Frie Skoler 5

Nr. 5 12. november 2012

20

Skab selv dine gode forældre

26

Facebook deler kollegerne

38

Svenske friskoler løfter folkeskoler

SKIFT VÆRELSE

OG VÆRELSESKAMMERAT Sådan lød beskeden til samtlige elever på efterskole 22

SIDE 4 - 19 Stor reportage fra repræsentantskabsmødet 2012

14217

5.-7. kl.

engelsk.gyldendal.dk Engelsk.gyldendal.dk 5-7 er et nyt omfattende digitalt materiale til engelsk i 5.-7. klasse.

Sitet byder på komplette undervisningsforløb, et omfangsrigt frilæsningsbibliotek, en basisgrammatik med opgaver og meget mere.

Topics indeholder færdige forløb, der er lige til at gå til.

De første tre forløb er målrettet 6.-7. klasse. Home Base handler om familiestrukturer og hjemløshed. Tales of the Unknown sætter fokus på mystik og eventyr, og Fame and Fortune tager fat på berømmelse på godt og ondt.

Grammar er en enkel og lettilgængelig basisgrammatik med tilknyttede selvrettende opgaver. Grammatikopgaverne kan løses på sitet eller afleveres digitalt til læreren.

Library rummer et væld af materialer fra Topics samt et stort udvalg af frilæsningsbøger. Bøgerne læses på skærmen, og emnerne byder bl.a. på dramatiske hverdagshistorier, dystre fremtidsscenarier og beretninger om helte.

Spot on rummer nyttige redskaber til eleven, fx opslagsværket Country Cubes, der er en grundig præsentation af de engelsktalende lande. Her kan eleverne få indsigt i kultur- og samfundsforhold på tværs af de engelsktalende lande inden for områder som fx History, Traditions, Eating & Drinking og Attractions.

Teacher er lærerens opslagsværk med vejledning til sitet samt nyttig information om en række onlineredskaber.

engelsk.gyldendal.dk 5-7 Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse

kr. 700,-

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Indhold

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

16 En drøm går på scenen

Bandet Lilyphone spiller skolekoncerter og puster til elevernes drømme takket være LMS – Levende musik i skolen – som fik FSL’s børnekulturpris.

FORÆLDRESAMARBEJDE

20 Skab selv dine gode forældre

Nye lærere frygter dem som pesten.

Forældrene. Ny bog viser vejen til et godt samarbejde.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

4 Formanden skruer op for politikken

FACEBOOK

26 Den private stil og den åbne stil

Der var kø ved talerstolen med krav, ris og ros til hovedbestyrelsen på årets repræsentantskabsmøde. Læs reportagen side 4-19.

Så længe ordentlighed gennemsyrer kommunikationen, må lærerne på Lilleskolen Odense selv bestemme, om de vil være venner med eleverne på Facebook.

NY VIDEN

38 Flere friskoler = bedre folkeskoler

Ny svensk forskning: Flere friskoler giver bedre karakterer, også til folkeskoleeleverne.

FORENINGEN MENER

39 Vidt forskellige med meget til fælles Foreningen er klar til at søsætte hverveprojektet "Flere i fællesskab".

Foto Hung Tien Vu

REDAKTØREN MENER

Tjek din fagforening ”Er du ok?”, spørger en række store fagforbund i en ny oplysningskampagne.

De har fundet ud af, at mange lønmodtagere ikke aner, at det er fagforeningen, som forhandler deres løn, som aftaler deres arbejdstid og sikrer dem deres ferie. Lønmodtagerne tror, at det hele bestemmes af Folketinget, og lever man i den vildfarelse, giver det mindre mening at betale til en fagforening.

På det netop overståede repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærer

forening (FSL) var det et af de klare budskaber, at også FSL skal tættere på medlemmerne, tættere på skolerne og tættere på beslutningerne. ”Flere i fællesskab”, hedder projektet, som bliver skudt i gang i disse dage.

På de følgende sider har du mulighed for at sætte dig ind i, hvad fagforeningen gør, og hvad den vil. Og så er vi også tæt på skolen og hverdagen. Er det ok?

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD/AJOUR STILLINGER INFO KOLOFON NY VIDEN FORENINGEN MENER

18 30 31 32 34 35 36 37 38 39

FORSIDEFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

3

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.dk

»Vi vil være opsøgende for at

Der var ros til det nye formandskab for at skabe en tydeligere politisk profil, da Frie Skolers Lærerforening holdt repræsentantskabsmøde 2.og 3. november

præge den politiske dagsorden«, lovede Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Formanden skruer op for politikken U

ffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforenings (FSL) formand, og næstformand Monica Lendal Jørgensen havde ikke den fjerneste ide om, hvad Lars Højer Jensen ville sige, da han klokken 11.30 afleverede et talerkort til dirigenten på FSL’s repræsentantskabsmøde under punktet ”andre emner i beretningen”.

Forud var gået et par timers debat om formandens beretning. Den beretning, som var hans første egentlige beretning.

47 minutters status over det første års gøren og laden med ham som formand. Formanden havde indtil nu svaret på og kommenteret i alt 18 indlæg om beretningen fra de 268 delegerede. Punkt for punkt var beretningen blevet debatteret, og der kunne højest være nogle få politisk ufarlige indlæg tilbage inden afstemningen. Uffe Rostrup kiggede op fra sin plads ved siden af talerstolen, da Lars Højer Jensen tog ordet på vegne af den sønderjyske kreds 9, og det, Lars Højer Jensen sagde, kom helt bag på formanden, fortalte han senere: »Da Arne (FSL’s tidligere formand Arne Pedersen, red.) stoppede, var vi mange, der tænkte: Hvordan skal det nu gå?

Nu er der så gået et år med Monica og Uffe ved rattet, og udfordringerne er ikke blevet mindre. I, Uffe og Monica, har gjort det fremragende det seneste år«, sagde Lars Høyer Jensen, som forlod talerstolen til bragende klapsalver fra salen på Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel i Odense.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget.

Mere aktive kredse Det nye formandsskabs første repræsentantskabsmøde

4

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

Foto Hung Tien Vu

blev på den måde det bedst tænkelige afsæt, ikke bare for de kommende overenskomstforhandlinger, men også for de visioner, Uffe Rostrup fremlagde i beretningen om, at foreningens valgte politikere skal være mere offensive og synlige på skolerne og i medierne.

Kræfterne i det forløbne år er bl.a. blevet brugt på at udbygge det politiske netværk, udkæmpe politiske kampe og tilbagevise løgne, fordomme og myter om privatskoler i Københavns Kommune, forklarede formanden. I beretningen lovede han repræsentantskabet en yderlige indsats for, at foreningen kan markere sig politisk i de kommende år.

Han kædede synligheden sammen et forslag om at ændre foreningens struktur. »Kredsene skal i meget højere grad end i dag engagere sig i det lokale politiske liv og knytte politiske kontakter lokalt.

Det har ikke mindst vist sig vigtigt i København i debatten om de frie skoler og det sociale ansvar«, sagde FSL-formanden.

Det var flere delegerede tilfredse med. Lars Ankersen, lærer på Kornmod Realskole, var en af dem: »Det er godt, at beretningen er mere politisk end tidligere, for der er behov for, at vi bliver mere skarpe og synlige, end vi er vant til. Vi skal være mere offensive og kommunikere mere, og det er positivt, at kredsformændene skal mere ud i medierne, og at de skal endnu mere ud på skolerne«, sagde Lars Ankersen. n

SKARP STEMME PÅ REPRÆSENTANTSKABSMØDE:

»De nye lærere er blevet dygtigere« D

e funderer over, hvordan de bedst gør deres entre i et klasselokale. De reflekterer over deres læringsmål og har større fokus på sammenhæng mellem teori og praksis. De har fokus på, hvordan de bruger deres personlighed sammen med deres profession, og så har de meget større bevidsthed om den ”rygsæk”, de har med, og hvad der er godt at bruge, og hvad der skal skiftes ud. Meget af det takket være den støtte, som den nye mentorordning giver på de enkelte praktikskoler.

De studerende på landets lærerseminarier er super gode. Bedre end så mange tidligere årgange. Og det skal de anerkendes for, mener lærer Lone Boye. Hun er selv uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium for 27 år siden og har været praktiklærer i 17 år. De seneste seks år har hun også været mentor for de studerende på læreruddannelsen og for de nye lærere, der starter på Regnbueskolen i Hammel, hvor hun arbejder.

Når elever bliver anerkendt for det, de kan, så vokser de. Og omvendt. Det er et enkelt og elementært pædagogisk princip, påpeger Lone Boye. Derfor provokerer det hende voldsomt, når politikerne igen og igen kritiserer læreruddannelsen, som det for eksempel skete i debatten med fire folketingspolitikere på årets repræsentantskabsmøde. Både studerende og staben af lærere i de frie skoler og på landets folkeskoler ville vokse og udvikle sig bedre, hvis de blev anerkendt for deres arbejde af landets politikere. »På mig virker det, som om læreruddannelsen er blevet prygelknabe for de problemer, der findes i folkeskolen. Folkeskolen har aldrig fået fred til at udvikle sig, og så er det nemmere at slå ned på de studerende.

Men tænk, hvor demotiverende det er for de studerende, der er i fuld gang med læreruddannelsen, hele tiden at få at vide, at den uddannelse, de er i gang med, ikke er god nok. Det slår dem ud, og det giver dem bestemt ikke pondus og stolthed«, siger Lone Boye.

Hun anerkender at uddannelsen har problemer med

rekrutteringen og et frafald på 40 procent. Men problemerne løses ikke ved at kritisere i flæng.

Om et par måneder får hun og Regnbueskolen besøg af den socialdemokratiske folketingspolitiker Troels Ravn, som er børne- og undervisningsordfører. Hun inviterer også gerne andre til at komme på besøg og opleve de reflekterende lærerstuderende fra lærerseminariet i Aarhus. n MLA

»De lærerstuderende er bedre end nogensinde.

Anerkend dem i stedet for hele tiden at rakke læreruddannelsen ned«, lyder lærer Lone Boyes opfordring til især politikerne.

Foto Alex Tran

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

5

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Kursen sat mod fælles kredse

Foto Hung Tien Vu

Hovedbestyrelsen fik et år til at finpudse tankerne om fælles kredse

E

Nærhed giver kompetence Hanne Lindbjerg Kristensen, der er formand for kreds 1, stillede et ændringsforslag, som præciserede, at strukturforslaget ikke nødvendigvis skal ende med, at efterskole- og grundskoler samles i fælles kredse.

Hanne Lindbjerg Kristensen ville gerne være sammen med grundskolefolk, men hun mente, at kredsbestyrelser og tillidsfolk har lettest ved at bakke medlemmerne op, hvis de kender den særlige kultur på skoleformen: »Hvis man aldrig har arbejdet på en efterskole, kan det være svært som kredsbestyrelsesmedlem at give kompetent hjælp«, sagde hun.

Var det det, I ville?

Kim Hassø fra Høng Efterskole var - som Hanne Lindbjerg Kristensen - enig i de mål, hovedstyrelsens forslag sigter mod: synlighed, nærhed og en stærkere politisk profil. Men han mente, at hovedbestyrelsen udelukker en masse muligheder, når den på forhånd kræver fælles kredse: »Der er 1000 veje til de mål, vi er enige om, men i stedet for at undersøge, hvordan vi nemmest når dem, afskærer hovedbe-

6

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

styrelsen sig på forhånd fra 500 af dem«, sagde han.

Nye kredse løfter niveauet Formanden for Frie Skolers Lærerforening Ricky Bennetzen og Hanne Lindbjerg (FSL), Uffe Rostrup, Kristensen fra henholdsvis kreds 2 forklarede, at striden og kreds 1, begge kredse hvor medfor og imod fælles lemmerne næsten alle stemte imod kredse skyggede for forslaget om fælles kredse. den vigtigere diskussion om kredsenes opgaver og rolle.

Derfor ønskede hovedbestyrelsen med forslaget at sikre sig, at den havde opbakning bag tanken om fælles kredse. Derefter ville hovedbestyrelsen bruge det næste år til at præcisere, hvordan de nye fælles kredse skal se ud, og hvordan de skal arbejde.

