Frie Skoler 14 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 14 13. maj 2013

Lærere uden grænser

Lockoutens øjenvidner

Da konflikten ramte Nørbæk

I gang igen

DANSK

L.D A D EN

LD isning Y G . erv 0-2

K nd l S u k N s an DA orta in d d ny p d r Gø al me t digi

8728

Scan koden eller gå ind på dansk0-2.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin! DANSK0-2.GYLDENDAL.DK er høj faglighed kombineret med fleksibilitet, tilgængelighed og overskuelighed. DE FÆRDIGE UNDERVISNINGSFORLØB på dansk 0-2.gyldendal.dk dækker en bred vifte af danskfagets kerneområder, fx genrer, forfatterskaber og sprogforståelse. DANSK0-2.GYLDENDAL.DK indeholder et omfattende børnebibliotek bestående af billedbøger, højtlæsningstekster,rim og remser, norske og svenske tekster, letlæsningsbøger m.m. DE INTERAKTIVE ELEVOPGAVER på dansk0-2.gyldendal.dk er konsolidering, automatisering og repetition af færdigheder, eleverne forinden er blevet undervist i. Opgaverne anvendes nemt i differentieringsøjemed. LÆSLØS.DK er en selvstændig portal tilknyttet dansk0-2. gyldendal.dk. Her kan eleverne træne og udvikle deres læsefærdigheder i over 200 online letlæsningsbøger af præcisden sværhedsgrad, som passer til den enkeltes niveau.læsløs.dk udkommer sommer 2013.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 800,- ex moms

Indhold OK13

4 Lærerlivet bliver grænseløst

To bittesmå lyspunkter ser FSL’s formand, Uffe Rostrup, i den arbejdstidsaftale, som Folketinget tvinger ned over lærerne på de frie skoler. Foto Finn Nordfeld

OK13

6 Nyt lønsystem er ok

Der var frygt for en reel lønnedgang, og set i det lys er der tilfredshed med det lønsystem, som blev aftalt i sidste øjeblik inden regeringsindgrebet. OK13

14 Da konflikten kom til Nørbæk

Universitetsstuderende overtog timer på Nørbæk Efterskole, og det udløste klassisk arbejdskamp i den lille by. OK13

18 Fem syn på lockouten Sådan oplevede medlemmer fire ugers konflikt. FORENINGEN MENER

35 Nye udfordringer efter fire ugers opslidende konflikt

OK 13

10 Lærerne fik kage, kakao og klapsalver

Vi vil i den kommende tid lægge op til, at foreningens indsats under lockouten evalueres, skriver Uffe Rostrup.

Der var knus og gensynsglæde på første skoledag efter konflikten. REDAKTØREN MENER

Tid til eftertanke Våbnene - demonstrationer, taler, læserbreve, skilte og bannere - er lagt til side, og lockouten er slut. Den blev dyr. Den kostede lærerprofessionen en arbejdstidsaftale, lærere og børnehaveklaseledere et hul på lønkontoen, og den kostede foreningen hele konfliktfonden samt en trecifret milliongæld. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening(FSL), peger i ”Foreningen mener” (side 35) på, at foreningen i rollen som kamporganisation godt kunne have brugt endnu flere

muskler, og han lægger op til en evaluering af forløbet. Hvad har vi lært, hvad kunne være gjort anderledes og bedre? De spørgsmål tager vi op i bladet, når den første vrede har lagt sig. I dette nummer vurderer vi skaderne af regeringsindgrebet og bringer stort og småt fra den faglige kamp, som de lærere, vi har spurgt, mener, var nødvendig for at bevare integriteten, selv om kampen om arbejdstidsaftalen endte med et forudsigeligt nederlag med regeringsindgrebet 25. april. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER TALERSTOLEN APROPOS FORENINGEN MENER FORSIDEILLUSTRATION

12 24 25 26 28 28 32 34 35

LLUSTRA

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Lærerarbejdet bliver grænseløst Der er et par positive ting og en masse skidt i den nye arbejdstidsaftale, mener formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup

Illustration Noah Norrid

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

o bittesmå lyspunkter – det er det eneste positive, formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, kan få øje på, når han studerer den arbejdstidsaftale, som Folketinget tvang ned over lærerne på de frie skoler. Det er positivt, at aftalen først træder i kraft om halvandet år, mener Uffe Rostrup. »Det giver os mulighed for at lære aftalen godt at kende, inden den træder i kraft«, siger han. Og så er det positivt, at lærerne kan lave lokale aftaler med skolen. I forskellige politiske samråd har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bekræftet, at Moderniseringsstyrelsen ikke kan forhindre, at skoler indgår lokale aftaler om arbejdstiden, så den mulighed vil FSL forfølge: »Lokale aftaler understreger, at lærerne og ledelsen arbejder sammen for en fælles skole, og det, tror jeg, er rigtig vigtigt i øjeblikket. Efter lockouten bliver det en stor ledelsesog skoleopgave at få lærerne med igen. De oplever, at de er blevet kørt over og hængt ud af Moderniseringsstyrelsen, så det bliver en kæmpeudfordring. Og det at indgå gode lokale aftaler, som viser tillid og respekt – det kan være et godt skridt på vejen«, siger Uffe Rostrup.

Det negative fylder mest Negative elementer findes der masser af i den nye arbejdstidsaftale, mener Uffe Rostrup. For det første mister lærerne aftaleretten. I dag skal lærerne og lederen blive enige. Sådan kan det også blive i fremtiden – hvis ledelsen vælger det. Risikoen er, at ledelsen nogle steder i fremtiden vil lede uden at tage lærerne med på råd, og det vil grave dybe grøfter på skolerne, mener Uffe Rostrup. Langt de fleste ledere vil administrere deres nyvundne ledelsesrum fornuftigt – det er Uffe Rostrup overbevist om, men når skolerne bliver presset på økonomien, vil det være oplagt at skrue på lærernes forberedelsestid, og det vil gå ud over både kvaliteten af undervisningen og lærernes arbejdsmiljø, mener Uffe Rostrup: »Med lovindgrebet bliver det fuldkommen umuligt at afgøre, om den enkelte lærere har en 70 procents, en 100 procents eller en 130 procents ansættelse. Intet i den nye arbejdstidsaftale forhindrer skolerne i at presse stadig mere arbejdstid ud af lærerne«, siger Uffe Rostrup.

Spiralen går direkte nedad For det andet forsvinder sammenhængen mellem forberedelse og undervisning. Ifølge Uffe Rostrup har en række folkeskoleledere allerede luftet tanker om at skære lidt ned i forberedelsen hos de lærere, som har praktisk/musiske fag, og det vil starte en rigtig uheldig udvikling, mener FSL-formanden: »Den gamle aftale sikrede, at skolerne konkurrerede på kvalitet og pædagogiske værdier. Nu får vi konkurrence på pris og dårlige arbejdsvilkår, og det er det, vi altid har kæmpet imod«.

Uffe Rostrup understreger, at det ikke er en udvikling nogen ønsker – allermindst lederne. Men i det øjeblik man ophæver minimumskrav og garantibestemmelser, vil det ske: »Det handler ikke om bevidste ønsker. Det handler om konkurrence og overlevelse. Og vi får nøjagtig det samme problem som de brancher, der kæmper mod social dumping: Vi må slås for at sikre minimumsbestemmelser. Og der er absolut ingen hjælp at hente i lovindgrebet«, siger han.

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening

Jeg glæder mig over, at vi har halvandet år til at skrue aftalerne sammen på den enkelte skole. Det havde været en umulig opgave, hvis aftalerne trådte i kraft fra sommerferien. Det er klart, at dialogen kan blive besværlig, efter det forløb vi har oplevet, men på skoler med en god ledelse og gode lærere er jeg sikker på, at man kan finde ordninger, som sikrer en god skole og tilgodeser lærernes interesser. Men dialog bliver afgørende, det er sikkert. Heldigvis har vi på langt de fleste af vores skoler en lang og stærk tradition for dialog og samarbejde«.

Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening

Som forening ønsker vi jo så megen fleksibilitet og frihed som mulig. Men det er også klart, at der bliver nogle skår, der skal klinkes, og det vil vi som skoleforening støtte op om. Vores skoler har hidtil udviklet sig i en god dialog, og den tradition sættes jo ikke på stand by af den nye aftale. Vi skal fortsætte dialogen og samarbejdet. Uden engagerede og energiske lærere har vi ingen skole, og derfor må vi bruge det næste års tid på at sikre de bedst tænkelige rammer for et godt og fornuftigt samarbejde på skolerne. Og da forberedelsestiden har spillet en så vigtig rolle i den her konflikt, tror jeg, at det er vigtigt, at skolerne også tager højde for den«.

Troels Borring, formand for Efterskoleforening

Jeg forstår ikke den uforsonlige retorik, der herskede under lockouten. Den har ikke noget som helst med vores skoler at gøre. Hvis Uffe (formanden for Frie Skolers Lærerforening, red.) og jeg blev låst inde i et rum sammen, kunne vi på under otte timer finde en arbejdstidsaftale, som ville fungere fornuftigt på vores skoler. Men nu kom indgrebet, og jeg tror, at når vi har fordøjet det hele, så kan vi indgå gode aftaler på skolerne. Ledelsesbegrebet stod centralt i konflikten, og jeg mener, at der har været mange myter omkring det. En leder på en efterskole er dybt afhængig af lærernes engagement og vilje. Det vigtigste, en leder skal være bevidst om, er efter min mening, hvor mange skæbner, han holder i sin hånd«. n F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Xplore Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig. Xplore Biologi 7 består af - en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering - en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv. Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Ny bagsidetekst

Nyt lønsystem er ... ok Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore

ISB

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sa systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af - en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering - en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemne fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Ny bagsidetekst

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Det er småt med egentlige lønstigninger i det ny lønsystem, der blev aftalt for de frie skoler i lockoutens sidste fase, men især ved overgang fra løntrin tre til fire er der forbedringer

Foto David Bering

et nye lønsystem, det er ok. Det siger formanden for Frie Skoler Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup. Siden overenskomstforhandlingerne begyndte i januar har han slidt på sprogets negative gloser, men ikke her. Når det kommer til det nye lønsystem, som træder i kraft den 1. august 2013, er han med sine egne ord ”overvejende positiv”. Især når man ser det i den sammenhæng, hvor det blev til, mener Uffe Rostrup, at resultatet er godkendt: »Vi stod i en situation, hvor vi risikerede at miste det midlertidige lønsystem fra 2008, og det havde givet lønnedgang til hovedparten af vores medlemmer, og en tredjedel af dem, dem der er på løntrin fire, havde fået en ordentlig dukkert«.

Aftalens hovedtræk

Uffe Rostrup og de andre FSL-politikere kæmpede i lockoutens sidste dage hårdt for at undgå en regulær lønnedgang.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

Lønaftalen, som blev indgået i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, betyder, at ingen går ned i løn. Samtidigt forvandles de decentrale tillæg til varige pensionsgivende tillæg for dem, som i dag er på løntrin 4. »Det er en fordel, for så er der ingen, der kan tage dem fra os igen«, siger Uffe Rostrup. Lønstigningerne er det småt med. Set over hele overenskomstperioden giver aftalerne meget små lønstigninger til de fleste, mens de, som i perioden går fra løntrin tre til fire, får et solidt lønboost. Men der findes også tidsler i overenskomst-buketten.

