SPILLET OM
OK 18 6
Fagbevægelsen har slået ring om lærerne i overens komstforhandlingerne. Ingen andre går i gang, før der er reelle forhandlinger om en ny arbejdstids aftale for lærerne. Samtidig står regeringen svagt og vil formentlig gerne undgå en konflikt. Så bliver 2018 året, hvor lærerne endelig kan lægge lockouten og lov 409 bag sig?
Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane
7
H
vad stiller man op mod en modstander, som på papiret er markant stærkere end en selv? Henter hjælp hos vennerne. Det har groft sagt været den strategi, som Lærernes Centralorganisation, herunder FSL, har lagt forud for de overenskomstforhandlinger, som kører for fuldt blus i disse uger og måneder. Det er nu, der bliver forhandlet, men forarbejdet begyndte for længe siden. For med blodtuden fra 2013 stadig dryppende har lærernes organisationer skullet finde ud, hvordan de undgår et nyt lag tæsk. Og en stor del af svaret har været at søge hjælp hos kammeraterne. Den har de fået i form af en musketer-ed i fagbevægelsen om, at ingen organisationer går i gang med reelle overenskomstforhandlinger, før der udsigt til en ny arbejdstidsaftale til lærerne. Det vil altså sige, at blandt andre sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og soldater ikke sætter sig til overenskomstbordet, før lærerne kan melde om positiv fremdrift i deres forhandlinger. Musketer-eden er i vid udstrækning kommet på plads via lobbyarbejde af Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bon-
Der har formet sig en konsensus om, at det man gjorde i 2013, ikke var efter bogen. Man kan mene, at det realpolitisk var nødvendigt, men uanset hvad, så er der efterhånden hvirvlet så meget op om, at det var aftalt spil, at der er en vis påpasselighed hos arbejdsgiverne med at gentage kunststykket. MICHAEL KRISTIANSEN
POLITISK RÅDGIVER OG KOMMENTATOR MICHAEL KRISTIANSEN Regeringen har ikke brug for en storkonflikt, og det kan arbejdstagerne udnytte.
do Christensen, som sidder i en række af fagbevægelsens øverste organer. Målet har været at gøre det så smertefuldt som muligt ikke at give lærerne indrømmelser. Men kommer det til at virke? Mikkel Mailand, forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), siger: »Der er næppe tvivl om, at det 8
giver en styrket forhandlingsposition, og at man i princippet kan sætte alle de andre forhandlinger på standby. Men hvorvidt det viser sig som en effektiv strategi, ved vi jo først, når vi kender resultatet«, siger Mikkel Mailand. Danmarks Lærerforenings modpart i forhandlingerne er kommunerne, mens FSL forhandler med staten. Men foreningerne står sammen om kravet om, at der skal laves en aftale om arbejdstid for lærerne. Og musketereden med den øvrige fagbevægelse betyder, at den normale rækkefølge af forhandlingerne er lavet om. Almindeligvis bli ver der først forhandlet generelle betingelser om eksempelvis barsel og pension for alle offentligt ansatte, og derefter forhandler man om specialgrupper som lærerne. Men på grund af musketer-eden er der åbnet op for forhandlingerne om arbejdstid sideløbende med forhandlingerne ved ”det store bord” (se også grafik på næste side).
