Frie Skoler 12, 2013 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 12 8. april 2013

Tvunget på gaden

Lærere i telt foran efterskole

Kampånd i storform

De andre laver for lidt

DANSK

.DK L A ND ge E D YL rdi G æ . f K 0 S 4 DAN gang til forløb, s d Få a visning tek og r o unde nebibli k r n et bø gaveba p en o

8636

DANSK.GYLDENDAL.DK 3-4 er et nyt digitalt materiale. Sigtet er undervisning på danskfagets præmisser – med mediets muligheder. De færdige forløb og Opgavebanken dækker bredt danskfagets kerneområder. Her er fx forløb inden for læsning, litteratur og skriftlig fremstilling.

Scan koden eller gå ind på dansk3-4.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

BIBLIOTEKET RUMMER MERE END 100 TEKSTER – et unikt udvalg af børnelitteratur, foruden arbejdstekster, billeder og lyd. BØRNELITTERATURENS BILLEDER – et farverigt billedgalleri, der præsenterer eleverne for en visuel indgang til en række af teksterne i Biblioteket. DANSKLEX – et digitalt opslagsværk, hvor eleverne hurtigt og nemt kan finde forklaringer på danskfaglige begreber. TRÆNINGSDELEN – træning af retstavning, grammatik og tegnsætning med direkte respons til eleven. PLANLÆGGEREN – et interaktivt redskab til lærerens planlægning af undervisningen. INSPIRATION TIL DIN DANSKUNDERVISNING – en samling tips, referencer, artikler og andre ressourcer til dansklæreren på mellemtrinnet.

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 800,- ex moms

GRATIS KURSUS 21. maj 2013 Tilmeld dig kurset Skriftlig fremstilling og læsning i dansk på mellemtrinnet på kurser.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

3-4

Indhold OK13

10 »Vi skal gøre det svært for dem«

Uffe Rostrup opfordrede til aktioner, da foreningen afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde. OK13

12 De frie lærere meldte sig under fanerne Der var masser af kampgejst på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde. ORDBLINDE

20 Ordblinde knækker læsekoden

Unge ordblinde lærer både at læse og øger deres livsglæde, viser ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning. SAMMENHÆNGSKRAFT

22 Friskolen får landsbyen til at vokse

Mange landsbyer skranter, men Ølstrup vokser. Takket være friskolen, mener flere.

OK 13

4 Faglig kamp på fortorvet

FORENINGEN MENER

Lærerne på Haderslev Realskole tog hul på lockouten.

39 Lockout vol 2

Regeringsindgrebet kan lige så godt komme med det samme, skriver FSL-formand Uffe Rostrup.

Foto Palle Peter Skov

REDAKTØREN MENER

Grib ånden Nogle ting kommer af sig selv i krisetider. Nyhederne står i kø. Det gælder også for foreningens blad og hjemmeside, når der udkæmpes et fagligt megaslag om lærernes kerneværdier. Nyhederne skal ikke opfindes, de kommer af sig selv og i et tempo, så der er højrisiko for, at artiklerne i bladet bliver overhalet af virkeligheden på de få dage, der går fra trykstart(3. april) til dørmåtte. Foreningens hjemmeside viser for alvor sit værd i den nuværende situation. Den opdateres med nyheder med en hastighed, så man bør tjekke den flere gange dagligt for ikke at misse vigtigt nyt. Det har mange fundet ud af. 9000 besøgende på konfliktens første dag.

I artiklen ”Hvordan står det til med kampånden”(side 16), fortæller Kenneth Nielsen, hvordan det løfter kampgejsten at være aktiv i den faglige kamp. På bladet har vi samme oplevelse som Kenneth. Jo mere vi er ude til aktioner og stormøder, modtager mail og opringninger fra lærere, oplever vi en lys side af en eller dyster konflikt. Lærere og børnehaveklasseledere, som er tvunget ud på gaden, men som med engagement og kampgejst forsøger at få det bedste ud af situationen. Ånden smitter. Vi håber, man fornemmer det i reportagerne fra konfliktens fronter.

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER STILLINGER NY VIDEN KOLOFON APROPOS FORENINGEN MENER

18 30 31 32 34 36 37 38 39

FORSIDEFOTO HENNING HJORTH

Thomas Kehlet, redaktør F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Faglig kamp på fortovet Bevæbnet med foldere, sange og skilte tog lærerne fra Haderslev Realskole hul på lockouten

ilisterne dytter og vinker, selv cyklisterne, som kæmper sig op ad Christiansfeldsvej, prøver at smile opmuntrende til de knap 50 lærere, der med grønne veste, skilte og røde FSL-mærkater står foran Haderslev Realskole denne tidligere forårsmorgen. De står her for at fortælle forældre og forbipasserende, at de rigtig gerne vil undervise, men at de vil have en aftale om deres arbejdstid. At de vil have reelle overenskomstforhandlinger. Og at de vil have tid til at forberede deres undervisning.

Fuld fart fra starten Det er den 2. april – den første rigtige konfliktdag for grundskolelærerne – og på Haderslev Realskole har de valgt at kalde alle mand af huse, fortæller tillidsrepræsentant Jimmi Jacobsen. »Vi vil gerne rigtig godt fra start«, siger han. Haderslev-lærerne er velforberedte. Påskelørdag mødtes cirka 30 af dem for sammen at male bannere og øve de sange, de skal synge, når de senere på dagen drager ned til byens torv og mødes med kollegerne fra folkeskolerne. »Det er vigtigt at vise, at vi står sammen om det her, og at vi er mange«, siger Jimmi Jacobsen.

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Det er torvedag i Haderslev i dag, og folkeskolelærerne har skaffet en bod og hyret et band til at spille, og realskolelærerne vil gøre deres til, at det bliver en fest.

It’s hard to be a supportlærer Godmorgen, råber flokken, da en af skolens støttepædagoger svinger jernhesten ind over fortovet. Han er ikke organiseret, så han skal arbejde som sædvanlig. Han stiller cyklen i cykelskuret og går hen til kollegerne for at få en snak. De vil vide, hvad han gør, hvis der ikke er nogen børn at passe. Jamen, så gør han det, han plejer: Han går ind til skolelederen og spørger, hvad han så skal. Hav en god dag, råber han, da han lidt senere går ind på skolens grund – ind på det, der er forbudt område for kollegerne. God arbejdsdag, svarer de. Og husk nu, råber en i flokken, at man altid lægger de største byrder på de bredeste skuldre. Ja, og på de mindste mænd, svarer støttelæreren og vinker. Kollegerne griner.

Generalen samler tropperne Lærerne mødtes klokken 7.30 ved

Fotos Palle Peter Skov

skolens parkeringsplads, og her uddelte Jimmi Jacobsen trafiksikre veste, folderne og de skilte, som kollegerne nu står med ved vejen. Tillidsrepræsentantens militære fortid fornægter sig ikke. Jimmi Jacobsen har været 12 år i flyvevåbnet – otte af dem som officer – og hans ordre og instrukser er korte, præcise og indiskutable. Et lille hoved højere end de fleste har han også nemt ved at sikre sig overblikket og styre lærerregimentet, og snart har han placeret sine delinger på alle stratetisk vigtige poster; ingen kan komme ind på skolen uden først at få et smil, en venlig morgenhilsen og en lille brochure, som fortæller udeforstående, hvorfor lærerne ikke er på arbejde i dag.

Vantro blev til vilje Ifølge Jimmi Jacobsen er kollegerne først og fremmest forbløffede over, at det blev til en lockout. »De færreste af os troede, at det ville komme så langt. Vi var overbeviste om, at parterne ville finde en løsning, før det kom til en egentlig konflikt«. Men nu, hvor arbejdskampen kører for fuldt blus, og det, der lød som tomme trusler, er forvandlet til barsk virkelighed, sætter lærerne på Haderslev Realskole handling bag ordene: »Det er jo alvor nu, og derfor står vi her for at understrege, at vi gerne vil undervise, og at vi gerne vil forhandle«, siger tillidsrepræsentanten. Lærerne oplever bare ikke, at modparten, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL), viser vilje til reelle forhandlinger, fortæller Jimmi Jacobsen: »Derfor handler det her ikke bare om forberedelsestid og undervisningskvalitet – det handler også om respekten for den danske aftalemodel og om vores ret til som lærere at forhandle og indgå kollektive aftaler«, siger han.

Det vigtige foregår andetsteds På fortovet synger kollegerne de for

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

»Dem, vi møder, ved godt, at det ikke er os, som ønsker denne situation«. SUSANNE IPSEN, BØRNEHAVEKLASSELEDER, HADERSLEV REALSKOLE

beredte sange. Med jævne mellemrum råber en af dem ”Dem, der ikke hopper, elsker Bjarne C”, og snart hopper alle 50 lærere på fortovet. Bilerne snegler sig forbi med nedrullede vinduer – nysgerrige på, hvad der sker. Med et rødt rundt FSL-mærkat på den grå tophue står børnehaveklasseleder Susanne Ipsen ved indkørslen til skolens parkeringsplads. Hun synes, at lærerne er havnet i en mærkværdig situation: »Vi har ikke rigtig nogen indflydelse på vores egen situation. Hvis vi strejkede, så var det os selv, der handlede og gjorde noget, men nu er det nogle andre, som bestemmer for os, og det er underligt«, siger hun. Underligt er det også at stå ude foran skolen med plakater og slagsange. Det virker lidt … Susanne Ipsen leder efter ordene … lidt gammeldags? »Jeg tænker: Hvad får vi egentlig ud af at stå her? Hvad er formålet med det? De, der er her, er jo lærere eller forældre, og de ved godt det hele i forvejen«, siger Susanne Ipsen. Omvendt har hun ikke noget alternativ. Og hun er helt med på, at det er vigtigt nu at svinge med fanen og vise, at det, der sker i øjeblikket, ikke er orden. »Men alligevel kan det godt virke lidt … underligt«, siger hun, inden hun og kollegerne drager af sted mod byens torv for at mødes med folkeskolelærerne. n

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Fotos Palle Peter Skov

4 1 0 2 Billigt på ski – bo på pisten Valdres

4 dage langrend

1.495

Aurdal Fjellpark Valdres ligger 1.030 m o.h. ﬂot på fjeldet i Aurdal. 15 km gode og velpræparerede pister gennem flot skov- og fjeldterræn og desuden terrænpark og off pistemuligheder. 175 km gode langrendsmuligheder. Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og til erfarne skiløbere, der gerne vil have udfordringer. Overnatning i hytter af god standard. Boligerne ligger få meter fra pisten med ski in/ski out. Alle hytter er indrettet med køkken/alrum, komfortable soverum samt bad.

4 dage alpin

1.995

Ophold søndag-torsdag i ugerne 2-5 og 9-12.

Du får:

• 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti © Nils-Erik Bjørnholt - Visitnorway.com

l a d e s m e H 2.595 Geilo © Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.com

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i lejligheder • Rengøring ved afrejse • Bo i gå afstand til pisten • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 43 km piste, grøn-sort • Offpist • 210 km langrend lige ved lejligheden • Erfarent personale på destinationen • Grill ved pisten • Gratis skredkursus • Gratis skibus i Hemsedal • Rejsegaranti

2.595

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Geilo, ved Bardøla Hotel • Ski in • Wi-ﬁ • Rengøring ved afrejse • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • 3 dages skiskole á 80 min • Funpark • Selftimer • Lysløjper • 34 km piste, grøn-sort • Offpist • 220 km langrend lige ved hytten • Grill ved pisten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Rejsegaranti

For yderligere information og spørgsmål, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser BEST TRAVEL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Levring koger sympatikaffe Efterskolelærerne fra Levring slog lejr over for skolen for at komme i snak med forældrene

lokken har kun lige passeret 19, da den første bil trækker ind i rabatten ved den lille åbne mark foran Levring Efterskole. Svend-Erik Niewald stiger ud og begynder at tømme traileren for birkebrænde, grillriste og lampeolie. Kort efter kommer flere til, og sammen rejser efterskolelærerne det grønne telt og fylder det med alt det, de har brug for til natten – alt fra pjecer til pølser. »Shit«, råber Lene Henriksen, »jeg glemte min pandelygte. Jeg havde ellers lagt den frem«.

