Frie Skoler 9, 2012/13 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 9 4. februar 2013

Alderen sætter kursen 17

Portræt af tre livsfaser

Efterskole må ikke eksportere

OK kan skabe kaos på skolerne

Cevea-tal fordrejer debat

SAMFUNDSFAG .DK L A END g

in LD n s Y i v G AG. gsunder F S D a

N sf U d F n u SAM l samf ita

– dig

Gå ind på samfundsfag.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin! 8560

SAMFUNDSFAG.GYLDENDAL.DK indeholder et bredt udvalg af tekster, videoer, interaktive opgaver, forklarende infografikker, IWB-filer og meget mere. Arbejd med de færdige forløb, eller tilrettelæg frit din egen undervisning med fagtekster og kildemateriale. FORLØBENE på samfundsfag.gyldendal.dk er fagligt funderede og indeholder et varieret udbud af større og mindre opgaver, som lægger op til at arbejde problemorienteret og perspektiverende med faget. Alle forløb er suppleret med lærervejledning, læringsmål og oplæg til evaluering. MEDIEBASEN tilbyder et stort udvalg af fagtekster og kildemateriale. Download materialet og sæt det sammen i forløb tilpasset den aktuelle undervisning, eller anvend det til prøveoplæg, opgaver, gennemgange eller præsentationer. METODER I SAMFUNDSFAG indeholder korte introduktioner til fagets metoder, suppleret med handleorienterede vejledninger, videoinstruktioner og eksempler, så eleverne kan gå i gang med interview, feltundersøgelse, analyse m.m.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 800,- ex. moms

Indhold Foto Henning Hjorth EFTERSKOLEEKSPORT

4 Minister vil se på efterskolerne

Odsherred Efterskole vil gerne eksportere, men ministeren pudsede tilsynet på skolen. Nu overvejer hun en lempelse. OK13

18 Farvel til aftaler - goddag til kaos

Arbejdsmarkedsforskere ser Moderniseringsstyrelsens OK-krav som et frontalt angreb på den danske model. STUDERENDE I PRAKTIK

OK 2013

20 Mentor hjælper praktikanterne

16 På Kaptajn Johnsen aftaler de kursen

Læreruddannelsen i Aarhus har indført en mentor-ordning, som supplerer praktiklærerne, når de studerende er i praktik.

Arbejdsgiverne vil bruge OK13 til at afskaffe arbejdstidsaftalen. Det er de ikke glade for på Kaptajn Johnsens Skole. Der fungerer den godt.

FORENINGEN MENER

35 Faglig kamp for kvalitet

Risikoen for konflikt er større end den har været i mange år.

REDAKTØREN MENER

Kampen om tallene

vederhæftigt og udokumenteret, skrev vi i Frie Skoler i november 2010 om tænketanken Cevea. Baggrunden dengang var nogle notater, Cevea havde udarbejdet om frie skoler. Vi fremlagde notaterne for professor i statskundskab og ekspert i videnskabelig metode, Peter Dahler-Larsen, som beskrev notaterne som mere polemisk end analytiske. Det var sådan set også det, vi selv havde vurderet, men vi ville gerne have nogle eksperter udefra til at vurdere Ceveas materiale. Det var i 2010. Siden har Cevea trofast fulgt den polemiske linje i en lang række angreb på frie skoler, og senest er det lykkedes Cevea at konstruere et notat om, at frie skoler får mere i offentlig

støtte end folkeskolen. Undersøgelsen fremkaldte store overskrifter, inden den blevet pillet fra hinanden i DR Detektor, i debatindlæg og i en artikel i dette nummer af Frie Skoler (side 32). Cevea er i sin gode ret til at forholde sig kritisk til de frie skoler, men når medierne ukritisk hopper med på Ceveas tvivlsomme sammenligninger, stiller det krav til os som fagblad om at tjekke tal og afsløre talmanipulationer, som har det sigte at skabe ringere forhold for frie skoler. Ærgerligt at en centrum-venstre tænketank, der er støttet af en bred del af fagbevægelsen, har problemer med troværdigheden. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER AJOUR NY VIDEN KOLOFON APROPOS FORENINGEN MENER

6 24 25 26 27 28 31 32 33 34 35

FORSIDEFOTO FINN NORDFELD

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

EFTERSKOLE-EKSPORT Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Minister vil se på efterskolerne Alle parter er enige: Efterskolerne må kun bruge deres tilskud på undervisningen. Men ministeren er parat til at overveje, om man kan lempe reglerne lidt – uden at tilskuddet bruges til privat virksomhed

ørne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er parat til at overveje, om de stramme regler for efterskolernes virksomhed skal lempes en anelse. Det siger hun, efter at efterskolen i Odsherred er kommet i klemme. Skolen vil eksportere sit undervisningskoncept til en række kinesiske skoler, men tilskudsreglerne spænder ben for det. Efterskoler må nemlig ikke tjene penge på andet end at undervise de elever, de får tilskud til.

Tilsynet tjekker efterskolen Reglerne, som blev strammet i kølvandet på Tvind-sagerne, sikrer, at skolerne ikke kan føre penge over til andre aktiviteter. Og der er en vis fornuft i reglerne, mener ministeren. Hun siger: »Efterskoler bør have deres fokus på den vigtige opgave at give deres elever den bedst mulige grundskoleundervisning og dermed et godt grundlag for deres fremtid. Det er efter min mening vigtigt for skoleformen, at skolerne ikke driver egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Og jeg mener ikke, at det falder inden for formålet med en efterskole at drive systemeksport«. Derfor har ministeren bedt ministeriets tilsyn tjekke, om Odsherred Efterskole har overholdt tilskudsreglerne.

Alle går på to ben Men når tilsynet har afsluttet sin undersøgelse, er ministeren parat til at overveje, om reglerne skal ændres. Hun siger: »Jeg vil vurdere, om der skal tages initiativ til ændringer i loven«. Ministeren går på den måde på to ben, og det samme gør repræsentanterne for den frie skoleverden.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

Både Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen, og Monica Lendal Jørgensen, som er næstformand i Frie Skolers Læreforening (FSL), understreger, at statstilskuddet skal bruges i overensstemmelse med efterskolers formål. Det er det, der er meningen med dem, og pengene må ikke bruges på andet. Men begge ser også nogle spændende muligheder i Odsherreds Efterskoles projekt. Monica Lendal Jørgensen siger: »Der er en masse kvaliteter i vores efterskoler og i den danske skolemodel, og jeg synes, det vil være positivt, hvis unge andre steder i verden kan få glæde af vores erfaringer og vores særlige skoletradition«. Troels Borring er enig. Han siger: »Der er noget rigtig fornuftigt og spændende i Odsherreds Efterskoles ide, men når en god ide banker mod tilskudslovgivningen, må vi sætte os sammen og se, om vi kan finde en løsning, som gør det muligt at forfølge den gode ide uden at komme i konflikt med lovgivningen«. n

Nogle skoler må drive virksomhed • erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre og gymnasier og lignende må drive selvstændig virksomhed i både indog udlandet (indtægtsdækket virksomhed) • virksomheden skal være en naturlig udløber af skolernes almindelige undervisning • den indtægtsdækkede virksomhed skal – økonomisk og praktisk – kunne adskilles fra skolernes almindelige virksomhed, og den må ikke give underskud fire år i træk Kilde: Undervisningsministeriets kontor for koncernjura

Foto Odsherred Efterskole

Efterskole snubler på den lange march

et var ikke lige det svar, Tom Hagedorn forventeMed en fortid i reklamebranchen undrer Tom de, og bestemt ikke det, han drømte om, da han i Hagedorn sig over, at ministeriet ikke er interesseret i 2012 spurgte Børne- og Undervisningsministeriet, om forsøgsordninger: Odsherreds Efterskole måtte eksportere sit undervis»Politikerne taler meget om, at det offentlige skal ningskoncept til Kina. lave systemeksport, men der findes I ordrebogen havde skolen alle»I stedet tvinges vi til ingen modeller, som kan bruges. Det rede tilsagn fra 120 skoler, så det var at gå ad de sædvankunne vi være med til at udvikle«, da en rigtig god ide, mente skolen. lige gamle stier«. siger han. Men det gjorde ministeriet TOM HAGEDORN Grønt lys fra ministeriet kunne ikke, og svaret kom som et tilsyn. gøre efterskolen selvfinansierende, Ministeriet undersøger i øjeblikket, om skolen – i strid men samtidig vil efterskolens elever nyde godt af, at med reglerne – har brugt tilskudsmidler til at sparke OE indtager Kina: eksporteventyret i gang. »Eksporten vil hæve kvaliteten af undervisninOg det svar ærgrer forstanderen: gen på skolen. Vi vil blive tvunget til at udvikle og »Vi håbede på en dialog med ministeriet, men det forbedre os, for man kan ikke sælge noget, som ikke er var ikke det, vi fik«, siger han. i top«, siger den gamle reklamemand. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Kort og godt

Grønsund kæmper for sms'er og Afrika Sidste år vandt Idrætsefterskolen Grønsund sms-komkurrencen i forbindelse med Danmarks Indsamling. I år kæmper eleverne for at overgå vinderholdet fra sidste år

er var en helt speciel stemning i fællessalen på Idrætsefterskolen Grønsund, den dag sidste år da skolens video blev publiceret på Danmarks Indsamlings hjemmeside, fortæller Violetta Dubiel Stæhr fra skolens 10. klasse. For netop i det øjeblik oplevede de 136 elever den stærke følelse, som opstår, når man arbejder sammen om et meningsfuldt projekt. »Det føltes rigtig godt at gøre noget sammen. Og at gøre en forskel sam-

men«, siger Violetta Dubiel Stæhr.

Nu sker det I to måneder havde eleverne knoklet for at skabe en video, som kan skrabe penge ind til Danmarks Indsamling og støtte Afrika. Musikholdet skrev tekst og musik og indspillede sangen. Medieholdet videofilmede processen, og de jagtede stemningsbilleder fra skolen og klippede det hele sammen, og nu sad de så alle sammen ved storskærmen i fællessalen og så, da filmen gik i luften. Deres film. Det var fantastisk, siger Violetta Dubiel Stæhr, som indrømmer, at ikke alle eleverne fulgte med i timerne den dag. »Jeg tror, at 70-80 procent af os var optaget af at skaffe sms-stemmer til videoen«.

Grønsund fører Og det der med at skaffe stemmer, det

Gratis klassesæt om at bo i kollektiv Foto Astrid Dalum.