1.-6. klasse

Xplore Natur/teknik og geografi.

Natur·teknik 2

Xplore Xplore

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

Xplore Natur/teknik 2 består af

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Natur·teknik 3 ELEVBOG

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

- digitale læremidler.

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.

Xplore

Natur·teknik 3

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Xplore

Natur·teknik 1

Xplore

Rygtykkelse?

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser: - en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

Xplore Xplore

Natur·teknik 4 ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ELEVBOG

og geografi.

Xplore Xplore

Natur·teknik 5 ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

788777 027871

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

Xplore Natur/teknik 5 består af

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark - digitale læremidler.

Natur·teknik 6

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Natur·teknik 1

ammen, men

788777 027369

Xplore

BN 978-87-7702-607-2

Xplore

Rygtykkelse?

Xplore

Natur·teknik 6 ELEVBOG

NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

er med geografi og

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY 9

788777 027369

Nyt system til 1.-6. klasse, der er opbygget efter Fælles Mål 2009 med fokus på faglig læsning, progression og aktiviteter. Sammenhæng meLLem eLevbog, eLevhæfte og Lærerhåndbog Hvert kapitel indledes med en teaser, der vækker elevens nysgerrighed. Introduktionen indeholder en faglig målbeskrivelse, som skærper elevens blik for, hvilke læringsmål kapitlet indeholder. Emnestoffet formidles gennem en letlæselig tekst og mange illustrationer. Til hvert opslag gives henvisninger til opgaver og aktiviteter i elevhæftet (4.- 6. kl.) og i lærerhåndbogen.

788777 027871

digitaLe reSSourcer De tilhørende websites iXplore Natur/teknik indeholder udvidelser som oplæsning af tekst, animationer, videoer, leksika, logbog og opgaver. Kan bruges sammen med bøgerne eller selvstændigt.

Kapitlet afsluttes med en opsummering af de centrale fagbegreber samt valgopgaver, der giver mulighed for undervisningsdifferentiering.Ilærerhåndbogenfindeskopiark med evaluerings- og ekstraopgaver. bestil gennemsynseksemplarer på tlf. 63 44 16 83 eller mail til go@geografforlaget.dk

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

OK-resultatet

Råderumspapiret og mindsteudmøntningsgarantien på de 3,6 procent forsvinder.

Generel lønudvikling

Udmøntning blev brugt forkert

• 1. april 2014: Alle løntrin hæves med 0,8 procent (+ reguleringsfaktoren. Det forventes, at den vil være på 0,3 procent, så den samlede stigning bliver på 1,1 procent). • 1. august 2014: Der ydes et årligt tillæg på 2836 kr. som kompensation for ændringerne i 175 timerstillægget (jf. nedenfor).

Garantiudmøntningen på 3,6 procent og rådighedspapiret har fyldt meget i de seneste års FSL-diskussioner, så det kan lyde, som om FSL’s forhandlere betalte en høj pris for nogle beskedne forbedringer, men så enkelt er det ikke, mener Uffe Rostrup. Minimumsudmøntningen har de seneste par år mistet i værdi, mener han: »De 3,6 procent var et minimumstal, men mange skoler brugte det som et maksimum eller bare som det beløb, man skulle nå, så garantien har ikke sikret udviklingen af lokallønnen de senste år«, siger han. Rådighedspapiret, som beskriver, hvor meget skolerne skal udmønte for at nå op på folkeskolernes lønniveau – ja, det forsvandt også i overenskomstforhandlingerne, og det er ærgerligt, erkender Uffe Rostrup, men på den anden side: Det har været svært at bruge papiret, som det var tænkt: som en løftestang: »Der var ingen sanktioner indbygget i det, og det har vist sig yderst vanskeligt at få Moderniseringsstyrelsen til at tage ansvar for papirets indhold«, siger han.

Lærere på løntrin 4 Alle lokale løntillæg, som ligger over løntrin 4, samles nu i ét tillæg og gøres permanente.

Lærere, som kommer på løntrin 4 efter 1. april 2013 Alle varige og midlertidige tillæg lægges oven i skalalønnen uden modregning. For den gennemsnitlige lærer betyder det en lønstigning på 12.000 kr. om året.

Lærere på løntrin 1 til 3 OK 08-tillæggene fortsætter som permanente tillæg uden pension.

175 timers-tillæg Lærere, der er fyldt 57 år før den 1. august 2013, kan anmode om at få op til 175 timer, som de selv disponerer over, per skoleår. Timerne indregnes i årsnormen fra det skoleår, hvor de fylder 60 år. De 175 timer giver løn og pension. Lærere, der er fyldt 50 men endnu ikke 57 år før den 1. august 2013, kan anmode om at få deres årsnorm reduceret med op til 175 timer fra det år, de fylder 60. De mister lønnen men fastholder pensionsbidraget for de timer, normen reduceres. Lærere, der er under 50 år den 1. august 2013, får ikke mulighed for en reduktion af årsnormen, den dag de fylder 60 år.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

Øget krav om lønparallelitet Så i praksis ligger bolden stadig hos skolerne, FSL’s tillidsfolk og sekretariatet. Det er dem, som i den kommende overenskomstperiode skal forhandle lokallønnen op. Og lønsystemet giver ingen garantier for, at skolerne faktisk lader den lokale løndel vokse. Omvendt kan og vil FSL fremføre kravet om løn-parallelitet med større styrke: »Nu har vi nøjagtig den samme arbejdstidsaftale som folkeskolerne. Vi arbejder på samme overenskomst. Så skal vi naturligvis også have en sammenlignelig løn«, siger Uffe Rostrup. »Ydermere mener jeg, at vi har en klar aftale med Moderniseringsstyrelsen om, at lønnen skal udvikles og ikke afvikles, og det vil vi selvfølgelig holde skarpt øje med«. n

4 1 0 2 Billigt på ski – bo på pisten Valdres

4 dage langrend

1.495

Aurdal Fjellpark Valdres ligger 1.030 m o.h. ﬂot på fjeldet i Aurdal. 15 km gode og velpræparerede pister gennem flot skov- og fjeldterræn og desuden terrænpark og off pistemuligheder. 175 km gode langrendsmuligheder. Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og til erfarne skiløbere, der gerne vil have udfordringer. Overnatning i hytter af god standard. Boligerne ligger få meter fra pisten med ski in/ski out. Alle hytter er indrettet med køkken/alrum, komfortable soverum samt bad.

4 dage alpin

1.995

Ophold søndag-torsdag i ugerne 2-5 og 9-12.

Du får:

• 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti © Nils-Erik Bjørnholt - Visitnorway.com

l a d e s m e H 2.595 Geilo © Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.com

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i lejligheder • Rengøring ved afrejse • Bo i gå afstand til pisten • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 43 km piste, grøn-sort • Offpist • 210 km langrend lige ved lejligheden • Erfarent personale på destinationen • Grill ved pisten • Gratis skredkursus • Gratis skibus i Hemsedal • Rejsegaranti

2.595

Priser p.p. fra Du får: • Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Geilo, ved Bardøla Hotel • Ski in • Wi-ﬁ • Rengøring ved afrejse • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • 3 dages skiskole á 80 min • Funpark • Selftimer • Lysløjper • 34 km piste, grøn-sort • Offpist • 220 km langrend lige ved hytten • Grill ved pisten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Rejsegaranti

For yderligere information og spørgsmål, kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser BEST TRAVEL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

Af Maria Larsen· mla@frieskoler.dk

Foto Finn Nordfeld

Forældrene på Gudenåskolen i Ry tog godt imod lærere og elever den første dag efter lockouten.

Lærerne fik kage, kakao og klapsalver Alle var glade, men det var også mærkeligt at være tilbage, synes flere af lærerne. Første skoledag efter lockouten var en bevæget dag på Gudenåskolen, hvor forældrene hyldede og opmuntrede lærerne

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

fter et kæmpeknus til skolelederen skynder Emma og Mathias’ forældre sig op i 2. klasse. Her hænger de stofflag af røde, gule og blå trekanter på snore gennem klasselokalet over børnenes hoveder. De stiller en forglemmigej i plastikpotten på reolen foran tavlen sammen med en kage med hvid og rød glasur. Her står i forvejen en kagedåse, flere dannebrogsflag på hvide plastikpinde og en buket gule tulipaner i glasvase. Forældrene på Gudenåskolen har besluttet at gøre, hvad de kan, for at lærerne skal føle sig velkomne tilbage på skolen efter lockouten. »Vi har to børn, der har glædet sig til at komme i skole. Samtidig er vi dybt deprimerede på lærernes vegne, og derfor vil vi gøre alt for at hylde lærerne og vise dem, hvor gode de er. Det gør ondt i hjertet at tænke på den magtkamp, de har været igennem. Vi havde ønsket bedre forhold for dem«, siger Thomas Gissel og Rikke Strandgaard, da de har pyntet op i 2. klasse. Samme holdning har Birgitte Johansen, som har været med til at male skilte og bannere med 'Velkommen tilbage, vi har savnet jer': »Det har været en hård tid for lærerne, og vi vil gerne vise, at vi støtter dem. De skal virkelig mærke, at vi har savnet dem, og at de er velkomne tilbage«, siger hun.

En mærkelig dag De fleste lærere kommer ind ad lærerindgangen på bagsiden af skolebygningen. Nogle går direkte ud til deres klasse, andre sludrer lidt med kollegerne i mindre grupper. Lærer Britta Langdahl får mange krammere, da hun kommer ind i sin 2. klasse. »Det er en mærkelig dag«, siger hun, mens hun smiler og knuser børnene. Sådan har Anne Egestorp i klasselokalet ved siden af det også. Hun er dobbelt organiseret og arbejder 50 procent som pædagog i fritidsordningen og 40 procent som lærer. »Det bedste er, at vi er tilbage. Det har været rigtigt mærkeligt at være lockoutet som lærer og samtidig være her halvdelen af tiden som pædagog. Her har været så stille. Det er dejligt at få børnene tilbage sammen med vores dagligdag med struktur og rutiner«, siger hun.

Klapsalver til lærerne Efter en times tid med knus, leg og snak samles alle til

morgensamling i forhallen. Her klapper børn og forældre på skolelederens opfordring for, at lærerne er kommet tilbage. Ligesom alle klapper af de elever, der har haft fødselsdag eller er blevet konfirmeret i løbet af de sidste fire uger. Skolelederen konstaterer, at »ingen af os her kunne have ændret på forhandlingsforløbet. Sådan er det bare«. Og så får lærerne ordet. De tager deres neongule demonstrations-veste på, mens de viser et fotoshow om de demonstrationer og happenings, der har fyldt de dage, de ikke har været på skolen. »Vi er stadig ikke tilfredse, men det har ikke noget med jer at gøre«, siger lærergruppens talskvinde. Som formand for skolens bestyrelse synes forældr rAnne Marie Rønberg heller ikke, at konflikten har været hendes eller bestyrelsens. »Der har været en grøftegravning, der er unødvendig. Vi vil jo gerne se og have lærernes engagement, og det er ikke den måde, man fremelsker de gode ting på«, siger hun.

