Frie Skoler 8

Nr. 8 14. januar 2013

14

OK-slaget er i gang

22

Skoleledere lever usikkert

29

Cevea narrer pressen

BØRNENE BÆRER BYRDEN 17

Eleverne i Kulturcrew tager ansvar for kulturen

8479

7.- 9. klasse

Ny fagportal

biologi.gyldendal.dk Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet på ét sted • Didaktiserede undervisningsforløb • Masser af inspirerende øvelser • Struktureret med udgangspunkt i Fælles Mål

Opslagsværker Portalens opslagsværker gør, at man altid har definitioner på fagets begreber og emner lige ved hånden. Opslagsværkerne Danmarks dyr og Danmarks planter inviterer desuden til, at man lader nysgerrigheden føre en rundt mellem de flot illustrerede beskrivelser af over 500 danske dyr og planter.

Undervisningsforløb biologi.gyldendal.dk er bygget op omkring strukturerede forløb, som indeholder rigt illustrerede fagtekster, videoer, animationer, praktiske øvelser, oplæg til ekskursioner og interaktive øvelser.

Forløbene er lette at navigere i og lige til at gå til.

Et levende site

Planlæggerværktøj

Skoleabonnement, pr. år, pr. klasse, 7.-9. klasse kr. 500,-

Med lærerværktøjet ’Planlæggeren’ kan du tilrettelægge din undervisning og få overblik over, hvilke trinmål de enkelte forløb understøtter. Med få klik kan du udvælge, hvilke forløb der skal indgå i din årsplan.

Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet på ét sted ...

Portalen bliver løbende opdateret med nye forløb og flere funktioner og redskaber.

30 dages GRATIS prøvelogin

Indhold Foto Simon Jeppesen TALENS PRIS

4 Begrænset ytringsfrihed

Spørgsmål: Hvad er forskellen på en privatskole og en folkeskole? Svar: På den private bliver læreren fyret for at bruge ytringsfriheden.

O. SIESBYES LEGAT

12 Bidrag til tænkepause Anne Barfod Jessen tog orlov og brugte et halvt år på en skole i Prag.

OK 13

14 »Kæmpe angreb på lærernes arbejdsvilkår«

Lærernes arbejdstidsaftale er under massivt angreb. Interview med formand for FSL Uffe Rostrup om den højspændte overenskomstsituation.

UNIK SAMLING

20 Et håndskrevet skoleliv

Tre papkasser i skolens kælder viste sig at indeholde en unik samling.

Frie Skoler fandt eleven, der havde lavet de første af opgaverne i 1945.

RETTEN HAR TALT

36 Medlemmer fik erstatning

Bettina Nielsen, konsulent i FSL, vandt sag for fire medlemmer, som blev udsat for aldersdiskrimination i forbindelse med nedskæringer på en efterskole.

SKOLELEDELSE

22 60 skoleledere står til at blive fyret

Mange ledere mister jobbet som følge af uklare retningslinjer for samarbejdet med skolens bestyrelse.

REDAKTØREN MENER

Hård kost

U

middelbart inden trykstart af dette nummer, havde mere end 650 af FSL’s tillidsfolk meldt sig til de fem orienteringsmøder om OK 13, som foreningen har inviteret til i januar. Tilmeldingen er imponerende og signalerer, at situationens alvor er bøjet i neon rundt om på skolerne, og at hovedbestyrelsens bagland er tændt og engageret i at få det bedst mulige ud af worst case-scenariet. »Hård kost«, kalder FSL-formand Uffe Rostrup Finansministeriets krav om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. »Det er et kæmpe angreb på lærernes arbejds

I hvert nummer vilkår«, siger han i interviewet på side 14, hvor han gør status umiddelbart før overenskomstforhandlingerne på de frie skolers område gik i gang 8. januar.

Redaktionen følger OK-slagets gang.

Især på hjemmesiden vil der være mulighed for at blive opdateret med artikler og synspunkter i den faste blog Uffes Uforbeholdne. Så følg med på www. fsl.dk og tilmeld dig FSL’s Nyhedsbrev, hvis du ikke allerede modtager det. Dine arbejdsvilkår er under angreb.

KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER AJOUR KONSULENTENS BORD STILLINGER NY VIDEN KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

10 28 29 30 31 32 33 36 37 38 39

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

Thomas Kehlet, redaktør F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

3

Illustra tion Llu

TALENS PRIS

stra

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ansatte på de frie skoler har

IKKE YTRINGSFRIHED Lovgivningen er forældet, siger forsker, som mener, at lærerne på de frie skoler skal beskyttes på samme måde som folkeskolelærerne

A

nsatte på de frie skoler risikerer en fyreseddel, hvis de kritiserer deres arbejdsplads. For mens kollegerne i folkeskolen har ret til at udtale sig om og kritisere forhold på deres arbejde, betragtes de frie skoler som private virksomheder, og på det private område vejer loyalitetspligten tungere end ytringsfriheden. Og selv om de frie skoler får hovedparten af deres indtægter fra staten, er lærerne privatansatte – det understreger både Børne- og Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen.

I praksis betyder det, at en privatansat lærer eller leder kan afskediges, hvis han ytrer sig kritisk om bestyrelsens kurs eller sine arbejdsforhold. Privatansatte må nemlig ikke sige eller gøre noget, som skader deres arbejdsplads.

Forskellen er gammeldags Men det skel mellem offentlige og private skoler er både urimeligt og forældet, mener lektor og ph.d. Rasmus Willig fra RUC. »Når de frie skoler får hovedparten af deres indtægter som statslige tilskud, burde de ansatte være beskyttet af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed«, siger han.

4

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed opfordrer de offentligt ansatte til at sige deres mening. Dels for at ”… højne det faglige niveau i den offentlige debat”, dels for at bidrage med ”… oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få«, står der.

Offentligt ansattes ytringsfrihed bruges som et virkelighedstjek for politikerne, det samme argument må kunne bruges på de frie skoler, mener Rasmus Willig: »Ytringsfriheden er politikernes garanti for, at de offentlige midler bruges fornuftigt«.

I det hele taget mener Rasmus Willig, at skellet mellem offentlig og privat er svært at trække i dag: »Hvis arbejdsmiljøet på en privat virksomhed er dårligt, bliver medarbejderne indlagt på de offentlige sygehuse.

Så det offentlige har også en interesse i, at urimelige forhold på private virksomheder kommer for en dag«, siger han.

Juraen udvikler sig Nu afdøde juraprofessor Henrik Zahle er en af de få, som har skrevet om privat ansattes ytringsfrihed. Han slår fast, at

»… ofte må den, der kritiserer, forvente sanktioner. Det er jo den underordnede, der kritiserer overordnede. De overordnedes kritik af underordnede rejser ikke ytringsfrihedsspørgsmål, men udgør ledelse«.

HENRIK ZAHLE, PROFESSOR DR. JUR.

ytringsfrihed kun berøres overfladisk i den juridiske litteratur om privatansatte, og de steder, hvor emnet dukker op, står der, at loyalitetspligten begrænser de privatansattes ret til at udtale sig, ikke bare om virksomhedsrelaterede forhold, men også om politiske emner, som kan skabe splid og samarbejdsproblemer på arbejdspladsen.

Men efter en juridisk analyse kommer Henrik Zahle til et resultat, som minder meget om Rasmus Willigs. Efter Henrik Zahles opfattelse skal privatansatte ikke kun være loyale over for arbejdsgiveren, men også over for kolleger, organisationer, myndigheder og fælles goder som fx miljøet. Og professoren mener, at de andre loyalitetskrav har voksende betydning. n Henvisning: Professor dr.jur. Henrik Zahle: ”Ytringsfrihed for privat ansatte”, Ugeskrift for Retsvæsen 1995.

Illustration Llustra Pressefoto Folketinget

Jeppe Mikkelsen (R)

Karen Ellemann (V)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

»NEJ« »MÅSKE« »JA« Skolepolitikerne farer i hver sin retning, når man spørger dem, om reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed ikke burde gælde på de frie skoler, når de nu får hovedparten af deres indtægter fra starten.

SF’s børne- og uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge er overrasket over, at ansatte på de frie skoler skal være mere forsigtige med, hvad de siger, end kollegerne i folkeskolen: »Jeg har aldrig tænkt på, at der er den forskel på folkeskoler og frie skoler«, siger hun.

Hun mener, at RUC-forsker Rasmus Willig kan have fat i den lange ende, når han mener, at der bør skrues lidt op for taleretten, når de frie skoler lever af offentlige midler: »Jeg synes, det lyder fornuftigt«, siger hun og lover, at hun vil drøfte sagen med undervisningsminister Christine Antorini (S).