Lærerne vil dialog Det er den 1. april, og efterskolelærerne fra Levring mellem Viborg og Silkeborg er blandt de første af de i ca. 7.500 lærere, som Finansministeriet har lockoutet fra de frie skoler. Lærerne har lånt marken af skolens genbo, og her vil de byde forældre og elever på sympatikaffe og bålstegte pølser, fortæller Lene Henriksen, som er lærernes tillidsrepræsentant: »Når vi ikke må komme ind og undervise – og det må vi jo ikke, selv om vi gerne vil det – kan vi lige så godt bruge tiden

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

til at fortælle forældrene og eleverne, hvorfor vi ikke er på arbejde«. Tirsdag morgen overtager en frisk håndfuld kolleger bålvagten, og fra klokken syv byder de leverandører og chauffører, som kommer med varer til skolen, på morgenbrød og kaffe.

Det må gerne gå hurtigt Mens pølserne syder på grillen, stabler friluftslærer Andreas Clausen brænde til kaffe-bålet. Svend-Erik Niewald henter trefoden og justerer den over bålet, mens Andreas Clausen hælder lampeolie på brændet. »Pas på øjenbrynene«, siger han og stryger tændstikken. De første forældre og elever kommer over til lejren. Simon Huus Rasmussen fra 10.E og hans mor, Anette Huus Christensen, står og snakker med tillidsrepræsentant Lene Henriksen, mens de varmer sig med en kop kaffe. Simon Huus Rasmussen kigger forlegent ned i kruset. Han er ikke vild med de mange blikke og den store opmærksomhed, han får. Han var i går udsat for et styrt, og det ses tydeligt i hans ansigt. Den sårede elev ved ikke rigtig, hvad han skal tænke om lockout-situationen, men han håber, at parterne snart finder en løsning – ellers går det ud over eksamen. De første par dage

Fotos Lars Holm

klarer eleverne sig nu nok, mener han. De skal for eksempel i svømmehallen – det bliver hyggeligt. Hans mor synes, at konflikten er ærgerlig. Alt andet lige går det ud over elevernes efterskoleophold. Men nødskemaet, som skolen har flikket sammen, er ok, synes hun. Meget værre ser det ud for Simons lillebror: Hans skole tilbyder en enkelt matematiktime per dag – alt andet er aflyst.

Det er ikke vores konflikt »Hvad i al verden laver I her?«, råber skolens forstander, Svend Hagelskjær, som netop dukker op. »Se da at komme hjem!«, griner han. Forstanderen er kommet for at hilse på sine lockoutede lærere. De griner og hilser, og forstanderen får en kop kaffe og en nyristet pølse. »UIhm, det gør du rigtig godt, det her, Andreas«, siger han. »Jeg må ikke lade dig arbejde i øjeblikket, men jeg må vel godt rose dine evner ved grillen, ik’?«. Det er underligt at skulle lockoute lærerne, synes Svend Hagelskjær. »Jeg har jo ingen konflikt med dem. Det er en konflikt mellem fagforeningen og Finansministeriet, men sådan er spillets regler«, siger forstanderen, som har lagt et skema for de to første uger. Dem kan han klare, men efter uge to bliver det svært, og der må ikke gå ret meget længere, før det går ud over elevernes afgangsprøver, vurderer han. »Allerede i næste uge skal 10. klasserne i gang med deres OSOopgave, og vi kan ikke tilbyde dem et optimalt forløb«.

Lærerne har autoriten Det store rykind af elever og forældre kommer efter klokken 20, da solen glider om bag træerne og kaster kolde skygger over marken og teltlejren.

Flemming Poulsen og Helle Aaby har travlt med at praje forældre-biler og byde på pølse, kaffe og en snak. Bilerne stopper pligtskyldigt, når lærerne stikker labben ud. »De kender os jo«, griner Flemming Poulsen.

Ingen sms’er, tak Lene Henriksen glæder sig over arrangementet. »Det er dejligt, at vi kan snakke med eleverne og forældrene og redegøre for vores synspunkter. Det giver en god stemning«, siger hun. Hun oplever, at forældrene bakker lærerne op: »Alle dem, jeg har talt med, forstår vores sag«, siger hun. Henne ved grillen står et par kolleger og snakker. Der er nogle misforståelser om en udflugt, og en af dem vil sende en opklarende sms til de bekymrede elever. »Nej, det kan du ikke. Du er lockoutet«, siger en kollega. »Ikke engang en sms?«. »Nej, du må ikke arbejde under en lockout«. n

Sådan laver du sympatikaffe 1) Kog vandet over et bål 2) Smid et par håndfulde kaffe i det kogende vand 3) Lad vandet og bønnerne koge lidt over bålet 4) Smid et skvæt koldt vand i den kogende kaffe – så bliver den ikke grumset. Kilde: Levring Efterskoles sympati- og cowboykaffe-team.

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

Uffe Rostrup fik en varm velkomst på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde. I samme øjeblik han gik på talerstolen for at åbne mødet, røg de delegerede op af stolene og modtog ham med stående bifald.

»Vi skal gøre det svært for dem« Kampen om arbejdstidsaftalen fortsætter under en lockout, sagde Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, da han opfordrede til aktioner i sin tale på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Odense.

ffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), trak linjerne skarpt op for medlemmernes opgaver i forbindelse med en lockout, da han talte på foreningens ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Odense mandag den 25. marts. »Hvis konflikten bliver en realitet, venter der jer, som sidder her i salen, en kæmpeopgave«, sagde Uffe Rostrup. Han understregede, at de lockoutede lærere under en lockout er lønnet og ansat i FSL, og at det er foreningens intention, at lærerne skal være aktive og være med til at fremme lærernes sag. »Og det er jeres opgave at sørge for, at vi kan udnytte den situation maksimalt til at komme ud med vores budskab«, sagde han til de cirka 300 delegerede, som flere gange reagerede med stående klapsalver. »I skal være parate til lave aktioner, demonstrationer, happenings – alt, hvad I kan finde på – som på en god, sjov, humoristisk, fantasifuld måde fremmer vores sag og sender det centrale budskab: Lad os nu få en aftale. Kom nu ned fra det træ,

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Foto Hung Tien Vu

Ajour

Bjarne!«, sagde Uffe Rostrup. Formanden understregede, at kampen for en arbejdstidsaftale fortsætter, men at den er flyttet fra forhandlingsbordet til gaden. »Vi skal fra begyndelsen af konflikten med aktioner rundt om i landet vise, at vi meget hellere vil være inde på skolerne og undervise end stå uden for og kigge ind. Vi står over for en massiv udfordring. En udfordring, som medlemmerne med rette forventer, at vi som forening kan løfte. Vi kan ikke vinde denne kamp ved at sidde hjemme i lænestolen og følge konflikten på tv«, sagde Uffe Rostrup i sin afsluttende tale på repræsentantskabsmødet. »Vi skal være derude. Vi skal lave aktioner, som viser, hvad det er vi vil, og hvorfor det er så vigtigt for lærerne at have en arbejdstidsaftale. Vi skal bruge alle de kreative kræfter, som findes på skolerne, i vores kamp for samarbejde og dialog, og vi skal vise Bjarne Corydon og resten af den socialdemokratisk-ledede regering, at der skal mere end ultimative krav og diktater til at dræbe vores kampgejst«, sagde formanden.

Vigtigste arbejdskamp nogen sinde Uffe Rostrup beskrev den nuværende situation som den vigtigste arbejdskamp, lærerne nogensinde har været ude i. »Vi risikerer at miste alt det, som foreningen gennem de seneste 30 års forhandlinger har bygget op, og det vil blive den måske største kulturforandring af lærerarbejdet, vi har set til dato. Derfor er det så essentielt, at vi står sammen og holder fast. Hvis de vil køre os over, så gør de det, men vi skal gøre det svært for dem. Hvis de vil trampe hen over os, så skal vi sørge for at gøre det så svært for dem som overhovedet muligt«.

Repræsentantskabsmøde i dystert lys Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde blev indkaldt af hovedbestyrelsen umiddelbart efter, at Moderniseringsstyrelsen 28. februar varslede lockout på de frie skolers område. Repræsentantskabsmødet blev afholdt i lyset af sammenbruddet i Forligsinstitutionen fredag aften på folkeskoleområdet og samtidig med det afgørende møde i Forligsinstitutionen, som umiddelbart efter repræsentantskabsmødets afslutning brød definitivt sammen. Sammenbruddet kom ikke som en overraskelse, og Uffe Rostrup sagde på mødet: »Vi er blevet fanget i arbejdskamp, som i bund og grund ikke har en pind med os at gøre. Vi er blevet fanget i en kamp, som handler om en underfinansieret folkeskolereform, og et politisk system, som har behov for at knægte en ellers stærk lærerfagbevægelse for at kunne skaffe penge i kassen til fremtidens folkeskole«, sagde Uffe Rostrup. n

Følg konflikten dag for dag på fsl.dk og på facebook www.facebook.com/ frieskolerslaererforening

Læs Uffe Rostrups taler på repræsentantskabsmødet på.fsl.dk

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

De frie lærere meldte sig under fanerne Der var masser af kampgejst hos de delegerede på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde

dinære repræsentantskabsmøde bakkede massivt op bag hovedbestyrelsens politiske kurs og de resolutioner, som blev fremlagt.

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Fotos Hung Tien Vu

De delegerede ved det ekstraor-

125 papkasser med informationsfoldere til forældre, elever og andre interesserede blev på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde distribueret til kredsene.

det øjeblik formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, trådte frem til mikrofonen for at byde velkommen til det ekstraordinære repræsentantskab, rejste de knap 300 delegerede sig og klappede højt og længe. Og som en af dem, Anne Dorthe Kunst fra C. la Cours Skole i Randers, forklarede, da hun senere gik på talerstolen, udtrykte klapsalverne opbakning til hovedbestyrelsen og ikke mindst formanden: »Vi ved godt, at du ikke gør det alene, Uffe. Men du gør det godt«, sagde Anne Dorthe Kunst, som mente, at der nu sker noget ude på skolerne: »Der pustes nyt liv i fagbevægelsen i disse dage«.

Konkurrencestaten kommer Lars Ankersen fra Kornmod Realskole var ikke overrasket over arbejdsgivernes voldsomme krav og sejrsikre fremfærd ved overenskomstforhandlingerne. Det lå i kortene, mente han. Konkurrencestaten står på dagsordenen, teknokrater og økonomiske teorier fylder ministerierne, politikerne forvandles til administrative direktører, mens S overhaler V højre om. »Det er gået nøjagtigt, som vi kunne frygte«, sagde han. Men, fortsatte Silkeborglæreren, FSL skal holde fast, for lærerne må ikke give

lærerne for at være forkælede, dovne og fangede i en tidslomme, og det er meget arrogant, mener Lars Høyer Jensen: »Den iver, de farer frem med, har skabt et tillidsbrud, som det bliver meget vanskeligt at reparere«, sagde Lars Høyer Jensen. Han opfordrede lærerne til ikke at bøje nakken: »Vi skal vise, at vi er stolte af at være lærere, og at vi udfylder en vigtig samfundsfunktion. Vær stolte af jer selv«, sagde han.

»Du aner ikke, hvad du har startet. Vi er rigtig mange lærere, som glæder os til at komme på gaderne og fortælle, hvordan det Spark, bid, nap her virkelig hænger samHenrik Lohmann fra Nørbæk Efterskole men. Så bare vent, Bjarne mente, at lærerne på de frie skoler helt Corydon. Nu skal de få ufrivilligt var havnet i et slagsmål med sandheden at høre«. en flok autonome bøller. Bøller, der har FRA TALERSTOLEN LOVEDE PAUL HYE FRA N. KOCHS SKOLE FINANSMINISTER BJARNE CORYDON (S), AT LÆRERNE IKKE LIGGER PÅ DEN LADE SIDE UNDER LOCKOUTEN.

køb på solidariteten: »Det skal ikke lykkes arbejdsgiverne at spille os ud mod hinanden og udvikle det grænseløse arbejde. Selv om kampen er ulige, og vi har ryggen mod muren, må vi kæmpe for at undgå det skræk-scenarium«, sagde han og opfordrede foreningen og de delegerede til fortsat at søge indflydelse og formulere visioner.

