Frieskoler 4, 2014 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 4

22. april 2014

20 Skole-nej

til UNDERSKRIFT

26 KOSTSKOLER 51 Genfind

gør det godt

dit LÆRER-JEG

FILOSOFI FREMMER FORSTÅELSEN Eleverne på Hobro Friskole bliver klogere. På hinanden, på sig selv og på livets store spørgsmål

DANSK

O G N gen A D in n g y FAN b over – til

9158

VINKLER PÅ DANSK Fandango 7-9 er den bedste ungdomslitteratur, nye medier, litterære motiver, forfatterskabslæsning, intertekstualitet og periodelæsning. Det hele præsenteret i øjenhøjde med eleverne og deres verden. GLÆD DIG TIL FANDANGO 8 Fandango til 8. klasse har et væld af gode tekster af bl.a. Kim Fupz Aakeson, Mette Hegnhøj Mortensen, Peter Mouritzen, Louis Jensen og Oscar K. Der arbejdes med film, tv-serie, sociale medier, litterære motiver og intertekstuelle møder imellem moderne og ældre litteratur. FANDANGO 7-9 Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik Sikrer at alle eleverne er aktive i de faglige processer Inddrager meningsfuld evaluering Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling

· · · · ·

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb online

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

UDKOMMER JUNI 2014

Indhold

TEMA FILOSOFI Foto Martin Dam Kristensen

10 VÆR FILOSOF OG LÆR DINE ELEVER AT TÆNKE Nøglen til effektiv læring ligger i filosofisk praksis, mener

10 16

den britiske forfatter og foredragsholder James Nottingham

DET STORE SPØRGSMÅL

8 Er det i orden, at lærere fortæller deres elever, hvem de stemmer på?

Foto Palle Peter Skov

En landsformand, en uddannelsesordfører og en professor giver hver deres bud.

LEDERNES ÅRSMØDE

34 De frie skoleledere er stadig ikke helt frie Rud Nielsen vil have svar på, hvordan lederne kan blive en selvstændig organisation med forhandlingsret.

PÅ SPORET AF LÆREREN SPECIALPÆDAGOGIK

16 Ordblinde elever bliver skolens app-eksperter

Hvorfor ikke give nogle af de elever, som har det sværest, en succesoplevelse? Hvorfor ikke give dem et ansvar? Hvorfor ikke forvandle dem til en ressource for skolen? Det har de gjort på Haderslev Realskole.

48 Vild med dans Det var en oplevelse at lære Allan Simonsen at kende, men allerede efter de to første runder i Vild med Dans var dansepartneren Sofie Kruuse fra N. Kochs Skole ved at have fået nok.

FORENINGEN MENER

51 Tag faget tilbage NYE ARBEJDSTIDSREGLER

24 Lærerne er utilfredse men afklarede

Måske har vi forsømt at tale med hinanden om det unikke ved at være lærer, skriver næstformand i FSL Monica Lendal Jørgensen.

Den langtrukne proces med drøftelser og diskussion er nu ovre på N. Kochs Skole. Men en aftale blev der ikke.

KRISEHJÆLP

30 Medlemmer i krise får god hjælp FSL’s psykologordning er et godt tilbud til medlemmer i krise, viser undersøgelse.

Foto Finn Nordfeld

NYE KREDSE

32 Se valgresultater fra kreds 1, 2, 3 og 4 Især kampvalg om kredsformandsposter trak mange medlemmer.

6 REDAKTØREN MENER 6 VIDT OMKRING 38 FAGLIGT NYT 39 KURSUSKALENDEREN 40 KONSULENTENS BORD 40 AJOUR 41 STILLINGER 47 KOLOFON 48 PÅ SPORET AF LÆREREN 50 VIDSTE DU... 51 FORENINGEN MENER FORSIDE: MARTIN DAM KRISTENSEN

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Xplore og iXplore Xplore og iXplore er en helt ny generation af trykte og digitale systemer til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Du får adgang til komplette læremidler, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse. Systemerne kan bruges alene eller hver for sig.

og geografi. Xplore Natur/teknik 2 består af

Natur·teknik 2

Xplore Xplore

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

“Der er rigtig mange fælles indgange til at arbejde sammen om naturfaglige temaer, som kan danne grobund for en helhedsforståelse af den verden, vi lever i. Stor ros til GO Forlag for at integrere den del i alle Xploresystemerne.”

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark NY

- digitale læremidler. NY

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY 9

og geografi. Xplore Natur/teknik 5 består af

Natur·teknik 5

Xplore Xplore

ELEVBOG

Natur·teknik 6

Xplore

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

“I forlængelse af det høje niveau er det positivt at se en lærebog, hvor man ikke er bange for at benytte faglige termer, korrekte diagrammer og tegn og fremmedord, der efter min mening hænger uløseligt sammen med en faglig høj og udbytterig undervisning i fysik/kemi.”

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark NY

- digitale læremidler. NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

d geografi og

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2 ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY 9

ELEVBOG

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

“Xplore prøver at nå vidt omkring, men spreder sig aldrig over for meget. Forfatterne har efter min mening mestret kunsten at begrænse sig uden at gå på kompromis med kvalitet.”

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering Ny

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv. Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-604-1 ISBN 978-87-7702-604-1

ISBN 978-87-7702-604-1

788777 026041

Fysik · kemi 8

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

ner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

“Xplore. Alene ordet smager af nysgerrighed.”

Geografi 8

Xplore

ELEVBOG

Biologi 8

ELEVBOG

Xplore

Xplore Xplore

SØREN NØRGAARD MEINERT, KASKELOT

ISBN 978-87-7702-604-1

LARS HØJBJERG NIELSEN, FOLKESKOLEN

ELEVBOG

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

gi, geografi og fysik/kemi.

Biologi 7

Xplore

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 7 består af

med Biologi og

ELEVBOG

Biologi 7

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Geografi 7

Xplore

Geografi 7

Fysik · kemi 7

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

788777 027871

Xplore

Fysik · kemi 7

Xplore Xplore

Xplore

k/kemi.

men, men

788777 027369

OLE HAUBO CHRISTENSEN, FOLKESKOLEN

ELEVBOG

Natur·teknik 6

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

788777 027871

Xplore

ELEVBOG

Natur·teknik 1

en, men

Natur·teknik 4

Xplore

Rygtykkelse?

Xplore Xplore

788777 027369

Anmelderne skriver:

ELEVBOG

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler. geografi og

Natur·teknik 3

Xplore

Natur·teknik 3

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Xplore

ELEVBOG

Natur·teknik 1

en, men

Natur·teknik 1

Xplore Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

BO JENSEN, FOLKESKOLEN

Xplore Biologi 7 består af - en elevbog

erimenter

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

opgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

ler, adaptive test mv.

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Ny bagsidetekst

Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

gopgaver til evaluering.

Xplore

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore

Fysik · kemi 9 ELEVBOG

Xplore Fysik·kemi 9 består af

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver NY

Læs mere og bestil gennemsynseksemplarer på www.goforlag.dk - en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Check bagsidetekst

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY ISBN 9

788777 027321

Fysik · kemi 9

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

stof

Xplore

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

ivelse

Xplore

Geografi 9 ELEVBOG

Tag med på opdagelse Med iXplore kan eleverne gå på opdagelse i digitale systemer med komplette forløb og en verden af digitale udvidelser.

iXplore kan bruges på iwb, pc, mac, iPad, Android-tablets og smartphones.

iXplore: Fem digitale systemer iXplore består af iXplore Natur/teknik, iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi – i alt 15 websites. Fra sommer 2014 udgives også det seneste skud på stammen, iXplore Matematik. Med iXplore får du adgang til: • Interaktive systemer med kernestof • Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test • Oplæsning af tekst, animationer, videoer og leksika • Notefunktion, logbog og kommunikationsmodul • Lærervejledninger og evalueringsmoduler • Fællesfaglige forløb til geografi, biologi og fysik/kemi. Gratis prøveabonnement Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement.

www.goforlag.dk

REDAKTØREN MENER

De store dilemmaer D et er næppe for dristigt at sige, at følelsen af mening spiller en vigtig rolle i livet som lærer. Det er næppe heller at tage munden for fuld at sige, at mange lærere har oplevet et meningstab efter sidste års lockout og med udsigten til et ganske anderledes arbejdsliv fra næste skoleår. Frie Skolers undersøgelse kort efter lockouten viste, at hver fjerde overvejede et sporskifte, og bladets undersøgelse i januar af de +50-årige viste, at knap en tredjedel inden for det seneste år har besluttet at fremrykke deres exit fra arbejdsmarkedet. Frie Skolers Lærerforenings næstfor-

mand Monica Lendal Jørgensen lægger i Foreningen mener (side 51) op til refleksion over, hvordan man igen finder arbejdsglæden. ”Det er vigtigt at overveje for sig selv og drøfte med sine kolleger, hvordan man kan bibeholde engagementet, og hvordan man fortsat kan tage ansvar for sin egen og sine elevers fremtid”, skriver hun og foreslår en debat om det værdifulde ved lærerprofessionen. Lederne ved også godt, at den er gal. De indledte det netop afholdte årsmøde med et oplæg af Anne Marie Pahuus, prodekan på Aarhus Universitet,

om hvordan lederne kan føre lærerne gennem de store forandringer, så de finder eller genfinder meningen i lærergerningen (side 36). Lederne står på den ene side fast på indførelsen af de nye arbejdstidsregler og vil ikke indgå aftaler (side 20), og på den anden side har de et ansvar for at lærerne er engagerede og motiverede i mødet med eleverne. Et sandt dilemma. Måske det vil været nemmere at løse den slags, hvis man diskuterede livets store dilemmaer i filosofitimer, som de på Hobro Friskole har på alle klassetrin fra 4. klasse (side 10). Thomas Kehlet, redaktør

35,11 Og vinderen er...

Foto Jens Hasse

Det tyske lærebogssystem 'Ein neuer Anfang' løb med årets Undervisningsmiddelpris, som blev uddelt på Danmarks Læringsfestival i Bella Centret 25. marts. Lærebogssystemet er udarbejdet af Mathilde Nygaard Beck og Christina Hove og har fokus på brobygning mellem grundskolen og gymnasiet. Andenpladserne gik til ”Historie 4” og ”I danske komponisters værksteder 1”, der var de to andre nominerede blandt de 64 indstillede undervisningsmidler. Begge værker modtog 2. prisen. Undervisningsmiddelprisen er på 105.000 kr. fordelt på en prisvinder og to andenpladser. Priserne er sponsoreret af Undervisningsministeriet, Center for Undervisningsmidler og fagbladene Folkeskolen, Gymnasieskolen, Uddannelsesbladet og Frie Skoler. TKE

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

minutter brugte Anna Møller fra Hjemly Idrætsefterskole på at løbe 10 km ved DM for Efterskoler. Det var den 16-årige piges andet løb, men tiden er kun 19 sekunder langsommere end den 37 år gamle rekord for aldersgruppen. Kilde: BT

Vidt omkring

»Jeg tror ikke, man kan være lærerbarn uden at synes, at det at få børn er noget af det største i tilværelsen«. PERNILLE ROSENKRANTZ THEIL (S) I SAMVIRKE

»En klog mand har engang sagt, at rejsen til udødelighed kræver, at man er usædvanlig nøjeregnende med sin bagage«. PETER WIVEL POLITIKEN-ARTIKEL OM ROUSSEAU.

»Jeg synes ikke, det er i orden at skrive på sin hjemmeside, at der er bestemte krav, man skal opfylde for at blive elev på den pågældende skole. Man skal bare være barn«. Karsten Suhr, næstformand i Danmarks Privatskoleforening og

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 26. APRIL For et år siden vedtog Folketinget L409, og lockouten sluttede. 1. MAJ Arbejdernes internationale kampdag. I København foregår 1. maj - dengang som i dag - i Fælledparken. Sådan blev det, da politiet i 1889 forbød arbejderne at demonstrere i gaderne. Derfor mødtes arbejderne i stedet i Fælledparken. 5. MAJ Danmarks befrielse. 11. MAJ 2. sidste spillerunde i Superligaen. F.C. Midtjylland spiller mod FCK. Guldkamp? – eller er AAB stukket af? 15. MAJ En god dag for bageren. Husk nu de varme hveder. Knopperne skulle egentlig spises på helligdagen, hvor der ikke måtte arbejdes - og altså heller ikke bages, men danskere er generelt lækkersultne og har svært ved at styre sig, så de begyndte at spise dem allerede aftenen før. 16. MAJ Store Bededag. Har siden 1686 været på kalenderen fjerde fredag efter påske. Struensee får ofte æren for at indføre bededagen, men dagen fandtes længe før Struensees tid. Det var derimod en af de helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af 20. oktober 1770, som afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage - bl.a. helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. 17. MAJ Norges nationaldag og en stor festdag for broderfolket. I år bliver det helt vildt: For den 17. maj er det 200 år siden, at Norge vågnede fra 400-års natten (= unionen med Danmark) og fik sin egen grundlov. 19. MAJ Næste nummer af Frie Skoler udkommer.

skoleleder på Lyngby Private Realskole, i Information.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk & Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Er det i orden

Illustration Istock Photo

at lærere fortæller deres elever, hvem de stemmer på?

alg

METTE WITH HAGENSEN, LANDSFORMAND FOR SKOLE OG FORÆLDRE:

»Det er et godt spørgsmål, og jeg har været i tvivl om mit svar. For det, der er vigtigt for mig og mange andre forældre, er, at lærere ikke forsøger at pådutte eleverne en holdning, hvad end det så drejer sig om politik, etik eller andet. Læreren skal fortælle om de forskellige partier og deres holdninger, men har man så som lærer også lyst til at sige, hvem man stemmer på og af hvilke årsager, så synes jeg også, det er okay, og man kan måske ligefrem inddrage det i undervisningen som et oplæg til dialog og diskussion. Ved siden af mit virke som formand for Skole og Forældre er jeg gymnasielærer, og her er jeg også selv gået fra at være én, der ikke fortalte, hvem jeg stemmer på, til nu at fortælle, hvad der er vigtigt for mig i eksempelvis skole- eller miljøpolitik, og ud af det kan eleverne nok også selv gætte, hvor jeg stemmer. Så ja, det er i orden, men det må aldrig blive en forventning«.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

MERETE RIISAGER (MF), UDDANNELSESORDFØRER FOR LIBERAL ALLIANCE, CAND.PÆD: »Ja, det synes jeg bestemt. Det kan give anledning til gode diskussioner, at læreren tager udgangspunkt i egne politiske overvejelser, så længe hun også giver plads til andre holdninger i diskussionen. Det er snarere et problem, hvis lærere har holdninger, som præger undervisningen, men som de ikke er åbne omkring. Enhver lærer må afgøre det med sig selv, men det at fortælle om ens eget ståsted kan være udgangspunkt for en god, åbenhjertig diskussion, og man kan måske også fortælle om, hvordan ens holdninger har formet og udviklet sig. Og det siger jeg velvidende, at lærere generelt er mere venstreorienterede end befolkningen som helhed, men det er ikke et problem i sig selv. Mere problematisk er det, at det pædagogiske miljø, som jeg selv er en del af, er domineret af et teoretisk apparat, som er præget af marxisme og antikapitalisme. Og det skal lærere og lærerstuderende være opmærksomme på«.

PER FIBÆK LAURSEN, PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET: »Ja, det mener jeg helt klart. Og hvis man svarer nej til spørgsmålet, vil det betyde, at lærere ikke kunne stille op til valg eller deltage i den politiske debat, og det vil være en helt urimelig begrænsning af lærernes demokratiske muligheder. Så lærerne må gerne fortælle, hvad de stemmer på, men de skal ikke missionere eller fremture med deres holdninger. De skal fortælle det, hvis der er en naturlig anledning til det, eller hvis eleverne spørger. Det samme gælder spørgsmålet om lærernes religiøse ståsted. Jeg synes, lærerne skal fortælle om det, hvis det falder naturligt, eller hvis de bliver spurgt, men læreren skal ikke være repræsentant eller talsmand for partiet eller troen. Det er – set med mine øjne – vigtigt, at eleverne møder lærere, som står for noget, og som har værdier, og dem må eleverne gerne kende. Men læreren må ikke pådutte eleverne religiøse og politiske værdier – det er ikke opgaven«.

l i t e s s a l k n i d meld n e s s a k e g a m s k gocoo Tilmelder du din klasse, modtager I gratis* undervisningsmateriale, lærervejledning og opskriftshæfter. Og i uge 43, 44 el. uge 45 kan I hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. Målgruppen er 4.-7. klasse i hjemkundskab/madkundskab.

Temaet for årets smagekasse er 100% din fastfood.

s i t a r G visnings-

Tilmeldingsperioden er 1. april til den 5. september. på www.skolekontakten.dk

under e og ial mater sse eka smag

NB: Du må påregne max 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

FILOSOFI Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Vær filosof og lær dine elever at tænke

FILOSOFI ER GRUNDLAGET Når den filosofiske tilgang er så effektiv i et læringsperspektiv, skyldes det ifølge James Nottingham to forhold. For det første fordi filosofien berører kernen i de fleste fag. Hvad er viden? Hvordan beviser man, at et regnestykke er korrekt? Skal et digt være sandt? Og for det andet handler filosofi om god tænkning: Hvad er forskellen på forskellige udsagn? Hvilke kriterier gælder for dem? Hvordan kan man argumentere?

Nøglen til effektiv læring ligger i filosofisk praksis, mener den britiske forfatter og foredragsholder James Nottingham

lt for mange lærere bruger alt for mange kræfter på at give eleverne viden og servere dem de rigtige svar. Men den store pædagogiske udfordring ligger et andet sted, mener James Nottingham, der er direktør for den britiske konsulentvirksomhed Challenging Learning: »Vi skal ikke lære eleverne, hvad de skal tænke. Vi skal lære dem at tænke«, siger han.