Jeppe Mikkelsen, der er de radikales friskoleordfører,

mener omvendt ikke, at Folketinget bør blande sig i den sag. »De frie skoler er selvejende institutioner, og det betyder, at vi politikere må overlade det til dem selv, at løse problemerne. Ytringsfriheden må være en del af skolernes personalepolitik«, siger Jeppe Mikkelsen.

Han har selv arbejdet på en fri skole, og erfaringerne derfra fortæller ham, at medarbejderne taler frit fra leveren.

Venstres ordfører, Karen Ellemann, lægger sig på nogenlunde samme linje. Hun undrer sig over, at der eksisterer den forskel på, hvad man kan sige i folkeskolen og den frie skoleverden, men da hun ikke oplever, at den begrænsede ytringsfrihed giver problemer på friskoleområdet, mener hun, at det er unødvendigt at blande sig. »Som det ser ud nu, er det ikke en sag, som står på min politiske dagsorden«, siger hun. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

5

TALENS PRIS Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Skolelederne

ACCEPTERER KRITIK E

t flertal af lederne på de frie skoler accepterer, at de ansatte udtaler sig kritisk om forhold på arbejdspladsen – og det gælder, uanset om kritikken luftes på et internt møde eller i den lokale avis.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Frie Skoler har lavet med 200 ledere.

Men lærerne kan ikke føle sig sikre, hvis de åbner munden. Hver ottende leder opfatter det som illoyalt, hvis en lærer på et pædagogisk rådsmøde kalder en ledelsesbeslutning for ”torskedum”. Især lilleskolelederne, som ellers er meget åbne for debat, bedømmer den udtalelse hårdt.

I det hele taget skal lærerne vare sig for at rette kritik mod ledelsen. 47 procent af lederne opfatter det som illoyalt, hvis en lærer i en avis citeres for, at han ikke mener, at skolens dårlige placering på karakterranglisten er hans problem – det er ledelsens.

Den helt ømme tå er det sociale ansvar. 87 procent af lederne ser det som illoyalt, hvis en politisk aktiv lærer i medierne giver udtryk for, at han på baggrund af sine egne skoleerfaringer mener, at de frie skoler ikke reelt ønsker at tage et større socialt ansvar. Hele 47 procent af lederne mener, at de vil kunne vinde en afskedigelsessag, hvis en lærer giver udtryk for det synspunkt.

Generelt er der et stort gab mellem, hvad skolelederne opfatter som et brud på loyaliteten, og hvad de tror, de vil kunne vinde en sag på. Eller med andre ord: Skolelederne fortolker loyalitetspligten strengere, end de selv tror, det fagretlige system vil gøre det. n Læs mere om lederne og loyaliteten på www.frieskoler.dk/ ytringsfrihed

Konference om matematik i førskole og skolestart Forlaget MATEMATIK, Danmarks Matematiklærerforening, inviterer til konference og workshops torsdag den 4. april 2013 kl. 9.30-16.30 i Odense

Mit første møde med matematikken Konference og workshops Spændende foredrag og oplæg med Olav Lunde, Stig Broström, Bo Steffensen og Lisser Rye Ejersboe.

Derudover er der to workshops efter eget valg.

1 2 3 4 5 6

6

Sådan arbejder vi med matematik i børnehaven Matematik i skolestarten med ABACUS Matematik i indskolingen med ABACUS Tal over alt Leg er læring Se hele programmet Klar til at Lære! på www.dkmat.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Tilmelding og pris

Tilmelding på www.dkmat.dk senest den 15. marts 2013. Hurtig tilmelding tilrådes. Pris for deltagelse inkl. fuld forplejning, materialer med videre er 1250,- kr. Medlemmer får 10 % rabat.

“Først til mølle pris“ på 1050,- kr. gælder for alle ved tilmelding senest fredag den 15. februar 2013.

www.dkmat.dk

Illustra tion Llu

stra

TALENS PRIS Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Skolens frihed

LUKKER MUNDEN PÅ DE ANSATTE Selv om ytringsfrihed er et grundlovsfæstet princip i Danmark, er den begrænset for ansatte på de frie skoler

I

dit ansættelsesbrev finder du sandsynligvis en sætning, som lyder nogenlunde således: ”Det forudsættes, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag”. Og selv om den ikke står der, gælder kravet: Som ansat på en fri skole skal du være loyal over for skolens værdier.

Det betyder, at du ikke må sige eller gøre noget, som kan skade skolens omdømme.

Så vidt er de fleste enige. Uenigheden dukker op, når man drøfter, hvor langt loyaliteten kan strækkes.

Gælder loyaliteten både fritid og arbejde? Kan man arbejde loyalt, men i fritiden lufte synspunkter, som strider mod skolens?

Eller endnu mere konkret: Kan en kristen friskole kræve, at de ansatte går i kirke søndag morgen? Kan en realskole straffe en lærer, som offentligt giver udtryk for, at frie skoler som hans egen ikke tager tilstrækkeligt socialt ansvar? Kan en idrætsefterskole hævde, at det skader skolens omdømme, at en lærer lader hånt om motions- og sundhedsanbefalingerne eller snupper en smøg i fritiden?

Familien stiller krav Ifølge sekretariatschef Ebbe Forsberg fra Danmarks Privatskoleforening har det både fordele og ulemper at være ansat på en værdibaseret fri skole. Som lærer får man utroligt meget forærende, mener han, både personligt og pædagogisk: »Mange lærere oplever, at de med skolen får en familie for livet. Og som lærer bliver mange opgaver lettere, når skolen har klare fælles værdier og pædagogiske holdninger«, siger han.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

7

Krisen øger tavsheden

Men som i alle familier ligger her også begrænsninger, siger Ebbe Forsberg: »Når du bliver en del af det fællesskab, som skolen er, er der ting, du ikke kan gøre, og holdninger, som du ikke kan give udtryk for. Fællesskaber forpligter«.

For eksempel kan man ikke være missionerende ateist, mens man arbejder på en kristen friskole. »Hvis man ikke kan leve med skolens værdier, må man smøge ærmerne op og prøve at ændre dem, og hvis det ikke lykkes, må man rejse sin vej«.

Det er, siger Ebbe Forsberg, hele ideen med de frie skoler: Det er værdidefinerede fællesskaber, og hvis man ike vinder genklag for sine pædagogiske og holdningsmæssige ideer på én skole, er der 520 andre at vælge imellem.

Sjælen er ikke til salg I 2003 udsendte Foreningen af Kristne Friskoler et såkaldt forståelsespapir. Her beskriver foreningen blandt andet skolernes forventninger til de ansatte. Det hedder blandt andet, at den ansatte er ”… et vigtigt forbillede både i arbejdsliv og privatliv”, at skolen forventer, at ”… de ansatte deltager og lever med i et evangelisk kristent menighedsfællesskab” og at ”… den ansatte i som uden for tjenesten viser sig værdig til den tillid og agtelse, som stillingen kræver, og udviser loyalitet over for skolens egenart som kristen friskole”.

Da Frie Skolers Læreforening (FSL) fik nys om papiret, understregede foreningen, at ansatte efter FSL’s mening er ansat på en overenskomst mellem FSL og Finansministeriet, og det er den og kun den aftale, de ansatte skal skrive under på.

FSL anerkender, at ansatte skal være loyale over for skolen og dens værdier, men foreningen understreger samtidig, at skolen køber ”… en loyal arbejdsydelse – ikke de ansattes sjæl eller privatliv”.

Derfor forbeholder FSL sig ret til at prøve alle sager, hvor

8

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Der må være grænser

4. klasse: Indhold i historie for· Romerriget · Vikingetid · Middelalder and

Det antikke Grækenl

Jakob Bjerre, der er advokat for FTF og ekspert i ansættelsesret, ligger på linje med FSL i spørgsmålet. I et løbende kontraktforhold, som en ansættelse er, må man ikke skade sin modpart. Så ansættelsesforholdet begrænser de facto ytringsfriheden: »Som ansat i en virksomhed, der producerer sko, kan man godt mene, at virksomheden er befolket af idioter, eller at forretningsmodellen er gammeldags i forhold til konkurrenternes, men hvis man på nogen måde giver udtryk for det, må man nok finde sig et andet job. Det er vanskeligt at bestride stillingen med sådanne holdninger«, siger han.

Omvendt tvivler han på, at en lærer, som bliver skilt, kan fyres, selv om skolen hævder, at skilsmisser strider mod skolens religiøse overbevisning. »Jeg tror, at det vil være at trække loyalitetspligten for langt«, siger han.

Men Jakob Bjerre peger samtidig på, at grænsen mellem job og fritid bliver mere og mere flydende. Og der er præcedens for, at arbejdsgiveren kan forbyde ansatte at tage en øl i deres selvbetalte frokostpause. Og at bankansatte, som har rod i privatøkonomien, kan fyres.

lærere r eleverne og hjælper et system, der udfordre arbejdet med systemet ”Indblik og udsyn” er de historietimer. Gennem metode og i grundskolen til spænden historiske problemstillinger, historisk eder ivere historiske begivenh indføres eleverne i historie, og de lærer at perspekt sammenhængsforståelse, til deres egen hverdag.

