Frie Skoler 4, 2011/12 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 4 10. oktober 2011

ANTORINI Tavs om frie skoler

LEDELSE Lær af hesten

PÆDAGOGIK Intetkøn vinder frem

TEMA

Det bliver i familien

Ægtefæller og egne børn i skolen 4

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

13393

Dansk Få 1 måneders

GRATIS prøvelogin!

dansk.gyldendal.dk Danskundervisningen er gået online – for alvor! Gør din danskundervisning digital med en lang række nye undervisningsforløb inden for danskfagets områder, og få adgang til et stort bibliotek med billedkunst, levende billeder og musik, skønlitteratur og sagprosa.

Undervisning med mål og progression Find nyskrevne undervisningsforløb til de centrale områder i danskfaget. Alle forløb er formidlet i elevhøjde og suppleret med lærervejledninger. Læringsmål og oplæg til evaluering omslutter hvert undervisningsforløb.

Biblioteket Det omfattende bibliotek indeholder mere end 400 tekster, sange, fotos, kunstværker, levende billeder og et udvalg af ikke-fiktive tekster. Biblioteket er organiseret, så du kan finde både kanoniserede tekster og de allernyeste genreeksperimenter og sortere teksterne ud fra fx tematik, genre, periode eller forfatter.

Få 25 % ra b

at ved køb af abonnemen t. Tilbuddet g ælder året ud!

Digitale redskaber Lad eleverne gå på opdagelse i ArtLine, og brug de interaktive AnalyseCirkler til at gå tæt på danskfagets tekster.

- veje til viden Mød os på Uddannelsesforum – 8.-9. november

www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

Indhold

DET BLIVER I FAMILIEN

4 Knas med kærligheden

154 ledere har svaret på spørgsmål om deres syn på kærlighed mellem kolleger. ØKONOMISK UFØRE

12 Hver tredje grundskole i økonomisk uføre UNDERVISNINGSMATERIALER

18 Tablets er tjekkede når de virker Både efterskoler og grundskoler forsøger sig med iPads og andre tablets.

Elevtallet falder og egenkapitalen smuldrer. Skyerne trækker sammen om mange skoler. NY REGERING

14 Ny minister varsler skolerevolution Portræt af Christine Antorini. LEDELSE UDEN ET ORD

22 Lær ledelse af hesten Hesten reagerer lige som de folk, du leder. Reportage fra et usædvanligt lederkursus. NORMKRITISK PÆDAGOGIK

26 Pædagogik uden køn

Foreningen Køn i Pædagogik vil give pædagogikken et normkritisk eftersyn. Foto Jens Hasse

REDAKTØREN MENER

Det er ikke det, du siger... Man bliver helt forlegen af al den opmærksomhed, uddannelsesområdet får i Helle Thorning-Schmidts regeringsgrundlag. Kun den økonomiske politik får en mere fremtrædende plads i regeringsgrundlaget. Og skal man tro den på ordet, bliver uddannelse omdrejningspunktet for den nye regerings reformpolitik. Det er her, der skal investeres. Men politik handler ikke bare om, hvad politikerne siger. Nok så interes

sant er det, de ikke siger. Og de frie skoler findes ikke i regeringsgrundlaget. Jo, til allersidst forsikrer regeringen, at efterskolen skal være økonomisk overkommelig for alle, men derudover står der ikke et ord om de frie skoler. Er tavsheden ildevarslende? Er intet nyt godt nyt? Eller er de frie skoler bare den pinlige onkel, man ikke nævner ved familiefrokosten? Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER LEDERKLUMME STILLINGER NY VIDEN KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

10 28 29 30 32 33 36 37 38 39

FORSIDE LENE ESTHAVE

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

DET BLIVER I FAMILIEN Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Knas med kærligheden På tværs af skoleformer er der ganske store forskelle på, om lederne synes, det er en god ide at have kærester og ægtefæller ansat

koleledere og forstandere på frie skoler kommer ikke farende med roundup, når kærligheden blomstrer på lærerværelserne på de frie skoler. Men de går heller ikke ligefrem og gøder den. Det er konklusionen på en rundspørge blandt 154 ledere og forstandere, som Frie Skoler har lavet. I hvert fald hvis man ser på skoleledere i samlet flok. For på tværs af skoler og skoleformer varierer indstillingen en del. Ikke mindst på spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide at ansætte ægtefolk. Adspurgt, om det er hensigtsmæssigt at ansætte en ægtefælle til en i forvejen ansat lærer, svarer 37, 2 procent af lederne, at de er helt eller overvejende enige i, at det er uhensigtsmæssigt. Lidt flere, 45,2 procent, ser ingen eller få problemer. Men hvad så, når kærligheden opstår mellem to lærere, som allerede er ansat? Kan begge lærere så blive? 96 procent af lederne svarer bekræftende, så umiddelbart ja. De uddybende svar viser dog, at virkeligheden er lidt mere kringlet. Flere siger, at det er afhængigt af omstændighederne, andre, at selvom det ikke er fyringsgrund, så komplicerer det hverdagen, og så er der skoleledere, som vil skride ind over for utroskab. Og endelig er der ledere, der har svaret ja, men som overvejer at gøre det til personalepolitik, at den ene

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

må flytte job, hvis to lærere begynder at danne par. Erfaringer ser ud til også at påvirke ledernes syn på forhold mellem lærerne. Ledere, der har oplevet problemer forårsaget af kærlighed eller brud mellem lærerne, er generelt mere kritiske over for at ansætte ægtefæller. I alt har knap hver tredje leder oplevet problemer, så i de fleste tilfælde fungerer kærligheden på lærerværelserne tilsyneladende fint. Men de uddybende svar fortæller historien om, at når det går skævt, ja, så kan det virkelig også gå skidt. Specielt virker det til at være brud og affærer, der gør ondt på arbejdsmiljøet.

Svær kærlighed på lilleskoler På tværs af skoleformerne er der store forskelle. Samlet har kun 30 procent af lederne oplevet problemer med pardannelser og brud, men det gælder 75 procent af lilleskolelederne. Peter Højgaard Pedersen, sekretariatsleder i Lilleskolerne, har et par bud på hvorfor. »For det første tror jeg, det kan have noget at gøre med skolestørrelse. Jo mindre skole, desto vanskeligere kan problemerne blive. For det andet arbejder lilleskolerne ofte med meget tæt teamsamarbejde mellem lærere, der investerer meget af sig selv. Måske gør det krydspresset mellem det professionelle og familielivet mere følsomt«.

BONUSINFO l: Kvindelige skoleledere er mere skeptiske over for at have ægtefæller ansat på deres skole end de mandlige ledere. Halvdelen af de kvindelige skoleledere er helt eller overvejende enige i, at det er uhensigtsmæssigt at ansætte en ægtefælle til en i forvejen ansat lærer. Blandt de mandlige ledere er det kun knap 30 procent. Der er også flere af de kvindelige ledere, der er skeptiske over for at lade lærere undervise egne børn/ børnebørn. BONUSINFO l l: Halvdelen af de 154 skoleledere og forstandere mener, det bør tilstræbes, at lærere ikke underviser egne børn eller børnebørn. Godt 20 procent er helt eller overvejende uenige.

Peter Højgaard Pedersen anbefaler skoler at forholde sig til spørgsmål om kærlighed i personalepolitikken. Hvad de bør skrive, må hver enkelt skole gøre op med sig selv, mener han, men afkrævet en anbefaling om kærlighed og arbejdsliv siger han: »Hårdt presset vil jeg sige, at det ofte er noget rod«.

En styrke på efterskoler Efterskoleforstandere er tit betydelig mere åbne for at ansætte ægtefæller end skoleledere på frie grundskoler. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, har selv både dannet lærer- og forstanderpar med sin kone, og det er efter hans eget udsagn gået ”rigtig godt”. Han tror, efterskolernes tradition for forstanderpar spiller ind i forstandernes større åbenhed over for ægtefæller på arbejdspladsen. »Jeg er slet ikke bange for det og synes, det er fantastisk, hvis man kan tilknytte en familie, som bor i skolens boliger. Fra skolens og elevernes vinkel anser jeg det som en stor kvalitet, og så er det op til den enkelte familie at sætte de grænser mellem det private og arbejdslivet, som de har brug for«, siger Troels Borring. n Se alle resultater af undersøgelsen blandt ledere og forstandere på frieskoler.com

Foto Lene Esthave

Farvel til 'far' og 'snuskegøj'

et gav et gib i Ida, for sådan svarer en lærer altså ikke, når en elev beder om hjælp. ”To minutter, snuskegøj”. Men nu er han altså også hendes far, og det var første og hidtil eneste gang, Henrik Kusk faldt igennem og snublede i far- og skolelederrollen. For ellers holder familien Kusk hjem og skole adskilt. Når de skilles på p-pladsen foran Aller Friskole, siger børnene, ”hej, far” og trisser ind i deres klasser, og indtil de igen samles på p-pladsen, hedder han Henrik og er skoleleder. Og bortset lige fra den ene gang giver det ikke problemer at være både far, lærer og skoleleder. Og måske går det så gnidningsfrit, siger Henrik Kusk, fordi det var ham, der kom sidst. Efter 17 år som lærer på Åbenrå Friskole blev han sidste år leder på skolen, hvor hans børn i dag går i 6. og 8. klasse. Men det kræver noget. For eksempel er det hans

kone, Lise Post, som tager til møder på skolen, og det er hende, der får telefonen, hvis viceskolelederen ringer om noget med børnene eller deres klasse – for det er viceskolelederens bord. For børnene er det ikke noget særligt. Kresten Kusk, som går i 8. klasse, er ligeglad med, hvem der står bag katedret, bare han lærer det, han skal. »Jeg er kold«, siger han. For Ida Kusk, som går i skolens 6. klasse, er det heller ikke noget særligt. Men det betyder jo, at far ikke kan være med, når klassen kommer til hendes fødselsdage. Så er det mor, der står for det. Henrik Kusk forsøger at planlægge, så han ikke underviser sine egne børn, men det hensyn behøver man ikke at tage, mener Ida Kusk. Faktisk kan det virke helt omvendt, mener hun, for så øver man sig ikke i at huske, hvornår far er Henrik, og hvornår Henrik er far. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Foto Henning Hjorth

Det kan være svært at enes om, hvornår man går hjem efter skolefesten, men ellers giver det flere fordele end ulemper at dele arbejdsplads, mener Ulf og Anne Grete Andersen.

DET BLIVER I FAMILIEN Af Marianne With Bindslev · redaktionen@frieskoler.com

Indpiskeren og vejviseren De mødtes som teenagere, blev gift og har været kollegaer på Taastrup Realskole gennem et helt arbejdsliv. Anne Grete Egede Andersen og Ulf Andersen er enige om, at det har givet flere plusser end minusser, blandt andet har de været et stærkt team på studieture.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

nne Grete slentrede ned ad villavejen med kusinen under armen en sommerdag. Pigerne skulle over til en ven et par huse derfra. En cykel kom susende forbi og bremsede hårdt op foran de to. På cyklen sad Ulf, vennens tvillingebror. »Og så har Anne Grete være lykkelig lige siden«, klukker Ulf lunt. Han var 18 år, Anne Grete 17, og de to blev kærester. I dag er de to henholdsvis 62 og 61 år og tager imod på deres fælles arbejdsplads, Taastrup Realskole. Anne Gretes hår er kort med grå stænk, Ulf matcher hendes bluse med en nystrøget blå skjorte og sit korte grålige hår. Vi sætter os på lærerværelset, ved Anne Gretes bord ved vinduet i den forreste ende af lokalet. Ulfs bord, hvor han spiser frokost, er i den anden ende af lokalet. Ulf var først ansat som timelærer på et HF-kursus, men

»Jeg er meget opmærksom på at forholde mig objektivt neutralt til eventuelle uenigheder eller konflikter, så længe vi er på skolen«. ULF ANDERSEN.

da der var en fast stilling på Taastrup Realskole, hvor Anne Grethe havde arbejdet i tre år, slog han til. Parret tænkte ikke nærmere over, at de skulle dele arbejdsliv. Det har de imidlertid gjort i 35 år nu, og makkerskabet har ført dem langt omkring fagligt, og især geografisk, hvor de har stået for adskillige studieture og udvekslinger til Strassbourg, Hamborg, Riga og Berlin. Med Ulf i rollen som vejviser, som den der bevarer overblikket, og Anne Grete som den faglige indpisker, når selskabet når frem. »Vi ser ens på mange ting, er enige om disciplin, og at der er regler og rammer for samvær og det faglige. Eleverne vil aldrig mærke, at vi er uenige, hverken på studieture eller i klasselokalet«, siger Anne Grete. »Men, Anne Grete, det ER vi jo heller ikke«, indskyder Ulf, mens han skænker kaffe i koppen. En kande, han har hente på rullebordet. Han er høflig og vil byde på kaffe, men han gør det også, fordi han ved, at Anne Grete ikke kan løfte.

En hjælpende hånd

1996 fik Anne Grete nemlig en diskusprolaps, der gør, at hun har konstante smerter. Siden dengang har hun derfor måttet nøjes med at arbejde få timer om ugen. »Det er en kæmpe praktisk hjælp, at Ulf også er her. Han bærer tunge ting for mig. Og når vi er på studietur tager han automatisk nattjansen, for det ved han, jeg ikke kan holde til. Jeg tror, det havde været meget sværere, hvis jeg hele tiden skulle bede andre om hjælp«, forklarer Anne Grete. De har ikke oplevet, at deres samhørighed uden for lærerværelset direkte har givet anledning til konflikter i samarbejdet med de andre lærere eller ledelse. »Jeg er meget opmærksom på at forholde mig objektivt neutralt til eventuelle uenigheder eller konflikter, så længe vi er på skolen«, siger Ulf, der taler roligt, velovervejet og uden den store gestik. For Anne Grete har det dog ikke altid været lige let, da hun er ’mere styret af sine følelser’, som hun siger med et skævt smil. Og når man arbejder med mennesker om mennesker gennem 35 år og 6 skoleledere, så er der af og til ting, der giver kurrer på tråden til kollegaer og ledere.

