillet igen.

Løfter historierne På scenen er tre professionelle skuespillere klædt i sort. En fjerde skuespiller har udnævnt sig selv til instruktørassistent og hjælper på skift de elever, der får spillet deres historie på scenen. En femte skuespiller leger djævlens advokat, og stiller spørgsmål til historien og dens forfatter.

I salen har de 80 efterskoleelever og deres lærere indtaget tilskuerrækkerne.

Den elev, der får sin fortælling foldet ud på scenen, er instruktør og sidder på første række med et godt overblik over scenen og instruktørassistenten ved sin side. »Var det din historie«, spørger djæv-

lens advokat Patrick Sørensen, da hans stil bliver spillet første gang. Patrick nikker lidt rød i hovedet. »Hvad er det, der sker i starten af historien. Hvor er din hovedperson i tid?«, vil djævlens advokat vide.

Patrick forklarer, at det er et flashback, hans hovedperson oplever. »Hvordan kan vi gøre det tydeligere?« spørger skuespilleren.

Det sætter gang i diskussionen. Ud over forfatteren og instruktørassistenten har flere på tilskuerrækkerne et bud. Og sådan bliver hele historien, der handler om to drenge der kører galt på knallert, fordi de har drukket for meget, arbejdet igennem, trimmet og forbedret, inden den skal spilles for 2. gang. »Det er en super fed historie, du har skrevet. Med en klar morale. Det er modigt og godt at have noget på hjerte.

Nu har vi strammet den lidt op og gjort pointerne lidt tydeligere. Shakespeare

ville have elsket det her«, opmuntrer instruktørassistenten. Sammen med Patrick giver han skuespillerne de sidste beskeder, inden de spiller historien igen.

Spillerne giver den gas med parykker, hatte og en læge i hvid kittel. Forsamlingen ler og klapper. Og forfatterens generthed og røde ører er forvandlet til tydelig stolthed.

Selvtillid I kaffepausen forklarer Patrick Sørensen, hvor sjovt det var at se sin egen historie blive udfoldet på scenen, udviklet og taget alvorligt af skuespillerne og de andre elever. »Første gang de spillede historien, kunne jeg pludselig meget tydeligere se, hvilke detaljer der manglede. Der, hvor skuespillerne havde misforstået det, var der, hvor jeg ikke havde fået mig forklaret godt nok«, siger han. »Anden gang de spillede historien,

1:1 TEATER 1:1 teater er et undervisnings- og teaterkoncept, der har som mål at skabe og underbygge skrivelysten hos eleverne. Både de bogligt stærke og de bogligt svage.

Ideen er, at det er fortællingen og skabelsen af den, der er i fokus. Ikke hverken grammatik eller stavning.

Man kan søge huskunstnerordningen om støtte til projektet.

Mere info på: 1til1teater@nojazz.dk

Historien, som er skrevet af en elev, handler om to drenge, der kører galt på knallert, fordi de har drukket for meget, bliver arbejdet igennem, trimmet og forbedret, inden den spilles for anden gang af professionelle skuespillere.

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

21

blev den meget bedre. Mere komisk og mere skarp og tydelig. Det gjorde mig glad og overrasket. Og stolt over, at det er mig, der har skabt den. Det er min historie. Det giver mig mere lyst til at skrive.

Nu har jeg en model, og jeg ved, at jeg kan«, siger Patrick Sørensen.

Ingen pædagogiske pegefingre Skuespillernes evne til at booste elevernes selvtillid og tro på sig selv er noget af det, som forstander Asbjørn Lyby fremhæver ved ”Byg en historie”. Han var med til at lave et lignende projekt sidste år på skolen sammen med teatret. »Mange af vores elever har virkelig svært ved at være skriftlige, og det falder dem nemt at sige, at det ved de ikke rigtig noget om, når de bliver spurgt.

Det er det, vi gerne vil hjælpe dem med at ændre, så de i stedet for siger, at det ved de faktisk godt. Og det er det, det kan, det her projekt«, siger Asbjørn Lyby. »Nogle af dem, der er rigtig lede ved at skrive, bliver gladere for det. Og bedre til det. For de oplever, at de faktisk kan skrive en historie, som teaterfolkene forholder sig professionelt til og værdsætter.

Det løfter eleverne, at se deres historier blive taget alvorligt af seriøse skuespillere. Det er med til at godkende og anerkende dem helt uden pædagogiske pegefingre«.

At det ikke er lærere, men folk udefra med en faglig profession som professionelle skuespillere og dramaturger, har stor betydning, vurderer forstanderen. »Eleverne bliver trukket ud af det traditionelle lærer-elev forhold. Historierne er det tredje element at være sammen om. En faglig fællesnævner, der løfter eleverne op til at være på lige fod, og det er der meget anerkendelse i«, siger Asbjørn Lyby.

elever skulle lide endnu et nederlag. Men den bekymring er helt væk nu, fortæller dansklærerne Mette Pinto og Elise Kristensen, der beskriver sig selv som garvede specialundervisningslærere. »Den sceniske udfoldelse af fortællingerne er fantastisk i forhold til elever, der har skriveblokering. En del af vores elever har svært ved at få tanker ned på papiret. Når skuespillerne løfter deres historier, giver det dem mod og lyst til at skrive«, siger Elise Kristensen. Hun er uddannet speciallærer og har flere af eleverne til specialundervisning en og en. »En af mine elever er så ordblind, at jeg har hjulpet ham med at skrive hans historie. Han har dikteret, og jeg har skrevet. Hans historie blev valgt, og det var fantastisk at se, hvor stolt og glad han blev, da hans ord fik krop og ånd og blev til en historie på scenen. Det er en helt anden måde at arbejde på, end vi gør i det daglige. Fokus er på historien og ikke på grammatikken og stavningen, og hold da op hvor de lærer meget af det«, siger hun.

Brug hinanden Alle historier har noget, man kan lære noget af, forklarer de to skuespillere,

»Den sceniske udfoldelse af fortællingerne er fantastisk i forhold til elever, der har skriveblokering. En del af vores elever har svært ved at få tanker ned på papiret. Når skuespillerne løfter deres historier, giver det dem mod og lyst til at skrive«.

ELISE KRISTENSEN, SPECIALLÆRER, SDR. FELDING EFTERSKOLE

der har ageret henholdsvis djævlens advokat og instruktørassistent. »I har givet os nogle fantastiske historier, og nu håber jeg, at I vil arbejde videre med dem. Skriv jeres historie en gang til. Find hullerne og hjælp hinanden, så historierne får vinduer med gardiner og blomsterkasser og et tag med røg op af skorstenen. I kan bruge jeres evne til at fortælle historier til alt muligt. Ikke bare i skolen«, opfordrer de to dramaturger, inden der bliver klappet så højt, at det ikke længere er til at høre, hvad der bliver sagt. n

Skuespiller Kim Asmussen (th) hjælper Patrick Sørensen med at instruere skuespillerne, som dramatiserer Patricks historie.

Skrivelyst »Kan vores elever det!« Inden ”Byg en historie” gik i gang første gang sidste år, var dansklærerne på Sdr. Felding Efterskole lidt betænkelige. De frygtede, at de svageste af deres

22

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

Foto Finn Nordfeld

Annonce

Basismateriale

Mellemtrinnet

Skolebibelen

Den røde tråd i Bibelen

Med bibelguide og bibelleksikon af Inger Røgild

Af John Rydahl og Helle Krogh Madsen Illustreret af Otto Dickmeiss

... Bogen rummer også en solid bibelguide og et bibelleksikon skrevet af Inger Røgild. Her gives i særdeles læsevenlige tekster introduktioner til arbejdet med de bibelske tekster … Et klassesæt, der kan vandre mellem 6.-9.-klasserne, kan varmt anbefales.”

”Mellemtrinnets elever er kræsne læsere, når det gælder kristendomskundskab, men her er det lykkedes forfatterne i et naturligt talesprog at formidle budskaber, så der er plads til både fortælling og modtager.” FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEN

”Jah, sådan skal det gøres.”