Boards som fx Interactive White række nye teknologier emner og temaer.

Serien medtænker en udvides måde den er. På og netbaserede material på Mål 2009 og har fokus opbygget efter Fælles håndbog”. ”Indblik og udsyn” er netdel og ”Lærerens grundbogen er der en de kanonpunkterne. Til metode og en omfatten indeholder – ud over sark. ”Lærerens håndbog” en lang række aktivitet baggrundsviden – også ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Friheden har sin pris I den juridiske litteratur findes der relativt få sager om loyalitet i private virksomheder. Det kan skyldes, at sagerne forliges, inden de kommer til domstolene. Eller at medarbejderne faktisk opfører sig loyalt og lægger bånd på sig selv.

Det frygter blandt andet FTF og Amnesty International. Og Justitsministeriet. I 2006 udgav ministeriet en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, netop fordi undersøgelser pegede på, at de ansatte tolker loyalitetskravet for bredt. For eksempel tier 40 procent af sygeplejerskerne om forhold, som de mener, at offentligheden burde kende til. 35 procent af dem fortæller, at de frygter, at de bliver fyret, hvis de fortæller noget.

Chefen har vinden i ryggen Og risikoen for at miste jobbet er til stede, fortæller Jakob Bjerre. »Selv om vi har ytringsfrihed her i landet, ved vi godt, at det kan have konsekvenser at ytre sig«.

Og du kan miste jobbet, selv om udtalelsen ikke strider mod dine loyalitetsforpligtelserne, siger Jakob Bjerre: »Du får jo ikke jobbet tilbage, hvis det efterfølgende viser sig, at fyringen var usaglig. Du får en erstatning, men det er næsten aldrig sket, at den fyrede fik dom for, at han skulle have sit job igen. Vi lever jo i arbejdsgivervenlige tider«, siger Jakob Bjerre. n

In

Det antikk Thomas Meloni Rønn

• Selv om vi har ytringsfrihed, kan det have sin pris for ansatte at kritisere ledelsen eller forhold på arbejdspladsen • Derfor anbefaler FTF, at der oprettes flere whistleblower-ordninger, hvor ansatte anonymt kan videregive oplysninger til myndighederne • Begrebet whistleblower kommer fra England, hvor politibetjentene blæser i en fløjte, når de ser noget ulovligt

siden. og levede for mange år om, hvordan man boede I denne bog kan du læse demokrati i Athen?

Hvornår havde man s?

Hvem var kejser Augustu ?

Amerika e opdaged der var vikingerne, Er det rigtigt, at det denne bog. ved du, når du har læst Alt dette, og meget mere,

for 4. klasse

BOKS: Whistleblower

historie for 4. klasse

Indblik og udsyn –

Indblik og udsyn - historie

• 23 procent af FTF-medlemmerne er inden for det seneste år blevet mere tilbageholdende end tidligere med at kritisere forhold på deres arbejde • 20 procent af FTF-medlemmerne har inden for det seneste år i højere grad end tidligere forsøgt at undgå konflikter med deres chef (Kilde: Undersøgelse fra DR Nyheder)

ansatte afskediges, fordi de i deres fritid gør noget, som skolen ikke finder passende. »Enhver ansat har krav på sin personlige frihed«, skrev foreningen i en replik til skoleforeningerne.

Indblik og udsyn

komplet historiesystem Indblik og udsyn –

historie for 9. klasse

Indblik Indblik dsyn og udsyn og u

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

6. klasse

der skete for mange år siden.

Indblik og udsyn Indblik Historie for 6. kla og udsyn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper 3. klasse lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem Historie for arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske

problemstillinger, historisk metode sammenhængsforståelse, og de og lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

www.meloni.dk

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White og netbaserede materialer. På den Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. lærere og hjælper ”Lærerens håndbog” ”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne indeholder – ud over metode og systemet en omfattende arbejdet med baggrundsvi den – også en lang række aktivitetsark i grundskolen til spændende historietimer. Gennem metode og . indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk begivenheder historiske perspektivere at lærer de og , sammenhængsforståelse til deres egen hverdag.

Middelalder og renæssance

White Boards Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. på ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus håndbog”. kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

renæssance og oplysningstid

Historie for 5. klasse

sTenalder, deT gaMle

Thomas Meloni Rønn

-6

ISBN 978-87-92505-02

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

e og hjælper lærereet udfordrer elevern er et system, der arbejdet med systeme og etimer. Gennem ”Indblik og udsyn” nger, historisk metodnheder spændende histori i grundskolen til historie, historiske problemstilli historiske begive ei indføres elevern lærer at perspektivere de og else, sammenhængsforstå g. til deres egen hverda ctive White Boards ogier som fx Intera en række nye teknol udvides emner og temaer.

Serien medtænker aler. På den måde materi erede og netbas og har fokus på Fælles Mål 2009 og”. er opbygget efter og ”Lærerens håndb ”Indblik og udsyn” grundbogen er der en netdel ende omfatt en Til og e rne. ud over metod kanonpunkte . og” indeholder – ”Lærerens håndb også en lang række aktivitetsark – baggrundsviden

Thomas Meloni Rønn

Indblik og udsyn - historie for 5. klasse

Thomas Meloni Rønn

historie for 3. klasse

Middelalder • Renæssance

ISBN 978-87-92505-28-6

Historie for 9. klasse

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

for 9. klasse

Indblik og udsyn -

Historie for 4. klasse

vikinGetiD oG miDDelalDer kke GrækenlanD, romerriGet,

Indblik og udsyn – historie for

I denne bog kan du læse om, hvad

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge? klasse – historie for 3. år siden. levede for mange Er det rigtigt, at en svensk hær n man boede og gik over Storebælt? du læse om, hvorda I denne bog kan klasse deren?

5. for Alt historie – dette, og meget mere, ved du, når stenal udsyn og i Indblik man ”Indblik og udsyn” er du har læst denne bog.

Hvordan levede et system, der udfordre levede og boede for mange år siden. man r i grundsk eleverne hvordan om, læse du kan bog olen og denne I hjælper til spænden lærere Hvad var en farao? indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med ? systemet flag ned fra himlen?

Hvornår faldt Danmarks Indhold i historie for 6. klasse: iller man bronze sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger , historisk metode og Hvordan fremst konge i Gudme?

Renæssance til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere konge blev sørøver? en dansk Hvorfor historisk der har boet en e begivenh eder Er det rigtigt, at Oplysningstid denne bog.

Hvem var dronning Margrete den 1.? når du har læst Serien medtænker en Alt dette ved du, række nye teknologier i Danmark? borgerkrig var engang og netbaserede material som fxEr der at rigtigt, det Interacti ve White Boards er. På den måde udvides emner og temaer.

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles ie for 3. klasse: Jernalder Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til Indhold i histor • Bronzealder • grundbogen er der en på gamle Egypten netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” Stenalder • Det håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en omfattende en lang række aktivitet ogIndhold i historie for 5. klasse: sark.

Indblik og udsyn

ndblik og udsyn

Indblik og udsyn - historie

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første samtidig grundstenen for Den anden Verdensk De 90 år fra Versaille rig. s til i dag blev begivenh edsrige. Velfærdstaten bygget, parcelhuset blev blev opopfundet og mennesk et satte foden på månen. det var også en tid, der Men kastede lange skygger med Holocaust og et delt Europa, der levede pigtrådsi frygten for en atomkrig .

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl. ”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Husk 9mm til ryg

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Prøveoplæg og Dilemmaspil Derudover findes der Prøveoplæg og Dilemmaspil til systemet. Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger.

Pris 400 kr per bog.

NYHED! - Fortællinger

Priser er eksklusive moms og forsendelse.

Serien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter fortællingen ind i en historisk ramme.

Pris 100 kr. per bog.

www.meloni.dk

gode solide læremidler til den rigtige pris

Kort og godt

Farvel til det flippede renomme F

riskolen Østerlars på Bornholm har ry for at være en kreativ skole. Og det er skolen da også, fortæller skoleleder Merete Thybring, men der er et men: »Der har været et forkert billede af skolen som en flipperskole. Skolens profil som kreativ har ikke været skarp på, hvordan vi er kreative, og hvordan vi kobler det kreative med faglighed«, siger Merete Thybring, der kom til Friskolen Østerlars

som skoleleder for toethalvt år siden.

Det skal der gøres noget ved. »Vi skal fortsat være en kreativ skole, men tydeliggøre for alle på Bornholm, at vi er det på den måde, at vi lægger en kreativ vinkel på den almindelige undervisning«.