Et af bogens mange fotos fra et kollektiv i Aarhus.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

”Bo sammen” er titlen på en visuel antologi, hvor nuværende og tidligere kollektivister i det århusianske Kollektivet Anholtsgade, giver perspektiver på, hvordan det er at bo i kollektiv anno 2011. Forfatteren Camilla Stisen Gammel vil gerne forære restoplaget væk som klassesæt med det håb at inspirere til dialog om boformer og fordomme om at bo i kollektiv. Den meget lækre og smukke bog kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren på gammelhyre@ gmail.com eller 2215 3705. n TKE

kan de på Bogø. Sidste år vandt skolens video konkurrencen om at få flest sms-stemmer. Næsten 1200 stemmer blev det til – og dermed 24.000 kr. til Danmarks Indsamling. I år regner Violetta Dubiel Stæhr og kammeraterne med at forsvare skolens førsteplads og at slå forgængernes stemmetal. »Vi går på en idrætsefterskole, og vi er fightere. Vi gør det for IG«, siger hun. I skrivende stund tegner det godt. Idrætsefterskolen Grønsund fører smskonkurrencen. Men eleverne stopper ikke der. De vil skaffe endnu flere penge til humanitært arbejde i Afrika. Derfor tilbyder de bogøerne at vaske deres bil. Eller at pudse deres vinduer. Eller at give en hånd med praktisk arbejde. Alt sammen i håbet om, at det skaffer dem penge til støttearbejdet. Og de kunder, som køber en

10.000

kr. giver Frie Skolers Lærerforening til Damarks Indsamling 8. februar

Foto Grønsund Efterskole

FREM•MED•SPROG er“Hvordan bliver din fremmedsprogsund e? bedr er klass visning ler I “Sproglæreren” får du de teoretiske artik dan hvor på, ger snin og de grydeklare anvi din undervisning kan lykkes.”... r ...”Enhver engageret fremmedsprogslære num da ”, reren oglæ “Spr på bør abonnere rene formidler vigtig viden om fremmed, sprog. Hvis man ikke ser sig i stand til dette på et blad læse e kunn ste bør man i det mind sin skole.”

Anmeldelse på

danmarksindsamlings-pose i den lokale brugs, får et helt specielt tilbud: Eleverne bringer deres varer hjem. I løb. Med høje knæløft og hælspark og hele svineriet. »Vi er jo en idrætsefterskole«, siger Violetta Dubiel Stæhr. Danmarks Indsamling kører over skærmen den 8. februar. n MHV

Eleverne fra Idrætsefterskolen Grønsund løb varer hjem for kunderne i supermarkedet for at skaffe penge til Danmarks Indsamling. Billedet er taget af elever fra skolens mediehold, og bladet honorerer indsatsen ved at støtte skolens indsamling med et beløb på 1000 kr.

Personligt medlemskab . . . . . . . . Skoler og institutioner . . . . . . . . Studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . Pensionister . . . . . . . . . . . . . . . .

Kan du finde en kreativ eksamensform?

idder du med ideen til en tidssvarende og virkelighedsnær eksamensform? Kunne du tænke dig en eksamen, som ikke bare tester elevernes paratviden, men bedømmer deres evne til at udvikle viden og styre projekter? Så grib fjerpennen og skriv den ansøgning, som sikrer, at du kommer med i Undervisningsministeriets nye forsøgsordning. Ordningen, som er en del af regeringens forsøg på at gøre en god skole endnu bedre, omfatter fagene samfundsfag, historie, kristendomskundskab, fremmedsprog og fysik/kemi. Og ordningen fokuserer på gruppeprøver og – som noget helt nyt – produkt- og problemorienterede mundtlige prøveformer, som gør det muligt også at aktivere de praktisk-musiske færdigheder. Ansøgningsfristen er den 7. februar. Se mere på www.uvm.dk. n MHV

Foto Istock Photo

385,475,150,160,-

Alle former for medlemskaber giver adgang til Sproglærerforeningens kurser til medlemspris . Skoler og institutioner har mulighed for at tilkøbe ekstra blade .

ER du medlem? Er din skole?

Støt op om arbejdet for mere fremmedsprog i den danske folkeskole og få inspiration til din egen undervisning og udvikling . Du bliver medlem på:

www.sproglaererforeningen.dk F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

LIVSFASER

Tre lærere Tre livsfaser Tre portrætter



Lærerlivets udfordringer skifter med alderen. Hver livsfase har sit tema, og nye temaer har det med at dukke op, når man runder et skarpt hjørne. Vi portrætterer tre lærere, hvor det at træde ind i nyt årti, har tvunget dem til at overveje, hvad alderen gør ved dem

305070

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012



ALDEREN SÆTTER KURSEN Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Mindre plads til egoisten Rasmus Højberg er 30 år, brænder for familie- og efterskoleliv og for at få det hele til at hænge sammen

»V Rasmus Højberg er 30 år, familiefar og efterskolelærer. Det er en udfordring at få det hele til at hænge sammen. Og så er der jo også en indre egoist, der skal have tilfredsstillet nogle behov. Forrest er det Malene med Frode og bagest Rasmus med Theodor. Foto Jens Bach

i skal også lige have prøvet et fransk kryds«. Rasmus Højberg råber og dirigerer håndbolddrengene, som spiller til ét mål og øver angrebsformationer. Det sorte Hummeltøj matcher hans hår- og skægfarve, og de mørke øjne følger boldens bane gennem luften og angrebs- og forsvarsbevægelser i forhold til hinanden. »Vi tager lige tre angreb mere, inden vi slutter. Det skal lykkes, det her«, råber han til drengene, som er intenst optaget af spillet. En lille dreng løber med små skridt ind på banen med retning mod Rasmus. Rasmus bøjer sig lidt forover og tripper hen imod drengen. Det er hans søn,

Theodor på tre år. Rasmus tager ham i hånden og dirigerer håndboldspillets sidste minutter med sønnen ved sin side. Rasmus’ samlever, Malene, som er på barsel, er også kommet ind i Idrætsefterskolen Lægårdens håndboldhal med den helt lille, seks måneder gamle Frode, snorksovende i en transportabel autostol. Lige i dette øjeblik går Rasmus’ liv op i en højere enhed. Efterskolen og familien samlet på et sted. »Til jer, der skal spille i aften. Vi kører halv syv!«, råber Rasmus. Det bliver uden ham. For i aften er forbeholdt familien.

Kærligheden Rasmus Højberg blev 30 år i december, og i fredags, for mindre end en uge siden, gik han på knæ for Malene. De har købt et nyt hus i udkanten af Holstebro, og han havde arrangeret, at børnene blev passet, og at genboen bad Malene om at komme over og hjælpe med nogle ting. Og da Malene først var ude af døren, fik han travlt med at opstille og tænde 250 stearinlys, som dannede en sti gennem huset frem til et stort hjerte formet af stearinlys, hvor frieriet skulle foregå. Da Rasmus var klar og omklædt i det fineste puds, gav han som aftalt naboen besked om at sende Malene hjem. Malene var dog ikke så nem at få ud af døren, som Rasmus havde planlagt, men endelig kom hun, blev overrasket og sagde som ventet også ja til Rasmus, som på det tidspunkt skumsvedte i varmen fra stearinlysene. Dagen efter holdt de to dobbelt 30-års-fødselsdagsfest. Malene, som han fandt sammen med på Nørre Nissum Seminarium for syv år siden, er nemlig også lige blevet 30.

Krisen Rasmus Højberg nævner den selv. 30-års-krisen. 30-års-hjørnet sætter noget i gang, er Rasmus Højbergs erfaring: »Det er da hårdt. Der sker noget både psykisk og fysisk«, siger han. Der er nogle ting, der godt må komme på plads. Og det er nok heller ikke tilfældigt, at han netop nu har friet til sin kæreste, siger han:

»Der er jo ingen grund til at vente alt for længe. Der er jo også andre i familien, der gerne vil opleve det«, siger han med henvisning til den ældre del af familien. »Jeg er jo stadig ung, men der sker nogle nye ting, når man får børn. Nu begynder voksenlivet. For eksempel har jeg lige ringet til min bankrådgiver for at snakke om pensionsopsparing. Det har jeg aldrig tænkt over før. Vi har købt hus, og der skal laves budget… Pludselig er der noget med at fremtidssikre. Jeg går måske også lidt tidligere hjem fra julefrokost. Man er lidt mere træt, og skal også tidligt op i morgen«. Rasmus Højberg træner eleverne i håndbold fire en halv time om ugen, han løber 30-40 kilometer om ugen, og han underviser også i sportslige valgfag som badminton og fitness. Med det program, hvordan hænger det så sammen med at kunne mærke alderen fysisk? »Selv om jeg er i god form, kan jeg godt mærke det på kroppen, når jeg spiller med eleverne. Hvis jeg virkelig giver den gas, er der større risiko end tidligere for, at jeg kan mærke det i kroppen dagen efter. Og det er faktisk psykisk hårdt, at man fysisk kan mærke, at man ikke helt kan det samme længere«.

Ilden Rasmus Højberg brænder for efterskolelivet og er, siger han, samtidig et udpræget familiemenneske. Et klassisk dilemma. Arbejde og familie. Trækkende i hver sin retning. »Jeg er jo ikke i tvivl om, at det er min familie, som betyder mest for mig«, siger Rasmus Højberg. Alligevel kan det være svært, for vi bærer alle rundt på en skabsegoist, som vil have tilfredsstillet nogle behov, mener Rasmus Højberg. Man skal finde en balance, for der skal også være plads til at dyrke egne behov. »Det er vi da også enige om at give hinanden plads til«, siger Rasmus. Men nemt er det ikke, for efterskolen er jo også næsten en slags familie: »Jeg brænder for det sociale liv, der er på efterskolen. Det betyder meget for

mig at få et godt forhold til eleverne. De skal opleve og vide, at de kan komme til mig og tale ud. I aften skal drengene spille ude, og jeg ville jo også gerne med der og vise min interesse, men i går var jeg væk fra 6.30 til 23.30, fordi jeg også var ude med et håndboldhold, og i morges spurgte Theodor, hvorfor jeg ikke var hjemme og putte ham i går. Det rører et faderhjerte«.

Farerne 30 år, to små børn, nye udfordringer og et krævende arbejde. Den situation slider og ender for en del i skilsmisse. Rasmus Højberg har set andre løbe sur i netop den situation. »Ud over at vi gerne vil have tid til at være sammen med vores børn, er det også vigtigt at sørge for at have tid til hinanden. Det skal man sørge for, og det er også noget, vi snakker om. Vi vil ikke stå i den situation, at vi kun ser hinanden, når vi siger godnat. Vi er gode til at kommunikere med hinanden«, siger Rasmus Højberg. Til sommer er Malene færdig med barsel, og hun vil egentlig gerne have job på en efterskole. »Lykkes det, er det da dejligt, for det skal jo kunne fungere, men vi taler da om, hvor svært det kan være at få det til at hænge samme, hvis vi begge er på en efterskole. Det er nemmere, hvis den ene arbejder på en folkeskole«.

Erfaringen »Det har gjort mig til en bedre lærer at få børn. Jeg tænker mere over tingene, og derfor agerer jeg også anderledes. Jeg er blevet mere effektiv. Jeg har stadig en stærk kontakt til eleverne, men den var da endnu stærkere før, jeg fik børn. Man ændrer vel lidt lærertype, når man får børn«, siger Rasmus Højberg. Han peger på, at han også oplever andre fordele ved alderen: »Jeg har fået flere erfaringer, og så hviler jeg nok lidt mere i mig selv. Selv om jeg da stadig render panden mod en mur en gang imellem«. n

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012



Hun har lige skiftet job og taget sit første dykkercertifikat. For når man er 50, skal man ikke udsætte det, man gerne vil. Man skal handle. Det forsøger lærer Else Sander Kristiansen at leve efter

ALDEREN SÆTTER KURSEN

Hun leger med ilden Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Else Sander Kristiansen har fået mere tid til sig selv. Tid til at tænke og tid til at mærke, hvad hun har lyst til.