Og Uffe Rostrup mente, at det er helt nødvendigt med nye og fælles kredse: »Nu er jeg lidt grov, men i dag er kredsene primært mødearrangører. Men vi har brug for en stærkere og mere koncentreret politisk indsats lokalt, og det kræver større kredse. Hvis kredsene skal tage kontakt til de lokale politikere, hvis de skal holde oplæg på skolerne om aktuelle emner, hvis de skal være mere synlige og aktive, så skal de være større«, sagde Uffe Rostrup.

Og det gav flertallet ham og hovedbestyrelsen ret i. n

Foto Alex Tran

t solidt flertal på repræsentantskabsmødet gav lørdag hovedbestyrelsen det, den ønskede: Ekstra tid til at komme med et forslag til en ny kredsstruktur, som med udgangspunkt i fælles kredse øger foreningens synlighed, forkorter afstanden mellem de politisk valgte og medlemmerne og styrker foreningens fokus på det enkelte medlem og den enkelte skole.

Men politikerne udvekslede tunge sværdslag i debatten, og næsten hele kreds 1 og 80 procent af kreds 2 stemte imod.

Nuværende formand Uffe Rostrup(tv.) og ex-formand Arne Pedersen med sidstnævntes bog ”En fagforeningshistorie", som blev udgivet i forbindelse med repræsentantskabsmødet.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Foto Hung Tien Vu

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Ex-formand udgiver FSL-historie P

ræcis et år efter, han trådte tilbage som formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), udkom tidligere formand Arne Pedersens bog ”En fagforeningshistorie” i forbindelse med FSL’s repræsentantskabsmøde 2.-3. november.

Arne Pedersen var formand for FSL i 15 år, eller rettere først formand for Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) og derefter formand for den samlede forening, efter FGL i 2006 blev slået sammen med Efterskolernes Lærerforening og blev til FSL. Bogen er ikke et historisk værk om de to foreninger, snarere er det Arne Pedersens personlige beretning om de mennesker, som skabte foreningen, og om sit liv i og med for-

eningen, efter han i 1972 blev ansat som lærer på Elise Smiths Skole i Aarhus og snart efter meldte sig ind i foreningen.

Bogen blev givet som gave til gæster og delegerede ved FSL’s repræsentantskabsmøde i Odense. n Du kan købe bogen ved at sende en mail til fsl@fsl.dk eller sende en sms til 2129 0585. Den koster 149 kroner plus forsendelse.

For ledige, studerende og pensionister er prisen kr. 99 kroner plus forsendelse. Er du i København eller Aarhus, kan den også købes hos henholdsvis Arnold Busck, Købmagergade 49, eller Kristian F. Møller, Store Torv 5. ”En fagforeningshistorie” bliver anmeldt i næste nummer af Frie Skoler.

FIRENZE m. Fly fra kr.

3.095 pr. person 6 dg/5 nt.

Superpriser på skolerejser med fagligt indhold DUBLIN • med fly • 5 dage/4 nætter

fra kr.

2.130

Top studiebesøg: Wicklow Mountains • Guinness Storehouse • Kilmainham Gaol

PARIS • med fly • 5 dage/4 nætter

fra kr.

2.195

Top studiebesøg: Kloakkerne • Explora Videnskabsmuseum • Versailles

SKT. PETERSBORG • med fly • 6 dage/5 nætter

fra kr.

3.450

TEAM BENNS ER:

• Flest rejsemål • Bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

Top studiebesøg: Skolebesøg • Vinterpaladset • Baltika bryggeriet

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59 tibr@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

7

Foto Alex Tran

Det er sagt før, og det blev sagt igen på årets repræsentantskabsmøde: Ny løn fungerer ikke. Men mens Frie Skolers Lærerforening satser på et nyt lønsystem, kører arbejdsgiverne de tunge kanoner i stilling.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Kanonerne står klar til overenskomsten Ny Løn, taktik og Kommunernes Landsforenings angreb på arbejdstidsaftalerne fyldte mest, da repræsentantskabet diskuterede overenskomst

D

en aftale, Frie Skolers Lærerforening (FSL) har med Moderniseringsstyrelsen om Ny Løn, er alt, alt for svag.

Det sagde Morten Kjærulff-Schmidt fra Bernadotteskolen, da repræsentantskabet drøftede løn og arbejdsforhold.

I aftalen – det såkaldte rådighedspapir – står der, at skolerne i snit bør udbetale 7,8 procent i Ny Løn. Det gør de ikke, og lønaftalen på de frie skoler virker først, når bør forvandles til et skal. På vegne af kreds 6 sagde Morten Kjærulff-Schmidt: »Som tillidsrepræsentanter slås vi på skolerne for at få lønnen på niveau med folkeskolens. Men nu er det op til jer, Uffe og Monica, ved aftaleforhandlingerne at sørge for, at skolerne skal udmønte lønnen«.

Formanden, Uffe Rostrup, understregede, at foreningens

8

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

politikere har hørt klageråbet fra tillidsrepræsentanterne. Og lønsystemet og råderumspapiret fungerer ikke. Derfor prioriterer FSL et nyt lønsystem højt i aftaleforhandlingerne: »Vi vil ikke længere nøjes med fugle på taget«, sagde han.

Samtidig langede Uffe Rostrup ud efter skoleforeningerne, som efter hans mening gør for lidt for at sikre, at skolerne udbetaler den løn, der er aftalt centralt. Og FSL-formanden mener, at skolerne skyder sig selv i foden: »Skoleforeningerne klager over, at ministeriet sænker koblingsprocenten. Men måske tænker ministeriet: Hvorfor skal jeres tilskud følge udgifterne i folkeskolen, når I giver lærerne en lavere løn? Hvis skolernes tilskud skal følge folkeskolens udgifter, bør lønningerne også være sammenlignelige«.

Annoncer

Uffe Rostrups angreb på skoleforeningerne blev rost af blandt andet Anne Dorthe Kunst fra C. La Cours Skole i Randers: »Det er dejligt, at du er så skarp i kritikken af skoleforeningerne. Vi kan sagtens danne fælles front med dem i kampen for gode tilskud. Men samtidig må vi så sige: Kan I så se at udbetale den løn, vi faktisk har aftalt!«.

undervisning

De store kanoner rulles ud Repræsentantskabsmødet foregik, mens Kommunernes Landsforening (KL) ruller de store kanoner i stilling op til overenskomstforhandlingerne i folkeskolen, og Josua Christensen fra Lukas-Skolen i Vejle frygtede, at de frie skolers modpart, Moderniseringsstyrelsen, kommer lige så bevæbnet og truende til aftaleforhandlingerne.

Derfor undrede han sig over FSL’s forhandlingsstrategi: »Arbejdsgiverne går tydeligvis efter en 10-0-sejr, og hvad gør vi så? Vi udtager et forsigtigt krav om, at vores løn ikke må sakke bagud«.

Vejlenseren kunne godt ønske sig, at FSL og lønmodtagerne stillede mere frimodige krav: »Når arbejdsgiverne er så aggressive, som de er, må vi også møde frem med skarpe krav«.

Uffe Rostrup forstod Josua Christensens bekymring, men – forsikrede formanden – der ligger tanker bag strategien: »Vi har en arbejdstidsaftale, som måske ikke er perfekt, men som fungerer. Og hvis vi stiller arbejdstidskrav, så er alt til forhandling, og lige nu er det ikke det, vi har brug for. Så hellere lade dem åbne ballet – så kan vi forholde os til deres krav. Samtidig er vi bekymrede for at stille for mange krav. Vi frygter, at det vil skygge for det, som er vigtigst for os lige nu: At vi får et lønsystem, som fungerer«.

undervisning

Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 www.thorsoe-moebler.dk

SKOLEREJSE TIL

new york 6 dg./4 nt. fly fra kr. 5.990

Alt bliver til forhandling Mens Uffe Rostrup ikke er meget for at spille arbejdstiden ind i overenskomstforhandlingerne, vil Kommunernes Landsforening (KL) annullere arbejdstidsaftalen i folkeskolen, og på repræsentantskabsmødet advarede flere talere om, at Moderniseringsstyrelsen meget vel kunne lade sig inspirere af de kommunale kolleger.

I praksis betyder KL’s krav, at lederen på den enkelte skole planlægger og styrer alle de ansattes 1924 timer. Og tillidsrepræsentanten har ingen indflydelse på, hvordan timerne fordeles og bruges, hvis arbejdstidsaftalen forsvinder.

Men foreningens formand, Uffe Rostrup, mente ikke, at KL-kravet kan fungere i skolernes hverdag: »Det vil være et mareridt for skolernes ledere. De ønsker ikke at planlægge den enkelte lærers daglige arbejde. På vores skoler kører vi med aftalte akkorder, og jeg tror ikke på, at der er nogen, som vil tilbage til et system, hvor lederen står med hele planlægningsopgaven«. n

www.kilroygroups.com Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

erfarne konsulenter

Forslag til skolebesøg: • Rundvisning i FN-bygningen • Harlem Tour med Gospel • Byrundtur ‘Melting Pot’. Få et indblik i New Yorks hjerte, indbyggerne kontakt for mere: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

gør skolerejsen en klasse bedre F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

9

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Den røde tråd i repmødet Mens debat og strikkepinde gik lystigt, bloggede fsl.dk live fra årets repræsentantskabsmøde. Her et uddrag Fredag 14.37: Formand Uffe Rostrup byder velkommen til årets repræsentantskabsmøde. Formelt set begynder mødet først klokken 16.45 - først er der debat mellem en række uddannelsespolitiske ordførere. Nogle af de inviterede er dog fraværende, heriblandt SF's Anette Vilhelmsen. Hun var uddannelsespolitisk ordfører, da debatten blev arrangeret, men hun har som bekendt fået andre gøremål i mellemtiden.

14.44: Liberal Alliances Merete Riisager sidder fast i et tog, og hun er derfor forsinket til debatten. De øvrige deltagere er Anni Matthiesen, uddannelsespolitisk ordfører hos Venstre, Jeppe Mikkelsen, friskoleordfører hos de Radikale, og Casper Strunge fra de Konservative. Sidstnævnte erstatter de Konservatives ordfører Mai Henriksen. Casper Strunge er formand for de Konservatives uddannelsespolitiske tænketank.

15.05: "Jeg ærgrer mig over den politiske vrede mod de frie skoler, for det er så vigtigt, at forældre har retten til at vælge de skoler, de gerne vil have deres barn på", siger Merete Riisager.

15.40: "Det er en falliterklæring (for folkeskolen), at 27.000 elever går på efterskole", siger Casper Strunge, der om ikke andet er ganske frygtløs i forhold til at fornærme salen. Hans pointe er, at folkeskolen svigter, når så mange elever ønsker at gå på efterskole. Og at det er dyrt for samfundet, at så mange går på efterskole.

15.23: "Der er brodne kar over alt, men ser man gennemsnitligt på det, tror jeg det ligger rimeligt lige," siger Jeppe Mikkelsen til spørgsmålet om, hvorvidt de frie skoler tager nok socialt ansvar i forhold til folkeskolen.

10

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

Fotos Alex Tran

15.47: "Det er ikke for ingenting, at man siger, at et enkelt år på efterskole svarer til syv menneskeår. Man lærer rigtig meget om, hvordan man behandler andre mennesker", siger Anni Matthisen til Casper Strunge.

16.47: Formand Uffe Rostrup åbner nu formelt repræsentantskabsmødet 2012. Han byder repræsentantskabet, samarbejdspartnere, gæster og æresmedlemmer velkommen. Og nu en sang; Livstræet.

17.26: Uffe Rostrup: "Hver overenskomstforhandling har sit eget liv. Vi stiller som hovedkrav, at vi vil have et nyt lønsystem, og at lønnen skal være på et niveau, så den ikke udhules af prisstigninger."

17.52: Det er nu tid til de kredsvise drøftelser, som er dagens sidste punkt. Dermed slutter livebloggen for i dag. Vi er med igen fra klokken ni i morgen tidlig.

Lørdag 9.30: Efter et lystigt stykke musik og uddelingen af Børnekulturprisen er det nu tid til debat om beretningen.