»Havde vi arbejdet forskellige steder, kunne man nemmere læsse af hos hinanden. Men vi spiller på den samme bane og SKAL have det til at fungere med kollegaer og ledelse«, siger hun.

Følges hjem fra fest Og det er da også gået godt. Anderledes vanskeligt kan Anne Grete have det med at trække en streg mellem privat- og arbejdsliv. Hun har en ’tendens til at tænke arbejde hele tiden’, som hun siger. Men hvis hun vil drøfte et eller andet arbejdsrelevant med Ulf i weekenden, er standardkommentaren: ’Det har jeg ikke lyst til at snakke om, nu holder vi fri!’. »Heldigvis, da«, indskyder Anne Grete. For mens Ulf betegner Anne Grete som ’myreflittig og med tjek på tingene’, så er Ulf i Anne Gretes optik ’en stabiliserende faktor i ethvert lærerteam’. Sådan en, ’der er ens over for alle altid, som er rolig og afbalanceret.’ Ild og vand, yiang og yang eller i hvert fald to ægtefæller, der supplerer hinanden godt. Spørgsmålet er, om der overhovedet ikke har været noget, der har været svært? »Jo«, siger Anne Grete og kigger ned på papiret, som hun holder i hånden som for at tænke sig om. »Tit har vi været uenige om, hvornår vi skulle tage hjem efter en julefrokost eller sommerfes«, siger hun. »Jeg vil gerne sikkert hjem«, joker Ulf og lader dermed antyde, at Anne Grete ofte ønsker at blive lidt længere og drikke lidt mere end han. »Men så finder vi et kompromis. Når Ulf siger, at han vil hjem, så siger jeg: ’Nu er jeg til fest!’ og så bliver vi måske en time eller to længere som et kompromis. Men vi har altid fulgtes hjem«, siger Anne Grete og lægger listen til side. »Dybest set synes jeg, at vores arbejdsliv mere end noget har beriget vores privatliv«, siger Anne Grete, og Ulf supplerer: »Vi har ofte haft lærere boende i forbindelse med udveksling. Det har været spændende, og vi har fået private venner i Berlin, som vi ofte har besøgt hele familien«, siger han og tilføjer: »På den måde har det været privilegeret. At kunne dele arbejdslivet«. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

DET BLIVER I FAMILIEN

Gift med Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

På mange virksomheder er det forbudt, men på de frie skoler er det meget almindeligt, at chefen kysser en medarbejder godnat

»O

m vores chefer må have et forhold til underordnede? Ja, det må de gerne, når bare de lige husker at aflevere deres opsigelse næste morgen (...) Et kys til en julefrokost – så er det ud. Og det er chefen, der må gå, ikke medarbejderen«. Så klart svarede den daværende chef for Berlingske Tidende, Arne Ullum, da han blev spurgt om mediehusets holdning til chefer, der er gift med en medarbejder. På de frie skoler trækkes linjerne mindre skarpt op. Godt en fjerdedel af de ledere, som har svaret på Frie Skolers undersøgelse, er gift med en lærer på skolen (se side 4).

Se udfordringen i øjnene Frie Skolers Lærerforening har ingen politik for, hvordan man rådgiver skolerne om spørgsmålet, men formand

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Arne Pedersen har behandlet rigtig mange sager, hvor familiære bånd skaber problemer på skolen. Det er endda hans erfaring, at når den slags konflikter opstår, har sagerne en tendens til at eskalere og blive meget svære. Også fordi parterne så pludselig har ekstra meget på spil. Nu handler det ikke bare om et problem på jobbet, som man skal finde en professionel løsning på – nu går konflikterne tværs gennem lærerværelset hen over spisebordet og ret ind i ægtesengen. Så hvis man spørger Arne Pedersen, vil han henlede opmærksomheden på de risici og problemer, der er. »Det er vigtigt, at man er bevidst om dem«, siger han.

Fingrene væk En tredjedel af de større danske virksomheder har regler for parforhold på arbejdspladsen, og i de fleste tilfælde forbyder virksomhedernes kærlighedspolitik, at chefen fletter fingre med en, som han samarbejder med eller har ledelsesansvar for. Og hos konsulentbureauet Bøgetorp er chefkonsulent Leo Bøgeholm Madsen lige så konsekvent: Chefen på en skole må ikke være gift med en, han samarbejder med. »Det giver bare bøvl«, siger han. Leo Bøgeholm Madsen, der blandt andet har ledererfaringer fra LEGO, ved

fra sit konsulentarbejde på skoler, at der findes rigtig mange lærer/leder-par. Men selv om det sjældent skaber de helt store problemer, er det lige så sjældent problemfrit. Blandt andet vil der altid opstå tvivl om, om beslutningen er ren, når skolelederen skal afgøre noget, som involverer ægtefællen.

Livsformen skaber forhold Ebbe Forsberg, der er sekretariatschef for Danmarks Privatskoleforening, mener imidlertid ikke, at man kan lave regler for kærligheden på de frie skoler. Eller rettere: Det kan man sagtens, men de vil aldrig virke. For livet er stærkere end reglerne, mener han: »At arbejde på en fri skole er en livsform, hvor de fleste investerer mere end deres arbejdskraft. Og derfor er det også helt naturligt, at man finder sammen med andre, som har det på samme måde«, siger Ebbe Forsberg. Ja, det er ikke alene naturligt, det er smart, mener privatskolemanden. »Når arbejdet i den grad er en livsform, er det praktisk, hvis ens partner har det på samme måde. Det giver større forståelse for og overbærenhed med de investeringer, man bliver nødt til at lave«. Men, tilføjer Ebbe Forsberg, medaljen har også en bagside. Bliver man gift med en fra skolen, kan jobbet komme til at fylde det hele, og så er man meget

chefen

eller i seng med fjenden? sårbar, hvis noget går galt, på jobbet eller i privaten.

Kvalifikationerne skal være der Christian Petersen fra Efterskoleforeningen ligger på linje med Ebbe Forsberg: Det er umuligt at lave regler, som forbyder, at lærerne kysser med lederen og omvendt. Og måske er det heller ikke nødvendigt, siger Christian Petersen, for i betragtning af, hvor mange ægteskaber der findes mellem skolens leder og en lærer, skaber det forbløffende få problemer. Men, siger Christian Petersen, der findes et par vigtige tommelfingerregler, som skal overholdes, hvis blandede ægteskaber skal fungere. For det første er det vigtigt, at begge parter ansættes på deres kvalifikationer. Hvis en skole ansætter et forstanderpar, fordi den vil have den ene som leder, må den anden ikke bare komme med i købet. Det vil give problemer, rygter og snak. For det andet skal man vide, at den lærer, som er gift med lederen, vil blive opfattet som en del af ledelsen. »Lærerne vil aldrig kunne tale frit, mens lederens ægtefælle er til stede«, siger Christian Petersen.

Ægtefællen bliver ensom Det oplevede Maj-Britt Schou Buch. Sammen med sin mand, Thomas

Buch, og en række andre opbyggede og udviklede hun Idrætsefterskolen Ulbølle – en idrætsefterskole til elever med særlige behov. Da skolen stod færdig, søgte alle fra initiativgruppen job, men kun fire blev ansat. Thomas Buch blev forstander, Maj-Britt Schou Buch lærer, og ansættelserne gik lige efter bogen. Men det var ikke let. »Jeg oplevede ind imellem, at jeg var ensom«, siger Maj-Britt Schou Buch. »Når du er gift med din leder, befinder du dig i et ingenmandsland. Du er ikke en del af ledelsen, og uanset hvor fantastiske, søde og forstående den øvrige personalegruppe er, så bliver du ikke 100 procent en del af det øvrige fællesskab«. Maj-Britt Schou Buch følte sig i perioder udenfor og i klemme – for, hvor hørte hun til? Arbejdslivet faldt bedre på plads, da hun søgte og fik stillingen som viceforstander på skolen. »Så fik jeg pludselig en identitet, der var nemmere at jonglere rundt i«.

Ægteskab kræver bevidsthed Maj-Britt Schou Buch glæder sig over, at hun ikke fik jobbet som en del af en pakkeløsning. »Hvis jeg skal være viceforstander, skal jeg have jobbet på grund af mine specialpædagogiske og ledelsesmæssige erfaringer, ikke fordi min mand er

forstander«. Alligevel er det ikke uproblematisk at køre et så tæt parløb på en skole. »Det kræver meget bevidsthed og struktur. Og det er afgørende, at skille tingene ad, så der bliver tydelige grænser mellem job og fritid«, siger hun.

Ingen ægtefæller, tak Lederforeningen Frie Skolers Ledere har ingen politik på området, men formanden, Mogens Lorentzen, synes personligt, at det fungerer bedst, når der ikke er amourøse bånd mellem lærer og leder. »Det er lige som med et fodboldhold – her går træneren heller ikke i bad med spillerne, for de skal have et frirum til at tale, uden at han er der. Og det frirum mister lærerne, hvis lederen er gift med en af dem«. Mogens Lorentzens egen skole, Skærbæk Realskole, har faktisk et princip om, at man aldrig ansætter ægtefæller. Men mange skoler ser anderledes på det, og det blander lederforeningen sig ikke i. »Men hvis jeg bliver spurgt til råds, vil jeg sige, at man skal være opmærksom på, at den lærer, som er gift med lederen, kan føle sig isoleret på lærerværelset. Det er en pris, man skal være opmærksom på«, siger Mogens Lorentzen. n

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Kort og godt

Foto Mikkel Hvid / Frie Skoler

Åbent hus på efterskolen som endnu ikke findes Over 500 var med til generalprøven på Efterskolen for Scenekunst

eine Boe sov uroligt natten før Efterskolernes dag, for som forstander for en efterskole, som endnu ikke findes, stod der ekstra meget på spil for ham. Dagen ville give det første fingerpeg om, om der

Kvinder sparer mindre op til alderdommen

Flere efterskoler har underskud

Danske kvinder sparer markant mindre op til pension end mænd, og kvinderne er i de seneste år sakket bagud. I 2005 indbetalte kvinder og mænd i gennemsnit samme andel af lønnen til pension, men i årene derefter har mændene konsekvent indbetalt mest. Det fremgår af helt nye og ikke tidligere offentliggjorte tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension. Den nye statistik bekræfter tendensen til, at kvinderne styrer mod en alderdom med færre penge mellem hænderne end mændene, skriver FTF.dk.

20 procent af efterskolerne kørte med underskud i 2010. Året før gjaldt det 14 procent af dem. Det viser en analyse, som revisionsfirmaet BDO har lavet på baggrund af skolernes regnskabstal. Men selv om flere efterskoler har underskud, faldt det gennemsnitlige underskud på skolerne fra 630.000 kr. til 585.000 kr. Så fleres skoler har mindre overskud. Til gengæld faldt det gennemsnitlige overskud også, fra 762.000 kr. til 714.000 kr. MHV

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, siger, at de nye pensionstal er et symptom på et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinder tjener mindst. »Når kvinderne stilles lønmæssigt ringere i arbejdslivet, så gør de det også, når de går på pension. Samtidig ved vi, at kvinderne lever længere end mænd«, siger FTF-formanden. Målt i kroner satte mænd i 2009 i gennemsnit 49.000 kr. ind på pensionskontoen, mens kvinder kun satte 37.871 kr. ind på pensionskontoen. TKE

Frivillige fra skolekredsen havde travlt med at tage imod de over 500 gæster, som lagde vejen omkring Efterskolen for Scenekunst.

Foto Istockphoto

er plads til en ny efterskole i Aarhusområdet. Men dagen overgik alles forventninger. Solen skinnede, flagene blafrede, og over 500 gæster lagde vejen forbi den gamle landbrugsskole, som efterskolekredsen har købt. »Så mange havde vi slet ikke drømt om. Ikke i vores vildeste fantasi«, fortæller Heine Boe.

Dagen gav en forsmag Efterskolen for Scenekunst, som skal ligge i Malling, fik ti tilmeldinger på blokken og kontakt til 90 interesserede. Og så havde både gæsterne og de 50 hjælpere fra skolekredsen en flot dag med masser af musik, teater og dans. Især forskellige kunstneriske indslag glæder Heine Boe, for de giver et godt billede af den skole, som er på vej: en skole, som samarbejder aktivt med det kreative miljø i og omkring Århus.

»Vi vil gerne bryde den osteklokkementalitet, som vi synes præger mange efterskoler. Vi vil styrke kontakten til de kreative kræfter og sige: Vi tror, vi kan have gavn af hinanden, så kom og lad os samarbejde«.