P
olitisk rådgiver og kommentator Michael Kristiansen mener, at musketer-eden styrker lærerne i forhandlingerne, men også, at den hårdhændede behandling, som lærerne fik i 2013, kan bruges offensivt: »Der er ingen tvivl om, at fortællingen om den sidste konflikt er til fordel for lærerne. Der har formet sig en konsensus om, at det man gjorde i 2013, ikke var efter bogen. Man kan mene, at det realpolitisk var nødvendigt, men uanset hvad, så er der efterhånden hvirvlet så meget op om, at det var aftalt spil, at der er en vis påpasselighed hos arbejdsgiverne med at gentage kunststykket. Det giver en udspilsfordel for lærerne, men de skal samtidig passe på ikke at overspille deres hånd«, siger Michael Kristiansen. Viser forhandlingerne sig så vanskelige, at en ny konflikt truer, så er folke-
opinionen nemlig langt fra ligegyldig. I 2013 havde arbejdsgiverne i vid udstrækning held med at iscenesætte konflikten som et spørgsmål om at få lærerne til at tilbringe mere tid med eleverne, og det var ifølge Michael Kristiansen en af grundene til, at de kunne lade konflikten køre så længe. »Arbejdsgiverne vandt PR-spillet, fordi sympatien simpelthen ikke var der for lærerne. Folk havde over en del år fået en opfattelse af, at lærerne peb, at de havde en kort arbejdstid. Den opfattelse virker til at være mindre udbredt i dag, men jeg tror stadig, at lærerne skal være påpasselige med den måde, de udtrykker sig på og først og fremmest ranke ryggen og slå på deres faglighed«, siger Michael Kristiansen. Men ét er slagsmålet om den offentlige opinion, noget andet er realitetsforhandlingerne. Dem er FSL-formand Uffe Rostrup en del af, og hvad angår arbejdstiden, går han også til bordet med en klar bevidsthed om, hvad der er realistisk, og hvad der ikke er: »Vi kan ikke stille et krav om eksempelvis at få de 400 timers egentid tilbage, det ved vi godt. Men vi vil have en aftale, der er lige så meget værd som den, de andre faggrupper har«, siger Uffe Rostrup.
S
pillet om lærernes arbejdstid er en del af et større principielt opgør på især det statslige område, der de sidste par år har været præget af diskussioner om, hvor stor ledelsesretten er, og så er en række normer og værdier, som før er blevet taget for givet, kommet til debat. Diskussionerne om kutyme-fridage og betalt frokostpause er to eksempler på et samarbejdsklima, der ifølge Mikkel Mailand er anstrengt »Linjerne er trukket godt og grundigt op, og der er nogle dårlige samarbejds relationer. Der har været en række sager, hvor lønmodtagerne har følt
sig trådt under fode, hvorfor de i 2016 trak sig fra samarbejdet om en række projekter med staten«, siger Mikkel Mailand. Han anser spørgsmålet om betalte frokostpauser, lønregu leringsordning (se side 14) og lærernes arbejdstid, som de kna ster med størst risiko for at udvikle sig til konflikt. Bedt om at pege på den mest sprængfarlige peger Mikkel Mailand på de betalte frokostpauser og lærernes arbejdstid. Med dét og musketer-eden in mente er der med andre ord store interesser og kræfter i spil, når FSL-formand Uffe Rostrup tager del i overenskomstforhand lingerne. Arbejdstidsreglerne virker til at skabe knap så mange problemer eller vrede på de frie skoler, som tilfældet er i folkeskolen, men de frie skolers evne til at
tilpasse sig ændrer ikke på, at noget nyt og andet end Lov409 skal regulere lærerens arbejdstid, mener han. »Vi ved, at 29 procent af lærerne på de frie skoler ikke har fået en arbejdstidsopgørelse, og 40 procent af dem, der har fået en, mener ikke, at den er rigtig. Det er dybt problematisk. Samtidig hører vi tit, at lærerne bliver truet med, at hvis de ikke går med til x eller y, så bliver der indført fuld tilstedeværelse. Uhensigtsmæssige arbejdstidsregler bliver med andre ord brugt som pression«, siger Uffe Rostrup.