9.52: "Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til det, men vi klapper rigtig meget i Kreds 10", siger Paul Hye, der efterlyser mere begejstring.

10.13: Der er debat om de kommende OK-forhandlinger og strategien ved forhandlingerne. "Vi må forvente, at vi kommer under pres, og arbejdstiden kommer i spil lige med det samme", siger Lars Ankersen fra kreds 10.

10.19: "Jo flere krav man rejser, jo mere skygger de for hinanden", siger formand Uffe Rostrup om tanken bag at fokusere OK-forhandlingerne på et nyt lønsystem.

10.31: Lykke Svarre fra kreds 7: "Hele vores sektor er under angreb. Det afspejlede den politiske debat i går også. Det vi beskæftiger os med er noget så vidtløftigt som dannelse. Det er meget centralt i den her snak, at vi skal italesætte, hvad vi egentlig gør", siger hun.

11.41: Nu stemmes der om beretningen. Den vedtages enstemmigt.

13.10: Nu gælder det forslaget om, at repræsentantskabsmødet hvert andet år kun skal vare en dag.

13.36: Den livlige debat fortsætter. Anne Dorthe Kunst og Kim Hassø er imod forslaget. Niels Funch, kreds 8, påpeger, at det netop vedtagne budget hænger sammen, så han kan ikke se behovet for at finde besparelser.

14.02: Forslaget faldt. 95 stemte for, 112 imod, 13 blanke.

14.05: Nu gælder det forslaget om at give hovedbestyrelsen mandat til næste år at fremlægge forslag om en ny kredsstruktur med blandt andet fælles efterskole- og grundskolekredse.

Uffe Rostrup fremlægger forslaget.

14.55: Jacob Sommer fra kreds 8 var imod forslaget, men siger nu fra talerstolen, at debatten har fået ham til at ændre mening.

15.00: Forslaget blev vedtaget. Der blev ikke talt op, omtrentligt 30 stemte imod.

15.42: Repræsentantskabsmødet 2012 er slut. n

Fotos Alex Tran

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

11

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Grundskolerne får flest smæk Efterskolerne har været gode til at kommunikere deres budskab og sikre støtte fra politikerne. Måske kan grundskolerne lære noget her, sagde forstander Rud Nielsen på årets repræsentantskabsmøde

D

en gode nyhed er, at de frie skoler nyder stor politisk bevågenhed i øjeblikket. Den dårlige er, at bevågenheden er negativ. For eksempel er de frie skoler den eneste skoleform, som rammes af direkte besparelser på 2013-finansloven.

Nogenlunde sådan lød budskabet, da formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, fremlagde sin mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet.

Efterskolerne får galgenfrist Uffe Rostrup noterede sig, at politikerne holdt deres løfte til efterskolerne: Besparelserne blev rullet tilbage, og i 2013 får efterskolerne det samme som i år. Det er positivt, sagde Uffe Rostrup. Men det er også en galgenfrist, for der venter efterskolerne store besparelser på lidt længere sigt, sagde han.

På grundskolerne er problemerne akutte. Skolerne rammes allerede af besparelser i år, og i de kommende år strammes den økonomiske skrue yderligere et par nøk. Den samlede besparelse på grundskolerne ligger på omkring tre procent.

Økonomien sorterer For at redde økonomien bliver skolerne nødt til at hæve forældrebetalingen, og hver gang det bliver dyrere at have et barn i en fri skole, falder nogle familier fra, sagde Uffe Rostrup, som fra talerstolen advarede mod udviklingen: »Det må ikke blive størrelsen på forældrenes tegnebog, som afgør, om familien kan vælge en anden skole end fol-

12

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

keskolen. Det er usympatisk og har aldrig været målet for de frie skoler«, sagde han.

Lær af efterskolerne Rud Nielsen, der er forstander på Hjemly Idrætsefterskole og næstformand i Frie Skolers Ledere, mente, at grundskolerne kan lære af erfaringerne fra efterskolerne. Efterskolerne har været gode til at sælge deres budskaber, og med dyre og professionelle kampagner sikrer de sig så stærk politisk opbakning, at besparelserne hidtil er gået uden om dem.

Han opfordrede FSL til at gå sammen med skoleforeningerne for at styrke de frie skolers image i politikernes og befolkningens øjne. »Det her er vi fælles om, og hvis det ikke lykkes os at skabe et stærkt samarbejde mellem fagforeningen og skoleorganisationerne, får vi større og større problemer«, sagde Rud Nielsen.

FSL får en kurv Uffe Rostrup var enig med Hjemly-forstanderen, og han lovede, at FSL rigtig gerne vil samarbejde med skoleforeningerne på grundskoleområdet ligesom på efterskoleområdet.

Men, sagde Uffe Rostrup, der skal flere til et samarbejde, og hidtil har skoleforeningerne afvist lærerforeningens udstrakte hånd. »Vi inviterede for eksempel til samarbejde om socialt ansvar og om udfordringerne i København, men de har valgt at køre deres egne kampagner«, siger han. n Læs hele resolutionen om tilskud på fsl.dk.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Foto Alex Tran

Hovedbestyrelsen stemt ned

Et forslag fra hovedbestyrelsen om at holde endags-repræsentantskabsmøder hver andet år blev stemt ned

R

Der deltog 268 stemmeberettigede, der var inviteret 46 gæster, og 40 ansatte hjalp til med at få det hele til af fungere. Repræsentantskabsmødet på Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel i Odense startede kl. 14.30 fredag 2. november og sluttede lørdag kl.15.42.

51 debatindlæg var der fra talerstolen ud over formanden og næstformandens indlæg, svar og kommentarer.

epræsentantskabsmødet i foreningen skal forsat vare to dage. Hovedbestyrelsens forslag om at skære mødet ned til en dag hvert andet år for at spare 400.000 kroner blev nedstemt af forsamlingen. 112 stemte imod, mens 95 stemte for forslaget. 13 stemte blankt.

Inden den skriftlige afstemning var der livlig debat med mange indlæg fra salen.

De fleste talte for todagesmøder og om vigtigheden af at styrke samværet, debatten og fællesskabet i foreningen.

Paul Hye fra kreds 10 syntes, at repræsentantskabsmødet med den nye ledelse er blevet mere politisk. Og politiske diskussioner tager tid. Derfor skal mødet ikke forkortes, sagde han.

Fra kreds 11 takkede Christina Munk Hansen hovedbestyrelsen for at spørge om forsamlingens holdning. »Vi skal styrke sammenholdet og solidariteten i foreningen.

Todagesmøderne giver os en unik mulighed for at netværke.

Hvis man som mange af os i kreds 11 bor i Udkantsdanmark, kræver det fire timers kørsel hver vej at komme til Fyn. Vi skal stå op kl. tre om natten for at nå at deltage i et møde, hvis det kun varer en dag. Så vil jeg hellere betale 10 kr. mere om måneden for at bevare møder på to dage«, sagde hun.

Til det svarede næstformand Monica Lendal Jørgensen: »Det er dejligt at høre, at repræsentantskabsmøderne betyder så meget. Men vi kan ikke sætte kontingentet op. Vi får udmeldelser på grund af økonomi. Flere end tidligere siger, at det er for dyrt, så det er ikke en vej at gå. Vi skal holde kontingentet nede«, sagde hun.

Det synspunkt var Frank Lacey fra kreds 5 enig i: »Det er et godt sted at spare ikke at bruge penge på en stor dejlig fest til de udvalgte få«, sagde han.

Susanne Thor Pohl fra kreds 6 var med på at spare på udgifterne til mad og underholdning, men ville fastholde todages-repræsentantskabsmøder. n

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

13

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Hjælp de ledige Ledige lærere skal ikke straffes for at være ledige. Repræsentantskabet vedtog en resolution med fem forslag til mere acceptable vilkår for ledige

G

ør det lettere at få supplerende dagpenge. Og halver genoptjeningskravet til dagpenge.

Sådan lyder et par af opfordringerne i en resolution, der blev enstemmigt vedtaget på repræsentantskabsmødet. Resolutionen opfordrer Folketinget til at skabe holdbare løsninger for de ledige. »Ledighedssystemet burde være bygget op om, hvordan den ledige bedst muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er i stedet bygget op omkring mistænkeliggørelse og kontrol. Det må kunne gøres bedre!«, argumenterede formand Uffe Rostrup.

Forringelser Baggrunden for resolutionen er, at cirka 600 lærere fra nytår og frem til sommerferien vil gå fra et liv på dagpenge til et liv på kontanthjælp, hvis de overhovedet er berettiget til at modtage kontanthjælp. Mange vil helt miste muligheden for at få økonomisk hjælp. »Det er urimeligt at forringe ordninger, som skal være med til at bære de ufrivilligt arbejdsløse gennem deres lediggang.

Flere af de ordninger, som findes for dagpengemodtagere, er lavet i en tid med højkonjunktur. Det gælder ikke mindst for reglerne om retten til supplerende dagpenge. Reglerne er for tunge og rigide«, sagde Uffe Rostrup.

Fem forbedringer Resolutionen opfordrer Folketinget til at tage ansvar for de ledige ved blandt andet, at • gøre jobrotationsordninger berettigede til at tælle med i genoptjeningskravet • gøre perioder med aktivering til dagpengeneutrale perioder • halvere genoptjeningskravet til dagpenge • gøre det lettere at få supplerende dagpenge og generhverve retten til supplerende dagpenge • tilbyde de ledige reelle kompetencegivende uddannelsesforl øb – også selvom de har en uddannelse i forvejen. n Læs hele resolutionen på www.fsk.dk.

14

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

Foto Alex Tran

Brug jobrotationsordningen For at begrænse antallet af lærere, der falder ud af dagpengesystemet, vedtog de delegerede på Frie Skolers Læreforenings repræsentantskabsmøde en resolution, som opfordrer skolerne i den frie skolesektor til at gøre brug af de forbedrede muligheder for jobrotationsordninger og ansætte langtidsledige lærere i vikarjob. Det forventes med akutjobpakken, at der er mulighed for, at skolerne kan få 25.000 kroner i tilskud ved at ansætte en langtidsledig i minimum et år. ”Ved at ansætte en vikar, som er ved at falde ud af dagpengesystemet, stilles denne lærers forbrug af dagpengeretten i bero, og det giver samtidigt læreren en mulighed for at få en reel og fornyet tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolerne kan på denne måde medvirke til, at færre lærere kommer på kontanthjælp efter nytår”, lyder det i resolutionen.

SAMFUNDSfag samfundsfag for 8. klasse - Ditte Grønning rasmussen og Helge rasmussen

Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en omfattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger. og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer De temaopdelte klassen grundbøger tager alle udgangspunkt i alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt fortællinger, fortællinger, hvor unge på elevernes alderi er involverede. hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart appellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri- fantasi gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet. og ansporer demI Lærerens til athåndbog giveer der sigsupplerende i kasttekster, med undersøgelser, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb. diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigennem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet. ”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så

SAMFUNDSFAG Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

f o r 8. k l a s s e

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

978-87-92505-47-7

Pris er eksklusiv forsendelse og moms.

2000 kr.

www.meloni.dk

www.meloni.dk gode solide lærebøger til den rigtige pris

Som et led i LMS – Levende musik i skolen – gav Lilyphone eleverne på Den fri Hestehaveskole en stærk cocktail rystet af en god del sydstatsmusik og tilsat lidt personlige fortællinger om, hvordan man forfølger sin drøm. Og begge dele var værd at lytte til, mener Rasmus Krogh fra

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

9. klasse (billedet øverst på

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

næste side).

Fotos Martin Dam Kristensen

En drøm går på scenen Levende Musik i Skolen fik børnekulturprisen på repræsentantskabsmødet.

Frie Skoler var med, da musikken kom til Den fri Hestehaveskole

1

-2-3 tæller trommeslageren, Thomas Steen Hansen, og hugger til trommen, så de bluestunge rytmer fra ’Heavy Coat’ bølger ud mod de 130 elever, som lytter intenst.

Det er den 1. november, en jævnt kedsommelig og grå torsdag formiddag nær Galten, men i gymnastiksalen på Den fri Hestehaveskole pumper Lilyphone energien op. Bandet, som har udgivet to plader siden 2009, spiller live for skolens ældste elever og for deres kammerater fra den nærliggende folkeskole, Herskindskolen.