Knus og knaster Siden klokken halv otte har skoleleder John Eriksen stået ved skolens hovedindgang og taget imod. På samme måde som han gør efter sommerferien. I dag er bare anderledes. Her er gensynsglæde, håndtryk og knus, men stemningen bobler ikke af lethed som efter en sommerferie, konstaterer han. Personligt har han glædet sig til at mærke skolen fyldt af liv, lærere og børnestemmer igen. Ligesom en landmand næsten ikke kan vente med at få sine køer på græs. Men han ved også, at den nye overenskomst får konsekvenser. Ikke lige nu eller næste år, tror han. Meget vil blive ordnet i forståelse med hinanden, for det er den filosofi både leder og lærere bekender sig til på skolen: At finde ud af tingene i fællesskab og dialog med hinanden. Han har fået retten til at diktere, men hvad skal han bruge den ret til, spørger han. »Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at bruge magt«, siger John Eriksen, da lærere og elever piler ind i deres klasser for i dagens anledning at spise morgenmad i klasserne. På længere sigt vil skolelederne blive sat i front til at gøre det, som politikerne vil have dem til. Ren top-down-styring, frygter John Eriksen. Men det vil han ikke bekymre sig om i dag. Lærerne er tilbage, og det skal fejres. Med brændenældebrød med syltetøj og kakaomælk i alle klasserne. n F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Kort og godt

fra fire ugers lockout

Morgensang foran MOS Så godt som hver morgen under lockouten samledes lærere fra frie skolers kreds 5 og 6 foran Moderniseringsstyrelsen i København. »Det blev et samlingssted, hvor man sang, kom med beskeder og aftalte dagens aktioner«, fortæller Søren Vogth Hansen, formand for kreds 5. En af dagene tog Jeanette Elmegaard Michalik ordet og læste et digt, hun havde skrevet om at være lockoutet

Foto Privat

Lærerne på godnat-turne

irsdag den 16. april drog lockoutede lærere fra Skovlund, Ølgod, Vardeegnens og Øse Efterskoler efter en aktion foran Varde Fritidscenter rundt til de fire efterskoler for at sige godnat til deres elever. Medbringende lanterner, stjernekastere og et banner med teksten 'Vi savner at sige godnat til vores efterskoleelever', sang lærerne hjemmeskrevne vers på melodien til Elefantens Vuggevise. »Eleverne opdagede, at vi var udenfor, og så kom de ud. På alle fire efter-

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

skole blev lærerne mødt af smil, kram og ’vi savner jer!’«, fortæller Katrine Lyhne fra Øse Efterskole. TKE

Foto Martin Svinkløv

172

millioner kroner strømmede i slutningen af april fra Frie Skolers Lærerforenings konto til de lockoutede læreres banker. I alt udbetalte foreningen 171.872.608,93 kr. i lockoutstøtte. Foto Istock Photo

HVAD JEG LAVER

Foto Privat

Af Jenette Elmegaard Michalik

Evaluerer, videnskvalificerer, med mit team arbejdsopgavekoordinerer, i forskellige interesse- og sværhedsgrader differentierer, areal og målestoksforholdskonkretiserer, samarbejdsstrukturdefinerer, konfliktløsningshåndterer, inkluderer, laminerer, i undervisningsmaterialer navigerer, supplerer og selvproducerer, om kommende forældremøde til forældre orienterer, efterlockoutårsplansredigerer, erfarings- og bevægelsespædagogiserer, konstruktive narrativeridentificerer, motiverer, begejstrer og aktiverer, øver, træner og klart kommunikerer. Som jeg plejer. Om jeg er træt af at høre, at jeg kun ferierer? Om jeg er træt af at høre på folk, der om folkeskolen teoretiserer? Pædagogik ligger så tæt på hverdagsviden, at enhver trækker deres egen skoletid ind, selvom det er tredive år siden i en snak om hvad jeg laver, og hvor godt jeg gør det, og hvor mange timer jeg skal ha betaling for det. Gu fanden er jeg træt af at høre på folk, der tror, de ved alting om noget, jeg ikke selv stiller spor spørgsmålstegn ved! De mangler tillid, og i den mistro får jeg så lov til at agere, trods jeg aldrig ku drømme om at tale ned om deres karriere. Jeg er så stolt af at være lærer, og jeg er så dygtig, at jeg kan blive til alt, hvad jeg vil være. Jeg vil uddanne fremtiden og indgyde med kærlighed den kommende generations kompetencer i anstændighed.

De tog skraldet

70 byer blev der fejet og samlet skrald, da 'Lærerne tog skraldet' torsdag den 18. april. Knap 3000 lærere deltog i aktionen, som udsprang af en lidt sur bemærkning fra en ældre herre i forbindelse med et lockout-optog med kostestomp på gågaden i Roskilde, fortæller Jeanette Friis Agergaard fra Midtsjællands Efterskole. »Typisk lærere. I kan ikke engang finde ud af at bruge en kost, selv om I har den i hånden, og selv om I har tiden til at feje i stedet for at koste rundt med bør

Foto Privat

nene«, lød det fra den forbipasserende, som ikke anede, at hans bemærkning afstedkom en meget anderledes aktion under lockouten. På billedet afleverer lærere fra Midtsjællands Efterskole skrald til vicedirektøren for velfærdsområdet i Roskilde. TKE

Kold skulder til Helle ThorningSchmidt

3 S

00 demonstrerende lærere var tæt på helt at spærre vejen for statsminister Helle Thorningchmidt, da hun deltog i et socialdemokratisk møde på Hald Ege Efterskole mellem Viborg og Karup lørdag den 20. april. Demonstranterne flyttede sig kun langsomt, så ministerbilen med de tonede ruder kunne passere gennem den tavse forsamling med bannere og skilte, som opfordrede regeringen til at lave et afbalanceret indgreb. Thomas Münchow, formand for kreds 4 i Frie Skolers Lærerforening og en hel del flere medlemmer af FSL var mødt op allerede ved syvtiden lørdag morgen for at skrive tekster på vejbanen og gøre klar til demonstrationen. De havde ingen anelse om, hvor mange der ville møde frem en tidlig lørdag morgen. »Der var da helt fantastisk, at der kom omkring 300 mennesker. Der var mellem 50 og 75 af vores egne, og så var der jo mange fra Danmarks Lærerforening og også nogle fra Uddannelsesforbundet. Det var en meget kontant velkomst. Folk stod helt stille og situationen var præget af alvor, da statsministeren kom«, siger Thomas Münchow efter demonstrationen. n TKE F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Da konflikten kom til Nørbæk Foto Montgomery

Nørbæk Efterskole fik universitetsstuderende til at udføre 'kompenserende undervisning', og det udløste en klassisk arbejdskamp i den lille fredelige by

tille, der er helt stille, sådan en tidlig aprilmorgen i Nørbæk. Trafikchikanen foran byens stolthed – Nørbæk Efterskole – virker lige så overflødig som en motorvej til Hirtshals, og byens små 300 indbyggere. Måske er de på arbejde i de to nærliggende byer, Randers eller Hobro, måske gemmer de sig i rødstenshusene, der ligger langs Pårupvej med deres antenner og paraboler strittende mod den store omverden.

Lynet ramte Nørbæk

Lærere kom fra nær og fjern. En af dem, Kim Hansen, havde sine lockoutramte børn med

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

Det er 107 år siden, at der sidst skete noget virkelig opsigtvækkende i Nørbæk. En forfærdelige augustdag med hagl så store som blommer slog lynet ned i Jens Harboes skorsten, og det flåede huden og kødet af gårdejeren, som stod ved skorstenen, og fra ham sprang det videre, dræbte hans hustru og slog to tjenestefolk i jorden, og da lynet forsvandt ned i jorden, efterlod det en nedbrændt gård og fire forkullede lig. En hjælper, der opholdt sig i huset, da lynet slog ned, mærkede et så voldsomt lufttryk, at han mistede sine sanser. Han gik over i stalden og tog sig af kreaturerne – og da han senere

Formanden for kreds 4, Thomas Münchow, forklarede deltagerne og pressen, hvorfor det var så vigtigt at aktionere mod Nørbæk Efterskoles initiativ.

Foto Montgomery

blev spurgt, hvorfor han ikke slukkede branden eller hjalp de bevidstløse ud af flammehavet, kunne han hverken forklare sine handlinger eller redegøre for, hvordan han var kommet over i stalden.

Lærerne kommer Men det er længe, meget længe siden, og det, der sker i Nørbæk denne formiddag i lockoutens 3. uge, er ikke nær så dramatisk. Klokken 9.30 triller en langsom konvoj forbi efterskolen og op til forsamlingshuset, og ud af bilerne myldrer lærere med bannere og plakater og grønne veste. De er fra C. la Cours Skole i Randers og kommer for at demonstrere imod, at Nørbæk Efterskole har sat ni universitetsstuderende til at gennemføre kompenserende undervisning i en hel uge. Imens lærerne pakker termokander ud og lyner vindjakker op, kommer flere biler til, og snart er p-pladsen fuld. »Så er vi klar til kamp!«, råber en efterskolelærer, som netop kommer ind på gårdspladsen. »Ja, det er godt, Bente«, hilser kollegerne.

Parolerne skaber kiv Klokken 9.45 samler formanden for kreds 4, Thomas Münchow, de små 70 lærere om sig. Han fortæller, at demonstrationen er anmeldt til politiet,

så lærerne har lov til at være her. De må ikke fysisk blokere for dem, som vil ind på skolen, men aktivisterne må gerne gøre adgangen besværlig, og det bør de gøre, siger kredsformanden: »Man kan ikke bare stille et nyt hold og gennemføre undervisningen, sådan som Nørbæk gør det. Det er ikke i orden«, siger han til de forsamlede og understreger, at hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) støtter aktionen. Kristian Møldrup fra Fårup Skole rækker hånden op og fortæller, at Randers Lærerkreds støtter lærerne på de frie skoler. Kristian Møldrups kone arbejder på Tjele Efterskole, og da han hørte, at Nørbæk Efterskole hentede universitetsstuderende ind, besluttede han sig for straks at komme til Nørbæk for at vise sin og folkeskolelærernes solidaritet. Sammenhold, det er vigtigt i den her situation, siger han. Det er ikke i orden at omgå lockouten på den måde.

Far, demo og børn Lige inden demonstrationen skal af sted, vil en gruppe af lærerne diskutere parolerne. De er utilfreds med, at de universitetsstuderende på plakater og bannere kaldes skruebrækkere. Gruppen mener, at det er skolen, aktivisterne skal rette harmen imod – ikke de unge studerende. F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Byens stolthed og landets ældste ordblindeefterskole, Nørbæk Efterskole, blev symbolet på den kamp, de lockoutede lærere kæmpede. Foto Montgomery

Andre aktivister mener, at det er universitetsstuderende – altså højtbegavede og voksne mennesker, som burde vide, at man ikke skal overtage undervisningen under en lockout. »Man skal da have ligget under en sten i de seneste par uger, hvis man ikke har hørt, at skolerne er lockoutramt«, indvender en af lærerne. Efter lidt diskussion frem og tilbage drager lærerne i samlet trop mod skolen – med FSL’s røde fane og Martin Sanders i spidsen. Demonstranterne fordeler sig ved de to indkørsler til efterskolen. Et par elever iagttager nysgerrigt aktivisterne på sikker afstand. De universitetsstuderende løber hurtigt mellem skolens bygninger – de vil tydeligvis hverken møde aktivisterne eller de journalister og fotografer, som står på fortovet. Ved den centrale indkørsel står Kim Hansen, der er tillidsrepræsentant på Tjele Efterskole. Han hørte om aktionen aftenen før og inviterede hurtigt et par kolleger med til Nørbæk Han mener, at Nørbæk Efterskole er usolidarisk, når den bare henter universitetsstuderende ind for at undervise: »Der er jo også andre efterskoler, som lider – min egen, blandt andet. Og det går ikke, at en skole bare bryder lockouten på den måde«, siger han. På grund af det korte varsel nåede han ikke at få sine børn

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

afsat, så mens far aktionerer, øver de to sig på deres et-hjulede cykler på Nørbæks mennesketomme vej og dens to fortove.