Op med næsen En anden Lars – Lars Høyer Jensen fra Skt. Nikolaj Skole – var rigtig godt gal i skralden. »Jeg føler mig personlig ramt af den magtarrogance, som arbejdsgiverne udviser«. Kommunernes Landsforening (KL) og Moderniseringsstyrelsen beskylder

glemt deres historie og deres kulturelle, religiøse og politiske fundament. »De er skrupelløse«, advarede efterskolelæreren. Men, fortsatte han, lærerne må ikke give op: »Vi kæmper for noget meget større. Vi slås for demokratiet«, sagde han. Henrik Lohmann følte sig svigtet af det repræsentative demokrati: »Jeg er blevet dolket noget så eftertrykkeligt i ryggen af dem, som bestemmer lige nu«, sagde han, og at dømme efter bifaldet, var han ikke ene om den følelse. Men lærerne er vant til at blive hængt ud, og de må gå hele vejen, sagde han: »Denne regerings taktløshed skal stoppes. Vi må kæmpe med hjerne og hjerte – trods visheden om nederlaget«, lød det fra Henrik Lohmann, som sluttede sit indlæg af med to verselinjer fra den walisiske digter Dylan Thomas: Do not go gentle into that good night, Rage, rage against the dying of the light. n F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Demonstration for en aftale Cirka 35.000 lærere demonstrerede 20. marts i København, Aarhus, Odense og Aalborg mod den varslede lockout og mod forhandlingsforløbet om lærernes arbejdstidsaftale

onferencieren beder folk rykke lidt sammen, så de sidst ankomne kan komme på plads foran scenen på Store Torv i Aarhus. Og mens store snefnug falder over de omkring 7000 lærere og offentligt ansatte, som demonstrerer mod Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriets lockout, hopper og danser Sarah Sloth og Kristina Grønkjær rundt med en rød ”Forberedelse fremmer forståelsen”-plakat. Sammen med fem kolleger fra Lykkeskolen trodsede de to sneen og den bidende kulde for at vise deres modstand mod arbejdsgivernes ultimative krav og deres manglende vilje til at finde løsninger i overenskomstforhandlingerne med lærerne.

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Og vejret kan ikke holde Lykkeskolelærerne hjemme, fortæller Sarah Sloth. »Nej, da. Det er en utrolig vigtig sag, det her. Den handler både om vores mulighed for at levere god undervisning og om de demokratiske værdier bag den danske model. Så selvfølgelig møder vi frem og viser, at vi mener det. Og hvis man fryser, må man hoppe lidt«, siger hun.

Eleverne bakker op På en bænk midt i menneskehavet stikker fire unge hoveder frem bag et kæmpebanner. ”Eleverne siger fra!”, står der med store typer. En af de fire, som står og fryser, hedder Sally Morks, og hun går i 9. klasse på Elise Smiths Skole i Aarhus. Sammen med elever og meningsfæller fra blandt andet Malling Skole siger hun fra over for folkeskolereformen og arbejdsgi-

vernes lockout af lærerne. Og de siger ja til god undervisning i gode mængder. Sally Morks mener, at det er vigtigt, at eleverne også viser fanen: »Vi vil ikke gå i skole 37 timer om ugen. Vi har brug for fritid til at lære os selv at kende. Så vi er imod folkeskolereformen. Og vi er imod lockouten. Både fordi vi gerne vil have vores undervisning og have tid til at forberede vores afgangsprøver, og fordi vi ønsker ordentlige arbejdsvilkår, den dag vi selv kommer ud på arbejdsmarkedet«. De lærere, som standser op og læser elevernes budskab, roser dem. »De siger, at vi er seje«, fortæller Sally Morks, som under-

Foto Poul Madsen

streger, at de også er imod at skære i forberedelsestiden. »Lærerne skal have tid til at forberede sig. Alt andet giver dårlig undervisning og nedslidte og stressede lærere«.

Formanden taler Klokken kvart over fem får FSL’s formand Uffe Rostrup mikrofonen. Han fortæller, at det, der startede som almindelige overenskomstforhandlinger, nu er endt i et bizart optrin og en lockout. »Også lærere har krav på at vide, hvornår de skal være på arbejde, og hvornår de holder fri«, siger han, og tusindvis af luffer og vintervåde handsker klapper. »Også lærere har krav på at vide, hvor-

Sarah Sloth(th.) meldte sig i Aarhus klar til at gå på gaden igen under en lockout.

når de har overtid«, fortsætter han, og igen svarer forsamlingen med klap og pift og 'hørt'-råb.

Suset kom med Sommer

Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening demonstrerede sammen med kolleger fra Danmarks Lærerforening på Christiansborgs Slotsplads, Store Torv i Aarhus, Flakhaven i Odense og på Gammel Torv i Aalborg.

Efter fem kvarter lukker og slukker konferencieren, og folkemængden opløses. Men det var for alvor, da hun kom hjem og så nyhederne, at det gik op for Sarah Sloth, hvor stor demonstrationen virkelig var. »7000 – det var overvældende. Man mærker det ikke som sådan, når man står midt i det hele«, siger hun. Hun synes, at det var en fin manifestation. Det eneste, hun savnede, var

en rigtig slag- og fællessang. »Jeg savnede noget, som understregede fællesskabet«. Det tætteste, hun kom på det, var da Peter Sommer mixede et par Kim Larsenklassikere ind i sit medley. »Da mærkede jeg lidt af suset«, siger hun. Og så lover hun, at hun og kollegerne er klar til at gå på gaden igen, når eller hvis lockouten træder i kraft. »Jeps, så er vi der igen – det kan I regne med«. n

Tal og talere • Ifølge Ritzau demonstrerede over 20.000 i København, 7000 i Aarhus, 5000 i Odense og 3000 i Aalborg. • I Aarhus talte blandt andre FSL’s formand Uffe Rostrup og FOA-formand Dennis Kristensen. Musikken stod Kris Herman, Mads Langer og Peter Sommer for.

Foto Henning Hjorth

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk Interviewene er foretaget mandag den 1. april

Hvordan står det til med kampånden? Frie Skoler tog temperaturen på fem medlemmers kampånd på lockoutens første dag Fotos Hung Tien Vu

Lars Hedegaard Knudsen, lærer, Hjemly Idrætsefterskole

in kampånd på en skala fra 1-10? »9«. »Den er høj, fordi vi bliver angrebet på vores profession. Der har ikke tidligere været behov for at svinge med fanen, men det er der nu. Der bliver ikke lyttet til os i forhold til at skabe en ny arbejdstidsaftale. Vi skal bare logre med halen, og så bliver vi derudover beskyldt for at være nogle dovne slyngler«. Hvad tænker du om situationen, som den tegner sig lige nu? »Fastlåst og frustrerende. Jeg håber på et hurtigt indgreb, så vi kan komme videre med vores projekt – at gøre vores elevhold færdige. For dem er det her og nu, og fagligt går man rundt med en fornemmelse af, at man ikke gør det godt nok for eleverne lige nu«. Hvor tror du, det ender?

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

»I starten af forløbet troede jeg ikke, at de ville stå så fast, og senere troede jeg på et indgreb efter en uges tid, men nu kan jeg godt frygte, at det trækker ud og bliver 14 dage eller mere«. Hvad kræver den kommende tid af foreningen? »Foreningen skal klæde os godt på med facts og viden, så vi kan debattere med forældre og venner, når de spørger om, hvor lang tid vi bruger på forberedelse, hvor mange timer vi underviser osv. Og så skal vi lave arrangementer, som gør os synlige og samtidig styrker fællesskabet, og dyrke, at der er et slag, der skal kæmpes, og det står vi sammen om«. n

at der var en forhandlingsparathed hos modparten. Og så synes jeg, det er frustrerende, at fokus i debatten har flyttet sig fra arbejdstidsaftalen og er blevet mere til mudderkastning og afklaring af, om folk for eksempel kan blive beskattet af at tage deres børn med på arbejde under konflikten«. Hvor tror du, det ender? »Med et regeringsindgreb. Konflikten griber ind i alle dele af erhvervslivet. Alene her til morgen har jeg fået fem sms’er fra veninder, som er i gang med at etablere pasningsnetværk. Konflikten har store konsekvenser for folk generelt – især økonomiske«. Hvad kræver den kommende tid af foreningen? »Vi skal holde ved den ånd, der også var på repræsentantskabsmødet: At skal vi ”tabe”, så skal det være med støvlerne på, og så skal det være fuldstændigt tydeligt, at vi ikke nødvendigvis er enige i den overenskomst, der alternativt indgås«. n

Ann Bøtker, lærer, Kirstine Seligmanns Skole i Vejle

in kampånd på en skala fra 1-10? »9«. »Den er høj, fordi det lige præcis er os, det handler om. Vi skal engagere os, forholde os til situationen og deltage i de aktiviteter, foreningen arrangerer. Vi skal gøre opmærksom på situationen, især over for politikerne, og så vi skal også bestræbe os på at få mest mulig pressedækning«. Hvad tænker du om situationen, som den tegner sig lige nu? »Den er frustrerende og brandærgerlig i forhold til det faglige. Jeg sidder selv med afgangsklasser, men det gælder selvfølgelig også de andre klasser. Jeg havde ikke troet, at det ville komme hertil. Jeg vidste, at der var nogle store bump på vejen, men jeg troede også,

Kim Hassø, Høng Efterskole

in kampånd på en skala fra 1-10? »8«. »Kampånden er ikke helt oppe endnu. I morgen (tirsdag den 2. april, red.) skal vi mødes 2-300 mennesker og i fællesskab planlægge de aktiviteter, der skal foregå. Det, tror jeg, vil give mig det sidste hak opad«. Hvad tænker du om situationen, som den tegner sig lige nu? »Ærgerligt, at vi er nået hertil. Der er mange tabere i det her. Og så er det

uheldigt, at der er mange skoler, der holder åbent på trods. Det er jo med til at afbøde konsekvenserne og kan dermed være med til at forlænge konflikten. Faktisk kan skoler gå hen og profitere på konflikten og have en fordel af konflikten. Det er ærgerligt«. Hvor tror du, det ender? »Det ender med regeringsindgreb. Man vil sikkert læne sig op ad den aftale, gymnasielærerne fik. Den var jo også et diktat og blev også forhandlet på plads med en pistol for panden på gymnasielærernes formand. Men det er den aftale, som Corydon hele tiden har villet, en ultimativ linje og en formynderisk stil, som ikke klæder et demokrati«. Hvad kræver den kommende tid af foreningen? »Hvis Corydon kommer igennem med sit, mener jeg virkelig, at fagforeningen skal genopfinde sig selv. Det er helt centralt for en fagforening, at man kan være modpart og blive taget seriøst i en forhandlingssituation. Bliver man ikke det, må man spørge sig selv, hvad man skal med en fagforening?«. n

foreninger. Det handler om solidaritet og om at lave kollektive aftaler, så man ikke skal forhandle hele tiden«. Hvad tænker du om situationen, som den tegner sig lige nu? »Den er enorm ærgerlig. Det skaber en masse gnidninger i samfundet, fordi man ikke kan blive enige«. Hvordan er det at være lærer på en skole, der ikke er lockoutet, når de fleste andre er det? »Det er underligt, men det er jo ikke noget, jeg selv kan vælge. Jeg kan være så solidarisk, som det er muligt. Selv om vi ikke er lockoutet, skal vi jo holde os opdateret og deltage i det, vi kan ved siden af at passe vores arbejde«. Hvor tror du, det ender? »Jeg har ikke før oplevet at se sådan en konflikt bygge sig op. Jeg tror, der kommer et regeringsindgreb, men jeg håber stadig på en forhandlingsløsning, selv om jeg ikke har den store tillid til det«.

Sisse Jæger, lærer, Kerteminde Efterskole, som er undtaget lockouten

Hvad kræver den kommende tid af foreningen? »Et højt informationsniveau og en stor grad af optimisme for at holde gejsten oppe. Selv om det er en vanvittig dårlig situation, gælder det om at bevare den rette ånd: kampgejst i stedet for kamplyst. Og så bliver der også en periode bagefter, hvor det hele skal samles op. Det positive har været, at det har givet en masse gode snakke. Vi oplever lidt den opbakning, som vi mange gange mangler, i hvert fald bliver vi mødt med en del forståelse og interesse for at høre om vores arbejdsforhold«. n

Kenneth Nielsen, lærer, Helms Skole

in kampånd på en skala fra 1-10? »10«. »Den er i top, for vi er blevet behandlet uretfærdigt. Det er også vigtigt for mig, at vi kæmper for andre end lærere. Ting som retten til at forhandle og lave kollektive aftaler om løn og arbejdsvilkår, er også på sigt på spil for andre fag

in kampånd på en skala fra 1-10? »9«. »Vi har været i gang næsten hele påsken med at planlægge, hvad der skal ske under lockouten. Hvor vi skal

dele foldere ud, og vi har lavet bannere og planlagt, hvilke andre aktiviteter vi kunne lave. Det har været med til at løfte kampånden. Efterhånden, som vi har arbejdet med det, er pilen kommet til at vende mere og mere opad«. Hvad tænker du om situationen, som den tegner sig lige nu? »En utrolig stædighed fra Moderniseringsstyrelsens side. Og manglende vilje til at ville noget med os. Det tegner ikke godt for fremtiden«.