Og det er skolen i fuld gang med i form af en række ud-på-øen-arrangementer. Alle klasser på skolen er i

Elever på Friskolen Østerlars i kon-

…med detaljerede tegninger af Born-

…og at udføre en færgemodel i letbe-

centreret arbejde…

holmerfærgen…

ton, inden udstillingen i færgetermi-

Foto Morten Svenningsen

Skolens undervisning skal være tydelig i samfundet, mener skoleleder Merete Thybring

nalen.

Stress rammer alle Både kolleger og ledere ser ned på ansatte, der melder sig syge på grund af stress. Kollegerne, fordi de opfatter stress som et individuelt svaghedstegn, og fordi der væltes mere over på deres skrivebord. Lederne, fordi de bliver klemt mellem den sygemeldte, kollegaerne, som skal arbejde mere, og økonomien, og fordi de helst ikke vil erkende, at arbejdet kan gøre medarbejderne syge.

Det viser undersøgelsen Copework fra Bispebjerg Hospital.

10

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Forskerne undersøger også, hvad der skal til, for at stressramte med succes kan genoptage arbejdet, og de tre af de vigtige råd lyder: 1) Sørg for, at arbejdspladsen taler åbent om stress (og ikke tabuiserer stress ved kun at tale om travlhed eller ved at opfatte stress om et individuelt problem). 2) Prøv at forhandle jer til flere penge eller færre opgaver, når en kollega går ned. 3) Hold god og løbende kontakt med den sygemeldte. TKE

Tilsyn tjekker Odsherred Efterskole Undervisningsministeriet har bedt Odsherred Efterskole redegøre for skolens brug af det offentlige tilskud. Henvendelse kommer, efter at skolen har søgt blandt andet Børne- og Undervisningsministeriet om lov til at eksportere efterskolekonceptet til det kinesiske marked.

Ministeriet vil tjekke, om det statslige tilskud alene kommer skolens formål og undervisning til gode, og at skolen ikke driver selvstændig virksomhed. MHV

dette skoleår involveret i to af den slags arrangementer, hvor de skal ud i lokalsamfundet og præsentere de projekter, de arbejder med. For indskolingen er det dog børnehavebørn og yngste elever på andre skoler, der bliver inviteret til at se blandt andet et teaterstykke, som indskolingen har lavet.

3.-5. klasse har samarbejdet med en lokal kunstner og efterfølgende udstillet på kunstmuseet, og senere skal de i gang med en opgave, som munder ud i en udstilling på Naturcenter Bornholm. De store elever er involveret i et projekt i samarbejde med de bornholmske færger, som kulminerede umiddelbart før jul med en udstilling i færgeterminalen i Rønne. Eleverne i 6.-7. klasse har i matematik arbejdet med at tegne øens færger

i målestoksforhold fra forskellige vinkler og udstiller i øjeblikket 12 store tegninger af færgen i færgeterminalen. De største af eleverne har som en del af fysikundervisningen arbejdet med en bygge en minimodel i beton af en af færgerne, og de tjekkede dens flydeevne i Rønne Havn, inden den blev placeret i færgeterminalen som en del af udstillingen.

Ud over at vise skolens måde at arbejde kreativt på, har ud-på-øen-arrangementerne også et pædagogisk formål, understreger Merete Thybring: »Det at skulle præstere noget, som skal udstilles, gør, at eleverne sætter kravene til sig selv op. Det at skulle leve op til deres egne, til forældrenes og samfundets forventninger øger elevernes engagement«, siger skolelederen. TKE

2

Skole med miljøministerium

mia. kr. vil den samlede udgift til grundskolen stige, hvis alle elever i frie grundskoler gik i folkeskolen. Det fremgår af undervisningsministerens svar lige før jul til Venstres Anni Mathiesen i Børne- og Undervisningsudvalget. TKE

Elevrådet på Billums Privatskole har nedsat et miljøministerium. Det tjekker, om eleverne sorterer deres skrald korrekt. Det grønne skrald skal i kompostbeholderen, papir, pap og sølvpapir bliver solgt til genbrug. Skolens miljøministerium er en del af den grønne profil, og for den har skolen netop modtaget en miljøpris af Lyngby-Taarbæk Kommune.

Med til den grønne profil hører også et belønningssystem, og en gang i kvartalet er der en præmie til den klasse, der har klaret sig bedst. MLA

Randers Real rykker 10. klasse ud i byen

L

andets største privatskole, Randers Realskole, flytter fra næste skoleår samtlige seks 10. klasser ind på erhvervsskolen og erhvervsgymnasiet Tradium i Randers. Efter flere års tæt samarbejde med Tradium om blandt andet skolens ElitesportsCollege, tager samarbejdet nu en ny drejning, idet skolen nu lejer en hel etage på Tradium. Flytningen sker i logisk forlængelse af at tænke 10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse i stedet for som afslutningen på grundskolen, forklarer udviklingschef Hans Myhrmann: »Eleverne bliver på denne måde en del af et ungdomsmiljø på cirka 1500 studerende, og de vil her opleve det studiemiljø, som kendetegner en ungdomsuddannelse. Det vil gøre overgangen fra skoleelev til studerende nemmere. Vi ser det som en slags permanent brobygning med det mål primært at afklare uddannelsesønsker og dermed mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne«.

10. klasserne vil også i et vist omfang blive undervist af Tradiums faglærere, og, siger Hans Myhrmann, så er der også en bonus for Randers Realskoles lærere ved at samarbejde med en anderledes lærerkultur. »Vi oplever hinandens praksis og lærer meget om overgangen fra det ene sted til det andet. Ikke mindst hvad angår det faglige og sociale aspekt«, siger Hans Myhrmann. TKE F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

11

Anne Barfod Jessen fik finansieret en del af sit ophold i Prag ved at søge O. Siesbyes Legat for lærere og børnehaveklasselærere på frie skoler.

Næste ansøgningsfrist er 1. marts. Se annoncen på side 34 bag i bladet.

O. SIESBYES LEGAT Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Bidrag til tænkepause Et halvt år som lærer i Prag fik friskolelærer til at sætte mere pris på sit job og sin skole

S

kal jeg overhovedet være lærer? Og er friskolen det rigtige sted for mig at undervise? Med de spørgsmål i baghovedet ankommer Anne Barfod Jessen til Prag en januardag for et år siden. Her skal hun bo og leve det næste halve år.

Måske længere, forestiller hun sig. Måske vender hun slet ikke tilbage. Det må tiden vise, tænker hun.

Hjemme har hun fremlejet lejligheden i Aabenraa og fået orlov fra Eckersberg Friskole i Blans, hvor hun har været ansat, siden hun blev færdiguddannet lærer for fire år siden.

Anne Barfoed glæder sig til at komme tættere på de tjekkiske venner, hun har i Prag. Hun får arbejde på den britiske skole i byen, hvor hun underviser en lille gruppe danske børn i dansk. For at få økonomien til at hænge sammen skaffer hun sig også timer i en svømmeklub og bliver voksenlærer på en sprogskole.

Den britiske skole er indrettet i en tidligere tjekkisk folkeskole i den pæne del af Prag. Et gammelt betonbyggeri

fra kommunisttiden omgivet af villaer og enkelte højhuse i beton. Her går børn af de såkaldte ” expats”, der typisk er udstationeret et par år. Et internationalt miljø med mange penge, travle fædre og hjemmegående mødre.

Anne Barfod Jessen føler ikke, at miljøet er hverken snobbet eller overklasseagtigt, og børnene er ikke mere flabede end dem hjemme på friskolen. Men selve skolen bryder hun sig ikke om. Miljøet er stift og lukket, synes hun. Og hun savner at være klasselærer for en klasse. »På et tidspunkt spørger jeg en af mine kolleger om, hvad hun tjener, og det vil hun ikke svare på. Lærerne får løn efter kvalifikationer, og de har en helt anden tilgang til det at være lærer, end vi har på friskolen, hvor vi er lærere, fordi vi kan li’ det. Ikke bare for at have et job«, siger Anne Barfod Jessen.

Udenfor den britiske skole er livet både dejligt og hårdt. Anne Barfod Jessen nyder det sociale liv i den tjekkiske hovedstad. Folk er mere afslappede og

nydende, synes hun. De hænger sig ikke i tidsplaner og klokkeslæt på samme måde, som vi gør det i Danmark. Folk går mere ud og tager det hele lidt lettere. Hvad de ikke når i dag, når de i morgen.

Som fremmed og ny knokler den danske lærer for at lære sprog og nye vaner. »Jeg er typen, der tjekker bustiderne fire gange, hvis jeg skal noget. Eller var.

For det er jeg holdt op med. Jeg tager tingene mere afslappet end før. Det er nødvendigt. Når man er ude på egen hånd, så er det kun en selv, der kan få tingene til at ske«, siger Anne Barfod Jessen.