Elevbog 184 sider Kr. 199,95

LEKTØRUDTALELSE

Skolebibelen 2016 sider (heraf bibelguide og -leksikon på 144 sider i farver) Kr. 324,95

Det Gamle Testamente

8|

Undervisningsvejledning 112 sider Kr. 349,95

Skabelsen

I begyndelsen var der ingenting – ud over Gud. Verden var der slet ikke. Derfor skabte Gud Himlen og Jorden. Først skabte han lyset og skilte det fra mørket, så der blev forskel på dag og nat. Og så skabte han havet, landjorden og de grønne planter – og Solen, Månen og stjernerne. Endelig kom dyrene – både havdyr, fugle og landdyr. Det sidste, Gud skabte, var menneskene – en mand og en kvinde, som fik navnene Adam og Eva. Adam betyder menneske, og Eva betyder liv. De to var de første mennesker.

Gud skabte mennesket i sit eget billede, så mennesket lignede Gud, og Gud skabte mennesket som mand og kvinde.

Menneskene blev placeret i Paradisets have. Her var der smukt og rart, og her kunne Adam og Eva leve i fred og ro.

Haven var fuld af frugttræer, som de kunne spise af, men Gud havde forbudt dem at spise af frugterne fra et af træerne – nemlig træet til kundskab om godt og ondt. Heldigvis var der mange andre træer, og frugterne på et andet af træerne – nemlig Livets træ – sikrede dem evigt liv. Gud havde ikke givet Adam og Eva lov til at spise dyrene.

Til gengæld gav Gud Adam magten over dyrene, og han fik lov til at bestemme, hvad de skulle hedde. Eva og Adam skulle hjælpe Gud med at passe på alt det, Gud havde skabt.

Syndefaldet

En dag kom en slange hen til Eva for at lokke hende til at spise af frugterne fra det forbudte træ, Kundskabens træ. I begyndelsen sagde hun nej, for Gud havde sagt, at hvis hun spiste af det, skulle hun dø. Men slangen overbeviste hende om, at det ikke var sandt. Når Gud havde forbudt dem at spise af Kundskabens træ, var det, fordi han ville være den eneste, der kunne kende forskel på godt og ondt, sagde slangen. Eva troede mere på slangen end på Gud og lod sig friste til at spise af frugterne, selvom Gud havde sagt, at de ikke måtte. Hun gav også Adam af frugterne fra træet, og han spiste dem. Da de havde spist af Kundskabens træ, opdagede de, at de var nøgne.

Tidligere havde de ikke skænket det en tanke, men nu dækkede de sig til med figenblade.

Da Gud opdagede, at Adam og Eva havde overtrådt hans forbud, smed han dem ud af Paradiset. Det betød, at de ikke længere havde adgang til Livets træ.

Gud satte nemlig to kæmpeengle med flammesværd foran indgangen til haven, så Adam og Eva ikke længere kunne komme til at spise frugterne af Livets træ. Det betød også, at døden fra det tidspunkt blev en del af menneskenes liv.

Samtidig fik Eva at vide, at hun i fremtiden skulle føde sine børn med smerte, og Adam fik at vide, at han skulle slide hårdt for føden.

Den røde tråd i Bibelen · Det Gamle Testamente |

Den røde tråd i Bibelen · Det Gamle Testamente

9

Indskolingen

Overbygningen

Bibelen i boksen

Satans også ...

Af Maria Baastrup Jørgensen og Therese Baastrup Illustreret af Kamilla Wichmann

– Bibelske fortællinger og det onde Af lærer og cand. pæd. Preben Medom Hansen

”Undervisningsmaterialet er enkelt uden at være for enkelt, det er aktiverende og kreativt, og det lægger på en fin måde vægt på at opbygge et begyndende fagligt begrebsapparat.”

SKOLEBIBLIOTEKET

”I det hele taget en mangefacetteret bog, som jeg anbefaler på det varmeste. Det ondes problem og spørgsmålet om Guds retfærdighed er aldrig uaktuelt.”

FOLKESKOLEN Temahæfterne 48 sider Kr. 162,45

Elevbog 28 sider Kr. 81,25

temahæfterne

Preben Medom Hansen

Saurons øje. I ”Ringenes Herre” er Sauron den onde magt. Med sit altseende øje søger Sauron efter helten frodo, der kæmper for at tilintetgøre ondskaben. Billedet ligner Saurons øje på en prik, men er i virkeligheden en støvring omkring en stjerne i det ydre rum. Billedet er taget af et rumteleskob. The evil is out there….

bekæmp det onde med det gode

satans også ...

hvor Gandhi opfordrede til civil ulydig­ BiBelske fortællinger og hed, rådede Jesus os ifølge det nye Te­

i 1960’erne var sloganet ”make love not war” populært. Personligheder som den amerikanske borgerrettigheds­ forkæmper Martin luther King (1929­ 1968) og den indiske politiker Mahatma Gandhi (1869­1948) talte for at kæmpe mod undertrykkelse med ikke voldelige midler. og Gandhi er berømt for citater som dette: Vold GØR PERMAnEnT SKAdE

Undervisningsvejledning 96 sider Kr. 375,00

Jeg er modstander af vold. For selv når volden synes at gøre noget godt, varer det gode kun kort. den skade volden gør er derimod perma­ nent.

Mahatma Gandhi

Fight against evil!

stamente til at vende den anden kind til. og senere i Bibelen var Paulus på samme spor – at det onde skal bekæm­ pes med det gode. han skriver blandt andet:

det onde

RoMERBREVET Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hen­ givne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. (…)

Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: ”hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,” siger herren. Men ”hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans ho­ ved.” lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.

Romerbrevet, kap. 12, v. 9­11 og v. 17­21

i ”Ringenes herre” kaster Frodo den onde herskerring i dommedagsbjergets flam­ mer og udsletter derved Sauron. i ”Star Wars” modstår luke Skywaker fristelsen fra ”the dark side” og får til sidst om­ vendt sin far, darth Vader, til det gode. i ”Brødrene løvehjerte” kæmper to dren­ ge mod Tengils tyranni og mod dragen Katla. i fortællingens univers er opgaven tydelig: det onde skal bekæmpes! i virkelighedens verden er tingene des­ værre mere indviklede. ”det onde” er ikke en ring, et gigantisk øje, en drage

eller en kappeklædt cyborg med dårlig vejrtrækning og rødt lyssværd. det onde er ofte skjult i hverdagen, i måden ver­ den er indrettet på, eller måske endda i en selv. Så allerførst skal man have fun­ det den fjende, man skal bekæmpe. i anden omgang skal man så beslutte, hvad man kan stille op mod det onde. når ondskaben nu ikke bare kan ka­ stes i et lavabjerg eller flækkes med en god økse – hvad gør man så? hvordan bekæmper man det onde i virkelig­ heden?

FAKTABOKS

Gandhi var pacifist, dvs., at han tog principiel afstand fra krig og vold. I dag er han blevet et symbol for en ikke-voldelig civil modstand. Selv gjorde han fx modstand ved at sultestrejke.

GANDHI Mahatma Gandhi stod fra 1914 som indisk politiker og oprørsleder i spidsen for Indiens selvstændighedsbevægelse. Indien kæmpede for at blive løsrevet fra Storbritannien. Men Gandhi gik ind for passiv modstand, også kaldet civil ulydighed. Han arrangerede bl.a. en 400 km lang protestmarch, der fik stor international opmærksomhed.

Gandhi blev myrdet i 1948.

Undervisningsvejledning

40

41

Giv mig en hammer!

GRATIS UNDERVISNINGSVEJLEDNINGER Hent dem på bibelselskabet.dk/undervisning

Her!

Bibelen i boksen.indd 13

25/06/10 11:50:22

www. bibelselskabet.dk/undervisning | Tlf: 33 93 77 44 undervisning@bibelselskabet.dk | Alle priser er inklusive moms Bestil hos Bibelselskabets bogcenter og få 10% rabat på klassesæt

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

23

Foto Istock

AGGRESSIONER Af Birgitte Svennevig · redaktionen@frieskoler.com

Vær sød mod de hidsige Tvillingeundersøgelse viser, at et godt forhold mellem lærer og elev kan lægge en dæmper på et barns aggressioner

Kilde: Tidsskriftet Child Development, Vol. 82, nr. 6: Gene-Environment Processes Linking Aggression, Peer Victimization, and the Teacher-Child Relationship.