Historien gentager sig Demonstrationen foran Nørbæk Efterskole var det tætteste, som de lockoutede lærere kom en klassisk arbejdskamp. Og Nørbæk-striden rejste en række klassiske temaer: Hvor langt kan arbejdsgiveren gå for at erstatte konfliktramte arbejdere? Kan forstanderen forsvare sig med, at det er synd for eleverne, at de ikke får undervisning? Hvor langt bør lønmodtagerne gå for at forhindre arbejdsgiverne i at erstatte konfliktramt arbejdskraft: Demonstration? Blokade? Og kan man som enkeltperson tage konfliktarbejde og undskylde sig med, at man ikke er en del af konflikten men kun gør det for at hjælpe børnene og skolen? Kan man undskylde sig med uvidenhed? Det var en række af de spørgsmål, der var på spil på fortovet foran Nørbæk Efterskole den aprilformiddag, hvor Thomas Münchow efter et par timer opløste demonstrationen og sendte de fleste af lærere hjem – kun et par strejkevagter blev stående tilbage. Dagen efter – fredag i konfliktens tredje uge – mødtes lærerne igen på fortovet for at vise forstanderen og de universitetsstuderende, hvad de mener om de tre spørgsmål. n

Annoncer

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder! Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet og Østrig

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

år

1963 2013

Team benns Jubilæumstilbud til Prag & london

T0 PRAG Tilbud

1: 6 fordele - vælg 1 • 2: Gratis enkeltværelse for 2 lærere

5 dg./4 nt.

1 • GRATIS cykel-byrundtur m. guide, værdi kr. 185/pers. Max. 25 per./grp.

• GRATIS lufthavnstransfer, værdi kr. 2.600 max. Max. 45 per./grp. • GRATIS entré/guide til Theresienstadt i 2013, værdi kr. 75/pers. Max. 30 per./grp. • 2t. foredrag m. Mr. Poslusny, eget emne, værdi kr. 2.035 • GRATIS rundvisning på SKODA i 2013, værdi kr. 50/pers. Max. 30 per./grp. • 2t. guidet rundtur i den gamle bydel, værdi kr. 535 For 2 grp.

2 GRATIS indkvar. i enkeltværelse for 2 lærere. Gælder på udv. hoteller fra 21.10 2013 - 15.3 2014 (min 20 per./grp.)

T0 london Tilbud

1: 10 gratis billetter • 2: Gratis tillæg for enkeltværelse/lærer

1 Få 10 GRATIS billetter til en af flg. aktiviteter*: • Musical • London Eye • Madame Tussauds • London Dungeon •

Sealife London Aquarium • Dagskort til Hop-ON / Hop-OFF busserne OBS! Betingelse at resten af gruppen køber billetter til samme aktivitet gennem Team Benns og med indkvartering på udv. hostels og hoteller

fra kr.

1.660 pr. person inkl. fly+ophold

5 dg./4 nt. fra kr.

2.245 pr. person inkl. fly+ophold

Gælder for nye bookinger med hjemkomst senest 31.12 2013 2 GRATIS tillæg for enkeltværelse til 2 lærere/gruppe på udvalgte hoteller

Kontakt Vibeke på tlf: 46 91 02 59 vije@team-benns.com www.team-benns.com

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Fem syn på lockouten...

Arkivfotos Hung Tien Vu

På lockoutens første dag spurgte vi til fem medlemmers kampånd, og svarene kunne læses her i Frie Skoler. En måned senere er lockouten slut, og vi har spurgt dem, hvordan de har oplevet konflikten

før. Men man kan godt have lyst til at slå lidt ud med armene og sige, var det virkelig det, vi var i konflikt for i fire uger? Det har kostet masser af ressourcer, og på sin vis har de været spildt«. Så var det umagen værd? »Ser man kun på bundlinjen, var det ikke, men nogle gange er man nødt til at markere, hvad man er utilfreds med, og jeg kan ikke se, at vi kunne have gjort det anderledes. Vi stod fast, og det var godt. Og som en sidegevinst synes jeg for første gang at have følt en folkelig opbakning til lærerne. En bred del af befolkningen har haft sympati for lærerne, og den sag vi har kæmpet for, og de har kunnet forstå vores vrede mod KL og Moderniseringsstyrelsen«.

Lars Hedegård Knudsen, lærer, Hjemly Idrætsefterskole

vordan var det at komme tilbage på arbejde? »Grundlæggende var det meget positivt. Man er glad for at komme tilbage og møde eleverne igen, og når man kommer i gang, så glemmer man også et eller andet sted de frustrationer, som det endelige resultat giver en«. Hvordan var det at være i konflikt så længe? »Det var lige så frustrerende, som jeg frygtede, det ville blive, da det begyndte. Men når det er sagt, så har det også været positivt at opleve det fællesskab, som er opstået både nationalt og regionalt men faktisk også mellem kollegerne internt på skolen. Lærerværelset er kommet styrket ud af det, og den fælles faglige kamp for hinandens vilkår og standen betyder, at vi har fået noget nyt til fælles«. Hvad synes du om indgrebet? »Min første følelse var, det er okay, og det er ærgerligt, at det ikke kom noget

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

Ann Bøtker, lærer, Kirstine Seligmans Skole Hvordan var det at komme tilbage på arbejde? »Det var et meget glædeligt gensyn med kollegerne og eleverne. Jeg har i den grad savnet min arbejdsplads. Samtidig er det noget af en udfordring at få afgangsklasserne tilbage på sporet, og vi har hurtigt skullet skaffe os et overblik og få lagt en plan. Men så er det jo godt, at lærere er hurtige, effektive og gode til at strukturere. Så det skal nok gå. Og eleverne har taget det hele med ophøjet ro«. Hvordan var det at være i konflikt så længe? »Det overraskede mig, at konflikten varede så lang tid. Og jeg synes også, at det var unødvendigt. Jeg synes måske, det fra politisk side er værd at overveje, om det er den her måde, vi ønsker, at konflikter skal foregå på, for det har

store konsekvenser for skoler, elever og erhvervsliv og også følelsesmæssige konsekvenser. Måske skal der skrues på nogle knapper, så det ikke sker igen. Men det har samlet lærerne og skabt netværk, også på tværs af kommunale skoler og frie skoler«. Hvad synes du om indgrebet? »Det er jo meget skuffende, at det er helt i tråd med arbejdsgivernes krav. Og det er meget svært at tro på, at det ikke skulle have ligget klar i skuffen, allerede før konflikten gik i gang«. Var det umagen værd? Det er altid værd at kæmpe for en sag og synliggøre sine synspunkter. Om end der ikke er nogen tvivl om, at vi tabte kampen. Men vi fik manifesteret ånden i lærerkorpset og rykkede sammen og kæmpede for en sag, som ikke kun er vores egen. Vi gjorde det også for eleverne, og jeg er bange for, det her kan få negative konsekvenser for børnene. Vi er professionelle nok til at forvalte vores tid, og jeg frygter, at nogle lærere kan miste modet ved at få trukket de nye rammer ned over hovedet. Hvorfor ville man fikse noget, der ikke var i stykker? Det forstår jeg ikke«.

Kim Hassø, Høng Efterskole Hvordan var det at komme tilbage på arbejde? »Jeg var da en smule spændt på både at møde elever, kolleger og leder, og på hvordan vi ville finde melodien igen. Det har været som at starte efter en sommerferie, hvor man skal reetablere relationer og samle tråde op. Der er nogle frustrationer mellem organiserede og uorganiserede, som skal udtømmes, og det tager

noget tid og tilløb. Det er uforløst. Men hvor gør man det? I skoleregi? Mand til mand? Lærermøde? Skal lederen skabe rum? Jeg kan godt savne noget anerkendelse fra de uorganiserede for, at vi tog kampen. Den har jeg ikke hørt endnu«. Hvordan var det at være i konflikt så længe? »Det var frustrerende og nedbrydende. Der var en ængstelighed over, hvad man møder ind til igen og spørgsmål om privatøkonomien. Men det værste var umyndiggørelsen, afmægtigheden over at blive kørt over og være en dominobrik i et større politisk spil. Det var desillusionerende for min demokratiske følelse«. Hvad synes du om indgrebet? »Det er formynderisk. Det føles som et magtovergreb«. Var det umagen værd? »Det gav ikke noget udbytte i form af hensyn til lærerne i lovindgrebet. Men vi sendte nogle signaler, og så handlede det også om at bevare integriteten både som person og profession. Vi gjorde det for at vise, at det ikke var i orden, den måde magtapparatet rullede på. Det havde mange omkostninger, men vi kunne ikke gøre andet«.

Hvad synes du om indgrebet? »Jeg synes bestemt ikke, at der er kommet det ud af det, som der skulle. Der er ikke udsigt til nogen god aftale for lærerne. Det har handlet om at få en heldagsskole, og vi bliver påvirket af det, fordi vi er i slipvinden. Der er udsigt til at lederne i højere grad skal lede, og det er ikke i lærernes og skolernes ånd«. Tror du, at det kommer til at ændre noget på din hverdag? »Det er svært at sige. Men jeg tror, vi kommer til at mærke det på et tidspunkt. Meningen er, at vi skal arbejde mere, så hvorfor ikke bare sige det? Den uærlighed og det skuespil, der har været i forløbet, er det, der frustrerer mig mest. Det er møghamrende irriterende. Jeg synes, vi gør et kæmpe stykke arbejde, jeg har mere lyst til at få et skulderklap end at blive bedt om at arbejde mere. Der er mange lærere i min omgangskreds, og de er virkelig påvirkede af det her. At alle folk vurderer og har en mening om ens arbejdstid, fordi de selv har haft en lærer og har gået i skole engang«. Var det umagen værd? »Jeg synes ikke, det var os, der valgte den her konflikt. Men der er komme gode ting ud af det i form af en masse gode snakke og solidaritetsfølelse, og jeg synes, det er godt, at vi ikke frivilligt bøjede os for kravene«.

Sisse Jæger, lærer på Kerteminde Efterskole (undtaget fra lockouten) Hvordan har det været at arbejde under konflikten? »Mærkeligt. Det er et underligt sted at stå, for vi har både gerne villet passe vores arbejde, men vi ville også gerne være solidariske. Den samhørighedsfølelse, som man har kunnet mærke, mange andre lærere har fået, den er vi gået glip af«.