FAGET ER EN ANLEDNING James Nottingham drager derfor i felten for mere filosofi i skolen. Dermed ikke sagt, at lærerne skal holde foredrag om Platon og Kierkegaard. I James Nottinghams verden er filosofi ikke et emne, men en tilgang til undervisningen og de emner, klassen arbejder med: »Den filosofiske lærer skal åbne verdenen for eleverne. Læreren skal stille spørgsmål og lave opgaver, som tvinger eleverne ind i en åben og selvstændig udforskning af det, de arbejder med. Læreren skal lære eleverne at lære«. Derfor er skolens læreplan og de faglige emner heller ikke så afgørende: »Vi bruger alt for meget tid på at diskutere, hvad eleverne skal lære. Hvis vi lærer dem at tænke, så lærer vi dem at lære, og den evne udvikler de, uanset om der står Afrikas hi-

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

storie eller moderne litteratur på skemaet. Emnerne er kun en anledning til det vigtigste: at lære at lære og at tænke«.

UNDERSØG GRUNDLAGET FOR VIDEN I bogen ”Nøglen til læring”, som bliver rost og anbefalet af den store guru inden for pædagogisk effekt-forskning, John Hattie, præsenterer James Nottingham en række strategier, som fremmer filosofisk læring. Blandt andet foreslår han, at lærerne systematisk arbejder med såkaldte wobblere – det vil sige kognitive dilemmaer, som forvirrer eleverne og tvinger dem til at undersøge grundlaget for den viden og de antagelser, de har. »Eleverne bliver ikke klogere af at repetere og gentage det, andre fortæller dem. De bliver kun klogere af at tænke på egen hånd. Hvis jeg spørger dem, om man må stjæle, svarer de nej. Men hvis jeg så konstaterer, at Robin Hood stjal, starter det en proces, som gør dem klogere på, hvad de forstår ved at stjæle, hvad det indebærer at være lovlydig osv. Det er det, de lærer noget af. Den proces gør dem klogere«. Se også James Nottingham: ”Nøglen til læring – hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring”, Dafolo.

»Jeg har gået på en anden skole, men jeg synes ikke rigtig, at jeg havde et personligt forhold til dem, jeg gik i klasse med. Det har jeg her, og filosofitimerne er en af grundene til det«, siger Rebecca Hoffmann (i midten).

Foto Martin Dam Kristensen

FILOSOFI Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Eleverne sætter ord på tankerne

Mindre mobning og øget forståelse for forskellighed. Det er nogle af de effekter, som lærere og elever på Hobro Friskole føler, at skemalagt filosofiundervisning giver dem. Forskningen bakker op om, at filosofi gør godt FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Fotos Martin Dam Kristensen

»D

et er en fornærmelse at blive kaldt unormal. Men måske er det det også at blive kaldt normal?«. »Jeg vil i hvert fald hellere kaldes unormal. Jeg vil ikke være som alle andre. Det ville være sygt nederen. Jeg vil selvfølgelig heller ikke være en med en diagnose, men jeg vil heller ikke være normal«. Det er en torsdag forårs-formiddag på Hobro Friskole, og i den ugentlige filosofitime er talelysten overvældende. I en rundkreds sidder elever fra 7.-9. klasse og filosoferer over ugens spørgsmål: Hvad vil det sige at være normal? Peter Jensen er ham, der ikke vil være normal, men heller ikke diagnose-unormal. Karseklippet og klædt i en sweatshirt med teksten ”support local pussy”, er en han en medlevende deltager i diskussionen. Sådan er det ikke nødvendigvis i alle de andre timer, medgiver han. »I andre timer siger jeg ikke ligeså meget, men i filosofi handler det ikke om rigtig og forkert. Vi lærer hinanden at kende, og vi lærer hinandens meninger at kende«, siger han. Det har elever gjort i filosofi-timer på Hobro Friskole i de seneste 10-15 år. Det er et fast fag på skemaet i alle klassetrin og har været det, siden Ingjerd Hansen var på et filosofikursus på Den frie Lærerskole og kom så begejstret tilbage, at hun overtalte de andre lærere til at indføre filosofi som skemalagt fag på skolen. »Alle var med på ideen, men i begyndelsen havde vi lidt problemer med at få det organiseret rigtigt, og nogle af de andre lærere syntes, det var spild af tid. Men så begyndte de

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

SÅDAN KAN DET GØRES

Filosofitimer skal ikke blot være plapren løs om, hvad der falder eleverne ind, ifølge lektor på Syddansk Universitet, Caroline Schaffalitzky de Muckadell. Formen betyder også noget, så det er ikke okay fx bare at sige ”det synes jeg ikke”, men snarere ”Kjeld synes X og Z, det mener jeg ikke, og det gør jeg ikke af følgende grunde …”. Filosofitimerne i de ældste klasser på Hobro Friskole består som regel af filosoferen over ét enkelt spørgsmål. Her er et udpluk af de spørgsmål, eleverne har diskuteret i år:

Billedtekst

• Hvad er lykke? • Hvad er et mirakel? • Hvad er ansvar? • Hvad er bevidsthed? • Hvor kommer ondskab fra? • Hvad er respekt?

Filosofitimerne er med til at lære eleverne at fastholde en tanke. Til dagligt, når noget bliver svært, så har vi det med bare at switche til noget andet. Her tvinges de til at tænke, siger Ingjerd Hansen, lærer på Hobro Friskole.

at få respekt for sidegevinsterne«, siger Ingjerd Hansen.

FLERE FAG KNYTTES TIL FILOSOFITIMEN Mindre mobning er en af sidegevinsterne. Fordi eleverne lærer hinanden bedre at kende, de tør snakke om ting, der gør dem kede af det, de får respekt for hinandens forskellighed, og det bliver mere lovligt at træde ved siden af, fortæller Ingjerd Hansen. Og nogle gange bruges filosofitimerne af samme grund til ad bagvejen at hjælpe med at løse problemer. Er der knas med tonen i en klasse, bliver et begreb som respekt taget op i filosofitimen, men uden at Ingjerd Hansen selv laver koblingen til de aktuelle problemer. Og når temaer i andre fag kan knyttes til filosofitimen, bliver de det også. Eksempelvis kan der trækkes tråde fra diskussionen om normalitet til seksualundervisningen. Filosofitimernes format ændrer sig løbende, og Ingjerd Hansen eksperimenterer med, hvad der virker bedst. Denne torsdag har hun delt eleverne op i en gruppe med dem, der normalt snakker meget, og en gruppe med de knap så verbalt filosoferende. »Hej, det er os, der er de stille«, lyder velkomsthilsenen i lokalet med sidstnævnte gruppe, og det er da heller ikke helt løgn. En dreng, der er forholdsvis ny på skolen, er valgt til at være ordstyrer. Med dagens oplæg i hånden kæmper han en brav kamp for at få de andre til at filosofere over de supplerende spørgsmål. »Kan det normale blive unormalt?«, spørger han, men

responsen er begrænset. Måske besøget udefra også øger selvbevidstheden og mindsker talelysten. Ingjerd Hansen bliver tilkaldt, og så kommer diskussionen på gled. Der er nu heller ikke meget brug for hende inde ved siden af, hvor de mere naturligt talelystne holder til. »Det normale er, når man er sig selv« »Der er ikke en definition af normal. Det tror jeg ikke på«. »Ordet typisk er bedre end normalt. Som i noget der sker ofte«. »Nogle mener nok ideelt, når de siger normalt«. »Tager man skridt væk fra det normale kan det unormale også blive normalt«. »En, der har gjort det unormale normalt, er Miley Cyrus«.

EFFEKTEN ER MÅLELIG I lande som Spanien, Frankrig, Italien og Portugal er der tradition for at have filosofi indlejret i grundskolen, mens der ikke er den samme tradition i eksempelvis Tyskland, Holland og Danmark. Men Hobro Friskole er ikke den eneste friskole, som har filosofi på alle klassetrin. En anden er Møn Friskole, fortæller forstander Finn Rasmussen. »Det er prioriteret som en lektion på skemaet, men vi opfatter ikke filosofi som et enkeltstående fag, snarere som en integration af fagene og deres åndelige baggrund. Eleverne lærer at stille spørgsmål til hinanden, selv at tænke over og give svar, gå respektfuldt og kritisk på opdagelse i andres og egne svar samt forsvare holdninger med argumenter«. FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Der eksperimenteres løbende med gruppeinddelingen i filosofitimerne på Hobro Friskole. Denne torsdag sad de meget snakkende i et rum og de lidt mere stille i et andet rum. Ugen efter blev de to grupper blandet.

Foto Martin Dam Kristensen

Effekten af filosofitimer er mere end bare god mavefornemmelse på de skoler, der prioriterer det. Caroline Schaffalitzky de Muckadell er lektor i filosofi på Syddansk Universitet og følger med i og har bidraget til forskningen i filosofi for børn. »Effekten er målelig, og den holder også ved på sigt. Eleverne lærer at argumentere, at lytte til hvad andre siger, og deres analytiske færdigheder bliver forbedret. Og de færdigheder bliver overført til andre fag, siger Caroline Schaffalitzky de Muckadell. På Hobo Friskole har filosofitimerne for de nederste klassetrin mest karakter af empatitræning, og Caroline Schaffalitzky de Muckadell vurderer også umiddelbart 3.-4. klasse som et passende tidspunkt at starte for danske skolebørn, der ikke er helt så trænede i at sidde stille og lytte, når de starter i 0. klasse, som eksempelvis amerikanske børn typisk er.

DELTE OPFATTELSER AF FILOSOFI I de internationale undersøgelser af effekten af filosofiundervisning for alle typer af børn er der især to grupper, som oplever en særligt positiv effekt af filosofitimer: De særligt begavede børn og socialt udsatte børn. Men en ting er målbar effekt, analytiske færdigheder og positiv afsmitning på andre fag. Har filosofien ikke også i sig selv en værdi? Den diskussion har to lejre i forskningen, fortæller Caroline Schaffalitzky de Muckadell.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

»På den ene side er de, der mener, at filosofiundervisning udelukkende er et spørgsmål om udvikling af kognitive færdigheder, og på den anden side er de, som også mener, det har en livsudviklende funktion. Min egen opfattelse hører nok til i den sidste kategori; at man ikke går uberørt gennem filosofien. Man kan ikke undgå at et blive et mere reflekterende menneske. Det er noget andet end at studere tysk grammatik, man skal gøre sig umage, hvis det ikke også skal have indflydelse på den generelle dannelse«, siger Caroline Schaffalitzky de Muckadell. Samme opfattelse finder man i den snakkesalige flok på Hobro Friskole. Diskussionen om normalitet fortsætter langt ind i frikvarteret, for til sidst må Cassandra Sif Jensen, der er dagens ordstyrer, også give sit besyv med. Og det sætter yderligere gang i diskussionen om normalitet, som kommer omkring gymnastik, kropsidealer, Lady Gaga og Cristiano Ronaldo. Og en hel del mere. Ganske som det plejer at være, ifølge eleverne, men knap så svært et spørgsmål, synes de, som da timen for nogle uger siden handlede om, hvad tro er. Næste uge går det løs igen, men sådan burde det også være på andre skoler synes Elisabeth Brown. »Jeg synes, filosofi burde være obligatorisk. Man finder ud af, hvad man selv mener om politik og filosofi. Man lærer en måde at snakke på om ting, der er svære. Og når man har lært at gøre det her, bliver det også nemmere at gøre det med andre«, siger Elisabeth Brown.

Kulturrejser 2014/2015

Eksempel:

HUSK VI HAR OGSÅ SKIREJSER

Berlin:

Hemsedal: Idre Fjäll: Sälen:

fra kr. 2.395,fra kr. 2.395,fra kr. 2.395,-

Prisen er inkl.: 4* bus • 4 nætter i lejlighed 5 dages liftkort • 5 dages skileje

fra kr. 1.695,-

Prisen er inkl.: • 4* Hvilebus • 4 nætter på 3* hotel inkl. morgenmad • Hotel centralt i Berlin

www.connseb.dk For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen tlf. 42 49 45 80 eller Mette Nielsen tlf. 22 18 12 97

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Helsingforsgade 27A • 8200 Aarhus N • info@connseb.eu

SPECIALPÆDAGOGIK Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Ordblinde elever bliver skolens app-eksperter Haderslev Realskole giver elever, som har det svært i skolen, ansvaret for at vurdere en del af skolens elektroniske undervisningsmidler: de mange apps

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

vorfor ikke give nogle af de elever, som har det sværest, en succesoplevelse? Hvorfor ikke give dem et ansvar? Hvorfor ikke forvandle dem til en ressource for skolen? Sådan lød tanken, som 59-årige Lene Sternkopf fik for godt et års tid siden, og som blev til det app-panel, som hun og skolens it-vejleder, Per Juhl Hansen, har etableret på Haderslev Realskole. En gang om uge mødes panelet i det lille teknikrum bag skolens bibliotek, hvor it-vejleder Per Juhl Hansen holder til.

Mødet med de mange apper udvikler eleverne fagligt, og samtidig forvandler de sig for øjnene af lærer Lene Sternkopf

Alle i panelet har lånt en ny iPad af skolen, og alle har et kort, så de kan købe de apps, som Lene Sternkopf og Per Juhl Hansen beder dem skaffe.

PANELET VEJLEDER LÆRERNE

Foto Palle Peter Skov

Tanken er så, at paneldeltagerne tester og vurderer de mange forskellige undervisnings-apps, der er på markedet. Apps til dansk, matematik og engelsk bliver testet og bedømt efter et skema, som de to tovholdere har udarbejdet. Hvilke klassetrin kan have gavn af appsene? Er grafikken spændende? Hvordan fungerer lyden? Er opgaverne gode? Lærer man noget af den? Følger der forklaringer med? Er appen underholdende? Det er især faglige apps, panelet anmelder, men det kan også være apps til elever, som ikke kan koncentrere sig og derfor har brug for et lille spille- eller sudoko-break i undervisningen. Når en paneldeltager er færdig med sin anmeldelse, bliver den diskuteret i panelet, og derefter lægger Lene Sternkopf og Per Juhl Hansen anmeldelsen ud på skolens intranet, så lærere, forældre og elever kan læse, hvad panelet anbefaler, og hvad de skal holde sig fra.

PANELET FORVANDLER ELEVERNE Paneldeltagerne bliver skolens app-eksperter. Derfor er det også dem, faglærerne henvender sig til, når en klasse skal til at arbejde med en ny app. Så kommer der en fra panelet ned til klassen og fortæller, hvordan appen fungerer. Ja, nogle lærere spørger selv paneldeltagerne om hjælp, når de ikke selv kan finde ud af en undervisnings-apps mange funktioner.

KORT OM APP-PANELET

• eleverne henvises af special undervisningslærerne eller af faglærere, som mener, at de kunne have gavn af at være med i panelet • der kan være en håndfuld elever i panelet ad gangen • en stor udfordring er at ind rette panelet, så eleverne ikke går glip af de samme timer hver uge • panelet har eksisteret i to år, men først efter sommerferien har det fundet sin faste form

Netop den del kan godt føles lidt kejtet, fortæller en af de rutinerede paneldeltagere, Thomas Outzen fra 8. D: »Det føles mærkeligt, når man skal lære sin lærer noget«, siger han. Men app-eksperterne vokser, når de oplever, at de kan hjælpe andre, fortæller Per Juhl Hansen, som peger på, at paneldeltagerne også udvikler sig meget personligt: »Når deltagerne kommer herned første gang, vil mange af dem allerhelst kravle ned i deres egen lomme. Mange af dem har ingen selvtillid overhovedet. Men efter at de har stået foran en klasse og demonstreret en ny app, vokser de flere centimeter«. »Mange af dem«, supplerer Lene Sternkopf, »oplever, at de får en helt ny plads eller rolle i klassen, fordi kammeraterne bliver opmærksomme på deres kvaliteter«. Og det er det fantastiske ved jobbet, mener Lene Sternkopf: »Vi ser børnene forvandle sig lige for vores øjne. De vokser af at give«.

APPEN LÆRER FRA SIG At sidde i panelet løfter ikke kun deltagernes selvværd. Også fagligheden styrkes af app-arbejdet, siger Lene Sternkopf, som bruger sine lærer-kompetencer og -erfaringer til at finde apps, som passer til den enkelte paneldeltagers evner og udfordringer: »Det er min opgave: At vælge de rigtige apps til eleverne«, siger hun. Men Lene Sternkopf har også en anden, vigtig rolle, som betyder meget for app-panelets deltagere: Hun bager kage, hver gang panelet mødes. For det skal også være hyggeligt at være med i panelet.

ANMELDELSE AF TRUNTE LUNTE-APPEN  

Generelt indtryk: Selve historien:

Målgruppe: Indskolingen. Bemærkninger: Billeder og tekst passer godt sammen, og underlægningsmusikken er god. Det er en rigtig god oplæserstemme, og appen tilbyder mange gode muligheder. Vi er især begejstrede for malebogen og puslespillet. www.truntelunteapp.dk. (Lasse og Jens, Haderslev Realskoles app-panel)

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Foto Palle Peter Skov

Thomas Outzen, som her holder bogen for sin kollega, Sigurd Neumann, er en af de rutinerede paneldeltagere, og han har selv fået stor hjælp fra de apper, som han anmelder.