24

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

E

t godt og kærligt forhold mellem lærer og elev er med til at gøre skolebørn socialt velfungerende – det er noget, som de fleste lærere har en intuitiv forståelse for.

Nu bekræftes det af en canadisk undersøgelse, der har set på 217 tvillingepar med en gennemsnitsalder på syv år.

Undersøgelsen, under ledelse af professor i psykologi, Mara Brandgen fra University of Montreal, ville se på aggression hos børn: Hvor kommer den fra? Hvor meget er genetisk betinget, og hvor meget skyldes miljøet omkring børnene? Derfor valgte forskerne at undersøge tvillinger, der ikke går i samme klasse og se nærmere på, om aggression kom forskelligt til udtryk hos dem.

Undersøgelsens tvillinger havde samme gener og, hvis deres eventuelle aggression kom forskelligt til udtryk, mens undersøgelsen stod på, kunne det altså med en vis sandsynlighed skyldes miljøet omkring dem.

Forskerne bad tvillingernes klassekammerater om at vurdere, hvor aggressive de var, og om de blev mobbet af andre. Tvillingernes lærere blev bedt om at vurdere kvaliteten af deres forhold til den enkelte elev. De skulle blandt andet beskrive, hvor tæt forholdet var, og om de havde konflikter med eleven.

De tvillinger, der var genetisk disponerede for aggression, kom oftere i konflikt og blev oftere mobbet end de tvillinger, der ikke var disponerede. Men ikke altid, viste det sig: Når de aggressions-disponerede tvillinger havde et varmt, kærligt og åbent forhold til en lærer, kom aggressionerne ikke nær så ofte til udtryk.

Ifølge forskerne kan et godt forhold til læreren groft sagt nulstille den medfødte tendens til aggression, forstået på den måde, at generne for aggression aldrig kan forsvinde, men der kan blive lagt en dæmper på dem.

Forskerne erkender dog, at de kun har brugt lærernes subjektive vurdering af, om forholdet mellem lærer og elev er godt. Eleverne har ikke leveret input til undersøgelsen, og det bør de, hvis der skal laves flere undersøgelser af emnet i fremtiden.

Det vil også styrke en fremtidig undersøgelse at lade en udenforstående give en objektiv vurdering af forholdet mellem lærer og elev, mener forskerne. n

Annonce

Protac Kuglepuden

Protac Kuglepuden

Protac SenSit Puff

Det rigtige valg til børn & unge med koncentrationsproblemer indlæringsvanskeligheder • uro i kroppen • •

Hvorfor?

•

Protac SenSit

•

hjælp til læring øget koncentration

• •

mindre uro timeout/stillerum

Protac produkterne er udviklet på baggrund af teorier om sanseintegration. Vores produkters hovedbestanddel er kugler i forskellige størrelser.

Kuglernes tyngde, bevægelse og punktvise tryk stimulerer berørings-, muskel- og ledsansen. Den øgede kropsfornemmelse skaber ro og tryghed.

Protac MyFit

kontakt vores terapeuter

for demonstration, undervisning ved personalemøder, gruppemøder m.m.

Tænk langsigtet

SOLCELLER

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

• Nu er der mulighed for at lave en fornuftig langvarig investering.

• Reducerer de faste omkostninger.

• Styrk den miljørigtige grønne profil.

• Lad solcellerne være en aktiv del i undervisningen.

• Inddrag eleverne i energibesparelser.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Kontakt Energirådgiver Kent Bisgaard – tlf. 40 48 99 77 – kb@veenergy.dk Få udarbejdet et projektforsalg og økonomioversigt. Også på varme installationer.

Mosebakken 1 • 6000 Kolding • www.veenergy.dk

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

Bogetorp.indd 1

25 30/06/10 21.15

Kort og godt

Niels Erik Hansen tiltræder som

Lærere, der blev fyret efter barsel, vandt i retten Skamby Friskole skal af med godt en halv million for at diskriminere lærere på barsel. Skolen anker formentlig sagen

S

kamby Friskole har overtrådt loven om ligebehandling. Det afgjorde Østre Landsret den 4. april.

Sagen var rejst af to kvindelige lærere, som blev fyret af skolen umiddelbart efter deres barselsorlov. Skolen fastansatte samtidig de to barselsvikarer, som havde overtaget lærernes skema i orlovsperioden.

I sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren overholder ligebehandlingsloven, er det op til arbejdsgiveren at bevise sin uskyld, og det lykkedes ikke Skamby Friskole at overbevise landsretten om, at fyringen af de to intet havde at gøre med deres barselsorlov.

I afgørelsen fra retten hedder det derfor, at skolen skal betale de to lærere ni måneders løn plus renter, da den ikke kan sandsynliggøre, at fyringen ikke skyldes, at de to lærere udnyttede deres ret til at gå på barsel.

Desuden skal skolen af med godt 125.000 kr. i procesomkostninger til staten.

Bare rolig, kvinder Afgørelsen glæder Jette Morsing, der som konsulent i Frie Skolers Lærerforening (FSL) har fulgt sagen tæt og rådgivet de to afskedigede lærere. Jette Morsing mener, at landsrettens afgørelse har stor principiel betydning: »Ligebehandlingsloven holder - det viser den meget klare dom fra landsretten.

Kvinder på barselsorlov behøver efter dommen ikke at frygte, at de bliver skubbet ud af jobbet, fordi skolen hellere vil satse på barselsvikaren. Og hensigten med loven er jo netop at fjerne den bekymring«, siger Jette Morsing.

Skolen prøver igen Jørgen Chr. Jørgensen, der er bestyrelsesformand for Skamby Friskole, er bestemt ikke tilfreds med rettens afgørelse. Omvendt kommer udfaldet ikke helt bag på ham: »Vi vidste, at det ville blive svært, for der er omvendt bevisbyrde«, siger han.

Jørgen Chr. Jørgensen fastholder, at fyringen af de to intet har med barselsorloven at gøre. »Afskedigelsen skyldes helt andre ting, og var den ikke kommet på det tidspunkt, var det sket på et andet«, siger han. MHV

“Skamby Friskole findes ikke (…) at have godtgjort, at der har været væsentlige faglige hensyn eller organisatoriske ændringer bag beslutningen om at afskedige (de to lærere, red.) frem for de ansatte barselsvikarer eller andre ansatte lærere. Under disse omstændigheder findes sagsøgte ikke at have bevist, at opsigelsen ikke er helt eller delvist begrundet i sagsøgernes fravær på grund af barsel”.

(Uddrag af Østre Landsrets afgørelse)

26

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

formand for kreds 9 den 1. maj.

Privatfoto

Ny formand efter kampvalg Hans Erik Hansen, lærer på Haderslev Realskole, blev onsdag aften valgt som ny formand for kreds 9. Han indtræder dermed i Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse og afløser Inge-Lise Jensen, som har valgt at stoppe efter 13 år som kredsformand og medlem af hovedbestyrelsen.

Hans Erik Hansen vandt kampvalget ved skriftlig afstemning over modkandidaten Josua Christensen fra LukasSkolen i Vejle med stemmerne 27-13.

Hans Erik Hansen har været med i fagpolitik siden begyndelsen af halvfemserne. Han var tillidsrepræsentant fra 1995 til 2001 på Haderslev Realskole, hvor han har undervist i matematik, fysik/kemi, natur/teknik og hjemkundskab, siden han blev uddannet som lærer i 1984. Han har været kasserer i kreds 9 siden 2001 og næstformand fra 2004, så han har stor erfaring med arbejdet i kredsen, men det bliver nyt at deltage i hovedbestyrelsesarbejdet, siger Hans Erik Hansen: »Selv om man i kredsbestyrelsen følger med i, hvad der sker i hovedbestyrelsen, er man jo ikke med i maskinrummet, hvor tingene foregår, men jeg glæder mig ikke mindst til at deltage i den proces, der er sat i gang med, hvordan foreningen skal se ud i fremtiden«, siger Hans Erik Hansen.