Foto Finn Nordfeld

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

år det bliver sidst på skoledagen, begynder hun at lave stavefejl. Også når hun skriver på tavlen. En blodprop i hjernen for seks år siden gør hende lettere træt. Derfor beder Else Sander Kristiansen altid sine elever om at holde øje med, om hun staver forkert. Og det gør de med så stor entusiasme, at fejlfindingen bliver en sjov leg og en del af undervisningen, fortæller hun. Når man står ved sig selv, så kan man overkomme og leve med det meste, er hendes erfaring. Trods blodproppen og en autistisk handicappet søn, som hun tager sig meget af, kaster Else Sander Kristiansen sig konstant ud i nye projekter. Hun har lige stået for opsætningen af skolens årlige teaterstykke, og til april involverer hun hele skolen i et døgns rollespil. Sammen med sine to ældste døtre har hun gøglertruppen Ildfolket, der turnerer med akrobatik og ildpustning om sommeren, og hun drømmer om at følge pilgrimsruten over et af verdens højeste pas på vej rundt om Nepals næsthøjeste bjerg Annapurna. Kun ved at kende og erkende sine svagheder, kan det lade sig gøre at stå ved sig selv, mener Else Sander Kristiansen. Og selvom det altid er svært at sige stop, når hun er træt, og sørge for hvile og restitution, så er det blevet nemmere med alderen, synes hun. Hun er ansat i et 50-procents flexjob på den nystartede Svenstrup Friskole på den nordlige del af Als. Skolen ligger fem kilometer ad snørklede smalle veje mellem gårde og marker fra hendes base: Et hvidkalket bindingsværkshus med udsigt til marker fra stuen og entre lige ud til landevejen, der snor sig gennem landsbyen Brandsbøl. Her har hun boet de seneste ti år, og her fejrede hun sin 50-års-fødselsdag for otte måneder siden.

Tiltrukket af det nye Inden fødselsdagen fyldte alderen mere, end den gør i dag, synes Else Sander Kristiansen. Som 50-årig ligger alderen der mest som en bevidsthed om, at hun skal handle. Nu. Gøre det, hun gerne vil. Ikke udsætte vigtige ting. Eller vente til i morgen eller næste år. Derfor har Else Sander Kristiansen lige skiftet flexjobbet på Efterskolen Strand på Dannebod ud med lærerjobbet på den nystartede friskole i nabolandsbyen Svenstrup. Og derfor har hun afsat vinterferien til at tage dykkerkurset ”Open Water Advanced”, der skal lære hende at dykke på 30 meter med iltflasker, i Ægypten. »Hvis jeg vil tage advanced, og det vil jeg, for jeg kan ikke bare være begynder i noget, der er så fantastisk, så skal jeg ikke vente, men gøre det nu, hvor min fysik kan klare det. Jeg ved ikke, om jeg kan om bare fem år. På samme måde er det med mit nye job på friskolen. Hvis jeg gerne vil være med til at starte en ny friskole, så er det nu, jeg skal springe til. Ikke om fem eller ti år«, siger hun. Else Sander Kristiansen har tidligere været med til at starte en friskole, men den gang havde hun tre hjemmeboende

børn. Deriblandt sin yngste søn Emil. »Jeg kan godt lide at være med til at starte noget nyt, og nu føler jeg, at jeg har tiden til det på en anden måde end før. Jeg har ingen hjemmeboende børn. Emil kommer hjem på weekend hver tredje uge, så jeg har mere luft til mig selv, end jeg nogensinde har haft tidligere i mit liv«, siger Else Sander Kristiansen. Svenstrup Friskole har 45 elever, en flad ledelsesstruktur og en stærk forældregruppe. »Jeg kan godt lide at arbejde i mit nærmiljø. Svenstrup er en meget aktiv landsby med gymnastikforening, rideskole, folkedans og sit eget blad. Jeg har fulgt nedlæggelsen af den kommunale skole i byen og forældrenes kamp for at få skolen op at stå. De har en enorm energi, og det er dejligt at være en del af det«, siger Else Sander Kristiansen.

Puster til ilden Else Sander Kristiansen havde mand og tre børn, inden hun blev 30, og var i slutningen af sit studie på lærerseminariet i Skive. Inden da boede hun i København og var med til at starte Pinse-karnevallet og kæmpe for Ungdomshuset. »Jeg er vild med at gøre vilde ting. Ikke sådan noget med at springe ud med faldskærm, der mest er for adrenalinsuset, men noget, der giver mig en oplevelse. Som da jeg cavede på Borneo sidste sommer. Eller når jeg dykker«. Som lærer er det brugbart at blive ved med at gøre nye ting, synes hun. »Det er med til, at jeg altid har en fortælling. Ligesom da jeg brændte mig under en forestilling med Ildfolket. Jeg måtte ligge på hospitalet i fire uger, og da jeg kom tilbage, spurgte børnene, om jeg nu aldrig ville puste ild mere. Jo, det vil jeg da, svarede jeg. Hvem af jer har ikke været skadet efter fodbold eller håndbold? Man kommer ikke gennem tilværelsen uden at komme til skade. Og man skal ikke stoppe med noget, man kan lide, selvom det i en periode er hårdt og ubehageligt«, siger hun. Else Sander Kristiansen ser det som sin største styrke, at hun er god til at handle og ikke lade hverken smerten eller angsten styre. »Der er ikke nogle følelser, der er forkerte. Men der kan være nogle uhensigtsmæssige handlinger. Jeg er opdraget til at kunne magte. Jeg har opdaget, at når du magter at værdisætte tingene, så kan du vende dem til en styrke fremfor en svaghed. Det er også det, det handler om som lærer. At hjælpe børnene med at få et nyt billede af sig selv. Hjælpe det barn, der har en alkoholisk far, med at se, hvor meget styrke hun selv har og derved kunne bruge den. Det er det, der er så fantastisk ved at være lærer. At man kan være med til at rykke en elev og gøre en forskel. At man kan få dem til at tænke over, hvad de vælger og hvorfor«, siger Else Sander Kristiansen. n F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012



ALDEREN SÆTTER KURSEN Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Snart slipper hun skolen Jytte Berget er 70 år. Hun synes stadig, det er en svær beslutning at stoppe

Jytte Berget har besluttet at stoppe som lærer til sommer. Tanken fylder hende stadig lidt med skræk og rædsel. Foto Henning Hjorth

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

e var 36 elever i klassen på Klostervænget Skole på Østerbro i København, og ja, læreren havde ret i, at Jytte Berget og de andre børn i klassen i begyndelsen af 1950’erne tilhørte en stor årgang. Alt for stor, ifølge læreren. Læreren mente, at de aldrig ville blive til noget. Der var ikke brug for så mange. »Det fik vi at vide gang på gang«, fortæller Jytte Berget, lærer på Kildegård Privatskole i Gentofte. Læreren, der i sin tid motiverede sine elever til at suge til sig af visdom med disse opmuntrende fremtidsudsigter, måtte æde sine ord i sig igen, hvis han havde været i live i dag. Der blev brug for Jytte Berget, og der er det stadig. Hun fyldte 70 år i oktober og fortrænger, så godt hun kan, at hun har besluttet sig til at stoppe som lærer på Kildegård Privatskole til sommer. »Jeg er glad for at undervise, og det har været svært at tage beslutningen. Jeg kører løs, indtil jeg stopper, og jeg har ikke sat tempoet ned«, siger hun.

Hun sidder lidt fremoverbøjet i lænestolen i sorte jeans, gummisko og et iltert, kortklippet rødt hår og signalerer masser af energi. »Jeg har altid set det lidt som skræk og rædsel at skulle holde op, for jeg kan godt lide at være lærer. Jeg tror, jeg vil savne at kunne brænde mine ideer af og være i dialog med de unge«, siger Jytte Berget. Hendes mand, Arne Berget, kommer ind i stuen i hjemmet i Gentofte. Han spørger, om han må høre på og sætter sig til rette i Ægget-stolen. Han kan nikke genkendende til Jytte Bergets fortælling om, at hun som ung fulgte ham rundt til forskellige job i Danmark og Sverige, da han skulle være speciallæge i gynækologi og obstetrik. Da de slog rødder i Gentofte, begynde hun at læse filmvidenskab, men indså, at det var en brødløs vej at blive magister i filmvidenskab, og efter bifaget på Københavns Universitet meldte hun sig som lærervikar i Gentofte Kommune. Hun opdagede, at hun godt kunne lide at undervise, og i 1987 blev hun færdig som lærer fra Jonstrup Seminarium. Indimellem var det blevet til tre børn, som alle har gået på Kildegård Privatskole, hvor Jytte Berget for nylig blev fejret som 25-års-jubilar. Hun er på fuld tid, dog med aldersreduktion, og underviser i dansk og er klasselærer for en 6. og en 9. klasse. Drivkraften er, fortæller hun, at kunne engagere og begejstre eleverne, og det har ikke ændret sig. Det handler om selv at brænde for det. »Hvad i alverden skal jeg svare på det?«, udbryder Jytte Berget på spørgsmålet: Hvad er den største udfordring ved at være lærer? Arne Berget, hendes mand, bryder ind: »Det ved du da. Du har sagt det så tit. De skal have almen dannelse«, siger han, og Jytte tager over: »Det mangler de i dag. De mangler referencer. Det har forandret sig. Børn er ikke så orienteret om, hvad der sker. Det er de færreste, der holder aviser i dag, og hvis de gør, er det BT og så nogle få, som læser Politiken«. Det prøver Jytte Berget dog at rette op på, og hendes mand må leve med, at aviserne derhjemme bliver splittet ad, fordi artikler bliver hevet ud for at blive brugt i undervisningen.

Nej til strandliv Jytte Berget føler sig på ingen måde kaldet til at give gode råd til kolleger og andre, der overvejer, om de skal bruge efterløns

BLÅ BOG JYTTE BERGET • • • • • • • • • •

Lærer på Kildegård Privatskole siden 1987 70 år Arbejder på fuld tid, dog med aldersreduktion Uddannet fra Jonstrup Seminarium 1987 Bifagseksamen i filmvidenskab 1979 Underviser i dansk Underviste i film og TV på mellemtrinet i gymnasiet, indtil det blev nedlagt i 2005. Stopper som lærer til sommer En ynglingsfilm blandt flere: Fahrenheit 451 Ynglingsbog: Dostojevskij: Forbrydelse og straf

muligheden eller gå på pension. »Det kan man ikke. Det må folk gøre op med sig selv. For hvor meget ved jeg egentlig om, hvordan andre har det, og hvornår det er en god ide at stoppe for andre?«, siger hun og efterlader en med det noget forkerte indtryk, at hun er en person, der holder sig tilbage fra at give et godt råd. Ifølge sidekammeraten i de fleste spisefrikvarter, Helle Rønnov, forholder det sig nemlig helt anderledes, og det erkender Jytte Berget da også. Hun går gerne tæt på kollegerne, hvis hun har på fornemmelsen, at der er noget galt. »Jeg vil da gerne gøre mit for at hive nogen op, der har det skidt«, siger hun. Selv, virker det som om, kan hun få det helt skidt ved tanken om at bruge sit pensionistliv på at ligge på en strand under sydlige himmelstrøg, og hun bliver næsten provokeret af et billede af nogle ældre mennesker, som sidder på en bænk og kigger ud over en sø. »Det er overhovedet ikke mig. Det der er alt for passivt«. Nej, pensionistlivet vil helt givet blive brugt til at sluge en masse bøger og film, og skal der rejses, er det ikke strande, men storbyer, hvor man oplever mennesker og deres kultur, som trækker. »Er det dét?«, spørger hun lidt utålmodigt. Nok med al den snak om pensionisttilværelse. Hun er stadig lærer, og det er der, hun har sit fokus. Og det er jo gået meget godt, som hun siger. »Selv om der ikke var brug for os«. n F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Foto Henning Hjorth

Lederen, Annette Messerschmidt, og tillidsrepræsentanten, Kim Christian Larsen, mener begge, at en topstyret skole vil gå ud over undervisningskvaliteten.