Idrætsskolerne viste vejen Idrætsefterskolerne har vist vejen, mener Heine Boe. De samarbejder med klubber og foreninger. Hvis nogle af de kreative efterskoler følger i deres spor, vil de kunne gøre det samme, som idrætsefterskolerne gjorde: trække nye elevgrupper til efterskolen. »Gennem samarbejdet med foreninger, hvor de unge i forvejen er, tror jeg, det bliver mere legitimt for dem, der dyrker musik og teater, at tage et år på en efterskole. Jeg tror, at vi kan få fat i nogle af dem, som ellers vælger efterskolen fra«, siger han. MHV

FTF ser på psykisk LR-S fra DFL afløarbejdsmiljø ser AV på NVFS Hovedorganisationen FTF er i gang med at undersøge det psykiske arbejdsmiljø blandt lærere og andre FTF-faggrupper. Udover fokus på fx følelsesmæssige krav, vold og stress på arbejdspladsen skal undersøgelsen samtidig dokumentere effekten af både dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsatser på arbejdspladsen. Hvis du bliver kontaktet på mail eller telefon, håber FTF, at du vil svare på spørgsmålene til gavn for udvikling af arbejdsmiljøet. TKE

Laust Riis-Søndergaard har lånt chefstolen på Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS). Stolen blev ledig, da den hidtidige centerleder, Annette Vilhelmsen(AV), byttede den ud for en af SF’s taburetter i Folketinget. Laust Riis-Søndergaard(LR-S), der er lektor på Den frie Lærerskole (DFL) i Ollerup, kender centeret udmærket. Han har nemlig gennem længere tid været udlånt til centret. Styregruppen forventer, at Annette Vilhelmsens afløser er fundet inden årsskiftet. MHV

Seminar for de nysgerrige At tale sammen, have det sjovt og måske blive lidt klogere. Det er grundtanken og formålet med en række gratis seminarer, Lærernes akasse arrangerer for medlemmer over fem gange i det ganske land i oktober og november. Og der er lagt op til et anderledes seminar, et asymmetrisk seminar, hvor deltagerne ikke oplever det samme, og dermed får et sjovt og interessant udgangspunkt for en samtale i og med, at den ene ved noget, den anden ikke ved. Overordnet er temaet ”At åbne verden”, og redskabet er fem ildsjæle - Vincent Hendricks, professor i filosofi, Henrik Høeg-Olsen, professor i psykologi, Lars Detlefsen, manuskriptleder Den Danske Filmskole, Johan Olsen, musiker, forsanger i Magtens Korridorer, og Rikke Rønholt, sportskvinde, dansk mester i 800 meter - som åbner verden på hver deres måde. De fem ildsjæle optræder i hvert sit rum, men deltagerne ved ikke hvem, der optræder hvor, og kan frit besøge de fem rum eller bruge tiden til at sludre med andre deltagere i fællesrummet i de fire timer seminaret vare . Seminarerne finder sted i Hjørring 27.10, i Århus 1.11, Odense 10.11, Esbjerg 22.11 og på Frederiksberg 24.11. TKE Se annonce side 21.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

ØKONOMISK UFØRE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Hver tredje grundskole i økonomisk uføre

»Generelt ser det ud som om, at skoler med under 100 elever får underskud, mens større skoler har overskud«. TORBEN HVIDBJERG, BDO

Skolefritidsordninger redder en tredjedel af skolerne fra røde tal på bundlinjen

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Foto Istockphoto

procent af de frie grundskoler kørte med underskud i 2010. Det er en stigning i forhold til 2009, hvor 29 procent af regnskabstallene lå under nul. Fjerner man skolefritidsordningerne (SFO’erne) fra regnskabet, ser det endnu værre ud. Så blinker advarselslamperne på 64 procent af de 424 frie grundskoler. Det viser en analyse, som revisionsfirmaet BDO har lavet på baggrund af de 2010-regnskaber, som skolerne har afleveret til Undervisningsministeriet. Og uanset, hvor man leder i rapporten, trækker skyerne sammen. Elevtallet falder. Egenkapitalen smuldrer. Og det samlede overskud på driften dykkede med 41 procent fra 108 til 64 mio. kr. Alt i alt mener BDO-revisorerne, at 87 af 424 skoler er så kriseramte, at de må tage skeen i den anden hånd, fortæller revisor Torben Hvidbjerg. Især, fortsætter han, fordi fremtiden efter alt at dømme bliver endnu sværere økonomisk: Koblingsprocenten reduceres, så skolernes tilskud falder, og samtidig vokser udgifterne til blandt andet lønninger i den kommende overenskomstperiode (se anbefalingerne). BDO forklarer sektorens svage økonomi med tre faktorer: Overenskomsten i 2008 øgede lærerlønningerne og dermed skolernes udgifter. Statstilskuddet følger ikke prisudviklingen. Og skolerne har ikke været gode nok til at rationalisere. Det sidste viser sig i en særlige analyse, BDO har lavet. Af den fremgår det, at lønudgiften per elev vokser med de skoler, som har underskud, mens den falder på de skoler, som har overskud. Den gennemsnitlige lønudgift per elev lå på 43.468 kr. på skoler med underskud, mens skoler med overskud slap med 39.531 kr. per elev. Værst ser det ud på de 55 skoler, som havde underskud i regnskabet og kun har rede penge til at betale en fjerdedel af den kortfristede gæld, de har. Torben Hvidbjerg, der har været med til at lave analysen, frygter, at en del af dem ikke overlever skoleåret ud. »Det ser meget svært ud, og jeg ved fra min egen kundekreds, at de allerede kæmper bravt«, siger han. Ole Mikkelsen, som er konsulent på Friskolernes kontor, er enig i, at tendensen ser uhyggelig ud. Men man må også tage den med et gran salt, mener han. »De frie skoler har tidligere vist, at de har en fantastisk evne til at overleve – netop fordi det er en skole, og folkene bag den brænder for den«. n

Anbefalinger På baggrund af regnskabsanalysen anbefaler BDO • Øg indtægterne ved at hæve forældrebetalingen • Sæt klassekvotienten op, så udgifterne per elev falder • Hold igen med udgifterne • Mobiliser forældre- og støttegrupper • Lav en langsigtet plan med fokus på det mest nødvendige. Se mere under skoler på www.bdo.dk.

NY REGERING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Flyttedag styrker læreruddannelsen

Læreruddannelsen vinder mere end den taber, når den flyttes over i det nye ministerium for videregående uddannelse

et er godt for læreruddannelsen, at regeringen flytter den fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. For her hører læreruddannelsen hjemme, mener rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann. I den radikale Morten Østergaards nye ministerium vil læreruddannelserne blandt andet kunne nyde godt af universiteternes forskning i pædagogik og uddannelse, siger han. »Placeringen vil styrke arbejdet med at forskningsforankre lærerfaget«, siger Stefan Hermann, som dog understreger, at mere forskning ikke må føre til en akademisering af lærerfaget. »Læreruddannelsen er en professionsuddannelse, og den

har ikke primært brug for akademiske æggehoveder«, siger han. Stefan Hermann har ved flere lejligheder talt for en styrkelse af sammenhængen mellem læreruddannelsen og skolerne, men han tror ikke, at den sammenhæng svækkes yderligere af, at uddannelsen flytter væk fra grundskolens ministerium. »På policy-niveau forsvinder læreruddannelserne fra Undervisningsministeriet, og den del af det flytter over i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse. Men jeg stoler på, at samarbejdet mellem Christine Antorini og Morten Østergaards ministerier vil være så stærkt, at det ikke betyder det store«.n

1400 skoler tager ikke fejl! Tabulex Fri- og Privatskole - komplet it-løsning til din skole

Skole- og SFO-løsning - Planlægning og administration af medarbejdernes tid - Administration af børn og unge - Information og kommunikation via app, web og SMS Læs mere på www.tabulex.dk

SFO på et minut!

Scan koden og se videoen her.

Annonce Frie skoler A5 - september 2011 tilrettet version 3.indd 1

15-09-2011 18:50:44

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Foto Polfoto

Bookmakerne har længe gættet på, at Christine Antorini var på vej mod posten som undervisningsminister, og mandag den 3. oktober fik de ret.

NY REGERING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ny minister varsler skolerevolution Christine Antorini har allerede markeret sig tydeligt på det uddannelsespolitiske område – også i forhold til frie skoler

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

u skal læse opmærksomt og lede længe på Christine Antorinis hjemmesider for at finde ud af, at vores nye uddannelsesminister er akademiker. Men det er hun. Hun er cand.comm. Men akademiske titler er åbenbart ikke noget, hun skilter med, og det kan der være en god grund til. For hvis man læser teksten ”Ny nordisk skole”, som hun netop har skrevet sammen med SF’eren Nanna Westerby, står det hurtigt klart, at det ikke er hos akademikerne, man skal søge løsningen på de

problemer, uddannelsessystemet står over for. Akademikerne er problemet. Deres tænkemåde og interesser fylder alt for meget i skolesystemet. De har smittet skolen, som er blevet for teoretisk, for virkelighedsfjern og meta-agtig. For akademisk.

Klar i teksten fra starten Men mens hun holder det skjult, at hun selv har en rem af huden, har hun ikke lagt skjul på sine tanker om og visioner for uddannelsesområdet. Ikke siden Bertel Haarder i 1982 flyttede ind i Frederiksholms Kanal, har vi haft en undervisningsminister, der har formuleret sig så meget og så klart om skole og uddannelse. Siden 2005 har hun været Socialdemokraternes uddannelsesordfører, og hun har skrevet adskillige artikler om skoler, lærere og uddannelse.

Noma danner skole I den sammenhæng virker ”Ny nordisk skole”, der står som efterord til Lars Olsens ny bog, ”Uddannelse for de mange”, nærmest som et programskrift for den nye minister. Og går det, som hun prædiker, ligger der spændende tider på lur. Så bliver uddannelserne det område, der kommer til at opleve den næste store reformbølge. Det er gennem reformer på skole- og uddannelsesområdet, at hun vil styrke samfundets nordiske profil: større lighed, mere fællesskab, øget konkurrenceevne, mere grønt, mere smart, mere kreativt. Den uddannelsesrevolution, Christina Antorini varsler, hviler på tre grundprincipper: For det første skal teori og virkelighed kobles sammen. De praktiske fag skal opprioriteres og generobre deres ære og værdighed. Og nye undervisningsmetoder skal sikre en mere jordnær undervisning. ”Vores uddannelsesystem”, hedder det i ”Ny Nordisk Skole”, ”taler først og fremmest til en særlig gruppe af unge: Børn af forældre med en videregående uddannelse. Det skal der laves om på, så alle børn møder en skole for dem, uanset forældrebaggrund, og det kræver, at praksis sættes i centrum for undervisningen”. For det andet skal fællesskabet styrkes. Efter 20 år med mere og mere individualisering skal fremtidens skole sikre, at forskellige elever og kulturer kan være, lære og udvikle sig sammen. I det ligger der først og fremmest et brud med tanken om elevens ansvar for egen læring, som Christine Antorini mener, giver akademikerbørnene en fordel. Men ministeren vil også genindføre gruppeprøver og kollektive arbejdsformer, og pengene skal føres til normalområdet fra specialundervisningen, som marginaliserer større og større elevgrupper. Og for det tredje vil Christine Antorini sikre et partnerskab omkring sin uddannelsesrevolution. Hun vil invitere alle relevante kræfter med i diskussionen om og arbejde med en ny skolevision.

»Ny Nordisk Skole skal være den ramme, hvor en reformregering indbyder til samarbejde. Det skal være et reelt partnerskab, hvor de centrale aktører i uddannelsessystemet – undervisere, elever, forældre, skoleledere, kommunalbestyrelser – sammen giver hinanden håndslag på at gennemføre reform og forandring. Og sammen udvikler de nye løsninger”, står der i kamp- og programskriftet. Mange af tankerne er arvegods fra både borgerlige og socialdemokratiske politikere, men i ”Ny Nordisk Skole” bliver de bidrag til en samlet plan.

Fra SF til S Christine Antorinis far var, som sin far, mejerist på det lokale mejeri. Under et besøg hos sin søster, der havde fundet en mand i Lugano, faldt han for sin nye svigerinde, og han tog den læreruddannede, italiensktalende schweitzer med hjem til Jyllinge og Danmark, hvor de i 1965 fik Christine. Som gymnasieelev meldte hun sig ind i SF’s ungdomsorganisation, SFU, og fra 1983 til 1989 sad hun i landsledelsen. Herefter kom hun i partiets hovedstyrelse, og i 1991 blev hun valgt som SF’s næstformand. Christine Antorini tilhørte SF’s EU-positive fløj og var en af de toneangivende kræfter, da SF i 1991 opgav EU-modstanden. I 1990’erne blev Christine Antorinis forhold til de traditionelle kræfter i SF mere og mere anstrengt, og mod årtiets afslutningen forlod hun partiet og politikken til fordel for et job som sekretariatschef i Forbrugerinformationen og siden som vært på DR 2-programmet ”Deadline”. I 2002 meldte hun sig ind i Socialdemokraterne, og i 2005 blev hun igen valgt til Folketinget. Christine Antorini dannede fra 2001 til 2008 par med sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl.

Stiller krav til frie skoler Mange frie skoler vil nikke anerkendende til ministerens skoletanker, for på en række punkter ligger visionen tæt på det, de frie skoler er kendt for: Praktisk-musisk undervisning. Et værdibaseret fællesskab med stærk forældreopbakning. Men de frie skoler bør også være spændte på, hvordan ministerens forhold til de frie skoler reelt er, for signalerne flimrer. På den ene side lovede hun at rulle besparelserne tilbage, på den anden side sagde hun, at det ikke var sikkert at de kom tilbage til de frie skoler. På den ene side talte hun imod besparelserne på efterskolerne, på den anden side undgik hun bevidst at forsvare grundskolerne. På den ene side forsikrer hun, at det frie skolevalg er vigtigt, på den anden side er hun en ivrig fortaler for sociale taxametre på frie skoler. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

Mobiliteten er noget af det bedste ved tabletværktøjet. Den er så nem at tage med overalt, mener Heidi Zülau Jørgens på Hou Maritime Efterskole.