Josua Christensen blev valgt som nyt medlem af kredsbestyrelsen. TKE

Kursuskalender 27. APRIL 2012

Seminar om udenlands- rejsens virkning

Foto Istock

Ranum Efteskole

MINDEORD Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at vores tidligere, og meget livsduelige kollega,

Reform af fleksjob må ikke stavnsbinde folk Lærere, der i dag er i fleksjob, vil med regeringens forslag til fleskjobreform blive væsentligt dårligere stillet, hvis de på et tidspunkt skifter job. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), er positiv over for at nytænke ordningerne for fleksjob og førtidspension, men det skal ske på en måde, så det ikke stavnsbinder fleksjobbere til deres job. »Det er afgørende, at fleksjobbere har mulighed for at turde kaste sig ud i et nyt ansættelsesforhold, uden at det medfører et fleksjob på væsentligt forringede vilkår,« siger han. Hovedbestyrelsen diskuterer på hovedbestyrelsesmødet i april fleksjobreformen på baggrund af en henvendelse fra et medlem i fleksjob. »Vi har ikke tidligere været ude med en selvstændig holdning til reformen, fordi vi i nogle spørgsmål af meget overordnet samfundsmæssig karakter lader vores hovedorganisation FTF tale på vores vegne«, siger Uffe Rostrup og fortsætter: »Som en mellemstor forening koncentrerer vi os om primært at være politikskabende på det nære område omkring fag- og uddannelsespolitik relateret til det frie skoleområde. Vi påvirker FTF’s holdning til forskellige problemstillinger gennem vores politiske repræsentationer i diverse udvalg i FTF«.

Læs FTF’s holdninger på www.fsl. dk/flexjob. TKE

Anne Vibeke Mandrup efter kort tids sygdom er afgået ved døden mandag d. 12. marts.

Anne Vibeke har været lærer på Skt. Knuds skole siden august 1987.

Hun har været en vigtig formidler af skolens værdigrundlag og deltaget i mange projekter, blandt andet en udvekslingstur for 10.kl. med en skole i Chile i 1997. Hun var en dygtig, respekteret og vellidt lærer. I de senere år var hun leder af skolebiblioteket, hvor de yngste elever også nød godt af hendes oplæsninger.

Med sit energiske og venlige væsen var hun en god og hjælpsom kollega, og hun var ofte initiativtager til sociale arrangementer. Hun var en kollega, man havde tillid til, hvilket også gav sig udtryk i, at hun i flere år var valgt til posten som tillidsmand, også her var hun en loyal og god støtte for lærerne og et godt bindeled til skolens ledelse.

Det fagpolitiske arbejde varetog hun desuden som medlem af kredsbestyrelsen til sin pensionering i sommeren 2010.

Vi udtrykker vores medfølelse med hendes familie, som nu må leve med savnet af deres samlende midtpunkt. Æret være Anne Vibeke Mandrups minde.

Ellen Skov Birk & Steen Ehlers Skt. Knuds skole, Aarhus.

Der inviteres til en konference om kvaliteten af en god udenlandsrejse.

Tilmelding senest 25. april under `Rejser´på www.ranumefterskole.dk.

2. MAJ 2012

Konference om frie grundskolers sociale ansvar Vartov - København

Oplæg og debat på initiativ af de frie grundskolers foreninger og Grundtivigs Forum. Paneldebat og oplæg fra politikere og folk fra Grundtvigs Forum. Tilmelding senest 27. april til gth@vartov.dk / T: 33732800.

7.-8. MAJ 2012

Studietur til Bruxelles Bruxelles

Opnå bred viden om EU's daglige arbejde, forstå sammenhængen mellem de politiske beslutningsprocesser, og oplev Danmarks deltagelse i EU. TIlmelding snarest. Se mere på efterskoleforeningen.dk/kalender.

15. AUGUST 2012 (KURSUSSTART)

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under diplomuddannelsen i idræt med fokus på: Uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik samt projektudvikling- og ledelse.

Læs mere: www.centerforfriluftsliv. dk. Ansøgningsfrist: 15. maj 2012.

20. AUGUST - 14. DECEMBER 2012

Internationalisering i skolen

Diplommodul for lærere og skoleledere Campus Haderslev, Lembckesvej 7, Haderslev

Undervisning hver mandag kl. 12-16.

Bl.a: Skoleudvikling, udvikling af interkulturelle kompetencer, støttemuligheder, den internationale dimension i fag og emner. Læs mere: ucsyd.dk , diplomuddannelser eller: Tove Heidemann / thei@ucsyd.dk / T:7266 5219.

SKOLEÅRET 2012-13

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC - Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Foto Istock

Fremlæggelse afslører pusher E

n børnehaveklasselærer på Barnum School i Bridgeport, Connetticut, USA, fik sig lidt af et chok, da hun en tirsdag i april havde bedt eleverne tage en ting med hjemmefra og fortælle om den til de andre elever.

En femårig børnehaveklasselev havde nemlig taget sin stedfars jakke med sig i skole. Da det blev drengens tur til at fortælle om sin ting, åbnede han en lomme i jakken, og op tog han 10 små poser med heroin. Børnehaveklasselæreren var dog hurtig til at opdage, at den var gal, og fik fat i poserne, før de blev åbnet. I mellemtiden havde stedfaderen også opdaget,

28

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

at den var gal. For snart efter kom han til skolen, febrilsk søgende efter drengen. Stedfaderen fandt sin jakke i et tomt klasseværelse, løb hurtigt ud af skolen med jakken under armen, for så kun at opdage, at heroinen var forsvundet fra lommen. På det tidspunkt var politiet også blevet underrettet og stedfaderen blev anholdt. Santos Roman, som stedfaderen hedder, er nu i fængsel, og foruden at have mistet for 500 dollars heroin står han over for en længere række af anklager.

Den femårige dreng kom efter episoden i sine bedsteforældres varetægt. n UAN

Natur/teknik

terrængående n/t-system ”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener. ”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil. ”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris

Stillinger

Søger du nye udfordringer?

Brøderup Ungdomsskole

Stevns Friskole søger ny skoleleder pr. 1. august 2012.

Tror du også på, at: • Et åbent fællesskab • Et tæt skole/hjem-samarbejde • Et positivt arbejds- og læringsmiljø • Skaber en tryg og udviklende skole og en sund arbejdsplads?

Så se mere om stillingen på vores hjemmeside www.stevnsfriskole.dk

STEVNS FRISKOLE Stevns Friskole er en veldrevet Grundtvig-Koldsk friskole, som har eksisteret siden 1977. Skolen har i dag 185 elever fordelt på 0. til 9. klasse og SFO.

HAARBY EFTERSKOLE

Stevns Friskole er beliggende i Rødvig omgivet af UNGE MENNESKER - SPROG & SPORT den dejligste natur tæt på vand, strand og skov, og med den lange, høje klint mod øst.

HAARBY EFTERSKOLE UNGE MENNESKER - SPROG & SPORT

Fast stilling på Haarby Efterskole

Haarby Efterskole for sprog og sport søger en lærer til matematik og valgidræt og evt. uddannelsesvejledning.

Vi er en boglig efterskole, der fokuserer meget på sprog og sport. En stor del af vores elever vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, og derfor er der i den daglige undervisning høj intensitet - også i de boglige fag.

Vi mangler fra august en kvalificeret matematiklærer, som

Fast stilling på Haarby Efterskole Fast stilling på Haarby Efterskole er bredt idrætsmæssigt funderet. Du skal kunne tilbyde

forskellige idrætter, somsøger kan udfordre over Haarby Efterskole for sprog og en sport en lærer tilseks Haarby Efterskole for sprog og sport lærersøger til eleverne matematik og valgidræt til 10 gange.