»Man bliver glad, når man kan noget specielt«

»D

u skal holde den helt lige«, siger Thomas Outzen, og han tager iPad’en fra Sigurd Neumann og viser ham, hvordan han skal holde iPad’en helt stille lige over teksten. »Sådan«, siger han og giver iPad’en tilbage. »Nemlig«, siger Thomas Outzen, som følger med i, hvad Sigurd Neumann gør. »Og så holder du den bare, til du kan se, at billedet låser. Sådan, nu scanner den teksten«. Thomas Outzen har været med i Haderslev Realskoles app-panel siden starten for to år siden. Han er ordblind, og han får megen hjælp fra de mange apps, som findes. Det er en af dem, han demonstrerer for Sigurd Neumann. Han er også ordblind. Og den nye app kan hjælpe ham, mener Thomas Outzen. Den scanner teksten, og så læser den teksten op. »Du skal bare sørge for, at der er lys nok, der hvor du scanner«, siger Thomas Outzen. Han fortæller, at man også kan skrive i teksten, eller man kan indtale noget til den. »Bagefter kan du gemme det hele, eller du kan oploade til skyen, så du kan få fat i teksten overalt«. Sigurd Neumann mener, at oplæsningsprogrammerne er for dårlige, og derfor lyder det tit som

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

volapyk, når de læser, men ikke her, siger Thomas Outzen: »Det justerer du med hastigheden. Den kan sagtens læse det«, siger han. Han griber dagens udgave af JydskeVestkysten, som ligger på bordet ved siden af. »Det her«, han peger på noget tekst, som står inde i et foto, »det kan den godt have svært ved at læse, men ellers klarer den det flot«. Thomas Outzen har selv fået hjælp af appen. Han skulle læse 20 sider til et projekt om kulturfag. Læreren kopierede materialet til alle klassekammeraterne, men han var så smart, at han samtidig scannede det ind til Thomas Outzen, som så fik appen til at læse det hele op. Ellers havde han aldrig fået det læst. Sigurd Neumann, der går i 7. A, har været med i panelet et par måneder, og han er rigtig glad for at være med. Og han bruger mange programmer: »Jeg har det meget svært i alle fag, så det er dejligt at få hjælp fra programmerne«. Og det er bare ekstra dejligt, når man samtidig kan hjælpe andre. »Så bliver man glad«, siger Thomas Outzen. Og vennen nikker. MHV

KOPIERING Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

140 mio. kr. for kopier til eleverne

er kopieres på livet løs på landets skoler. 485 millioner sider undervisningsmaterialer, skønlitterære værker, digte, sange og mange andre materialer, som forfattere, digtere og andre har ophavsret til, blev kopieret og scannet sidste år. De 485 millioner kopier danner grundlag for den aftale, som Copydan nu har indgået med samtlige danske skoler om kopiering. Aftalen koster skolerne cirka 140 mio. kroner årligt, og skolerne skal betale 215,70 kr. per elev for næste skoleår. Aftalen, som gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2013, gør livet lidt nemmere for lærere og skoler. Det mener forhandlingschef Stefan Eland Kristensen, Copydan. Nu skelnes der nemlig ikke længere mellem fotokopiering af trykte materialer, scanning af materialer og kopiering af digitale undervisningsmidler fra et digitalt medie til et andet. Det er med andre ord ligegyldigt, hvad man kopierer, og tommelfingerreglen for, hvor meget man må kopiere, er stadig: ”20 procent – dog højst 20 sider per elev på et år af et materiale”. »Det er lykkedes at finde en ordning, som matcher den digitale virkelighed, hvor flere og flere lærere tager de digitale undervisningsmidler til sig«, siger Steen Eland Kristensen.

Den mindre gode nyhed ved aftalen er, at skoler, som indtil nu har været tilsluttet en kopieringsaftale uden ret til scanning, samt skoler uden overbygning må affinde sig med en prisstigning. For nogles vedkommende på over 70 procent. Samlet set er prisen dog uændret, da størstedelen af skolerne vil opleve, at prisen falder. Baggrunden er, forklarer Stefan Eland Kristensen, at man er blevet enig med Kommunernes Landsforening (KL) og de frie skolers skoleorganisationer om en enhedspris per kopi. Til gengæld omfatter den al kopiering af alle materialer – bortset fra aviser, som fortsat bygger på en aftale med Infomedia. Omregner man aftalen med Copydan til stykpris er det 31 øre per kopi. Syv-otte kroner for en kopi til hele klassen. Og hvad bliver der af de mange millioner, som aftalen sikrer Copydan? De bliver, oplyser Steen Eland Kristensen, fordelt på rettighedshaverne: Forfattere, kunstnere og andre som har produceret det kopierede materiale. Sidste år var det i omegnen af 16.000 rettighedshavere, som fik andel i de cirka 140 mio. kroner. Se mere om regler for kopiering på www.kopitilundervisning.dk.

Illsutration Istock

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

ARBEJDSTID Tekst Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Skoler nægter at skrive under Også uden lokalaftaler spiller tillidsrepræsentanten en afgørende rolle, mener Uffe Rostrup

e vil gerne snakke med os, så vi kan blive enige. Men de vil ikke skrive under på det, vi enes om". I øjeblikket får Frie Skolers Lærerforening (FSL) mange af den slags henvendelser fra tillidsrepræsentanter, som oplever, at skolerne fører lange dialoger med lærerne, men til slut nægter at underskrive det, parterne enes om. FSL-formand Uffe Rostrup siger: »Det er frustrerende for vores tillidsrepræsentanter, at lederne ikke vil sætte pen til papir, når de gerne vil bruge tillidsrepræsentanterne indsigt til at lave bedre regler og lokale forståelser«. Uffe Rostrup undrer sig over, at ledelsen ikke bare skriver under, når parterne er enige: »Med en underskrevet aftale sikrer skolen sig lærernes opbakning, så jeg forstår ikke deres modstand mod aftaler. Ikke medmindre de ønsker, at det skal være lettere at løbe fra det, man har talt sig frem til«, siger Uffe Rostrup.

mindre lokal, for så kommer fagforeningen og det fagretslige system pludselig ind over. Jeg ved, at det lyder paradoksalt, men når man skriver under, forsvinder det lokale i aftalen«.

RUD NIELSEN SKRIVER UNDER Rud Nielsen, der er formand for Frie Skolers Ledere og forstander på Hjemly Idrætsefterskole, ved godt, at mange skoleledere i øjeblikket værger sig mod at skrive under på aftaler. Og som lederformand vil han ikke sige, at det ene er bedre end det andet. »Det må være kulturen og traditionen på den enkelte skole, som afgør, om dialogen ender i en forståelse eller en aftale«, siger Rud Nielsen. Men – fortsætter han – det er under alle omstændigheder vigtigt, at skolerne inddrager lærerne og får dem med på det fælles projekt. Rud Nielsen vil selv underskrive en lokalaftale om de 12 specielle uger, som skolen har.

UNDERSKRIFTEN GØR AFTALEN CENTRAL Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, ser ikke noget problem i, at dialogen på skolen afsluttes uden underskrift: »Det vigtige er, at skolen har en god og konstruktiv dialog med medarbejderne. Det er ikke afgørende, at dialogen resulterer i en underskrevet aftale«. Skolerne kan indgå aftaler, hvis de ønsker det, men Danmarks Privatskoleforening anbefaler, at lederne så vidt muligt holder sig i forståelsesfeltet, og der en god grund til, at det er anbefalingen, siger Kurt Ernst: »Hvis man skriver under på en aftale, bliver løsningen

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

UNDERSKRIFTEN ER IKKE MÅLET Uffe Rostrup understreger dog, at selv om den lokale dialog ikke bekræftes med blæk, spiller tillidsrepræsentanterne en vigtig rolle. »Selv om skolerne nægter at indgå en lokalaftale, så arbejder tillidsrepræsentanterne hårdt for, at reglerne på skolen bliver klare og præcise, at tiden og opgaverne bliver planlagt, at lærerne ved, hvad der forventes af dem, og at der bliver fulgt op på den præsterede arbejdstid. Tillidsrepræsentanterne værner stadig medlemmerne mod det grænseløse arbejde«, siger Uffe Rostrup.

Annoncer

ARBEJDSMILJØ Tekst Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

.dk

Nyt online værktøj til små medieproduktioner i alle fag

Helt Gratis!

FSL mægler på skoler med samarbejdsproblemer

rie Skolers Lærerforening (FSL) har travlt og god succes som mægler på skoler med samarbejdsproblemer. Det fortæller foreningens faglige chef, Henrik Lykø Hansen. Han får i øjeblikket usædvanlig mange henvendelser fra skoler, hvor samarbejdet er gået i hårdknude. Hvis problemerne ikke kan løses lokalt, kontakter fagforeningen skolen, og det giver ofte gode resultater, fortæller Henrik Lykø Hansen: »Når vi får forklaret lederen, at samarbejdsklimaet og arbejdsmiljøet på skolen er truet, og at lærerne er så frustrerede, at de har kontaktet os, tager lederne det normalt alvorligt, og så lytter de til os«, siger han. De nye arbejdstidsregler styrker skolelederne. De styrker dog også lederens pligt til at sikre, at de forandringsprocesser, som skolen gennemgår, forløber på en måde, så lærerne forbliver trygge og motiverede, siger Henrik Lykø Hansen, og argumentet gør indtryk på lederne: »De tager det til sig, og det lykkes os ofte sammen at finde veje tilbage til et godt samarbejdsklima lokalt«, siger Henrik Lykø Hansen. FSL har aldrig haft så mange sager om samarbejdsproblemer på frie skoler, som foreningen har lige nu, siger Henrik Lykø Hansen. I øjeblikket står der 18 navne på hans liste med skoler, hvor samarbejdet halter så meget, at lærerne har kontaktet fagforeningen.

27 aktiviteter til over 100 lektioner SmåP er til undervisere i alle fag! SmåP kan laves, på udstyr man har! SmåP er simpelt og selvinstruerende! SmåP er helt GRATIS!

www.småp.dk FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Annoncer

Bestil næste års skolerejse nu  og få flere valgmuligheder! Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet, Østrig og Tyskland

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

F I NA L LONDON | 6 dage med DFDS fra kr. LONDON | 5 dage med fly fra kr.

1.498,1.898,-

CA L L AlfA Travel er ekspert i skolerejser, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi arrangerer skolerejser til det meste af verden. HUSK! AlfA Travel er et dansk, uafhængigt og privatejet rejsebureau. Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i forsommeren eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud.

VIND EN IPAD Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver et gratis tilbud - helt uforpligtende. Heine Pedersen er din kontaktperson ved rejser til bl.a. London, og han har arbejdet grupperejser i mere end 15 år. Han sidder klar med gode råd og sparring omkring jeres rejse. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller Se mere på www.alfatravel.dk eller RING GRATIS på skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk. kundenummeret 80 20 77 70. FrieSkoler_London.indd 1

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

3/31/2014 2:21:25 PM

Annoncer

STUDIEREJSE TIL

prag 6 dg./3 nt. egen bus fra kr.

1.245

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studiegrupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet sammen med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Prag: • Koncentrationslejren Theresienstadt • Skoda-fabrikkerne • Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

Forslag til andre rejsemål: Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter ................. Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter .................... Lissabon, fly, 6 dage/5 nætter ..................... Firenze, fly, 5 dage/4 nætter ....................... Budapest, fly, 5 dage/4 nætter ....................

fra kr. 1.765,fra kr. 1.970,fra kr. 2.250,fra kr. 2.625,fra kr. 1.695,-

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

www.kilroygroupS.com

Bruges legepladsen? Mange skoler køber dyre legeredskaber som bruges alt for lidt, men det har vi bestemt os for at gøre noget ved… Se derfor:

Hoppepuden med faldpude

- Alle vil være med - Sjov og effektiv motion - Styrkelse af motorik - Stor værdi for pengene - Kan bruges hele året - Legepladsens mest brugte - Forbedret sikkerhed - Ingen vedligeholdelse

Læs mere på: www.aktiv-leg.dk Aktiv Leg ApS - Boldingvej 5 - 7250 Hejnsvig - Tlf. 75 33 60 10 - post@aktiv-leg.dk

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

NYE ARBEJDSTIDSREGLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Lærerne er utilfredse men afklarede

N. Kochs Skole set fra sidelinjen Frie Skoler følger arbejdet med nye arbejdstidsregler på N. Kochs Skole i Aarhus. Forløbet har været beskrevet i alle 2014-numre .

For første gang i mange år har ledelsen og lærerne på N. Kochs Skole ingen aftale

ærernes tillidsrepræsentant, Torben Løvschall, er på ingen måde begejstret for de nye arbejdstidsregler på N. Kochs Skole i Aarhus. Men han er – som sine kolleger – lettet over, at den langtrukne proces med drøftelser og diskussion nu er ovre, og at lærerne ved, hvordan deres nye virkelighed ser ud: »Nu kan vi så komme videre, og det har vi brug for«, siger han. Processen har været både lang og sej, men tiden har ikke været spildt, mener Torben Løvschall: »Dialogen betyder, at lærerne i højere grad accepterer de nye forhold. Hvis reglerne bare var meldt ud uden diskussion eller dialog, ville der nok have været mere modstand og bekymring«, siger han.

INDHOLDET VAR KENDT Tirsdag den 18. marts præsenterede ledelsen de arbejdstidsregler, som gælder fra 1. august 2014. Indholdet var i al væsentlighed kendt på forhånd. En arbejdsgruppe med repræsentanter for ledelsen og lærerne havde længe diskuteret og justeret ledelsens tanker, så lærerne vidste, hvad der ventede dem: De skal i snit undervise halvanden klokketime mere per uge, de skal være til stede på skolen to eftermiddage hver uge og fem hele dage i løbet af året.

LÆRERNE SKAL I HØJERE GEAR Den nye arbejdstidsmodel betyder, at lærerne på N. Kochs Skole skal undervise mere, og da modellen ikke samtidig fjerner opgaver fra deres skuldre, skal de være mere effektive til at forberede undervisning, holde møder osv. Den udfordring vil lærerne gerne have hjælp til at løse, siger Torben Løvschall, som på lærernes vegne drøfter med ledelsen, hvordan skolen kan hjælpe og støtte lærerne til at undervise

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

mere, uden at kva- »Hvis ikke ledelsen vil lave aftaler på andre områder, vil liteten falder, eller arbejdstiden stiger: vi ikke være med til at lave en på lejrskoler. Så vi følger »Man kunne lovens regler«. tænke sig, at vi fik TORBEN LØVSCHALL, TILLIDSREPRÆSENTANT bedre lærebogssystemer, IT-baserede undervisningsmidler, iPads eller måske et kursusforløb, hvordan vi lærer at arbejde mere effektivt«.

DER BLEV INGEN AFTALE Den nye arbejdstidsmodel rummer også fordele for lærerne.  For eksempel skal lærerne ikke længere arbejde og holde møder om aftenen eller i weekenden, og der er forsat en stor portion arbejdstimer, som lærerne kan bestemme, hvor og hvornår de vil afvikle. Det er beskrevet, hvad timerne i puljen skal bruges til, og hvilke opgaver lærernes skal løse for timerne. Lærerne ønskede en lokalaftale om hele arbejdstiden, men det ønske afviste ledelsen, fortæller Torben Løvschall: »Ledelsen henviser til Moderniseringsstyrelsen, som mener, at ledelsen gerne må definere en pulje timer, som lærerne selv administrerer uden at indgå en lokalaftale. Vi mener, at det kræver en aftale, men så længe ledelsen står fast på sit, kan vi intet gøre, medmindre vi er parate til at være prøveklude for en fagretslig sag med FSL som bannerfører«, siger Torben Løvschall. Selv om han er uenig i ledelsens fortolkning, tror han ikke, at lærerne på N. Kochs Skole vil udfordre ledelsens fortolkning af loven med en sag i det fagretslige system. Et massivt flertal af lærerne er nemlig interesserede i den fleksibilitet, der ligger i puljen. Og så tror Torben Løvschall heller ikke på, at en eventuel sag mod skolen giver lærerne bedre forhold end dem, de får med de nye regler.

FRIE SKOLER

JANUAR NR. 1 · 20.

2014

Uenighe derne kom frem, da lærerne på N. Koc hs Sko le skulle beslutte , om de ville vær e med til at disk utere arbejdst idsregle rne, og tillid srepræsentant Torben Løvscha ll måt te ty til afstemn ing

har indledt r. le i Aarhus egle N. Kochs Sko de nye arbejdstidsr er, dialogen om ller om deres plan inger Ledelsen fortæ deres bekymr lærerne om

IDSREGLE NYE ARBEJDST

get Kochs harlota en fat på dia g r.dk

e på N. Kochs en og lærern egrien holdt ledels arbejdstidsr ugen op til julefe møde om nye s det andet dialog Skole i Aarhu rdnet . ber med et overo ler på skolen , at indledt 19. decem stemningen lodde at Dialogen blev rt om rne. ede det primæ den på tænde møde. Her handl og føle hinan skub høre, og det første fra lærerne give processen nde at få input heder de så. var det afgøre For ledelsen , og hvilke mulig ringer de havde det hele mere møde bliver hvilke bekym ine nu på det andet iden på Nikol Men allerede rerne af fremt man aner kontu konkret, og skole. gamle Marie Kochs

dlingerfølger forhan Frie Skoler egler på arbejdstidsr ne om nye i Aarhus. Både N. Kochs Skole ringer, ive de udford for at beskr at inspigiver. Og for ssen proce dlinger, i de forhan rere andre i gang med. som de skal

Bering

De cirka 30 kan enterer. ejet, om de ind og komm en har overv etallet vide, om ledels visningstim En lærer vil at øge under måder end ved spare på andre sen svarer ja. gjort, hvis ikke te lærer. Ledel en ville have for den enkel Så er, hvad ledels mtrumfet. Svar: En anden spørg genne blevet stidsregler var de nye arbejd 19 2014 FRIE SKOLER

JANUAR NR. 1 · 20.