M
ens FSL og Danmarks Lærerforening har et fælles pro blem med arbejdstiden, er FSL alene om sit lønpro blem, hvor skolerne ikke udmønter tilstrækkelig lokal løn og dermed kommer til at halte efter folkeskolerne. Så for at overenskomstforhandlingerne skal blive en succes i Uffe Rostrups optik, kræver det ikke bare en arbejds tidsaftale, det kræver også forbedringer på lønfronten. »Der skal styr på ny løn, så lærerne ikke skal slås fra hus til hus for 25 øre og ende i tåbelige diskussioner som den på Rynkeby Friskole. Jeg har noteret mig, at både Efterskoleforeningen, Danmarks Private Skoler og De Kristne Friskoler nu alle siger, at det er fair, at lærerne på de frie skoler skal have en sammenlignelig løn med folkeskolerne. Så der burde være noget at arbejde med«, siger Uffe Rostrup. 9
I snakken om overenskomstforhandlinger bliver der hele tiden trukket linjer til konflikten i 2013, og det er, som om forhandlingerne i 2015 er gået fuldstændig i glemmebogen. At det var et tabt år. Og det var det på nogle måder også, ifølge Uffe Rostrup. »Der var et element af granatchok, og samtidig havde de nye regler kun været i effekt i et halvt år, så vi havde ikke nogen erfaringer med systemet at forhandle ud fra. Så det var en mellemforhandling. Den her gang er det en helt anden fornemmelse, vi er virkelig godt forberedt, og det er nu, vi skal have rettet op på nogle ting«, siger Uffe Rostrup. Men før der for alvor kan blive snakket løn eller noget som helst andet, så skal arbejdstiden altså på plads. Og uanset hvor godt FSL og Lærernes Centralorganisation har forberedt sig, så er man afhængig af modparten for at få et resultat. Og det er en noget anden forhandlingspartner man står over for end den socialdemokratisk ledede regering i 2013, ifølge Mickael Kristiansen. »Vi har en situation, hvor de på den anden side af bordet ikke er så unisont enige som i 13, ikke mindst fordi Liberal Alliance
»Moderniseringsstyrelsen har gjort det til et ideologisk projekt at forsvare ledelsesretten ind i helvede, i stedet for at fokusere på, hvordan vi laver gode frie skoler. Jeg håber, at de kan lægge noget af ideologien på hylden og være med til at finde løsninger, som begge parter kan se sig selv i«. UFFE ROSTRUP
FORMAND FOR FSL, UFFE ROSTRUP: »Arbejdsgiverne vandt krigen i ’13, men jeg synes aldrig, de har gjort noget for at vinde freden. Det har skabt mistillid, og det er en af udfordringerne i forhandlingerne«.
også er en væsentlig aktør. Det er nogle andre ting, der optager den nuværende regering, når man taler om skolen. I 2013 var det også fiansministeriel logik, der fuldstændig styrede regerin10
gens politik. Finansministeriet er stadigt magtfuldt, men det er ikke på samme måde, det står ikke uimodsagt. Der nogle værdimæssige ting i spil også, siger Michael Kristiansen.