Du skal have lystuddannelsesvejledning. til at undervise en gruppe og evt. uddannelsesvejledning. matematik og valgidræt og evt. motiverede efterskoleelever og varetage matematikVi er en boglig efterskole, der fokuserer meget på sprog og sport. En stor del af i en 10. klasse.

Du vil blive voresVi elever vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, ogmødt derfor eren der i den erundervisningen en boglig efterskole, der fokuserer meget på afsprog daglige høj intensitet – ogsåelever i devil boglige fag.en en engageret personalegruppe.

Du også blive del af et ogundervisning sport.

En stor del af vores vælger gymnasial Vi mangler fra august med en kvalificeret matematiklærer, somog er bredt idrætsmæsvagtteam, to aftenvagter på der tre uger enkelte ungdomsuddannelse, og derfor er i den daglige sigt funderet.

Du skal kunne tilbyde forskellige idrætter, som kan udfordre weekendvagter. undervisning høj intensitet også i de boglige fag. eleverne over seks til 10 gange. Du skal have lyst til at undervise en gruppe motiveredeAnsættelse efterskoleelever varetage matematik-undervisningen i en 10. sker og efter mellem mangler fra august en overenskomst kvalificeret matematiklærer, klasse.ViDu vil blive mødt af en og engageret personalegruppe.

Du vil ogsåsom blive en Finansministeriet Lærernes Centralorganisation. bredt idrætsmæssigt funderet.

Du skal kunneweekendvagter. tilbyde del afer et vagtteam, med to aftenvagter på tre uger og enkelte forskellige idrætter, som kan udfordre over seks Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Ansøgningsfrist: torsdag den 26. april eleverne 2012. Yderligere Centralorganisation. til 10oplysninger gange. Dufås skal lyst til attil: undervise en gruppe vedhave henvendelse Ansøgningsfrist: Tirsdag den 1. maj 2012.og Yderligere oplysninger fås ved henmotiverede efterskoleelever varetage matematikwww.haarbyefterskole.dk vendelse til: undervisningen i en 10.

Du vil blive mødt af en Email:klasse. he@haarbyefterskole.dk www.haarbyefterskole.dk engageret personalegruppe.

Du vil også blive en del af et Email: he@haarbyefterskole.dk

vagtteam, med to aftenvagter på tre uger og enkelte Haarby Efterskole weekendvagter.

Assensvej 8

Ansættelse sker efter overenskomst mellem 5683 Haarby Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Tlf: 6473 3310

Ansøgningsfrist: torsdag den 26. april 2012. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

30

www.haarbyefterskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

Email: he@haarbyefterskole.dk

søger barselsvikar med mulighed for fastansættelse Tiltrædelse 1. august 2012 Vi skal have dækket følgende fag i 10. klasse: Musik og engelsk – du skal kunne spille klaver og synge for til morgensang.

Andre fag har interesse, men ovennævnte kombination vil blive prioriteret.

Yderligere information findes på vores hjemmeside: www.b-u.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Ansøgningsfrist den 20. april.

Henvendelse kan ske til skolens forstander Helle Haim på telefon 40 30 41 36.

Brænder du for faget håndarbejde?

Er du vild med at undervise i dansk og gerne historie?

Kan du skabe et godt læringsmiljø i dine klasser?

Arbejder du ud fra en forståelse af, at musisk-kreative tilgange fremmer læring? ➜ Har du lyst til at arbejde på en skole, hvor forpligtende fællesskab er nøgleordet for vores samarbejde? ➜ ➜ ➜ ➜

Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega på mellemtrinnet pr. 1.8. 2012.

Egebakkeskolen er en fri grundskole beliggende i Brabrand med ca. 225 elever i ét spor.

Som skole er vi for tiden særlig optaget af arbejdet med vores pejlemærker (se vores hjemmeside) og arbejdet med LP-modellen.

Vi forventer, at ansøgere aflægger skolen et besøg, efter aftale med skoleleder Lisbeth Rasmussen.

Ansøgning med relevante bilag og fagønsker fremsendes elektronisk til egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk og skal være skolen i hænde senest tirsdag, den 1. maj kl. 12.00.

Samtaler den 3. og den 7. maj Ansættelse sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

Egebakkeskolen

Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand · 8624 6061 www.egebakkeskolen.dk

Stillinger

Vil du være i ledelsesteam og udvikle en katolsk skole?

Lærer til Musik & Teater linjen på Gødvad Efterskole, Silkeborg (pr. 1. august 2012)

Stenoskolen i Nakskov søger viceskoleleder Ser du udfordringer og ikke begrænsninger?

Stenoskolen udvikler sig og søger en viceskoleleder til tiltrædelse august 2012.

Stenoskolen er en katolsk privatskole, som åbnede i 1920. Vi har 188 elever og 25 ansatte. Vi har et spor fra børnehaveklassen til 9. klasse. Endvidere har skolen en SFO med 60 børn.

Stenoskolen bygger hele sit virke på det katolsk-, kristne-, livs- og menneskesyn. Det er derfor vigtigt, at vores nye viceskoleleder helhjertet kan og vil tage udgangspunkt i dette menneskesyn i sin ledelsesstil.

Vi forventer at du: ✔ Kan og vil leve op til skolens værdigrundlag. ✔ Gerne har en lederuddannelse eller er parat til at tage en. ✔ Har lyst og evner til pædagogisk- og personaleledelse. ✔ Har lærereksamen og pædagogisk erfaring. ✔ Har gode evner for at kommunikere. ✔ Har lyst og evne til at samarbejde bredt. ✔ Er åben, ærlig og har humor.

Vi tilbyder: ✔ 188 glade elever , der meget gerne vil undervises. ✔ Et spændende job med en dygtig og engageret medarbejdergruppe. ✔ En aktiv bestyrelse. ✔ En meget positiv, interesseret og aktiv forældrekreds. ✔ God skolebygning. ✔ Stor mulighed for at sætte præg på den skoleudvikling der er sat i gang.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst og Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Stillingen er intervallønnet og ligger i intervallet kr. 373.098443.800 pr. den 1.4. 2012.

Gødvad Efterskole søger en lærer, der kan tegne skolens Musik & Teater linje sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som kan spille til fællessang, undervise i sammenspil, kor, musiklytning mv., og som i det hele taget er vild med musik og teater og har lyst til at tænke det ind i skolens liv.

Udover undervisning på Musik & Teater linjen indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.), samt undervisning på 1-2 valgfag.

Med stillingen følger stor, nyrenoveret tjenestebolig.

Vi… – er en specialefterskole med 95 unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger – er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole – kobler den boglige undervisning sammen med den tredimensionelle – har en veludbygget skole med gode faciliteter og ler smukt beliggende ved Silkeborg Langsø og Gudenåen – tilbyder et spændende job med udgangspunkt i skolens nye Musik & Teater linje – arbejder med begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring Du… – brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet – har kendskab til og lyst til at arbejde med vores særlige elevgruppe – er en glad og levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt – har lyst til at tænke musik og teater sammen på skolens nye Musik & Teater linje – mestrer et eller flere instrumenter – ved, at lærerjobbet er nobelt og kræver engagement – er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt – har erfaring med pædagogisk arbejde – besidder en naturlig autoritet, som ingen betvivler Vi håber at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan kontaktes for yderligere information på tlf. 8682 0811.

Du kan tilmelde dig informationsmøde mandag den 16. april kl. 10.00 eller torsdag den 19. april kl. 14.00 hos sekretær Jannie Olsvig på ovenstående telefonnummer.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 1. maj kl. 12.00. Samtaler finder sted medio maj.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Du kan høre mere om jobbet og skolen ved henvendelse til skoleleder Marianne Hertling, tlf. 5492 0974 eller mobil.: 2347 7912.

Ansøgning med alle relevante bilag fremsendes til skolens bestyrelse, ved bestyrelsesformand Jan Tvangsø, og sendes til skolen, således at den er skolen i hænde senest torsdag den 19. april 2012.