Hvor tror du, det ender? »Jeg sætter 80 procent på et regeringsindgreb og 20 procent på en forhandlingsløsning. Det sidste gør jeg ud fra en forhåbning om, at der kommer så mange sprækker i KL’s bagland, at Bjarne og Ziegler må fire på deres krav. De har mistet opbakning, og opinionen er tippet over til vores fordel. Der er skabt mere sympati for lærerne, og det er også den kamp, vi skal vinde. Vi kæmper jo med det problem, at folk ikke ved, hvad vi laver ud over at undervise, men når vi taler med dem, kan de godt forstå det. Vi har som skolelærere en opgave med at fortælle folk, hvad vi laver«. Hvad kræver den kommende tid af foreningen? »Foreningen skal komme med klare budskaber om, hvad det er, vi vil. På møderne kommer der rigtig mange spørgsmål. Et af de store problemer er at få information ud til de medlemmer, der ikke bruger foreningen og ikke følger med på foreningens hjemmeside«. n F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Kort og godt

Lederne bakker lærerne op og ønsker aftale Foto Hung Tien Vu

Stående bifald til Mogens Lorentzen, formand for Frie Skolers Ledere, for en klar opbakning til, at lærerne skal bevare forhandlings- og aftaleretten på skolerne

D »Medarbejdere, der er beordrede, har ikke samme gnist som de medarbejdere, der er begejstrede. Og det er netop gnisten, der tænder gløden hos eleverne i skolen«, sagde Mogens Lorentzen.

et er nok en sjældenhed, at det sker. At en leder modtager stående bifald på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, som er indkaldt på baggrund af arbejdsgivernes varslede lockout. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete, da formanden for Frie Skolers Ledere, Mogens Lorentzen, havde talt på FSL’s ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Odense 25. marts. Han talte på ledernes vegne varmt for det nuværende system: »De lokale aftaler, der er indgået mel-

FSL beder forældre og skoler om hjælp Prisen kan være for høj Gør jeres indflydelse gældende. Sådan lød opfordringen til forældrene og skolebestyrelserne i den resolution, som Frie Skolers Lærerforenings (FSL) repræsentantskab vedtog på det ekstraordinære møde 25. marts. Resolutionen understreger, at det er Finansministeriet, som ønsker konflikten, og den udtrykker FSL’s ønske om, at lærerne og skolerne i fremtiden kan samarbejde, indgå aftaler og udvikle gode frie skoler. Læs resolutionen på www.fsl.dk. MHV

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Hvis I gennemtrumfer jeres vilje og afskaffer arbejdstidsaftalen, kan prisen blive meget høj. I risikerer at miste engagementet og opbakningen fra de lærere, som skal gøre en god skole bedre – sådan lyder essensen i den resolution, som Frie Skolers Lærerforenings (FSL) ekstraordinære repræsentantskab sendte til politikerne i regeringen og Folketinget. I resolutionen beskrives overenskomstforløbet som skinforhandlinger, hvor Moderniseringsstyrelsen på intet tidspunkt har vist reel vilje til at finde en løsning.

FSL’s repræsentantskab understreger i resolutionen, at Moderniseringsstyrelsens ultimative overenskomstkrav ikke kommer fra skoleverdenen. ”84 procent af skolelederne på de frie skoler vender sig imod arbejdsgivernes krav. Hverken forældrene, skolernes bestyrelser eller skoleorganisationerne har rejst de krav, Finansministeriet stiller. Og lærerne er massivt imod”, hedder det i resolutionen, som blev vedtaget af alle minus en enkelt, som undlod at stemme. MHV Foto Istock Photo

lem skolens tillidsrepræsentant og ledelsen, fungerer fint. Vi har stort set ingen sager om lærernes arbejdstid«, sagde Mogens Lorentzen og lagde dermed markant afstand til finansminister Bjarne Corydons ultimative krav om at afskaffe aftaleretten på skolerne.

Lederformanden understregede, at selv om lederne har det godt med, at forhandlings- og aftaleretten ligger på den enkelte skole, ser lederne gerne, at forberedelsestid og timer til samarbejde og kompetenceudvikling lægges ud til de enkelte skoler. »Vi har det fint med, at skolernes ledelser får et større ledelsesrum, og at lærernes arbejdstid aftales på den enkelte skole. Men får finansministeren sin vilje, så afskaffes aftaleretten for lærerne på de frie skoler«, sagde Mogens

Lorentzen og spurgte retorisk: »Men kan man som leder på en fri skole ikke være fuldt tilfreds med det? Giver det ikke det ledelsesrum, som mange ledere efterlyser?«. »Jo«, svarede han, »men kun i teorien«. For Mogens Lorentzen var overbevist om, at praksis ville resultere i en masse bøvl, mere bureaukrati, et dårligere arbejdsmiljø og et ringere ejerskab og mindre engagement i lærerkorpset. »Det er præcis det, vi frygter, for den arbejdstidsaftale, som Finansministeriet ønsker at tromle igennem, bliver kontraproduktiv. Den kræver ekstra administrative ressourcer, og resultatet bliver ringere, for«, sagde han, »medarbejdere, der er beordrede, har ikke samme gnist som de medarbejdere, der er begejstrede. Og det er netop gnisten, der tænder gløden hos eleverne i skolen«. n TKE

254.300

Uffe Rostrup: Vi har penge nok

Fint med større ledelsesrum

foldere har FSL fået trykt til uddeling foran skoler og på gader og stræder under lockouten. MHV

Frie Skolers Lærerforening (FSL) har penge til at betale medlemmernes konfliktstøtte, også selv om lockouten trækker ud. En langvarig konflikt vil ganske rigtigt tømme FSL’s strejkekasse, siger Uffe Rostrup, men foreningen har sikret sig lån og støtte fra en række organisationer. »Vi har rige familiemedlemmer, og ingen er interesseret i, at vi kaster håndklædet i ringen, før kampen bliver fløjtet af. Så det sker ikke. Vi er med hele vejen«, siger Uffe Rostrup. MHV

Ny leder mødte lærerne på fortovet

en første dag på jobbet er altid lidt speciel. Men den var ualmindelig speciel for 45-årige Peter Engelbrekt Knøss. 2. april havde han første arbejdsdag som skoleleder på Randers Lille Skole, og lærerne tog imod ham med guitarspil, sang og kaffe på fortovet foran skolen. De er jo lockoutet, og derfor må de ikke komme ind på skolens område. Efter modtagelsen uden for skolen skiltes lederens og lærernes veje. De drog af sted til demonstration, mens Peter Engelbrekt Knøss gik ind i den næsten mennesketomme skole og tog fat på sit lederarbejde. Der var kun tre børn i skolens SFO. Lidt senere kom før-skoleeleverne, som pædagogerne tog sig af, så den nyslåede skoleleder havde masser af tid til at tænde sin nye computer og begynde med at gå alle de aftaler og dokumenter, skolen har liggende, igennem. Så det blev en meget, meget speciel arbejdsdag – desværre uden lærerne, siger den nye lilleskoleleder. Peter Engelbrekt Knøss kommer fra læreruddannelsen i Århus, hvor han har undervist i 11 år. Han har blandt andet bidraget til bøger om læreruddannelsens didaktik og antologier om entreprenørskab og undervisning. MHV F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

ORDBLINDE EFTERSKOLER Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Ordblinde knækker læsekoden »Vi fløj nærmest på en sky. Prøv at se – verden er åben, og vi kan læse, og vi kan skrive. Da jeg havde gået der en måned, da tog jeg min mobil, og så skrev jeg til en af mine kammerater, at jeg selv havde skrevet beskeden, og hvad han skulle lave i weekenden, og sendte. Jeg kan huske, da jeg sendte den, det var virkelig et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv. For det første havde jeg selv skrevet beskeden, og jeg er helt sikker på, at jeg har skrevet rigtigt. Så skrev min kammerat, at det troede han ikke på. Det var svaret. Så jeg tror lidt, at vi fløj på sådan en sky i de to år. Fuck, hvor lærer vi meget«. TIDLIGERE ELEV PÅ ORDBLINDEEFTERSKOLE I UNDERSØGELSEN

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Efterskoler for ordblinde har succes med både at lære de unge at læse og at øge deres livsglæde, viser ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning

»V

i fløj nærmest på en sky. Prøv at se – verden er åben, og vi kan læse, og vi kan skrive«. Sådan fortæller en af deltagerne i en ny omfattende undersøgelse af, hvad ordblinde får ud af at gå på de særlige ordblindeefterskoler. Omkring 3.700 nuværende og tidligere elever på de 21 ordblindeefterskoler i Danmark har deltaget i undersøgelsen. Den er lavet af ungdomsforskerne Niels-Henrik Møller Hansen og Tilde Mette Juul fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet, og undersøgelsen dokumenterer, at ordblinde har et »gevaldigt udbytte« af at gå på en af de særlige efterskoler. »For mange af de unge ordblinde er tiden på en ordblindeefterskole et vendepunkt. De beskriver det som en periode, hvor de gør store faglige fremskridt. Mange lærer for første gang at læse og skrive, selvom de måske tidligere har tilbragt ni år i en ordinær grundskoleklasse. Mange oplever, at få så stor en tiltro til egne evner, at de nu tør drømme om at kunne tage en uddannelse«, siger Niels-Henrik Møller Hansen. 90 procent af de unge i undersøgelsen oplever, at de har udviklet sig fagligt i både dansk og andre fag. Hovedparten af de unge beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. For en del handler det om, at de har knækket læsekoden, konkluderer undersøgelsen.

Ligesindede Små hold, samværet med ligesindede og tålmodige lærere, der både roser, rummer og har forventninger til dem, er nogle af de ting, som eleverne selv fremhæver som årsag til deres positive udvikling. »Det betyder en del for de unge, at de for første gang ikke føler, at det er dem, der er noget galt med, og de har en følelse af at være inkluderet i et fællesskab. De fremhæver også, at det er vigtigt, at lærerne har forventninger til dem og tror på, at de har faglige kvalifikationer«, forklarer Niels-Henrik Møller Hansen. 40 procent af eleverne i undersøgelsen vurderer, at deres selvtillid inden efterskoleopholdet var lav eller meget lav. Mens tallet i slutningen af skoleåret var faldet til syv procent. »Det er bemærkelsesværdigt, at selvtilliden kommer sideløbende med elevernes faglige udvikling. Man kan sige, at fagligheden booster selvtilliden«, siger ungdomsforskeren. n Undersøgelsen ”Unge ordblindes udbytte af et ophold på en ordblindeefterskole” kan hentes på www.cefu.dk

GO Kort

Danmarks største kortportaler til undervisning

GO Kort til 1.-6. klasse og GO Kort til overbygningen er to digitale kortportaler med over 400 kort og 550 interaktive aktiviteter, quizzer og opgaver. GO Kort erstatter skolens traditionelle vægkort og er elevens eget interaktive atlas. InteraktIve opgaver GO Kort træner eleven i at læse og forstå kort, korttyper, målestok og signaturer. Eleven kan arbejde interaktivt med kortøvelser og opgaver samt prøve quizzer om regioner, lande og byer. Hovedparten af de interaktive opgaver giver eleven direkte respons. Med funktionen “Min side” kan eleven gemme opgaver, noter, kort og sider til sin egen side, så det altid er nemt at arbejde videre.

temaer og kortværktøjer I GO Kort findes temaer om fx kortlære, regioner og geografiske emner. Temaerne indeholder tematiske kort, videoer, fakta og illustrationer. Kortportalerne indeholder også værktøjer som en interaktiv målestok, fullscreenvisning og zoomfunktion, så der kan zoomes dybt i kortene.

kortportalerne sælges I årsaBonnement Der betales for antal elever i hhv. 1.-6. og 7.-10. kl. GO Kort til 1.-6.: 8 kr. pr. elev pr. år. GO Kort til overbygningen: 14 kr. pr. elev pr. år.