M
ikkel Mailand tror, at parterne vil strække sig langt for at lande en aftale, både hvad angår lærernes arbejdstid og nogle af de andre store knas-
ter. »Regeringen har ikke forberedt sig på at skulle tage et stort slag med fagbevægelsen. Man har nok ballade at slås med og ikke den store lyst til en storkonflikt. Lars Løkke har brystet sig af de trepartsaftaler, han har fået i hus, og han har næppe lyst til at kaste det hele på gulvet«, siger Mikkel Mailand. Og måske har musketer-eden om lærernes arbejdstid også gjort en forskel. Arbejdsgiverne har på sin vis accepteret præmissen ved at gå imod sædvane og forhandle lærernes arbejdstid, før alting er forhandlet på plads længere oppe i systemet, sådan som man plejer. Og Mikkel Mailand har også noteret en opblødning. »Jeg synes at have sporet en ændring i arbejdsgivernes udmeldinger i efter året. At de er blevet lidt mere åbne. Det kan være svært helt at sige, om det bare er citater, der er faldet forkert, eller om det er udtryk for, at man har flyttet sig lidt. Hvis det sidste er tilfældet, så kan det være et tegn på, at den øgede solidaritet på tværs af de faglige organisationer har virket«, siger Mikkel Mailand. Michael Kristiansen er ikke i tvivl om, at der er en åbning, hvis lærerne formår at spille deres kort rigtigt. »Regeringen har brug for alt andet end en altomfattende konflikt bare et år før et folketingsvalg, der i forvejen ser besværligt nok ud. Spørgsmålet er så, om man er i stand til at udnytte det«. ■
RUNDSPØRGE Tre tillidsrepræsentanter om OK 18 Af Katrine Amalie Thornberg · kat@fsl.dk Fotos Privat
Martin Rostkjær Tillidsrepræsentant Kalundborg Friskole • Alder: 33
»Det er vigtigt at vide, hvad det er for nogle rammer, man arbejder under, og hvilke retningslinjer der er for den næste periodes arbejde. Vi skal vide, hvad vi kan forvente, og hvad arbejdsgiverne kan forvente af os. Derfor er overenskomsten en meget vigtig ramme for vores arbejde.
Det som primært kommer til at betyde noget for mig, er sikringen af forberedelsestid. Jeg tror, at det vil gøre mig i stand til bedre at kunne prioritere min forberedelsestid, hvis jeg ved, hvor meget jeg har«. ■
Line Vonsek Tillidsrepræsentant Elbæk Efterskole • Alder: 46
»Jeg håber på, at forhandlingerne bliver taget alvorligt, og der bliver spillet efter reglerne. Og jeg håber ikke, at vi ender i samme situation, som vi gjorde i 2013. Jeg synes helt klart, at den decentrale
løn kunne være rar at få ind som central løn. Der er for meget arbejde med at forhandle lønnen hjem. I mange tilfælde er det svært at få de penge, som egentlig er sat til side til os, fordi de bliver brugt til andre formål«. ■
Jonas Lindequist-Sørensen Tillidsrepræsentant Friskolen i Viborg • Alder: 38
»En vigtigt del af overenskomstforhandlingerne er, hvordan arbejdstiden bliver skruet sammen. Forhåbentlig så får vi større bestemmelse ude på skolerne. For mig er det vigtigt, at der er nogle grænser for, hvor meget man skal arbejde, hvor
de forskellige ting kan ligge i arbejdstidsopgørel sen, og hvor fyldestgørende den skal være. Det kan forhåbentlig skabe noget mere overskuelighed, hvis det bliver dikteret centralt, hvor detaljeret man skal være i sin arbejdstidsopgørelse«. ■
11
Sådan forhandles CFU
2
AC
2
1
styrelsen
OAO SKAF
3
UF
OK-forhandlinger – fra krav til aftale 12
STATEN Moderniserings-
LC FSL
4
HL
FSL’s formandskab og hovedbestyrelsesmedlemmer har turneret kredsene for at blive klogere på, hvilke krav foreningen skal stille til overenskomstforhandlingerne.
FSL’s hovedbestyrelse vedtager foreningens OK-krav, som herefter fremsendes til LC, hvor de koordineres med kravene fra de andre organisationer.
2017
2017
FORÅR/SOMMER
13. SEPT.
DLF
din overenskomst Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane
Lærerne på de frie grundskoler og efterskolerne hører under det statslige område, modsat folkeskolelærerne, som er kommunalt ansatte. Derfor har lærerne også forskellige modparter under overenskomstforhandlingerne. Folkeskolerne og dermed Danmarks Lærerfore ning forhandler med Kommunernes Landsforening (KL), mens lærerne på de frie skoler via FSL forhandler med Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet.