Efter et halvt år er skolen i Prag byttet ud med friskolen i Blans. Anne Barfod Jessen er ikke længere i tvivl om, at hvis hun skal være lærer, så er det her, det skal være. »Her hos os er børnene først børn, og bagefter elever, som vi kan begynde at lære noget«, siger hun. Om hun skal være lærer altid, ved hun ikke med sikkerhed.

Det må tiden vise. n

Fotos Privat

12

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

SKOLEMESSEN SKOLEM SKOLE MESSEN Danmarks største fagmesse for læremidler

Roskilde Kongres- og Idrætscenter 6. og 7. marts

2013

Centralværkstedet og DGI-huset Aarhus 10. og 11. april

Trine May Keld Nørgard Helle Fisker

Morten Dürr Kim Blæsbjerg

Anders Colding-Jørgensen

Steen Hildebrandt Lars Qvortrup

Steen Hillebrandt NØRD’erne Emil og Kåre

Ina Borstrøm Lisbeth Zornig

Mere end 100 udstillere og 50 gratis foredrag Forfattere i Den Røde Stol TAPAS og DEBAT På sporet at den gode udvikling

Forfattere i Den Røde Stol TAPAS og DEBAT Gratis kurser Følg med på

Roskilde

skolemessen.dk Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU.

Aarhus

OK 2013 Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

»Det er et kæmpe angreb på lærernes arbejdsvilkår« Finansministeriets ønske om at ophæve lærernes arbejdstidsaftale bliver det dominerende punkt i de kommende måneders overenskomstforhandlinger

D

en nuværende aftale om lærernes arbejdstid skal droppes, og skolelederen skal have frie hænder til at planlægge hver enkelt lærers arbejdstid.

Det var et af kravene, som stod på papiret, da FSL og Moderniseringsstyrelsen den 17. december udvekslede de krav, som danner udgangspunkt for overenskomstforhandlingerne, som for alvor begyndte med det første forhandlingsmøde tirsdag den 8. januar.

I Moderniseringsstyrelsen og dermed Finansministeriet ved man, at det er et krav, som de ikke får let ved at stoppe ned i halsen på lærerne. Derfor har Finansministeriet taget det helt usædvanlige skridt at planlægge forhandlingerne således, at der først kan forhandles om de overordnede vilkår for alle de ansatte på de statslige arbejdspladser, når aftalen om lærernes arbejdstid er forhandlet på plads.

Og FSL-formand Uffe Rostrup lægger da heller ikke skjul på, at forhandlingerne om arbejdstid bliver vanskelige, og at kravet om en ophævelse af den nuvæ-

14

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

rende arbejdstidsaftale er hård kost. »Det er uforståeligt, og jeg tror ikke Moderniseringsstyrelsen har gjort sig klart, hvilken vanvittig kulturomvæltning det er, de lægger op til. Droppes arbejdstidsaftalen, vil det betyde, at ledelserne på alle skolerne skal sidde og beregne forberedelse for hver eneste lærer, og ingen lærer vil komme til at føle sig retfærdigt behandlet. Det vil skabe splid på lærerværelserne og kløfter mellem lærere og ledere på skolerne«, siger Uffe Rostrup.

Hvordan er din styrke og forhandlingsposition så til at forhindre, at de kan tromle kravet igennem? »Det vil jo vise sig ved forhandlingsbordet. Men vi må i FSL og i fagbevægelsen i det hele taget indstille os på, at det er i opgangstider, at vi skal forhandle os til forbedringer, mens det i krisetider gælder om at holde fast i det, vi har. Hvis ikke vi var her, ville hele butikken ryge med et fingerknips.

Det er op til os at sørge for, at det ikke sker«.

Men på alle mulige andre arbejdspladser er det jo ledelsen, der planlægger de ansattes arbejde. Er lærerarbejdet virkelig så særegent, at det ikke kan lade sig gøre her? »Ja, det mener jeg faktisk. Hvis vi forestiller os, at man sætter 15 minutters forberedelse af til idræt og 60 minutter til dansk. Så vil jeg som idrætslærer tænke, hvad kan jeg forberede på et kvarter? I hvert fald ikke et rytmisk gymnastikforløb. Så laver jeg det sikre.

Fodbold eller badminton. Og så ryger diversiteten i idrætsundervisningen, mens man i dansk kan folde paletten ud.

Det er en spareøvelse, ikke en øvelse i at lave den bedst mulige skole. Og det mest groteske er, at de uden at ville betale for det, vil droppe hele arbejdstidsaftalen, som vi har betalt for krone for krone i forhandlinger op gennem årerne«.

Hvis forhandlingerne ikke lykkes, og det ender i en konflikt, ser der ud til at være politisk vilje til et politisk indgreb til fordel for Finansministeriets krav. Gør det strejkevåbenet ufarligt fra start? »En strejke er ikke så interessant for os. Vi har ikke noget problem med arbejdstidsaftalen og vil gerne fortsætte med den, vi har. Jeg forestiller mig mere, at arbejdsgiverne eventuelt vil gøre brug af deres mulighed for at lockoute lærerne, men jeg håber virkelig ikke, det kommer dertil. Når det er sagt, så er risikoen for konflikt større, end den har været i en del år. Men jeg kan næsten heller ikke tro, at de vil synes, det er en ønskværdig situation at trække en aftale, som lærerne ikke kan lide, ned over hovedet på os, og at der skulle komme gode arbejdspladser og skoler ud af det«.

Frygter du medlemmernes reaktion?

Man kunne forestille sig en situation, hvor du synes, at I, efter omstændighederne, har fået forhandlet en okay aftale i hus, hvorimod medlemmerne kun ser forringelser. »Ja, det scenarium kan jeg godt frygte. Så bliver det en opgave at forklare, at der heller ikke er noget givtigt ved en flerugers konflikt om en aftale, som vi kun kan forhale, fordi der alligevel kommer et politisk indgreb«.

Nogle vil sige, at når der er krise, så er det vel også rimeligt at lærerne må holde for. »Det skal lærerne da også, men lærerne er bestemt heller ikke gået ram forbi. Der er effektiviseret helt vildt de seneste år, så lærerne har allerede holdt for. På trods af vækst i antallet af elever på det frie skoleområde, så har vi set et rekordstort antal afskedigelser på baggrund af mangel på arbejde. Finansministeriet mener så, at vi skal holde endnu mere for«.

I hvilket omfang danner FSL fælles front med Danmarks Lærerforening? »Vores forhandlingsmodparter er jo ikke de samme, men generelt synes jeg, man kan sige, at uanset om man er på en folkeskole eller en fri skole, så er der lagt på til et angreb, ikke på en skoleform, men på lærerprofessionen. Det er det største angreb på lærernes vilkår i mange år. Det er dybt problematisk«.

Det er første gang, du står i spidsen for overenskomstforhandlinger for FSL’s medlemmer. Er du klar? »Det havde da været sjovere, hvis det var opgangstider, men jeg føler mig godt klædt på, og jeg har nogle utroligt dygtige og begavede mennesker omkring mig. Det er det sværeste scenarium i mands minde, og når man ser kravene, er vi mildt sagt langt fra hinanden. Vi håber det bedste og forbereder os på det værste«. n

4 FSL-krav med Uffe Rostrups kommentarer Reallønsstigninger »Det bliver vanskeligt, det ved jeg godt. Men derfor er det stadig et krav«.

Arbejdsmiljøundersøgelse »Vi vil have afdækket, hvad der gør så mange lærere syge af deres arbejde, og hvorfor der er så foruroligende mange invalidepensioneringer. Er det forældreforventninger, forholdet til ledelsen eller udefrakommende faktorer? Vi ved det ikke, og derfor skal det undersøges med henblik på at implementere nye tiltag ved næste runde overenskomstforhandlinger«.

Nyt lønsystem »Det nuværende lønsystem virker ikke. Vi får ikke de midler ud af Ny Lønsystemet, som vi skal, og det midlertidige lønsystem med garantiløntrinnet er alt for kompliFoto Ulrik Jantzen ceret.

Vi har holdt fem frugtbare møder med Moderniseringsstyrelsen i efteråret, hvor vi har identificeret knasterne, og jeg tror, der er en vis erkendelse på begge sider af, at der er behov for et nyt og permanent system, frem for det midlertidige vi har nu. Spørgsmålet er så, om vi kan finde en fælles vej«.

Bevarelse af reguleringsordningen »Det er reguleringsordningen, der regulerer lønnen mellem det private og offentlige arbejdsmarked. Det er vel nok den mest betydende faktor for, at vi har så lige et samfund i Danmark, fordi hverken den private eller offentlige sektor, kan stikke af fra den anden. Modparten ønsker den afskaffet.