GO Kort er webbaseret, opdateres automatisk og kan bruges på iwb, pc, mac, Android-tablets og iPad.

Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.geografforlaget.dk/prøveabonnement

www.geografforlaget.dk

Friskolen i landsbyen Ølstrup i Vestjylland er årsag til, at byen får flere tilflyttere, og at den overlever, lyder det blandt folk i byen

SMÅ SKOLER Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.com

Friskolen får landsbyen til at vokse 22

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

torkereden tager imod fra toppen af en pæl på marken bag Ølstrup Friskole. Hver gang, der bliver født et barn i Ølstrup, sætter en mand fra byen en storkeunge-model op i redens kvas. Antallet varierer. For et par år siden var der tretten storkeunger. Endnu i år er reden tom, men der er børn på vej i bulende maver. Det ved de besked om i Dagli'Brugsen længere oppe ad Bygaden. Her er Heidi Nielsen i gang med at ordne frostvarer midt inde i butikken. Hun er selv opvokset i Ølstrup, har en datter, der går i femte klasse på friskolen, og en søn, som er rykket videre efter Ølstrup Friskoles syvende og sidste klasse til ottende i nabobyen Spjald. For hende at se betyder Friskolen alt for landsbyens liv. »Skolen gør det attraktivt at være her. Vi har fået tilflyttere herud med små børn, som ikke ville være kommet hertil, hvis de vidste, at deres unger skulle proppes i en bus og køres et andet sted hen«, siger hun

Fakta om Ølstrup Friskole • 0.-7. klasse • 64 elever • 7 lærere • Åbnede i 1992 i den lukkede kommuneskole • Ølstrup sogns indbyggertal er vokset fra 226 i '07 til 290 i '12.

Tre grunde til skoler i landsbyer • Forsvinder skolen, falder huspriserne. • Børnefamilier vælger at flytte til landsby med skole, fordi børnene ikke skal pendle. • Skolen er medvirkende til, at andre sociale mødesteder og in stitutioner forbliver. For eksem pel foreningsliv, børnehave, SFO og ungdomsklub.

Fotos Red Star

Mange af tilflytterfamilierne har bygget nye huse på udstykkede grunde, så byen er udvidet mod alle verdenshjørner, fortæller hun.

Tusindvis af arbejdstimer Dengang Heidi Nielsen gik i skolen, var den stadig kommuneskole. Hun husker, hvordan hendes forældre tog fat i 1992, da forældrene i Ølstrup besluttede at starte en friskole i den nedlagte skoles bygninger. Hendes kollega, Evy Mikkelsen, kommer hen til frysedisken og beretter, hvordan det var at være med som forældre dengang: »Kommunen havde udsultet skolen i årevis, så bygningerne var forfaldne. Vi måtte hive gulve ud og renovere helt fra grunden. Det kostede tusindvis af arbejdstimer«. Forældre og andre frivillige har været med til at renovere skolens bygninger jævnligt siden. »Ja, man må sige, at vi ”gamle” vil skolen stadigvæk. Den er et hjertebarn for os«, siger Evy Mikkelsen, der ikke længere selv har børn på skolen.

Der er fokus på børnefødsler i Ølstrup. For et par år siden blev der sat 13 storkeunger ved storkereden. I år er der et par stykker på vej. Så storkeungerne er klar.

siger Evy Mikkelsen og haster tilbage til kunder ved kassen.

I morgen overtager vi

Tog sit barn ud

Heidi Nielsen fortæller, at de nuværende forældre også tager fat. Selvom der ikke er et stort byggeprojekt i gang for tiden, så hjælper forældrene til, som de skal og kan. Ud over rengøring tre gange om året har hendes familie til opgave at dele skolebladet ud. Derudover hjælper hun, som hun har overskud til. »I morgen skal jeg for eksempel bruge min fridag på skolen, fordi personalet er væk til pædagogisk dag. Så overtager forældre og bedsteforældre undervisningen«. De to damer i Brugsen råder mig til at gå tilbage til skolebygningen, hvor en længe fungerer som sognegård. »Der er senior-OK-klubben ved at gøre klar til møde. Der er sikkert nogen, som har noget at sige om friskolen«,

I skolegården kommer skolens nærmeste nabo, Sonja Kjeldgaard, gående med en logrende lille hund. »Jeg er måske ikke den rigtige at snakke med«, siger hun forsigtigt. Hun fortæller, at hun og hendes mand valgte at tage deres datter ud af skolens sjette klasse. »Der var nogle problemer i hendes klasse, som ikke løste sig, så vi valgte at flytte hende til skolen i Spjald«, siger hun. Datteren har dog ikke mistet kontakten til dem fra Ølstrup: »Hun møder sine gamle kammerater efter skoletid og i ungdomsklubben to aftener om ugen«, forsikrer moderen. »Selvom vi har gjort, som vi har gjort«, siger Sonja Kjeldgaard, så mener hun alligevel, at det er vigtigt, at Ølstrup har en friskole: F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

SMÅ SKOLER Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.com Foto Red Star

Fællesskabet er fast arbejde Lærere og skoleleder på Ølstrup Friskole har fællesskabets engagement som en medspiller i deres arbejde

Jette Kristensen, Lisbeth Krogh og Jan Sommer har vænnet sig til et tæt samspil med forældrene.

»Vi har brug for skolen. Fordi den er med til at skabe liv i byen«, siger hun og viser vej til sognegården.

Nye projekter I sognegåden er der dækket op til kaffebord. En svag duft stiger op fra køkkenet helt nede i kælderen. Margit Hansen hælder den sorte bryg på røde termokander, mens hun smører hvide boller med tandsmør til månedens slabberas for byens pensionister. Margit Hansen synes, det er flot, som byen har formået at udvikle sig i stedet for at afvikle sig. »Men det er ikke sket af sig selv«, siger hun med vestjysk eftertryk. Hun hævder, at der blandt ølstrupperne hersker en vilje til at handle på trods, selvom initiativer har fået afslag fra kommunen. »Derfor har vi med frivillige kræfter bygget friskolen om og ud, bygget en ny stor Brugsbutik og et klubhus«, siger hun. Det næste, Ølstrup brændende ønsker sig, er et multihus: »Et hus, der skal erstatte sognegården og give skolen bedre sportsfaciliteter«. Og så selvfølgelig flere byggegrunde på marken nede bag ved friskolen, så der kan flytte flere børnefamilier til byen. Margit Hansen er lidt usikker på, hvor sagerne lander. Men det er svært at forestille sig, at ølstrupperne giver op. n

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

øren ind til lærerværelset på Ølstrup Friskole står altid åben. Her snupper forældrene sig tit et krus kaffe om morgenen. Mange er med til morgensamling, enkelte bliver og er med til undervisningen. Jan Lykke, der blev ansat som lærer i sommer, blev i starten lidt overrasket over graden af fællesfølelse: »Jeg skulle lige vænne mig til, at forældrene også gik med op i klasseværelset og hjalp med i undervisningen«. Det viste sig, at forældrenes tilstedeværelse var en reel hjælp: »Især i nulte klasse gav det en dejlig ro og tryghed, når forældrene var der«, siger han. Det var også nyt for ham, at forældre gav umiddelbar feedback på hans undervisning. »En far sagde for eksempel til mig, hvordan han godt kunne tænke sig, at børnene blev undervist i IT«, husker Jan Lykke. Skoleleder Jette Kristensen ser det som en balancekunst: »Vi har valgt at invitere forældrene indenfor, så vi skal passe på, at vi ikke skubber dem væk, når de bliver ivrige«, siger hun, men understreger, at det kan være nødvendigt at hævde den pædagogiske metodefrihed. Lærer Lisbeth Krog, der har undervist på skolen i femten år, supplerer: »Det handler om at få afstemt forventningerne på de overordnede linjer, men også markere, at der er noget, vi ved i kraft af vores faglighed«. Kommer det til byggeprojekter, giver lærerstaben gerne stafetten videre. Forældrene til børnene i de nuværende

ældste klasser var med, da 104 frivillige sammen med professionelle håndværkere i 2007 byggede skolens store tilbygning. »Vi fik skrevet ind i kontrakten med håndværkerne, at de skulle låne deres værktøj ud og samarbejde med de frivillige«, siger Jette Nielsen. Lisbeth Krog understreger, at der i hendes tid altid har været en stærk bevidsthed om, at det er ”vores skole”: »Men byggeriet af tilbygningen styrkede ejerskabsfølelsen en ekstra tand«, siger hun.

Udvikler ny forældregeneration Der er flere generationer, som føler ejerskab for skolen. Men hver gang, der kommer en ny generation af forældre, skal der en indsats til for at udvikle deres relation til skolen, fortæller skoleleder Jette Nielsen. »Det er ikke nok, at vi bare holder skole fra kl. 8 til 14. Vi må hele tiden skabe andre sammenhænge, hvor vi lærer hinanden bedre at kende«, siger hun. Fester, fællesspisning og praktisk arbejde spiller en stor rolle i relationsarbejdet. Men som noget nyt er denne runde af forældre inddraget i en nyoprettet visionsgruppe sammen med lærere og bestyrelsen: »Vi kunne mærke, at der var et behov for at få inviteret den nyeste generation af forældre med ind i skolens videre udvikling«, siger skolelederen, der har et motto som klangbund, når hun arbejder med fællesskabet: »Vi spiller hinanden gode«, lyder det. n

Annonce /ajour

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder! Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser:

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Tjekkiet og Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Følg konflikten dag for dag på fsl.dk og på facebook www.facebook.com/frieskolerslaererforening

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

FRIE SKOLERS LEDERE

Kriger med vinderinstinkt Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Mogens Lorentzen, formand for Frie Skolers Ledere, har været markant som både mod- og medspiller i udviklingen af ledernes placering i Frie Skolers Lærerforening. Nu har han valgt at stoppe

vis Mogens Lorentzen var en hund, ville han være en terrier. Det har en skolelederkollega engang sagt om ham, refererer han med et lunt grin. For nu, hvor han går af som formand for lederne i de frie skoler og ser tilbage på 37 års fagligt arbejde, står han ved, at han har kæmpet for det, han har troet på. Også når det har givet kampe og diskussioner og bunkevis af arbejde. »Jeg tror på, at hvis man vil lave noget om, så må man gå ind på banen og forsøge at lave det om. Man kan ikke bare stå ude på sidelinjen og råbe til de andre, hvordan spillet skal være. Nej, man må spille selv og forsøge at ændre reglerne indefra«, siger Mogens Lorentzen, der blev skoleleder på Greve Privatskole som 29-årig. Siden har han været fagligt aktiv. Et af målene for den unge skoleleder var fra begyndelsen at give lederne en selvstændig platform, samtidig med at de er en del af fagforeningen. Det lykkedes sidste år, da Frie Skolers Ledere fik selvstændig status med aftaleog forhandlingsret og eget sekretariat. I den seneste tid har han med klar røst forsvaret lærernes ret til aftaleretten. Han kan sagtens forstille sig, at arbejdstiden bliver tilrettelagt på en anden måde. Men lærernes ret til at have en tillidsrepræsentant, der forhandler på deres vegne, den støtter han. Uden den vil det

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

skabe store problemer ude på skolerne. Og hvem bliver de næste til at miste aftaleretten, spørger han. Skolelederne, måske?

Vedholdende Kollegerne i det faglige arbejde fremhæver Mogens Lorentzens vedholdenhed. »Mogens er 100 procent. Når han mener, at han har ret, så giver han ikke op. Han er virkelig vedholdende«, siger en. »Mogens står for en kolossal arbejdsindsats. Han ser muligheder, flere år før de bliver synlige for os andre dødelige. Og han har altid haft et mål for sine anstrengelser. Han kan godt sige nej, men han siger aldrig nej til poster eller arbejdsopgaver, hvis de tjener det overordnede mål«, siger en anden. En af dem, som Mogens Lorentzen har taget mange diskussioner med, er den tidligere formand for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen. Han kalder Mogens Lorentzen for »en vaskeægte kriger, der ikke lader et godt slagsmål gå sin næse forbi« i sin bog ”En fagforeningshistorie”. »Han ved virkelig, hvad han vil, han ved, hvad han taler Foto Hung Tien Vu

Mogens Lorentzen Mogens Lorentzen, som er skoleleder på Skærbæk Realskole, har været aktiv i ledernes fagpolitiske arbejde siden 1976. De sidste 16 år har han været formand: Først for de frie grundskolers ledere og siden 2006 også for lederne på efterskoler. Mogens Lorentzen var primus motor i oprettelsen af Frie Skolers Ledere, som i 2012 fik selvstændig status med aftaleog forhandlingsret og eget sekretariat. Mogens Lorentzen er 67 år.