Vi ser gerne at ansøgningen sendes på mail til:

Stenoskolen@mail.tele.dk eller pr. post til Stenoskolen, Jernbanegade 5, 4900 Nakskov Vi gør opmærksom på at skolen bruger børneattester.

Ansættelsessamtaler ventes at finder sted tirsdag den 24. april 2012.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ca.

95 elever og 28 ansatte.

Kernen i vores skoletilbud er undervisningen på vores 5 linjer praktiske, kreative og musiske linjer, som alle elever skal igennem.

Begreber som selvforsyning, produktion og konkret læring er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv.

Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

31

Stillinger

Bjerget Efterskole søger Ny forstander Bjerget er en mindre efterskole, hvor vi skaber ægte og tætte relationer mellem lærere og elever.

Bjerget Efterskole søger ny forstander / forstanderpar pr. 1. august

Personlige kompetencer:

• Vi ligger i en enestående natur midt mellem hav og fjord på toppen af Bjerget.

• Vi er en skole med baggrund i en bred vifte af Folkekirkelige organisationer.

• Vi fokuserer på en boglig undervisning med høj faglighed og hensyntagen til den enkelte elev.

• Vi er gode til at se hver enkelt elevs potentialer, samt støtte og udvikle disse.

• Vi har plads til 76 elever fordelt på 8., 9. og 10. kl.

• Vi er 16 engagerede medarbejdere i et godt arbejdsfællesskab.

• Du er visionær, innovativ og kan formidle dine visioner så de bliver til konkrete tiltag.

• Du er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger.

• Du skal være rummelig i forholdet til elever, forældre og medarbejdere • Du skal være fortrolig med økonomi- og ressourcestyring.

Vi søger en forstander der:

• • • • •

32

kan identificere sig med skolens værdigrundlag. har et kristent livssyn. vil det gode samarbejde med medarbejdere, forældre og bestyrelse. ikke selv skal kunne alt, men som kan bringe medarbejdernes kompetencer i spil. skal have sans for, hvornår der skal skabes dialog og hvornår der skal træffes beslutninger.

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

Yderligere oplysninger hos skolens formand Jan Lund tlf. 4021 5009

og forstander Peter Gundersen tlf. 9799 1355.

På www.bjerget.dk finder du meget mere om skolen og det fulde stillingsopslag.

Ansøgningsfrist d. 23. april 2012

Ansøgningen sendes til Jan Lund, Stubmøllevej 5, Klim, 9690 Fjerritslev.

Mrk. "Ny forstander" Samtaler afholdes i uge 18 Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet 420.722 kr. til kr. 493.201 (31. marts 2012).

Stillinger

søger 1-2 nye kollegaer pr. 1. august 2012 Har du mod på efterskolelivet, og har du lyst til at arbejde i en ung – og dynamisk medarbejderstab? Så er det dig, vi mangler!

Vi søger efterskolelærere, der: – brænder for at arbejde med unge mennesker – kan skabe positive relationer – evner at fremstå som rollemodel – er bredt faglig velfunderet – har lyst til at give noget af sig selv og øse af sin livserfaring – kan lide en hverdag, hvor der er fart over feltet Det er vigtigt for os, at du kan spille et instrument og vil være med til at skabe den gode stemning i forbindelse med fællessamlinger, fællessang mv. Herudover skal du være med i vores projektuger og evt. være god for entertainment ved særlige lejligheder.

Derudover kan du være med til at præge den kommende fagfordeling med dine ønsker, og besidder du specielle evner inden for fremmedsprog eller matematik er det klart et plus.

Københavns Idrætsefterskole har 132 elever, som har tilvalgt efterskolelivet med fokus i deres sport håndbold eller fodbold. Vi er beliggende i Valby Idrætspark og har til huse i nyrenoverede – og velfungerende faglokaler forsynet med interaktive tavler.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Jan Barslev på 4141 5599 eller afdelingsleder Thomas Yung, 2713 5404.

Ansøgningsfristen er mandag d. 30.4. 2012 kl.12.00, din ansøgning bedes sendt elektronisk til kontakt@kies.dk Ansættelsessamtalerne forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efteroverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

1. august 2012 starter Margrethe Reedtz Skolen i Ryde og vi har derfor brug for bh.kl. leder samt lærere til at dække alle typer fag. Mulighed både for fuldtids- og deltidsansættelse.

Margrethe Reedtz Skolen lægger vægt på anerkendende dialog og samarbejde, høj faglighed, engagement samt omsorg for hinanden.

For os er det vigtigt at de lærere, der vælger Margrethe Reedtz Skolen, vil yde en ekstra indsats specielt i opstartsfasen, og samtidig strække sig langt for at vores skole bliver den bedste i Vestjylland!

Hvis du vil vide mere om os, kan du kigge på vores hjemmeside: www.margrethereedtzskolen.dk eller ring til formand Gunhild Hansen på 9744 0506 eller 3054 0859.

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag på e-mail til: job@margrethereedtzskolen.dk senest 27. april kl. 12.00

Københavns Idrætsefterskole Julius Andersens Vej 33, 2450 København SV

Viceforstander til Lolland Produktionsskole Kan du se dig selv som Lolland Produktionsskoles viceforstander, med ansvar for den daglige drift på vores afdelinger i Maribo og Holeby?

Du får til opgave at sikre driften såvel økonomisk som pædagogisk, med udgangspunkt i skolens visioner, strategier og værdier.

Vi forestiller os at du er en erfaren leder, der: • Kan være med til at sikre og udvikle en høj kvalitet af vores mange tilbud • Besidder en betydelig arbejdskapacitet, samt udviser personlig autoritet og integritet • Er stærk på økonomi og drift • Kommunikerer dialogorienteret og tydeligt på alle niveauer • Arbejder motiverende, visionært og strategisk inden for skolens fælles rammer • Har overblik samt evner at strukturere og prioritere.

• Har humor, empati og brænder for elevers og ansattes trivsel og læring Vi kan tilbyde: • En spændende og udfordrende arbejdsplads, med motiverede elever og medarbejdere.

• En skoleform med højt til loftet og uanede muligheder.

• Arbejde i en organisation, der er i stadig udvikling og hvor troværdighed, samarbejde og dialog er afgørende.

Vi forventer at: • Du har kendskab til uddannelsessystemet • Du har mod på daglig ledelse af en personalegruppe, der er fagligt bredt sammensat

• Du har viden om undervisning af unge og voksne, pædagogik og læring • Du har erfaring med styring af ressourcer Vil du vide mere: Læs mere om Lolland Produktionsskole på hjemmesiden www.lops.dk Kontakt forstander Kristian Hjorth på 21 38 75 64.

Stillingen aflønnes efter Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale mellem Undervisningsministriet og Lærernes Centralorganisation for ledere og lærere ved produktionsskoler med en lønramme med et min. på 397.130 kr og maks. på 468.563 kr. årligt.

Alle interesserede med de fornødne kvalifikationer uanset alder, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansøgning: Ansøgningsfristen er d. 30/4 2012, der forventes første samtalerunde i uge 20 og anden samtalerunde i uge 21. Stillingen forventes besat fra 1/7 eller snarest muligt.

Ansøgning sendes til:

Lolland Produktionsskole Skandsen 11, 4900 Nakskov Att: Kristian Hjorth, Mrk. “Ansøgning”

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

33

Stillinger

Ajour

NYT FRA KREDS 2 OG KREDS 8 Kravsopstilling og løn

Musiker søges pr. 1. august 2012 Den Rytmiske Efterskole i Baaring søger en lærer pr. 1. aug. 2012

24. april holder kreds 2 og kreds 8 kravopstillings- og lønmøde på Henriette Hørlücks Skole, Slotsvænget 1, 5000 Odense C. Kl. 17–19: FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, fortæller om FSL’s syn på de kommende overenskomstforhandlinger. Der vil være tid til at stille spørgsmål og byde ind med de krav, som du mener, FSL skal tage med videre i forløbet.

Kl. 19–20.30 fortæller lønkonsulent i FSL Hans Fischer om problemfelter i det nuværende lønsystem og om FSL’s lønværktøjer.