Foto Jens Hasse

UNDERVISNINGSMATERIALER Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.com

Tablets er tjekkede når de virker

Hou Maritime Idrætsefterskole har delt iPads ud til alle. Elever og lærere er tændte af tablettens muligheder, men slås med begyndervanskeligheder

»T

hank you for listening«,” siger Nahuel Rasmussen og slipper den gangsterattitude, brystkassen var skudt frem i. Han nikker ud til niende klasse på Hou Maritime Idrætsefterskole ved Odder, hvor alle har nye iPads liggende foran sig. Den gamle tavle er dækket af en hvid smartboard, hvor et skærmbillede viser lydsporet fra det nykomponerede rapnummer, klassen lige har hørt. En rap på engelsk om at blive voksen. Skrevet og produceret af Nahuel og hans studiegruppe i løbet af de sidste 50 minutters engelskundervisning. Produktionen er skabt i højt tempo på iPaden: Først et tjekket mindmap på maskinen, så en sangtekst og klar til optagelse af Nahuel, der rapper til musik fra iPadens garageband. Gruppen har kun en smule teknisk bøvl undervejs med at finde ud af, hvordan de forskellige lydspor fungerer

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

sammen, ellers kører det. Men så nemt går det ikke for alle de helt nye iPad-brugere, der i dagens engelsklektion skal lave musiknumre, spillefilm eller dukkefilm på deres nye arbejdsredskab.

Første gang med forhindringer Det er kun fjorten dage siden, at alle elever og lærere på efterskolen fik deres tablets. Og ingen er på forhånd eksperter, så der er en del begyndervanskeligheder, fortæller elev Anders Bek: »Der er mange ting, vi ikke ved, hvordan virker endnu, og vi kan godt mærke, at det også er lærernes første gang«, siger han. Engelsklærer Heidi Zülau Jørgensen bekræfter, at der er ting, som ikke fungerer:

»Det sker, at vi løber panden mod muren her i starten. Lærerne har fået ganske lidt undervisning på forhånd og har mere til gode«, siger hun og tilføjer, at alle prøver at udforske mulighederne: »Både lærere og elever deler konstant deres viden og er gode til at hjælpe hinanden«.

Dukkefilm på under en time Spoler vi tiden en halv time tilbage, finder vi en gruppe på fire drenge i en sofa i fællesrummet. Den første har et mindmap på skærmen med ordene: ”Growing up – crime – boy 17 years old – guns – getting shot,”. Gruppen vil lave en dukkefilm på engelsk om bandekrig i programmet Puppet Pals. »Vi tager ham her også«, siger sidemanden og flytter med fingrene på skærmen en skummelt udseende dukkefigur ind i et storbyscenarie i beton ved siden af to andre typer og en mystisk abe. Drengene styrer idéudvikling og instruktion intenst, for produktionen er under tidspres. Andre grupper er søgt udenfor eller op på elevværelser for at finde locations til små spillefilm.

Mundtlig aflevering Mobiliteten er noget af det bedste ved tabletværktøjet. Den er så nem at tage med overalt. Der er i det hele taget mange fordele i forhold til undervisningen, fortæller lærer Heidi Zülau Jørgensen: »Med iPaden kan jeg for eksempel få eleverne til at lave mundtlige afleveringer på engelsk, lytte til deres optagelser flere gange og så sende min mundtlige feedback tilbage til dem med det samme«. Det giver hende en ny chance for at få svagere elever i tale, som ellers ikke ville sige så meget højt på engelsk i timerne, fortæller hun.

Glemte vigtig detalje Grupperne som har arbejdet med dukkefilm ser lidt slukørede ud. De har ikke kunnet få programmet til at virke, så de kan desværre ikke vise deres film for klassen. Men næste gruppe er klar til at vise deres spillefilm. I let galop springer en fyr fra gruppen mod tavlen med sin iPad, mens han højt siger: »Vi er klar, men vi glemte en lille detalje. Nu får I se!« Filmen starter med et overfald på åben gade. ”Pfiu, pfiu,” lyder det, og slagene falder hårdt over en ung mand. Da han er kommet ned på alle fire, sætter kobrøl ind på lydsiden. Der lyder en spredt godmodig fnisen, for gruppen er åbenlyst blevet så optaget af dramaet og lydeffekterne, at de har glemt at bruge det engelske sprog i filmen. »Now you know how to do it next time«, lyder Heidi Zülau Jørgensens diplomatiske feedback. Hun samler op på timen med konklusionen: »We saw a lot of good stuff. It was our first time and I know it was not perfect. But next time we will know a lot more«. n

Foto Jens Hasse

De små får iPads P

å den nyåbnede friskole Randlevskolen, tæt på Hou, er det de yngste elever, der har fået iPads i skoletasken. De store arbejder på bærbare Macbooks, fordi de kan mere. Anden klasse har matematik på skoleskemaet i dag, og de skal øve plus-hovedregning ved at bruge forskellige applikationer på iPaden. Lærer Søren Lieberknecht Axelsen sætter eleverne sammen to og to, for at de kan hjælpe hinanden. På skærmene ligger forskellige matematikspil, som spyr plus-stykker ud på forskellige niveauer. Fingrene trykker løs på de rigtige svar og udløser point. Søren Lieberknecht Axelsen får travlt med at installere applikationer til et par stykker, mens resten går i gang. Det er forskelligt, hvor lang tid eleverne holder sig fanget af regnestykkerne. Så han må også styre de elever tilbage på sporet, der ubemærket er skiftet til en umatematisk app som bogstavleg og hit & run-spil. Han minder om, at det er nyt for alle, at fokus er rykket fra klasseundervisning og matematikbøger til iPaden: »Hele vores struktur er ny. Lige fra nye klassekammerater til den nye undervisning med iPaden«. Så selvom han har travlt med at få iPad-undervisningen til at fungere i dag, så har han en tro på, at det kommer til at gå fremad. Især at det bliver nemmere at lære fra iPaden sammen med sidemanden: »Det er mit håb, at de bliver bedre til at fordybe sig og hente hjælp hos hinanden to og to«. n F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

PLUSSER OG MINUSSER Plusser • Giver orden i skolematerialet • Sjovt at prøve noget nyt • Sikker teknik • Umulig at pille fra hinanden • Kan vække en om morgenen • Nem at gå til

Forskere er uenige om værdien af tablets i undervisningen. Foto Jens Hasse

UNDERVISNINGSMATERIALER

Minusser • Dårlig stavekontrol • At læse og tage noter samtidig er besværligt • Spil og sociale medier frister • Problemer med at printe • Skærmen knuser ved fald • Tastatur kun på touch screen Lærere og elever fra Hou Maritime Efterskole og Randlevskolen – en fri grundskole.

Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.com

For og imod tablets i undervisningen IPad er legetøj og ikke et hensigtsmæssigt arbejdsredskab, siger DPU-forkser

eppe Bundsgaard mener, at vi skal lade være med at kaste skolepenge efter iPads. Han er forsker i kommunikative kompetencer ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har svært ved at finde gode argumenter for at bruge iPads i skolen. »Der er ikke nogen, som har undersøgt ordentligt, hvorvidt iPads er befordrende for læring«, siger han, og tilføjer, at den i hans øjne ikke egner sig fornuftigt til skolebrug: »IPaden er mest af alt et hypet legetøj til børn og en fin lille spillekonsol, men ikke et hensigtsmæssigt arbejdsredskab. For eksempel mangler den et tastatur«. Bundsgaard er også skeptisk overfor de mange apps og læringsmaterialer, der bliver solgt til iPads. »Meget af det vil jeg karakterisere som slik til børn. Computeren gør eleven glad med en lille belønning, som point, når svaret er sandt. Der er kun sandt og falsk. Vi er tilbage i 50'ernes behaviorisme. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi hopper på den«, siger Bundsgaard. Han mener, lærerne mangler efteruddannelse, som i stedet klæder dem på til mere progressiv undervisning: »Lærerne kommer på alt for mange teknik-kurser, uden at de er koblet til didaktisk tænkning. Man bliver nødt til at udvikle didaktik, som involverer eleverne mere aktivt og sikrer en mere moderne form for læring«, siger han.

Hun er hverken udelukkende begejstret eller maskinstormer, men kalder sin position for realistisk. I hendes øjne findes der ingen gode undskyldninger for ikke at bruge de nyeste digitale medier, som for eksempel iPad, i undervisningen: »Det er vores alle sammens medier, og vi bliver nødt til at undervise ud fra, at vi er borgere i et medialiseret samfund«, siger hun. Ifølge Lotte Nyboe må lærerne tage de nye medier til sig: »Lærerne må gøre helt op med, at eleverne kan det hele og mere til i forvejen«, siger hun. For det kan godt være, at eleverne har forudsætninger med fra fritiden, men i undervisningssammenhæng kan læreren stadig meget mere end eleverne: »De kan give faglige indspark både på indhold og form. Og sikre at eleverne bliver kompetente, digitale brugere, der er i stand til at kommunikere gennem de mange forskellige multimediale udtryksformer«. Hun fremhæver, at det kræver velvilje at investere i det nyeste grej, som for eksempel tablets, så den digitale maskinpark er effektiv for alle: »Man forstår godt, at lærere kan miste modet, hvis de kun har et fåtal af gamle, langsomme computere til rådighed«, siger hun. n

Realisten: Lærer, tag mediet til dig

Lotte Nyboe er forfatter til bogen ”Digital dannelse”, Frydenlund, 2009

Lotte Nyboe forsker i børn og unges mediebrug og - læring.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

FOREDRAGET ET ENESTÅ ENDE FOR EDR AG OM HELTE OG HOR MONER, HURTIGLØB OG HJER NEH A LV DELE. TIL INSPIR ATION I UNDERV ISNINGEN. FOR A LLE L ÆR ER E OG L ÆR ER ST UDER ENDE.

GR AT I S T ILMEL D I N G PÅ professsor i filosofi FAC E B O O K .C O M / dansk mester i 800 m A R B E J D E R F O R

VINCENT HENDRICKS RIKKE RØNHOLT JOHAN OLSEN L ARS DETLEFSEN HENRIK HØGH-OLESEN

forsanger i Magtens Korridorer leder af Filmskolens Manuskriptlinje

Hjørring seminarium 27/10. Århus seminarium 1/11. Odense seminarium 10/11. Esbjerg seminarium 22/11. Frederiksberg seminarium 24/11

professor i psykologi

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

LEDERKURSUS UDEN ET ORD Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

lær ledelse af hesten Lederkursus kendes normalt på mange og lange ord, men et nyt kursus går lige til kernen af det personlige lederskab. Hemmeligheden er en hest

en første, en kvindelige leder, går ind i den runde indhegningen og lukker jern-lågen efter sig. »Er du ok?«, spørger Joan Siiger. Hun står og holder hesten, som kvinden skal lede. Kvinden nikker. Hun er ok. Men, hvisker hun, jeg er forfærdelig nervøs. Ikke for hesten, men for at skulle præstere. Hvad hvis jeg ikke kan klare det?

gang på gang møder den samme udfordring – uden helt at forstå hvorfor den vender tilbage til jer?«. De fleste nikkede. Efter lidt mere introduktion blev lederne sat til – to og to – at indkredse det personlige ledelsestema, som de hver især vil arbejde med, når de efter frokost skal i ringen.

Du er for sej Et tema går igen Kvinden og 11 af hendes århusianske kolleger ankom til Læsø i går, hvor de blev indkvarteret på kursus- og ridestedet Krogbækgaard. I tre dage arbejder de med hjælp fra to ledelseskonsulenter med personligt lederskab. Formiddagen brugte de 12 på at indkredse den personlige ledelsesudfordring, de hver især skal arbejde med. Mette Møller, som sammen med Joan Siiger står for kurset, guidede dem til at finde temaet. Som ledere, sagde hun, er I vant til at omstille jer og reagere på udfordringer ud fra jeres strategier, og hvad der virker. Måske tænker I: ”Hvis jeg lytter lidt mere, vil medarbejderne snakke mere og tage mere ansvar”, og så prøver I, om det er det, der virker. Men, sagde Mette Møller, der findes også udfordringer, som vender tilbage. Udfordringer, som man gang på gang render ind i, fordi et blindt punkt skygger for dem, og derfor er det sværere at få øje på mønstret. »Kender I det?«, spurgte Mette Møller. »Kender I det, at I

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Den kvindelige leder har udtrykt sit udviklingstema i et spørgsmål: ”Hvorfor bliver jeg altid mundlam, når jeg bliver angrebet?”. Hun går frem til hesten og klapper den forsigtigt. »Hvor er du sej!«, hvisker en kollega opmuntrende fra den sikre side af hegnet. »Vil du arbejde alene med hesten, eller skal jeg blive hos dig?«, spørger Joan Siiger. Lederen vil gerne arbejde alene. »Prøv«, siger Joan Siiger, da hun har lukket lågen efter sig, »at få den til at gå«.

Dramaet tager til Den kvindelige leder giver tegn til, at hesten skal gå, og den lystrer. Lederen går opmærksomt ved dens side, højre hånd hviler på dens manke. En kvart runde når de, så standser hesten. Lederen tøver et øjeblik, så træder hun hurtigt et skridt tilbage, og straks sætter hesten i gang igen.