Triumvirat står klar til at overtage formandsposten

N om, og han viger ikke en tomme, medmindre han er absolut nødt til det«, skriver Arne Pedersen.

Vinderinstinkt

Rud Nielsen stiller op som formand for lederne. Foto Hung Tien Vu

Mogens Lorentzen nikker genkendende til alle skudsmålene. »Hvis der er noget, jeg synes er forkert, så går jeg ind i det og holder fast. Men jeg vil også godt være med til at lave kompromiser. Og jeg har jo ikke spillet alene. Jeg har haft et stærkt hold af andre skoleledere på mit hold. Uden dem kunnet jeg ikke have kæmpet«, siger han. Dine kolleger siger om dig, at du har udpræget vinderinstinkt. Er det rigtigt? »Ja, når jeg spiller, så spiller jeg for at vinde. Det har mine børn lidt under, siger min kone, men i dag, hvor de er voksne, så siger de faktisk, at de har været glade for det. Fordi det var alvor, når de spillede med mig«. Er der ikke også noget med, at du ikke bryder dig om at blive overhalet, når du cykler? »Jo, bestemt. Og dem, der kører foran, de kører der kun for at blive overhalet«, siger skolelederen. At cykle er både hans og konens store interesse, og da de sammen deltog i et motionsløb på 25 kilometer for nogle år siden, blev de ved med at overhale dem, der var foran, med det resultat, at de kom hjem en time før alle andre. Udover at cykle er Mogens Lorentzen glad for at fiske. Han dyrker kystfiskeri i Lillebælt og ørredfiskeri i de sønderjyske åer. Sammen med en privat klub af andre fiskeentusiaster dyrker han kunsten at få ørrederne til at bide på. Der er ikke noget så afslappende som at kigge ned i noget vand, synes Mogens Lorentzen. Det regner han med at få mere tid til fra 1. maj, hvor han ikke længere er formand for Frie Skolers Ledere. Ligesom han ser frem til at være på Skærbæk Realskole ikke bare en dag om ugen, men hver dag. n

år medlemmerne af Frie Skolers Ledere 12. april skal tage stilling til Mogens Lorentzens afløser, skal de samtidig tage stilling til en hel ny ledelsesstruktur. Det oplyser Rud Nielsen, nuværende næstformand i Frie Skolers Ledere. Han har meddelt sit kandidatur som formand, men stiller op som en del af et triumvirat, hvor den nuværende ledelsesopgave spredes på tre personer. Rud Nielsen siger: »Det er en ledelsesstruktur, som vi aftalte på et visionsmøde i december, men som vi så allerede kan implementere nu. Tredelingen har den fordel, at det bliver nemmere at kombinere opgaverne i Frie Skolers Ledere med ledelsesopgaven på skolen«, siger Rud Nielsen. Ud over Rud Nielsen fra Hjemly Idrætsefterskole, som altså stiller op som formand, er de to, der stiller op som næstformænd i triumviratet, Jeppe Tobberup, leder på Helsinge Realskole, og Brian Bastiansen, forstander på Rejsby Europæiske Efterskole. n TKE

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

LEDERUDDANNELSE Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Økonomi og jura for ledere Ny grunduddannelse for skoleledere vil give lederne mere luft til det pædagogiske arbejde

ikkerhed, tilsyn, overenskomster, økonomi og friskolelov. Som leder af en fri skole skal man have styr på mange love, regulativer og overenskomster. Det tager tid, især når man er ny, og den tid går fra det, man også er ansat til, nemlig det pædagogiske lederskab. Derfor lancerer Frie Skolers Ledere en ny lederuddannelse i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Det fortæller skoleleder på Albertslund Lille Skole Trine Nielsen. Som medlem af ledernes bestyrelse har hun taget initiativ til og været med til at udvikle ”Få en god start i dit lederskab”, der er en ny grunduddannelse målrettet ledere på frie grundskoler og efterskoler. I samarbejde med Via University College tilbydes lederne i forvejen en pædagogisk lederuddannelse for frie grund- og efterskoler. Den nye uddannelse adskiller sig fra den og de mange andre uddannelser for skoleledere ved at have fokus på det ”tekniske” frem for det pædagogiske, forklarer Trine Nielsen. »Alle uddannelser for skoleledere har fokus på det pædagogiske og personlige

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

lederskab. Den nye uddannelse har fokus på alle de ledelsesopgaver i praksis, der ikke drejer sig om pædagogik, og den udfylder dermed et tomt hul på kursusmarkedet«, siger hun. Trine Nielsen har været skoleleder i ni år, og den nye uddannelse er, hvad hun selv savnede som ny leder. Ved at blive klædt på til at håndtere lovgivning, økonomi og jura, får man større overskud til at være pædagogisk leder af skolen, påpeger hun. »De fleste skoleledere er oprindeligt lærere, og vi bliver ansat som pædagogiske ledere. Vi brænder for det pædagogiske, men som leder skal man jo også arbejde med økonomi, jura og de ansattes fire overenskomster. Der er et hav af lovgivning at sætte sig ind i, og man kan let komme galt af sted, hvis man ikke kender til det og ikke får det gjort. Som skoleleder på en fri grundskole står du med hele ansvaret. Du har ikke en forvaltning i ryggen som på de kommunale skoler. På en måde er de frie skoler små skolevæsner i sig selv, og her er der altså rigtig meget, man skal have styr på«, siger Trine Nielsen. n

”Få en god start i dit lederskab” er en grunduddannelse for ledere på frie grundskoler og efterskoler. Den består af fire moduler: • Skoleledelse i de frie skoler – rammer og vilkår. • Personaleledelse og det personlige lederskab. • Budget og regnskab i de frie skoler – ledelse og økonomistyring. • Strategisk ledelse. De fire moduler kan tages samlet eller uafhængigt af hinanden. De kan tages som en del af en diplomuddannelse i ledelse og giver hver især fem ECTS-point. Faktaark med oplysninger om uddannelsens indhold, pris, tilmelding mv. udsendes i løbet af maj måned.

Indblik og udsyn

komplet historiesystem Indblik og udsyn –

historie for 9. klasse

Indblik Indblik dsyn og udsyn og u

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

6. klasse

der skete for mange år siden.

Indblik og udsyn Indblik Historie for 6. klas og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper 3. klasse lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem Historie for arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske

problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

www.meloni.dk

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. lærere og hjælper ”Lærerens håndbog” ”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne indeholder – ud over metode og systemet en omfattende arbejdet med baggrundsvi den – også en lang række aktivitetsark i grundskolen til spændende historietimer. Gennem metode og . indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk begivenheder historiske perspektivere at lærer de og , sammenhængsforståelse til deres egen hverdag.

Middelalder og renæssance

White Boards Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. på ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus håndbog”. kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

renæssance og oplysningstid

Historie for 5. klasse

sTenalder, deT gaMle

Thomas Meloni Rønn

-6

ISBN 978-87-92505-02

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

e og hjælper lærereet udfordrer elevern er et system, der arbejdet med systeme og etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” nger, historisk metodnheder spændende histori i grundskolen til historie, historiske problemstilli historiske begive ei indføres elevern lærer at perspektivere de og else, sammenhængsforstå g. til deres egen hverda ctive White Boards ogier som fx Intera en række nye teknol udvides emner og temaer. Serien medtænker aler. På den måde materi erede og netbas og har fokus på Fælles Mål 2009 og”. er opbygget efter og ”Lærerens håndb ”Indblik og udsyn” grundbogen er der en netdel ende omfatt en Til og e rne. ud over metod kanonpunkte . og” indeholder – ”Lærerens håndb også en lang række aktivitetsark – baggrundsviden

Thomas Meloni Rønn

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Thomas Meloni Rønn

historie for 3. klasse

Middelalder • Renæssance

ISBN 978-87-92505-28-6

Historie for 9. klasse

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

for 9. klasse

Indblik og udsyn -

Historie for 4. klasse

vikinGetiD oG miDDelalDer ke GrækenlanD, romerriGet,

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge? klasse – historie for 3. år siden. levede for mange Er det rigtigt, at en svensk hær n man boede og gik over Storebælt? du læse om, hvorda I denne bog kan klasse deren? 5. for Alt historie – dette, og meget mere, ved du, når stenal udsyn og i Indblik man ”Indblik og udsyn” er du har læst denne bog. Hvordan levede et system, der udfordre levede og boede for mange år siden. man r i grundsk eleverne hvordan om, læse du kan bog olen og denne I hjælper til spænden lærere Hvad var en farao? indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med ? systemet flag ned fra himlen? Hvornår faldt Danmarks Indhold i historie for 6. klasse: iller man bronze sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger , historisk metode og Hvordan fremst konge i Gudme? Renæssance til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere konge blev sørøver? en dansk Hvorfor historisk der har boet en e begivenh eder Er det rigtigt, at Oplysningstid denne bog. Hvem var dronning Margrete den 1.? når du har læst Serien medtænker en Alt dette ved du, række nye teknologier i Danmark? borgerkrig var engang og netbaserede material som fxEr der at rigtigt, det Interacti ve White Boards er. På den måde udvides emner og temaer. Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles ie for 3. klasse: Jernalder Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til Indhold i histor • Bronzealder • grundbogen er der en på gamle Egypten netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” Stenalder • Det håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en omfattende en lang række aktivitet ogIndhold i historie for 5. klasse: sark.

Indblik og udsyn

ndblik og udsyn

Indblik og udsyn - historie

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første samtidig grundstenen for Den anden Verdensk De 90 år fra Versaille rig. s til i dag blev begivenh edsrige. Velfærdstaten bygget, parcelhuset blev blev opopfundet og mennesk et satte foden på månen. det var også en tid, der Men kastede lange skygger med Holocaust og et delt Europa, der levede pigtrådsi frygten for en atomkrig .

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl. ”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Husk 9mm til ryg

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Prøveoplæg og Dilemmaspil Derudover findes der Prøveoplæg og Dilemmaspil til systemet. Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger. Pris 400 kr per bog.

NYHED! - Fortællinger

Priser er eksklusive moms og forsendelse.

Serien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter fortællingen ind i en historisk ramme. Pris 120 kr. per bog.

www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris

Kort og godt

Rikke Josiasen ny formand i kreds 3

a Rikke Josiasen stillede op som formand for kreds 3, var hun mest optaget af den nye kredsstruktur. Nu har hun, som nyvalgt formand på kredsens generalforsamling, mere fokus på lærernes arbejdstid, fortæller hun. De seneste ugers overenskomstforhandlinger har sat en ny dagsorden for hende. Uanset hvordan de ender, er der brug for en stærk opbakning til tillidsrepræsentanterne, og den, mener Rikke Josiasen, er hun rustet til at give dem. I flere år har hun nemlig undervist på kredsens tr-kurser, ligesom hun underviser på kurser i at være tillidsmand for FTF. Og så brænder hun for at styrke tillidsmændene ved at etablere mindre lokale tr-netværk i kredsen, som de har gjort det i kreds 3. Her mødes man som tr med tr’ene på naboskolerne, fortæller Rikke Josiasen. Rikke Josiasen fik 29 stemmer, mens den anden formandskandidat, Elmar Haar Hansen, fik 11 stemmer. Til daglig er den nyvalgte formand lærer på Flemming Efterskole. Hun bor i Horsens med mand og to børn. n MLA Foto Privat