NYE ARBEJDSTID SREGLER

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Nu er det nu p å Afgørelsens time rykker nærmere på Skole, og lede N. Kochs lsen senterer snart præde arbejdstidsregnye ler

FRIE SKOLER NR. 3 · 17. MARTS 2014

Kochs

et er lige op over nu på N. Kochs Skole i Aarhus Dialogen om de . nye arbejdstidsreg ler har stået på siden december, og skoleleder Lisbeth nemmer, at ledelse Qvortrup forn meget snart må tage ansvar hvordan reglern og beslutte, e skal være: »Den usikkerhed, som lærerne lever med i øjeblikket, værre end den virkelighed, som er møder dem efter rien«, siger Lisbeth sommerfeQvortrup. Og beslutningen må komme fra ledelsen, siger Qvortrup. Lærern Lisbeth e har hverken mandat eller lyst medansvar for til at tage ledelsens udspil. På dialogmøderne kommet med input er lærerne til ledelsens udspil, og ledelsen har og imødekommet lyttet flere af lærern es ønsker, så ledelse i dag er både bedre ns model og mere spiselig for lærerne, og Qvortrup er overbe Lisbeth vist om, at de nye regler vil være retfærdige end mere de arbejdstidsafta ler, som gælder i dag: »Det gamle system var ikke retfærd igt. Hvis lærern skulle tage stilling e i dag til de gamle arbejds tidsaftaler, ville aldrig godkende de dem«, siger hun. Hun peger på, at egentiden i den gamle aftale er en stor og

EGLER

koler.dk

På det tidsregleandet møde om de r bliver lærerom de nye papir er ved at træ ne bekymrarbejdsed de ind på et flue for, e-

FRIE

en første tirsdag i det nye på N. Koc år er der hs Skole lærerråd i Aarhus Lisbeth smøde . Her repe Qvortru i det kom p ledelsen terer sko mende leleder s tanker skoleår og enk om

(se sids elte lære arbejdst Efter stormød te nummer iden re lufter er og dialogm over de øder på N. Kochs af Frie Sko deres bek arbejdsgruppe nye beti Skole i Aarhus ymringe over, og gruppe ler), ngelser tog trække n er nu så langt, r og frus kan præsentere , men her r sig tilb at ledelsen snart sin model for tratione efter skif age, der de nye arbejds r ter scen kommer SKOL ER tidsreglerog tillidsre en;

præsen slik, kiks ledelsen tanten, og frug Torben e for sko t på bor Løvscha lens med det, ll, byder lemmer velkomm af Frie Sko en lers Lær erforen ing om differentieret forberedelsest id. Torben Løvsch all mener, at det vil skabe splid relset, hvis nogle på lærervælærere skal have mere tid til forbere end andre. delse »Så begynder vi at pege fingre ad hinanden«, Samtidig mener siger han. han, at et differe ntieret system kårligt. For man bliver viler tilbøjelig til at give mest tid selv kender og til de fag, man underviser i. »Når man tænker , at andre fag ikke behøver så megen beredelsestid, DET BLIVER GODT er det oftest et forudtryk for uviden fagene faktisk hed om, hvad Men det er også kræver«, siger Torben Løvsch et ægte dilemm all. a, siger Lisbeth er nemlig bange Qvortrup. Hun for, at hun nærer lærernes frygt, den måde går når hun på dem i møde: »Vi risikerer, at vi på den måde cemen skræmmende terer billedet af fremtid«. en Og når den tanke SERIE dukker op i Lisbeth overvejer hun, Qvortrups baghov om ledelsen skulle ed, have skåret igenne tidligere tidspun m på et kt i tillid til, at arbejdstidsmodellen er god. Og det holder og er Lisbeth Qvortr up sikker på. De tidsregler bliver nye arbejdsbedre og mere retfærdige end dem, de afløser. • Frie Skoler følger arbejdet med BEREGNINGE nye arbejdstidsreg på N. Kochs Skole RNE ÆNDRER ler i Aarhus. REGLERNE Koch-lærernes • Før jul holdt tillidsrepræsentant, ledelsen og lærern Torben Løvsch e en række dialoghen ad vejen enig møder, hvor ledelse all, er langt med sin leder: n fortalte om deres Møderne i arbejds lærerne gav udtryk har skabt mere tanker, og gruppen afklaring og fjernet for deres bekym nogle knaster. ringer og kom med indspil. enig i, at det, de Han er også venter på nu, er et udspil fra ledelse • I begyndelsen Arbejdsgruppen af 2014 præsen n. har ikke forhan terede ledelse udspil. Lærern dlet, understreger n et Løvschall. Møder e skal i gennem Torben ne har været dialogm snit undervise den klokketime halvanøder, hvor lærern på baggrund af mere per uge. deres beregninger e Og de skal være stede to af de har givet udtryk til fem ugentlige betænkelighed for deres eftermiddage, er, og en del af starten af somme to dage i lærernes indven rferien, tre i slutning ledelsen imødek dingerne har ommet. For eksemp løbet af skoleår en og en dag i et. Ledelsens el omkring forbere tiden. Når ledelse model blev diskute et stormøde i delsesn gør forberedelsen ret på januar. til en faktor på af undervisnings • Ledelsen vil antallet timer, får det mærkb knytte forbere are konsekvenser delsestiden til lærere, som i dag ningen. undervisfor de har store akkord er, og de skal pludse dervise langt mere. • En arbejdsgruppe lig unOg den slags radikal med syv lærerog fem ledelsesrepræsent lærerne at udglatt e ændringer forsøge anter mødtes e. r i januar til to møder, lærerne blandt »Vi vil gerne afbøde hvor andet peger på konsekvenserne, nogle problem ledelsens udspil, ikke ændres totalt«, så lærernes hverda er i som ledelsen g siger Torben Løvsch justerer. • To lærere og all. Derfor kæmpe to fra ledelsen r lærerne blandt fortsætter i februar dialogen. Nu er andet for en overga ordning og for der gået matem ngset bundniveau atik og teknik Det handler om for forberedelsen i det. at regne konsek opgaver, som alle , som dækker venserne igenne lærere har uanset Lærernes repræs m. undervisnings entanter referer for eksempel tjekke timetal, er stadig til baglan det. Lærerne skolekom og skolein har intet manda forældresamtaler. tra og til sponta t til at indgå aftaler, påpeger problem ne men er og skævheder På den anden i de forskellige løsninger. side vil lærern es repræsentant ansvar for de stramn • Lærerne ønsker er ikke tage inger, som uvæger en overgangsord ligt kommer. ning, så de lærere, »Det er ledelse der har store akkorder, ikke ns opgave, ikke pludselig skal vores, at træffe en masse ekstra ger«, siger tillidsr undervise de beslutnintimer. Ledelsen epræsentanten. er åben over for se på de udford at ringer, som de nye arbejdstidsreg giver for nogle LÆRERNE VIL ler lærere, og overve IKKE HAVE SPLID je tiltag, der letter overgangen. Af samme grund er lærerne gået uden om enhver diskussion NR. 2 · 17. FEBR UAR

2014

til mød

uspecifik pulje, og det er netop den slags, lærern imod, siger Lisbeth e i dag taler Qvortrup. Lærerne på N. Kochs Skole vil gerne vide, hvorda arbejdstid bliver n deres til, og hvilke enkelto pgaver puljern af, og den bekym e består ring, som ligger bag ønsket, har valgt at tage alvorlig ledelse n t. Derfor komme r ledelsen med som er mere udpens regler, lede, end dem, som Lisbeth Qvortr drømte om fra starten: up »Vi oplever i ledelse n, at vi bliver nødt lærernes bekym til at imødek omme ring«, siger hun.

Foto David Bering

RUP, LISBETH QVORT SKOLELEDER

spørger LYTTER ens planer, LÆRERNE t lytter til ledels lærere ved møde

EJDSTI DSR

Hvid · mhv@ fries

Lærer ja til enne sagde lyttepo st

E bige FINDES PENG ledelsens forelø præsenterer om h Qvortrup nden time mere Skoleleder Lisbet vise en til halva t omfang, og ne skal under meningsfuld tanker: Lærer skal øges i et stedet deværelsen es skuldre. I ugen. Tilste er fra lærern ikke fjerne opgav ledelsen vil , ivt. byrde es effekt lærern e mere ens krav øger skal de arbejd træls. rup ved, at ledels det er rigtig Lisbeth Qvort som synes, at klemt, r sagtens dem, økonomi er og hun forstå gøre. Skolens , ønningerne ikke noget at Men der er cent og af lærerl kogspro folkes lavere koblin Skole følger både af den fordi N. Kochs blandt andet som stiger – gokolen sit pæda lens lønniveau. udvider folkes den s. Samtidig Skole ikke gå Så der skal spare h ion kan N. Kochs mener Lisbet , og i den situat være rimeligt, giske tilbud vil heller ikke det og vej, modsatte Qvortrup.

DER SKAL

Foto David

t forstår god trag vrede »Jeg »Folk er rigti lock- lærernes frus e over rets oven på foråhar svært tion og vred le. out, og de ptere, at den nye afta le den gam Men ved at acce r ikke , som skal det er dem prisen«. var jo helle betale ideel endsige jeg HALL, og TORBEN LØVSC retfærdig, ÆSENTANT finde TILLIDSREPR tror, vi kan som en løsning, både er bedre for en og skol rne, lære eleverne«

NYE ARB

Af Mikk el

N. Kochs Sko set fra sidelinle jen

FRIE SKOLER NR. 3 · 17. MARTS 2014

Ledelsen kom langt, men nåede ikke drømmen Ledelsen og lærerne indleder snart forhandlinger om, hvordan lærerne kan undervise mere, uden at kvaliteten falder

e nye arbejdstidsregler på N. Kochs Skole i Aarhus er ikke dyrket i lærernes have, men de ligner heller ikke det, som skoleleder Lisbeth Qvortrup drømte om: »Der er alt for meget timetælleri i de nye regler«, siger hun. Koch-lederen havde foretrukket, at lærerne fik en pulje timer til at løse

de opgaver, som lærerarbejdet kræver, men den tanke gav lærerne kuldegysninger, og ledelsen valgte at komme lærernes kritik i møde: »Lærerne bliver utrygge, hvis jeg fjerner stilladset omkring deres arbejdstid. De ønsker at vide, hvor meget tid de har til de forskellige opgaver, og selv om jeg synes, at det er forkert at pinde arbejdstiden ud, har vi gjort det med de nye regler. Det er vigtigt, at lærerne er trygge«, siger hun.

DET FORBEDRER SAMARBEJDET Hun er til gengæld godt tilfreds med, at forberedelsestiden knyttes direkte til undervisningstiden. Lisbeth Qvortrup er også godt tilfreds med den løsning, som skolen fandt på spørgsmålet om tilstedeværelse. Lærerne skal være mere på skolen end tidligere. Ud over selve undervisningen er der to eftermiddage om ugen, hvor de skal være til stede, plus fem hele dage om året. »Det giver os bedre muligheder for møder, samarbejde og fælles forberedelse«, siger Lisbeth Qvortrup. Arbejdstidsreglerne betyder, at der

Bering

le N. Kochs Sko jen set fra sidelin

Foto David

· mhv@frieskole Af Mikkel Hvid

(FSL). På dagsord enen står brev, det to punkter andet om : Det ene en arbe jdsgrup handler pe. om et BREVET være med RYGER til at besl AF STE Brevet, te, hvem utD som lære der skal rne – via bliver hur have flere time ledelsen tigt god – vil send r, og hve ken Det er et dt af de m e til best der skal godt brev cirka 50 yrelsen, have færr , mener lærere, I brevet e. der er til de. »Vores arbe fortælle stede. r lærerne, sårede jde er alt for fors efter forå at de stadig er kelligt til, rets kon som skol SERIE. frustrer flikt, og vi kan gå at en spar Frie Sko ede og de ønsker, ind i såda ede på ler følg lærerne handlin lockoute at de 750 er forn en disk gerne om kan træk n, samles ussion – .000 kr., ke på i det nye arbe tidsregl for ekse så I får i en time ikke mit er på N. jdsmpel bru kommen pulje, som Kochs mandat« Aarhus. ges til coa de familiem Skole i , arEn del gumente ching, to-læ skoleår. Puljen atematik af lære rer kritiker sker at kan , foreslår rne ønrere-ord være De kan en. ninger elle de. Indlægg også bru ønske resp anonyme, og et udløser r ges til iPad rede sig det ekte en skov på, men rer Frie af hænder, er lærerne. s, som de kan Skoler. bruge til og Torben Løv at forbeschall skri INVITAT ver nav IONEN En lille nene ned håndful LIGGER Det næs d er enig på sin blok takke nej KLAR te punkt e med krit til at sidd . tager læn Ledelse ikeren. e med ved fordele gere tid. n har invi Lærerne – det er bordet. som skal teret lære skal og bliver At skære Andre prot drø rne med en lede ned og lsesopg i en arbe af arbejdet fte og komme esterer. at være med ave, sige med idee jdsgrup Lærerne i det kom r de. pe, til at give r til tilre i arbejdsg diskussi mende ttelæ ingen gru input til ruppen on – dem skoleår. ggelsen fordelin skal jo bare nd til at Rammer har lede halvand gen. Og frygte man ne står vil jo bliv lsen fast en klok i øvri ikke lagt; lære e diskuter datet, men ketime gt er der til stede på mere per rne skal et med er de. Bes skolen, Paul Hye uge, og undervi lærerråd lutninge så det bliv , der møder de se et er tillid skal vær først. rne ikke, at er lettere og lave srepræs e mere lærerne fælles forb at vidende entant-s til gengæl bør tage eredelse upplean d for en le, hold »Det skal ansvaret . På den e teamt, mener del afte vi ikke røre for besp måde slip Men hvo n- og wee arelsern Men han med en r og hvo per de til kendarb e. mener, ildtang« stedevæ rdan skal ejde. hvordan at lærerne , siger han relsen men de arbe rammen skal vær jde? Hvo . ingsfuld for ford udfyldes e med til præsent rdan bliv eling ? Og hvil . Han har anten på at diskuter er tilke principp gerne disk af forberedelse netop talt en anden e, fået stor er skal stiden? utere med med stor indflyde gælde De spørgsm privatsk tillidsreledelsen lærerne. lse på proc haft nog ole, og ål vil lede er lydhør Og, love der har essen og le meget lsen over for r Lisbeth lærerne resultate klare bud lærernes Qvortru »Det sam t, fordi skaber p, input. me skal de har FRONTE og prin klart man vi gøre. cipper. RNE TRÆ Vi skal dat«, sige »Det er KKES OP gå ind i r Paul Hye en rigtig Debatte processe . led opg n n med et Løvscha ave«, sige kaster ner bølger frem og lls talerlist r en af de tilbage, vøse blik en, en kvin bør lære og førs ke Torben te på Torb mod uret rne tage de. Men Løvscha . Tiden udfordri en selv om ll »Vi skal løber. DE KOM ngen op, opgaven være med mener hun MED PÅ er led, «, siger Flere nikk EN LYT Klokken . hun. er. De ved TER nærmer hånden sig 17.3 – som en sten. Den ind i 0, og udtr ykk efterføl Og de bliv en hvepserede er det – gende afst Torben Løvscha at lærerne , men de at de stik er nødt ll lukker emning skal med bliver nød til at hav ker Ligesom talerliviser et kan lære i arbejdsg e tillid til t til at gøre under lock massivt rrep rup dere flertal for, ræsenta det. inte outen, sige pen. Men s repræse En anden nterne t mandat i første ntanter. r en. kvindeli kun vær omgang at arbejde Forandr g lærer e med på ingerne Torben på talerlist ud fra, en lytte mangler Løvscha bliver det som und r. De har ll foreslår begejstring en er bekymr dem er underst er lockoute et. kritiker seks lære reget. , synes Hun syne n. Hvor , hun. Det re til gru er visio Under pun som dog straks s ikke, at ppen. En er ikke nen hen takker nej. lærerne skal i sted ktet even af ne? Hvo op. Han skal sidd tuelt ræk et være r er mål opfordre e og adm med til ker en man fremtide et? om r krit at udvikle inistrer iker ns N. Koc dlig lære ikke at en til at e. De og form deltage hs Skole. r hånden genove ulere en i arbejdsg sammen rveje sin visio sat rup besl n for og repr pen. Den LÆRER utning æsenter taleren. skal vær GIVER e alle fløje Flere nikk e bredt IKKE MA En lære i lærergru er og mum kritiker NDAT r rejser en ove ppen, sige sig. Lær ler enig efter Lisb eren er . Det ser r skifter men rvejer. Torben eth Qvo stær ud, Løvscha kt bekymr som om rtrups oplæ ing, står omstæn ll lover, et, ikke tion,. der er en dighede at hvis krit mindst plads åbe r give man g. Og læreren ikeren vil under n i lære dat til en Mødet er rnes dele ingen arbejdsg slut, og garuppe, udvalge lærerne som skal t. er para te til at I første tage dere omgang s post i en lytte post.

N. Ko set frachs Skole sidelinje n

FRIE SKOL ER

NR. 2 · 17. FEBR UAR

2014



»Vi har fuld forståelse for, at medarbejderne ikke ønsker at være med til at hylde en model, hvor de skal løbe hurtigere«. LISBETH QVORTRUP, SKOLELEDER, N. KOCHS SKOLE

også fremover vil være en stor del af lærernes arbejdstid, som de selv råder over, men opgaverne, de skal løse med de timer, er detaljeret beskrevet, og tiden bliver registreret, fortæller Lisbeth Qvortrup.