Levende musik åbner ørerne Koncerten er en del af ”Levende musik i skolen” (LMS) – en selvejende institution, som – finansieret af Kulturministeriet – arbejder på at sikre danske skoleelever anderledes og levende musikoplevelser.

Og det er vigtigt, at skoleeleverne oplever livemusik, me-

16

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

ner Ebbe Høyrup, som er koncertdirektør i LMS: »Der er et helt andet nærvær, når musikken spilles lige her og nu, og det nærvær betyder samtidig, at eleverne bliver mere åbne og lydhøre over for musikformer, som ikke er mainstream«.

LMS fik Frie Skolers Lærerforenings (FSL) Børnekulturpris på repræsentantskabsmødet i november.

Drømmen lettede Da tonerne fra det første nummer klinger ud, og bifaldet lægger sig, fortæller bandets forsanger Marie Keis Uhre, hvordan bandets fire medlemmer mødte hinanden på musikkonservatoriet, og hvordan de her opdagede, at de nærede en fælles kærlighed til den musik, som spilles i de amerikanske sydstater – heriblandt blues og country – og hun fortæller, hvordan de vidste, at det var en helt umulig drøm, de havde, drømmen om at spille i USA, men hvordan de enedes om alligevel at gå efter det uopnåelige. Uden aftaler eller sikkerhed eller løfter pakkede de efter uddannelsen deres grej og tog det første og bedste fly med kurs mod USA. I en overfyldt bil kørte de sydpå, og de var de så heldige at møde en fyr, som kendte

Levende musik i skolen • blev grundlagt i 1992 • tilbyder hvert år skolerne omkring 90 forskellige bands • står bag 2200 koncerter på skoler hvert år • fik Frie Skolers Lærerforenings kulturpris 2012

alle, som betød noget inden for sydstatsmusikken, og han hjalp de fire unge danskere med at finde jobs. Det ene førte til det andet, og snart turnerede Lilyphone rundt og spillede den musik, de elskede. De levede deres drøm. »Så hvis man har en drøm«, siger Marie Keis Uhre og retter på sine oversize guitar, »skal man gå efter den«, og de ældste elever sluger hende.

Lyden kommer fra syd

Jacob Venndt viste, hvor mange flotte og vilde lyde man kan tvinge ud af sådan en.

Og så er det også sjovt at høre, hvordan musikere har fået deres karriere i gang. Det er jo det, alle, som spiller, spørger sig selv om, siger Rasmus Krogh: Hvordan kommer jeg ud med min musik?

Og så elsker han at se og høre bands spille uden autotune og computerredigeret lyd. »Musik lyder bare bedre live«, mener han.

Og så er der tråd Men nu er musikken ved at være ovre. Den lille time er forsvundet, koncerten lakker mod enden. Jakob Haugbølle Thomhav plugger sin Fender Telecaster i forstærkeren, mens

Efter et nummer, som handler om, hvor svært det er at få det sagt, når man glider fra hinanden, og kærligheden forsvinder, stemmer bandets guitarist, Jakob Haugbølle Thomhav, sin sydstatsguitar – en Dobro med en stor hullet blikcirkel, som forstærker lyden og giver en skrattende metallyd. Med et

Fotos Martin Dam Kristensen

sliderør tvinger han hvinende, melankolske og drømmende toner ud af strengene, mens de guitarinteresserede drenge studerer fingerarbejdet, og pigerne følger Marie Keis Uhre.

Musikken inspirerer Dobroen og slide-røret fascinerer Rasmus Krogh fra Hestehavens 9. klasse. Han spiller selv guitar, og så snart han får mulighed for det, vil han have fingrene i et sliderør. Ligesom han købte en mundharpe efter den sidste LMS-koncert, hvor

Marie Keis Uhre varmer publikum op til den store finale.

Hun fortæller, hvordan Lilyphone en aften stod og spillede i "The Basement" i Nashville, og da Jakob Haugbølle Thomhav spillede soloen i bandets nummer ”No one loves me like you do”, rejste to af tilhørerne sig og klappede entusiastisk, og pludselig opdagede bandmedlemmerne, at det var countrystjernen Keith Urban og hans kone, Nicole Kidman.

Men, men, men, fortæller Marie Keis Uhre, Jacob Haugbølle Thomhav er lidt kostbar, og det kræver mange klapsalver og høje tilråb at lokke ham til at spille den solo igen, så hvis de vil høre den, så er det nu, eleverne skal råbe, nu, de skal klappe.

Og det gør de. De klapper og hujer. Jacob Haughølle Thomhav lytter lidt skeptisk, men så giver han sig, og så er der solo.

På en helt almindelig grå novemberskoledag. n

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

17

Kort og godt

Foto Hung Tien Vu

Paneldebatten blev styret af studievært på DR2’s Deadline Nynne Bjerre Christensen. Fra venstre er det: Casper Strunge fra de Konservative, Jeppe Mikkelsen, De Radikale, Liberal Alliances Merete Riisager og Anni Matthiesen fra Venstre.

Rygklap til frie skoler

Op med koblingsprocenten, lød det fra politikerpanelet på repræsentantskabsmødet

Mon vi er blevet glemt!

En god dag, også for næstformanden

»Pensionisterne er ikke omtalt i beretningen«, sagde Marna Brunebjerg, formand for pensionistudvalget i Frie Skolers Lærerforening (FSL), på repræsentantskabsmødet. Derfor orienterede hun forsamlingen om, hvad foreningen gør for de 450 pensionistmedlemmer, og hun berettede om de totalt bookede pensionistkurser med foredrag og udflugter og opfordrede deltagerne til at fortælle kolleger, der snart skal pensioneres, at det betaler sig at være pensionistmedlem. TKE

»Har du hørt, at Niels har fået arbejde«, spurgte en medarbejder Frie Skolers Lærerforenings (FSL) næstformand, Monica Lendal Jørgensen en dag, da hun mødte på arbejde på sekretariatet. ”Det bliver en god dag”, tænkte næstformanden, for både hun og medarbejderen havde været bekymret for, hvordan det skulle gå Niels, da han blev afskediget og bortvist fra skolen.

Nu havde han mailet til foreningen, at han havde fået arbejde. »Vi skal huske at fortælle de gode hi-

18

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

storier om, hvorfor det er en god ide at være medlem af en rigtig fagforening.

Det er heldigvis de færreste, der havner i samme situation som Niels, men når det sker, skal man ikke være i tvivl om, at man har en fagforening, der kan hjælpe en«, sagde næstformanden, som også fik en god dag på repræsentantskabsmødet. Hun blev genvalgt for en periode på to år. TKE

Foto Alex Tran

D

e kappedes om at rose de frie skolers undervisning og resultater. Og flere af dem erklærede, at de ønsker mere økonomisk støtte til de frie skoler, ved at koblingsprocenten rulles tilbage til 75 procent fra før genopretningspakken.

Tre folketingspolitikere og en aspirant varmede årets repræsentantskabsmøde op med en politisk debat om frie skoler, styret af journalist på DR2’s Deadline Nynne Bjerre Christensen.

Samtlige politiske partiers uddannelsesordførere var inviteret, men det var primært den højre side af den politiske skala, der var repræsenteret med de Radikale (B), De Konservative (C), Venstre (V) og Liberal Alliance (I).

Jeppe Mikkelsen (B), som har været lærervikar på en efterskole, pegede på, at efterskoler i højere grad end frie grundskoler er blevet folkeeje. »På lokalt plan bliver der talt varmt om frie grundskoler, men på landsplan er der et kritisk lys, og det afspejler sig også i regeringens økonomiske politik.

Vi radikale ønsker inderligt, at vi har en stærk uddannelseskultur, og vi ser ikke de frie skoler som et problem, men som en del af løsningen«.

Også Merete Riisager (I) har person-

Smalhals næste år Repræsentantskabet vedtog et budget for 2013 med den lavest tænkelige margin til røde tal på bundlinjen.

Kun 32.000 kroner i overskud er der budgetteret med, i et budget med indtægter på godt 55 mio kr. Til gengæld er kontingentet uændret, bortset fra de lediges, som nedsættes med 42 kr. til 200 kr. om måneden. Budgettet er udarbejdet på baggrund af det nuværende medlemstal, og fortsætter medlemstallet med at stige, forventes et større overskud. TKE

lige erfaringer med de frie skoler fra det år, hvor hun gik på en kristen friskole.

Hun talte varmt for at hæve koblingsprocenten til 75 procent. »Det er en stor politisk opgave at skabe bedre rammer for de frie skoler, så de kan gøre det endnu bedre. Skolerne skal have frihed, for der, hvor der er frihed, er der også ansvar«, sagde hun.

Casper Strunge er formand for de Konservatives uddannelsespolitiske tænketank, og han takkede de frie skoler for at tilbyde et alternativ til folkeskolerne. »De frie skoler leverer et bedre produkt end folkeskolen. Derfor bør folkeskolen lære af de frie skoler«, sagde han.

På Venstres vegne opfordrede Ann Matthiesen de frie skoler – især grundskolerne til at være mere synlige: »I har rigtig meget at være stolte af.

Fortæl om alt det, I laver, og gør det mere synligt, hvor gode I er«, sagde hun og erklærede nu, at hun godt kunne se, at der med nedsættelsen af koblingsprocenten er sket en konkurrenceforvridning i forhold til folkeskolen. »Det er et hul, som bør lukkes«. n MLA

437

flere medlemmer end budgetteret gjorde deres til, at Frie Skolers Lærerforening fik et overskud på 1.966.135 kroner i regnskabet for 2011.

TKE

Nye æresmedlemmer hyldet

»D

e har ikke bare været med, mens foreningen er vokset fra cigarkasse til professionel organisation med mange millioner i omsætning. Det er dem, der har fået det til at ske«.

Med de ord udnævnte Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, tidligere sekretariatsleder Kirsten Nielsen og tidligere formand Arne Pedersen til æresmedlemmer af foreningen.

Arne Pedersen takkede og betroede forsamlingen, at han havde planlagt at sige ordentligt farvel sidste år på repræsentantskabsmødet, da han gik officielt af som formand. Da det blev forhindret på grund af sygdom, fik han til gengæld rig lejlighed til at skrive videre på talen, som han sagde. Det er der kommet bogen ”En fagforeningshistorie” ud af. »Foreningen er den vigtigste forening for de frie skoler, og den eneste der repræsenterer alle de frie skoler. Man kan måle samfundstemperaturen på, hvordan man behandler de frie skoler. Tak for æren, jeg er utrolig glad og stolt. Og pas godt på foreningen«, sagde han.

Både Arne Pedersen og Kirsten Nielsen har haft Frie Skolers Lærerforening som arbejdsplads i 20 år. »Min historie hænger meget sammen med Arnes. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde. Det er en stor oplevelse at være her, når man ikke skal lave noget«, sagde Kirsten Nielsen. Og så blev der klappet igennem. Taktfast og højt af en oprejst forsamling. MLA F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

19

FORÆLDRESAMARBEJDE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Skab selv dine gode forældre

Nogle gange skal du tale, andre gange tie, hvis du vil undgå problemer med klassens forældre. Ny bog hjælper dig på vej

F

orældresamarbejde! Alene ordet.

Nye lærere frygter det som pesten, de erfarne beskriver det som en af lærerlivets allersværeste udfordringer.

Men der er krisehjælp og inspiration til både erfarne og grønne i bogen ”Samarbejde mellem skole og hjem – kommunikation og ledelse”. Og som lærer er der faktisk noget, du kan gøre for at lette mødet med forældrene, fortæller en af bogens forfattere, RUC-lektor Birgitte Ravn Olesen.

Først og fremmest handler det om timing. Gode, solide relationer skal etableres i god tid, understreger Birgitte Ravn Olesen: »Når konflikterne og problemerne først opstår, er det for sent. Det er her, relationerne skal stå deres prøve, ikke her, de skal opbygges. På helt samme måde som i privatlivet: Vi skal indgå aftalerne, mens vi stadig er gode venner«.

Tag bare hjem

Illustration Claus Riis

20

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

Du opbygger gode relationer til klassens forældre ved at møde og involvere dem.