UDVIKLING MED HEST Kurset ”Hesteassisteret lederudvikling” er udviklet som et stykke innovationsarbejde mellem ridelærer Poul Erik Jensen fra Krogbækgård (www.rideferie.dk) og psykologerne Mette Møller (www.key2see.dk) og Joan Siiger (www.siiger.dk)

Foto Morten Jac

Hun kigger nervøst ud mod de andre. »Stop lige. Hvad skete der lige der?«, spørger Joan Siiger Hesten adlød ikke, siger lederen. Den stoppede, og så gik den ikke, da hun forsøgte at få den til det. Den stod stille, og hun oplevede at den bare blev stående. Joan Siiger spørger kollegerne, som står og ser på, hvad de bemærkede. De så, at hesten tøvede, måske fordi lederen var kommet op foran den, men da hun trådte tilbage, gik den som den skulle. Det hele varede kun få sekunder. »Det kan godt være«, siger en kollega, »at du ikke vidste, hvad du skulle gøre, men din krop gjorde instinktivt det rigtige«. Joan Siiger nikker, den kvindelige leder smiler. Hun oplevede, at krisen varede i flere minutter. »Måske«, siger Joan Siiger, »bliver dramaet større inde i dit hoved end i virkeligheden?«.

rundt om hende i stedet for at følge volten. Lederen prøver flere gange, uden held, at få hesten tilbage i sporet. »Stop lige her«, siger Joan Siiger. »Hvad oplever du, at der sker nu?«. »Jeg har fuldkommen mistet grebet«. Lederen slår ud med armene, hesten standser op og slapper af. »Og hesten, hvordan har den det nu, tror du?«. »Den er helt forvirret?«. »Tror du?«. Lederen kigger på hesten. »Den ser nu meget rolig ud«, siger hun. »Ok, den ser rolig ud. Siger det dig noget?«. Lederen kigger igen på hesten. Den står roligt og afventende. Det ser ud, som om den slapper af. Lederen tænker lidt og kigger så på Joan Siiger. »Måske ... måske projicerer jeg min egen usikkerhed over i den«.

Hesten er et spejl Derefter er opgaven at lede hesten på afstand. Lederen skal stå i indhegningens midte og ved hjælp af stemmen og kropssproget lede hesten rundt. Hun skal stoppe den, sætte den i gang, få den til at løbe den modsatte vej, men uden at røre den. Pisken, hun har med, må kun bruges til at vise vejen. Lederen sætter hesten i gang og stopper den, det går fint, men da hun skal have den i gang igen, begynder den at gå

Rørende, tankevækkende Efter endnu et par runder tager Joan Siiger hesten, og lederen lukker sig ud af indhegningen. Hun er lettet, meget lettet. Og rørt. Kollegerne slår ring om hende. Det var en stor oplevelse, når den adlød, siger hun og kigger ind på hesten. Den gav hende noget at tænke på. n

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

LEDERKURSUS UDEN ET ORD Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

»Kurset med hesten udvikler lederens personlige lederskab, og uden det er alle de andre ledelsesdiscipliner ligegyldige«. JOAN SIIGER

Hesten spejler dig som leder Foto Morten Jac

vorfor kan ledere lære noget af at gå ind til en hest? Mette Møller (MM): »Hesten er super sensitiv, og den giver straks en meget ærlig og ren respons på, hvordan du virker på dine omgivelser. Når du som leder beder om respons fra andre i organisationen, blandes den ofte med andre dagsordner, som gør det vanskeligt for dig at lære af den. Hesten har ikke noget for med nogen. Den reagerer direkte på det, du gør. På den måde finder du hurtigt ind til noget meget centralt i din måde at lede på«. Joan Siiger (JS): »Og fordi hesten er et så stort dyr, og fordi mange er utrygge, når de står ved den, sker der noget særligt i relationen mellem konsulent og lederne. For når lederne oplever, at konsulenten hjælper og støtter, og at det, konsulenten siger, faktisk virker i arbejdet med hesten, tør de pludselig også sætte ord på og dele andre ting, som er svære«. Men en hest? Kan man ikke bare bestille en coaching-time hos en af jer? JS: »Jo, men vi kan skyde nogle genveje med det her. Fordelen her er, at lederne kan mærke sig selv, når problemerne opstår. Når vi spørger: ”Hvad er det, der sker lige nu?”, kan lederen mærke det. Vi spilder altså ikke tid på at indkredse temaet – lederen står midt i det op oplever det. I en coachingsession er lederen langt mere distanceret fra udfordringerne«. MM: »Vi bruger hesten til at lade lederen kommunikere og gøre erfaringer med det ukendte – med noget, som kan minde om den uvished, man møder, når man som leder arbejder med forandringsprocesser og innovation. I mødet med det nye og ukendte vil din personlige lederstil og måde at lære på træde meget tydeligt frem«. Ok. Og i mødet med hesten bliver man så opmærksom på et

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

tema, som påvirker en som leder. Men hvad skal man bruge den opmærksomhed og viden til? MM: »Det afgørende er ikke hesten. Som det stykke natur, hesten er, fungerer den bare som et spejl, og det, du møder i indhegningen, er dig selv – og det er et vigtigt møde. Samtidig får du her mulighed for omkostningsfrit at afprøve andre handlingsmønstre end dem, du vælger naturligt eller af gammel vane. Hvis du er vant til at bøje af, når du bliver udfordret, kan du prøve at være mere insisterende og holde fast. Det kan være risikofyldt og ret indviklet at gøre på arbejdspladsen, og samtidig kan det være svært at aflæse effekten på et helt lærerværelse. Men hesten vil straks kunne give dig respons på, hvad der giver effekt. Og du kan få lov at øve dig, indtil trinene sidder i kroppen – som en ny dans, den reagerer straks, og du får en kropslig erfaring med andre handlemuligheder. Det er et andet afgørende element: Vi lærer med kroppen, ikke bare med hovedet«. Men oplever I, at arbejde med heste giver noget andet end traditionelle ledelseskurser og coaching? JS: »Ja, jeg oplever, at du bliver mere opmærksom på din egen andel af de udfordringer, der måtte være, fordi du bliver så tydeligt spejlet af hesten. Og fordi responsen er så tydelig, er det lettere for kursisterne at overføre den læring, de får, til andre mere komplekse situationer. Uden at få skyld eller lignende bliver lederne mere åbne for at spørge: Kan jeg gøre noget andet? Har jeg en andel i den udfordring, vi står over for? Samtidig skaber det en stor varme imellem deltagerne i teamet, da de får øje på hinanden på en ny måde«. n På www.frieskoler.com findes desuden et interview med ridelærer Poul Erik Jensen.

GraTiS! Opgavedesigner Skab dine egne supplerende opgaver. Let og hurtigt!

Med drag & drop giver jeg let mine elever flere opgaver, der ligner bogens.

Elevbøger

35,ex. moms

DigTEA.DK Når du køber materialer fra DigTea får du automatisk gratis adgang til materialets it-ressourcer. Opgavedesigner til fri leg med bogens indhold. DigiTavler til brug på interaktive whiteboards mm.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Se alle materialerne på digtea.dk

Tlf. 8171 9181

iis

laus R

tion C Illustra

NORMKRITISK PÆDAGOGIK Af Kirsten Winding · redaktionen@frieskoler.com

Pædagogik uden køn Smid dreng-pige-kasserne væk, og giv pædagogikken et normkritisk eftersyn. Sådan lød opfordringen fra Ane Kirk fra foreningen Køn i Pædagogik, da hun holdt oplæg på Den frie Lærerskole i Ollerup

* Tolerancepædagogik øger tolerancen for dem, der falder uden for de gængse normer, fx ikke-hvide, homoseksuelle, handicappede osv. Majoriteten har lov til at diskutere om minoriteten er okay – aldrig omvendt. * Normkritisk pædagogik fokuserer på normer, der gør, at nogle kommer til at skille sig ud fra majoriteten. Opfordrer til at undersøge og udfordre de normer, der tages for givet, og som kan have alvorlige konsekvenser for dem, der bliver klemt af stereotype normer.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

n lille gruppe lærerstuderende venter småsnakkende uden for den store sal på Den frie Lærerskole i Ollerup. Der er indkaldt til årets første fællestime, og en studerende spørger nysgerrigt bladets midaldrende journalist, »Er du Ane Kirk?«. Snart har omkring 100 studerende bænket sig i salen, et par stykker bakser med power point’en, og en elev byder velkommen. Alle kigger sig forventningsfuldt omkring, for hvor er foredragsholderen? En høj, tynd, korthåret pige på elevernes egen alder tager ordet: »Jeg bor sammen med en pige, der lige er begyndt i børnehaveklasse. Hun var meget glad for sin madkasse med racerbiler på. Men efter en uge i skolen, ville hun alligevel hellere have en anden med en sød flodhest på, så hun ikke blev set på som anderledes end de andre piger. Hun blev nemlig mobbet, fordi hun skilte sig ud fra normen«, fortæller Ane Kirk som indledning til sit foredrag. Hun har netop skrevet speciale på Universitetet i Lund om Køn i Pædagogik-

ken og er medstifter af foreningen Køn i Pædagogik. »Køn og mobning hænger nært sammen«, fortsætter Ane Kirk. »Se bare på de mest brugte skældsord, som ’klamme luder’, ’bøsserøv’, ’motherfucker ’osv. Som lærere er det jeres opgave at være opmærksomme på den kønsbetonede mobning og lære at tackle den«, siger hun. »Lærere hjælper børnene med at strukturere verden. Og det gør I ud fra et bestemt normsæt, nemlig jeres eget – uanset om I er bevidste om det eller ej«. Ifølge Ane Kirk er det lærernes opgave at opbygge en bredt favnende og inkluderende ramme i børnenes hverdag. Alt for mange konflikter slås hen med et hovedrystende ’pigefnidder’ eller ’drenge er jo drenge’. Og det er i virkeligheden en måde at naturliggøre mobningen på. Men ved hjælp af et normkritisk syn kan man ifølge Kirk få fokus over på de reelle konflikter, der ligger under. »Det kan hjælpe os med at gøre op

med de stereotype opfattelser af, at piger er dygtige og ordentlige, og rigtige drenge er stærke, vilde og ukoncentrerede. I den forståelsesramme er det for eksempel meget svært at blive anerkendt, hvis man er en stille, begavet og flittig dreng - sådan én er i den sammenhæng en afviger fra de traditionelle normer. Og han vil typisk blive mobbet.«

Køn overset i skolelov Der står ikke et ord om køn i den danske skolelov, mens der i den svenske står temmelig meget om, at pædagogikken skal modvirke krænkende behandling og forskelsbehandling uanset køn, alder, etnicitet, tro eller seksuelt tilhørsforhold. Og det er ikke tilfældigt, forklarer Ane Kirk. Svenskerne forsker nemlig på dette område, mens vi i Danmark tilsyneladende slet ikke er opmærksomme på, at der kan være et problem med forskelsbehandling på grund af køn. »Men det forekommer jo hele tiden«, uddyber hun. »I en børnehave oplevede jeg engang en gruppe drenge lege, at de byggede en by. En pige kom hen og ville være med, men blev afvist med den begrundelse, at de ikke ville have piger med i deres leg. Det accepterede pædagogerne. Men da jeg spurgte dem, hvad de ville have svaret, hvis det havde været en farvet dreng, der havde bedt om at måtte være med, og drengene så havde sagt, at de ikke ville have farvede med, kunne de ikke svare. Og sådan er det: Vi er meget obs på ikke at diskriminere på grund af etnicitet, men ofte accepterer vi diskrimination på grund af køn«, siger Ane Kirk.

Tolerancepædagogik svigter I Danmark arbejder man ud fra en tolerancepædagogik, hvor vi prøver på at lære eleverne at tolerere dem, der er anderledes. Men idet man gør det, deler man også verden op i ’os’ og ’dem’, og ’de andre’ er dem, der skiller sig ud fra normen. Normen er det anerkendte og accepterede, og de andre er dem, vi skal

tolerere. Men hvem vil egentlig gerne jo derude«, samler Ane Kirk op. ’tolereres’, spørger Ane Kirk? »Og det gælder lige fra vuggestue til I den norm-kritiske pædagogik universitetet og ude i arbejdslivet«. accepterer man i meget videre udstrækning forskellighed. Hvis vi snakker Kom på forkant køn, er der ikke bare to men mange Ane Kirk slutter med at komme med en måder at være på, og det giver en større række tip til, hvordan man kan bruge rummelighed. Her er der for eksempel normkritisk pædagogik i fagene. I dansk også plads til drenge-piger og de pigede og historie kan man for eksempel lade drenge. normkritiske stemmer komme til orde i »Alle afvigelser bestemmes jo af, valget af tekster og emner og fokusere hvad der anses for at være normalt, kildekritisk på, hvilke stemmer der normen har faktisk afvigelsen som sit fortæller historierne. eksistensgrundlag. I Danmark har vi Hun gør også opmærksom på, at for eksempel hvid hudfarve som norm, man er pioner, hvis man bruger den og andre hudfarver er afvigelser. Og normkritiske pædagogik, for det er netop i skolerummet er det vigtigt at nytænkning. Men se på Sverige, slutter være bevidst om, hvad der er normen, hun. Der er ingen tvivl om, at den normfor eksempel den hvide hudfarve. Det kritiske metode er på vej til Danmark. I er første skridt på vejen til at begynde en svensk børnehave er de for eksempel at bruge den normkritiske metode, der begyndt at eksperimentere med at kalde er opstået som en reaktion på tolerance- børnehavebørnene for ’hen’ i stedet for pædagogikken – primært i Sverige, men han og hun. den er nu på vej til Danmark«. »Om det lige er den vej vi skal gå, ved Ane Kirk stopper sin talestrøm og jeg ikke«, siger Ane Kirk. beder tilhørerne i salen diskutere de to »Men det bliver interessant at følge pædagogiske retninger. Og som på kom- projektet. I hvert fald vil jeg opfordre mando ændres lydniveauet, og en heftig jer til at smide de traditionelle drengdiskussion fylder salen. Fem minutter pige kasser væk og give jeres fremtidige efter kalder hun igen til samling, og en pædagogik et normkritisk eftersyn. Det fælles debat starter. Alle kender situabetyder alverden, hvilke rollemodeller tioner, der relaterer til det, hun siger, og vi viser børn og unge«. n kommer med masser af eksempler og kritiske spørgsmål. »Jeg kan godt genkende tolerance-pædagogikken i det, du siger,« kommenterer en tilhører. »Den kan faktisk virke kvælende i sin over-tolerance, når man for eksempel siger: Hvor er det spændende, at du er homoseksuel, hvor er det flot, at du står frem! Det virker jo reelt meget stemplende!«. »Ja, det findes Illustration Claus Riis F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Kort og godt

Som led i Havre-

Foto Morten Reil Sørensen

gårdens PRstrategi deltog kostskolen for anden gang på Dansk Socialrådgiverforenings »Socialrådgiverdage« den 28.-29. september.