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Foto David Bering

En glad mand går på efterløn D

a Kim Hansen for 28 år siden blev ansat på Brøruphus Efterskole skulle alle være med til alting på skolen. Hele tiden. Det var svært at gå hjem med god samvittighed. Sådan behøver det ikke at være, tænkte den dengang 32-årige lærer. Derfor engagerede han sig i fagligt arbejde som medlem af bestyrelsen i det, der dengang hed Efterskolernes Lærerforening, og siden i hovedbestyrelsen i det fusionerede Frie Skolers Lærerforening. Her har han lige siden været optaget af lærernes arbejdstid. »Det skal hænge sammen. Hvis man skal holde til at være efterskolelærer i mange år, så skal man kunne gå hjem med god samvittighed en gang imellem, og have plads til sin familie«, siger Kim Hansen. Han er lige blevet 60 år, og til august går han på efterløn. Derfor besluttede han ikke at stille op som formand på kreds 3’s generalforsamling 21. marts. Som efterlønner har han allerede lovet sig ud som frivillig til Retroen. En frivillig organisation, der arbejder med skæve unge. Organisationen driver en genbrugsbutik, en cafe og en antikbutik i Odder syd for Aarhus, hvor Kim Hansen bor sammen med sin kone. »Unge med særlige problemer har mit hjerte altid brændt for. Det er en kæmpe udfordring at arbejde med dem, og det er dejligt, når det lykkes at hjælpe dem videre«, siger Kim Hansen. Blandt kollegerne i det faglige arbejde er der enighed om, at Kim Hansen er et både varmt og omsorgsfuldt menneske, der er glad for livets goder. "En glad mand" bliver han kaldt af en af dem, der sammen med det afgående hovedbestyrelsesmedlem har været med til at stifte den såkaldte "flæskeklub". En selskabelig forening for herrer, der to gange om året inviterer til middag med stegt flæsk og persillesovs på menuen. Og så er der det selvbestaltede såkaldte ”citatudvalg”, som Kim Hansen også har været en ivrig deltager i. Han har ikke et decideret yndlingscitat. Men efter nærmere overvejelse synes han godt om dette af W.C. Fields: »Begynd dagen med et smil - så er det overstået«. n MLA

Kursuskalender 27. AUGUST 2013 - MODUL 1

Diplomuddannelse i ledelse FTFs diplomuddannelse i ledelse - for organisations- og tillidsrepræsentanter

Uddannelsen gennemføres på 3 år og svarer til 60 ECTS point. Hvert modul afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen. Tilmeldingsfrist: 7. juni 2013. Yderligere info: www.ftf.dk eller konsulent Dorte Limberg, FTF på tlf: 3336 8858 /doli@ftf.dk. 2. SEPTEMBER 2013-5. MARTS 2014

Lederuddannelse indenfor de frie grund- og efterskoler Screendump dr.dk

Teori og praksis i spil på diplomniveau – med mulighed for et modul i lederuddannelsen. Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. Info: Birgit Ryberg/ biry@viauc /87551715. Tilmelding senest 2. maj på www.viauc.dk. 11. SEPTEMBER-1. NOVEMBER 2012

Drama og Teater Modul 1 i ny Pædagogisk Diplomuddannelse

Modul 1: Teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion. Modul 2+3 i foråret 14 og efteråret '14 ( halv diplomuddannelse ). Mere info: www.dlf-ollerup. dk og www.ucl.dk. Ansøgningsfrist til modul 1: 30. april – max. 20 deltagere 30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

'Klatværket' fra DR vandt prisen som årets bedste undervisningsmiddel

ndervisningsmiddelprisen 2013 tilfaldt i år dr.dk/klatvaerket, som er et undervisningssite fra dr.dk/skole til fagene billedkunst og dansk i 2.-5. klasse. Prisen, som uddeles i samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning, Center for undervisningsmidler, fagbladet Folkeskolen, Gymnasieskolen, Uddannelsesbladet og medlemsmagasinet Frie Skoler, bliver givet til et nyt undervisningsmiddel af ”bemærkelsesværdig høj kvalitet til folkeskole, ungdoms- eller voksenuddannelser”. I år var der indstillet 63 lærebøger og websites til prisen. ’Klatværket’ er bygget op om et pudsigt og skævt hus, som er fyldt op med kunstværker, malerier, skulpturer, videokunst og tv-klip fra DR’s arkiver. Ideen med sitet er, at det skal inspirere børn og voksne til at tale om kunst og forholde sig til kunst. Se mere på www.dr.dk/klatvaerket. n TKE

Fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /ah@privatskoleforening.dk . 2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk. SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.Kandidatuddannelser: Informationsmøder 26.2. Kbh. og 27.2. Aarhus. Info: edu.au.dk/kandidat. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

VERDEN RUNDT

Berømmet skoleleder står til fængsel for testsnyd I

2009 blev Beverly L. Hall hædret i det Hvide Hus for sit fremragende arbejde som leder af et skoledistrikt for 52.000 mestendels socialt udsatte børn i Atlanta, Georgia. Nu er hun anklaget for sammensværgelser, tyveri, påvirkning af vidner og en hel del mere. Hun risikerer op til 45 års fængsel, skriver New York Times. Meget tyder nemlig på, at historien om de dårligt stillede børn i Atlanta, der klarede sig bedre i skolen end børn i privi-

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

legerede skoler, var for god til at være sand. Beverly L. Hall er anklaget for at stå i spidsen for et omfattende snyderi med elevernes testresultater og for selv at have hentet ca. tre millioner kroner i bonusser for de gode resultater. Et af de vigtigste beviser i sagen er et omfattende overvågningsmateriale, som det er lykkedes at fremskaffe ved at presse en af de involverede til at tage overvågningsudstyr på. Det bar hun, mens hun i et vinduesløst rum eftermiddag efter eftermiddag sad sammen med syv andre lærere og rettede elevers forkerte svar, så deres testresultater blev kunstigt forbedret. Mange er involveret i sagen, og selvom de forsøgte at skjule snyderiet ved eksempelvis at have plastichandsker på, så de ikke satte fingeraftryk på opgaverne, blev de afsløret. Sagen har ført til en større debat om det stadigt større testog incitamentsystem i amerikanske skoler, som ikke mindst Obama-regeringen har været fortaler for og har udbygget. Og mens sagen er den største af sin slags hidtil, er den ikke den eneste. I 29 andre amerikanske stater er lignende mistanker og sag. n

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Frie Skolers Lærerforening , have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. maj 2012.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Ring til os på 3378 1948

online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

u Er d nde? e der nto.dk st u o Tjek

iek

stud

Stillinger

Skoleleder med pædagogisk tæft søges Efter mange år på Amager Lille Skole takker vores leder af, og vi søger derfor en ny skoleleder, der kan være med til at føre vores lilleskole ind i fremtiden. Vi er en lilleskole på Amager, med 210 dejlige elever og 20 skønne medarbejdere. Skolen består foruden 0.-9. klasse også af SFO og af en tilhørende musikskole. Vi er kendetegnet ved vores fællesskab og en undervisning, hvor det hele menneske og lysten til at lære er i centrum. Vi vægter en god balance mellem høj faglighed i alle fag og kreativt projektarbejde på tværs. Skolen er forankret i lokalområdet men med udsyn til omverdenen gennem vores mange rejser og lejrskoler, der afholdes på alle klassetrin. Vi leder efter et menneske, der favner bredt og har mange interesser, lige fra at deltage i årets fællesprojekt, til at tage de svære samtaler og være pædagogisk sparringpartner for medarbejderne. Først og fremmest skal du være vild

Forstander Da vores forstander har søgt nye udfordringer, søger Mejlby Efterskole, der er en special efterskole midt i Himmerland en ny forstander, som kan inspirere og vise vejen for engagerede elever og lærere, der i fællesskab skaber en indholdsrig og spændende dagligdag. Eleverne på Mejlby Efterskole er unge, der har svært ved at læse og stave. På skolen sætter man derfor fokus på elevernes stærke sider i en boglig og praktisk/ kreativ hverdag. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøver. Mejlby Efterskole er veldrevet og velrenommeret. Skolen, som i øvrigt var en af de første af sin slags, har en stolt tradition for at være specialiseret og dygtig indenfor undervisningen af ordblinde.

med børn og have lyst, til at indgå i det daglige samarbejde med elever, forældre og medarbejdere. Du skal være en del af et farverigt fællesskab og kunne lede dette. Du skal sætte retning og give inspiration til skolens videre udvikling, undervisning og pædagogiske målsætning. Du skal have erfaring inden for det pædagogiske, gerne undervisningserfaring og have dokumenteret ledelseserfaring, meget gerne en lederuddannelse og en ledelsesstil, der tager udgangspunkt i tillid og anerkendelse. Ledelsesopgaverne deles med vores administrative/økonomiske leder, så dit hjerte skal banke for lilleskolens pædagogiske udvikling og personalets trivsel og udvikling, i højere grad end for budget og excelark. Hvis du kan kende dig selv i det her,

tilbyder vi et afvekslende job, som du selv kan være med til at definere og hvor du kan sætte dit præg på skolens organisation, struktur og udviklingsstrategi. Ansættelse pr. 1. august og ansættelsen sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst og Organisationsaftale for ledere, lærere og bh.klasseledere mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker i intervallet 408.947 kr. – 490.339 kr. Ønsker du flere informationer, kan du besøge skolens hjemmeside: www. amagerlilleskole.dk eller kontakte den administrative leder Geert Ohlfsen-Bagge på tlf. 3259 1390 eller pr. mail til alssekretaer@ gmail.com. Ansøgningsfristen er 22. april 2013. Elektroniske ansøgninger foretrækkes, sendes til alssekretaer@gmail.com

Skolen ligger i et åbent naturområde og har fine fysiske rammer med bl.a. gode elevboliger, nye stalde, veludstyrede værksteder samt en ny idrætshal.

og en anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på.

Pædagogisk spydspids Dine hovedopgaver som ny forstander bliver pædagogisk udvikling, ledelse af et hold dygtige medarbejdere samt administration på et overordnet plan. Du skal kunne inspirere, vise vejen og tage ansvar for at videreudvikle fagligheden, styrke fællesskabet mellem elever, medarbejdere og skolekreds, og gennem din daglige ledelse sikre, at eleverne vokser og går berigede fra Mejlby Efterskole. Om dig Vi søger en fleksibel og tålmodig person med en pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring. Vi ser gerne, at du har økonomisk indsigt. Erfaring med processtyring vægtes højt, ligesom det er vigtigt, at du som skolens ansigt udadtil, besidder personlig udstråling og gode kommunikative evner. Synlighed i hverdagen

Ansættelse sker efter overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Løn forhandles indenfor intervallet kr. 462.057,67 – 535.481,80. Til stillingen er der bopælspligt i moderne fritliggende tjenestebolig på 150 m2. Læs mere om Mejlby Efterskole på www.mejlbyefterskole.dk. Du er velkommen til at kontakte viceforstander Jørn Frank på telefon 98651155 eller 21665329, bestyrelsesformand Thyge Trads på telefon 98651224. Du er naturligvis meget velkommen til at aflægge skolen et besøg. Kontakt venligst Jørn Frank for nærmere aftale. Ansøgning sendes til kontor@mejlbyefterskole.dk Ansøgningsfrist mandag d. 3/5 kl. 12.00. Der afholdes ansættelsessamtaler i ugerne 20 og 21. Tiltrædelse 1. august 2013.

Smorupvej 1-3· Mejlby · 9610 Nørager · Tlf.nr. 9865 1155 · kontor@mejlbyefterskole.dk · www.mejlbyefterskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Stillinger/ annonce

Lærerstilling ledig

pr. 1. august på en attraktiv friskole

Vi søger en dygtig lærer, som vil være dansk- og klasselærer for vores store elever, og som samtidig vil være den ene af vores to tysklærere – og så ville det være helt perfekt, hvis du også kunne noget med musik.

Om du er ung eller gammel betyder ikke så meget, blot du er et positivt og åbent menneske, for hvem godt humør og gensidig respekt betyder noget i forholdet til elever, forældre og kolleger. Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Hvem er vi på Kalundborg Friskole?

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Vores motto er faglighed gennem tryghed, tillid og trivsel Vi har ca. 200 dejlige, videbegærlige unger på klassetrinnene bhk-9. kl. Vi er langt fremme med integration af it i undervisningen – i det kommende skoleår har alle elever fra 3. klasse og opefter deres egen iPad.

Det er ikke sikkert, du kender til Grundtvig, Kold og friskole, men vi forventer, at du er nysgerrig på, hvad det vil sige at være friskolelærer.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Alle elever har tysk fra 6. klasse og fra der René Tholander på tlf. 20 97 39 33 7. klasse kan eleverne have både tyskwww.frieskolerlaw.dk og for at aftale et besøg. Skriftlig ansøgning www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk fransk. Udover det boglige har vi en stærk via mail: kontor@kalfri.dk. Ansøgningsfrist musikprofil. onsdag d. 17. april. Ansættelse sker efter Hvis du vil vide mere kan du klikke overenskomst mellem Finansministeriet forbi www.kalfri.dk. Kontakt skolens le- og Lærernes Centralorganisation. Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

SNAKKER I KOMMUNIKATION PÅ SKOLEN?