Kenneth Nielsen, lærer, Helms Skole Hvordan var det at komme tilbage på arbejde? »Det var en blandet følelse. Som kredsbestyrelsesmedlem havde jeg stået

for at organisere aktiviteter for 350 mennesker i en måned, og det var mærkeligt helt at slippe det lige fra den ene dag til den anden. Det føltes som et vakuum i weekenden, hvor indgrebet kom. Men det var nemt nok at komme ind i rytmen igen, da skolen åbnede«. Hvordan var det at være i konflikt så længe? I løbet af uge to var der lidt mathed, men i den tredje uge fik jeg mere energi, og det var nemt nok at holde den gående derfra. Det kunne godt mærkes på medlemmerne i kredsen, at humøret og engagementet dalede undervejs, men vi holdt et ugentlig fællesarrangement, der var med til at give dem, der var på vej ned af humørstigen, lidt at kæmpe med igen«. Hvad synes du om indgrebet? »Jeg er spændt på at se, hvordan lederne i de frie skoler vil agere med det her indgreb. Og det, jeg måske er allermest spændt på, er, at se i, hvor høj grad folkeskolereformen vil påvirke os. Gør den ikke det, så skal vi nok finde ud af tingene, men hvis den helt eller delvist trækkes over til os, og der kommer et politisk pres på de frie skoleledere, ja så bliver det interessant at se, hvor vi havner henne«. Var det umagen værd? »Ja, det synes jeg. Vi har fået gjort opmærksom på vores sag. Vi havde selvfølgelig en mistanke om, at når der kom et indgreb, så ville det lægge sig op ad udspillet fra MOS (Moderniseringsstyrelsen, red.), selvom vi selvfølgelig havde håbet på, at det blev mere afbalanceret. Men selv om det var godt, at vi stod fast, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, hvad vi kunne have hentet hjem i forhandlinger, hvis vi frivilligt havde afgivet den fulde ledelsesret. Der synes jeg, begge parter var for dårlige i forløbet til at lave et skyggeforløb, hvor de kunne have leget med kravene. Mulighederne blev ikke helt afsøgt«. n F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

PÅ KANT MED K

Nyt projekt fra Landsnetværket af folkekirkelige skoletje

Ny tegneser Kierkeg

I anledning af 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel præsenterer Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester Kierkegaard i øjenhøjde for eleverne i overbygningen. Gennem en ny tegneserie får eleverne indblik i Kierkegaards liv og via arbejdet med 5 nyproducerede kunstværker af Maja Lisa Engelhardt, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Peter Brandes og Cathrine Raben Davidsen kommer de ind i dele af Kierkegaards tænkning. Undervejs i forløbet vil der tillige være mulighed for at se de 5 originale værker, som i skoleåret 2013-14 turnerer på en række af landets kunstmuseer. Alt præsenteres på en ny interaktiv hjemmeside. Se yderligere på: www.folkekirkensskoletjeneste.dk For skoler, dækket af en folkekirkelig skoletjeneste, er det GRATIS at deltage, og tilmeldte klasser modtager bl.a. et klassesæt af tegneserien samt plakater med kunstværkerne og tatoverings-ark med Kierkegaard-citater.

KIERKEGAARD

enester (7. – 10. kl.)

5 centrale Kierkegaard begreber

Skyld, frihed, angst, tro og kærlighed

y rie om gaard

SKOLEÅRET 2013-2014

Ny kunst skabt til projektet

Interaktiv webside

Debat

Æret være jeres minde... Overenskomstforhandlingerne, lockouten og regeringsindgrebet kostede den danske model, fagbevægelsen og Socialdemokraterne livet, mener tillidsrepræsentant Morten Hansen Af Morten Hansen, tillidsrepræsentant, Elise Smiths Skole

et er med stor beklagelse, jeg har måttet sande, at 'normaliseringen' og 'moderniseringen' - begreber, der lyder meget forskellige, men som åbenbart står hinanden nær - har angrebet tre af mine venner og gode bekendte. Intet tyder på, de ramte står til at redde… Den danske model Undervisningsmaterialerne i samfundsfag Fagbevægelsen og Socialdemokratiet Et pseudo forhandlingsforløb er helt slut, og vi har fået det regeringsindgreb, som for dræbte patienten – arbejdstidsaftalen for lærerne. Men det har været et hårdt slag, og flere er gået til undervejs – derfor denne nekrolog. Den danske model lå gispende tilbage på lazarettet og kunne tilsyneladende kun reddes ved, at lovindgreb tog blot en lille smule hensyn til den anden part (lærerne), hvilket dog ikke skete. I skolen kalder vi en sådan opførsel for udannet, når man som den stærke part ikke anerkender, lytter til eller respekterer den anden. En sådan udansk og forkælet opførsel var – meget apropos – ikke gået i grundskolen… I forløbet op til lockouten var elevernes interesse for arbejdsmarkedet tiltagende, og jeg, som underviser i samfundsfag, erfarede med stor glæde denne stigende interesse. Jeg kunne,

mens forhandlingerne endnu fandt sted, med udgangspunkt i meget udmærkede undervisningsmaterialer som Projekt Samfundsfag og Samfundsstudier, sætte eleverne ind i den måde, der bliver forhandlet på. Flere spurgte gentagende gange, om parterne da nogensinde kunne nå til enighed, når kravene var så langt fra hinanden. Mit voksne – uddannede og dannede – svar var, at der jo naturligvis var tale om retorik, og at parterne selvfølgelig talte pænt sammen om hinandens krav og til slut ville nå til enighed i en form for et kompromis. Det er nu engang, hvad forhandlinger drejer sig om, sagde jeg med sikkerhed i stemmen. Nu har jeg desværre måttet erkende, at det ikke blev tilfældet, eftersom den ene part kun havde et diktat med – en uforklarlig normalisering og en afskaffelse af aftaleretten – som ikke stod til forhandling. Jeg må derfor sande, at diverse undervisningsmaterialer kun står til at redde, hvis en 2.0 udgave omkring det offentlige arbejdsmarked indopereres – og afsnittene omkring demokrati kan i samme forbindelse ligeledes trænge til et lægetjek.

Selvmodsigende nok kan det på kort sigt give en hårdt trængt fagbevægelse et kunstigt åndedræt – men kunstigt og kortvarigt bliver det, idet afskaffelsen af aftaleretten og dermed fagbevægelsens indflydelse hurtigt vil få medlemmerne til at flygte igen. For hvorfor ikke slukke for finansieringen af den nytteløse respirator gennem betaling af fagforeningskontingent, når patienten ikke står til at redde? I vil alle blive savnet… n Indlægget er skrevet inden regeringsindgrebet.

Endelig lader det til, at fagbevægelsens grundlæggere og tro støtte gennem mere end 100 år, Socialdemokraterne, er ved at have stoppet så meget gift ud i samfundet, at de nu blot venter på, at vælgerne skal give dem det endelige dødsstød. Meningsmålingerne trækker kun i én retning for partiet. Illustration Noah Norrid

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

Debat

Respekt for professionel og demokratisk ledelse Af Gitte Jørgensen, lærer, Nyborg Private Realskole Når man følger debatten i medierne, kan man få det indtryk, at lærerne ikke har respekt for lederens ret til at lede og fordele arbejdet på skolerne. Det er ikke min oplevelse. Som tillidsmand igennem 12 år oplever jeg stor respekt blandt lærerne for lederens ansvar for at lede og fordele. Det sker hver dag, men med respekt for den enkelte og helheden. Lærerne har indflydelse via forskellige organer på skolen: Lærerråd, forhandlingsudvalg, SU og diverse nedsatte udvalg af ledelsen.

Der er ganske rigtigt en tradition for, at lærerne bliver taget med på råd og hørt, men i sidste ende er det lederen, der træffer beslutningerne. Det er helt normalt på skoleområdet. Det er tillidsrepræsentanten, der sammen med ledelsen laver en lokalaftale. Tillidsrepræsentanten forhandler lærernes forslag, der har været igennem en demokratisk proces med debat og afstemning. Til forhandlingen med ledelsen indgås kompromisser, og der er enighed om, at det bedste resultat er, at der bliver to vindere. Selvfølgelig kan det tage lang tid at finde løsninger, men 'give and take' jo er spillets regler. Det er dog altid lykkedes at lave en lokalaftale, der fungerer for både ledelse og lærere. Lærere tager lovgivningens formulering om at opdrage eleverne til frihed og folkestyre meget alvorligt i deres daglige arbejde på skolerne. Lærerne inddrager eleverne i beslutninger og tager dem alvorligt. Selvfølgelig er det læreren, der leder og fordeler, men på en respektfuld måde. Der bliver lyttet til forslag fra elever, hvis de fremsættes i en pæn tone, og det har et seriøst indhold. På de fleste skoler fungerer det på samme måde i samarbejdet med ledelsen. Den demokratiske beslutningsproces gennemsyrer skolesystemet, fordi det jo er en del af folkeskoleloven, og skolen er både en dannelses- og uddannelsesinstitution.

Lærere er ikke modstandere af ledelsesretten, skriver lærer Gitte Jørgensen

Det er vigtigt, at hele arbejdspladsen fungerer på denne måde. På min skole stilles der slet ikke spørgsmål ved ledelsesretten. Det har altid været naturligt, at lederen i sidste ende traf de afgørende beslutninger. I de pædagogiske spørgsmål inddrages lærerne meget, og efter en demokratisk proces træffer ledelsen selvfølgelig en beslutning. Indimellem har der været vejledende afstemninger på lærerrådsmøder, men lederen bestemmer til sidst. Det er der ikke noget nyt i. Er det økonomiske spørgsmål og investeringer, så er det bestyrelsens ansvar i samarbejde med ledelsen. Lærerne bliver informeret, men har ikke indflydelse på dette. Man kan godt sammenligne en skoleklasse med en arbejdsplads. En lærer, der topstyrer sine elever og ikke giver dem nogen reel indflydelse, opnår ingen respekt og vil få adfærds problemer. Unge mennesker finder sig ikke i autoritær ledelse. Lærerne protesterede slet ikke mod ledelsesretten – den er der stor respekt for, hvis den udøves professionelt og demokratisk. Lærerne protesterede imod KL og Moderniseringsstyrelsens mangel på vilje til at lytte og indgå reelle forhandlinger om nye overenskomster. Det virker udemokratisk og ude af trit med den folkeskolelov, vi selv skal arbejde efter i forhold til eleverne. n Indlægget er skrevet inden regeringsindgrebet. F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Kort og godt

Hornstrup vinder pris Fire gange har Hornstrup Kursuscenter været lige ved og næsten. Men nu kan det kalde sig årets danske konferencecenter

Foto Hornstrup Kursuscenter

ornstrup Kursuscenter blev fredag den 19. april udnævnt til årets konferencecenter. Og prisen, som uddeles af brancheforeningen for danske kursus- og konferencecentre, vækker både glæde og stolthed hos centrets direktør, Jørgen Kronborg: »Det er da en rigtig stor ting for en lille humlebi som os«, siger han.

Konceptet sikrer succes Det er fjerde gang, at centret, som ejes af Frie Skolers Lærerforening (FSL), er nomineret til den fornemme pris, og denne gang løb det med hæderen. At det lykkedes, skyldes ifølge Jørgen Kronborg to forhold: At centret er koncepttrofast. Og at centret lægger vægt på relationelt arbejde. Tilbage i 2004 besluttede Hornstrup Kursuscenter, at det ville være et af landets førende læringsmiljøer. Centret har Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: hverken unikke fysiske rammer eller en fantastisk udsigt, men Man bliver ikke årets konference-center alene på grund alle ansatte på centret interesserer sig for læring, og det blev af et skarpt koncept og gode relationskompe-tencer. centrets kendetegn: At lægge rum til kurser og et center, hvor Basisydelsere som mad og rengøring skal samtidig være deltagerne virkelig tager noget med sig hjem. i top, og det er de på Hornstrup Kursuscenter, understrede de frie skolers skolers advokat advokat ® ® s. 12 s.s.12 12 »Vi støtter arrangørerne, så kursisterne får mest mulig ger frie Jørgen Kronborg. læring«, siger Jørgen Kronborg.