1
CFU står for Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg, og det er i forhandlingerne mellem CFU og staten, at de store knaster for alle statsansatte forhandles på plads, eksempelvis generelle lønstigninger, barsel, seniorordninger og pensionsforhold. Forhandlingerne mellem CFU og staten i form af Moderniseringsstyrelsen omtales også som ”det store bord”. Her bliver det også aftalt, hvor mange penge der skal gives til de ”små borde”, herunder FSL’s. Mere om det senere.
2
To af medlemmerne af CFU er AC (Akademikernes Centralorganisation) og de Offentligt Ansattes Organisationer, som hver for sig har en lang række medlemsorganisationer.
3
Det tredje medlem af CFU er SKAF, som står for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab. SKAF udgøres af Lærernes Centralorganisation (LC) og CO10, der er et forhandlingsfællesskab for blandt andet Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Socialrådgiverforening m.fl.
4
Lærernes Centralorganisation er Frie Skolers Lærerforenings forhandlingsfællesskab. De andre medlemmer er Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Læreforening og Danmarks Lærerforening. Grunden til sidstnævnte er med, er, at lærere i grundskoledelen af privatgymnasier er organiseret i DLF. Det er repræsentanter fra LC, der sammen med repræsentanter fra hver af medlemsorganisationerne forhandler ved ”de små borde”. Det vil sige, at FSL-formand Uffe Rostrup i samarbejde med LC forhandler med Moderniseringsstyrelsen om de spørgsmål, der er specifikke for det frie skoleområde, ikke mindst lønsystemet og hvordan de penge, der er blevet givet fra ”det store bord” skal bruges. Forholdene for lærerne på de frie skoler forhandles med andre ord både ved det store bord, hvor de generelle forhold for alle statens ansatte forhandles, og ved det lille bord, der drejer sig specifikt om forhold på de frie skoler. ■
LC udveksler krav med Moderniseringsstyrelsen.
Forhandlingsvinduet åbner med det første forhandlingsmøde mellem LC og Moderniseringsstyrelsen. Over de næste måneder kører forhandlingerne parallelt ved både de store og de små borde.
Forhandlingerne skal være afsluttet og groft sagt er der tre mulige scenarier. At der er indgået aftaler, at parterne er enige om at fortsætte forhandlingerne i forligsnævnet, eller at der udbryder konflikt
2017
2018
2018
12. DEC.
4. JAN.
1. APR. 13
SPILLET OM
OK 18
KRIGEN OM KRONERNE Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Illustrationer Istock Photo
14
Har de offentligt ansatte fået større lønstigninger end de privatansatte? Svaret på det spørgsmål bliver afgørende for en del af overenskomstforhandlingerne. Lad den bedste regnemaskine vinde
R
egnemaskinen bliver et vigtigt våben, når parterne om kort tid indleder forhand lingerne om overenskomsten på statens område. For meget tyder på, at forhand lingerne kommer til at handle om tal og procenter. Innovationsminister Sophie Løhde (V), der sidder for bordenden som statens øverste arbejdsgiver, fremlagde kort før jul sine beregninger. Hun mener, at de offentligt ansattes løn siden 2008 er steget med 1,6 procentpoint mere end de privatansattes. Og derfor skal sta tens ansatte – og det betyder i denne sammenhæng også lærerne på de frie skoler – enten sættes ned i løn, eller også må de affinde sig med beskedne lønstigninger, argumenterer ministeren. For, fortsætter hun, løngabet skal lukkes. De statsansattes organisationer afviser innovationsministerens regnestykke. For eksempel siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup: »Det er absurd at sammenligne lønudviklingen fra lige præcis 2008 og frem. Valget af netop 2008 som udgangs punkt giver kun mening, hvis man absolut vil sætte vores løn ned. I stedet burde vi se på forholdet mellem de to sektorer over længere tid«, siger han.