OK 2013 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

På Kaptajn Johnsen aftaler de kursen Ved overenskomstforhandlingerne vil arbejdsgiverne afskaffe aftaleretten. Men på Kaptajn Johnsens Skole er de glade for, at de har den, og den fungerer godt

orestil jer, at arbejdsgiverne får held til at afskaffe aftaleretten, så du, Annette, suverænt afgør, hvor mange timer den enkelte medarbejder skal arbejde, og du, Kim, køres ud på et sidespor, fordi Annette aftaler arbejdsvilkårene med den enkelte lærer. Hvordan ville den skole være anderledes end den, I kender i dag? KIM: »Det bliver en topstyret skole – en skole helt uden medarbejderindflydelse. Og en skole, hvor lærerne mister gnisten. Flere kolleger vil miste engagementet og måske gå ned med stress, fordi de ikke får et ejerskab til skolen«. ANNETTE: »Enig. Lærere er ikke bare lønmodtagere. De føler et stort ansvar for deres skole, for undervisningen og eleverne, og det får dem til at kæmpe og yde lidt ekstra. Det drive mister vi, hvis opgaverne bare dikteres fra lederen, og så falder kvaliteten«. Hvad er det så for et ledelsessyn eller en -filosofi, som ligger bag Finansministeriets krav om at afskaffe aftaleretten?

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

ANNETTE: »Det er en ledelsesstil med en meget klarere grænse mellem leder og ansat. Magten vil blive mere specifik og tydelig«. Hvilke konsekvenser får det? KIM: »Medarbejderne bliver umyndiggjort, hvis arbejdsgiverne kommer igennem med deres krav, og aftalesystemet afskaffes. Så bestemmer lederen, hvad den enkelte lærer skal gøre hvornår – det er en ledelsestænkning, som ikke har tillid til medarbejderne. Det er ellers et område, hvor skolerne har været forgangsmænd. Som lærere har vi længe haft hjemmearbejdspladser og vist, at vi sagtens kan arbejde effektivt og passe vores arbejde, selv om lederen ikke står og ser os over skulderen. Det er en tænkning, som vi har praktiseret længe, og som mange andre faggrupper i øjeblikket indfører, men som arbejdsgiverne nu vil afskaffe for os. Og jeg mener, at skolerne kommer til at savne den fleksibilitet og tillid, som ligger i systemet«.

Kim Christian Larsen: »Ja, hvordan snyder man de ansatte til at føle medejerskab«.

Annette Messerschmidt: »Det store ledelsesspørgsmål lyder: Hvordan skaber man en følelse af medejerskab hos medarbejderne uden at give dem medindflydelse?»

Foto Henning Hjorth /ill. iStock

TO REPRÆSENTANTER – ET MÅL Annette Messerschmidt arvede Kim Christian Larsen fra sin forgænger; da hun i 2010 kom til Kaptajn Johnsens Skole som ny skoleleder, havde han været tillidsrepræsentant i seks år, og sammen med lærerrådsformanden hjalp han den nye leder på plads. De viste hende rundt på skolen, og Kim Christian Larsen fortalte hende om de mange aftaler og akkorder og systemer, skolen har. Og sådan fungerer det stadig. Selv om de i mange situationer sidder over for hinanden i forhandlingerne på skolen, hjælper de også hinanden. For som Kim Christian Larsen udtrykker det: »Det er ikke en kamp, det her. Det er et åbent samarbejde om at udvikle den bedste skole«.

Men er det ikke fair, at lederen kan bestemme, hvilke opgaver den enkelte ansatte skal have? Sådan er det jo også på mange andre arbejdspladser – de færreste har centrale arbejdstidsaftaler som dem, der kendes på lærerområdet. ANNETTE: »Det her handler jo ikke om, hvorvidt lederen er leder. For naturligvis skal lederen kunne træffe beslutninger, og det kan jeg jo også i dag. Jeg synes faktisk, at jeg som leder har god frihed inden for de rammer, som ligger i de centrale aftaler. Og i sidste ende er det mig som leder, der bestemmer. Men beslutningerne skal være åbne, gennemskuelige og forklarede – det er pointen i aftalesystemet. Og på grund af aftaleretten tvinges jeg som leder til at forhandle og samarbejde med medarbejderne, og det opfatter jeg som en fordel. Jeg får en åben og ærlig sparring af Kim, og sparring giver bedre beslutninger«.

Det lyder næsten, som om I udgør et ledelsesteam? ANNETTE: »Vi samarbejder, men tag ikke fejl: Vi kan også være rygende uenige om mange ting. Og når der sker et eller andet på skolen, som lærerne ikke forstår, kommer Kim op og spørger mig, hvordan det hænger sammen. Og hvis jeg hører et eller andet om lærerne, spørger jeg ham. Og vi er bestemt ikke altid enige. Men det afgørende er, at vi snakker sammen og finder løsningerne i fællesskab«. … ligesom I står sammen om at forsvare de lokale aftaler? KIM: »Ja. Jeg ser også en anden meget stor fare ved at afskaffe aftalesystemet. Når vi i dag aftaler for eksempel akkorder, er vi sikre på, at der er en vis forståelse for det, vi kommer frem til. Og der er ingen, som bliver helt glemt. Forsvinder aftaleretten, så forsvinder sikkerhedsnettet også. Så skal den enkelte medarbejder selv forhandle sine vilkår med lederen, og det er ikke nødvendigvis retfærdigt. Det betyder, at den mest snu får de bedste vilkår …«. ANNETTE: »… eller den mest besværlige«. KIM: »Ja, den besværlige, og den, der er god til at tale sin sag. Men det giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø på skolen, hvis der opstår den slags modsætninger mellem lærerne, og det vil være en katastrofe«. Hvorfor? Sådan er det da, på mange andre arbejdspladser? ANNETTE: »Ja, men på en skole er vi mere afhængige af hinanden. Vi er nødt til at arbejde sammen, og det fungerer ikke, hvis der er konflikter mellem lærerne, og de ansatte ikke har forståelse for de beslutninger, der bliver taget«. n F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

OK 2013 Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

CORYDONS KRAV OM AL MAGT TIL LEDEREN bryder radikalt med den danske model

Arbejdsgiverne udnytter krisen til at gøre op med den danske model og de kollektive aftaler, lyder vurderingen fra ledelses- og arbejdsmarkedsforskere

t meget radikalt krav. Og et voldsomt brud med traditionen. Sådan siger ph.d. og ledelsesforsker Dorthe Pedersen om Moderniseringsstyrelsens vigtigste ok-krav, kravet om fuld ledelsesret. Kravet annullerer alle kollektive aftaler, det ophæver alle lokalt og centralt bestemte arbejdstidsregler, det kører tillidsrepræsentanten ud på et sidespor og giver lederen ret til fuldt ud at planlægge og administrere den enkeltes arbejdstid. »Det er et meget radikalt krav«, siger Dorthe Pedersen, som er ansat på CBS og har skrevet flere bøger om ledelse.

»Ledelse er ikke high policy, og partierne har ingen visioner på området, så det bliver embedsværket, som kører det her«. Det er arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen enig i: Den socialdemokratisk ledede regering fortsætter VK-regeringens politik. Også selv om en stor del af dem, som stemte på regeringen, har svært ved at finde sig selv i den politik, som føres. Og det ændrer ikke politikken: »Regeringspartierne er så topstyrede, og de, der mener noget, der kan tolkes som kritik, bankes på plads«.

Arbejdsgiverne leger med ilden

Henning Jørgensen ser Moderniseringsstyrelsens OK-krav som et frontalt angreb på den danske model: »Styrelsen forvandler kollektive aftalespørgsmål til decentrale ledelsesværktøjer«. Han forudser, at det næste skridt hedder individuel løn – uden kollektive overenskomster. »Arbejdsgiverne vil have hånd- og halsret over arbejdskraften. Nu går de efter arbejdstiden, men det næste bliver lønnen«, forudsiger Henning Jørgensen. n

Men arbejdsgivernes krav er også letsindigt, mener hun, for skolerne vil få et kæmpe kapacitetsproblem, hvis de kollektive aftaler afskaffes: »Hvis lærernes organisationer sagde: ”Ok, I vil have ledelsesretten, men så må I også selv sørge for, at tingene sker, og vi fralægger os ansvaret”, så tror jeg, systemet bryder sammen«, siger Dorthe Pedersen. Hun mener, at arbejdsgiverne idealiserer ledelse og overvurderer de effektiviseringsgevinster, skolerne kan få ved at droppe kollektive aftaler om løn og arbejdsforhold: »Mantraet lyder: ”Do more for less”, og det lyder meget fornuftigt. Men på en skole er der altid en masse, som ikke kan planlægges eller styres af lederen, og så forsvinder gevinsten«, siger hun.

Partierne betyder intet At det er en socialdemokratisk regering, som kræver de kollektive aftaler afskaffet, er ikke så underligt, siger Dorthe Pedersen:

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

Det næste bliver lønnen

»Moderniseringsstyrelsen vil afskaffe de kollektive aftaler og give lederen flere værktøjer til frit at styre den enkelte medarbejder. Det er en meget principiel kamp, den her«. Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet

” OK 2013

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Politisk engagerede lærere og lederes

KOMMENTARER TIL OK-KRAVENE »Det er en dårlig ide at afskaffe aftaleretten. Lærerjobbet er så specielt, og læreren står til rådighed en stor del af døgnet, så arbejdet kræver nogle præcise aftaler. Der er behov for at videreudvikle arbejdstidsaftalerne, det er jeg enig i, men det skal ske gennem dialog. Her i Silkeborg er vi i et samarbejde mellem kommunen og lærerkredsen i gang med at videreudvikle aftalerne fra den sidste overenskomst, men det sker i samarbejde og dialog, og sådan synes jeg, at det skal være. Og jeg tvivler stærkt på, at de kollektive aftaler bliver afskaffet. Uden kollektive aftaler er ledelserne og lærerne på de enkelte skoler på herrens mark. Søren Kristensen, lærer på Kornmod Realskole i Silkeborg, socialdemokrat og formand for kommunens Børne- og ungeudvalg.

Illustration iStock

»Som skolemand synes jeg, at det virker voldsomt. Det bliver en ordentlig mundfuld – ikke mindst, når man kombinerer ønsket om en heldagsskole med kravene til lærernes arbejdstid. En god skole kræver en god dialog. Det har vi altid haft her, og jeg tror og håber, at vi også kan have i fremtiden. Men jeg tror, at det bliver svært, hvis man rokker så meget ved lærernes løn- og arbejdsforholdene, som der lægges op til«.

»Det er skandaløst. Og fuldkommen overraskende og uforståeligt, at kravet kommer fra en socialdemokratisk ledet regering. Hvis regeringen ønsker at smadre alt samarbejde på skolerne, så gør den det helt rigtige. Men hvis kravet gennemføres, må vi svare igen med at arbejde stricktly by the rules. Så hedder modkravet optælling. Og vi må sige nej, hvis en elev eller en forældre ringer uden for arbejdstiden«.

Knud Nørregaard, skoleleder på Kolding Friskole, formand for Radikale Venstre i Kolding.

Mogens Mulle Johansen, lærer på Glamsbjerg Fri- og Efterskole og medlem af Assens Byråd for SF.