Det handler om mennesker

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Samtidig er medarbejderne på centret gode til relationer, og det er også det, kursisterne taler om, når de tager hjem, fortæller Jørgen Kronborg: »De oplever, at her er en særlig ånd, og det er der på grund af de mennesker, vi er. Vi giver ikke kun en professionel service – vi møder kursisterne som mennesker, og vi mener noget med det«, siger han.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Kursisterne bestemmer Prisen som årets konferencecenter uddeles af foreningen Dande ske Konferencecentre, men det er i virkeligheden en masse glade kursister og mødearrangører, som sikrer Hornstrup Kursuscenter den flotte pris. Efter hvert kursus modtager både deltagere og arrangører et evalueringsskema, og de fem konferencecentre, som har den største andel af tilfredse kunder, bliver nomineret. I år var de nominerede Hotel Koldingfjord, Skanderborg Park, Vejlesø Hus Hotel & Konferencecenter, Konferencecenter Klinten og så Hornstrup Kursuscenter, som altså endte øverst på sejrsskamlen. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3 januar 2010

januar januar2010 2010

frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Kursuskalender 27. AUGUST 2013 - MODUL 1

Kamp om pladserne i Lærernes Pensions medlemsfora

Diplomuddannelse i ledelse FTF's diplomuddannelse i ledelse – for organisations- og tillidsrepræsentanter

Uddannelsen gennemføres på tre år og svarer til 60 ECTS-point. Hvert modul afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen. Tilmeldingsfrist: 7. juni 2013. Yderligere info: www.ftf.dk eller konsulent Dorte Limberg, FTF på tlf: 3336 8858 /doli@ftf.dk.

Der er stor interesse for at få indflydelse på, hvordan lærerpensionen skal sammensættes. I alt 74 kandidater stiller op til de 60 pladser ved det kommende valg til Lærernes Pensions (LP) Medlemsforum Øst og Medlemsforum Vest. Der opstiller i alt fem kandidater fra frie skoler: Minna Riis, medlem af FSL’s hovedbestyrelse og lærer på Rygaards Skole, og Robert Reinholdt, Amagers International School, stiller op i Øst, og Erik Rasmussen, Interskolen, Karin Ahlgren, friskolelærer, og Malene Elholm Jeppesen fra Privatskolen i Frederikshavn stiller op til Medlemsforum Vest. Valget foregår elektronisk fra den 20. maj til den 10. juni 2013. Se mere www.foravalg.dk. n TKE

2. SEPTEMBER 2013-5. MARTS 2014

Lederuddannelse indenfor de frie grund- og efterskoler Teori og praksis i spil på diplomniveau – med mulighed for et modul i lederuddannelsen. Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. Info: Birgit Ryberg/ biry@viauc /87551715. Tilmelding senest 1. juni på www.viauc.dk.

Ærlige medlemmer P

11. SEPTEMBER-1. NOVEMBER 2012

Drama og Teater Modul 1 i ny Pædagogisk Diplomuddannelse

engene er fosset ud af foreningens strejkekasse under lockouten. 172 mio. kr. er der Lockoutede FSL-medlemmer får med udgangen af april udbetalt konfliktstøtte fra blevet udbetalt i konfliktstøtte i FSL. Nedenfor kan du se, hvordan lønsedlen, som du modtager i din e-boks, ser ud. Du kan læse flere detaljer på fsl.dk/lockoutløn, og finder du ikke svar her, så ring på 8746 9145 april måned. Men cirka 2,5 mio. kr. er overraskende strømmet tilbage de første dage i maj. Mails er landet i foreningens postkasse i en lind strøm fra i omegnen af 150 medlemmer, som henvender sig, fordi de har fået udbetalt konfliktstøtte, de ikke burde have fået. Konfliktstøtten er udbetalt Cirka 200 medlemmer har henvendt sig til på baggrund af oplysningerne i foreningen, for at tilbagebetale konfliktmedlemsregistret, og her, har det støtte. vist sig, er der en del medlemmer, som ikke har oplyst, at de fx er blevet afdelingsleder eller souschef og dermed ikke har været omfattet af lockouten. En anden større gruppe, som henvender sig for at betale penge tilbage, er medlemmer, som er på barsel eller er langtidssyge. Sekretariatschef Henrik Wisbech oplyser, at der oveni løbende kommer mails fra medlemmer med en eller to fraværsdage, som ikke bliver meddelt før nu. Men ikke alle mails handler om penge tilbage i kasse. Cirka 30 medlemmer har ikke fået udbetalt den konfliktstøtte, de er berettigede til. I nogle tilfælde skyldes det fejl i udregningerne, men også her drejer det sig for en stor del om medlemmer, som ikke har fået ajourført deres oplysninger i medlemsregistret. »Typisk står man opført som souschef, men er vendt tilbage til en almindelig lærerstilling«, siger Henrik Wisbech. n TKE LøNSeDDeL

Lockoutløn Det beløb, der bliver indsat på din konto. Din Nemkonto har vi fået oplyst via dit CPR-nummer.

Dagen hvor pengene er til disposition på din konto.

Konfliktstøtten er på 1200 kroner pr. dag minus gruppeliv. ”Antal” svarer til det antal dage, du har fået konfliktstøtte. Har du været fraværende en eller flere dage fratrækkes tilsvarende. Læs mere på fsl.dk/lockoutløn

OBS – skylder

du kontingent, får du ikke konfliktstøtte, før din gæld til FSL er betalt.

Lønsedlen fremsendes kun til din e-boks.

Alle kan logge på e-boks via e-boks.dk. Har du problemer med at komme på e-boks, så kontakt deres support på 3817 1160.

Der trækkes skat efter dit hoved- eller bikort, som vi har fået oplyst af SKAT.

Bemærk at der hverken trækkes pension eller feriepenge af konfliktstøtten. Pension, fordi det ikke er

teknisk muligt, feriepenge, fordi konfliktstøtte ikke er ferieberettiget indkomst. Læs mere på fsl.dk/ lockoutløn.

f r i e s ko l e r n r . 13 · 22. a p r i l 2013

Hvis du mener, du har fået for lidt eller for meget udbetalt i konfliktstøtte, bedes du skrive til udbetaling@fsl.dk. Du kan opdatere dine medlemsoplysninger ved at gå ind på Din Side på www.fsl.dk

Modul 1: Teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion. Modul 2+3 i foråret 14 og efteråret '14 ( halv diplomuddannelse ). Mere info: www.dlf-ollerup. dk og www.ucl.dk. Ansøgningsfrist til modul 1: 30. april – max. 20 deltagere 30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /ah@privatskoleforening.dk . 2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk. SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.Kandidatuddannelser: Informationsmøder 26.2. Kbh. og 27.2. Aarhus. Info: edu.au.dk/kandidat. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

STRAM OP VERDEN RUNDT

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

England er der ligesom i Danmark debat om effektiviseringer i den offentlige sektor, og premiereminister David Cameron er kommet under beskydning for alt for voldsomme besparelser. Et enkelt sted i England tør vi dog godt på redaktionen give Cameron medhold i, at okay, her kunne der måske godt strammes lidt op. For i starten af maj rykkede vejarbejdere i Chester ud for at påmale SCHOOL med fede gule bogstaver på vejen foran den lokale Woodfield Primary School, fortæller flere engelske medier. Og missionen lykkedes. SCHOOL blev skrevet på vejen, så bilister ville huske at sætte farten ned. Men vejarbejderne var tilsyneladende så ivrige efter at gøre et godt stykke arbejde, at de ikke studsede over, at der bag hegnet ind til skolen lå en græsmark. Sagen er nemlig, at skolen blev lukket i 2008, og bygningerne bulldozet året efter. En lokal indbygger siger til Daily Telegraph: »Vi undrede os, da de dukkede op om morgenen, og endnu mere da vi så kom hjem senere på dagen og så, at der var skrevet på vejen. Det er lidt af en joke«. En lokal talsmand indrømmer fejlen og lover, at bogstaverne vil blive fjernet igen, så der er frisk vej at skrive på, når et plejehjem i 2015 flytter ind på grunden. Hvis da ikke vejarbejderne er sparet væk inden da. n

Den digitale Historiebog

· Masser af temaer · Historiske kort · Undervisningsforløb · og meget mere...

historie.meloni.dk www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris

Ajour

Stilling/ ajour

LEDER TIL HILLERØD LILLE SKOLE

Vil du være med til at lave den bedste skole for fremtiden?

Fra konsulentens bord Af Jes Lemming, konsulent

PENSIONEN UNDER LOCKOUTEN Før lockouten skrev vi, at FSL ville indbetale pension af lockoutstøtten. Det viste sig imidlertid, at det ikke kunne lade sig gøre. Læs nedenfor om dine muligheder. Frivillig indbetaling – LærerPension Det er muligt at indbetale det manglende pensionsbeløb gennem arbejdsgiveren, men det kræver, at du kan lave en aftale med skolen om, at skolen indbetaler det manglende beløb, mod at der trækkes et tilsvarende beløb fra din løn. Tjenestemandspension i Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925 Det er ikke muligt at lave en frivillig indbetaling, når man optjener pension i Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925. Der kommer derfor til at mangle en måned i din optjening af pensionsår. Det er meget forskelligt, hvilken betydning det får for den enkelte, da kun hele år medtages i pensionsalderen. Mange lærere/børnehaveklasseledere har et helt antal pensionsår ved skoleårets afslutning og planlægger derfor med at gå på pension fra 1. august. Da lockoutperioden ikke medregnes i pensionsalderen, betyder det, at denne gruppe skal vente en måned med at gå på pension for at opnå et helt antal pensionsår. Andre lærere/børnehaveklasseledere er fx startet på at arbejde midt i et skoleår eller har haft nedsat tid. Det kan betyde, at de ved skoleårets afslutning har optjent et antal pensionsår og nogle måneder. For dem, vil den manglende optjening ikke have betydning, hvis de vil gå på pension den 1. august. Har du planlagt at gå på pension i forbindelse med skoleårets afslutning skal du kontakte Efterlønskassen tlf. 5853 1484 eller Pensionskassen af 1925 tlf. 8622 8900 for at sikre dig, at du gør det rigtige.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

Hillerød Lille Skole søger en visionær leder, som kan forme og stå i spidsen for en klar vision og nye spændende undervisningsformer.