LEDELSEN HJÆLPER Et hurtigt overslag viser, at lærerne i snit mister omkring 55 timer, som de tidligere kunne bruge til forberedelse og efterbehandling af undervisningen og til møder, og Lisbeth Qvortrup lægger ikke skjul på, at lærerne skal løbe hurtigere: »De skal arbejde mere effektivt, ingen tvivl om det«. Men hun vil gerne hjælpe lærerne. Løsningen kan hedde lærebogssystemer, tekniske hjælpemidler og kurser – hvad det konkret bliver, indleder ledelsen og lærerne nu forhandlinger om. Men Lisbeth Qvortrup er ikke bare frisk på at stikke alle lærerne en iPad: »Den løsning, vi finder, skal være svaret på det problem, som de har. Jeg vil gerne hjælpe dem, men jeg skal være sikker på, at det, vi tilbyder, faktisk letter arbejdet for dem«. MHV FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

KOSTSKOLER Af Morten Reil Sørensen · redaktionen@frieskoler.dk

»Vi skal forvente det af dem« På landets otte kostskoler for anbragte børn går 95 procent af eleverne op til folkeskolens afgangsprøver. Det er dobbelt så mange som på andre anbringelsessteder

vad er en god anbringelse? Det er spørgsmålet her på Dannevirke Kostskoles temadag, hvor 80 fagfolk fra hele Sønderjylland debatterer udsatte børn og unges vilkår. Forsker Karen Margrethe Dall fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) indleder med at konstatere, at et godt skoleforløb er helt centralt - både i forhold til senere selvforsørgelse og forebyggelse af kriminalitet. »Vi ved, at mangelfuld skolegang er en risikofaktor - og at det omvendt betyder noget positivt, hvis vi kan give børn

Foto Morten Reil Sørensen

Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

en oplevelse af, at de kan mestre noget. Uddannelse 'beskytter' mod kriminalitet«, siger Der er ca. 14.000 anbragte børn og unge i Danmark. Halvdelen Karen Margrethe er i familiepleje, ca. 2.000 på Dall. Desværre socialpædagogiske opholdsviser SFI's seneste steder og lidt flere på døgninundersøgelse af stitutioner. Resten er anbragt 15-årige anbragte, på andre typer af anbringelsesat under halvdelen steder, heraf godt 400 på en af de anbragte kostskole. Danmarks Statistik unge gennemfører folkeskolens afgangsprøver. Og det er ikke nok, mener skolelederen på Dannevirke Kostskole, Charlotte Møller Pedersen. »Jeg bliver nogle gange overrasket over manglen på ambitioner på de her børns vegne. På Dannevirke Kostskole tager over 90 procent en afgangsprøve. Og det er gode prøver, de tager«, siger Charlotte Møller Pedersen. De flotte resultater skyldes blandt andet, at kostskoleeleverne har en tryg og struktureret dagligdag, hvor både skole og fritid er bygget op omkring individuelle elevplaner. Her er der konstant fokus på læring - og på at genopbygge lysten til læring. Det virker, selv for de mest skoletrætte. »Jeg kan jo høre, at eleverne måler sig indbyrdes på deres skolearbejde. De måler sig ikke på graden af deres ADHD men på, om de kan 7-tabellen, og om de kan score et 10-tal i engelsk«, siger Charlotte Møller Pedersen og fortsætter: »De kan godt. De vil godt. Og vi skal forvente det af dem.«

ANBRAGTE I TAL

STYRK VILJEN TIL LÆRING Samme holdning har hjerneforsker og professor i læring, Kjeld Fredens. Han understreger, at det ikke kun handler om lyst til læring - det handler også om den vilje, der skal til for at bryde vante mønstre. »Hvis man taler om problemer, bliver man ekspert i problemer. Det er væsentligt, at man tager kontrol over sit eget liv og taler om det, man gerne vil opnå. Det vigtigste spørgsmål er: Hvordan styrker vi elevens selvkontrol? Vi skal sikre, at de kan selv, når vi slipper dem«, siger Kjeld Fredens. Netop det ansvar står Birgit Mathiasen dagligt med som socialrådgiver i Hedensted Kommune. Hun kendte ikke Dannevirke Kostskole i forvejen, men opsøgte den for et par år siden i forbindelse med en anbringelse. Det er hun glad for i dag. »Jeg ledte efter et anbringelsessted med intern skole. Det var vigtigt i forhold til det konkrete barn, at der var en sammenhæng i dagligdagen - at han møder de samme voksne igennem hele dagen. I dag kan jeg mærke, at han er blevet utrolig glad for at gå i skole og både har fået et fagligt og et socialt løft«, siger Birgit Mathiasen.

storby

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Alt klappede og fungerede Retur fra en vellykket sommerskole i Ungarn. Alt klappede og fungerede. Elever og voksne havde en rigtig god tur, så stor tak for et godt stykke arbejde, der gjorde, at vi voksne på turen kunne koncentrere os om det pædagogiske arbejde. Det har været en fornøjelse at benytte jeres rejseselskab. Jeg vil klart bruge jer igen samt varmt anbefale jer til mine kolleger. Mai Sørensen, Bogø Kostskole

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

troværdighed ærlighed tryghed

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

ARBEJDSMILJØ Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Foto Scanpix

Skoler topper listen over PCBrisiko

Fugemasse og termoruder fra perioden 1950-1977 er typiske PCB-syndere

Foto Scanpix

En ny guide gør det nemt at finde ud af, om du er udsat for påvirkning fra miljøgiften PCB TJEK PCB-GUIDEN.DK Gå ind på www.pcb-guiden.dk og klik dig frem til risikovurderingsværktøjet og tjek PCBrisikoen på din skole.

FAKTA OM PCB PCB er en af verdens 12 farligste miljøgifte. PCB kan optages i kroppen gennem mad, ved indånding og hudkontakt. Det er svært nedbrydeligt og ophobes i fødekæden som tungmetaller.

å mellem en tiendedel og en femtedel af alle folkeskoler lever lærere og elever med et uacceptabelt højt indhold af PCB. Indholdet af PCB i indeklimaet er ikke på et niveau, hvor det giver akutte problemer, men på langt sigt kan PCB blandt andet påvirke leveren, give hudproblemer og skade immunforsvaret og hormonsystemet. PCB tilhører gruppen af kræftfremkaldende stoffer. PBC findes i mange skolebygninger, som blev opført eller renoveret i perioden fra 1950 og frem til 1977, da PBC blev forbudt. På den nye hjemmeside pcb-guiden.dk er det nemt at afgøre, hvor stor risikoen er for PCB på din skole, ud fra oplysninger om, hvornår din skole er bygget eller renoveret. Desuden fortæller guiden dig, hvad du skal kigge efter, hvis du mere konkret vil vide, om du er udsat for PCB-påvirkning. Det er de rådgivende ingeniørfirmaer Grontmij og Cowi, som har undersøgt PCBindholdet i offentlige og private bygninger. Læs hele artiklen på www.fsl.dk/pcb

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

TAG i LEGOLAND® SPAR OP TIL 79,- KR. PR. BILLET

Dagsbillet til

LEGOLAND KUN 230,-*

*Specialpris kun for medlemmer. Max 6 stk. pr. medlem. Normalpris: 289,-/309,Børn 0-2 år er gratis

Annoncer

FDF FRILUFTSCENTER SLETTEN

Danmarks største friluftscenter Nemmere bliver det ikke at tage på lejr...

U N IK N AT U R IG G E N H E D L E B L A R T N CE IS M A N G E G RAT U L IG H E D E R A KT IV IT E T S M Ø S N IN G E R F L E K S IB L E L /sletten centre.FDF.dk

SÅDAN KØBER DU DINE BILLETTER: Log ind og find din rabatkode på fsl.dk/rabat

FÅ VERDEN HJEM TIL DIG - BLIV VÆRTSFAMILIE Interesseret i at give et ungt menneske en tryg hverdag? Vi modtager til august cirka 150 udvekslingsRejselyste n? Du ka studenter i aldersgruppen 15 - 18 år, som hver n også selv få en unik især skal have en dansk familie at bo hos, mens kulture l ople de studerer i Danmark. FRIVILLIG velse som i over 20 forskellig Vil du vide mere, så ring til os på 38 34 33 00 e lande! eller læs meget mere på www.afs.dk

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

KRISEHJÆLP Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Medlemmer i krise får god hjælp

Foreningens krisehjælpsordning klarer sig godt i ny evaluering

idt mere end 90 procent af de godt 500 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening (FSL), som har modtaget krisehjælp de seneste fire år, føler sig hjulpet af de psykologsamtaler, de har fået bevilget via FSL. Næsten to tredjedele mener, at de er blevet hjulpet i høj grad eller i meget høj grad. Det fremgår af en opgørelse, som FSL’s sekretariat har foretaget på baggrund af skriftlige evalueringer fra medlemmer, som har modtaget krisehjælp i perioden 2009 – 2013. Kun knap 10 procent angiver, at psykologsamtalerne slet ikke eller kun i mindre grad har hjulpet. FSL-formand Uffe Rostrup er rigtig godt tilfreds med evalueringen: »Undersøgelsen viser, at de af vores medlemmer, som af en eller anden grund kommer i krise, har stor glæde af, at vi gennem vores psykolognetværk skaffer dem hurtig psykologhjælp. Ellers kan der jo være meget lang ventetid. Det er et godt tilbud til medlemmerne, som det er vigtigt at holde fast i«.

NOGLE HAR BRUG FOR MERE HJÆLP Krisehjælpsordningen er målrettet medlemmer, som af arbejdsmæssige årsager befinder sig i en umiddelbar psykisk krise. De kan få bevilget op til fem psykologsamtaler, og FSL anviser via sit psykolognetværk krisehjælp over det meste af landet. Faglig konsulent i FSL Bolette Bom forklarer, at formålet med de fem psykologsamtaler er at bringe medlemmet ud af en umiddelbar krise. »I flere tilfælde bliver psykologsamtalerne så fulgt op af et

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

længere forløb med samtaler mellem medlemmet og en konsulent i FSL med fokus på at afhjælpe årsagerne til krisen«, siger Bolette Bom. Halvdelen af de medlemmer, som har gennemført psykologforløb i seneste opgjorte skoleår, 2012/2013, føler sig hjulpet, så de slet ikke eller kun i mindre grad har brug for yderligere psykologhjælp. Til gengæld føler 20 procent, at de i høj grad eller i meget høj grad har brug for flere psykologsamtaler.

SKOLER TAGER ANSVAR I skoleåret 2011/2012 toppede antallet af medlemmer, som fik bevilget psykologsamtaler, med over 150. Året efter faldt tallet til 125. Bolette Bom forklarer: »Jeg ser faldet i henvendelser til os som udtryk for, at skolerne er blevet hurtigere til at tage et ansvar og selv sørge for psykologhjælp uden om vores ordning, når de oplever, at en ansat har behov for hjælp. Og vi oplever da også, at skoler kontakter os, fordi et medlem har det dårligt, og skolen gerne vil hjælpe. Det er rigtigt positivt«. Langt de fleste af de psykologsamtaler, som FSL formidler, bliver i dag betalt af skolerne, fortæller Bolette Bom: »Mange skoler har stående i deres personalepolitik, at de vil hjælpe ansatte, evt. med psykologhjælp, og andre er bare med på, at skolen betaler. Vi kontakter i næsten alle tilfælde skolen for at høre, om den vil betale, når der er tale om en krise, som er relateret til arbejdet. Vores opgave er først og fremmest at støtte og tale med medlemmet og så formidle kontakt til en psykolog i vores psykolognetvær«.

Det siger medlemmerne: »E

t helt igennem ”fantastisk” forløb, hvor hele maskineriet blev startet med stor hjælp fra kollegaer + FSL«.

»Synes jeg har fået rigtig meget ud af hjælpen – fra at have været helt brændt ud, ulykkelig og ramt af stress, er jeg nu stille og roligt på ved op ad stigen igen«. »Jeg har kun haft en samtale – en fantastisk samtale, hvor psykologen satte mit problem i perspektiv – fik flyttet mit fokuspunkt, og jeg fik lyst til at fortsætte jobbet som lærer – på bare 60 minutter – jeg er glad og meget tilfreds«. »Psykologen hjalp mig med redskaber til at forstå opsigelsen og til at komme videre«. »Hændelsen har givet mig ar op sjælen. Ar som jeg aldrig slipper af med. Lærergerningen kan være et hårdt og uretfærdigt job«. »Hjælpen, jeg fik, var fantastisk, og jeg følte virkelig, at jeg blev hørt og hjulpet«. »Det forløb, jeg har været igennem, har været meget ubehageligt og ”ødelæggende” for mit liv og livskvaliteten. Samtalerne med psykologen har været givende og hjulpet på kort sigt. Psykologordningen er god, men der gives for få time«. »Jeg fandt ind til min gnist, mine drømme, og hvad jeg aldrig måtte/vil glemme igen – aldrig at gå på kompromis med den jeg er, og det jeg brænder for«. »Jeg tror, mange kunne ”reddes”, inden de vælter helt, hvis de er opmærksomme på, at FSL er der for en, og hvis FSL også yder hjælp, selv om man ikke er væltet helt«.

»Synes, det var godt, at min TR tog fat i mig og fik mig til at gå til psykolog. Har virkelig hjulpet mig videre«. »Psykologen hjalp mig til at finde ro i situationen, men jeg frygter min krops reaktioner næste gang, jeg står over for vrede forældre…«.

Illus tratio

n So lveig M

øns ted Hv

idt

»Problemerne på arbejdspladsen er ikke løst, men jeg har fået værktøj til at agere i de konflikter, der er på lærerværelset og at håndtere den ledelsesstil (eller mangel på samme), som skolen drives efter«.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Kredsstruktur Frie Skolers Lærerforening Hjørring

Kreds 1

NYE KREDSE

Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg

12 Thisted

Rebild

Kreds 2

Skive

Lemvig

Randers

Viborg

Struer

Bornholm

Norddjurs

Syddjurs

Holstebro

Favrskov

Kreds 8

Silkeborg

Herning

Kreds 3

Kreds 7

Vesthimmerland

Morsø

Aarhus

A: Gladsaxe C: Ballerup B: Herlev

Skanderborg

Gribskov

Halsnæs

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Hillerød

Odder

Horsens

Helsingør

Fredensborg

Hørsholm Allerød Rudersdal Lyngby-Taarbæk Egedal Furesø Gentofte C BA København Roskilde G FE D J I Tårnby H L K Dragør Greve

Frederikssund

Odsherred

Samsø

Billund

Varde

Kreds 5

Hedensted

Vejle

Holbæk

Lejre

Kalundborg

Fredericia

Vejen

Kolding

Fanø

Ringsted

Middelfart

Stevns

Slagelse

Assens

Næstved

Faxe

D: Frederiksberg E: Rødovre F: Glostrup G: Albertslund H: Høje Taastrup

I: Hvidovre J: Brøndby K: Vallensbæk L: Ishøj

Nyborg

Haderslev

Faaborg-Midtfyn

Kreds 6

Svenborg

Tønder

Aabenraa

Køge

Sorø

Kerteminde

Odense

Kreds 4

Kreds 7

Solrød

Nordfyn

Esbjerg

Sønderborg

Vordingborg

Sønderborg

Ærø

Guldborgsund

Langeland

Lolland

Guldborgsund

Vedtægterne vandt over jungleloven

God stemning, da Nordjyllandskredsen, kreds 1, fik sin første formand og kredsbestyrelse Af Thomas Kehlet

ans Scherfig har ikke levet forgæves. Venlige elefanter, løver, tigre, giraffer, tapirer, flamingoer og flodheste kiggede med fra væggene i foredragsalen på Himmerlands Ungdomsskole i Aars, da Frie Skolers Lærerforenings (FSL) nye kreds 1 - Nordjyllandskredsen – 7. april holdt en velbesøgt stiftende generalforsamling. Jungleloven fik lov at herske på væggene, men fik ikke en fod til jorden i salen, hvor foreningens vedtægter herskede suverænt. Næstformand i FSL, Monica Lendal Jørgensen, som inden generalforsamlingen holdt oplæg om krav til de kommende overenskomstforhandlinger, dirigerede forsamlingen gennem den formelle stiftelse. Lars Holm, nuværende formand for kreds 11 og medlem af FSL’s hovedbestyrelse, blev uden modkandidater formand for kredsen, der strækker sig fra Skagen til syd for Viborg. Der var fem kandidater til de fire pladser i kredsbestyrelsen, og de knap 50 stemmeberettigede deltagere valgte Joan Aarup, Viborg Private Realskole, Sanne S. Stentoft, Hjørring Private Realskole, Allan Simonsen, Vesterbølle Efterskole og Søren Brink Kristesen, Sct. Mariæ Skole i Aalborg, til kredsbestyrelsen. Det lykkedes men holdt hårdt med at finde personer til kredsens 31 pladser på FSL’s repræsentantskabsmøde, så kredsen kan møde fuldtalligt frem til repræsentantskabsmødet.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Rikke Friis ny kredsformand og HB-medlem

En kvindelig formand og fire mænd kommer til at udgøre den nye østjyske kreds 2, der strækker sig fra Mariagerfjord i nord til Odder i syd Af Ulrik Andersen

er kommer til at være minimum ét helt nyt ansigt, når FSL’s nye hovedbestyrelse første gang mødes i maj. På den stiftende generalforsamling i den nye kreds 2 vandt Rikke Friis nemlig kampvalget over nuværende hovedbestyrelsesmedlem og kredsformand Thomas Münchow med 42 stemmer mod 21. FSL får dog fortsat glæde af Thomas Münchows arbejde, da han efterfølgende blev valgt til den nye kredsbestyrelse. 39-årige Rikke Friis, frøken Friis blandt venner, er lærer på Skanderborg Realskole og har siden 2010 været medlem af kredsbestyrelsen i den snart opløste kreds 10. Men nu tager hun altså et skridt op ad stigen. I sin valgtale lagde Rikke Friis blandt andet vægt på at ville skabe et forum for erfaringsudveksling mellem tillidsrepræsentanter i den kommende turbulente tid med nye arbejdstidsregler. Hun vil også fokusere på medlemshvervning og at gøre foreningen synlig i den offentlige debat. »Det er vigtigt, at vi blander os i debatten om arbejdsforhold på de frie skoler, men også på andre områder, hvor de frie skoler er i vælten. Vi bør slå et slag for, at vi faktisk tager en tørn, når det gælder inklusion. Vi er ikke eliteskoler. Vi er et alternativ til folkeskolen«, sagde Rikke Friis. Efter valget var hun både glad og stolt. »Det skal lige bundfælde sig. Jeg har jo ikke siddet i hovedbestyrelsen før, men jeg er meget spændt på det«, sagde hun. Der var fem opstillede kandidater til de fire øvrige pladser i kredsebestyrelsen. De fire valgte blev Henrik Lohmann, Nørbæk Efterskole, Paul Hye, N. Kochs Skole, Cenk Incikli, ledig, og Thomas Münchow, Hobro Efterskole.

3 2 3

Rikke Josiasen vinder den midtjyske kreds

Den nye kreds 3-bestyrelse valgt ved stærkt besøgt generalforsamling Af Mikkel Hvid

lokken 20.02 kommer stemmetællerne ind, og mens de forsamlede finder tilbage på deres pladser, fylder en forventningsfuld stilhed det lavloftede lokale. Næstformand i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) Monica Lendal Jørgensen tager stemmetællers afgørelse. »Vi har et resultat«, siger hun og holder en dramatisk pause. »Ny kredsformand er Rikke Josiasen«, siger hun. Rikke Josiasen, der er lærer på Flemming Efterskole og formand for den nuværende kreds 3, vinder kampvalget mod kreds 10’s formand, Anders Munk, med stemmetallet 55-29. I en kort tale takker hun for valget, og hun lover, at hun som kredsens nye og første formand vil styrke og fastholde kontakten mellem kredsen og den enkelte skole: »Frie Skolers Lærerforening må ikke bare være et kontor i Aarhus«, siger hun. Anders Munk stiller ikke op til kredsbestyrelsen og stopper dermed arbejdet i FSL. Til gengæld vælger kredsen en ny bestyrelse med både nye ansigter og mere rutinerede kræfter. Lene Ackermann og Allan Skovborg Gert, begge fra Th. Langs Skole i Silkeborg, vælges for to år, mens Niels Frederiksen fra Hellebjerg Idrætsefterskole ved Juelsminde og Lene Henriksen fra Levring Efterskole ved Kjellerup er på valg igen i 2015. Den nye kredsbestyrelse overtager depechen den 1. maj 2014.