»Som forstander er jeg meget bekymret over, at al arbejdstid lægges ud til forhandling. Det er i direkte modsætning til den samarbejdsform, vi har i dag, og det vil skabe et kulturbrud på skolen. Som forstander kan jeg imidlertid også godt ønske en reform af arbejdstidsaftalen, fordi den på nogle punkter er rigid. Og som radikal politiker, synes jeg, at det er godt, at man understøtter den lokale frihed«. Tage Krogh Nielsen, nypensioneret forstander fra Vesterdal Efterskole, og folketingskandidat for Radikale Venstre. n

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

STUDERENDE I PRAKTIK Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Mentor hjælper praktikanterne Mentorordning på Læreruddannelsen i Aarhus hjælper de studerende i praktik med at udvikle deres personlige pædagogik og lærerpersonlighed

leverne faldt fra en efter en. De begyndte at kigge og bladre i danskbogen og lyttede ikke længere til praktikantens oplæg. Den eneste, der ikke lagde mærke til det, var praktikanten selv. Han var alt for optaget af at holde sit første oplæg i dansk for 4. og 5. klasse og glemte helt at kigge på eleverne. Sådan er det ikke længere. Lærerstuderende Brian Andersen har lært sig at have øjenkontakt med eleverne for at se, hvordan de modtager hans undervisning. Han eksperimenterer med at indtage forskellige positioner i klasseværelset. Og skifter mellem at stå op og sidde ned og varierer sin undervisning og sine oplæg, fortæller han. Inspirationen til at arbejde med sin måde at lede klassen på, har han først og fremmest fået fra sin mentor Lone Boye. Hun er lærer, praktiklærer og mentor på Regnbueskolen ved Hammel, der er en af de 100 skoler, som deltager i en partnerskabsordning med Læreruddannelsen i Aarhus. Mentorordningen er en vigtig del af partnerskabet, forklarer hun. Mens praktiklæreren har fokus på det faglige i for eksempel danskundervisningen, er det mentorens opgave at tale med de studerende om deres læringsmål i forhold til professionen og deres lærerpersonlighed. »Jeg hjælper de studerende med at få kigget på det, de har i bagagen. Hvad skal smides ud, og hvad skal der bygges videre på. Det er vigtigt, at de enkelte studerende får en bevidsthed om, hvor de står. Hvad de faktisk har lært og fået styr på, og hvad der stadig skal udvikles«, siger Lone Boye. Brian Andersen nikker. For ham har klasseledelse været et vigtigt fokus. Han har stadig meget at lære og udvikle, synes

han. Men mener også, han har fået en masse gode redskaber med sig af sin mentor.

Aha-oplevelse Samme oplevelse har hans medstuderende i praktik på Regnbueskolen. Han hedder Johannes Fredslund og har haft en aha-oplevelse under en af samtalerne med sin mentor. »Jeg kunne ikke forstå, hvorfor den samme klasse var fin og god at arbejde med i dansk, mens den i musik var voldsomt urolig. Min mentor spurgte, om der var noget af det, der lykkedes i dansk, som jeg kunne overføre til musiktimerne. Det havde jeg ikke overvejet før, men det gik op for mig, at der er en hel masse struktur fra dansk, som jeg kan bruge i musik. Bare det at gøre eleverne klar over, hvad de skal lære, gennemgå dagens program med dem og have faste pladser er med til at signalere en helt anden seriøsitet. Og det virker«, fortæller Johannes Fredslund. Der er omkring 120 mentorer knyttet til mentorordningen på Læreruddannelsen i Aarhus. n

»Det er lærerigt og inspirerende at have de studerende på skolen. De sætter spørgsmål ved strukturer, som bare er blevet en selvfølge. Nogle gange giver det anledning til ændringer, andre gange er det bare godt at få repeteret, hvorfor vi gør tingene, som vi gør«, siger Lone Boye. Arkivfoto Alex Tran

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

SAMFUNDSfag samfundsfag for 8. klasse - Ditte Grønning rasmussen og Helge rasmussen

Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en omfattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger. og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer De temaopdelte klassen grundbøger tager alle udgangspunkt i alt efter interesser og forudsætninger. De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt fortællinger, fortællinger, hvor unge på elevernes alderi er involverede. hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri- fantasi gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet. og ansporer demI Lærerens til athåndbog giveer der sigsupplerende i kasttekster, med undersøgelser, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb. diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigennem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet. ”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så

SAMFUNDSFAG Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

f o r 8. k l a s s e

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

978-87-92505-47-7

Pris er eksklusiv forsendelse og moms.

2000 kr.

www.meloni.dk

www.meloni.dk gode solide læremidler til den rigtige pris

AKUTJOB Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Hurtige skoler får præmie for at forskelsbehandle A

nsæt en ledig, som er ved at falde ud af dagpengesystemet, og få 25.000 kr. i støtte. Sådan lyder det tilbud, som Ministeriet for børn- og undervisning giver de frie skoler. Og i brevet, som præsenterer tilbuddet, understreges det, at det har høj prioritet i ministeriet at finde akutjobbene, og at ministeriet følger udviklingen tæt. I alt vil regeringen skaffe 1200 akutjob inden for staten. Fordelingsnøglen sender 333 af dem over til Ministeriet for Børn og Undervisning, og når de 333 fordeles videre ud på ministeriets forskellige områder, bliver der 68 til de frie grundskoler og 35 til deling mellem efterskolerne og husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Folketinget har sikret, at skolerne kan tilsidesætte almindelige ansættelsesretlige regler. Det vil sige, at de kan give

ansøgere i akut-gruppen fortrinsret til en stilling. Normalt betragtes det som et brud på reglerne, hvis man ansætter andre end den bedst egnede til jobbet, men i dette tilfælde får skolerne altså lov til at give positiv forskelsbehandling. De kan endda få penge for det. Hvis de skynder sig. Der er kun penge til de 333 første på hele området. n

Akutjob • det skal være en ordinær stilling • stillingen kan være permanent eller midlertidig • stillingen skal have en varighed på minimum 13 uger • akutpræmien gives kun til de første 333 akutjobs på området • præmien forudsætter, at jobbet har en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 32 timer • stillingsopslaget skal indeholde ganske bestemte passager, jf. www.uvm.dk

Rom m. fly fra kr. Pompeji & Vesuv

2.730 pr. person

Skolerejse til Rom • Med fly, 5 dage/4 nætter

Studiebesøg: Agri-turen, indblik i italiensk landsbyliv • Skolebesøg • Heldagsudflugt til Pompeji & Vesuv

FLERE studIEREjsER: • BERLIN • bus • 4 dage/3 nætter ................... • kRakow • fly • 5 dage/4 nætter ........................ • madRId • fly • 5 dage/4 nætter ........................... • LoNdoN • fly • 5 dage/4 nætter .................... • LIssaBoN • fly • 5 dage/4 nætter ....................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

685 1.855 2.640 2.275 2.295

Ophold i flersengsengsværelser på hostel

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 59 savr@team-benns.com www.team-benns.com

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Grønland...

Få kulturen og naturen ind under huden. Kom helt tæt på indlandsisen. En unik skolerejse! Pris pr. person fra kr.

4.395,-

Annonce

Foto: David Bering

Spar penge på energien Med Merkurs Energikonto kan jeres skole energirenovere, uden at det går ud over økonomien. Der er penge sparet fra første dag, og lånet tilbagebetales med energibesparelser. En energikonsulent fra NRGi giver en professionel vurdering af, hvilke energitiltag der bedst kan betale sig på jeres skole. Det gør det nemt og overskueligt at investere i en grønnere fremtid. Energibesparelsen bruger vi til at betale for investeringerne, så vi ikke på noget tidspunkt får færre penge til skolen, tværtimod. Merkur har et rigtig godt kendskab til vores branche, så det har været dejligt ukompliceret at arbejde med dem. Jan Glerup, Skoleleder, Spjellerup Friskole Spjellerup Friskole har fået lavet solceller, varmepumpe, træpillefyr og ny belysning finansieret gennem Merkur.

Tlf.: +45 7027 2706 · www.merkur.dk · merkur@merkur.dk

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Kort og godt OK13

OK-møder var et tilløbsstykke

»Jeg er helst fri for konflikt«

Den højspændte situation om lærernes arbejdstidsaftale fik i januar 740 tillidsfolk til at møde frem til fem orienteringsmøder om overenskomstforhandlingerne

»J

e trodsede sne og kulde og sad skulder ved skulder på de fem orienteringsmøder om OK13, som foreningen havde inviteret tillidsrepræsentanter- og suppleanter til i januar. En af deltagerne på OK-mødet i København, Knud Erik Nielsen, havde taget turen fra Rinkenæs Efterskole i Sønderjylland for at være med. »Jeg synes, det er vigtigt at være med. Jeg har jo læst om kravene fra arbejdsgiverne. Det ser lidt dystert ud, men jeg regner med at få uddybet, hvor vi står«, sagde han på vej ind til mødet. Uffe Rostrup, formand for FSL, ridsede de store linjer op: »Regeringen har spillet ud med en folkeskolereform, som skal finansieres af lærernes arbejdstidsaftale, og Kommunernes Landsforening og Finansministeriet har derefter stillet krav om afskaffelse af arbejdstidsaftalen. Ikke til en forhandling om arbejdstidsaftalen«, sagde han på det første møde i København. Han sammenfattede: »De går efter forhandlingsretten. Efter det I (tillidsrepræsentanter, red) laver derude. Kommer de igennem med at afskaffe arbejdstidsaftalen, så har vi ikke længere retten til at gå ind på lederens kontor og sige, at vi gerne vil tale om arbejdstiden. Vi kommer til at slås for vores forhandlingsret på skolerne«. Læs hele reportagen fra OK-mødet og andre artikler om OK 13 på fsl.dk. n TKE

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

Foto Henning Hjorth

eg går hjem klarere i hovedet, end da jeg kom«, siger Poul Ejlerskov på vej ud fra mødet. Han vil helst undgå, at det hele ender i konflikt. »Jeg kan da være vanvittigt bekymret ved tanken om, at det kan ende i en konflikt. Det ser jeg som skrækscenariet, men Uffe (formanden, red.) sagde jo også, at konflikt er sidste mulighed, og det kan jeg kun bifalde«. Poul Ejlerskov, som er tr-suppleant på Billum Privatskole, ser en "trække ned over hovedet"-aftale, som den arbejdsgiverne ønsker sig, som et opgør med lærerkulturen. »Det vil skabe en masse konkurrence kollegerne imellem og en masse diskussio-

ner om, hvilke fag der kræver mest tid«. n TKE

»Jeg er vred på Socialdemokraterne«

»D

et ser rigtig dystert ud«, siger tillidsrepræsentant Mette Friis, Hillerød Lille Skole, efter at have hørt FSL-formandens oplæg. »Der er et kæmpepres på lærerne, nu hvor alle politikerne har meldt så kraftigt ud. Lærerne vil blive endnu mere pressede, og der vil blive mere splid mellem lærerne, hvis arbejdstidsaftalen afskaffes. Det kan gå helt galt og blive meget kaotisk«, siger Mette Friis. Hun er enig med FSL-formanden i, at den politiske indblanding i overenskomstforhandlinFoto Henning Hjorth gerne er et brud med den danske model. »Jeg er meget vred over, at Socialdemokraterne, som jo er fagforeningernes parti, tillader det, ja, er aktører i det. Det ryster mig meget. Det kunne lige så godt være kommet fra Venstre«, siger hun. n TKE