»Hvis vi bare får én kontakt...« Flere kostskoler deltager på Dansk Socialrådgiverforenings konference »Socialrådgiverdage«. Her er der mulighed for at møde socialrådgivere, som arbejder med udsatte børn

en står godt placeret, Havregården Kostskoles stand, lige uden for den store sal på Hotel Nyborg Strand, hvor 720 socialrådgivere i to dage deltager i Dansk Socialrådgiverforenings »Socialrådgiverdage«. Men hvorfor vælger Havregården Kostskole at have en stand på socialrådgivernes konference? »Hvis vi skal blive ved med at tiltrække elever, så må vi ud at møde dem, der anbringer børnene«, lyder forklaringen fra skoleleder Morten Jørgensen. »Begrebet kostskoler eksisterer ikke i lovgivningen - der taler man om efterskoler og opholdssteder. Og på trods af at der i mange år har været 11 kostskoler med socialt anbragte børn, så er der stadigvæk mange socialrådgivere, der kun forbinder ordet ’kostskole’ med Herlufsholm«, tilføjer souschef Lise Færgemann. For at vække socialrådgivernes interesse lokker Havregården med en konkurrence med spørgsmål om kostskolen. Hovedpræmien er en mountainbike, og det skaber den første kontakt. »Alle stopper op og vil løse opgaven. Og så har de også en faglig nysgerrighed og spørger: Hvad er det for nogle børn, I har? Hvad er det, I kan? Og har I mulighed for at tilbyde noget akut, hvis der er behov for det? De spørger meget ind, så det er rigtig godt«, siger Lise Færgemann. Om anstrengelserne så i sidste ende giver flere elever er sværere at måle. Men i hvert fald har skolen også i år fyldt op trods kommunernes pressede økonomi. Ud over Havregården Kostskole deltog også Esrum Kostskole og Skolen på Slotsvænget i ”Socialrådgiverdage”. MRS

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Lidt færre besøgte efterskolerne Tilbagemeldingerne fra Efterskolernes Dag tegner et broget billede, fortæller formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring. Generelt fortæller skolerne om lidt færre besøgende – op til 20 procent færre end normalt. Men med til billedet hører også, at nogle skoler modtog usædvanligt mange gæster. Troels Borring kan ikke se et mønster i, hvem der fik mange, og hvem der fik få. De efterskoler, Frie Skoler har talt med, beretter, at tilmeldingerne generelt kommer senere end før. Måske fordi familierne ved, at kampen om pladserne er mindre intens. Men samtidig ser det ifølge Troels Borring ud, som om familierne er meget velforberedte og bevidste om, hvad de søger. »De virker meget målrettede«, siger efterskoleformanden, som glæder sig over, at interessen for skoleformen stadig er høj. MHV

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Foto Efterskoleforeningen

Kursuskalender 7.-11. NOVEMBER 2011

Foto David Bering

Mød næstformandskandidaterne

Uffe Rostrup ny formand De to næstformandskandidater kaster sig ud i valgkampen Da fredag den 30. september blev til lørdag den 1. oktober, udløb fristen for at melde sig ind i kampen om posten som formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Foreningens nuværende næstformand, Uffe Rostrup, har som den eneste indsendt den krævede stillerliste, og dermed står det fast, at han afløser Arne Pedersen i formandsstolen. Formelt kåres Uffe Rostrup imidlertid først på repræsentantskabsmødet 11.-12. november. Under punktet valg af formand og næstformand vil dirigenten meddele, at der kun er en kandidat, som dermed er valgt. Dirigenten meddeler valget, der skal ikke stemmes. Til gengæld bliver der brug for stemmesedlerne, når repræsentantskabet skal finde Uffe Rostrups afløser som næstformand. Og da Uffe Rostrup formelt først vælges på repræsentantskabsmødet, kan kandidater til posten som næstformand aflevere stillerlister helt frem til punktet skal behandles på selve repræsentantskabsmødet. Allerede nu står det fast, at to kredsformænd – Monica Lendal Jørgensen (kreds 7) og Søren Vogth Hansen (kreds 5) – stiller op. De to tager i den kommende tid på en valgturne. MHV

Monica Lendal Jørgensen (kreds 7) og Søren Vogth Hansen (kreds 5) er i den kommende tid på valgturne til kredsene. Her er der mulighed for at høre, hvad de to kandidater vil med foreningen, hvilke emner de mener, der skal prioriteres, og så er der naturligvis mulighed for at stille spørgsmål.

Mødedatoer og tidspunkter er følgende: 12. oktober: Kl. 19.-20 på Strib Efterskole, Staurbyskovvej 6, 5500 Middelfart (arrangeret af kreds 2 og 8 i fællesskab). 13. oktober: kl. 17-18 Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, 4700 Næstved Næstved kl. 17-18 (arrangeret af kreds 7). 25. oktober: KL. 17. Bojesen(Axelborg), Vesterbrogade 4A 1620 København V. (arrangeret af kreds 5 og 6 i fællesskab).

Det store teaterprojekt Teaterarbejde med unge. Odsherreds Teaterskole, Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj.

Der arbejdes i feltet mellem scenekunst og teaterpædagogik. Underviserne: Eva Klinting, teaterlærer, skuespiller og forfatter Bjarne Mosegaard Jepsen, teater- og danselærer, Karina K. Sørensen, teaterlærer og Jens Arentzen, skuespiller og instruktør. Se tilmelding og hele programmet: www.nyscenekunst.dk 7. - 10. NOVEMBER 2011

Hands on Baltikum Tallin, Estland.

Kvalificere det internationale arbejde, studieture samt den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk. Se også www. efterskoleforeningen.dk/kalender. 10. NOVEMBER 2011

Engelsklærere - se her Quality Park Hotel, 5500 Middelfart

Mød forfatteren Tim Bowler og få indblik i hans forfatterskab og inspiration til, at eleverne får 'kød' på deres egenproduktion. Info: hanne.feld@ skolekom.dk. Info og tilmelding til kurset 'Flesh in the Inkpot' på www.sproglaererforeningen.dk. 14.- 16. MARTS 2012

Kursus for praktiklærere i de frie skoler Hornstrup Kursuscenter, Vejle

31. oktober: Kl. 18, Høng Efterskole, Tranevej 15 - 4270 Høng (arrangeret af kreds 1). 1. november: Kl. 15.30, Fredericia Realskole, Købmagergade 72, 7000 Fredericia (arrangeret af kreds 9). 1. november: Kl. 18.00, Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg (arrangeret af kreds 10). 2. november: Kl. 18 – 19 på Hobro Efterskole, Mariagervej 66, 9500 Hobro (arrangeret af kreds 4).

Medlemskursus i FSL - se hele programmet i Frie Skoler nr. 2/2011. Og på www.fsl.dk under Medlemskursus. Kurset er gratis for FSL's medlemmer. Tilmeldingsfrist: Mandag 10. oktober - først til mølle. 9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimension Kurset er opdelt i 3 afsnit: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvinkler og egne vejlederkompetencer i relation til kolleger og praktikanter fra lærerseminarierne i de frie skoler. Instruktør: Helga Borbjerg Hansen, lektor og cand. pæd. pæd., UC sjælland. Se hele kurset på www. kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til Henriette Mortensen hmo@uc.sj.dk tlf: 7248 1212 inden 14. januar 2012. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:

· T:O4018 · E: bll@fsl.dk. F R I EBente S KO L Lund E R N RLarsen . 4 · 10. K TO B E8210 R 2011

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Reality-serie indtager skolen F

orestil dig, at hvert ord, du siger på lærerværelset og i klasselokalet, bliver optaget af et kamera og sat til skue for resten af befolkningen på landsdækkende tv. Den første del af forestillingen var virkeligheden for lærene på Passmores School i Harlow, Essex, i England i foråret, hvor de var under overvågning af 65 installerede kameraer på skolen. Den anden del er blevet virkelighed i disse uger, hvor resultatet af optagelserne gøres til skue for hele den engelske befolkning på Channel 4 i reality-programmet ”Educating Essex”. Allerede efter det første afsnit har programmet skabt en del debat. En af hovedpersonerne er viceinspektør Mr. Drew. I det førsteafsnit bliver han anklaget for at have slået en af eleverne, men tv-kameraerne viser, at den 15-årige pige bag

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Foto Channel 4

beskyldningen lyver. Lærerne har en ganske frimodig omgang med sproget, kalder elevere ”scumbags”, og Mr. Drew går med på elevernes fnisen over efternavnet på den tyske fysiker Robert Koch. I nogle aviser har elevernes og ikke mindst lærernes opførsel ført til forargelse. Flere kalder lærernes opførsel barnlig, men The Guardians anmelder er mindre bornert og mere begejstret. Ikke mindst for viceinspektør Mr. Drew, som også har timer ved tavlen. »Han forstår, at undervisningen skal være sjov for at fange eleverne. Og hvis det betyder at fnise ad navnet Koch, hvad så? Eleverne elsker tydeligvis hans undervisning. Og endnu mere rørende er det, at han selv elsker det. Mr. Drew er min nye tv-helt.« n UAN

Annonce

Valg til LB’s Generalforsamling Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder:

Valgprocedure Der afholdes kun valg i de områder, hvor der anmeldes flere kandidater, end der skal vælges. Hvert medlem har én stemme.

Valgområde 1 og 2 (Storkøbenhavn) med postnumrene 1000 - 2990.

LB udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede medlemmer i de valgområder, hvor der skal afholdes valg.

Valgområde 3 (Nordsjælland) med postnumrene 3000 - 3690. De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til:

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2012. De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor senest den 15. februar 2012.

Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. § 3 i vedtægterne.

Valgresultat Valgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2012 på LB’s hjemmeside samt i de medlemsblade, hvori valget udskrives.

I alt skal 9 delegerede vælges således:

Antal delegerede i medlemsgruppe 1

Antal delegerede i medlemsgruppe 2

1 og 2. Storkøbenhavn

3. Nordsjælland

Område

De delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2012. Stemmeberettiget Stemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsikring siden den 1. januar 2011, og som har fast bopæl i valgområdet.

Yderligere information www.lb.dk Se under menupunktet “Om selskabet”

Valgbarhed Til delegerede kan kun vælges stemmeberettigede medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende valgområde. Kandidatur skal anmeldes af 4 medlemmer fra kandidatens medlemsgruppe. Disse 4 medlemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

Jørn Anker-Svendsen Adm. direktør

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest tirsdag den 22. november 2011. LB er et af forsikringsbranchens mest velkonsoliderede selskaber, der tilstræber at tilbyde forsikringer af høj kvalitet til fornuftige priser. I et gensidigt selskab afspejler fællesskabstanken sig med rettigheder og forpligtelser i det daglige virke, både for selskab og medlemmer.

Frie_skoler_219x163,5_valg_til_generalforsamling_2012.indd 1

01-09-2011 16:46:27

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Klumme

Ajour

Ene leder på skolen En udfordring for dit psykiske arbejdsmiljø

Bestyrelsen for Frie Skolers Ledere har i år valgt at sætte fokus på det personlige psykiske arbejdsmiljø for ledere, som i dagligdagen står helt alene med ledergerningen. En almindelig dag på skolen: En lærer sygemeldes fra morgenstunden, og du må selv træde til som vikar. Et forældrepar kommer uanmeldt Af lederkonsulent samme formiddag og vil omgående Bjarne Y. Jørgensen. tale om deres søns problemer på skolen. Bestyrelsesformanden ringer for at følge op på beslutningen om en ekstra hovedrengøring i skolens lokaler og vil lige drøfte det rent praktiske med dig. En lærer har brug for akut sparring vedrørende en praktikant, som ikke lever op til de formelle krav. Din arbejdsdag var egentlig afsat til forberedelse af aftenens lærermøde, men forberedelsen må i stedet foregå om eftermiddagen, hvor du egentlig skulle følge din søn til fodbold, samt nyde et par timer med familien.

NYT FRA KREDS 10 Formøde til repræsentantskabsmødet Kreds 10 afholder formøde tirsdag den 1. november 2011 på Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg. Dagsorden: 18.00-18.45 Vi spiser sammen 18.45-19.30 Mød kandidaterne. Monica Lendal Jørgensen- kredsformand i kreds 7- og Søren Vogth Hansen- kredsformand i kreds 5- stiller begge op til valg som næstformand i Frie Skolers Lærerforening. De kommer begge til vores formøde og holder et oplæg. Skulle der komme flere kandidater, vil de også blive inviteret. 19.30-21.00 Gennemgang af skriftlig beretning og indkomne forslag. Vel mødt til alle interesserede kreds 10 medlemmer. Tilmelding til anders.munk@skolekom.dk

Hvis dette eksempel ligner en almindelig arbejdsdag for dig, vil det være en god mulighed for dig at deltage i workshoppen ”Ene leder på skolen”. Workshoppen afholdes den 23.-24. november 2011 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, og du vil blandt andet få inspiration og viden om stress, din ledelsesmæssige rådighedszone samt dine muligheder for at definere og grænsesætte rammerne for dit arbejde. Du vil også få lavet en personlig stressprofil og modtage en skriftlig rapport ud fra din testgennemførelse.