Også helt konkret. Mød dem, gerne i forskellige sammenhænge.

Nye undersøgelser peger imidlertid på, at det sker meget sjældent. Forældresamarbejdet foregår utroligt traditionelt. Ifølge undersøgelsen begrænses skole-hjem-samarbejdet på langt de fleste skoler til halvårlige klassemøder, en årlig forældrekonsultation og så et par møder på skolen, når klassen optræder eller afslutter et projekt.

Den form for forældresamarbejde skaber ikke specielt stærke relationer, mener Birgitte Ravn Olesen. I stedet foreslår hun, at læreren – og især klasselæreren – tager på hjemmebesøg hos en ny klasse. »Et besøg i hjemmet viser, at du

som lærer interesserer dig for familien.

Samtidig giver mødet med barnet i dets egne omgivelser ofte en helt anden fortælling og forståelse for barnet og dets forudsætninger«.

Hjemmebesøget tager tid, indrømmet, men Birgitte Ravn Olesen tror, at investeringen er godt givet ud på lidt længere sigt: »De skoler og lærere, vi interviewede til vores bog, taler meget positivt om hjemmebesøgs betydning. De mener, at de har fået meget ud af det«, siger hun.

Klap i og led De mere formelle møder kan også styrke relationen, hvis de tilrettelægges fornuftigt, siger Birgitte Ravn Olesen, og det betyder først og fremmest, at du som lærer må tage lederrollen på dig: »Som lærer er det dit ansvar at lede møderne med forældrene. Der er du lederen«.

Det betyder ikke, at det er dig, som taler mest, snarere tværtimod: »At du leder mødet, betyder at du har ansvaret for rammerne: tidspunkt, dagsorden, forløbet. Men som mødeleder bør du involvere forældrene og lytte til dem – det er det, som giver gode relationer: et involverende samarbejde«.

I stedet for at spilde mødet på et langt referat af det forløbne halve års pensum og en præsentation af de kommende emneforløb, kan du inddrage forældrene ved at stille dem spørgsmål, siger Birgitte Ravn Olesen. Spørg dem, hvad eleverne fortæller derhjemme?

Spørg dem, hvilke erfaringer de har med elevernes lektiearbejde? »Lad forældrene udveksle erfaringer

»Arbejdsdage på skolen kan skabe en rigtig god relation mellem skole og hjem, for her er det tydeligt, at forældrene ikke er forbrugere, men en aktiv del af skolens fællesskab«.

BIRGITTE RAVN OLESEN

og lyt til, hvad de siger. De lærere, vi har talt med, som forlader den gamle mødedagsorden og inddrager forældrene, fortæller om levende og spændende møder med gode diskussioner, hvor forældrene er engagerede og glade«, siger Birgitte Ravn Olesen.

Her stopper diskussionen Lige så vigtigt, som det er at lytte til forældrene og efterlyse deres synspunkter om emner, som kan styrke klassen og den enkelte elev, lige så vigtigt er det, at du sætter hælene i, hvis diskussionen pludselig handler om, hvordan du kan undervise anderledes. Den diskussion hører ikke hjemme på et forældremøde eller blandt forældrene: »Du er den professionelle, og det må du holde fast ved. Det er dig, der underviser, dig, der bestemmer, hvilke bøger eleverne skal have, fx. Det er ikke noget, forældremødet skal bestemme eller blande sig i – det er dit professionelle valg«.

I det hele taget går samarbejdet lettere, hvis du har tydelige forventninger til hjemmene og klare grænser for, hvad forældrene skal og ikke skal. Det er for eksempel vigtigt at signalere, hvornår de kan og bør kontakte dig. »Som lærer har du også krav på fritid – også på en fri skole. Og det er ikke i orden, at forældrene ringer og kræver en snak med dig, hver gang lille Jeppe har sovet dårligt«, siger Birgitte Ravn Olesen.

Som lærer skal man også være forsigtig med, hvor meget forældrene får lov til at fylde, når de afleverer deres børn i skolen: »Ofte har du brug for at sige god morgen til børnene og se dem i øjnene, og det møde skal forældrene ikke forstyrre«, siger hun.

En mulighed er at bede om korte meddelelser på e-mail, men pas på, advarer Birgitte Ravn Olesen: »E-mails og sms’er er farlige. Brug dem til helt praktiske informationer – alt andet – og især konflikter – klares face to face«. n

Kort fortalt • skab stærke relationer i de gode tider – så har du noget at trække på, når problemerne opstår • tag ledelse ved forældremøderne – men involver forældrene • lyt, men vær professionel, og fasthold, at din undervisning og pædagogik ikke står til diskussion • tilpas din kommunikation til forældrene og deres forudsætninger • pas på e-mails og sms’er – løs problemerne face to face Kilde: ”Samarbejde mellem skole og hjem – kommunikation og ledelse” af Birgitte Ravn Olesen og Tine Mark Jensen, begge RUC.

Hvis det går galt Hvis du rager uklar med en eller flere af dine forældre, har Birgitte Ravn Olesen tre råd: 1) Lyt – og vent med at mene noget. Lad forældrene tale, og lyt til det, de siger. Lad deres synspunkter, kritik og frustrationer komme til orde – også uden at du evaluerer og kommenterer dem. Og understreg over for dem, at du overvejer og lytter til det, de siger. Det er altid en god ide at lytte til kritik.

Men forældre har ikke altid ret.

Hvis du er uenig, så må du være tydelig omkring, hvor I kan – og ikke kan mødes, og samtidig sikre, at I fortsat har en relation.

2) Hold konflikten ud i strakt arm.

Når konflikten opstår, er vi tilbøjelige til at se den som et angreb på os selv. Og måske er det et angreb, men det er ikke en konstruktiv måde at se det på, for så forsvarer vi os bare. Prøv at fastholde en professionel afstand til konflikten.

Se konflikten som en udfordring, du skal forholde dig til, måske med hjælp fra andre, ikke som noget, du skal forsvare dig over for.

3) Udvid kredsen. Inviter nogle andre med til mødet med de kritiske forældre. Eller fortæl andre om det. Ikke for at sikre dig opbakning, men for at få nogle andre øjne på sagen. Måske ser dine kolleger den løsningsmulighed, som du overser.

Og måske kan de høre det usagte.

Kilde: Birgitte Ravn Olesen.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

21

»Er alle plakaterne virkelig mine«, spørger Emma S. »Ja«, lyder svaret fra hendes to rumboer.

VÆRELSESPÆDAGOGIK Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.dk

Farvel til den Tårer, afskedsbreve og trappekaos.

Flemming Efterskole har netop gennemført første store værelsesbyttedag.

Alle måtte sige goddag og farvel til nye ”rumboere”

»D

et er trist«, siger Trine og kigger lidt fortabt hen ad tredjesals-gangen på Flemming Efterskole. Gangen er fyldt op med bylter af dyner, kantede rulleskuffer og sportstasker proppet med tøj. Et par store pilatesbolde balancerer, som punktummer rundt omkring. »Lige nu har jeg slet ikke lyst til at flytte så mange gange, selvom lærerne har forklaret os, at vi får flere venskaber ud af det«, siger hun og går ind og sætter sig på sin ryddede seng.

Trine har, ligesom alle de andre 195 elever, ventet hele dagen på at få at vide, hvor hun skal flytte hen. Spændingen bliver først udløst klokken fem.

Tre senge rykket fra hinanden Tredje sals ganglærer Mette Riis Holm er mødt op for at være med, når de 24 piger på gangen pakker ned til store flyttedag. »Har I pakket?«, spørger hun rundt omkring. »Og har I husket at skrive breve til hinanden«, forhører hun sig også.

Det har de inde på tremandsværelset, hvor Katrine, Emma og Julie bor. Julie rækker en hånddekoreret kuvert i en bevægelse til hver af sine rumboer. Hun modtager selv et brev fra Emma.

Pigerne læser i stilhed, og tårerne fylder deres øjne. »Vi kommer til at savne hinanden«, siger Julie. Hun peger på brevet og nikker til Emma: »Aaj, har du virkelig lagt mærke til, at jeg ikke kan lide, at min alarm står på hel, når jeg skal stå op?«.

22

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

De sidste

Julie, Emma og

afskedsbreve

Katrine har læst

skrives i stilhed.

hinandens breve.

Fotos Martin Dam Kristensen

første rumbo »Ja, den skal altid stå på 58 eller noget andet«, svarer Emma.

De tre piger kender til detaljer hos hinanden. De har levet tæt sammen i det lille værelse og haft alle tre senge flyttet sammen. Nu står sengene ude ved væggene igen, som da de flyttede ind.

Sodavand til farvel Ganglærer Mette Riis Holm kalder: »Nu er det tid til afskedsreception og sodavand«.

Pigerne stolprer rundt på gulvtæppeøer, mellem alt bagagen. Alle har retning mod midten af gangen, hvor de klemmer sig ned i en sofa og på gulvet. Mette Riis Holm roser pigerne for deres måde at have været gangfæller på, og hun minder dem eftertrykkeligt om, at hun også gerne vil være der for dem, selvom de bor et andet sted. »Vi er jo slet ikke færdige med hinanden endnu«, siger Mette Riis Holm. Og pigerne fra tredje sal er helt stille et øjeblik.

Nu skal hun læse listen op, men pigerne får stadig ikke at vide, hvem de skal bo sammen med. Kun hvilken gang de skal flytte til.

Et par stykker hviner af glæde, da de får at vide, hvor de flytter hen. Men de fleste er stille og har store øjne, da de løfter op i deres habengut og bevæger sig ud mod trappehuset, hvor alle de andre af skolens omkring 100 piger også er på vej op eller ned med deres flyttelæs i hænderne. »Hjælp, her er godt nok mange mennesker«, lyder det for

skrækket, mens pigerne forsøger at kæmpe sig forbi hinanden.

En har gemt sig under sin dyne. To omfavner hinanden midt i trappesvinget og en tredje skælder dem ud: »Man kan ikke stå og græde her midt på trappen«, skælder den pressede pige, som bare gerne vil forbi.

Kaos, tumult og rådvilde blikke fortsætter en rum tid, før alle finder det nye område, de nu skal bo på.

Goddag til ny rumbo Julie fra tresengsværelset på tredje har kæmpet sig ned til sin nye gang på anden. Med røde øjne møver hun sig ind på det værelse, hvor alle de nye gangfæller sidder klar til at høre, hvem de nu skal bo sammen med. »Hej Julle«, lyder det fra kendte ansigter, der gør plads til hende. Deres nye ganglærer Randi Søgaard fastholder spændingen lidt endnu. De mangler lige at få Line fra tredje sal frem til værelset også. Line er rigtig ked af det, men sætter sig på skødet af sin gamle gangveninde Josefine.

Randi Søgaard beder pigerne om at rejse sig og give hånd til alle. »Naaj, men det behøves vi da ikke…«, siger en. De er tydeligt modvillige, men da Randi Søgaard venligt men bestemt siger: »Jo før du gør det, jo før kan du få at vide, hvem du skal bo sammen med«, springer de op.

Hurtigt giver de hinanden hånd hele vejen rundt, og små latterudbrud følger med. Så udløser ganglæreren spændingen F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

23

VÆRELSESPÆDAGOGIK Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.com

Ganglærer Mette Riis Holm guider pigerne videre.

og læser navnene op: »Line skal bo sammen med Josefine«. »Hva', jaah«, jubler de to veninder fra tredje sal, der igen sidder oven på hinanden.

Lidt anderledes er det for Julie, som skal bo sammen med Frida. For de to skal først til at lære hinanden at kende. »Vi har snakket en lille smule sammen før«, forklarer Julie og skynder sig at sige: »Jeg tror, det bliver godt«.

Hun tøver, men siger så skælmsk: »Jeg har haft det sådan, at bare min nye rumbo vil være med til at dyrke julen, så er jeg tilfreds«. »Jeg har et tykt julealbum, vi kan høre – og blive trætte af«, svarer Frida.

Frida og Julie bliver sendt over i køkkenet for at hente aftensmad til deres nye gang.

Inde hos de to kendinge, Line og Josefine, går det stærkt.