Kursuskalender

Ved du, hvor du bor i cyberspace? Tillidsrepræsentanter indsamler medlemmers mailadresser

agforeningen har brug for din mailadresse og har derfor bedt samtlige 600 tillidsrepræsentanter på efterskoler og frie grundskoler om at indsamle og opdatere mailadresser på medlemmerne på skolen. Det er den kommende afstemning om det overenskomstresultat, som forhåbentlig kommer, der gør det så vigtigt at have medlemmernes mailadresser, forklarer FSL-formand Uffe Rostrup: »Det er vigtigt, fordi man udelukkende kan stemme elektronisk, når der skal stemmes om overenskomstresultatet. Og i modsætning til sidste gang, hvor foreningen udsendte et fysisk brev med en kode til brug ved afstemningen, foregår det hele elektronisk denne gang. Det vil sige, at har foreningen ikke den rigtige mailadresse, modtager medlemmet ikke muligheden for at stemme«. FSL-formanden mener, det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats forud for afstemningen, for sporene skræmmer: »Ved sidste afstemning i 2011 var stemmeprocenten helt nede på 18 procent, og

det var klart utilfredsstillende«, siger Uffe Rostrup. Han satser på, at det med tillidsrepræsentanternes indsats for at indsamle mailadresser bliver bedre i år. »Det bliver også nemt at stemme i år, for medlemmerne modtager simpelthen en mail med et link, som fører dem direkte til afstemningen«. Men det forudsætter, at medlemmet har opgivet den rigtige mailadresse. n TKE Illustration Istock Photo

16.-17. MARTS 2013

Specialkoordinatorkursus Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Tema: Fokus på rollen som rådgiver og vejleder i den inkluderende skole. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930 / ah@privatskoleforening.dk. 18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013 Den fri Lærerskole i Ollerup

Tilmeldingsfrist: Overskredet -

Det årlige Ollerup-kursus men ledige pladser. byder på: Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om formiddagen og 10 temaer om eftermiddagen. Se mere på dlf-ollerup.dk . Hele kurset rummer 40 undervisningslektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra 4.-22. marts. 5. APRIL 2013

Frem med sprog Sproglærerforeningens landskursus 2013 / kursuscenter Severin v/Middelfart

Fremmedsprogenes betydning nu og i Danmarks fremtid. Nyt fra Undervisningsministeriet v/fagkonsulenterne. Faglig inspiration: ”Sprogbade” på tysk, engelsk og fransk. Program: sproglaererforeningen.dk. 30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /ah@privatskoleforening.dk .

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov. Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

2.-4. OKTOBER 2013

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk. SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Lærer med børnefobi sagsøger skoledistrikt M

åske skulle Maria Waltherr-Willard have valgt en anden profession. Ligesom de flyskræk-plagede sjældent vælger at blive stewardesser. Men omvendt gik det faktisk godt i 33 år. For fra 1976 til 2009 fungerede Maria Waltherr-Willard som spansk-og fransklærer på Mariemont High School i Cincinatti for elever fra 14-18 år. Eleverne var nemlig gamle nok til ikke at udløse lærerindens ganske sjældne fobi. Hun er bange for yngre børn. Men da Maria Waltherr-Willards i 2009 blev flyttet til en mellemskole med elever ned til 11 år, ja så kom frygten galopperende, så hun efter eget udsagn måtte gå på ufrivillig pension, skriver AP. Frygten for de små førte nemlig til et stærkt forhøjet blodtryk og mentale kvaler så slemme, ”at ingen almindelig

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

person ville kunne forventes at udstå dem” ifølge en udtalelse fra Maria Waltherr-Willards læge. Derfor har den nu 61-årige tidligere lærer sagsøgt det lokale skoledistrikt med krav om 100.000 dollars i erstatning, fordi hun blev overflyttet til mellemskolen, og fordi hendes ønske om at blive flyttet tilbage til de ældre og mere betryggende børn ikke blev imødekommet. Ifølge søgsmålet er Maria Waltherr-Willards blevet behandlet for sin frygt for mindre børn siden 1991, og behandlingen har sammen med fraværet af småbørn i hendes hverdag holdt fobien i skak. Altså lige indtil hun blev overflyttet. Der afsiges dom i løbet af et år. Verden Rundt følger selvfølgelig sagen. n

Konsulentens Bord

Stilling

UDDANNELSESPOLITIK Fra konsulentens bord Af Bente Lund Larsen, konsulent, FSL

SØG PENGE TIL KOMPETENCEUDVIKLING

Kompetenceudvikling koster altid noget - men der er da også visse tilskud. Der er blandt andet midler i kompetencefonden, og midlerne fra den sidste del fra overenskomstperioden 2011-13 er endnu ikke frigivet. Det bliver de forhåbentlig snarest her i foråret.

- ER DET DIG?

rie Skolers Lærerforening, FSL, ønsker at skærpe foreningens politiske profil. Det gælder især på det uddannelsespolitiske område, men også på øvrige områder, hvor samfundsudviklingen har eller kan få konsekvenser for vores medlemmer på frie skoler. For at kunne realisere dette mål søger vi til en nyoprettet stilling en konsulent med interesse for det uddannelsespolitiske og pædagogiske/didaktiske område til vores sekretariat i Risskov ved Aarhus.

Det skal huskes, at ansøgning om kompetenceudviklingsmidler forudsætter, at der er en aftale i samarbejdsudvalget - eller tilsvarende - og at der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for hele skolen og for den enkelte medarbejder, for at man kan søge og få del i kompetencefondsmidlerne.

STILLINGSINDHOLD Du vil blive konsulent for FSL’s uddannelsespolitiske udvalg med væsentlige opgaver inden for planlægning og efterbehandling af møder samt bistand ved udvalgsmedlemmernes deltagelse i eksterne fora, udarbejdelse af høringssvar m.m. Du vil ligeledes holde dig orienteret om, hvad der rører sig, og på eget initiativ orientere udvalg og kolleger om udviklingen. Endvidere vil du i et nærmere aftalt omfang indgå i vores medlemsrettede sagsbehandling. På www.fsl.dk/stillingsopslag får du et mere udtømmende overblik over stillingens indhold.

Midlerne kan anvendes til kursusafgifter, undervisningsmaterialer og vikarudgifter. Der kan søges til både enkelte medarbejdere og grupper af medarbejdere. Der kan søges om udviklingsforløb, der er startet i dette skoleår.

KVALIFIKATIONER Den ideelle ansøger har en baggrund som lærer, meget gerne fra det frie skoleområde. Videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau vil være en styrke, ligesom erfaringer med fagpolitisk arbejde også vil være det.

Skoleforeningerne har alle forskellige øremærkede midler, som de fordeler efter ansøgning. Se, hvilke det drejer sig om, på de respektive foreningers hjemmesider. Efter- og videreuddannelsen Det forventes, at alle skoler afsætter penge til efter- og videreuddannelse, så disse midler anses for at være et supplement til den øvrige del af skolens virksomhed. I øjeblikket er der mange nye mulige uddannelsesområder for eksempel i forbindelse med diplomuddannelser, vejlederuddannelser og speciallærer indenfor adskillige faglige områder. Det sted, hvor man kan finde flest samlede oplysninger i øjeblikket, er på uddannelsesguiden: www.ug.dk - klik ind på ”til dig, der søger voksen- og efteruddannelser”. Så kan man være forberedt og få gode ideer til sin kommende MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS), og desuden være med til at komme med ideer til skolens samlede kompetenceudvikling. Se på FSL hjemmeside www.fsl.dk under kurser og ”Kompetenceudvikling” – her er vores pjece omhandlende det tema og desuden gode ideer om forløbet i MUS.

VILKÅR Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med attraktive løn- og ansættelsesvilkår med tiltrædelse 1. maj. Se mere på www.fsl.dk/ stillingsopslag.

Ansøgning sendes til job@fsl.dk senest den 25. februar kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler den 12. og/eller 14. marts.

FSL er fagforening for i alt 10.000 lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie grundskoler og efterskoler. Læs mere på vores hjemmeside fsl.dk.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos vicesekretariatschef Henrik Lykø Hansen eller sekretariatschef Henrik Wisbech, tlf. 8746 9110.

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Stillinger

Sankt Pauls Skole søger en administrativ afdelingsleder Sankt Pauls Skole i Høje-Taastrup søger pr. 1. august 2011 en administrativ afdelingsleder.

Vi tilbyder En udfordrende og levende arbejdsplads med nærvær, traditioner, kompetente kollegaer og en velholdt, veldrevet og eftertragtet skole i sund udvikling.

Vores nye administrative afdelingsleder • Skal indgå i et ledelsesteam med skolelederen og sfo-lederen samt samarbejde med skolens øvrige personale. • Skal varetage følgende administrative opgaver: vikaradministrationen, skemalægningen, administration af uddannelses- og erhvervsvejledning samt ajourføring af Skoleintra. • Skal være teknisk IT- og AV-ansvarlig. • Skal kunne undervise i matematik. • Skal være indstillet på at efterleve og formidle den kristne livsholdning, der er udtrykt i skolens målsætning og værdier. • Skal være nærværende og indstillet på at deltage aktivt i skolens liv og virke. • Skal være ambitiøs, engageret, visionær, informativ, motiverende og ansvarsbevidst. • Skal fremlægge en anmærkningsfri straffe- og børneattest. Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning Ansøgning, CV samt relevante bilag m.v. stiles til Sankt Pauls Skoles bestyrelse og fremsendes pr. e-mail til sps@sanktpaulsskole.dk eller pr. post til Sankt Pauls Skole, Frøgård Allé 8, 2630 Taastrup, senest d. fredag den 10. juni 2011. Personlig henvendelse kan ske til skoleleder Vinni Christophersen på skolens tlf. 4352 1959 eller privat på tlf. 5639 9299.

Bogholder/skolesekretær til

Kalundborg Friskole Vores dygtige og afholdte sekretær går på pension. Derfor skal vi bruge en afløser for hende d. 1. april 2013. Der er tale om en stilling på 30 timer ugentligt. Hvis du kunne tænke dig et særdeles alsidigt, krævende og spændende job, skulle du måske læse hele stillingsopslaget på

www.kalfri.dk Vi forventer mange ansøgninger – så du skal have solid erfaring og uddannelse inden for bogholderi/ administration. Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 18. februar kl. 12.