REGULERINGSORDNINGEN (1996-2015) Ordningen indebærer, at de offentlige lønninger reguleres med 80 procent af forskellen på de lønstigningerne, der har været på det offentlige og det private arbejdsmarked. Hvis lønnen på det private område stiger med fire procent, og lønnen på statens område stiger med to, er forskellen to procentpoint. De offentliges løn skal så forhøjes med 80 procent af den forskel, altså med 1,6 procentpoint oven i de to, som de selv forhandlede sig til. Hvis – omvendt – de offentlige lønninger stiger med fire procent og de private kun med to, skal de offentlige lønninger nedreguleres med 80 procent af forskellen, altså med -1,6 procent. Så de offentlige lønninger stiger reelt med 2,4 procent (fire procent minus 1,6), mens de private stiger med to. Kilde: FAOS, Københavns Universitet. Historien om lønsammenligning en går helt tilbage til 1996. Dengang indførte parterne det, som kaldes reguleringsordningen. Ordningen betyder, at de offentligt ansattes løn reguleres med 80 procent af forskellen på de lønstigninger, der har været på det offentlige og det private område. Ordningens skulle sikre balancen mellem de to sektorer. De offentligt ansatte måtte ikke blive lønførende, men omvendt skulle de heller ikke sakke for langt bagud. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev ordningen strammet op med det såkaldte privatlønsværn. Privatlønsværnet betyder, at hvis de private lønninger stiger mere end de offentligt ansatte, så
får de offentligt ansatte – lige som tidligere – 80 procent af forskellen. Men hvis de offentligt ansattes løn stiger mere end de privates, så modregnes hele forskellen, og det er nyt. Dermed bliver det umuligt for de offentligt ansatte at indhente de privates lønforspring. Men det er i virkeligheden hele denne mekanisme, som bliver en udfordring ved overenskomstforhandlingerne. For i 2008, hvor økonomien buldrede frem, forhandlede de offentligt ansatte sig til høje lønstigninger – over 12 procent. Det var muligt, fordi de private i årene før havde fået gode lønstigninger. Så kom finanskrisen, og det gav lave lønstigninger i den private sektor. Derfor fik de offentligt ansatte en bedre lønudvikling end de private – så god, faktisk, at de private (og reguleringsordningerne) stadig ikke helt har indhentet den. Så når forhandlingerne går i gang, vil Sophie Løhde sige, at der siden 2008 har udviklet sig et løngab, og det hul skal lukkes straks. De offentligt ansattes løn skal ikke stige. Og lønmodtagerne vil sige, at systemet er i balance, for lønforskellene er præcis som i 1996, og da det ser lyst ud for dansk økonomi, må der også være plads til lønstigninger, både private og offentlige. Og spørgsmålet bliver så: Hvem har de bedste argumenter til at bakke deres regnemaskine op? ■
PRIVATLØNSVÆRNET (2015-) Ordningen betyder, at de offentligt ansattes løn reguleres op med 80 procent af forskellen, hvis de privates løn er steget mere end de offentliges, men den reguleres ned med 100 procent af forskellen, hvis de offentlige lønninger er steget mest. Hvis lønnen på det private område stiger med fire procent, mens de offentliges løn stiger med to, forhøjes de offentligt ansattes løn med 80 procent af den forskel, altså med 1,6 procent ekstra. De offentligt ansatte får dermed en samlet stigning på 3,6 procent. Hvis – omvendt – de offentlige lønninger stiger med fire procent, mens de private kun stiger to, skal de offentlige lønninger nedreguleres med 100 procent af denne forskellen, altså med -2 procent. Så de offentlige lønninger stiger reelt med to procent (fire procent minus to) – præcis som de private. Privatlønsværnet gør det praktisk og matematisk umuligt for de offentligt ansatte at indhente de privatansattes lønforspring. Kilde: FAOS, Københavns Universitet. 