Det kan blive et enormt slagsmål, men det kommer til at foregå ved de statslige forhandlinger og ikke ved de specielle forhandlinger på vores g område«. n in d

o ot vf

vi Da

r

Be

ki

Ar

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

15

National trivselsdag i dagtilbud og skoler!

Brug trivselsdagen til at sætte spot på det vigtige trivselsarbejde

Den første fredag i marts

Find inspiration på www.sammenmodmobning.dk og www.samarbejdefortrivsel.dk

Sekretariat for Nationalt samarbejde for trivsel blandt børn i dagtilbud og Det nationale samarbejde for trivsel og mod mobning i grundskolen.

KulturCrewet sætter scenen og stolene op inden koncerterne, og bagefter skal der ryddes op og stilles på plads.

Foto Martin Dam Kristensen

KULTURCREW Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Eleverne giver kulturen et skub Projektet hedder KulturCrew, og det handler om at give eleverne ejerskab for skolens kulturelle arrangementer

»H

va’ så?«, spørger Jens Vaarmark. I sin sorte T-shirt står den 13-årige elev foran kammeraterne fra Den fri Hestehaveskole, parat til at præsentere bandet, som skal spille for dem den næste times tid. »Er I klar til Lilyphone?«. Vennerne, som sidder bænket i skolens store gymnastiksal, hujer og klapper.

Da roen sænker sig, fortæller Jens Vaarmark om bandet og dets historie. Talen forberedte han – med lidt hjælp fra lærer og tovholder Marianne Uth – inden bandet kom.

Da han er færdig, beder han kammeraterne give en kæm

pestor hånd til Lilyphone, og mens han sætter sig ned til de andre i KulturCrewet, slår bandet de førstes toner an.

Ideen kom fra Norge ”KulturCrew” står der på Jens Vaarmark T-shirt. Det er et projekt, som inddrager eleverne i at finde, markedsføre og afvikle kulturelle arrangementer på skolerne.

Projektet er blevet til i samarbejde mellem Levende Musik i Skolerne (LMS), Dansehallerne og Teatercentrum, som alle formidler kulturelle oplevelser til skoler og kommuner.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

17

»Crewet møder jo også kunstnere, som er en slags forbillede for mange af dem«.

MARIANNE UTH, LÆRER OG TOVHOLDER

KulturCrew • Ideen bag KulturCrew stammer fra Norge, hvor det hedder ”Eleverne som arrangør” • Crewet skal inddrage eleverne i og give dem ejerskab for skolens kulturelle tilbud • KulturCrewet er tænkt til mødet med de professionelle kunstnere, men Pernille Welent Sørensen fra Teatercentrum opfordrer skolerne til at bruge crewet til alle arrangementer og begivenheder, film, foredrag og så videre • Hvis din skole vil have et crew, kan du henvende dig til en af de tre foreninger, som står bag projektet, Levende Musik i Skolen, Teatercentrum og Dansehallerne • På Nyrupskolen i Kalundborg har crewet lavet en video, som fortæller lidt om arbejdet http://goo.gl/KRHmc.

I øjeblikket findes der KulturCrews på små 50 skoler i 11 kommuner.

Lærer Marianne Uth, som står for at skaffe kulturtilbud til Den fri Hestehaveskole, er rigtig glad for sit crew. Dels fordi

de får en reel og meningsfuld opgave, og hun oplever, at de vokser med ansvaret. Dels fordi de faktisk aflaster hende som koordinator. Crewet sætter plakater op på skolen og slår på tromme for arrangementerne i klasserne, de holder kontakt til kunstnerne, de præsenterer dem, og de hjælper dem med at slæbe og opstille gear.

Som noget nyt var crewet på Den fri Hestehaveskole i år med til at udvælge de kunstnere, som besøger skolen.

I oktober 2011 arrangerede Levende Musik i Skolen showcase, hvor skolerne fik en lille smagsprøve på det, kunstnerne i årets katalog tilbyder, og her var crewet fra Den fri Hestehaveskole med, og de var med til at vælge dem, som skal underholde på skolen. Det var et nyt og et godt initiativ, mener Marianne Uth. »Crewet går mere op i opgaven, når det oplever, at de får reel indflydelse«, siger hun.

Du møder stjernerne Og selv om der er en del arbejde og meget udstyr, der skal slæbes, er Jens Vaarmark, som går i 7. klasse, glad for at være en del af crewet. Ikke mindst fordi han selv drømmer om at blive noget ved musikken, og i den sammenhæng er det en fordel at være crew-medlem. For man møder musikerne, og bagefter sidder man og snakker lidt med dem, og så kan man spørge, hvordan de kom i gang med deres karriere. Det er spændende, synes Jens Vaarmark. n

Det er hårdt arbejde at være en del af crewet, men det er sliddet værd, mener Jens Vaarmark fra 7. klasse på Den fri Hestehaveskole i Galten.

Foto Martin Dam Kristensen

18

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Annoncer

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

Vi sænker prisen på bilforsikring

Færre skader - billigere bilforsikring Medlemmerne i Lærerstandens Brandforsikring har passet rigtig godt på deres biler, og det har givet færre skader.

Derfor sænker vi prisen på alle bilforsikringer med et samlet beløb på 100 mio. kr. i 2013.

Prisnedsættelse bil - Frie Skoler_163.5x219.indd 1

Se hvad din bilforsikring kommer til at koste på www.lb.dk under ”Mit LB” Bestil et tilbud Er du blevet nysgerrig på, om du kan få en attraktiv bilforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring?

Kontakt os på 33 11 77 55 eller

beregn selv din pris og bestil tilbud på www.lb.dk

rdning ny elitebilistor 30 år for dig ove

automatisk år, bliver du Er du over 30 rerstandens BrandLæ i t er vores elitebilis is du opfyld forsikring, hv krav. ordningen Læs mere omk .d .lb w på ww

21-12-2012 13:41:15

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

19

UNIK SAMLING Af Arne Pedersen · redaktionen@frieskoler.com

Et håndskrevet skoleliv Tre lakforseglede papkasser i kælderen under Elise Smiths Skole afslørede en overraskende samling af skriftlige opgaver fra en enkelt elev. Frie Skoler fandt eleven, som lavede de første opgaver for 67 år siden

U

nder oprydning af 25 store flyttekasser med gamle arkivalier på Elise Smiths Skole i Aarhus dukker der blandt dynger af billeder, protokoller og ringbind pludselig tre lakforseglede brune pakker frem. ”Ib Gylling Møller 1945-1955” står der uden på pakkerne med sirlig håndskrift. Da pakkerne bliver åbnet, viser de sig at indeholde omkring 60 kladde- og indskrivningshæfter for alle fag, fra Ib Gylling Møller gik i 1. klasse i 1945, til han forlod skolen med realeksamen i 1955.

I den tyskfjendtlige stemning lige efter besættelsen, gennemførte man i Danmark en reform, som gjorde retskrivningen mere nordisk. I hæfterne kan man derfor se, at den lille Ib, efter to skoleår med aa og navneord med stort begyndelsesbogstav, fra 3. klasse skulle lære at skrive bolle-å og navneord med lille startbogstav. Hæfterne er meget forskellige af udseende, så Ib Gylling Møllers forældre har formentlig skullet købe dem selv. Mange er med skolens logo, nogle med anonyme omslag, et par stykker med forskellige vejledninger

20

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

67 årgange skoleelever har løbet op og ned af den gamle skoles trapper siden Ib Gylling Møller som elev i første klasse i 1945 begyndte at udfylde sine mange kladdehæfter.

inde i omslaget og et enkelt mere eksotisk er købt gennem ”Familiejournalen”. Her er der et foto på bagsiden af ”To unge Dværgnegerpiger”. De fleste af hæfterne er kladdehæfter, enkelte til aflevering med karakterer og lærerkommentarer. Ib Gylling Møller er tydeligt blevet mere flittig i de sidste skoleår, skriften bliver pænere og karaktererne stiger.

Med et par klik på internettet kan det konstateres, at Ib Gylling Møller lever i bedste velgående og bor i Egå uden for Aarhus.

Meget overrasket Ib Gylling Møller bliver overrasket og meget glad, da vi ringer ham op og spørger, om han vil fortælle historien om hæfterne.

Ib Gylling Møller er i dag 74 år gammel. Han afleverede pakkerne for mange år siden i forbindelse med et skolejubilæum og har aldrig drømt om, at han skulle se dem igen.