De er ved at rykke sengene sammen. »Jeg var også så bange for, hvem jeg kom sammen med.

Jeg troede ikke, man måtte bo med en fra sin gamle gang«, siger Josefine og griner lettet til Line: »Det bliver konge«, siger Line og stråler.

Alle de andre piger begynder på et mere ukendt kapitel med deres nye rumbo. Pigerne ser trætte ud, da de lidt efter sidder ude på ganggulvet og gnaver i franske hotdogs.

Nu ved de, hvor de skal bo indtil næste store flyttedag efter juleferien, hvor alle flytter fra hinanden og sammen endnu engang. n

24

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

Tredje sal, lige før de får at vide, hvor de skal flytte hen.

»Yeahh. Vi skal bo på gang sammen«.

Fotos Martin Dam Kristensen

VÆRELSESPÆDAGOGIK Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.dk

Fire flyt giver flere venner Flemming Efterskole udsætter alle elever for fire værelsesskift på et år og håber på færre tabere i værelseskonflikter. Ganglærer Mette Riis Holm oplever, at eksperimentet virker

E

leverne ved, at de kun skal bo sammen en kort periode, og det påvirker deres adfærd overfor hinanden positivt, fortæller Mette Riis Holm, ganglærer på Flemming Efterskole. »De første ni uger har budt på markant mindre værelsesdrama, end vi har været vant til«, røber hun. Tidligere år kunne især pigerne bruge meget krudt på problemer, der voksede sig store. »Hen mod efterårsferien var balladen ofte gået i hårdknude, og det var svært at undgå, at enkelte elever kom i klemme«, siger hun.

Det er for at undgå de fastlåste situationer, at skolen har besluttet sig for at ryste posen, og fra i år flytter alle eleverne rundt efter efterårsferien, juleferien og påskeferien. Rokaderne gør livet lidt hårdt for alle, i stedet for meget hårdt for de få vragede. »På den måde bliver det et stort fælles socialt ansvar at få det til at fungere«, siger Mette Riis Holm.

Flere tætte relationer En del af det sociale ansvar går ud på at

øve sig i at holde sine fordomme i skak, når man møder nye mennesker. Ganglærerne har talt en del med eleverne om, at de skal give den nye person, de skal bo sammen med, en chance: »Der vil være mange, som kan sige, at deres værelseskammerat ikke er deres bedste ven eller veninde, men fordi tidsrummet er begrænset, så kan de overskue det, og det bliver okay at prøve noget andet«, siger Mette Riis Holm Skolen satser på flere nye konstellationer mellem eleverne, når de bevæges ud af de faste grupperinger som værelses- og gangfællesskaber udgør. »Med de mange rokader bliver der mulighed for flere nye, tætte venskaber i løbet af et skoleår«, siger hun.

Styr reaktionerne For at skabe god grobund for de nye relationer havde ganglærerne talt med eleverne om, at de skulle prøve at forholde sig neutrale på flyttedagen. Eller i hvert fald overveje, hvordan deres reaktioner påvirkede andre. »Det var svært for et par stykker, der

hvinede og hylede, da de fik at vide, hvem de skulle bo sammen med. Vi skal heller ikke tøjle dem, men næste gang vil vi appellere til, at de tænker mere over, at deres udbrud kan virke overvældende på andre«, siger ganglærer Mette Riis Holm.

Drama sat i rammer De højlydte reaktioner udspillede sig kun i et begrænset tidsrum, fordi lærerne havde gjort sig umage med at sætte dagens drama i rammer. Der var afmålt plads til ordentlig afsked, rejse mod det ukendte, velkomst det nye sted og så videre. »De skal mærke, at vi har gjort noget særligt ud af dagen, derfor serverede vi også festmad for dem«, erklærer Mette Riis Holm.

Hun fortæller efterfølgende, at dramaets spændingskurve faldt til ro om aftenen, efter at ”Frie Skoler” forlod skolen. Eleverne vedtog nye fælles gangregler, flyttede ind og fik tid på deres nye værelser bag lukkede døre. »Næste gang, vi skal flytte, bliver helt anderledes, fordi vi er erfarne«, forudser ganglæreren fra tredje sal. n F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

25

FACEBOOK Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Den private stil

➥

Den ene deler sine 1100 venner og sine opdateringer med eleverne. Den anden er kun venner med sine elever på en særlig lærerprofil. Og kunne ikke drømme om at dele sin privatsfære med eleverne. De hedder begge to Mette. De er 42 år og under-viser på Lilleskolen Odense

M

ette Rose har ikke lyst til at dele sin privatsfære med eleverne.

Omvendt bryder hun sig heller ikke om at afvise dem, når de spørger, om hun vil være venner på Facebook. Derfor har hun to profiler på Facebook. En privat, som hun kun deler med omkring 100 udvalgte venner. Og en lærerprofil, der hedder ”metteroselærer”. Her er hun venner med alle de elever, der spørger, om hun vil.

Lærerprofilen blev lavet i forbindelse med problemer i en klasse, der havde noget fnidder kørende på internettet.

Ved at være der selv, kunne Mette Rose følge med i, hvad eleverne skrev på deres profiler og til hinanden.

Klare grænser Mette Rose bruger ikke sin lærerprofil meget. Her er intet privat. Men nok noget personligt. Mette Rose har lagt

26

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

et billede af månen, som hun selv har taget, ud på sin profil.

Og en af hendes klasser brugte Facebook som mødested i forbindelse med en tur til Island sidste år.

En sjælden gang klikker hun på like. »Men når jeg er på min lærerprofil, er jeg totalt bevidst om, at jeg er lærer og ikke kan favorisere nogen«, siger hun.

Mette Rose ser Facebook som en forlængelse af sin relation til eleverne.

Men føler sig ikke forpligtet til at være online konstant.

Privatliv Hvis hun skulle have eleverne koblet på sin private profil, ville hun opleve det som en ekstra tidskrævende byrde. »Ord bliver opfattet anderledes på skrift. Hvis eleverne kunne se min profil, skulle jeg veje og vægte mine ord i forhold til, hvad jeg synes, jeg kunne

»Citat txt utpat lor sim vendigna con henim incing ercillamcon ulpute feucte essit aliqui tet am quatum zzriure tat dit.«

FACEBOOK Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

CITAT PERSON

* I 1970 var der 104 efterskoler * I 2010 er der 262 efterskoler * Elevtallet på hver skole er samtidig blevet højere * For 20 år siden var frafaldet på ca. 1 % * I dag er frafaldet på næsten 15 % - heraf bortvises ca. 4 %

➥ Foto Hung Tien Vu

skrive som lærer. Det orker jeg ikke«, siger Mette Rose.

Samtidig har hun bare heller ikke lyst til at dele alt med eleverne. »Det rager jo ikke alle, at jeg skriver, at nu sidder jeg i haven. Det er jo komplet ligegyldigt for andre end mine nære venner, som jeg har lyst til at dele det med«, forklarer hun.

Afgrænsning »Nu sletter jeg min lærerprofil«. Sådan tænkte Mette Rose umiddelbart, da hun hørte om den fynske lærer, der sms’ede med sin elev. Ved nærmere eftertanke har hun ikke gjort det alligevel. »Det er dumt at være bange for mediet. Det er jo ikke mediet i sig selv, men måden det bliver brugt på.

Facebook er bare en forlængelse af den kommunikation, vi har i øvrigt«, siger Mette Rose. n

Når Mette Marstrand (th.) laver statusopdateringer på Facebook, tænker hun altid lige en ekstra gang over, om det er ok at sige ”sgu” her. Hun deler nemlig opdateringer og venner med sine elever. Noget kollegaen Mette Rose Larsen (tv.) aldrig kunne drømme om.

Den åbne stil F

acebook er sjovere end at se tv om aftenen, synes Mette Marstrand.

For hende er Facebook et slaraffenland af netværk og muligheder, hvor hun elsker at starte en debat eller lægge en holdning ud. Som i weekenden, hvor hun skrev, at ord som morgen-kåbedag og rundtenom irriterer hende. Den debat var der nogle af hendes elever i 6. klasse, der deltog i, og diskussionen fortsatte, da de mødte hinanden mandag morgen.

Mette Marstrand har rundet de 1100 venner på Facebook, og blandt dem er der en del elever.

Blandt andre Carl og Emilie, der synes, at deres dansklærer er sjov på Facebook. »Mette skriver nogle mærkelige ting.

Hun er ikke så meget lærer, når hun er på Facebook. Og det er ikke så kedeligt«, siger de to elever.

Personligt, ikke privat Den beskrivelse kan Mette Marstrand godt genkende. Men selvom hun er mindre lærer på Facebook, end hun er i skolen, er hun altid meget bevidst om, hvad hun lægger ud, og hvordan hun gør det, fortæller hun.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

27

FACEBOOK Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Styr med værdier – ikke regler O Foto Hung Tien Vu

Bare man er ordentlig og gør det, der passer til ens personlighed og temperament, så er der ikke brug for regler for, hvordan man bruger Facebook. Det er Mette Marstrand (tv.) og Mette Rose Larsen (th.) enige om.

»Når jeg laver statusopdateringer, tænker jeg en ekstra gang, om jeg kan sige ”sgu” her. Nogle gange ryger der måske en finke af panden, når jeg skriver, at Gunvald fra Beck er pisselækker.

Men det gør der jo også i det virkelige liv, og det kan børnene godt sortere, er jeg sikker på. Det er bare noget voksensnak, som de ikke behøver at tage sig af«, siger Mette Marstrand, der ud over at arbejde som lærer også er sanger med en stor musikerfamilie. Mange af hendes kontakter er musikere. Kendte såvel som mindre kendte. »Jeg har et stort netværk og kan lide at række ud efter spændende ting. Jeg bruger også siden til at profilere mine egne ting, og jeg kan godt finde på at lægge et billede ud af mine børn, der danser om juletræet. Men aldrig private billeder af hjemlig hygge, eller at jeg lige har bagt boller eller drukket kakao med mine børn. Jeg bruger mest Facebook til

28

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

sjove ting. Ordspil, dialog og eksperimenteren«, siger hun.

Regler for eleverne I forhold til eleverne har Mette Marstrand helt særlige regler på Facebook.

Hun anmoder aldrig elever og forældre, om de vil være venner. Og hun går aldrig ind og synes godt om elevernes aktiviteter.

Hun er med i klassens lukkede gruppe på Facebook, og der kommenterer hun ikke elevernes statusopdateringer.

Hvis hun oplever, at de siger grimme ting om hinanden, så tager hun det op i klassen. »Jeg er ellers ikke typen, der er venner med de unge. Men jeg kan godt lide relationer, der går på tværs af alder.

Facebook er en god måde at følge med i elevernes sociale liv på. Man skal bare passe på hinanden og tage sin rolle alvorligt«, siger Mette Marstrand. n

rdentlighed skal gennemsyre al kommunikation mellem lærere og elever. Også kommunikationen på Facebook. Det mener Inger Kvist, der er skoleleder på Lilleskolen Odense. »Vi har ikke fundet grund til at lave faste regler for, hvordan lærerne skal bruge Facebook.

Vi har generelt ingen regler for lærernes kommunikation. Som lærer er du konstant i live-situationer, hvor du er sammen med børn og møder børn. På lejrskole, i Brugsen eller i klassen, og vi kan ikke have lærere ansat, der ikke kan håndtere det«.

Hvis man har en ansat, der ikke kan finde ud af at styre kommunikationen, har man et problem, mener skolelederen. Og det er et problem, som man ikke kan løse med regler.

Inger Kvist har tillid til, at hver enkelt af skolens lærere finder sin måde at bruge Facebook på.

For hende er det vigtigt, at Facebook bruges til kommunikation i tæt samarbejde med forældrene. »Børn under 13 år må ikke have en profil på Facebook, derfor skal det være støttet af forældrene, hvis klassen skal bruge siden. Det skal ikke være nødvendigt at være på Facebook for at deltage i klassesamarbejdet. Det må det ikke være«, understreger skolelederen. n

nyhed

Vil du tjene penge på at have penge i banken?