HAR I LAGT EN PLAN?

KompetenceudviKling på frie skoler

en god begyndelse

Psykolog Kristina Mølgaard, som gennem flere år har gennemført lignende aktiviteter for Frie Skolers Ledere, styrer workshoppen. Du kan læse mere om workshoppen ”Ene leder på skolen – en udfordring for dit psykiske arbejdsmiljø”, samt om andre kurser for ledermedlemmer, på hjemmesiden www.frieskolersledere.dk FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Hent inspiration i FSL's folder om kompetenceudvikling. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

KompetenceudviKling på frie skoler

en god begyndelse

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

KompetenceudviKling på frie skoler

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

en god begyndelse

Stillinger

Forstander til... Klank Efterskole er en særdeles velfungerende efterskole med ca. 120 elever fordelt på 9. og 10. årgang. Skolens værdigrundlag bygger på et Grundtvigsk menneskesyn. Vores nuværende forstander har valgt at gå på pension og vi tilbyder dig derfor: • et udfordrende og spændende lederjob med stor indflydelse på skolens funktion, vision og udvikling – stor frihed til ledelse, • en skole med en fornuftig økonomi, gode tidssvarende bygninger, positivt image og mange elever, • en dygtig og engageret medarbejderstab – uhøjtidelig humoristisk hverdag, • en positiv engageret bestyrelse samt en skole beliggende i skønne omgivelser centralt mellem Århus og Silkeborg. • Tjenestebolig forefindes. Vi søger en synlig forstander, der • er personligt og fagligt velfunderet, som kan lide at arbejde blandt unge, • er energisk og synlig i skolens hverdag, • er dynamisk og handlekraftig og har karisma, • er visionær og har et positivt livssyn, • er åben og troværdig – lytter støtter og begejstrer, • har økonomisk indsigt, • har erfaring som leder eller er villig til gennemgå lederuddannelsen.

Vestegnens Vestegnens Vestegnens Vestegnens Vestegnens

Privatskole Privatskole Privatskole Privatskole Privatskole

KLANK EFTERSKOLE Træd varsomt, her skabes mennesker

Din primære udfordring vil være at sikre, at skolen fortsat er attraktiv både for elever og ansatte. Det vil blandt andet sige at udvikle skolen, så den imødekommer fremtidskrav uden at tilsidesætte dens traditioner og værdier. Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.Klank-Efterskole.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på telefon 24 87 19 05 eller skolens formand, Anker Nielsen, tlf. 21 644 644. Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109-528.589 (april 2011). Der afholdes to jobsamtaler, første samtale den 17. november, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest til anden samtale, som afholdes den 23. november. Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: MB@bogetorp.com senest den 12. november 2011

søger søger søger søger søger

viceskoleleder. viceskoleleder. viceskoleleder. viceskoleleder. viceskoleleder.

Da viceskolelederen er udnævnt til skoleleder, søger vi pr 1. januar 2012 hans afløser. Da viceskolelederen er til skoleleder, Da viceskolelederen er udnævnt udnævnt skoleleder, søger søger vi vi pr pr 1. 1. januar januar 2012 2012 hans hans afløser. afløser. Vi søger en viceskoleleder, der til Da viceskolelederen er udnævnt til skoleleder, søger vi pr 1. januar 2012 hans afløser. Da viceskolelederen er Vi en der Dasøger viceskolelederen er udnævnt udnævnt til skoleleder, skoleleder, søger søger vi vi pr pr 1. 1. januar januar 2012 2012 hans hans afløser. afløser. Vi søger en viceskoleleder, viceskoleleder, der til Vi søger en viceskoleleder, der Vi Vi søger søger en en viceskoleleder, viceskoleleder, der der x vil arbejde loyalt for skolens formål og værdigrundlag xx vil arbejde loyalt for formål værdigrundlag vil loyalt for skolens skolens formål og og værdigrundlag x vil arbejde det tætte samarbejde og deltage konstruktivt i skolens samlede udvikling arbejde loyalt for skolens formål og værdigrundlag xx vil arbejde loyalt for formål værdigrundlag det tætte tætte samarbejde og deltage deltage konstruktivt skolens samlede udvikling arbejde loyalt for skolens skolens formål og og værdigrundlag vil det samarbejde og konstruktivt ii skolens samlede udvikling x har lysttætte og evner til at indgå i vikaradministration, prøve- og skemaplanlægning vil det samarbejde og deltage konstruktivt i skolens samlede udvikling xx vil det tætte samarbejde og deltage konstruktivt i samlede udvikling har lyst og evner til at indgå i vikaradministration, prøveog skemaplanlægning vil det tætte samarbejde og deltage konstruktivt i skolens skolens samlede udvikling har lyst og evner til at indgå i vikaradministration, prøveog skemaplanlægning samt andet administrativt arbejde x har lyst og evner til at indgå i vikaradministration, prøve- og skemaplanlægning xx har lyst og til ii vikaradministration, samt andet administrativt arbejde har lyst og evner evner til at at indgå indgå vikaradministration, prøveprøve- og og skemaplanlægning skemaplanlægning samt andet administrativt arbejde x er IT-kyndig på brugerniveau samt andet administrativt arbejde samt andet arbejde xx er IT-kyndig på brugerniveau samt andet administrativt administrativt arbejde er IT-kyndig x har humor ogpå erbrugerniveau hyggelig og rar at omgås er IT-kyndig på brugerniveau xx er harIT-kyndig humor og ogpå erbrugerniveau hyggelig og og rar rar at at omgås omgås er IT-kyndig på brugerniveau har humor er hyggelig x har humor og er hyggelig og rar at omgås xx har har humor humor og og er er hyggelig hyggelig og og rar rar at at omgås omgås Vestegnens Privatskole, der er oprettet i 1980, er inde i en spændende og dynamisk udvikling, hvor vi på én Vestegnens Privatskole, Privatskole, der der er er oprettet oprettet ii 1980, 1980, er er inde inde ii en en spændende spændende og og dynamisk dynamisk udvikling, udvikling, hvor Vestegnens hvor vi vi på på én én og samme tid i fællesskab videreudvikler en skolekultur, der vægter Vestegnens Privatskole, der er oprettet i 1980, er inde i en spændende og dynamisk udvikling, hvor vi på én Vestegnens Privatskole, der er er spændende og og samme ii fællesskab videreudvikler en der vægter Vestegnens Privatskole, der er oprettet oprettet ii 1980, 1980, er inde inde ii en en spændende og dynamisk dynamisk udvikling, udvikling, hvor hvor vi vi på på én én og samme tid tid fællesskab videreudvikler en skolekultur, skolekultur, der vægter og samme tid i fællesskab videreudvikler en skolekultur, der vægter og og samme samme tid tid ii fællesskab fællesskab videreudvikler videreudvikler en en skolekultur, skolekultur, der der vægter vægter x kundskaber, krav & kreativitet kundskaber, krav krav & & kreativitet kreativitet xxx kundskaber, færdigheder, flid &&faglighed kundskaber, krav kreativitet xx kundskaber, kreativitet færdigheder, krav flid & && faglighed kundskaber, krav &faglighed kreativitet færdigheder, flid x tillid, tryghedflid & tænksomhed færdigheder, & faglighed xx færdigheder, flid & faglighed tillid, tryghed & tænksomhed færdigheder, & faglighed tillid, tryghedflid & tænksomhed x tillid, tryghed & tænksomhed xx tillid, tillid, tryghed tryghed & & tænksomhed tænksomhed Vi er en 1-2 sporet skole i Taastrup med ca. 300 elever fra forskoleklasse til 10. klasse og SFO. Skolens Vi er en 1-2 sporet sporet skole skole ii Taastrup Taastrup med med ca. ca. 300 300 elever elever fra fra forskoleklasse forskoleklasse til til 10. 10. klasse klasse og og SFO. SFO. Skolens Skolens Vi er en løser 1-2 ansatte opgaver og med overskud og humor, og vi værdsætter bidrag og på SFO. tværsSkolens af alle Vi er en 1-2 sporet skole iudfordringer Taastrup med ca. 300 elever fra forskoleklasse til 10. klasse Vi er 1-2 skole Taastrup ca. 300 fra til ansatte løser opgaver og iiudfordringer udfordringer med overskud og humor, humor, og vi vi værdsætter værdsætter bidrag og på SFO. tværsSkolens af alle alle Vi er en en løser 1-2 sporet sporet skole Taastrup med med ca. 300 elever elever fra forskoleklasse forskoleklasse til 10. 10. klasse klasse og SFO. Skolens ansatte opgaver og med overskud og og bidrag på tværs af personalegrupper. ansatte løser opgaver og udfordringer med overskud og humor, og vi værdsætter bidrag på tværs af alle ansatte løser opgaver og udfordringer med overskud og humor, og vi værdsætter bidrag på tværs af alle personalegrupper. ansatte løser opgaver og udfordringer med overskud og humor, og vi værdsætter bidrag på tværs af alle personalegrupper. personalegrupper. personalegrupper. personalegrupper. Attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Attraktive lønløn- og og ansættelsesvilkår ansættelsesvilkår ii henhold henhold til til gældende gældende overenskomst overenskomst mellem mellem LC og og Attraktive Finansministeriet lønintervallet (1997 – grundbeløb) 281.000 overenskomst – 334.300 kr. mellem LC Attraktive løn- og i ansættelsesvilkår i henhold til gældende LC og Attraktive ii henhold til Finansministeriet lønintervallet (1997 (1997 grundbeløb) 281.000 overenskomst 334.300 kr. kr. mellem Attraktive lønløn- og og ii ansættelsesvilkår ansættelsesvilkår henhold til gældende gældende overenskomst mellem LC LC og og Finansministeriet lønintervallet –– grundbeløb) 281.000 –– 334.300 Finansministeriet i lønintervallet (1997 – grundbeløb) 281.000 – 334.300 kr. Finansministeriet Finansministeriet ii lønintervallet lønintervallet (1997 (1997 –– grundbeløb) grundbeløb) 281.000 281.000 –– 334.300 334.300 kr. kr. Yderligere oplysninger om skolen på www.vestegnens-privatskole.dk eller ved personlig Yderligere oplysninger oplysninger om om skolen skolen på på www.vestegnens-privatskole.dk www.vestegnens-privatskole.dk eller eller ved ved personlig personlig Yderligere henvendelse til viceskoleleder Thomas Frandsen på 4332 4400. Skriftlig ansøgning Yderligere oplysninger om skolen på www.vestegnens-privatskole.dk eller ved personlig Yderligere oplysninger om skolen på www.vestegnens-privatskole.dk eller ved personlig henvendelse til viceskoleleder Thomas Frandsen på 4332 4400. Skriftlig ansøgning Yderligere oplysninger om skolen på www.vestegnens-privatskole.dk eller ved personlig henvendelse tilVestegnens viceskoleleder Thomas Frandsen på2630 4332 4400. Skriftlig ansøgning fremsendes til Privatskole, Kirkevej 4, mærket viceskoleleder henvendelse til viceskoleleder Thomas Frandsen på 4332Taastrup 4400. Skriftlig ansøgning henvendelse til viceskoleleder Thomas på 4332 4400. ansøgning fremsendes til til Vestegnens Privatskole, Kirkevej 4, 4, 2630 Taastrup mærket viceskoleleder henvendelse tilVestegnens viceskoleleder Thomas Frandsen Frandsen på2630 4332Taastrup 4400. Skriftlig Skriftlig ansøgning fremsendes Privatskole, Kirkevej mærket viceskoleleder eller på ak@vestegnens-privatskole.dk modtages senest 5. november 2011. fremsendes til Vestegnens Privatskole,og Kirkevej 4, 2630 Taastrup mærket viceskoleleder fremsendes til Kirkevej 4, Taastrup mærket viceskoleleder eller på på ak@vestegnens-privatskole.dk ak@vestegnens-privatskole.dk og modtages senest 5. november november 2011. fremsendes til Vestegnens Vestegnens Privatskole, Privatskole,og Kirkevej 4, 2630 2630 Taastrup mærket viceskoleleder eller modtages senest 5. 2011. Samtaler holdes i uge 46 og 47. eller på ak@vestegnens-privatskole.dk og modtages senest 5. november 2011. eller på ak@vestegnens-privatskole.dk og modtages senest 5. november 2011. Samtaler holdes i uge 46 og 47. eller på ak@vestegnens-privatskole.dk og modtages senest 5. november 2011. Samtaler holdes i uge 46 og 47. Samtaler holdes i uge 46 og 47. Samtaler Samtaler holdes holdes ii uge uge 46 46 og og 47. 47.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Stillinger

Ajour

Leder til Nationalt viden center for frie skoler Vores Videncenterleder er blevet valgt til Folketinget, og derfor har vi brug for en ny leder. NVFS er et velfunderet videncenter med stor opbakning fra alle frie skoleformer i Danmark, og gennem et godt samarbejde mellem UC Lillebælt, UC Syddanmark og Den frie Lærerskole. Vi søger en leder, der kan videreudbygge et videncenter, hvis opgave er, gennem systematisk og evidensbaseret viden at bistå i fastholdelsen og styrkelsen af de frie skolers arbejde og udvikling af frihedstraditionen i Danmark. Læs mere på www.ucl.dk/job samt på videncentrets hjemmeside www.videnomfrieskoler.dk Ansøgningsfrist den 21. november 2011

Søg penge til nye ideer Gode ideer til forbedring af arbejdsmiljøet skal frem i lyset.

Skoleleder for

Slotsparkens Friskole Slotsparkens Friskole starter op den 1. august 2012. Den er grundlagt af en arbejdende bestyrelse, som består af kommende forældre.

Frie skoler kan søge økonomisk støtte til projekter i Forebyggelsesfonden.