Skolen Sankt Pauls Skole er en lille katolsk privat grundskole med ca. 240 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen, der blev etableret i 1976, bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Skolen søger med udgangspunkt i kristendommen, evangeliet og den katolske kirkes lære at uddanne og opdrage eleverne til at tage ansvar både overfor sig selv og over for andre. Yderlig information om Sankt Pauls Skole kan hentes på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole.dk

DYHRS SKOLE – SLAGELSE (Selvejende institution) Børnehaveklasseleder Har du lyst til at være en del af en skole, hvor faglig udvikling, samarbejde og hjælpsomhed prioriteres højt, så grib chancen nu og send os en ansøgning. Pr. 1. august 2013 går en børnehaveklasseleder på pension efter 43 år på skolen. Derfor søger vi en erfaren børnehaveklasseleder. Stillingen er på ca. 80 % beskæftigelse i børnehaveklassen, men med mulighed også for undervisning i fag i indskolingen. Dyhrs Skole er en selvejende institution med 679 elever og 45 lærere. Godt 245 af eleverne er samtidig en del af vores SFO. Skolen er en spændende, dynamisk skole, der har stor fokus på relationskompetence og klasseledelse - en udvikling du vil blive en del af. Personlig profil: - du er fagligt dygtig - du er aktiv og engageret i skolens udvikling - du er samarbejdsorienteret og har mod på pædagogisk udvikling - du lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar - du er i besiddelse af en sund humor og et godt humør - du er en god rollemodel

Vi kan tilbyde: - en levende og aktiv skole - et godt og positivt arbejdsmiljø - fagligt velfunderede kolleger - god sparring og introordning - høj prioritering af undervisning og kompetenceudvikling. - en aktiv og positiv forældrekreds - et stabilt elevtal - en sund økonomi

Øvrige oplysninger: Se evt. skolens hjemmeside: www.dyhrs-skole.dk. For yderligere oplysninger kan skoleleder Karin Tellerup Have kontaktes på skolen på tlf. 58 52 06 55 eller privat 28 19 48 19 eller viceskoleinspektør Peder Helveg Pedersen privat 30 63 24 65. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Dyhrs Skole indhenter straffeattest. Ansøgning mrk. “Børnehaveklasseleder” bilagt relevante oplysninger sendes til Dyhrs Skole, Frederiksgade 10, 4200 Slagelse senest mandag den 11. marts. kl. 12.00. Ansættelsessamtaler påregnes den 18. og 20. marts.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

Stillinger

Dansk Friskoleforening søger sekretariatsleder Genopslag Dansk Friskoleforening søger ny leder af foreningens sekretariat, som består af otte medarbejdere. Sekretariatet servicerer vores 273 medlemsskoler, som er spredt over hele landet. Rådgivningen af medlemmerne har høj prioritet på sekretariatet, hvorfor den daglige konsulentfunktion er central i den opslåede stilling. Vi forventer desuden, at den nye sekretariatsleder kan indgå i et tæt samarbejde med den politiske ledelse og har lyst til at sætte sit fingeraftryk på den fortsatte udvikling af sekretariatet. Ansættelse kan ske fra 1. marts 2013 – dog senest 1. august 2013. Stillingen forudsætter et godt kendskab til de frie skoler, og dette vil spille en væsentlig rolle for at komme i betragtning til stillingen. På Dansk Friskoleforenings hjemmeside www.friskoler.dk kan du læse mere om stillingsindholdet, og du er velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Lilliendal på 21723380 eller ebbe@friskoler.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget. Vi ser frem til din elektroniske ansøgning, som sendes til job@friskoler.dk senest mandag den 18. februar 2013 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 9.

Kværs Idrætsfriskole søger skoleleder Kværs Idrætsfriskole søger en skoleleder med en profil, der går i harmoni med ekstra idræts- og sprogundervisning. Kværs Idrætsfriskole starter op til august 2013, hvor den kommunale folkeskole lukker. Elevgrundlaget for skolen er 100-120 elever, og vi starter op med 30 elever i 0. – 4. klassetrin. Der vil være tilknyttet SFO, og du vil indgå i tæt samarbejde med børnehaven, der ligger på samme grund i helt nye bygninger. Friskolen ligger i grænselandet, og har tilknyttet 2 nye sportshaller. Derfor er skolens naturlige fokusområder idræt og sprog. Der er et stærkt lokal engagement i de tre små landsbyer, der er opland til skolen. Vi forventer af dig som ny skoleleder: • Talent for god ledelse, synlighed og gode samarbejdsevner • Kan holde overblik og træffe korrekte beslutninger

• •

Bevidst om værdien i et børneunivers, hvor skolen fungerer i tæt samarbejde med børnehaven Deltagelse i lokalområdets aktiviteter

Vi kan tilbyde: • En skole med unikke sportsfaciliteter • En god forældre opbakning • Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC • Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 - 443.868. • Ansættelse pr. 1. juli Se mere på skolens hjemmeside www.kvaersfriskole.dk eller kontakt formand for skolebestyrelsen Jens Good, 2125 7492, good@bbsyd.dk. Er ovenstående lige noget for dig, og vil du være med til at gøre en forskel for skolen, og dens børn, så send en ansøgning til good@bbsyd.dk. Ansøgningsfrist 20. februar 2013.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Ajour

NYT FRA KREDS 1 GENERALFORSAMLING OG ORIENTERINGSMØDE OM OK13 FSL kreds 1 holder generalforsamling 1 mandag d. 8. april 2013 kl. 17.00 på Svenstrup Efterskole. Dagsorden ifølge vedtægterne: Der skal vælges kredsformand, kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabsmedlemmer samt revisorer. Derudover beretning, regnskab og budget. Kl. 14.30 -16.30 vil foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, bl.a. fortælle om overenskomstforhandlingerne. Hvordan skal vores fremtidige arbejdstidsaftale være? Lykkes det at få lavet en ny lønaftale? Alle medlemmer er meget velkomne.

NYT FRA KREDS 1 OG KREDS 7 PENSIONSMØDER I KREDS 1 OG 7 For dig, der snart skal på pension eller har interesse i pensionsreglerne, afholdes der pensionsmøder: Tirsdag d. 12. marts 2013 kl. 16 -19 på Bogø Kostskole, 4793 Bogø by. Kaffe og brød fra kl. 15.30. Mandag d. 18. marts 2013 kl. 16 -19 på Dyhrs Skole, Frederiksgade 10, 4200 Slagelse. Kaffe og brød fra kl. 15.30. Yderligere oplysningerne findes på kredsenes hjemmesider fsl.dk. Tilmelding til hanne.lindbjerg.kristensen@skolekom.dk.

NYT FRA KREDS 2 GENERALFORSAMLING OG ORIENTERINGSMØDE FSL kreds 2 holder generalforsamling og orienteringsmøde onsdag d. 3. april 2013 på Viby Efterskole. Kl. 17-18 Orientering fra FSL's formand, Uffe Rostrup. Kl. 18-19 Spisning + mulighed for netværkssnak Kl. 19-ca. 20 Generalforsamling Alle kredsens medlemmer vil primo februar modtage en mail med dagsorden, budget, regnskab m.m. vedrørende generalforsamlingen.

NYT FRA KREDS 3 GENERALFORSAMLING OG TEMAEFTERMIDDAG Kreds 3 holder generalforsamling torsdag d. 21. marts kl. 19.30

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

på Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle. Dagsorden ifølge til vedtægterne. Kandidater til såvel formandsposten, bestyrelsesposter, kredsrevisorer og repræsentantskabet skal skriftligt eller elektronisk tilkendegive senest tre uger før generalforsamlingen, om de er villige til valg. Indtil videre er der to kandidater til formandsposten: Rikke Josiasen og Elmar Haahr Hansen. Nuværende formand Kim Hansen genopstiller ikke. Samme te-ugers-frist gælder forslag under punktet ”Indkomne forslag”. Senest to uger før generalforsamlingen udsendes endelig dagsorden, regnskab og budget til TR, som videreformidler til medlemmerne. Inden generalforsamlingen inviterer kredsen til temaeftermiddag med temaet: ”De frie Skolers rolle i det fremtidige uddannelsesbillede”. Der startes kl. 16.00 - derefter middag kl. 18.00. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig og skal ske inden 8. marts på kredsens hjemmeside via FSL. dk - kreds 3.

NYT FRA KREDS 5 KREDSGENERALFORSAMLING OG MØDE OM OK13 Kreds 5 holder kredsgeneralforsamling 5 tirsdag d 30. april kl. 16 hos IDA, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V. Dagsorden ifølge vedtægterne. Der skal vælges kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabsmedlemmer samt revisorer. Derudover beretning, regnskab og budget. I forbindelse med generalforsamlingen vil FSL's formand, Uffe Rostrup, holde oplæg om OK-13.

NYT FRA KREDS 6 KREDSGENERALFORSAMLING OG ORIENTERINGSMØDE OM OK13 Kreds 6 holder kredsgeneralforsamling og møde om OK13 med FSL’s formand Uffe Rostrup d. 8.april 2013 kl. 17-21 på Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød. Der skal vælges medlemmer til kredsbestyrelsen, suppleanter, kredsrevisorer samt suppleanter. Der skal ligeledes vælges medlemmer til foreningens repræsentantskab.

Kandidatlister og forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indsendt til formanden minna.riis1@ skolekom.dk senest torsdag d. 25.marts 2013. Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres dagsorden samt indkomne forslag, budgetforslaget og opstillede kandidater.

Kredsen byder på mad og vand i pausen, samt kaffe under selve mødet.

NYT FRA KREDS 7 KREDSGENERALFORSAMLING Kreds 7 holder kredsgeneralforsamling samt møde om aktuelle problemstillinger i FSL ved næstformand Monica Lendahl Jørgensen torsdag den 4. april kl. 16-21, Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved Dagens gang (ca. tider) 16.00 – 18.30 Generalforsamling. Herefter middag. 19.30 – ca. 21 Nyt fra FSL. Dagsorden ifølge vedtægterne Frister for opstilling til valg og indsendelse af forslag er d. 14. marts - tre uger før afholdelse af generalforsamlingen. Der skal også vælges repræsentanter til repræsentantskabsmødet. Tilmelding til mødet er ikke nødvendigt, men af hensyn til forplejning vil vi gerne senest 22. marts have en tilkendegivelse af, om I deltager i middagen. Tilmeldinger fra skolen sendes samlet til kredsformanden annie.storm@skolekom.dk.

NYT FRA KREDS KREDS 7 KREDS 7-TRÆF Kredstræf for TR, TR-suppleanter og AMR torsdag d. 7 marts kl. 10-15.30 Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved. Formiddag: Forfatter, eventyrer og foredragsholder Erik B. Jørgensen holder oplæg om at se muligheder frem for begrænsninger og om at skabe fælles fodslag: Hold sammen eller gå kold. Eftermiddag:.OK13 - hvor er vi nu og hvilke konsekvenser har det for jer som tillidsvalgte v/ formanden Uffe Rostrup Tilmelding til annie.storm@skolekom.dk senest 22. februar.

NYT FRA KREDS 9 MØDE FOR BØRNEHAVEKLASSELEDERE I KREDS 9 Kom og mød fsl´s konsulent, Kirsten Herskind, som har børnehaveklasseledere som særligt område. Mød andre børnehaveklasseledere fra frie grundskoler. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og udveksle erfaringer.

Lykkegårdskolen, Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding. Der bliver serveret en kop kaffe ved mødets start og et let aftensmåltid. Mødet forventes afsluttet senest kl. 19. Kredsen udbetaler kørselsgodtgørelse, så husk kontonummer. Tilmelding senest d. 25. februar 2013 til lene.mikkelsen4@ skolekom.dk. Angiv venligst, hvilken skole du kommer fra, og om du ønsker at spise med.

NYT FRA KREDS 10 KREDSGENERALFORSAMLING OG OPLÆG OM OK13 Kreds 10 holder kredsgeneralforsamling onsdag d. 3. april 2013 kl. 18.30 på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C. Inden generalforsamlingen, fra kl. 16 til 17.30, holder FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, oplæg om blandt andet OK13. Derefter fælles spisning. Dagsorden ifølge vedtægterne. Der skal vælges kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabsmedlemmer samt revisorer. Derudover beretning, regnskab og budget. Forslag og kandidatlister skal være formanden i hænde senest 13. marts 2013. Kandidatur kan anmeldes elektronisk. Det skal tydeligt fremgå, hvilke poster, der kandideres til. Forslag og kandidatlister sendes til formanden anders.munk@skolekom.dk Tilmelding til spisning senest 2.april til formanden.