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af frie skoler af frie frie skoler skoler rådgivning af Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vios påtager os aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrig

Ny revideret udgave

niKationspolitiK er guide til en god start

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

KommuniKationspolitiK på skoler guide til en god start

Hent inspiration i FSL's folder om kommunikationspolitik på skoler

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Download den fra FSL.DK/FOLDERE KommuniKationspolitiK på skoler guide til en god start

LÆS SIDSTE FAGLIGT NYT PÅ FSL.DK F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Apropo Ny viden Af Ulrik Andersenn · uan@frieskoler.dk

De andre laver for lidt De fleste ser tingene knap så klart, når blikket vendes indad

er er få ting mere irriterende end at tage broderparten af slæbet i en gruppe, mens andre blot kører med i teamet på frihjul og alligevel gladeligt tager deres del af anerkendelsen. Og endnu værre bliver det, når andre høster frugterne af ens arbejde, og man så senere kommer hjem fra en lang arbejdsdag blot for at finde ud af, at ægtefællen igen har undladt at udføre sin del af de huslige sysler. For gør man selv en stor indsats, er det frygteligt frustrerende, når andre ikke gør. Der er bare et stort men. Der er temmelig stor sandsynlighed for, at du overvurderer din egen indsats og undervurderer det arbejde, andre gør. Undersøgelser viser igen og igen, at skikkelsen, vi ser i spejlet, er et skønmaleri. En af de klassiske af slagsen kommer fra Oklahoma State University, hvor forskere bad deltagere i projektarbejde komme med et bud på, hvor stor en andel af gruppens arbejde de udførte. Når forskerne så efterfølgende lagde tallene fra hver deltager i gruppen sammen, så endte det i gennemsnit på 139 procent. Og vi er ikke meget bedre til at give en fair vurdering af arbejdets fordeling, når det handler om ægtefællen. I en anden af de kendte undersøgelser på området, fandt forskere fra Harvard og University of Chicago frem til, at når mand og hustru

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

Illustration Istock

bliver bedt om at sige, hvor meget de udfører af arbejdet i hjemmet, så ender det samlede tal i gennemsnit på 120 procent. Forklaringen har flere facetter. Vi har positive illusioner om os selv, fordi vi selvsagt er klar over alt, hvad vi selv bidrager med, mens vi kun er delvist bevidste om andres bidrag. Talemåden om, at der intet er så let som andres arbejde, passer meget godt.

Naiv realisme Samtidig sætter vi i sociale sammenligninger op, som tilgodeser os selv. For eksempel mener de fleste mennesker i vesten, at de er bedre bilister, bedre elskere, bedre ledere og har højere intelligens og moral end gennemsnittet. Det mentale trick, vi laver, er at definere eksempelvis lederskab ud fra parametre, vi selv er gode til, og ikke ud fra de parametre, hvor vi scorer lavere. Eller vi definerer arbejdet i hjemmet ud fra det, vi selv finder vigtigt, for eksempel at håndvasken altid skinner, frem for det, ægtefællen synes er vigtigt, at der ikke er støv på fjernsynsskærmen, eksempelvis. Alt sammen er det en del af et større begreb, som psykologiprofessorerne Emily Pronin og Lee Ross har opfundet, og som de kalder naiv realisme. Det er illusionen om, at mens vi kan gennemskue andres motiver, forudindtagelser og bevæggrunde for at handle og mene, som de gør, så ser vi selv verden, som den virkelig er. Det kommer til udtryk som hyklerisk indignation i diskussioner om alt fra opvasken til overenskomster til stormagtspolitik. I sin bog, The Happiness Hypothesis (Lykke hypotesen”), skriver psykologen Jonathan Haidt om naiv realisme: “Hvis jeg kunne nominere en enkelt kandidat som “største forhindring for verdensfred og social harmoni” ville det være naiv realisme, fordi det så nemt overføres fra individ til gruppe: Min gruppe har ret, fordi vi ser tingene, som de er. De, der er uenige, er åbenlyst forudindtagede af deres religion, ideologi eller egeninteresse”, skriver han. Måske værd at huske på, næste gang du er træt af ham i lærerteamet, der aldrig gør en indsats. Selvom det selvfølgelig er dig, der ved bedst. n

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 13 – 22. april / nr. 14 – 13. maj 2013 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Apropos Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

»I har markeret jer stærkt hidtil. Og det skal I fortsætte med, hvis I skal gøre jer håb om, at der kommer noget godt ud af den her konflikt. Så skal der støjes på alle linjer«. BENTE SORGENFREY, FORMAND FOR FTF

Foto Hung Tien Vu

»Aldrig før har arbejdsgiverne krævet, at alle aftaler skal væk« Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, talte på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde

»T

ak for invitationen til at tale her på jeres ekstraordinære repræsentantskabsmøde. På vej hertil hørte jeg i nyhederne, at meteorologerne har aflyst foråret, og det er da også koldt derude. Men det er intet sammenlignet med temperaturen i de lokaler i forligsinstitutionen, hvor lærerne i det seneste stykke tid har forhandlet overenskomst med arbejdsgiverne. Der er bundfrosset. Jeg har været med ved mange hårde forhandlinger i min tid – især på det private område – men jeg har aldrig oplevet noget som det, vi er vidner til her. Aldrig tidligere har arbejdsgiverne – uanset hvor hårde, de har været – krævet, at der slet ikke skal være regler og rammer for arbejdstiden. Det kan godt være, at de tidligere godt kunne tænke

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8 . A P R I L 2 01 3

sig, at alle regler blev afskaffet, men de har aldrig før turdet kræve det. Jeg tror, at det angreb, I oplever nu, har været planlagt meget længe. I mange år har man i Finansministeriet talt om, at man gerne vil afskaffe alle aftaler om arbejdstiden, fordi det ikke flugter med New Public Management. Og det er jo det, det handler om. Alt skal passe ind i New Public Management-konceptet. Vi skyder meget på finansminister Bjarne Corydon (S), men ønsket om at afskaffe arbejdstidsreglerne stammer fra nogle rigtig stærke embedsmænd i blandt andet Finansministeriet – embedsmænd, som ikke giver noget for den danske model, og som – med politisk opbakning, naturligvis – længe har næret et stærkt ønske om at knække underviserne over en bred kam.

Jeg har undret mig over, hvorfor fagbevægelsen på det private område ikke bakker mere op om lærerne. Forleden dag spurgte jeg en fra El-forbundet, om de da ikke har aftaler om arbejdstiden. Nej, svarede han, her er fuld ledelsesret – underforstået: Sådan bør det også være for lærerne. Men da jeg spurgte mere ind til det, viste det sig, at de også har en række bestemmelser, som regulerer deres arbejdstid. Og det er der på en lang række andre områder i den private sektor. Derfor er det jo også tankevækkende, at man går efter den ultimative arbejdsgiverløsning på et offentlig område under en regering ledet af socialdemokrater. Det er for mig at se helt uforståeligt«. n

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Lockout vol 2 J

a, hvem havde forestillet sig, at vi på det frie skoleområde skulle stifte så alvorligt kendskab med det ord. Men det er sådan, det er nu. Hvordan er det kommet dertil? Hvordan kommer det hele til at ende? Det kan der ikke svares entydigt eller kort på i skrivende stund. Vi har denne gang stået over for en stålsat modpart med et ultimativt krav om afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale. Får Moderniseringsstyrelsen(MOS) sit ønske opfyldt, er det et farvel til kollektive aftaler på skolerne. Det er et farvel til ret til egentid, aldersreduktion, lokalt aftalte akkorder, varslingsbestemmelser og tjenesteplaner/aktivitetsplaner. Det er til gengæld et goddag til timeregistreringssystemer, møder med ledelsen om indholdet af arbejdsporteføljen, det grænseløse arbejde og diskussioner om overtid eller ej. Det har vi ganske enkelt ikke villet stå model til. Kun ét sted i kongeriget kender man til tilsvarende arbejdsforhold. Det er på Professionshøjskolen Metropol, som siden 2011 har arbejdet uden aftaler om arbejdstiden. Her bliver folk syge af at gå på arbejde, for de kan ikke finde grænsen mellem arbejdsliv og fritid. Sådan vil vi ikke have det på det frie skoleområde, og det er lige præcis derfor, at vi har en arbejdstidsaftale til at regulere arbejdsmængden. Udsigten for varigheden af lockouten

er svær at spå om. Og det er udfaldet sådan set også. Parterne står så langt fra hinanden, at det ikke lykkedes forligsmanden at lave en mæglingsskitse – der var ganske enkelt ikke noget grundlag at mægle på. Vi har sammen med Lærernes Centralorganisation (LC) spillet flere forslag på banen i de statslige forhandlinger. Først forsøgte vi os med en ”omvendt model”, som basalt set blot er en aftale, hvor en undervisningstime udløser et antal minutter til forberedelse. Oven på det kunne man så lægge en rette-reduktion i de boglige fag. Det blev blankt afvist - ja, det blev end ikke diskuteret! Herefter gik vi i Forligsinstitutionen langt ind på Moderniseringsstyrelsens banehalvdel og tænkte med i, hvad der skulle skrives ind i en aftale, for at den kunne blive spiselig for lærerne. Vi spillede ud med 12 punkter, som blandt andet omhandlede varslingsbestemmelser på kost- og efterskoler, fuld ledelsesret over forberedelsestiden, dog sådan at der skal være en pulje til forberedelse på hver skole, og flere andre ting. Det blev blankt afvist - ja, det blev end ikke diskuteret! Så spillede vi til sidst ud med statstjenestemændenes aftale. Cirka 2/3 af alle statsansatte arbejder på denne aftale. Den er ikke specielt velegnet til lærerforhold, men den vil kunne anvendes. Den opfylder imidlertid kravet om ”normalisering”, da den jo som nævnt anvendes mange steder i staten. Den blev blankt afvist ja, den blev end ikke diskuteret! Så det var meget vanskeligt at finde på noget at sige ja til, da vi havde bevæget os langt for en aftale, mens MOS

»Lige meget hvor længe regeringen venter, så har forhandlingerne om lærernes arbejdstid været en lang række af møder med total mangel på forståelse for den danske model«. ikke havde flyttet sig ud af stedet. Så nu venter vi. Forhandlingerne er ikke i gang. Der er intet incitament for MOS til at komme til bordet igen, da det allerede er planlagt, at der skal komme et regeringsindgreb. Det kan regeringen lige så godt komme med med det samme. Lige meget hvor længe regeringen venter, og lige meget hvordan indgrebet ser ud, så har forhandlingerne om lærernes arbejdstid været en lang række af møder med total mangel på forståelse for den danske model. Vi er oppe imod en modstander, som fra start af har haft et regeringsindgreb i baglommen, hvilket har betydet, at de ikke har behøvet at forhandle. Derfor skal vi fortsætte vores fine aktioner i hele landet, som viser hele verden, at vi kæmper for vores arbejdstidsaftale, at kvaliteten af undervisningen ligger lærerne på sinde, men mest af alt – at forberedelse fremmer forståelsen. Tak, fordi I er der! n

F R I E S KO L E R N R . 12 · 8. A P R I L 2013

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Denførstelæsning.dk af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen

Tag med Ida og Emil ind i spillets og eventyrenes verden. Denførstelæsning.dk indeholder 36 digitale læringsspil bygget op om 6 eventyr. Spillene giver en sjov, motiverende og differentieret læring og forbereder og træner elevernes læsefærdigheder på et forskningsbaseret grundlag.

(17458 · BureauLIST.dk) BS · FRS12-2013

Dansk · 0. klasse

Materialet består af: • 36 læringsspil på forskellige niveauer - i alt 1800 opgaver • Oplæsningsmoduler/eventyr • Skrivemoduler • Quizmoduler Sproglige fokusområder Læringsspillene fører eleverne gennem niveaudelte aktiviteter med indlagt progression inden for: Bogstavkendskab • Fonologisk opmærksomhed • Lydanalyse • Lydsyntese • Ordkendskab • Sprogforståelse • Genrekendskab 1. klasse udkommer i 2013, og 2. klasse er under udarbejdelse.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666