Skolen er omgivet af skov, fjord og Jægerspris Slotspark. Bygningen er spændende og anderledes og fyldt med finurlige detaljer, som taler til fantasien og kreativiteten. Det er nu tid at søge en skoleleder, som skal være med til at lægge grundstenene til vores skole. Skolelederen vil blive ansat fra 1/8 2012. Vi forventer at du som skoleleder er indstillet på at være en del af arbejdet omkring skolen frem til åbningen 1. august og herefter varetage den daglige ledelse og drift. Opgaverne frem til skolestart vil bl.a. være ansættelse af personale i tæt samarbejde med bestyrelsen samt afklaring af rammerne for optag af elever med særlige behov. • Du ser det smukke i de rammer vi har og kan se de muligheder der ligger i at være en lille skole med 75-100 elever og 8-10 ansatte. • Du kan se vigtigheden i at markere sig lokalt og orientere sig globalt. • Du skal være i besiddelse af relevant erfaring i forbindelse med opstart af en friskole og de alsidige opgaver der ligger i det. • Du har ledererfaring samt pædagogisk, økonomisk og administrativt overblik. • Du vil gå foran med at skabe en god stemning, arbejde anerkendende og sætter sparring med personalet højt. • Du har en inkluderende tilgang til børn og forældre. • Du har livserfaring med dig, og er stadig aktiv i forhold til egen og medarbejderes personlige og faglige udvikling. Læs mere om skolen på www.slotsparkensfriskole.dk. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2011). Din ansøgning sendes til skoleleder@slotsparkensfriskole.dk senest 15/11 2011. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 47, dog med en vis fleksibilitet.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Der kan ansøges i perioden: Mandag 9. januar 2012 kl.12 til fredag 16. marts kl.12. Læs mere på forebyggelsesfonden.dk og fsl.dk.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Annoncer

HAR DU STÆR I KASSEN?

Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Hent inspiration

s.s.12 12

185

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

i FSL's de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® folder®om

s. 12

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand Lærer Stig Andersen Træffes I sekretariatet efter aftale

barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl download den fra fsl.dk/udgivelser

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden. Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man – Tor: ..........................................10.00–15.30 Fredag: ............................................... 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup Tel 70 21 61 31. Fax 70 21 61 32 Mail: post@lppension.dk Telefontid: Man-tors 8.30 - 16.00. Fre 8.30 - 15.30

www.lppension.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Pension for overenskomstansatte lærere

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

to ho

Kærligheden på overarbejde Se dig om på lærerværelset. Hvor mange er der af det modsatte køn? Det påvirker din risiko for skilsmisse, hvis ikke din ægtefælle er en af dem

åske skulle du opfordre din ægtefælle til at finde et job et lidt mindre sted. Eller endnu bedre, samme sted som du arbejder. Mon ikke det ville være knap så stressende og lidt mere hyggeligt? Og, nå ja, den mindre risiko for, at han/ hun bytter dig ud med en anden, er selvfølgelig også rar nok. For sådan hænger det isoleret set sammen. Flere kolleger af det modsatte køn betyder, at risikoen for skilsmisse øges. Med mindre man arbejder samme sted. Så mindskes den. Og det gælder både for mænd og for kvinder. Rundspørgen blandt ledere og forstandere på frie grundskoler og efterskoler(se side 4 til 9) fortæller også flere historier om, at der opstår kærlighed i korridorerne på de frie skoler ligesom på de fleste andre arbejdspladser. I de anonyme åbne svar fremgår det, at affærer mellem lærere ind i mellem komplicerer livet på skolerne og givetvis også for de implicerede parter selv. Og går man videnskabeligt til værks, ser man altså, at risikoen stiger, jo flere kolleger der er af det modsatte køn, hvis ikke din ægtefælle er en af dem. Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet, har undersøgt, hvad kønsratioen på arbejdspladsen betyder for, om singler finder en kæreste, og om folk, der allerede er i et forhold, finder en ny partner. »For singler betyder arbejdspladsen ikke så meget for, om de finder en partner. De kan let søge en partner på andre

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

to Fo

oc Ist

markeder også«, siger Michael Svarer. Anderledes er det for dem, der er i et forhold. De kommer ikke så meget ud. Der er måske børn, der skal hentes og bringes, og der er flere parmiddage end byture med de gamle gymnasievenner. De er med andre ord i mindre risiko for at blive fristet af mødet med en potentiel partner - bortset fra på arbejdspladsen. Og jo større arbejdspladsen er i form af kolleger af det modsatte køn, desto større er altså risikoen for, at det eksisterende parforhold går i stykker, viser Michael Svarers forskning. Og på den måde følger kærlighed ganske fint almindelige økonomiske principper. »I hvert fald kan man sige, at der er mange ting, der er konsistente med, at folk generelt også tager rationelle beslutninger i deres kærlighedsliv. Selvom der selvfølgelig er afvigelser, og markedet er jo heller ikke fuldstændig gennemsigtigt«, siger Michael Svarer. Den amerikanske økonom Betsey Stevenson har bemærket, at som økonom er det umuligt at tro på, at vi har en ”soulmate”. Hun sammenligner i stedet jagten på en partner med jagten et job. Der er ikke et perfekt job til nogen, men der er tydeligvis bedre og dårligere jobs. Så vi søger både job og partnere. Og stopper først, når jobbet eller partneren i hånden er mere tillokkende end de ti på taget. Michael Svarer mener nok, at man kan være både romantiker og økonom på samme tid, også selvom han bruger en god del af sit professionelle liv til at anvende økonomisk teori til analysere kærligheds- og familieliv. »Man skal ikke overvurdere forklaringskraften. En økonomisk model kan selvfølgelig ikke sige præcis, hvem der finder sammen med hvem, og hvem der bliver sammen. Men den kan sige en del om sandsynligheden for det«. n

Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com

fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com

Tlf: 87469110 · Fax: 87469111

Formand

Arne Pedersen

Næstformand

Uffe Rostrup

Sekretariatsleder Kirsten Nielsen Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

ABONNEMENT LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

UDGIVELSER Nr. 5 - 31. oktober / Nr. 6 - 21. november Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Monica Lendal Jørgensen, T: 55762018

PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Navnligt

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

KNUD ILLERIS

KOM PE TEN CE

KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN?

Følgende er startet på hold B på Frie Skolers Lærerforenings tillidsrepræsentantuddannelse:

Hvad, hvorfor, hvordan, Knud?

nud Illeris, du har skrevet bogen ”Kompetence – hvad, hvorfor, hvordan?”. Hvad fik dig til det? Knud Illeris: »Jeg mener, at der er en dobbelthed i kompetencebegrebet. På den ene side er det et meget fantastisk og rammende begreb for undervisning, som giver eleverne det, de har brug for, for at handle i praksis. På den anden side misbruges begrebet af erhvervslivet og af Undervisningsministeriet, der i fællesskab har kørt begrebet helt ud på et sidespor. Her forbindes kompetence med nøje fastlagt viden, udefrakommende kontrol og økonomi. Med bogen vil jeg tydeliggøre begrebets positive sider«. Hvorfor skal jeg købe og læse din bog? Knud Illeris: »For at blive opmærksom på og forstå de positive sider, begrebet indeholder. Og for at blive advaret mod den måde, begrebet misbruges på. Og det har der været brug for, kan jeg se. Det viser både de invitationer, jeg får, til at holde oplæg, og salget. Bogen sælger godt«. Hvordan kan din bog forbedre undervisningen? Knud Illeris: »Med bogen sigter jeg mod folk på gulvplan. Mellemledere og administratorer er velkomne til også at læse den, men det er ikke dem, som er min målgruppe – målgruppen er praktikerne, dem, der underviser. Og bogen har et kapitel, hvor jeg helt konkret redegør for, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den bliver mere kompetenceudviklende. Hvis man som lærer vil udvikle kompetencer, er der bestemte ting, man skal lægge vægt på, og andet, som man kan nedprioritere, og det forklarer jeg. Samtidig har jeg udviklet en kompetenceformel, som viser, hvilke elementer som indgår i kompetenceudviklende undervisning«. Så det var hvad, hvorfor, hvordan? Knud Illeris: »Ja, det var det«. n Knud Illeris (f. 1939) er professor emeritus på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet. I 2011 udgav han bogen ”Kompetence – hvad, hvorfor, hvordan?” på forlaget Samfundslitteratur.

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Kristoffer Nyby, Bornholms Efterskole Lars Udengaard, Maglesø Efterskole Lis Knudsen, Havregården Rikke Løvstrup Birkedal, 21'eren Sarah Skov, Nordsjællands Efterskole Benny Faurholt, Sydlangelands Maritime Efterskole Helle Vibeke Jensen, Skolerne i Oure Sport og Performance Morten Lohse, Skolerne i Oure Sport og Performance Michael Beiskjær, Den Rytmiske Efterskole i Båring Rasmus Klintebjerg, Rudehøj Efterskole Henriette Poulsen, Aalestrup Naturefterskole Maiken Hyllested, Borremose Efterskole Thomas Majlund Mikkelsen, Tirstrup Idrætsefterskole Witta K. Ndlovu, Filipskolen Anne Mette Asbjørn Mungsfeldt, Helsinge Realskole Jesper Harrsen, Esrum Kostskole Merete Hansen, Ringsted Ny Friskole Mette Hohwü, Dyhrs Skole Nina Hansen, Møn Friskole Hebah Bahij, Al-Salam Skolen Laila Lilholt, Ryslinge Friskole Lars Iversen, Balletskolen i Odense Lone Møller Kofoed, Øster Åby Friskole Claus Julius Blomgreen, Riberhus Privatskole Frank Averhoff-Nielsen, Sct. Knuds Skole Sabine Hansen, Deutsche Schule Pattburg Søren Mikkelsen, Kolding Realskole Bettine Lind, Skjern Kristne Friskole Geert Bilander, Syddjurs Friskole Marie Rand Sørensen, Friskolen i Hinnerup Michael H. Berthelsen, Randers Realskole Carina Sloth, Aalestrup Realskole

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, næstformand for Frie Skolers Lærerforening

Hyld lærernes forskellighed Den svenske rigsdag har i foråret vedtaget en ny lærercertificeringslov, som fra 2015 gør, at alle lærere, som underviser i skolerne i Sverige, skal være læreruddannede. Og ikke nok med det - de må udelukkende undervise i deres linjefag. Det betyder, at selvom man i årevis har undervist i forskellige fag i fagrækken, så er det fra august 2015 ikke længere muligt at undervise i andet end linjefagene, medmindre man får bevilget efteruddannelse, og på den måde erhverver sig kompetencer i andre fag. Umiddelbart nok en lokkende tanke for mange lærerfagforeninger, da det styrker professionstænkningen i forhold til ikke-uddannede lærere. For de frie skoler og frie skolers lærerforening er en sådan tænkning imidlertid ren gift. Vi ved, at der i de frie skoler er cirka 30 procent af lærerne, som ikke har en læreruddannelse. De har andre kvalifikationer, som gør dem til dygtige, engagerede og værdsatte lærere, ledere og børnehaveklasseledere. Det betyder,

at der er mange faguddannede personer fagligheden – og ikke en laissez fairepå vores skoler, som har det til fælles, at holdning til kvaliteten af undervisninde er lærere. En lærer på en fri skole er gen. Lærere skal være velkvalificerede, med andre ord ikke noget, man nødven- men hvad det betyder, er op til skolerne digvis er uddannet til, det kan være tilog forældrene som ansættende myndiglært via en praktisk undervisningsmæshed. Det kan de godt bedømme! sig tilgang til faget. For de frie skoler Læreruddannelsen er selvfølgelig er dette et helt afgørende kendetegn. en rigtig god indgang til at blive lærer, Skolerne ansætter dem, som de finder men det ville være en unødvendig bedst egnede til at varetage opgaven. På begrænsning at lægge på de frie skoler, nogle skoler betyder hvis lærercertificering det, at der kun er også skulle dukke op læreruddannede, og på »Det er af yderste i Danmark. Det er andre skoler, at man vigtighed, at vi beva- ikke definerende for har mere sammensatte rer den holdning til en lærers kvalitet, om lærerkollegier. Diversi- lærerprofessionen, at vedkommende har en teten og kvaliteten skal den kan have mange læreruddannelse, en også på dette punkt indgange og fremstå i magistergrad eller en være et varemærke for mange former«. elektrikeruddannelse. de frie skoler. Det, der afgør kvaliteDet er vel også værd at bemærke, at ten af en lærers arbejde, er, om vedkomsystemet faktisk virker. Der laves i hvert mende er dedikeret til sin undervisning, fald lige så god skole i den frie skolesekbesidder en anvendelig faglighed og har tor som i folkeskolen. pædagogisk indsigt - disse egenskaber Det er af yderste vigtighed, at vi bør ikke certificeres. n bevarer den holdning til lærerprofessionen, at den kan have mange indgange og fremstå i mange former. Det er vigtigt at slå fast, at ovenstående skal forstås som en hyldest af forskelligheden og FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 4 · 10. O K TO B E R 2011

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Cooperative Learning Det er nemt at anvende, det er sjovt – og det virker!

(16302 · BureauLIST.dk) FRS4-OKT-2011

Engelsk, tysk og fransk · 6.-10. klasse

Færdige undervisningsforløb Cooperative Learning in English, auf Deutsch og en Français består af to bøger til hvert sprog. Hver bog indeholder: • Færdige undervisningsforløb med kopiark til mindst 25-30 lektioner • Fem Cooperative Learning-strukturer til hvert forløb • Kort vejledning. Bog I til 6.-8. klasse fokuserer på ordforråd og samtale. Bog II til 8.-10. klasse fokuserer på samtale og præsentation. alinea.dk · tlf.: 3369 4666