Samlingen af hæfter er ganske enestående, fordi den illustrerer en enkelt elevs læringsforløb gennem hele skoleforløbet, fra første klasse til 10.skoleår, og i samtlige fag. Der eksisterer formentlig ikke et tilsvarende materiale. I dag ville noget tilsvarende næppe heller være muligt at samle sammen, idet det meste af det skriftlige arbejde, en skoleelev laver, skrives på løse ark eller på computer. Skriftligt arbejde, som hurtigt bliver smidt væk eller forsvinder. Ib Gylling Møller lavede alt sit arbejde i regne- og stilehæfter, som han altså ganske usædvanligt gemte alle sammen

”Vrøvl,” skrev dansklæreren 14 dage efter opringningen sidder vi hjemme hos Ib Gylling Møller i hans lejlighed i Egå uden for Aarhus. Han har fundet karakterbøger og et par gamle skoleblade frem og synker hurtigt hen i fortiden, da han ser pakkerne med de gamle hæfter.

Umiddelbart husker han en af de sidste stile, som han skrev i realklassen i 1955. Han havde valgt at skrive om noget nyt tøj, han havde hørt om. Det var netop opfundet, og det skulle have en helt udsædvanlig evne til at holde på varmen. ”Vrøvl,” skrev dansklæreren i kanten af stilehæftet. »Det var nu ikke det rene vrøvl«, siger Ib Gylling Møller. »Termotøj isolerer temmelig godt, og opfindelsen bruges jo stadig ganske meget«.

Ib Gylling Møller voksede op som søn af en skibsprovianteringshandler i Havnegade i Aarhus. Det var noget af et tilfælde, at han blev elev på den private Elise Smiths Skole i Nørre Alle. Hans forældre kendte skolebestyreren, som det dengang hed, fra deres ungdom i Frederikshavn.

Han er også i dag lidt af en samler. Han er filatelist og er engageret i Aarhus Søfarts Museum. Samlergenet er nok årsagen til, at han gemte de mange hæfter, men den udløsende årsag var, at hans far havde gjort det samme. Faderens gamle hæfter er desværre gået tabt.

Selvom Ib Gylling Møller adskillige gange fastslår, at han

var meget glad for sin skoletid, fortæller han, at skolegang og opdragelse i årene lige efter besættelsen var meget anderledes end i dag. »Min far var temmelig skrap. Vi fik karakterer i alle fag fra 3. klasse. Det var et mareridt hver gang, fordi man var bekymret for, om karaktererne var ringere end sidst«, husker han.

Datidens evalueringssystemer var bestemt lige så sofistikerede som i dag. I Ib Gylling Møllers hæfter kan man se, at en særlig positiv indsats er belønnet med et smukt klistermærke.

Tilstrækkelig mange små klistermærker udløste et større og flottere.

Gemt i et kosteskab »Skolen dengang var også ret autoritær«, siger Ib Gylling Møller. På en lejrskole ved Bogensholm på Mols, hvor hele skolen var af sted, var der noget uro om natten. Den følgende morgen blev alle elever stillet på række. Nogle enkelte blev råbt op og fik besked om at cykle hjem. Blandt disse var Ib Gylling Møller. »Jeg synes nu ikke, at jeg havde været specielt urolig, og der var 50 kilometer hjem. Jeg var rædselsslagen for, hvad min far ville sige«, siger Ib Gylling Møller. Da han kom hjem, blev moderen dybt chokeret. »Det her fortæller vi ikke far«, sagde hun, og så blev Ib Gylling Møller placeret i et kosteskab de følgende to dage, når faderen kom hjem fra skibsprovianteringen. »Min far fik først historien, da jeg blev voksen«, forklarer han, hvorefter han endnu en gang fastslår, at han var glad for at gå i skole. »Både min nevø og min niece har efterfølgende gået på skolen«, siger han.

Hæfterne blev forseglet Da Ib Gylling Møller i 1955 gik ud af skolen, kom han i lære som skibsprovianteringshandler lige som sin far. Herefter var han i marinen og arbejdede senere i en periode i udlandet. I 1964 gik han ind i familiens firma, som han i mange år drev sammen med sin bror, der i øvrigt også har været elev på Elise Smiths Skole. I 1994 solgte de firmaet, som i dag føres videre af andre.

Under en oprydning i barndomshjemmet for mange år siden sagde Ib Gylling Møllers gamle mor, at han skulle gøre noget ved de gamle skolehæfter. Det gjorde han. De blev pakket ned og afleveret til skolen. »Der var nu fire pakker med i alt 80 hæfter«, siger Ib Gylling Møller, da vi er på vej ud ad døren. »Den ene pakke blev brugt til udstilling ved et skolejubilæum«. Vi lover ham at gå tilbage på skolen og rode videre i kasserne.

Elise Smiths Skole overvejer at videregive hæfterne, så de eventuelt kan blive brugt i forskningsøjemed. Der har allerede været henvendelser fra interesserede. n Foto David Bering F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

21

SKOLELEDELSE Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.com

60 ledere står til at blive fyret Skolelederen er i bestyrelsens vold, når han kommer på kollisionskurs med de den forældrevalgte bestyrelse. Går det som i de senere år, vil cirka 60 ledere miste jobbet på den konto i 2013

22

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

S

Illustration Marianne Jespersen

kolen får en ny formand, hvis kemi ikke falder i hak med skolelederens. Bestyrelsen vil bestemme farven på væggene og blander sig også i, hvilke retter der skal serveres i kantinen. Eller bestyrelsen vil med til MUS-samtalerne med personalet. Tre eksempler på årsager til at en skoleleder kommer på kollisionskurs med bestyrelsen, hvilket da også sker jævnligt. »Vi har cirka 60 sager om året. Det svarer til, at 6,5 procent af lederne bliver afskediget på grund af konflikter med bestyrelsen«, siger Mogens Lorentzen, formand for Frie Skolers Ledere.

Det er dog blevet bedre. For seks-syv år siden var tallet otte procent, men 6,5 procent er stadig for mange, mener han. »Faldet skyldes formentlig, at bestyrelserne tænker sig bedre om, for det skaber altid uro, når man afskediger personale, især hvis det er skolelederen. Ofte går det ud over elevtallet, fordi nogle melder deres børn ud i protest, og andre undlader at melde deres børn ind«.

Bestyrelserne er også blevet bedre til at ansætte ledere. I

praksis betyder det, at de får afstemt forventningerne med hinanden. Ellers holder lederen typisk under et år. Men selv om man får ansat den rigtige til jobbet, kan det alligevel gå galt. »Det sker, når bestyrelsen vil have rettet op på økonomi eller pædagogik. Det gør ondt på medarbejderne.

De laver ballade, og så vender bestyrelsen 180 grader og fyrer skolelederen, selv om han kun har gjort det, man har bedt ham om«, siger Mogens Lorentzen.

Bestyrelsen kan blive nervøs I Danmarks Privatskoleforening ser souschef Søren Lodahl både eksempler på bestyrelser, som blander sig i den daglige drift, og på skoleledere, som ikke vil lade bestyrelsen tage sig af budgettet og den overordnede økonomi. »Det værste, skolelederen kan gøre, er at lade være med at give bestyrelsen noget med kød på at arbejde med. Og det værste, bestyrelsen kan gøre, er at ville afgøre elevtvister og konflikter med medarbejderne«, siger Søren Lodahl.

Privatskoleforeningen holder seminarer for bestyrelsesmedlemmer, hvor man i høj grad taler om bestyrelsens og skolelederens ansvar. Det handler om opgavefordelingen, om hvordan man holder et bestyrelsesmøde, de lovmæssige krav og om den kompetencefordeling, der er mest hensigtsmæssig mellem bestyrelse og ledelse. »Vi gør det klart, at skolelederen står for den daglige drift, men vi taler også om, at bestyrelsen kan være nødt til at blande sig, for eksempel hvis skolelederen trods gentagne klager ikke formår at agere. Så er man nødt til at tage en samtale om det«, siger Søren Lodahl.

Forældre vil nørkle For 20 år siden havde konflikterne ofte en anden karakter, når Dansk Friskoleforening blev involveret i dem. Nu oplever kontorleder Cecil Christensen en stigende tendens til, at foreningen bliver kontaktet, fordi mange nyvalgte bestyrelsesmedlemmer har fejlagtige opfattelser af deres pligter og opgaver.

»Nogle forældre gør sig ikke klart, hvad de går ind til, når de stiller op til bestyrelsen. De vil ind for at tage vare på det, skolelederen er ansat til«, siger han.

Den store udfordring er, at meget er overladt til, at bestyrelse og skoleleder får skabt en fælles forståelse af opgavefordelingen. »Bestyrelsen skal forstå at styre uddelegeringen af opgaver til skolelederen, mens skolelederen skal forstå, at der er forskel mellem den daglige pædagogiske ledelse, han har ansvaret for ifølge loven, og på de opgaver, han får tildelt af bestyrelsen. Det er hyppigt i forståelsen, det går galt, for bestyrelsen kan nok uddelegere, men den kan ikke fralægge sig ansvaret. Derfor har skolelederen en tungtvejende pligt til at rapportere kvalificeret til bestyrelsen, hvordan det går med disse opgaver, men uden at han udsættes for en spørgetime på hvert eneste bestyrelsesmøde«, siger Cecil Christensen.