Så vælg en lønkonto med 5% i rente.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af Frie Skolers Lærerforening få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring:

Ring til en rådgiver på 3378 1948

Online:

Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SåDan fåR Du 5% på Din lønkOntO For at få den høje rente skal du være medlem af FSL, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr.

1. maj 2012. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Privatskoleforeningen

sætter socialt ansvar på dagordenen

»S

elvfølgelig har skolerne et socialt ansvar, og det løfter de også i en grad, der ikke står tilbage for folkeskolens løft«.

Sådan lød det klare budskab til Danmarks Privatskoleforenings medlemmer på foreningens årsmøde i Nyborg 26. og 27. oktober. Skolernes sociale ansvar og det seneste års massive politiske pres på skoleformen havde en central placering i formand for Danmarks Privatskoleforening Kurt Ernst’ beretning. Det var et signal om emnets aktualitet, at der også var fokus på netop socialt ansvar på en af eftermiddagens fire workshops.

Kurt Ernst var parat til at lytte til kritikken i den politiske debat i samfundet, men der var ikke meget nyt at komme efter for kritikerne, som mener, at de private skoler ikke o tilstrækkelig grad påtager sig det sociale ansvar.

Kurt Ernst afviste på privatskolerne vegne enhver form for statslig adfærdsregulering af skolerne, men han erkendte, at det er vanskeligt at trænge igennem med budskabet om, at privatskolerne tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar. »Det er åbenbart ikke nok, at statistikker og rapporter i en lind strøm dokumenterer dette. Vi skal sige og gøre det igen og igen«, sagde DP-formanden.

Privatskoleforeningen, forklarede han, anser det for utænkeligt, at den gode skole og lærer ikke skulle påtage sig dette ansvar af egen fri vilje. »Vi er inde ved den inderste kerne i pædagogikken, og vi tror ikke på, at lærerne på de frie grundskoler er mindre engageret i den sociale dimension end deres kolleger i folkeskolen. Vi tror på, at voksne indbyrdes og voksne sammen med børnene er mere socialt ansvarlige, hvis de har tillid til skolen og dens værdier. Det er måske den største forskel på skoleformerne, at lærere og pædagoger holder af deres skole, som var det deres egen«, sagde Kurt Ernst. n TKE

DP vil som KL vil S

koleeleven Emil, som Helle Thorning-Schmidt opfandt til Folketingets åbning, skal have mere tid sammen med læreren. Samme synspunkt, der er rejst som et OK-krav af Kommunernes Landsforening(KL) på folkeskoleområdet, fremførte Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, for de frie grundskolers område, da han på foreningens årsmøde kom ind på de kommende overenskomstforhandlinger. »Men alt står og falder med, om kommunerne og lærerne kan blive enige om, at lærerne skal være mere tid på skolen«, sagde Kurt Ernst. Han understregede, at det er afgørende, at de private skoler får samme fleksible muligheder for at tilrettelægge arbejdet som i folkeskolen. Men han mente også, at lærerne fortsat selv skulle disponere over noget af tiden. »Vi ønsker, at lærerne skal være længere tid på skolen. Vores ledere betoner hele tiden, at det væsentligste er fleksibilitet og enkelhed. Bestyrelserne efterlyser det samme«, sagde Kurt Ernst. n TKE Foto Fotolia

Danmarks Matematiklærerforening - EMIL? Digitale medier NY!

Prøvespørgsmål til den nye mundtlige prøve i matematik Webbaseret - konstruer din egen opgavebank

NY!

Ny udgave af MatematiKan 6. - 10. klassetrin

30

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

NY!

NY!

To nye scenarier til Matematikkens Univers.

Robotuniverset og Spil for sjov 6. - 10. klassetrin

Den matematiske stjernehimmel Lektiehjælp og læring 4. - 6.

klassetrin

Find dem alle på

www.dkmat.dk Læs mere og se priser

Kursuskalender 19. & 23. NOV, 2012 / TO KURSER FOR VEJLEDERE

Vejledning med globalt udsyn Bredgade 43, 1260 Kbh./Banegårdspladsen 14, 8000 Aarhus C.

Frie lærere har 2500 kr. mindre til ferien

Foto Istock Photo

Tillidsrepræsentant mener, at de frie skoler skal kræve ekstra feriegodtgørelse ved overenskomstforhandlingerne

23.. NOVEMBER 2012

Smartboard i undervisningen Flemming Efterskole

For lærere, der gerne vil bruge smartboard lidt mere i undervisningen Underviser: Rikke Josiasen. Info: www. learnhow.dk.Tilmeldingsfrist: 15. nov. til rikke.josiasen@skolekom.dk.

L

ærerne på de frie skoler halter også bagefter folkeskolelærerne i ferien.

For mens folkeskolelærerne får en særlig feriegodtgørelse på 2,15 procent af deres årsløn, nøjes lærere på de frie skoler med en godtgørelse på 1,5 procent af deres – i øvrigt lavere – løn.

Omregnet til kolde kontanter betyder det, at lærerne på de frie skoler har 2500 kr. mindre end folkeskolelærerne til campingferien i Toscana og familieturen til Nolde-museet. Og den forskelsbehandling forarger Stig Grenov, som er tillidsrepræsentant på Marie Mørks Skole: »På grund af regeringens nedskæringer på de frie skoler har vi rigtig svært ved at forhandle lønnen op på vores skoler. Skolernes bestyrelse sidder tungt på lønkronerne. Og når de centrale løndele også går os imod, bliver det helt skævt.

Så kan vi ikke holde trit med lønudviklingen i folkeskolen«, siger Stig Grenov.

De frie grundskoler betaler i snit deres lærere en løn, som ligger 7000-8000 kr. under det, de kunne få i folkeskolen.

Stig Grenov, som blev opmærksom på forskellen ved et tilfælde, mener, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) bør forsøge at få feriegodtgørelsen på niveau ved de næste overenskomstforhandlinger. »Det er tydeligt, at de kommunale skoler har en bedre aftale her end vi«, siger han. n MHV

19. nov. Ministeriet for forskning, innovation videregående uddannelser, København. 23. nov. Scandic Plaza, Aarhus. Kurset retter sig mod vejledere i UU-centrene og 9.-10. klasserne. Formålet er at give overblik over de mange internationale muligheder, som findes for unge.

Der arbejdes med konkrete opgaver og værktøjer, som kan bruges i vejledningen af de unge i forhold til mulighederne for uddannelse/læring, praktik og arbejde i udlandet.

Program: www.ui.dk/kalender Tilmelding: Senest d. 9. nov./ sjh@ui.dk.

29.NOVEMBER 2012

Hvordan laver efterskoler kompetencegivende udenlandsrejser?

Eisbjerghus Efterskole, Eisbjergvej 2, 5580 Nørre Aaby

Christianslyst er beliggende ca.

45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktiviteter i Sydslesvig/Sønderjylland.

15 efterskoler inspirerer ved at give deres bud på, hvordan de laver kompetencegivende udenlandsrejser.

Tilmeldingsfrist: 16. november 2012 Info: Jakob Clausager Jensen jcj@efterskoleforeningen.dk tlf: 22361153 31. JANUAR TIL 1. FEBRUAR 2013

De store læser Golf Hotel i Viborg

Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen. Mød 13 oplægsholdere, forfattere, anmeldere, fag- og læsekonsulenter m.v.

Se program og tilmelding på viauc.dk/ destorelæser.Tilrettelagt af Center for Undervisning fra UC Nord og VIA-UC. 18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013

CHRISTIANSLYST Lejrskole og Kursuscenter Nottfeld · D-24392 Süderbrarup Tlf. 04641 92229 Fax 04641 922229 christianslyst@t-online.de www.christianslyst.de

Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om formiddagen og 10 temaer om eftermiddagen. Se mere på dlf-ollerup.dk .

Hele kurset rummer 40 undervisningslektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra d. 4.-22 marts.

Tilmeldingsfrist: 21. december 2012 Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Franske og tyske børn slipper for lektier indflydelse rækker ud over landets grænser, for både i Frankrig og i Tyskland er der nu initiativer på vej til at gøre børnenes liv lektiefrit.

Mest vidtgående i Frankrig, hvor præsident Francois Hollande som en del af en uddannelsesreform vil have lektierne Foto Istock Photo afskaffet. Der er dog ikke begyndelsen af året kunne man her kun gode nyheder for i bladet læse, at der ikke er forskbørnene, for samtidig vil Hollande hæve ningsmæssigt belæg for at give børn skoletiden for børn, så de skal i skole fire lektier for. De bliver ikke dygtigere af en halv dag om ugen frem for blot de det. Noget kunne tyde på, at Frie Skolers fire dage, som franske børn slipper med

I

32

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

i dag. Typisk er et fransk barns skoledag dog fra 8.30 til 16.30.

Bevægelsen mod lektier er også vandret over den fransk-tyske grænse.

I Tyskland er der endnu ikke nogen nationale initiativer, men flere skoler har droppet lektierne. Eksempelvis Elsa-Brändström Realschule i Rheine, hvor skoledagene er blevet væsentlig længere, efter klassetrinene i udskolingen er blevet beskåret med et år. Derfor har skolen nu droppet alle lektier i to år, fortæller overlærer Brigitte Fontein til Westdeutsche Allgemeine Zeitung. »Intet barn skal have sin fritid domineret af skolearbejde«, siger hun. n UAN

Annonce

Dækning

tilbud

anmeld skader

rejsekort

priser

grønt kort

policer

oversigt

mit LB - mine muligheder Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig på www.lb.dk

på mit LB kan du: • Ændre dækning på dine forsikringer • Få tilbud på nye forsikringer • Anmelde skader • Se skader fra de sidste fem år • Bestille rødt og grønt kort • Bestille rejsekort • Se prisoplysninger • Læse dine forsikringsvilkår • Tilmelde til Betalingsservice • Bestille nye girokort • Bestille kopi af policer • Se din forsikringsoversigt • Se dækningsoplysninger

LB App Hent vores app, så du kan have LB med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.lb.dk/app

ANDROID APP ON

Du kan få mere at vide på www.lb.dk - tlf: 33 11 77 55

Mine Sider - Frie Skoler_1635x219.indd 1

31-10-2012 15:18:29

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

33

Konsulentens bord

Ajour

NYT FRA KREDS 9 Det gode arbejdsliv og en anerkendende APV

Fakta fra konsulentens bord Af Britta Juul Jensen, konsulent, FSL

 KEND DIN GRUPPELIVSFORSIKRING Med din overenskomst har du en gruppelivsforsikring, hvor der udbetales en forsikringssum, hvis du eller dit barn får en kritisk sygdom, mens du er ansat på en fri skole. Det er mange bare ikke klar over.

Bliver du syg, kan du være berettiget til 100.000 kr., og hvis dit barn får en kritisk sygdom, udbetales der 50.000 kr.

De specifikke kritiske sygdomme og diagnosekravene kan du se på www.fg.dk. Dækning ved kritisk sygdom kan udbetales flere gange, hvis der er tale om forskellige diagnoser, og der er gået mindst seks måneder mellem diagnoserne.

Hvis du dør, mens du er ansat på en fri skole, er dine efterladte berettiget til omkring 370.000 kr. skattefrit. Det er uden betydning, om døden skyldes ulykke eller sygdom.

Efterlader du børn under 21 år, udbetales der yderligere 30.000 kr. til hvert barn.

Ved din død får Forenede Gruppeliv (FG )automatisk besked, og beløbet udbetales til ægtefællen eller samleveren. Du har ret til at begunstige andre end ægtefællen eller samleveren ved din død. Indsættelse af særligt begunstigede skal ske skriftligt til FG. Beløbet ved kritisk sygdom udbetaler Forenede Gruppeliv direkte til dig. Udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom sker ved, at du udfylder en blanket, som er på fg.dk, og som skolen derefter sender til Forenede Gruppeliv med kopi af sidste lønseddel.

Præmie for gruppelivsordningen betales af skolen og opgives som løn via din lønseddel. Under orlov til børnepasning, barsels- og adoptionsorlov uden løn gælder gruppelivsdækningen uden præmieindbetaling.

34

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

Møde for AMR, TR og TR-suppleanter Mandag d. 3. december kl. 15:30 på Esbjerg Realskole, Kronprinsensgade 55 – 59, 6700 Esbjerg.