15
r å r e g 5 4 forhandlin r
l e n n al r o k s e å u Folrk k o mmlærerne ovmeurgnale ver i e m bli ve olkeskol e og ko ler forbl områ-
e t d k i e m g konfl o
e n st k i l onf Arbejd et
k e k og Dansokg sendteerde end s å P t LO des . Fl Sch
de kt re rde nfli r st va r hav t lov fo 85 , de ed i ko dage e 9 g ns 1 n d I ni rk me ks me ge, fore jdsma ter se nd i r i l t e b v n g el gi r b e d e. Ef gre g offe væ a e g e b at ko lse ag jke eo tte r. F priv 0 stre t n o p r i v at sæ jke fåe d e 0 r t e 0 n t . e de m ge nn s ts td 30 0 ge gav e rin al d ote o j r g t r g p e e r- r de ye lø d nge dgreb il n nu gni lüte der bå In en te t lønsti . r , g r ø g u e f å s la et om tim rbejds o gs nsk til 35 ns k a e ø m r å e ve d so n ,s t hav uge t time æste o en sa l sen rbejds d n i e t k d s n e ejd af a n e n e r. V arb mer. me ku lev 9 ti b 3 7 ti på nde d til 3 s tr u ne
ko le ern gf ie s ndsko n o mmun ikke ole e fr u k o r d de r s k g s e e l i n e k d t l l av me he Fo svil en n, h jdstid fo r tat 93, e s 9 t e 1 a a n e fr st ri rbe r folk rer ga de r else Da læ o t n o v t u n h æ r lø n. om ret a ns på ove ate dk væ t e e m l s e l e m r f vd er ke er es und dtil ha kol fors sig nu ftal i ie s ig e ea e h r l l f l r d t u e m de sæ de sk dr på t so ret æn vilkår væ rne tte e r ie e s t e r s e i D æ n . rern kår ns l ansmi tner. lelæ e, me ar fin p n sko g r e o ne ftal en a t mu a st kte fik dire
ori-kt t s i h arkse konfli t kulmine-00 m n Da størst smarkedehvor 155.0outet. d 73, bej ens lock en,
19 ar ri v ni på ble isto ikte andre uro ksh fl r es n a r b ag nm eå rko 00 et f i da 5.0 Fler ed sto d 0 t arn 1 k nfli dt a timers em ens o n d k m a e r bl en de, ste 40 ens var jke tør og ørg g J stre r den s kterne geløn r i ke ,o va pun v o m l r An dgreb Det strids ra iste in k s n ri t s g a o tsm et sta , før p sen gel Sta e e . v æ g e v a la g dsu e ikke 19 d forlig. bej løb ill et v n e ) k t (S dgi flik n n i o e k tern
1973
1983
1975
rga es o lers n r e o lær undsk når ole p dsk rie Gr GL) o sret. n u Gr tion F ing (F dling ke l n n nisa r fore forha åde fo sat e n r g b i a i L æ æ nd rne er l e r l es l ø n . st lære v o l k e s n d s a e n e i d m fr ha n M e e n o g n, f o r å r s a m e l k t sko r sta idsvil e t und rbejds a og 16
1993 1985 1985
fr i e de på le r e d rern forhan il- én æ L le r n -t sko il en é sesfak t s el re g d i o n f e s r r re L) es r rb e E e læ –fo en tim til hve kol ning ( ig s : r r e e s o t vi els Eft er fore tænd et red under ning s r d e v i l b æ , e L t rd es år s sre at tim Den o em til opn ndling u omf af . fr g s n a n n e. i e n n o l d f 9 0 ’e r forh ingen lvdele ole h t n a k fas ten a fore ver h efters r o sta ter satte re. an lære e d
1998 1995 1995