Kredsen yder kørselsgodtgørelse og byder på en let anretning under mødet.

Vi ønsker følgende fag dækket: Rytmisk sammenspil, Lydteknik og Guitar instrumentalundervisning Erfaring med lys og Lyd, IT i undervisningen, server, software mm. vil også være en fordel, men ikke et krav.

Vi søger en faguddannet musiker med en solid faglig baggrund til at kunne undervise 130 elever på 9. eller 10. årgang i ovenstående fag, og som ønsker at være en del af et inspirerende medarbejderteam i et efterskolemiljø, hvor vi sætter eleverne og musikken i centrum.

På vores efterskole kommer du til at samarbejde med et lærerkollegium på 14, hvoraf de 5 er fuldtids konservatorieuddannede musiklærere. Du bliver en del af et unikt fagligt miljø.

Til stillingen hører de med efterskolelivet naturligt forbundne samværsopgaver.

Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling.

Tilmelding til finn.petersen@skolekom.dk senest d. 18. april.

NYT FRA KREDS 10 i trange tider Annonce tilTillidsvalgte Annonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: www.rytmiskefterskole.dk

For yderligere oplysninger kontaktes skolens viceforstander Henrik Vejsig på 6448 1108 eller mail viceforstander@rytmiskefterskole.dk Ansøgning med relevante bilag: senest den 21. april kl. 12.00.

Den Rytmiske Efterskole i Baaring Kaj Thanings Alle 4, 5466 Asperup Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

s. 12

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

DEN RYTMISKE EFTERSKOLE I BAARING

Skoleleder og lærer til

Samsø Friskole 2 stillinger

Fællesmøde for arbejdsmiljørepræsentanter og TR’er.

Med afsæt i de problematikker, der kom frem ved det sidste fællesmøde for tillidsvalgte, holder konsulent i FSL, Jette Morsing, oplæg om blandt andet: Loyalitet, herunder fortrolige oplysninger/tavshedspligt, de tillidsvalgtes rolle ved afskedigelser, kollektiv nedsættelse af arbejdstiden, arbejdstidsforhandlinger i krisetider 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl mm.

Mødet finder sted på C. la Cours Skole, Jyllandsgade 24, 8900 Randers, mandag 30. april. Program: 16.30-18.30 Oplægwww.frieskolerlaw.dk Jette Morsing / 18.30-19-00 Fællesspisning / 19.00www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk 20.30 Fælles ”Kredsen Rundt”.

Tilmelding til mødet senest torsdag den 26. april til anders. munk@skolekom.dk Bemærk, at datoen er ændret i forhold til årskalenderen.

Vi søger pr. 1. august 2012 en skoleleder med lærerfunktion resten: Annoncetil tilresten: resten: samt en faglærer, der tilsammen kan undervise i fagene dansk,Annonce tilAnnonce matematik, fysik/kemi og musik, primært i overbygningen.

Skoleleder Vi søger en leder med lærerfunktion. Du har stor pædagogisk indsigt. Du skal desuden have stor erfaring i økonomi og administration.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Lærer Vi søger en dygtig og inspirerende lærer. Du er solidt forankret i din faglighed, og er åben, glad, opfindsom og tillidsfuld.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi tilbyder: • En dejlig og glad skole i smukke omgivelse og med god økonomi. Vi er 10 ansatte, og fra starten af det kommende skoleår har vi 75 elever fra bh-klasse til 9. klasse.

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Ansættelser og aflønning sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For lederstillingen skal årslønnen aftales i intervallet 373.098 kr. - 443.868 kr. (niveau april 2012).

Yderligere oplysninger kan du finde på vores hjemmeside under ledige stillinger. Du kan også ringe til bestyrelsesformand Christian Fabricius, 61 31 00 49 (lederstilling) og lærer Charlotte Tsuchiya, 86 59 66 42 (lærer).

januar 2010

Ansøgning sendes til samsoe@samsoefriskole.dk senest søndag d. 14. maj 2012.

Samsø Friskole Landevejen 32 | Nordby | 8305 Samsø | www.samsoefriskole.dk

34

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Annonce

ALLE DINE FORSIKRINGSBEHOV SAMLET I EN APP!

Kære medlem Vi har lavet en app til dig, så du nu kan have LB med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Adgang til Mit LB. Med den nye LB App kan du bl.a. få adgang til “Mit LB”, hvor du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over dine forsikringer, skadehistorik og justere på forsikringen, så den dækker dine behov.

Hjælp til rejsen. Vi er også med dig, når du rejser, og har gode råd og vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du f.eks. bliver syg, mister din bagage eller bliver udsat for tyveri.

LB_APP_Frie_Grundskoler_163,5x219_2012.indd 1

Download app’en. App’en er udviklet til både Apple og Android telefoner. Du kan hente den ved at scanne QR koden, eller ved at downloade den fra App Store eller Android Market.

Læs mere om app’en og dens fordele på www.lb.dk/app

30-03-2012 10:39:55

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

35

Den kulturelle arv slår hårdt Karaktererne understreger, at det danske uddannelsessystem ikke bryder den sociale arv. Men det er ikke nyt, siger forskningsleder Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF: »År efter år ser vi, at det er forældrenes uddannelsesniveau, som afgør, hvor godt – og langt – børnene klarer sig i uddannelsessystemet. Og det understreger bare, hvor svært det er at bryde den sociale arv«.

Da PISA i 2009 testede skolernes evne til at bryde sociale mønstre, havnede den danske skole på en 14 plads ud af de 34 lande, som var med i undersøgelse, fortæller Beatrice Schindler Rangvid.

36

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

8 7 6

FORÆLDRES

• Ph.d. eller forskeruddannelse (8,7)

• Lang videregående (8,0)

• Mellemlang videregående (7,1)

• Kort videregående (6,5)

• Gymnasial uddannelse (6,3)

5

• Erhvervsfaglig uddannelse (5,9)

Mønstret er utroligt stærkt. Forskeruddannelse sikrer bedre karakterer end en lang videregående uddannelse, som giver bedre end forældre med mellemlange videregående uddannelser osv. .

Kun ved to prøver ud af 70 følger karaktererne ikke forældrenes uddannelsesniveau: Børn, hvis forældre har en gymnasiel uddannelse som det højeste, får bedre karakterer i mundtlig engelsk end børn fra familier, hvor minimum en af forældrene har en kort videregående uddannelse. Også i praktisk naturfag, som er en forsøgsuddannelse, klarer studenterbørn, sig bedre end børn fra hjem, hvor en kort videregående uddannelse er det højeste.

I alle andre tilfælde vokser karaktererne med, hvor mange år forældrene sad på skolebænken.

• Grundskole (4,9)

68 ud af 70 holder

4

ortæl mig, hvor mange år dine forældre gik i skole, og jeg skal fortælle dig, hvor høje karakterer du får. Sådan kan man – lidt poppet – opsummere karaktererne fra folkeskolens afgangsprøve i 2011. Det viser den analyse, som UNI•C har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Analysen viser, at jo højere uddannelse forældrene har, jo højere karakterer får børnene ved afgangsprøven.

Og forskellen er stor. Børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, opnår et snit på 4,9 ved afgangsprøverne, mens børn, hvis forældre har en p.hd.-grad, kan prale af et snit på 8,7.

Tabellen viser sammenhængen mellem forældrenes højeste uddannelse og børnenes karakter ved folkeskolens afgangsprøve i 2011

3

F

2

Grundskolekaraktererne fra 2011 bekræfter det, forskerne allerede ved: Skolen bryder ikke den sociale arv

1

Forældre giver karakterer

GENNEMSNITSKARAKTER

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

9

Viden om

UDDANNELSE

»Vi ligger – lige som Norge – meget tæt på OECD-gennemsnittet«, siger hun.

Børnene får det lettere Ifølge Beatrice Schindler Rangvid, der er ph.d. og skoleforsker, skyldes mønstret flere forhold.

For det første fungerer de højtuddannede forældre som rollemodeller for deres børn. »De viser deres børn, at det er muligt at få succes i skolen«, siger hun.