Kampvalg til bestyrelsen i den nye kreds 4

Sydjyllands nye kreds er nu på plads med Hans Erik Hansen som formand Af Ole Bendix

ed fem opstillede kandidater til fire pladser skulle der afstemning til for at få sammensat den nye kredsbestyrelse i kreds 4, Sydjylland. Formandsvalget var der mindre spænding om. Hans Erik Hansen, nuværende formand for kreds 9 og lærer på Haderslev Realskole, blev valgt uden modkandidat som formand, da godt 40 medlemmer var mødt frem til den stiftende generalforsamling på Fole Friskole tæt på Gram lige i hjertet af Sydjylland. Hans Henrik Hansen står for en linje, der bakker tillidsrepræsentanterne op på de frie skoler i Sydjylland, og han vil arbejde for en direkte dialog med medlemmerne gennem opsøgende fagligt arbejde. Efter valg af formand fik de fem opstillede kandidater taletid, hvor de gav udtryk for deres ideer og mål med deres eventuelle kommende kredsbestyrelsesarbejde. Der var stor enighed om at styrke båndene til medlemmer via besøg på de enkelte skoler og via relevante medlemsarrangementer. Valgt ind i bestyrelsen blev Inga Fries fra den tyske LudwigAndresen-skole i Tønder, Jacob Hermansen, Frøslevlejrens Efterskole, Lene Mikkelsen, Fredericia Realskole, og Lars Høyer Jensen, Sankt Nikolaj Skole i Esbjerg. Steen B. Jensen fra Design og Idrætsefterskolen Skamling blev suppleant sammen med Nicolai S. Sørensen fra Sct. Knuds skole i Fredericia. Efterfølgende var der valg af de 27 delegerede til det kommende repræsentantskabsmøde den 7. november.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

LEDERNES ÅRSMØDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

De frie skoleledere er stadig ikke helt frie

Lederne gentænker deres tilbud til medlemmerne for at ramme flere og mere individuelle behov

å vej mod årsmødet i Frie Skolers Ledere iagttog formanden, Rud Nielsen, de mange motorvejssmileys, som fortæller, hvor længe man må indstille sig på lav hastighed og vejarbejde. I starten er skiltene gule og sure, men når forhindringerne er ved at være forbi, vokser smilet, og farven skifter til grøn. Skiltene og ventetiden på motorvejen fik Rud Nielsen til at overveje, hvilke smileys Frie Skolers Ledere skulle have for det seneste års anlægsarbejder. Han kendte ikke selv svaret, men i sin beretning til årsmødet, som blev afviklet i begyndelsen af april, indrømmede han, at vejen mod en selvstændig lederforening havde flere og større bump end forventet.

FSL STØTTEDE LEDERNE Efter forårets lockout ville lederne på de frie skoler skilles fra lærerne. De nye arbejdstidsregler skærpede ledernes arbejdsgiverprofil, og det øgede behovet for en selvstændig skolelederforening, sagde Rud Nielsen. Den første del af skilsmissen gik smertefrit, og Rud Nielsen takkede læ-

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

rerne i Frie Skolers Lærerforening for, at de viste forståelse for ledernes situation.

MØDE I APRIL BLIVER AFGØRENDE Efter den gode start blev det hele meget sværere, erkendte Rud Nielsen. Lederne vil have forhandlingsretten med, og det kræver en aftale med Lærernes Centralorganisation (LC) og et samarbejde med lederne i folkeskolen, Skolelederforeningen, og lederne i Uddannelsesforbundet. Og den del går mere trægt, sagde Rud Nielsen. Men i slutningen af april mødes Frie Skolers Ledere med formændene for Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening, og her vil Rud Nielsen kræve svar på, hvordan lederne kan komme ud af favntaget med lærerne og blive en selvstændig organisation med forhandlingsret.

400 LEDERE ER HJEMLØSE I det forgangne år har ledernes bestyrelse arbejdet på at samle lederne på det frie skoleområde i en forening. Den alternative lederforening har godt 100 medlemmer, og Rud Nielsen har

holdt et par møder med de alternative i forsøget på at samle kræfterne om at styrke ledernes sag. Bestyrelsen pegede også på, at omkring 400 skoleledere hverken står i den ene eller den anden af foreningerne. I debatten om beretningen blev netop det punkt nævnt, og to talere roste bestyrelsen samlingsbestræbelser.

SERVICEN SKAL TILPASSES I årets løb har Frie Skolers Ledere gennemført en medlemsundersøgelse, og den tydeliggør, at lederne på ingen måde er en homogen gruppe. Derfor vil bestyrelsen arbejde på, at lederforeningen i højere grad differentierer sin medlemsservice: »Vi skal være bedre til at tage udgangspunkt i den enkeltes behov«, sagde Rud Nielsen, som også gerne ser, at der bruges færre ressourcer på at slukke brande og flere på at ruste medlemmerne til at undgå, at der opstår problemer på skolerne. Frie Skoler Ledere har i øjeblikket knap 700 medlemmer. Læs også på www.frieskolersledere.dk

Uundværlig til

SAMFUNDSFAG Emner i 8. klasse

Emner i 9. klasse

En lov bliver til Magtens centrum Fællesskaber FN Rig og fattig Ideologier Arbejdsliv

Økonomi Eu Miljø Kommunen Medier Kultur NATO

Samfundsfag 8 og 9 Grundbog . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog . . . . . . . kr. 500,Klassesæt. . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt omfatter 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Samfundsfag for... er et fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer efter interesser og forudsætninger. De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer.

Lærerens håndbog indeholder metodiske anvisninger, baggrundsmateriale til de enkelte emner, et væld af konkrete opgaver, ideer til aktiviteter til temaerne og anvisninger på webadresser. Kort sagt: et uundværligt materiale til samfundsfag - hvad enten man har mange års erfaring eller prøver kræfter med faget for første gang.

Du kan gennemse grundbøgerne her eller på meloni.dk eller ved at scanne QR-koden.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

LEDERNES ÅRSMØDE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

»Synlig ledelse handler ikke om, at man gerne vil se lederen, når man går ned ad gangen. Det handler om, at man gerne selv vil blive set af lederen«, fortæller Anne Marie Pahuus, prodekan for forskning og talentudvikling på Aarhus Universitet og ph.d i filosofi. Foto Polfoto

Ledere fik lektion i mening og forandring Ledernes årsmøde blev startet med et oplæg om mening i arbejdslivet og hvordan man som leder kan skabe forandringer med forestillingsevnen.

vordan finder vi mening i arbejdslivet? Og hvordan sikrer ledere, at medarbejderne gør? Det var nogle af spørgsmålene til oplæg og overvejelse, da Frie Skolers Lederes 3-dages årsmøde blev sat i gang af et oplæg ved Anne Marie Pahuus, prodekan for forskning og talentudvikling på Aarhus Universitet og ph.d i filosofi. For mening, uanset hvilken form den tager, har de fleste brug for at føle, at de får ud af et arbejde, hvor de lægger knap et par tusinde timer år efter år. »Vi har selvrealiserings-forventninger til vores arbejdsliv. At vi kan blomstre, at vi kan folde os ud. Det er som med kærlighedslivet og længslen efter en partner. Man savner at være den, man kan være. Og partneren eller

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

arbejdspladsen skal hjælpe en til at blive det«, forklarede hun. Men hvor finder man så meningen? Sjældent i et flot kontor, fri telefon eller saftige frugtordninger. Ifølge Anne Marie Pahuus findes den i at opleve harmoni mellem en selv og det sted man arbejder, ved at gøre fyldest, ved at være god til det, man laver. Den findes, når man føler, man kan stræbe og udvikle sig på sit arbejde, og når man føler, at man ind i mellem kan være en del af noget større end en selv.

DIGT EN NY VIRKELIGHED. Lærergerningen er et job, der nødvendigvis må være drevet mere af jagt på mening end på millioner og forfremmelser, men lige nu er lærerlivet i en brydningstid. Så hvordan kan ledere føre lærerne gennem forandringerne, så de (gen)finder meningen i lærer- og arbejdslivet? Én måde at skabe forandringer gennem ledelse er gennem argumenter, performance-indikatorer og evidens. Men det var ikke den måde Anne Marie Pahuus brugte kræfter på. Hun talte om forandring gennem

forestilling. »Det er et spørgsmål om at tage et kritisk blik på det vante, stoppe op og kigge efter. Forlade umiddelbarheden, bringe eftertanken ind og forbinde sig med både fortid og fremtid, og længes efter at være noget andet. Meget ledelse har at gøre med at digte en virkelighed og overtale andre til ville være en del af den«, sagde Anne Marie Pahuus. Det er de færreste arbejdstidssystemer, der kommer med indbygget til eftertanke, men det kræver det, hvis man skal forestille sig en ny fremtid. En åben dør står både i konkret og metaforisk forstand i vejen for eftertanken, så luk den ind i mellem, og gør plads til forestillinger om en fremtidig virkelighed, som er mere tillokkende end den nærværende. »Hvis al tiden bruges på en flowerpower idealfremtid, så kan fantasien selvfølgelig komme til at fylde det hele, men den faldgrube er meget, meget langt væk for de fleste. Performanceog evidens-faldgruben er meget nemmere at falde i«.

Du passer på vores fremtid

JUNI 2013

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på. I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

JUNI 2013

AUG 2013

JUNI 2013

AUG 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke. Se lb.dk/taenkpenge

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

AUG 2013

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

Fagligt nyt Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Foto David Bering

Medlem nr. 1851 stiger af Finn Petersen, formand for grundskolekredsen på Fyn siden 1988, stopper

»S

kal du til at skrive min nekrolog?«, spørger Finn Petersen, og så griner han lidt. Det gør han ofte. Det kan være lidt svært at lure hvorfor. Er han bare i godt humør? – ja, det er han som regel. Eller har han svært ved at acceptere overgangen til den første alderdom? – nej, overhovedet ikke, svarer han, når man spørger. Hovedbestyrelsesmedlemmerne kender det fra debatter i hovedbestyrelsen. Spørgsmålet eller den nogen gange distancerende, uventede kommentar fra Finn Petersen. Som vender tingene på hovedet eller markerer, at han er uenig. Hovedbestyrelsesmødet umiddelbart inden påske var det sidste møde, hvor Finn Petersen havde mulighed for at blande sig i debatten som medlem af hovedbestyrelsen og formand for kreds 8 i Frie Skolers Lærerforening. Som han selv formulerer det, er det et par cifre i personnummeret, der gør, at han stopper nu. Med medlemsnummeret 1851 fra november 1974 er han tæt på at være 40-års-jubilar som medlem, og i marts blev han 65 år. Og så passer det i øvrigt fint at stoppe nu, hvor de to kredse på Fyn fra 1. maj bliver til en. Finn Petersen blev formand for kreds 8 på Fyn 1. januar 1988 og kan i dag skrive mere end et kvart århundredes hovedbestyrelsesmøder på erfaringskontoen. Han er uddannet cand.mag. i historie og nordisk sprog, han har historie og samfundsfag som primære fag i overbygningen på Henriette Hørlücks Skole i Odense, og han kan ikke løbe fra, at han nu selv er en del af historiefortællingen om Frie Grundskolers Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening (FSL). Det var en noget anden forening, da han dengang i 1988 kom i hovedbestyrelsen, og han syntes, der skulle mere fart

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

på, fortæller han: »Foreningen bar lidt for meget præg af en hyggeklub, og vi var nogle, som syntes, at fagforeningsprofilen skulle skærpes«, siger Finn Petersen. Og det lykkedes, mener han: »Der kom en bevidsthed om, at det at være lærer ikke bare var et kald, det var også et job«.

MANGE TILLIDSPOSTER Det har været ønsket om at få indflydelse på, hvordan skoleformen udviklede sig, skaffe fornuftige vilkår for lærerne og indflydelse på uddannelsespolitikken nationalt og internationalt, som har været drivkraften for Finn Petersen. Han har beklædt en lang række tillidsposter. Blandt andet har han repræsenteret FSL i DLI – Danske Læreres Internationale udvalg – som følger med i og søger indflydelse på EU’s uddannelsespolitik og varetager samarbejdet med andre internationale lærerorganisationer. Han er FSL’s repræsentant i Nationalt Videncenter for Frie Skoler, og han har været ankermand i forligsnævnet i en årrække. Blandt en lang række interne udvalgsposter sidder han naturligvis i uddannelsespolitisk udvalg, men det bør også nævnes, at han som mangeårig formand for kommunikationsudvalget havde afgørende indflydelse på udviklingen af bladet og foreningens øvrige kommunikation med medlemmerne. FSL’s udfordring, som Finn Petersen ser den i dag, er at redefinere sig selv i en ny politisk virkelighed, men han er ikke i tvivl om den s berettigelse. »Foreningen er ligeså væsentlig som altid. Bare på en ny måde«, siger Finn Petersen.

Kursuskalender 12. maj 2014

Hornstrup øverst på skamlen Et enkelt og indarbejdet koncept giver bonus, mener Jørgen Kronborg, som roser medarbejderne for deres evne til at have gæster

hampagnepropperne sprang på Hornstrup Kursuscenter onsdag den 9. april, og med god grund, fortæller centrets direktør, Jørgen Kronborg. Centret havde nemlig lige genvundet titlen som Årets Konferencecenter. Den ærefulde titel uddeles af de danske kursusarrangører, og for andet år i træk blev Hornstrup Kursuscenter Danmarksmester i god feedback fra kursusholdere og instruktører. 84,5 procent af de kursusledere, som underviste på centret i 2013, satte kryds ud for ”meget tilfreds”, da de udfyldte det elektroniske evalueringsskema. Branchegennemsnittet ligger på 50,1 procent. Det er andet år i træk, centret vinder prisen, og femte gang, det er nomineret til prisen, fortæller Jørgen Kronborg, som glæder sig over, at det lykkedes centret at fastholde det høje niveau. At Hornstrup Kursuscenter klarer sig så godt skyldes – ifølge direktøren – først og fremmest, at centret har verdens bedste medarbejdere: »Jeg ved godt, at det lyder som en kliche, men her er det rigtigt«, forsikrer han. Og hvad er det så de kan, de medarbejdere? Hvad er det, de er gode til? De er rigtig gode værter, mener Jørgen Kronborg: » Vi er gode til at have gæster. Og når folk føler sig godt mødt og godt behandlet, betyder det ikke så meget, hvis de oplever et enkelt teknisk eller praktisk problem. Det vigtigste er, at de føler sig godt behandlet«, siger han. Desuden nævner Jørgen Kronborg, at centret har et enkelt og indøvet koncept, som alle medarbejderne kender og efterlever. Det er Frie Skolers Lærerforening, som ejer Hornstrup Kursuscenter.

LB FONDEN UDDELER 1 MILLION KR. I 2014

Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæssige og/ eller forskningsmæssige formål til gavn for undervisningsområdet. Der vil blive lagt vægt på at yde støtten til projekter, som sigter mod at skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret perspektiv. Der er i 2014 1 million kroner til uddeling i én stor og en række mindre portioner. Fondsbestyrelsen har besluttet, at årets hovedtema er: Styrkelse af de kreative elementer i undervisningen: “Høj faglighed er grundlaget for at kunne tænke kreativt – hvordan får vi i højere grad faglighed og kreativitet til at spille sammen i undervisningen?” Hovedtemaet medfører ikke, at ansøgninger om andre emner udelukkes. Uddeling finder sted 11. december 2014. Ansøgningsskema skal rekvireres på www.lbforeningen.dk og indsendes senest 15. september 2014 til:

LB Fonden • LB Foreningen Farvergade 17 • 1463 København K Gerne som e-mail til lbfonden@lb.dk

Hvordan møder vi elever med ADHD? Midtfyns Efterskole Antallet af unge med diagnoser er eksploderet de seneste år. Bliv klædt på til at møde unge med mange forskellige udfordringer. Info: www. efterskoleforeningen.dk/kalender. Tilmeldingsfrist: 1. maj 2014. 26. maj 2014

4MAT– en metode til undervisningsdifferentiering. ”Brogaarden”, Strib.

4MAT er en metode, der hjælper til at forstå egne og andres læringsstile. Metoden giver bud på, hvordan du kan undervise, kommunikere og formidle til alle i en gruppe/klasse. Info: generator.dk. Tilmeldingsfrist: 26. april 2014. 10.-20. juni eller 25.-29. august 2014

Natur og fag på Bakken København

Flyt matematik, kemi- og biologitimerne ud i naturen for en dag til Danmarks sjoveste klasselokale: Dyrehaven og Bakken (i tidsrummet kl. 9-12). Info: www.bakken.dk/natur. 6.-8. oktober 2014

Studietur til Bruxelles Vejle CFU, Damhaven 13A, Vejle

Opnå bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde, samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU-samarbejdet. Tilmeldingsfrist: 1. sept. Info: efterskoleforeningen.dk/kalender. 8. maj (Vejle) / 22. maj 2014 (København)

First Class English

CFU Vejle, Damhaven 13A / CFU Titangade Kbh.

For engelsklærere i 1. og 2. klasse. Skal du have engelsk i indskolingen? Ideer til, hvordan du griber undervisningen an. Tilmelding/info: www. sproglaererforeningen.dk. Tilmelding: 28. april og 12. maj. Skoleåret 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudvikling VIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation. Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser:

www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord

Af Bolette Bom, konsulent, FSL

Ü HVIS DU KOMMER TIL SKADE PÅ ARBEJDET

Ajour

NYE KREDSE Otte TR-møder i maj Tillidsrepræsentanterne i de nye kredse bliver indkaldt til opdatering og networking i maj. Et næsten umætteligt behov for at finde løsninger og udveksle erfaringer i forbindelse med indførelse af de nye arbejdstidsregler. Det er baggrunden for, at Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse har besluttet at afholde otte møder med tillidsrepræsentanter i løbet af maj. Uffe Rostrup, formand for FSL, siger: »Der er behov for at netværke på tværs af skoleformer om den proces, der har været i foråret, og de processer der er i gang på skolerne. Vi skal have fyldt nogle huller ud, og vi skal drøfte, hvilken rolle tr har spillet det seneste halve år, og hvilken rolle tr har i fremtiden«.