Vi vil skabe en skole for fremtiden og åbne op for nye klasse‐strukturer. Sammen med forskningsprojektet ’Fremtidens Skole’ vil vi indføre nye, moderne læringsmiljøer, der i kombination med en tryg og anerkendende kultur vil ruste børnene til livet og være med til at tiltrække endnu flere børn. Vil du være med? Om Hillerød Lille Skole Med sit værdigrundlag skaber Hillerød Lille Skole de bedste rammer for læring og udvikling. Værdigrundlaget er demokratisk og vægter barnets intellektuelle, kropslige og musiske udvikling sammen med ansvarlighed over for kammerater, voksne og sig selv. Kreativitet og kommunikation er naturlige elementer for at opnå den faglighed, vi vægter højt. Læs hele stillingsopslaget hillerod‐lilleskole.dk

SKAT / RESTSKAT / KONFLIKTSTØTTE Foreningen har ved udbetalingen af konfliktstøtten til medlemmerne tilbageholdt A-skat. Skatten er beregnet ved anvendelse af det enkelte medlems fulde månedsfradrag. Det har efterfølgende vist sig, at nogle skoler ved udbetalingen af restlønnen for april også har beregnet A-skatten ved anvendelse af det fulde månedsfradrag. De medlemmer, der på denne måde har fået to månedsfradrag på én måneds indkomst, vil få en restskat for 2013. Restskatten udgør trækprocenten gange det dobbelt udnyttede fradrag. (Eksempelvis : 37% x 5.000 kr. = 1.850 kr. ) Hvis restskatten ønskes undgået har medlemmet to muligheder: 1. Medlemmet anmoder den enkelte skole om at få forhøjet sin trækprocent midlertidigt, indtil den manglende skat er indbetalt, eller 2. Medlemmet logger ind på SKAT’s hjemmeside og går ind i menuen ”ret forskudsopgørelse”. Rubrikkerne 366, 353, 360, 361 og 342 bør kontrolleres, og de aktuelle oplysninger indtastes. Den rettede forskudsopgørelse vil være gældende fra næste lønudbetaling. Hvis alternativ 2 bruges, vil der samtidig kunne foretages ændring af indkomsten, såfremt det er nødvendigt som følge af lockouten.

Stillinger

Strib Idrætsefterskole Søger håndboldlærer

Er du vores nye gruppelærer på Jejsing Friskole? Kan du lide at: • undervise børn i alle aldre på en lille skole • motivere eleverne til engagement og medansvar • være en del af et team, der brænder for skoleudvikling • indgå i et tæt samarbejde mellem skole og forældre Kan du tilbyde? • Solide faglige kompetencer inden for matematik, naturfag og evt. musik, billedkunst eller idræt • Et varmt og energisk gemyt • En særlig interesse for vores skoles profil (læs mere Jejsingfriskole.dk) Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så send din ansøgning til skoleder Hanne Petersen: Hanne@ jejsingfriskole.dk – tlf.: 52408624. Ansøgningsfrist 21/5 med samtaler i uge 22. Beskæftigelsesgraden afhænger af hvilke fag, du kan byde ind med, men vil som minimum være 0.80 % – med udsigt til forøgelse. Har du musik, vil stillingen være fuldtid.

Vi er en idrætsefterskole med 123 sportsinteresserede elever fordelt på 4 linier: håndbold, fodbold, badminton og sejlads. Vi lægger vægt på høj kvalitet i såvel den boglige som den sportslige undervisning samt sætter stor pris på et godt socialt miljø på skolen. Vi er en skole i udvikling med et dynamisk personale og flotte rammer. Vi søger en kompetent håndboldtræner, som brænder for sporten og som er god til at motiverer de unge. En træner som har lyst til, i givende samarbejde med vores øvrige dygtige håndboldtrænere, at drive og udvikle vores håndboldlinje. Vi har stor interesse for ansøgere som, udover at være dygtige håndboldtrænere, også har kompetencer indenfor andre boglige fag. Ansøgningsfrist den 21. maj. Samtaler afholdes umiddelbart herefter. Ansøgning modtages gerne på mail. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Ole-Kristian Warthoe på telefon 64 40 64 05, mobil 40 22 75 64 eller viceforstander Charlotte Toft på 23 48 20 26. Se i øvrigt skolens hjemmeside: www.stribidraetsefterskole.dk Ansøgningen sendes til: forstander@stribidraetsefterskole.dk eller Forstander OK Warthoe, Staurbyskovvej 6, Strib, 5500 Middelfart. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

AABYBRO EFTERSKOLE SØGER FORSTANDER AAbybro EftErskolE søgEr forstAndEr (genopslag) Aabybro Efterskole søger pr. 1. august 2013 en ny forstander, der kan videreudvikle skolens profil under hensyntagen til værdigrundlaget.

Aabybro Efterskole søger pr. 1. august 2013 en ny Aabybro Efterskole er en almen efterskole beliggende i Aabybro by ca. 15 km nordvest forstander, der videreudvikle skolens profil under for Aalborg. Skolen har kan 170 elever og 38 ansatte. Der er venteliste for elever, der ønsker optagelse i skoleåret 2013-14. hensyntagen til værdigrundlaget. Vi kan tilbyde et job som forstander på en velfungerende efterskole med en god

Aabybro erforenat almen efterskole beliggende økonomi, hvorEfterskole du har mulighed præge skolens virke i en flad struktur. Som i forstander stårby du ica. spidsen skolens ledelse, derfor også Aalborg. inkluderer to viceforstandere. Aabybro 15forkm nordvest Skolen har Ledelsesteamet arbejder tæt sammen og fordeler ledelsesopgaverne imellem sig. 170 elever og 38 ansatte. Der er venteliste for elever, der ønsker i skoleåret Vi søger etoptagelse varmt, rummeligt, inspirerende og2013-14. humoristisk menneske, der er god til at omgås folk. Vi ser gerne, at du har erfaring fra skoleverdenen og kendskab til efterskolerne. Synlighed i hverdagen og en anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på.

Vi kan tilbyde et job som forstander på en velfungerende efterskole med en god økonomi, hvor du har muligAnsættelsen sker i henholdskolens til Fællesoverenskomst mellem og LC. hed for at præge virke i en fladFinansministeriet struktur. Som Enhver ansøgning og henvendelse behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af forstander står du i spidsen for skolens ledelse, der relevante bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden tirsdag d. 21. maj 2013 kl. 12.00også til info@aabybroefterskole.dk. Samtaler forventes afholdt i uge 22. En udvidet stillingsbeinkluderer to viceforstandere. Ledelsesteamet arbejder skrivelse findes på skolens hjemmeside. Uddybende information kan fås ved henventæt sammen og fordeler ledelsesopgaverne imellem sig. delse til bestyrelsesformand Per Tværgaard Larsen (23962797) eller konstitueret Vi søger et varmt, rummeligt, inspirerende og humoriforstander Birgitte Nielsen (40216256). stisk menneske, der er god til at omgås folk. Vi ser gerne,

Aabybro Efterskole Højskolevej 7 9440 Aabybro 98241099 www.aabybroefterskole.dk

(genopslag)

at du har erfaring fra skoleverdenen og kendskab til efterskolerne. Synlighed i hverdagen og en anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på. Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Enhver ansøgning og henvendelse behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af relevante bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden tirsdag d. 21. maj 2013 kl. 12.00 til info@aabybroefterskole. dk. Aflønning i intervallet 462.058 - 535.482 (1. april 2012). Samtaler forventes afholdt i uge 22. En udvidet stillingsbeskrivelse findes på skolens hjemmeside. Uddybende information kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Per Tværgaard Larsen (23962797) eller konstitueret forstander Birgitte Nielsen (40216256).

AAbybro EftErskolE Højskolevej 7 · 9440 Aabybro 9824 1099 · www.aabybroefterskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Stilling

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

Stillinger

frihed under ansvar (fundamentet) // musikfestival (1-dags) // omsorg (for alle) // 111 fantastiske (elever)

Vesterdal Efterskole søger 2 lærere Vi søger fra 1. august 2013 to lærere, der brænder for et job i efterskolen, og som har lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde. Vi forventer, at du vil engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et intenst fællesskab blandt unge mennesker og dynamiske kolleger. Vi forestiller os, at den ene lærer kan dække undervisningen i fysik/kemi og være en af de bærende kræfter i vores filmfag, ’film/medie’. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på foreløbigt 1 år, da en af vores lærere har søgt orlov til efteruddannelse. Den anden stilling er en fastansættelse, hvor vi bl.a. ønsker at få dækket engelsk samt dans og drama. Der er ved begge stillinger tale om nedsat tid, og ansættelsesgraden vil være 80-90 %. Udover de ovenstående fag vil vi gerne høre, hvad du kan bidrage med både til vores valgfag og den øvrige faglige undervisning. På Vesterdal Efterskole lægger vi vægt på udviklingen af det musiskkreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt og film/medie. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Din ansøgning skal være hos os senest den 21. maj 2013 kl. 12.00, via mail på karen@vesterdal.dk.

vesterdal filmedie efterskole // musik

drama

kunst design

w w w. ve st e rd a l. d k gl. assensvej 12, 5580 nr. åby

idræt

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // turné (musik) // kreativitet (nye vinkler)

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt

Salling Efterskole søger

barselsvikar til musik Da Tanja er gravid, søger vi en barselsvikar fra 1.8 2013 til 1.4 2014. Du skal undervise i linjefaget musik samt meget gerne i tysk og dansk. Herudover er der naturligvis tilsyn og weekendvagter. Stillingen er en fuldtidsstilling, men der er mulighed for ansættelse på deltid, hvis du kun kan dække musikundervisningen. Vi forventer, at du er faglig dygtig, frisk og glad og at du er ansvarsfuld og samarbejdsvillig. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et godt og velfungerende lærerteam, hvor samarbejdet vægtes højt. Ring og hør nærmere hos skolens forstander, Leif Lundsgaard på tlf. 9757 4384 / 4042 0233 eller klik ind på www.Salling-Efterskole.dk. Tjenestebolig kan evt. stilles til rådighed. Ansættelsen efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning inden 24/5 til Salling Efterskole · Nr. Alle 1, Jebjerg · 7870 Roslev Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 142 elever på 9. og 10. klassetrin.

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere...

Lærer søges! Pension En af vore lærere har efter lange overvejelser valgt at gå på pension. Det har været en svær beslutning, så derfor er vi sent ude med annoncen.

Tysk og dansk Til næste sommer går en af vore tysklærere på pension, så derfor søger vi en lærer, der kan varetage tysk i overbygningen. Du skal derudover have lyst til at undervise i dansk med klasselærerfunktionen. Det er en fordel men ikke et krav, at du kan undervise i andre fag. Erfaring med interaktive tavler er også en fordel.