NYT FRA KREDS 11 KREDSGENERALFORSAMLING FSL’s kreds 11 holder kredsgeneralforsamling på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg, tirsdag den 23. april 2013 kl. 17.00. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Der er valg af ny kredsformand. Nuværende formand Torben C. Skov genopstiller ikke. Nuværende næstformand Lars Holm Jensen opstiller. Endvidere er der valg til kredsbestyrelsen, valg af suppleanter og revisorer. Der skal desuden vælges 18 repræsentantskabsmedlemmer samt suppleanter. Kandidatur: send en e-mail til torben.c.skov@skolekom.dk – og så er du opstillet.

Mødet finder sted tirsdag d. 5. marts kl. 15:30 på

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Ny viden Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Tænketank snyder på vægten Tænketanken Cevea valgte meget bekvemme tal, da den regnede sig frem til, at de private skoler får et højere tilskud end folkeskolerne

ænketanken Cevea medtog kun en del af det offentlige tilskud, folkeskolerne får, da den i starten af det nye år udsendte et notat, som sammenligner tilskuddet til skolerne i København. Notatet, ”Offentlige tilskud forkæler privatskolerne”, konkluderer, at en række privatskoler får et større offentligt tilskud end sammenlignelige folkeskoler, og det resultat blev citeret af en lang række medier i 2013’s første uge. Men konklusionen forudsætter, at man som Cevea kun medtager godt og vel halvdelen af den offentlige støtte, de københavnske folkeskoler faktisk får. Det offentlige tilskud til folkeskolerne i København er nemlig 59 procent højere end de tal, Cevea regner med.

Cevea tager ikke forbehold I notatet skriver tænketanken i en slutnote, at ikke alle folkeskole-tal indgår i beregningen. Men i selve teksten tager centrum-venstre-analytikerne ikke nogen som helst forbehold. Tværtimod. I overskriften taler de om offentlige tilskud, og den linje følges op i selve teksten, hvor der står, at ”Flere privatskoler får større offentlig støtte end folkeskolerne”. Mere konkret skriver de, at de københavnske folkeskoler får et årligt tilskud på mellem 37.000 og 67.000 kr., mens privatskolerne ligger omkring 41.000 kr. Men som nævnt, er det kun en mindre del af den offentlige støtte til folkeskolerne, som Cevea medtager i sammenligningen. I Ceveas analyse bruger Københavns Kommune 1,4 mia.

Sproglærerforeningens Landskursus 2012 Tema:

Motivation

Tid: fredag d. 13. - lørdag d. 14. april 2012 Sted: Gl. Avernæs kursuscenter, Sydfyn Nogle programpunkter: Sprog og børn – Digitale ressourcer – Nyt fra Undervisningsministeriet

Faglig inspiration: Forlagenes udstillingstime – Motivation til sprog (foredrag v. Dominique Bouchet) Tilmelding: www.sproglaererforeningen. dk/landskursus

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2 01 2

kr. på folkeskolerne. Men det faktiske offentlige tilskud er 59 procent større, nemlig 2,23 mia. kr.

Chefen står fast Analysechef Jens Jonatan Steen fastholder, at Ceveas sammenligning giver et retvisende og fair billede af den offentlige støtte til folkeskolerne og privatskolerne. »Vi har taget nogle metodiske valg for at få det bedste sammenligningsgrundlag. Det er klart, at hvis man havde valgt anderledes, ville man få andre resultater, men vi mener, at det her giver det mest sammenlignelige billede«, siger han. Men i praksis sammenligner Cevea 62 procent af det offentlige tilskud, folkeskolerne modtager, med godt 90 procent af det, privatskolerne får. Og det skaber en skæv sammenligning.

Bygningerne gør knuder Ceveas analyse fortæller således mindre om skolernes faktiske økonomi end om, hvor svært det er at sammenligne skoleformerne. Og sammenligningerne er vanskelige. For eksempel ser Cevea bort fra alle folkeskolernes huslejeog boligudgifter. For at finde et fair sammenligningsgrundlag fjerner de også bygningstilskuddet fra den offentlige støtte, som de frie skoler får. Men den operation skaber et nyt problem. Folkeskolernes husleje og boligudgifter dækkes fuldt ud af kommunen. I praksis får de kommunale skoler dermed et bygningstilskud, som er fire gange så højt som det tilsvarende tilskud til private skoler. Dermed opstår det samme problem som i den generelle skole-sammenligning: Cevea fjerner et meget tungt tilskud fra den ene vægtskål og et mindre tungt fra den anden, og så opdager analytikerne, at der er noget, som ikke balancerer. n

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 10 – 25. februar / Nr. 11 – 4. februar / 2013 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL´s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150

i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Apropos Af Maria Larsen - mla@frieskoler.dk

Al snakken, om at skolens forældre er landets fattigste, har givet anledning til et godt grin og sat skolen på landkortet, mener Maria Thielke Hansen, mor til to af skolens elever og formand for bestyrelsen på Thybjerg Privatskole mellem Ringsted og Næstved på Sjælland. For undersøgelsen passer ikke på virkeligheden, oplever hun.

De anede ikke, at de var de fattigste U

gebrevet A-4 fastslår, at Thybjerg Privatskole er den skole i landet, der har de fattigste forældre. Ifølge ugebrevets undersøgelse tjener du, Marie Thielke Hansen, og de andre forældre i gennemsnit 80.000 kr. pr. husstand. Hvordan er det at være så fattig? »Jamen, det har vi da grint meget af. For umiddelbart virker det ikke, som om det har hold i virkeligheden. Vi kender jo hinanden her i området, og vi ved, at vi er i job. Det hænger simpelthen ikke sammen. Blandt vores forældre er der en del selvstændige erhvervsdrivende og landmænd. Det kan være, at de har haft et dårligt år, men jeg tror nu mere, at det skyldes, at undersøgelsen er mangelfuld. Vi kan i alle tilfælde ikke bruge dens tal til noget. Vi har 107 elever, og af dem er der syv, der får hjælp til skolebetalinger. Det hænger ikke sammen«. Har folk reageret? »Nej, egentlig ikke. Mest med at trække på smilebåndet«. Hvad med børnene, har de reageret? »Ja, de har ikke madpakker med. Det er der ikke råd til………..ha,ha,ha. Overhovedet ikke«. Har det været en belastning for jer at få nævnt jeres navn på den måde i medierne? »Nej, egentlig ikke, for folk har overhovedet ikke taget det alvorligt. I bestyrelsen har vi valgt at se det fra den positive side. Undersøgelsen har sat skolen på landkortet«. Har I gjort noget for at tilbagevise tallene? »Nej, vi har valgt ikke at bruge en masse kræfter på det. Tallene er ude nu, og vi opfatter dem ikke som nogle, der har noget med os at gøre. Vi er glade for vores forældre og synes, de bakker utrolig godt op omkring skolen. Uanset hvad man tjener som forældre, kan man jo godt give sit barn en god og sund madpakke med og bakke op om skolen. Vi joker med, at skolens forældre virkelig må elske skolen, siden de bruger deres tilsyneladende meget få midler på, at deres børn skal gå Foto Privat i skole her«. n

34 F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Foreningen mener

Af Søren Vogth Hansen, formand for kursusudvalget i Frie Skolers Lærerforening

Det er en faglig kamp for kvaliteten »Jo mere tid børnene tilbringer sammen med jer, jo dygtigere bliver de«, lød nytårshilsenen fra statsminister Helle ThorningSchmidt. Hilsenen var adresseret til lærerne, og trods de ”pæne ord” var det en fortsættelse af regeringens angreb på lærerne: Afskaffelse af arbejdstidsaftalen, flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. De dystre udsigter omkring overenskomstsituationen var årsagen til at FSL – helt utraditionelt – indkaldte til fem orienteringsmøder for tillidsrepræsentanter, suppleanter, kreds- og hovedbestyrelsesmedlemmer. De ca. 750 tillidsvalgte, der mødte frem på møderne, viser den store interesse – men også den bekymring, der er omkring OK13. De fremmødte fik en gennemgang af de fire hovedkrav, FSL har rejst, nemlig et nyt lønsystem, bevarelse af regule-

»Faglig kamp er lige præcis det, vi er ude i. Både i forhold til modparten, men også i forhold til omverdenen«.

ringsordningen, sikring af reallønnen og en arbejdsmiljøundersøgelse. Men udsigten til de forringede arbejdsvilkår ved en afskaffelse af arbejdstidsaftalen, som Finansministeriet har rejst krav om, og ikke mindst det deraf forbundne tab af forhandlingsretten var selvfølgelig de helt store temaer på møderne. Spørgelysten var stor, og debatterne gode, og undervejs blev begrebet ”faglig kamp” diskuteret. Og ”faglig kamp” er lige præcis det, vi er ude i. Både i forhold til modparten, men også i forhold til omverdenen. Bjarne Corydon har udtalt, at han vil have eleverne i tankerne, når han sætter sig ved forhandlingsbordet. Eleverne? Javel, så. Det er jo også dem, vi som lærere tænker på. Vores faglige kamp går ikke ud på at fortælle omverdenen, hvor synd det er eller bliver for lærerne. Nej, den faglige kamp går ud på at fortælle, at vi som lærere skal have ordentlige forhold for at kunne lave god undervisning. Vi vil gerne være mere sammen med eleverne, men der skal være tale om en kvalitativ undervisning, og ikke blot en kvantitativ udvidelse af skoledagen. Derfor burde det være indlysende, at ministeren og regeringen også lytter til os lærere. Vi ved fra vores daglige virke, hvad der kræves af tid til planlægning af undervisning, efterbe-

handling osv. Vi brænder alle for vores fag og ønsker selvfølgelig at præstere en undervisning på et højt fagligt niveau. Alt sammen til glæde for eleverne. Risikoen for konflikt var også et tema, der blev diskuteret på OK-møderne. Som tingene ser ud nu, er risikoen for en konflikt større, end den har været i mange år, men det skal understreges, at FSL går efter en forhandlingsløsning. Konflikt er absolut sidste mulighed. At finde en forhandlingsløsning kræver, at også modparten er villig til forhandling. I øjeblikket virker modpartens krav ret ultimative. Jeg kan frygte, at modparten med sit hovedkrav om afskaffelsen af arbejdstidsaftalen, går efter en konflikt med et efterfølgende regeringsindgreb. Tanken er i hvert tilfælde nærliggende. Jeg kan kun dele den forargelse, som rigtig mange gav udtryk for på OKmøderne: ”Hvordan kan en socialdemokratisk ledet regering – med sin utidige indblanding – udvise så ringe respekt for det danske aftalesystem og gå efter at afskaffe forhandlingsretten?”. Skulle det kunne øge kvaliteten i skolerne? SPØRG DOG LÆRERNE.

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4. F E B R UA R 2012

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Matematik · 0.-10. klasse

– det digitale matematiksystem

MaxiMat er et nyt fleksibelt, digitalt matematiksystem Systemet indeholder over 100 færdige undervisningsforløb til 0.-10. klasse. Det er nemt at bruge og velegnet til både lange og korte undervisningsforløb.

(17279 · BureauLIST.dk) FRS9-2013

NYHED

MaxiMat udnytter det digitale medies mange muligheder. Systemet tilgodeser forskellige arbejdsområder og lader elevernes kompetencer komme i spil. Se mere på maximat.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666