For det andet tillægges uddannelse høj værdi i højtuddannedes hjem. Og – for det tredje – bakker forældre, der selv har en uddannelse, deres børn op og støtter dem mere aktivt i skolegangen.

Endelig – for det fjerde – har de højtuddannede de ressourcer, der skal til for at gøre noget, hvis børnenes skolegang ikke fungerer, som den skal. »De højtuddannede klager og siger fra, hvis børnene ikke lærer nok skolen. Ultimativt flytter de deres børn til en skole, hvor de lærer mere«.

Da børnene også er vænnet til den akademiske diskussion hjemmefra, er det alt i alt lettere for dem at klare sig i uddannelsessystemet, siger Beatrice Schindler Rangvid. n

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 14 -7. maj / Nr. 15 - 29. maj 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Jørn Thomsen Elbo ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

37

Navnligt Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.com

Foto Farsø Efterskole

De virkelige eksperter stjal opmæksomheden i et magisk øjeblik Heidi Kynde er lærer på Farsø Efterskole og en af drivkræfterne bag den happening, som godt 70 elever fra efterskolerne i Farsø og Vrigsted gennemførte ved Ord12 – den nationale konference om ordblindhed. Farsø og Vrigsted Efterskoler er specialefterskoler for ordblinde elever.

J

eg har læst, at I lavede en happening på Ord12 – kan du ikke fortælle lidt om den? »Skolen skulle have en stand på Ord12, men da eleverne på vores medborger-linje samtidig var i København på studietur, fik vi den ide at invitere dem med til at lave en happening på konferencen, og det var så det, vi gjorde. Sammen med Vrigsted Efterskole«.

Hvad var det for en happening? »Da den sidste oplægsholder inden frokost var ved at være færdig med sit indlæg, myldrede 15 elever fra Vrigsted ind blandt tilhørerne, og her begyndte de så at danse til ”Moves like Jagger”, som bragede ud af højttalerne. Og så …«. Øh, vidste oplægsholderen det? »Ja. Hun var den eneste, som vidste, hvad der ville komme til at ske. Og et øjeblik efter kom vores 49 elever ind. De var alle sammen i hvide engangsdragter, hvorpå vi med store typer havde skrevet udsagn om, hvordan det er at være ordblind. Vi havde på forhånd spurgt eleverne: Hvad er det, der er svært ved at være ordblind? Hvilke fordele har det at være ordblind? Og vi skrev så deres udsagn på dragterne«.

38

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16. A P R I L 2 01 2

Hvad skete der så? »Tilhørerne var meget overraskede, og jeg var rigtig spændt på, hvad der ville ske, når musikken stoppede. Men alt gik lige, som det skulle. Der opstod et af de magiske øjeblikke, som vi havde drømt om: Musikken stoppede, og alle eleverne frøs i den stilling, de lige stod i. Eleverne rørte sig ikke.

Tilhørerne sad musestille. Det var et øjeblik af intens stilhed.

Alle ventede. Og så sagde oplægsholderen tak til eleverne fra Farsø og Vrigsted efterskole, og tilhørerne rejste sig og gik mod frokosten, men vores elever blev bare stående. Og henne ved dørene stod flere af vores elever og uddelte visitkort til alle deltagerne. Navnene var konstrueret ved at blande elevernes fornavne og efternavne, og under titlen stod der ”Ekspert i ordblindhed”«.

Ekspert i ordblindhed? »Ja, og det var jo netop pointen og det spændende ved vores happening: Konferencen samler al viden om og alle eksperter inden for ordblindhed, men nogen gange glemmer man, at det, man taler om, er virkelighed for nogen. Og eleverne, de er jo de virkelige eksperter i ordblindhed. Det er dem, som ved, hvordan det føles at være ordblind«.

Så det var budskabet? »Ja, og der blev taget rigtig godt imod det. Vi har fået mange mails og hilsner fra konferencedeltagere, som syntes det var et rigtig godt indslag«. n

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Bliver det i år?

I

de seneste uger har foreningens næstformand og jeg rejst rundt i kredsene for at starte debatten om overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK 13). I vores oplæg fokuserer vi på de muligheder og udfordringer, som findes i forbindelse med den næste overenskomstforhandling. Ligesom mange gange tidligere er opmærksomheden primært rettet mod vores lønsystem.

Ved den seneste overenskomstforhandling i 2011 var det væsentligste resultat, at vi i maj 2012 skal tage fat på en forhandling med Moderniseringsstyrelsen (MOS), om mulighederne for at lave et nyt lønsystem. Det er en efterhånden gammel sandhed, at Ny Lønsystemet ikke fungerer på de frie skoler.

Det er ikke underligt al den stund, at alle undersøgelser viser, at løn ikke er en motivationsfaktor for lærere, og da Ny Løn netop er tænkt som et motivationssystem, så vil det heller ikke komme til at fungere. Lærere vil gerne have en ordentlig løn, som vi kan sammenligne med lønnen i folkeskolen, men når det er sagt, så er lærerne mestendels interesseret i at få plads og rum til at lave

god undervisning. lønsystem egentlig er. Der er ingen tvivl I takt med at vi nærmer os OK13 har om, at det vil være afgørende, at der vi i Frie Skoles Lærerforeningen (FSL) er en vilje til at finde løsninger, som intensiveret arbejdet med at udvikle nytænker hele konceptet om Ny Løn, et nyt lønsystem. Vi arbejder ud fra tre hvis det skal lykkes at nå til enighed om enkle mål. Et nyt lønsystem skal: et nyt lønsystem.

- være enkelt, således at enhver lærer Det bliver ikke mindst spændende at uden problemer kan forstå sin lønseddel følge, om der er en reel vilje til at finde og de dele, som lønnen består af; en vej til at lave et nyt lønsystem fra ar- sikre den løn, som er aftalt, så vi bejdsgivernes side – jeg kan forsikre om, ikke skal bruge kræfter at den vilje i høj grad på at diskutere, hvilken »Det kan lyde enkelt er til stede hos os! lønsum der er til råat lave sådan et nyt Et nyt lønsydighed på den enkelte lønsystem, men det er stem er meget højt skole; en yderst vanskellig prioriteret fra FSL’s - understøtte skolerøvelse. «. side, og vi vil gøre nes pædagogiske virke, alt, hvad vi kan for at så lønnen ikke bremser, men tværtimod få et system, som opfylder de tre krav, fremmer skolernes pædagogisk udviksom er skitseret overfor. Selvom det på lingerne. forhånd ser svært ud, så går vi efter at Det kan lyde enkelt at lave sådan skabe et lønsystem, som kan skabe ro et nyt lønsystem, men det er en yderst om løndannelse til gavn for både skoler vanskellig øvelse. Vi ved allerede, at der og ansatte. n ikke vil være mange penge at forhandle om ved OK13. Der skal som regel bruges en del penge på at holde de personer skadesløse, som i forbindelse med en omfordeling af lønsummen taber på et nyt lønsystem. Herudover kan der være finansieringsomkostninger i forbindelse med at etablere et nyt lønsystem.

Herudover vil der sikkert være FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G mange meninger om, hvad et godt

F R I E S KO L E R N R . 13 · 16 . A P R I L 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(16756 · BureauLIST.dk) FRS13-2012

Tysk · 7.-9. klasse

Lær tysk som en tysker • autentiske sprogoplevelser • elevens aktive sprogarbejde i fokus • film og tegnefilm

zeit

identitÄt

Tysk – på den naturlige måde Ach so! lægger vægt på de naturlige sprogtilegnelsesmekanismer. Eleverne er aktive og tilegner sig sproget på samme måde som ved indlæring af deres modersmål.

Nåh, på den måde!

Det er elevernes arbejde med sproget, der styrer undervisningen – ikke teksterne. De gennemdidaktiserede film og tegnefilm er produceret specielt til systemet for at understøtte de unges sproglige og kulturelle forståelse. På den måde oplever de den tyske kultur og brugen af sproget indefra – og lærer tysk på den naturlige måde.

Se mere på achso.alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666