Sker det, at du kommer til skade på dit arbejde, er du dækket af skolens lovpligtige arbejdsskadeforsikring, Intervalløn som udbetaler erstatning, hvis du udsættes for en arbejdsskade. Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ Ny lønforhandling Det er Arbejdsskadestyrelsen, som vurderer Møderne bliver samtidig de første møder i de nye kredse, Det aftales, at der skal afholdes en ny forhandlin om din situation er omfattet af lovgivningen om Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts ogkroner) det er tanken at skabe netværk for tillidsrepræsentanter, senest med udgangen af maj måned (år 20XX). arbejdsskader.

som arbejder på skoler, der ligner hinanden. På møderne vilikke efter den flerå Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner) forbindelse aftales, at hvis der opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle tillidsrepræsentanterne få demonstreret den nye tidsregisDerefterforsikring lønstigning udbetaler pr.dato: ___________ __________ (31. marts kroner) Skolens erstatningkr.ved erkan opnås en aftale. trerings-app (LærerLog), som foreningen harnyudviklet.

hvervsevnetab og mén. Behandlingsudgifter kan Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforogså dækkes af forsikringsselskabet. stander og afdelingsledere.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

MØDER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER I MAJ

Du skal huske at meddele skolens leder om ulyk• KREDS 1 Ranum Efterskole, Kærvej 6-8, 9681 Ranum: Hvad gør du ker og skader, der opstår på arbejdet, så skolen Engangsvederlag Tirsdag den 6. maj - kl. 15-18. Det er vigtigt, at disse lønaftaler bliver indsendt. kan anmelde skaden på hjemmesiden easy.dk. • KREDS 2 Klank Efterskole,revisor, Skolevej Galten: men70, det8464 er også vigtigt af hensyn til, at din Når skolen/ har anmeldt skade, får du en Skoleleder Forstander ZZ: din _________________________________________ laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Leder Onsdag den 21. maj - kl. 16-19. bekræftelse fra forsikringsselskabet eller Arbejds• KREDS Det aftales at ydeDu et vederlag særligpå, indsats, som er begrundet i forstander / 3 Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjelskadestyrelsen. er førstfor sikker at skaden er Hver gang du indgår en ny lønaftale om interva lerup: skoleledernår ZZ’sdu rolle i skolens pædagogiske udvikling. kr. Tirsdag den 13. maj - kl. 14-17. anmeldt, har fået denne skrivelse. Få Vederlaget hjælp udgør XX.000 resultatløn skal denne indsendes og godkendes af (31.tillidsrepræsentanten, marts kroner) pr. skoleår i hvis de følgende tre får år, og a conto månedsvis. • KREDS 4 Skanderup Efterskole, Kastanie Allé 51, 6640 hos du ikke enudbetales bemerarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige Vederlagetpå, er pensionsgivende. Lunderskov: Onsdag den 21. maj - kl. skal 14-17. kræftelse at arbejdsskaden er anmeldt. vallønnen, der hvert år indsendes en delaftale t • KREDS 5 Hjemly Idrætsefterskole, Assensvej 154, Hill-

Derdu er er endvidere aftalesyg om på resultatløn på Hvis blevetindgået skadeteneller grund med af en maksimal ramme erslev, 5750 Ringe: MandagDe den 12. majskemaer - kl. 9-12. relevante finder du på vores hjemm XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er længerevarende påvirkning fra arbejdet, skal din somEfterskolevej medlem ret til8,at4750 lade dig bistå af en repræse • KREDS 6 Lundby Efterskole, pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes egen læge anmelde dette til Arbejdsskadestylønforhandlingen. Lundby: Onsdag den 14. maj - kl. 14-17. med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt relsen. Det kunne fx være en stressreaktion eller de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned. • KREDS 7 Københavns Idrætsefterskole, Julius Andersens høreskader. Oplysninger om lederløn Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er: Vej 25 2450 København SV: Onsdag den 14. maj - kl. 16-19 Du er altid velkommen til at kontakte FSL, hvis På vores hjemmeside finder1,du relevante værktøj • KREDS 8 Osted Fri- og Efterskole, Assendløsevejen skolen eller lægen ikke vilforanmelde skade og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljer • Udarbejdelse af handleplan pædagogiskdin udvikling Osted, 4320 Lejre: Mandag den 5. maj - kl. 14-17. hvis du får brug for hjælpfor i forbindelse med område en jævne mellemrum afholder vi workshops om lede • Udarbejdelse af handleplan et personalepolitisk anmeldt arbejdsskade • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet • Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere? Bliv medlem af Frie Skolers Ledere. Læs mere på www.frieskolersledere.dk 40

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Stillinger

SYDDJURS FRISKOLE Så er der noget ved at gå i skole!

Søger to nye lærere pr. 1. august Vi skal ha’ dækket følgende fag ind: • Dansk i udskolingen 6– 9. klasse. • Engelsk 3– 9.klasse • Natur og teknik 3– 6.klasse Du brænder evt også for IT, musik, religion eller historie – og måske har du andre spændende kompetencer og fagkombinationer som vi gerne vil høre om. SYDDJURS FRISKOLE er en velfungerende og traditionsrig friskole med 170 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde. Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen for børn og voksne. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle

børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de største elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning.

LØN Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

BESØGSDAGE fredag d 25.4 og fredag d 2.5 kl 13.00. Tilmelding på skolens mailadresse.

VI KAN TILBYDE: Et rigt skolemiljø med motiverede ansatte, engagerede forældre og en sjov og omskiftelig hverdag.

ANSØGNING SENDES TIL: kontoret@syddjursfriskole.dk senest fredag d 9 maj.

En mulighed for at udvikle sig og gøre erfaringer på en skole, hvor der er plads til gode ideer.

SAMTALER uge 21. KONTAKTPERSONER Birgitte Lund 61667862 eller Else Marie Hansen 22871645.

Læs mere om os på www.syddjursfriskole.dk nordborg slots efterskole søger 3 lærere Vi søger til det kommende skoleår 3 dygtige og engagerede lærere med start pr. 1. august 2014 (den ene stilling er et barselsvikariat for hele skoleåret 2014/15). Vi er en gymnasieforberedende efterskole med plads til 132 engagerede og motiverede elever fra hele landet, fordelt på 9. og 10. klassetrin. Vi har en moderne og tidssvarende profil, som fokuserer naturvidenskab, kunst og idræt - fordelt på de 4 linjefag: Science, Art, Extreme og Exercise. Vi har en dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle bedst muligt arbejder for at opfylde efterskolens formål og værdier. Vi forventer, at du… • kan undervise i et eller gerne flere af fagene dansk, kristendom, fysik/kemi, geografi, tysk og engelsk, men vi er selvfølgelig også meget interesseret i at høre, hvad du ellers kan tilbyde - særligt i relation til vores linjefag. • har lyst til at arbejde med unge mennesker såvel i undervisningen, som i deres fritid. • vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder vores rejser. • har en læreruddannelse eller lignende. • betragter IT som en naturlig del af din undervisning. • har den fornødne åbenhed, der skal til for at skabe en levende skole. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Rune Madsen på tlf. 74 45 15 28 eller findes på skolens hjemmeside www.nordborg-slot.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til skolen for at aftale et uforpligtende besøg. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, men der er sidste ansøgningsfrist fredag den 9. maj med morgenposten (kl. 09.00). Din ansøgning, mærket ”Ansøgning - Lærer” samt bilag sendes til: Nordborg Slots Efterskole, Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg eller på e-mail: rm@nordborg-slot.dk

Friskolelærere søges til musik, dansk, billedkunst, matematik, engelsk og idræt Vi søger to dygtige og engagerede lærere til ansættelse 1. august 2014. En fast stilling med musik, spil til morgensang, dansk, billedkunst og evt. andre fag. Et årsvikariat med matematik, engelsk, idræt og andre fag efter aftale. Læs mere om skolen og stillingen på www.vhfe.dk Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl på tlf. 5885 9100. Ansøgningsfrist d. 30. april. Ansøgningen sendes til hd@vhfe.dk eller Vinde Helsinge Friskole, Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Stillinger

frihed under ansvar (fundamentet) // musikfestival (1-dags) // omsorg (for alle) // 113 fantastiske (elever)

Vesterdal Efterskole søger 2 årsvikarer Da flere af vores lærere enten skal på barsel eller efteruddannelse, søger vi fra 1. august 2014 to lærere, der brænder for et job i efterskolen, og som har lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde. Vi forventer, at du vil engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et intenst fællesskab blandt unge mennesker og dynamiske kolleger. Vi forestiller os, at du kan dække undervisningen i et eller flere af følgende fag; dansk, matematik og fysik/kemi, være en af de bærende kræfter i vores filmfag eller i vores innovationsklasse (PRO). Der er tale om tidsbegrænsede stillinger på 1 år. Der er ved begge stillinger tale om nedsat tid, og ansættelsesgraden vil være 80-90 %. Udover de ovenstående fag vil vi gerne høre, hvad du kan bidrage med, både til vores valgfag og den øvrige faglige undervisning. På Vesterdal Efterskole lægger vi vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt samt film/medie. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Din ansøgning skal være hos os senest den 6. maj 2014 kl. 12.00, via mail på karen@vesterdal.dk.

vesterdal efterskole // w w w.vesterdal.dk gl. assensvej 12, 5580 nr. åby

musik

drama

kunst design

filmedie idræt

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // turné (musik) // kreativitet (nye vinkler)

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt

PRIVATSKOLEN ALS søger lærere

Vi søger lærere, der kan undervise i et eller flere af følgende fag: dansk, matematik og engelsk i overbygningen samt idræt i hele skoleforløbet. Der er tale om to fuldtidsstillinger dog med mulighed for nedsat tid. Vi søger lærere, som med engagement og faglig dygtighed vil bidrage til at lave god skole. Læs mere om stillingerne og om skolen på www.privatskolen-als.dk Ansøgningen sendes til kontakt@privatskolen-als.dk – senest mandag den 28. april kl. 12.00. Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere...

Ryomgaard Realskole er en privatskole, grundlagt i 1913 med tilknyttet børnehave, kostskoleafdeling og efterværn. Skolen har knapt 300 elever og 65 ansatte og er beliggende centralt i Ryomgaard. Skolen har en omsætning på 36 mio. kroner.

Skoleleder til Ryomgaard Realskole Vil du være skoleleder på en privatskole med stor frihed til at prioritere og tilrettelægge skolegangen? Kerneværdierne er fællesskab, tradition, faglighed og trivsel. Dannelse og livsduelighed vægtes højt og atmosfæren er kendetegnet ved åbenhed og engagement. Skolen søger en leder, der brænder for at arbejde med skoleledelse med fokus på at skabe de bedst mulige betingelser for elevernes læring og udvikling. Du er en samlende person og har et ledelsessyn, der grundlæggende er baseret på anerkendelse, respekt og nærvær. Du har en relevant pædagogisk uddannelse og de rette ledelsesmæssige forudsætninger.

Skolelederen refererer til bestyrelsen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation med aflønning i intervallet kr. 446.606 – 545.660 (april 2014). Herudover kommer pensionsordning samt mulighed for forhandling af særligt vederlag. Læs mere om stillingen og ansættelsesproceduren i det uddybende notat på ryomreal.dk eller mercuriurval.dk. Du kan kontakte konsulent Lone Vestergaard fra Mercuri Urval på telefon 4132 8607 for en fortrolig drøftelse af dine muligheder i stillingen.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-139-50596). Ansøgningsfristen udløber den 5. maj 2014 kl. 10.00.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Stillinger

Kastanievej Efterskole Søger 2 lærere med ansættelse pr. 1/8 2014 Brænder du for at undervise unge mennesker, og er du kreativ og til kultur og storbyen? Så har vi to ledige stillinger fra august. Vi har brug for to lærere, der har lyst til at undervise unge i alderen 16 til 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskolemiljø. Lærere der har mod på og lyst til at bruge sin faglige og personlige viden i et tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. De undervisningsopgaver der er i spil, og som du skal kunne varetage nogle af, er: • Prøveforberedende fag: Engelsk 10. kl. og tysk 10. kl. • Linjefag: Medie (analog foto), musik (klaver) og drama. • Fællesfag: Kor, hvor du skal kunne spille klaver og undervise koret, i samarbejde med vores anden korlærer. • Udover det, er vi interesserede i at høre, hvad du kan tilbyde af undervisning i vores valgfagsblok. Det er vigtigt, at din undervisning er båret af et personligt engagement og høj faglighed, og at du synes, det er sjovt at formidle viden på en kreativ måde. Som ansøger skal du have lyst til at arbejde i en helhedspræget efterskolehverdag og være indstillet på en aktiv deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis aften -og weekendtilsyn, skole - arrangementer, forældrekontakt m.m.. Kort sagt en skolehverdag hvor undervisning og samvær går hånd i hånd. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation. Ansøgningsfrist er onsdag d. 7. maj. Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler i uge 21 eller 22. Skriftlig ansøgning sendes til Kastanievej Efterskole, Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg C., eller pr. mail: kontakt@kastanie.dk. Yderlige oplysninger og aftale om besøg fås ved henvendelse til skolens forstander Dorthe Frimann Nielsen tlf. 33 31 08 08 eller 23 42 59 85.

Kastanievej Efterskole Kastanievej 2, 1876 Frederiksberg C. · www.kastanie.dk Kastanievej Efterskole ligger i et roligt villakvarter på Frederiksberg. Gennem en højskolepræget undervisning, ønsker vi at give eleverne praktiske færdigheder, teoretiske kundskaber og social forståelse. Vi ønsker, at undervisningen skal foregå i et fordomsfrit miljø, hvor tillid, samtalen og ordet, er de bærende elementer, og hvor der lægges stor vægt på den kreative udfoldelse. Vi ønsker desuden i videst mulige omfang, at inddrage storbyens muligheder i undervisningen, således at der skabes en levende skole.

Rejsby Europæiske Efterskole søger lærere til vores profilområder Vi søger minimum to lærere til fuldtidsstillinger. Vi er en gymnasieforberedende efterskole med en tydelig europæisk og samfundsfaglig profil, 140 elever og 26 ansatte. Som lærer forventer vi, at du… • deltager aktivt i efterskolens udfordrende og mangfoldige hverdag herunder rejser, udvekslinger, projektuger og weekendarrangementer. • kan undervise i et eller flere af disse fag: Fransk, spansk, dansk, musik, samfundsfag, engelsk, matematik, boldspil eller andre fag på prøveniveau. • byder ind med enten boglige, bevægelses- eller kreative fag i vores valgfagstilbud. • har et grundlæggende kendskab til IT og kan undervise i det. Yderligere oplysninger om efterskolen kan du finde på vores hjemmeside. For at få et godt billede af jobbet og atmosfæren, er du meget velkommen til at kontakte os og komme forbi på et besøg. Se mere om vores arbejdstid næste år i artiklen i Efterskolen nr. 8, 2014. Ansættelse efter overenskomst ml. finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er fredag den 2. maj senest kl. 12.00 og vi afvikler samtaler mandag den 5. maj fra kl. 15.00. Din ansøgning mærket ”lærer”, sendes med relevante papirer som PDF til: kontor@rejsby-efterskole.dk Rejsby Europæiske Efterskole Kogsvej 3 · 6780 Skærbæk Tlf. 7475 3622 · www.rejsby-efterskole.dk

Den frie Lærerskole søger to lærere til hhv. matematik og fysik/kemi og pædagogik, psykologi og didaktik Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole retter sig mod undervisning i de frie skoler. Lærerskolens baggrund er traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Kr. Kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, der udspringer heraf. Uddannelsen er 5-årig, hvor det 3. år er et praktikår. Uddannelsen er eksamensfri. Udover læreruddannelsen drives en væsentlig kursusvirksomhed rettet mod efter- og videreuddannelse af ansatte i de frie skoler.

Ansøgningsfrist: 15. maj med ansættelsessamtaler i uge 21. Gerne elektroniske ansøgninger.

Vi søger lærere med en relevant uddannelsesmæssig baggrund på videregående niveau og meget gerne med indsigt i og praktiske erfaringer fra lærergerningen. Vi forventer lyst og vilje til at indgå i en praksisnær læreruddannelse, hvor velbegrundet faglighed, demokratisk dannelse, livsoplysning og professionsidentitet er nøglebegreber. Matematik og fysik/kemi ca. 90% ansættelse Vi søger en lærer, som vil være med til at videreudvikle de naturvidenskabelige fagområder, arbejdsmetoder og udtryksformer i samarbejde med de studerende. Fagene har stor søgning i uddannelsen, og vi ønsker at dette forhold udmønter sig både i et fagligt undersøgende miljø og i tværfaglige forløb. Pædagogik, psykologi og didaktik ca. 80% ansættelse De pædagogiske fag stå centralt i vores læreruddannelse. Fagene udgør en væsentlig og vital del af hele studiet og befinder sig i et stadigt proaktivt forhold til de studerendes undervisningskompetencer, praktikforløbene og fagdidaktikken. Vi søger en lærer med viden om og indsigt i de udfordringer skolerne i dag skal håndtere og en undersøgende tilgang til skolelivet i en dannelsesteoretisk optik. Generelle forhold Der arbejdes i hele uddannelsen i et levende og udfordrende undervisningsmiljø med klare forventninger til faglig tyngde og varierede undervisningsforløb. De studerende skal efter endt uddannelse kunne undervise i mange forskellige skoleformer. Almen- og fagdidaktikken har derfor en høj prioritet. Ud over undervisning i linjefag indeholder lærerarbejdet en del vejledning i forbindelse med større opgaver og praktikforløb samt i særlige undervisningsforløb som projektforløb og uddannelsens afsluttende speciale. – Se mere om stillingerne og uddannelsen på vores hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk Ansættelse sker i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Stillinger

SØGER TO LÆRERE På Ringsted Ny Friskole møder vi til ti minutters morgenkaffe med friske nyheder. Børnene, fællesskabet og fagligheden er i centrum i en afvekslende humørfyldt og farverig dagligdag. Vi synes, det er forfriskende og inspirerende at arbejde i vores skole, fordi vi har opprioriteret værdier, der gør arbejdet indholdsrigt, tilfredsstillende og – sjovt.