Oplæg ved viceskoleleder Malene Funch Sørensen, Lukas-Skolen, Vejle. Malene Funch Sørensen har en diplomuddannelse i ledelse fra professionshøjskolen omhandlende skabelsen af det gode arbejdsliv.

• Hvordan kan vi få de mange synspunkter i spil?

• Hvordan kan vi undgå alt for meget fejlfinding?

• Hvordan kan vi ved hjælp af den anerkendende metode fremme trivsel og mindske stress?

• Hvordan kan vi ved hjælp af alternative åbne metoder alligevel komme frem til konkrete handleplaner?

• Hvordan kan vi samle de forskellige medarbejdergrupper til at arbejde sammen om at skabe den gode arbejdsplads for hinanden?

Efterfølgende er der erfaringsudveksling for hhv. AMR og TR (evt. for ledere).

Der serveres kaffe og aftensmad. Mødet forventes at slutte senest kl. 19:00.

Kredsen udbetaler kørselsgodtgørelse. Tilmelding til: Lene.Mikkelsen4@skolekom.dk senest d. 22. november.

Skoleledere, som er medlem af Frie Skolers Ledere er velkomne. Pris: 200 kr.

Læs sidste nyt på

fsl.dk

Stillinger

Dansk Friskoleforening søger sekretariatsleder Dansk Friskoleforening søger pr. 1. marts 2013 eller snarest derefter en ny leder af foreningens sekretariat bestående af otte medarbejdere. Sekretariatet servicerer vores 271 medlemsskoler spredt over hele landet. Som sekretariatsleder forventer vi, at du kan indgå i et tæt samarbejde med den politiske ledelse om fortsat udvikling af foreningen og sekretariatet.

Vi søger en leder, som • kan skabe dynamik og udvikling af sekretariatet i samarbejde med de øvrige ansatte og foreningens politiske ledelse • kan varetage den interne personaleledelse i en åben og dialogbaseret atmosfære • har viden om og sans for jura, administration og organisation • har gode kommunikative evner og kan indgå i rådgivningsopgaver i konsulentteamet og i foreningens kursusvirksomhed • har sans for at skabe netværk til relevante interessenter • kan repræsentere foreningen • er god til at skabe overblik og opsøge de nødvendige informationer til brug for hovedstyrelsens arbejde og beslutningsgrundlag.

Vi anser det for at være en fordel, hvis du har kendskab til de frie skoler.

Du kan læse mere om stillingen på www.friskoler.dk, og du er også velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Lilliendal på 2172 3380 eller ebbe@friskoler.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.

Lønniveauet er skalatrin 50 svarende til 527.889 kr. med mulighed for forhandling af personlige tillæg. Der er tilknyttet pensionsordning til stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal sendes til job@friskoler.dk senest mandag den 26. november 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 49.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

35

Stillinger

Info

Skoleleder Blåbjerg Friskole er inde i en spændende udviklingsproces, vi arbejder bl.a. med læringsstile og Cooperative Learning for at give vore elever de bedste muligheder for læring.

Vores nuværende skoleleder brænder for skolen – men mest for undervisning – hvorfor alle hendes gode kræfter fremadrettet skal anvendes der. Vi søger derfor en motiverende og driftsorienteret skoleleder.

Vores undervisning, dagligdagen og tilgangen til eleverne tager afsæt i nøgleordene: nærvær, udfordringer, faglighed og fællesskab.

Fakta om Blåbjerg Friskole • Ligger tæt på mark, skov og strand og tilbyder undervisning fra begynderklasse til og med 9. kl.

• Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 100 elever Læs hele annoncen på på www.blaabjergfriskole.dk – ”Det bedste sted at lære og at være”.

Blåbjerg

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Friskole og Børnehave

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

www.eft-slagelse.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

januar 2010

36

januar januar2010 2010

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.dk

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.dk

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.dk

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.dk ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 6 - 26. november / Nr. 7 - 17. december 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n fo @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s ko l e rs l e d e re. d k

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

37

Debat Ny viden

Af Regner Hansen · redaktionen@frieskoler.dk

SVERIGE

Flere friskoler = bedre folkeskoler Ny svensk forskning viser, at tilstedeværelsen af friskoler gør alle elever bedre - også folkeskoleelever

F

remkomsten af friskoler er i den svenske politiske debat ofte blevet givet som forklaring på, at Sverige klarer sig stadig dårligere i PISA-undersøgelser. Men det er helt forkert, viser ny svensk uddannelsesforskning.

Ifølge en rapport fra IFAU, et forskningsinstitut under det svenske beskæftigelsesministerium, medfører den stigende andel af friskoler i Sverige tværtimod, at både friskoleelever og folkeskoleelever bliver bedre i kommuner, som har friskoler. Eleverne, taget under ét, får i gennemsnit højere karakterer ved afslutningen af 9. klasse, og de scorer højere i nationale test i matematik og engelsk. Og kommunernes omkostninger er ikke steget derved, viser rapporten. »Der er tale om en tydelig forbedring, og den optræder uanset alle andre faktorer, for eksempel elevernes etniske herkomst og forældrenes uddannelsesniveau«, siger Mikael Lindahl, professor på Uppsala Universitet og den ene af rapportens to forfattere. Ingen grupper, heller ikke indvandrerelever eller lavt præsterende, synes at tabe på tilstedeværelsen af friskoler.

De positive effekter varer ved i gymnasiet og de videregående uddannelser, tilføjer han.

Årsager ukendte Undersøgelsen har intet svar på, hvorfor friskoler er med til at højne ni-

Foto Is tock

38

Photo

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2 01 2

veauet for elever i alle typer af skoler. Men forskerne har gjort sig visse spekulationer. »Der ser ud til at være to centrale mekanismer på spil: De kommunale skoler bliver skarpere, når de er udsat for konkurrence. Friskolerne er mere optaget af at afprøve alternative pædagogiske metoder - det er jo en del af deres væsen, og det smitter af på de kommunale skoler gennem udveksling«, siger Mikael Lindahl.

De svenske resultater bliver modtaget med interesse af hjemlige uddannelsesforskere. Seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, kalder de svenske resultater spændende, fordi friskoler ofte fremstilles som negative for grundskoleelever generelt. »Hvis der en positiv effekt i Sverige, må den også findes i Danmark. Den er bare opstået over længere tid«, vurderer Schindler Rangvid, som samtidig opfordrer til at være påpasselig med en direkte overførsel til os af de svenske resultater.

De to lande har forskellig skolehistorie.

Den svenske forskningsrapport omfatter årene, siden Sverige fik en friskolereform i 1992. Især i de seneste år er der sket en kraftig vækst i friskoler i Sverige, så antallet af friskoleelever nu udgør 12 procent af samtlige. Til forskel har Danmark haft friskoler siden Christen Kolds tid for over 150 år siden. Hos os er andelen af friskoleelever på 15 procent.

Professor Niels Egelund, direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, glæder sig også over de svenske forskningsresultater, men han er overrasket, fordi den svenske debat, også blandt hans svenske forskerkolleger, er gået i en anden retning. Her hedder det sig, at friskolerne kannibaliserer på folkeskolen.

Niels Egelund ser den skærpede konkurrence og øgede innovation, som friskolerne giver, som en sandsynlig forklaring på, at alle elever får et løft.

Både Beatrice Schindler Rangvid og Niels Egelund kunne ønske sig, at der blev lavet dansk forskning i friskolers brede betydning »Det vil være sværere end i Sverige, fordi vi ikke kan sammenligne før og efter friskolers fremkomst, men det er ikke umuligt«, siger Niels Egelund. n

Foreningen mener

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Vidt forskellige med meget til fælles I

Frie Skolers Lærerforening (FSL) er vi medlemmer, fordi vi er ansat på frie skoler. Vi har et fagligt fællesskab, som vi skal dyrke i vores forening. De skoler, som er vores arbejdspladser, er vidt forskellige, men vi har alle det til fælles, at vi er medlem af den forening, som arbejder for de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold for os som lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie skoler.

Det er FSL, der indgår overenskomstaftalen for de ansatte på de frie skoler – og hvis man vil have indflydelse på de forhold, som man arbejder under, ja, så må man melde sig ind i den rigtige fagforening. Det er også udelukkende FSL, der kan indgå aftaler med den enkelte skole om arbejdstiden og om lønnen. I praksis fungerer det på den måde, at FSL uddelegerer arbejdet med at forhandle lokalaftalerne til skolens tillidsrepræsentant. Der, hvor man ikke har en tillidsrepræsentant, forhandler FSL’s konsulenter med skolen.

Hvis man får problemer i forhold til sin ansættelse på en fri skole, så er det også FSL, der i samarbejde med tillidsrepræsentanten kan hjælpe – og også i den sammenhæng er det kun FSL, der kan indgå aftaler med skolen.

I FSL’s hovedbestyrelse har vi beslutfagforening er, at fagforeningen arbejtet, at vi i den kommende tid vil sætte der for alle ansatte på de frie skoler - og flere kræfter ind på at øge foreningens derfor er det naturligvis også rimeligt, at organisationsprocent. Vi vil undersøge, alle er med til at tage ansvar og beslutte, hvordan vi på alle niveauer kan udvikle hvad det er, vi skal kæmpe for. foreningen, så endnu flere får lyst til at Vi har netop afholdt dette års repræmelde sig ind. Projektets arbejdstitel er sentantskabsmøde, hvor rammerne for ”Flere i fællesskab”, og det er tanken, at det kommende års arbejde i FSL blev behvis vi alle i FSL – ansatte, politikere, til- sluttet. Det var et fantastisk godt møde, lidsvalgte og medlemmerne på skolerne hvor rigtig mange gik på talerstolen og – arbejder sammen om det, så kan vi deltog i den politiske debat. Der var ikke blive nogle flere i vores forening. enighed om alt, men der var en klar forNår vi sætter projektet i gang, er det, nemmelse af sammenhold, fællesskab fordi vi har brug for og vilje til at være alle. Jo flere vi er, jo »Det er det faglige med til at tage ansvar stærkere står vi, når fællesskab, som man for den retning, som vi arbejder for kan være en del af i FSL FSL skal bevæge sig i.

– at vores arbejds– og vi skal bruge den Det fælleskab, pladser ikke forsvin- kommende tid til at blive som man oplever til der, fordi vilkårene flere i netop det fælles- repræsentantskabsfor at drive skole i skab«. mødet, på TR-uddanDanmark forringes nelsen, til med– at vores arbejdstid er tilrettelagt, så lemsmøde på skolen eller ved kredsens vi kan nå, hvad der forventes af os – og arrangementer – det findes ikke andre hvad vi forventer af os selv steder. Det er det faglige fællesskab, – at arbejdsmiljøet på skolerne er så som man kan være en del af i FSL – og vi godt, at vi ikke bliver syge af at gå på skal bruge den kommende tid til at blive arbejde flere i netop det fællesskab. n – at vi kan få en god løn, der matcher det vigtige arbejde, som vi udfører hver dag.

Mange opfatter en fagforening som en forsikringsordning, hvor man kan få hjælp, hvis man får brug for det - og det er den selvfølgelig også – men den allerFRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G vigtigste grund til at være medlem af en

F R I E S KO L E R N R . 5 · 12. N OV E M B E R 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Fysik/kemi · 7.-9. klasse

Naturlig forundring (17189 · BureauLIST.dk) FRS5-2012

• Mere levende undervisning • Nærværende eksempler • Integreret hjemmeside.

Naturens univers gør naturens fysik og kemi nærværende ved at tage afsæt i elevernes hverdag og pirre den nysgerrighed, som ny viden altid skaber.

Eleverne oplever, at de kan lære om sammenhænge i den komplekse omverden på en spændende, enkel og forståelig måde.

Fokus på faglig læsning Naturens univers er opbygget i en læsevenlig form, og der er en klar progression og sammenhæng i stoffet. Alle tekster er bearbejdet efter principper for faglig læsning. Til systemet er der en elevbog og en hjemmeside med interaktive animationer, som understøtter elevbogens faglige pointer.

Få mere at vide Du kan læse meget mere om Naturens univers, temaerne og kapitlerne samt bladre i bøgerne på alinea.dk.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666