Roskilde private Realskole er: • En nytænkende, traditionsrig og boglig skole placeret tæt på offentlige transportmidler

• En skole, hvor faglighed vægtes højt, og hvor vi sørger for udfordring til alle elever • En lille tryg skole. Et spor fra bhkl. - 4.kl., to spor fra 5. – 10. kl. Klassekvotient 20 elever. For tiden 22 lærere

tilbyder: • En god og solid undervisning • Et stabilt og dygtigt lærerkollegium • En skole, hvor der lægges vægt på kontakten til hjemmet

forventer: • At alle på skolen udviser respekt og tolerance for hinanden • At eleverne forbereder sig til - og deltager i undervisningen • At forældrene viser interesse og medleven i deres barns skolegang

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Dronning Margrethes Vej 6, 4000 Roskilde Ansøgningsfrist: mandag, den 27. maj 2013 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler: 3. og 4. juni 2013 Henvendelse til: Skolens kontor 3150 0000 Ansøgningen sendes til: Skoleleder Andreas Gregersen på mail rpr@rprroskilde.dk eller med almindelig post til Dronning Margrethes Vej 6, 4000 Roskilde. Hjemmeside: www.rprroskilde.dk

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Apropo Talerstolen Af Maria Larsen · mla@frieskoler.dk

Samtalen, demokratiet og folket

Foto Peter Klode

Lærere fra Eriksminde Efterskole oplevede, at samtalen var fraværende under lockouten og arrangerede en dag med samtaler i det offentlige byrum i Odder. Professor i pædagogik på DPU Aarhus Universitet Ove Korsgaard rundede dagen af med et oplæg om samtalens betydning for demokratiet. Her er et uddrag af hans oplæg

»I

har flyttet samtalerne væk fra skolestuerne og ud i husene i dag. Det er en spændende ide, og det er ikke første gang det sker. Det samme skete, før vi fik demokrati i 1849. Dengang var der nogle, der begyndte at samles rundt omkring på gårdene. Deres samtaler handlede ikke direkte om demokrati, som jeres samtaler har gjort det i dag. De, der samledes dengang sidst i 1830’erne og 40’erne, var de såkaldte gudelige, og de mødtes, fordi de var utilfredse med den officielle udlægning af bibelen. De mødtes for at diskutere bibelen, men gudelige møder var forbudt. Man måtte ikke samles mere end fem personer om et religiøst emne uden at have præsten med, derfor blev lederne af de religiøse møder forfulgt, og jo mere forfulgte, de blev, jo større opbakning fik de. Deres oprør var det første rigtige oprør mod enevældet. For meget af det, der startede som en religiøs vækkelse, udviklede sig til at handle om politiske emner og debatter. Og her vil jeg gerne trække paralleller til det, vi ser i Mellemøsten i dag. Oprørene i Ægypten, Libanon og Tunis er i stor udstrækning religiøse oprør, og det er der mange moderne mennesker, der føler sig utilpasse ved. Men det skal man ikke være så bange for. For det var præcis det samme, der skete her hos os. Vores demokratisering og oprør mod enevælden begyndte også som et religiøst oprør. Vi lægger tit for stor vægt på, at det var kongen, vi ville af med, men det giver et skævt billede af, hvad der faktisk skete som optakt til, at vi fik demokrati. For det var i højere grad det standssamfund, vi levede i dengang, som folk var utilfredse med. Det havde ligesom det indiske kastesystem nogle bestemte stænder, som man blev født ind i: aristokratiet,

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

gejstligheden, borgerne og bønderne – som også blev kaldt almuen og folket. Grundtvig kaldte stænderne for kaster, og det var dem, som mange var utilfredse med. De ville ikke længere finde sig i at leve i et kastesystem. Men hvad så? Hvad skal man sætte i stedet? Ja, det er her, folket som begreb kommer ind. I standssamfundet hørte folket til den laveste kategori. I den nye demokratiske styreform bliver folket det ypperste. Da folket skubbede landsfaderen væk fra tronstolen, trådte det selv op på talerstolen. Med det fulgte en helt ny måde at betragte folket på, og det er et paradigmeskifte, der svarer til, hvis vi i dag skal se os som europæere i stedet for bare som danskere. Det tog sin tid for almuen at vænne sig til at være det ypperste. Almuebevidstheden og mentaliteten sad stadig i kroppen. Derfor var der brug for folkeoplysning, og ordet folk kom på mode. Folk bliver sat foran alverdens ord, institutioner, organisationer og kultur. Viser bliver til folkeviser, skole og kirke bliver til folkeskole og folkekirke, og politikernes ting bliver til folketing. Det er altså vanskeligt at få en forståelse for, hvad et folk er, når man indfører demokrati. Det var det for os. Og det er de diskussioner, der er i gang i Mellemøsten. Kan for eksempel kurderne, shiamuslimerne og sunnimuslimerne i Irak finde sammen i et irakisk folk? Hvis ikke man kan overskride identiteter, som er knyttet til stand, religion eller etnicitet, er det svært at få etableret et demokratisk folk. Det erfarede vi i Danmark i 1848, hvor kongens tysktalende folk og dansktalende folk ikke kunne finde sammen i ét folk«. n

Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 15 - 27. maj / nr. 16 - 17. juni 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere

Mogens Lorentzen, T: 40364924

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Apropos Af Thomas Kehlet· tke@frieskoler.dk

Lockouten skal tales igennem på skolen Thomas Clausen er cand.scient.pol., ph.d. og seniorforsker ved Det NatioFoto Privat

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hans primære arbejdsområde er psykosocialt arbejdsmiljø.

homas Clausen. Du er optaget af trivsel og positive tilstande i arbejdslivet. Hvordan påvirker en lockout, som den netop afsluttede, trivslen på arbejdspladsen? »Lærerne har jo inden lockouten haft en arbejdsdag og et arbejdsliv karakteriseret ved en række faglige gøremål, som lærerne oplever som meningsfyldte, og de har en faglig identitet og nogle sociale relationer, som er bundet op på deres arbejdsdag. Lockouten har betydet, at de har været afskåret fra deres arbejdsliv. Det er klart, at det skaber en masse frustrationer«. Men hvordan påvirker det trivslen? »Anerkendelse er en fantastisk ting, mens det modsatte koster på arbejdsglæden. Og der ligger meget ikke-anerkendelse i en lockout. Man er sat uden for, arbejdet kan gøres anderledes og bedre. Kampagnen omkring lockouten har antydet, at lærerne kunne arbejde mere, og det er med til at give lærerne

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13 . M A J 2 01 3

en oplevelse af, at indsatsen ikke bliver set, og at de ikke bliver anerkendt for det, de laver. Og oplever man selv, at man arbejder en vis del af kroppen ud af bukserne, så skaber det frustration og irritation, og det går ud over arbejdsglæden, når nogen påstår det modsatte«.

åben og ærlig dialog blandt kollegerne og med ledelsen om, at det har været en hård tid for lærerne. Der er fra ledelsens side behov for en anerkendelse af den frustration, der kan være, og en tilkendegivelse af, at vi forstår jeres bekymring over, hvad det er for en arbejdsplads, I vender tilbage til«.

Hvad kan man gøre på skolen, for at lockouten ikke går ud over arbejdsmiljøet på skolen? »Vi har haft en konflikt, som ændrer nogle ting, men arbejdet er jo et eller andet sted det samme, som man var glad for før konflikten. Jeg tror, at bare det at komme tilbage i den daglige trummerum og få de daglige positive oplevelser er med til at hele såret«.

Hvad vil det betyde for trivslen på skolen, at der i lærerkollegiet på mange skoler er uorganiserede, som har arbejdet under lockouten og fået deres normale hyre, mens de lockoutede har kæmpet for alles rettigheder og endda har mistet løn på det? »Det har jeg ikke forskningsmæssigt belæg for at sige noget om. Men det er klart, at det er endnu en dimension med et delt lærerværelse. Det skal efterbearbejdes«. n

Tiden læger alle sår. Er det bare det, der skal til? »Ja, men på en fornuftig måde. Hvis man bare lader som om, at alt er godt, og intet er hændt, så læger tiden ikke alle sår. Det er nødvendigt med en

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Nye udfordringer efter fire ugers opslidende konflikt J

eg vil gerne starte med et stort massivt rungende TAK til alle medlemmer i vores forening. Det har været enestående at komme rundt og møde alle jer på gader og stræder, i haller og cafeer, i sang og i protest. Lige meget hvor, hvornår og hvordan, så har I formået at løfte lockouten på forbilledlig vis - sådan skal den kage skæres! Det har også været fantastisk at høre om de mange ledere, som gjorde, hvad de kunne for at gøre især de første meget kolde uger rimelige at udholde for de lockoutede lærere. Vi fik prygl, og det glemmer vi ikke foreløbig. Men vi fik også åbnet foreningen op. Vi fik skabt et grundlag for et fagligt fællesskab, som vi skal værne om og bygge videre på. Aldrig har vi set så mange medlemmer til foreningens arrangementer. Og selv om frustrationerne nogle steder har været og stadig er store, så er det mit generelle indtryk, at vi som forening er kommet fornuftigt gennem den lange lockout. Vi har måttet sande, at vores organisation nok er god til at håndtere forholdene på de frie skoler, men som kamporganisation kunne vi godt bruge flere kræfter. Derfor vil vi i den kom-

mende tid lægge op til, at foreningens indsats under lockouten evalueres. Vi ved allerede, at kommunikationen på sine steder kunne have været bedre. Udmeldingen om, at man skal deltage i aktioner for at få konfliktstøtte, var ikke nødvendig, og en del har meddelt foreningen, at det var en meget ubehagelig udmelding. Også kredsenes arbejde i forhold til hovedforeningens har været diskuteret mange steder, og det vil vi også kigge på i den kommende evaluering. Vi skal forholde os til nye arbejdstidsregler, som ændrer fundamentalt på opfattelsen af lærerarbejde. Fra 1. august 2014 skal vi alle arbejde efter disse. Der vil opstå op til 800 forskellige måder at lave skole på, og vi skal være klare i spyttet på, hvad det er, FSL anbefaler i den forbindelse. Det er positivt, at der stadigt er mulighed for at indgå lokale aftaler. Og da vi ved, at 84 procent af lederne synes, at det rigtigt, at lærerne har en arbejdstidsaftale, så vil vi arbejde ud fra devisen om, at ”samarbejde fremmer forståelsen”. Vi skal have lavet en ny tillidsrepræsentantuddannelse, og de nuværende tillidsrepræsentanter skal tilbydes efteruddannelseskurser, som gør dem i stand til at agere i den nye skoleverden. Samtidigt skal vi finde en metode til at tilbagebetale de massive lån, som vi har optaget for at udbetale konflikt-

»Vi vil i den kommende tid lægge op til, at foreningens indsats under lockouten evalueres. Vi ved allerede, at kommunikationen på sine steder kunne have været bedre«. støtte. Indtil repræsentantskabsmødet i november skal vi alle betale et konfliktkontingent på 200 kr. ekstra pr. måned, og så må vi se, hvad der skal ske derefter. Så der er masser af udfordringer i vores forening. Udfordringer, som kræver, at der lægges en fornuftig strategi. Arbejdstidsaftalen træder først i kraft om over et år, så det giver os tid til at tænke over, hvordan vi griber tingene an. Det er fornuftigt at tage sig god tid, for når vreden over indgrebet har lagt sig, så bliver vi nødt til at se fremad og prøve at finde en fornuftig vej til at lave god skole. Mit håb er, at det vil være i et åbenhjertigt samarbejde på skolerne. For mig at se kan man kun lave god skole, hvis man samarbejder om det. Jeg håber, at skolerne også ser sådan på det. n

F R I E S KO L E R N R . 14 · 13. M A J 2013

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Naturfag · 3.9. klasse

”Sig’natur er uden tvivl et af de bedste naturfagsmaterialer.” Folkeskolen, dec. 2012

(17507 · BureauLIST.dk) BS · FRS142013

”De har tænkt på alt!”

Sig’natur er et nyt, inspirerende system til natur/ teknik, der kombinerer bog og it i et dynamisk samspil. Bog, it og masser af praktisk arbejde I elevbogen møder eleverne spændende naturfag lige emner, og på hjemmesiden er der instruktioner til praktiske opgaver, itbaserede opgaver, en digital logbog og meget mere. Læs mere og prøv Sig’natur Du kan læse meget mere på signatur.dk. Her kan du også downloade et særtryk og afprøve det første kapitel. Klik ind på sig-natur.dk og se mere.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666