Humaniore, Film og Dans Lunderskov Efterskole søger 2-3 nye lærere fra 1. august 2014

Vi omsætter ord til handling. Skolestørrelsen og dagligdagen er overskuelig med 240 elever i 0. - 9. klasse samt en velfungerende og godt samarbejdende SFO. 22 elever i klassen. Opdaterede undervisningsmaterialer, faciliteter og skov i baghaven. Kort kommandovej og stor og reel medindflydelse på skolens dagligdag. På alle områder har vi en konstruktiv, engageret og positiv samarbejdsatmosfære. Du er som ansøger til den faste lærerstilling læreruddannet og brænder for at undervise på mellemtrinnet i engelsk, naturfag og matematik samtidig med at du kan undervise og føre vores udskolingselever til FSA i fysik. Du er som ansøger til vores årsvikariat læreruddannet og kvalificeret til at undervise i udskolingen. Fagkombinationen her er dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi og biologi. Undervisningen foregår i tæt samarbejde med udskolingens øvrige lærere. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem LC og FM. Gå på opdagelse på vores hjemmeside www.ringstednyfriskole.dk Send ansøgningen til heesche@ringstednyfriskole.dk – senest den 5. maj kl.12.00.

Aabybro Efterskole søger 1-2 gymnastiklærere pr. 1. august 2014 Vi er en Grundtvigsk efterskole i rivende udvikling. Der er højt til loftet og nye idéer og tanker mødes altid med åbent sind. Derfor søger vi først og fremmest det rette menneske, du skal være engageret, positiv og brænde for samværet med unge mennesker. Vi forventer… • At du kan undervise på skolens springlinje samt drengegymnastik • At du i samarbejde med skolens gymnastikteam skaber elevholdets opvisning • At du har erfaring som instruktør for landsdelshold eller tilsvarende • At du helst er læreruddannet • At du betragter IT som en naturlig del af din lærergerning • At du har lyst til at indgå i de med skoleformen forbundne opgaver • At du er et menneske der har noget på hjerte Vi tilbyder... • Rigtig gode faciliteter til hvad du måtte ønske, bl.a. et stort set spritnyt springcenter • En på alle måder rigtig godt blandet medarbejderflok, der er god til at tage imod nye kollegaer • 175 livlige elever med masser af energi • En efterskole, der bare venter på dit bidrag til livet på Aabybro Efterskole Aabybro Efterskole har 175 elever og er fuldtegnet. Vi ligger 15-20 min. fra Danmarks tredjestørste by Aalborg samt også meget kort til både hav og strand. Efterskolen ligger i selve Aabybro by som ligesom efterskolen er en by i udvikling og vækst. Vi vægter fællesskabet højt, både blandt medarbejdere og elever. Vi tror på, at det er den tætte voksen/ung-relation der gør en forskel og ikke mindst glæder vi os til at møde dig! Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 98 24 10 99 for evt. yderligere oplysninger. Ansøgningen sendes til Aabybro Efterskole, Højskolevej 7, 9440 Aabybro eller via mail på info@aabybroefterskole.dk senest fredag den 9. maj.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Vi søger en stærk ’humanist’, der virkelig kan tage nogle timer i dansk, samfundsfag, historie, tysk og engelsk... Vi søger også en filmlærer mere til vores hurtigt voksende filmlinje. Du har en relevant uddannelse og/eller masser af praktisk erfaring. Endelig søger vi en ny danselærer, der kan skabe fortællinger og billeder med en stor og ambitiøs danselinje. Du kan være interesseret i et eller flere fagområder, og du kan være interesseret i fuld tid, deltid eller ansættelse som timelærer. Vi hører gerne fra dig. Vi tilbyder dig dygtige og engagerede kolleger, motiverede og ambitiøse elever og rigtigt gode faciliteter. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale mellem finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er 1. maj. Ansøgninger behandles løbende. Se mere information på www.lunderskov-efterskole.dk

Stillinger / annoncer

FMJ

KOM MED DIN IDE

HARESKOVENS LILLESKOLE

søger lærer til mellemtrinnet På Hareskovens Lilleskole tilbyder vi et tæt kollegialt samarbejde, en fleksibel organisation og en medarbejdergruppe samt et fællesskab, der forpligter. Vores lærere arbejder tæt sammen om planlægningen af undervisningen, der veksler mellem klasseundervisning og tværfaglige forløb på tværs af klasserne i afdelingen. Vi har fokus på at lære børnene at arbejde projektorienteret og at lære dem at arbejde sammen.

i søger en lærer på fuld tid fra 1. august 2014 til vores mellem-afdelingsteam. Du skal først og fremmest kunne undervise i dansk og have lyst til at fungere som klasselærer på mellemtrinnet – fra august i 3.klasse. Derud-over skal du have faglige og didaktiske kompetencer indenfor et eller flere af følgende fag: engelsk, musik, matematik, natur og teknik, historie. Forældresamarbejde har høj prioritet – vores forældre er tæt på processerne og har høje forventninger til informations-

Arbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pædagogik? Børne- og ungdomskultur? Inklusion? Det sidste nye fra dit fag? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid?

niveauet. Det er derfor vigtigt, at du sætter en ære i at have en konstruktiv og tydelig kommunikation.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Du kan læse mere om skolen Send ideer og forslag til på hareskovenslilleskole.dk.

redaktionen@frieskoler.dk.

Ansøgningsfrist fredag den 9. maj 2014 - kl 12. Ansøgningen sendes til: s. 12 lise@hareskovens-lilleskole.dk

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

Prøv et dokumentkamera i 2 uger

KVIT & FRIT! Kontakt os for nærmere

Scan QR-kode for mere info (www.fmj.dk/kampagne-tilbud)

• Smart Board • Tavler

• Projektorer • Lydanlæg Vi planlægger temaer om ”Filosofi”, ”Evaluering og feedback”, ”MatemaTelefon: 75 85 91 00 tik”, ”Økonomi” – hvis du har noget at byde ind E-mail: fmj@fmj.dk med her, hører vi også www.fmj.dk meget gerne fraog dig. 185 frie 185 skoler 185 frie frie skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Reel AV rådgivning siden 1969

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN

RØNNE REVISION

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale – Ring 5695 0595 – Mail iq@ronnerevision.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Denne plads kan blive din! Kontakt Frie Skolers annoncekonsulent ac@ac-annoncer.dk

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Dit første lærerjob! Er dit drømmejob at finde på en friskole, en privatskole eller en efterskole?

Så kontakt Frie Skolers Lærerforening Vi klæder dig ordentligt på til et job på en fri grundskole eller efterskole.

Ring til Frie Skolers Lærerforening

8746 9110 og hør nærmere om det at være ansat på en fri skole. Frie Skolers Lærerforening er fagforening for lærere, børnehaveklasseledere og ledere på frie grundskoler og efterskoler. Danmarks Lærerforening organiserer ikke lærere i frie grundskoler og efterskoler.

fsl.dk

Info

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 5 – 19. maj / Nr. 6 – 16. juni 2014. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand Næstformand Sekretariatschef Sekretariatet

Uffe Rostrup Monica Lendal Jørgensen Henrik Wisbech T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455 Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511 Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111 Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712 Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596 Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714 Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478 Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502 Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886 Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175 Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395 Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

På sporet af læreren Af Maria Larsen · redaktionen@frieskoler.dk

Vild med dans E

fter de to første runder i Vild med Dans, hvor Sofie Kruuse dansede med fodboldspilleren Allan Simonsen, var hun ved at have fået nok. Nu må det gerne slutte, tænkte hun. Men det gjorde det ikke. Selvom fodboldspilleren ikke brillerede som danser, blev han og den tidligere danmarksmester i latinamerikansk dans stemt ind igen og igen. Det blev et »medieståhej« og et »eventyr«, fortæller Sofie Kruuse, der er tilbage på fuld tid i sin stilling som lærer på N. Kochs Skole. Tv-programmet har givet hende ti-fold mere opmærksomhed i medierne, end hun og dansepartneren Rene Brix fik, da de for ti år siden som danmarksmestre turnerede verden rundt. Et paradoks, som hun trækker lidt på skulderen ad. »Sådan er det bare«. »Vild med dans er underholdning og selviscenesættelse. Det har været sjovt at være med, og det har været en kæmpe oplevelse at lære Allan at kende. Han er indbegrebet af et ordentligt menneske, og vi deler mange værdier. Vi værdsætter begge familie«, siger hun. Sofie Kruuse er cand.mag i medier og kommunikation. Hun har sammen med sin dansemakker og husbond René Brix specialiseret sig i hip hop og står bag flere danmarksmesterhold som undervisere på Beatfabrikken i Lystrup.«.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

»Danseskoene har været mit vigtigste redskab, siden jeg var helt ung. Den åbne sandal er en latin-dansesko. Alle mine dansesko har været ligesom den. Også samme farve. Hudfarvede, så de passer til de farvestrålende dansekjoler. Jeg har slidt mange par op gennem årene«.

Forfatteren Marcel Proust (1871-1922), der er kendt for romanen ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

vad lavede du i går? »Jeg var til træningsweekend med vores hip-hop-elitehold på Beatfabrikken. Jeg træner holdet sammen med min mand, Rene, og vores ældste datter går også på holdet«. Hvad håber du, at du laver om et år? »Jeg håber egentlig, at mit liv ser nogenlunde ud ligesom nu. Jeg synes, at jeg har et rigtigt godt liv arbejdsmæssigt og sammen med mine børn og min mand. Jeg kan lide ro og stabilitet. Det er vigtigt for mig at få mine børn godt i vej. Jeg har selv haft en meget lykkelig barndom med nogle forældre, der tog sig tid til os fire børn. Det samme vil jeg gerne give videre til mine egne børn«.

Hvad er dit mest markante karaktertræk? »Generelt er jeg meget social og udadvendt. Jeg er god til at omgås folk og få tingene til at glide. Det er en kæmpe fordel i mange sammenhænge, og det har gjort det nemt for mig, både da jeg gik i skole, og da jeg arbejdede som tv-journalist i København, før jeg blev ansat her på skolen«.

Stig Grenov er vild med god chokolade. Tidligere var han besat af chokolade, men nu skal det være kvalitetschokolade – gerne fra specialforretninger. Men med to fuldtidsjob forbrænder han det, så det ikke når at sætte sig på sidebenene.

Foto Finn Nordfeld

Hvilke fejl er du mest tolerant overfor? »Det er nok, hvis man kommer til at ødelægge noget materielt. Eller hvis man ikke lige får overholdt en tidsfrist. Jeg kan bedre klare, at en elev ikke lige har fået lavet lektier, end hvis vedkommende lyver. Så bliver jeg frygtelig skuffet«.

Hvordan flotter du dig? »Ved at købe lækre jakker til mine børn. Det er nok mine tre piger på 2, 4 og 8 år, jeg først og fremmest forkæler, selvom jeg også selv kan lide lækkert tøj og makeup. Dengang Rene og jeg dansede latinamerikansk, levede vi et glamourliv, og det siger mig egentlig ikke så meget. Det var faktisk også derfor, vi holdt op med at danse professionelt. Vi orkede ikke mere selvbruner og luksussuiter. Det blev så overfladisk«. FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Vidste du...

DEN 25. MAJ ER DER

DEN RØDE TRÅD “Og hvad mon der sker/når man skal bort?/Når livets skjorte bli'r for kort?/Hvor mon den er den røde tråd?/Man må for fa'n da bli' til noed!”, synger Shubidua, men hvad er den røde tråd for noed? Den britiske flåde slår en rød garntråd i sit tovværk, for at vise at det er statens ejendom. Goethe omtaler Der rote Faden i Royal Navys reb, og her møder H.C. Andersen udtrykket, som han bruger i overført betydning (“jeg har den ogsaa, som 'den røde traad' gjennem alle mine Eventyr”). I 'Mit livs eventyr' forklarer Andersen, at der også løber en rød tråd gennem alle små og store begivenheder i et menneskes liv, og tråden viser, at vi tilhører Gud. I omtalen af et middelalderværk skriver Grundtvig, at det ikke leder ham “… paa Sporet efter den røde Traad i Tidens knudrede Tovværk”. Den røde tråd er altså en sammenhæng eller et ledemotiv.

EU-PARLAMENTSVALG QUIZZEN GØR DIG KLAR Ved det seneste EU-parlamentsvalg i 2009 blev Morten Messerschmidt den store vinder med 284.500 personlige stemmer. Men hvem blev nummer 2 med 233.266 personlige stemmer? A) Margethe Auken B) Bendt Bendtsen C) Dan Jørgensen Hvilket EU-land har mest kyststrækning? A) Storbritannien B) Grækenland C) Italien

Se svaret nederst på siden

ORDKLØVEREN

Hvad er EU’s motto? A) Frihed i fællesskab B) Forenet i mangfoldighed C) Fælles i forskellighed D) EU – FUCK YEAH!!!

Forældrefiduser til klassefælleskab

»Jeg er begejstret. Hverken mere eller mindre. Med det nye forældrefiduser.dk har jeg nemlig fået en ganske betydelig hjælp til den del af mit arbejde, som handler om at styrke klassernes sociale kapital via den kæmpe indflydelse, forældrene kan have sammen med skolen«. Anmeldelse af hjemmesiden forældrefiduser.dk af Benny Husted, SSP-konsulent i Skanderborg Kommune.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

SVAR: C, B, B

Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand for Frie Skolers Lærerforening

TAG FAGET TILBAGE Findes der en særlig læreridentitet? Jeg tror det, men måske har vi forsømt at tale med hinanden om det unikke ved at være lærer. Som nyuddannet lærer brugte jeg tid ved familiefester på at forsvare lærernes lange sommerferier og de eftermiddage, hvor man kunne spankulere rundt i byen, mens »normale« mennesker var på arbejde.

Afskaffelsen af arbejdstidsaftalen har derfor større betydning for vores selvforståelse som lærere, end nogen nok havde forudset. Ved sidste års lockout blev vi kørt over af en regering, som ikke accepterede de almindelige spilleregler for forhandling. Det er selvfølgelig dybt problematisk for os som organisation, og det skaber store problemer på skolerne. For det handler ikke kun om vores arbejdstid. Ved at ændre så grundlæggende på rammerne for arbejdet har man rokket fundamentalt ved opfattelsen af lærerprofessionen.

For at være helt ærlig så lykkedes det aldrig for alvor at få andre end den allernærmeste familie til at forstå, hvordan man arbejder som lærer, og efter de første år på skolen havde jeg heller ikke længere behov for at forsvare mit lærerarbejde - hverken over for mig selv eller over for andre. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg arbejdede, det jeg skulle, for min løn, og jeg affandt mig med, at prisen for friheden til selv at planlægge store dele af min arbejdstid var, at andre ikke forstod, hvornår og hvordan jeg arbejdede.

Lige pludselig er der mange, der er kommet til at overveje, om det nu også var det her, de valgte, da de blev lærere. Det er vigtigt at overveje for sig selv og drøfte med sine kolleger, hvordan man kan bibeholde engagementet, og hvordan man fortsat kan tage ansvar for sin egen og sine elevers fremtid. I en situation, hvor mange føler, at deres ansvarsområde er blevet begrænset, og at der er sået tvivl om, hvorvidt de faktisk har arbejdet tilstrækkelig mange timer for deres løn. Og når man mister indflydelse på sin egen arbejdssituation, kan det selvfølgelig ikke undgås, at man kommer til at tænke over, om det også er ens lærerfaglige kompetencer, der er sået tvivl om.

Med de arbejdstidsaftaler vi har haft siden starten af 90’erne, har det været muligt at lave lokalaftaler, som gjorde, at vi selv kunne tilrettelægge en del af vores arbejdstid. Det ansvar, som vi havde i forhold til at planlægge vores eget arbejde, udsprang af samfundets tillid til, at lærerne var professionelle, og det bidrog naturligvis til vores selvopfattelse - som værdifulde og ansvarlige medarbejdere på skolen.

»Ved at ændre så grundlæggende på rammerne for arbejdet har man i mange læreres optik også rokket fundamentalt ved opfattelsen af deres profession«.

Læreren har fortsat et stort ansvar for, hvordan det går fremtidens borgere, og som forening, tillidsvalgte og lærere på den enkelte skole skal vi være bedre til at italesætte den betydning, som skolen og lærerne har. Frie Skolers Lærerforening skal være det faglige fællesskab, hvor man ud over løn og arbejdstid også beskæftiger sig med det at være og vedblive at være en velkvalificeret og engageret lærer. Derfor tager vi nu hul på en medlemsdebat om det værdifulde ved lærerarbejdet på de frie skoler, vi laver nye minikurser rettet direkte mod undervisningen, og vi vil i det hele taget i fremtiden fokusere mere på, hvad det enkelte medlem har brug for som lærer - både i form af løn- og arbejdsforhold, men også når det gælder faglig opkvalificering og det professionelle fællesskab.

Vi tabte kampen om arbejdstidsaftalen, men selv om det kan være svært, så må vi ikke tabe vores selvforståelse og vores faglige fællesskab. Læreren er - med eller uden en rimelig arbejdstidsaftale stadigvæk den vigtigste person i forhold til den enkelte elevs udvikling i skolen.

FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

ALLE FAG · 3.-10. KLASSE

Flexbog gør det nemt at blive digital og giver dig helt nye muligheder for at differentiere, redidaktisere og kommunikere med dine elever.

(20319 · LISTkom.dk) FRS4 · BS · 2014

NYHE

Flexbog er de grundbøger, jeg kender – med en masse digitale fordele

Fleksibelt og let at gå til Med Flexbog får du Alineas kendte grundbogssystemer i en helt ny digital udgave. Vi har nemlig samlet grundbog, arbejdsbog og kopiark i ét. Du arbejder kort sagt med de materialer, du kender i forvejen. Med Flexbog har du altid et fuldstændigt overblik over elevernes niveau og udfordringer og kan nemt tilpasse undervisningen med udgangspunkt i deres behov. Flexbog kan anvendes på pc, Mac og iPad.

Vil du også have digitale fordele nu, så se mere på Flexbog.dk.

Med Flexbog kan du: • • • • •

Kommunikere med eleverne Differentiere og sammensætte egne forløb Give lektier for til enkelte elever eller hele klassen Rette opgaver nemt og hurtigt Dokumentere læring og udvikling.

+ GRUNDBOG + ARBEJDSBO G KOPIAR K = FLE XBOG