e åd e p r U-, n r å re Læ oler f dvs. sk tid, e i r d f F hå n og Ø - på for deling r o n e istf ere nder v n fi u de le m ere rer el f o r b v rig nce er , a m l ø gs et liv nin s- og kal til nb teri se re s inis tral lø med l e m på s d t n n en der De n de ece fina mm å tid. men la , 1924 Da ebet d ler sa e omr med r n o t g sa m o r m e . beg frie sk tatsli ntere af n s e o s er r s e r l f e s d å n ig tim føre erøv t ko øvr de kkelig em ind ”Fedt nn et bli øje tte ge – kald t”. e e n g d ne llæg lløn ti a k o l
1993
r ne e k s r leje solo dse med et p e g Sy går ikke tilfre llesskab o to ar sfæ sol
v g e rne dlin ik d onflikt rske forhan rfor g k e j e de lang amter, epl om t, s , og måned Syg g a 3 t o l 9 u n er ed i 19 res til e mmun de gm e e det t å r o do ø k n pn f i , ulo r et ke res reb KTO ere. D ng jers me e e l m g n p e e in sa aniger år s m syg rne -org p-re jerske lle u O e r T y m e K til N sygepl rige ind v e øv ner. a d g io lov som sat tat
i se n amstre n r k G æ r dte at h dustrie f-
n in ura ei egy ved at, att eb s e n n d r a lt ske 00 r at t resu l Dan 450.0 t, efte de t ti t e l e a e d r, d ast and orbej k h r r r gæ a e fo de e fo ges st lag avd i havd a , ned ning h r t 10 d sluttet s m f rød ndu a i b ste d v e b CO du t bl gre som Derme førs ingen . m o r ge dem ikt, s fl p-re . kon yru N ind da
2008 2008 2004 1999
ene old e orh ærern f s ion for l r, da s n le Pe dres g sko go e forb de frie gstillæ er til på visnin g bliv æg. er till illæ und kolet ende s v i t s g ko sions pen
dt in me ko e t s s - s y e fr i e at lø n , Ny- s på d tyder ger i e føre Det b net st et ler. øntrin strinn tøn r tl sæ sta n slutl forud res t e m D e s u p p l e n, er. ø r fald at de ntral l løb , r e s c o e f e t ge livs dd me er et re pen r. v e re o fl og et e læ er d enkelt dog v i g g en er r si til d r vise oblem n r e p D ne lø n tigt . hur at få lokalt d me øntet u dm
fo rms t 0 0 8 o k s 2 ei ren rOve lingern for a re d re g n i t æ ha u ns e. L er er g tagern e skol fr i e nt i ds j e e d b roc på ne 12,8 p inger. r n å f stig lø n
n alt e n t o u m K okmt i n æse r il en v sd i l e uss f n m s k on m å gh Ra , SOSU-a i
e Fo rne mer ers ske r And plejer ker for are r v e ten yge r strej nist i s k i a m fl e d ts ge on ad Sta ind, ago ld. K tter, d ribe g pæd rho u g er o l f s e n g, d jds ikk er o rbe der, me et forli ea ent t e s i r e s yg år bed o mån ndg , som s og er i nt v t e a løn r r t a s p ek jket i næ kende til d ar stre p j o e r eh str leve ern ikke lejersk for. p
2013
ne ger s dlin koute n a rh n l o c e r o f ug OK me Da r sam n fem r, og e e E g . d l et, e y ø br ern flikt f fslutt n r æ a l e on ørst rin g gk lan liver f -rege ager t g b r d n den Thorni og ve t set e le rob a nd stor dsgii p d r f d e a j nd få u grib 9, som d arbe efter gru ed at lokalt r e 40 e m På H v let n lo t lø rm tisk nsker. rhand b, n me et ny- andle e o d ø re f i s h g s t r n m en nd en mø FSL fo inimu ale ver t ikke t lovi ernes r k e m e r få l en f l o ms er d le men rer læ ld. ti ga sig ntnin inimu er ta egule orho f a ø r M ig sf udm roner. gen st 1. der rbejd a 1 k n l ø n ø n t ni e i 2 0 r udm erlige yd
Tekst og research Ulrik Andersen & Jørn Rasmussen · redaktionen@frieskoler.dk Illustration Gitte Thrane
17