Det handler både om at opbygge tillid til hinanden og om at nedskrive en forretningsorden, som man kan støtte sig til, anbefaler Søren Lodahl fra Danmarks Privatskoleforening. »Formanden og skolelederen skal skabe et makkerskab, så de kan tale sammen i fortrolighed og planlægge dagsordenen til bestyrelsesmøderne. Det er ikke smart, at en af dem præsenterer noget for bestyrelsen, som den anden ikke kender til«, siger souschefen.

Bestyrelser skraber bunden Friskoleforeningen har lavet et bilag til skolelederens ansættelsesbrev, som præciserer, hvem der har ansvar for hvad.

Cecil Christensen vurderer, at bilaget bruges ved over halvdelen af ansættelserne, men ofte begynder man først at tolke på indholdet, når konflikten er opstået. »Man kan skrive side op og side ned om, hvordan samarbejdet skal fungere, men folk kan læse det, som de vil.

Derfor kræver det dialog at få det ind under huden«, påpeger kontorlederen.

Mogens Lorentzen anbefaler, at man på samme måde tilpasser det forslag til en forretningsorden, som Frie Skolers Ledere har lagt ud på sin hjemmeside, til sin egen skole, og at man diskuterer den hvert år efter generalforsamlingen, så nye bestyrelsesmedlemmer lærer spillereglerne at kende. »Hvis kemien er dårlig, ser vi bestyrelser skrabe bunden for at finde en begrundelse for at skille sig af med skolelederen.

Det er her, man skal tage forretningsordenen frem og overholde formalia: ’Det kan godt være, at vi ikke elsker hinanden, men vi skal kunne samarbejde’«, siger Mogens Lorentzen. n F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

23

Arkivfoto Henning Hjorth

SKOLELEDELSE Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.com

Skolelederen skal gøre bestyrelsen tryg Skoleleder og bestyrelse skal sikre sig, at de ved, hvor de har hinanden, anbefaler skoleleder Mogens Krabek, der har en fortid som formand for en friskole

»Hvis bestyrelsen vil bestemme farven på væggen, er man nødt til at sige, at det ikke er rimeligt«, siger Mogens Krabek.

I

kke alt er foregået enighed i de 11 år, Mogens Krabek har stået i spidsen for Bordings Friskole. Men han har aldrig følt sig usikker på, hvor han har sin bestyrelse. »Det er en af skolelederens vigtigste opgaver at sørge for, at bestyrelsen føler sig tryg, så hvis jeg har haft en konflikt med en elev eller nogle forældre, forelægger jeg det for bestyrelsen. Ikke for at få godkendt min beslutning, men så jeg kan fortælle, hvad der ligger bag, og for at drøfte, om jeg har håndteret sagen rigtigt. Vi behøver ikke være enige, men vi skal forstå hinandens beslutninger«.

Før han blev skoleleder i København, var han formand for Ollerup Friskole, så han kender til, hvad der sikrer et godt samarbejde mellem bestyrelse og skoleleder. »Skoleledere skal huske, at forældrene i bestyrelsen synes, at skolens dagligdag er mere spændende end overordnet økonomi. Derfor er det en god ide at bruge blot 20 minutter af bestyrelsesmødet på at drøfte et pædagogisk emne«, fremhæver Mogens Krabek.

Retten til at bestemme Senest gav Mogens Krabek et oplæg om en trivselsundersøgelse, skolen har lavet.

24

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

»En del elever klager over dårligt sprog, så på bestyrelsesmødet gav jeg eksempler på, hvad vi hører, og hvad vi overvejer at gøre ved det. Et andet tema har været tildelingen af ressourcer til elever med behov for støtte«, siger skolelederen.

Det er særlig vigtigt at få talt holdninger og perspektiver igennem, når der kommer en ny bestyrelse eller en ny skoleleder. Hvis bestyrelsen alligevel blander sig i skolelederens daglige arbejde, anbefaler Mogens Krabek, at man taler om det, inden det ender i en konflikt. Men igen skal man huske, at bestyrelsen er nødt til at have et solidt kendskab til skolens hverdag for at kunne udøve sit hverv. »Hvis bestyrelsen vil bestemme farven på væggen, er man nødt til at sige, at det ikke er rimeligt. I stedet kan man opfordre bestyrelsen til at tage en generel debat om skolens æstetiske ansigt. Men det er en følsom sag, for nogle forældre tror, at information også giver dem retten til at bestemme i den konkrete sag. Det kan være noget af det, skoleledere og bestyrelser har brug for at drøfte, for uden gensidig tryghed kan uenighed skabe grundlag for konflikter«, siger Mogens Krabek. n

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

januar 2010

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

LÆS SIDSTE FAGLIGT NYT PÅ FSL.DK

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

DUBLIN m. fLy fra kr.

30/06/10 21.15

Kilmainham Gaol

2.235 pr. person

Skolerejse til Dublin • Med fly, 5 dage/4 nætter Studiebesøg: Fængslet Kilmainham Gaol • Guinness Storehouse • Heldagsudflugt til Wicklow Mountains

FLERE STUDIEREjSER: • BERLIN • egen bus • 4 dage/3 nætter ...................

fra kr.

685

• BUDAPEST • fly • 5 dage/4 nætter ........................

fra kr.

2.070

• FIRENZE • fly • 5 dage/4 nætter ...........................

fra kr.

2.925

• BARCELONA • fly • 5 dage/4 nætter ....................

fra kr.

2.785

TEAM BENNS ER:

• Flest rejsemål • Bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

Ophold i flersengsengsværelser på hostel

Kontakt Fie på tlf: 46 91 02 59 figj@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

25

SKOLELEDELSE Af Henrik Stanek · redaktionen@frieskoler.com

Dårligt samarbejde kostede jobbet Officielt mistede han jobbet på grund af røde tal på bundlinjen, men selv mener skolelederen, at fyresedlen faldt, fordi friskolens nye bestyrelse ikke var sin opgave voksen

M

ed faldende tilskud og stigende personaleudgifter svandt overskuddet på byens friskole ind år for år, så der skulle ske noget nyt, da Erling Jensen afløste den aldrende skoleleder.

Bestyrelsen var med på at investere i en ombygning, så der blev plads til flere elever i klasserne, og på fire år lykkedes det at hæve elevtallet fra 152 til 175. Men så blev Erling Jensen sygemeldt i fem måneder. Alligevel sagde han ja til at hjælpe den konstituerede leder. Her begik han en fejl, erkender han i dag. »Bestyrelsen regnede med, at jeg sad i kulissen, men når man er syg af stress, kan man ikke have overblik over økonomi, elevtal og udvikling. Jeg skulle have meldt klart ud, at bestyrelsen skulle tage hånd om skolen. På den anden side burde den ikke have forventet, at jeg kunne hjælpe med andet end praktiske ting«, siger Erling Jensen.

at mødes og tale uformelt om tingene. »Vi skulle have sagt fra, men det gjorde vi desværre ikke«, siger Erling Jensen.

Fyret pr. mail Da regnskabet viste et større underskud end budgetteret, reagerede bestyrelsen med at varsle Erling Jensen fyret. Det skete pr. mail. Opsigelsen blev vedtaget på generalforsamlingen, hvorefter parterne indgik en fratrædelsesaftale.

Set i bakspejlet vurderer Erling Jensen, at han skulle have gjort mere ud af at hjælpe den nye bestyrelse i gang. »Det er svært at drive en professionel arbejdsplads, når bestyrelsen kun er kvart professionel. Når nogle har erfaring med bestyrelsesarbejde, mens andre er helt grønne, har parterne forskellige udgangspunkter for at træffe beslutninger, men på en friskole er bestyrelsen så magtfuld, at det er vigtigt, at medlemmerne er klar over, hvilken opgave de sidder med«. n

En bebrejdende tone Da Erling Jensen vendte tilbage, var elevtallet faldet. Samtidig var der valgt en ny bestyrelse domineret af forældre, der inden generalforsamlingen havde sat gang i et visionsarbejde om skolens fremtid uden om den daværende bestyrelse. Det fik bestyrelsen til at overlade pladserne til de kritiske forældre. Men ifølge Erling Jensen levede de ikke op til deres eget ambitionsniveau.

Det blev ikke bedre af, at formanden pludselig meddelte, at man ikke skulle regne med ham de næste tre måneder på grund af travlhed på jobbet. Derfor var der ikke mulighed for

26

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Som led i fratrædelsesaftalen må parterne ikke udtale sig offentligt om fyringen. Erling Jensen er derfor ikke skolelederens rigtige navn. Illustration Marianne Jespersen

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af Frie Skolers Lærerforening , have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. maj 2012.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Ring til os på 3378 1948

online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

u Er d nde? e der nto.dk st u o Tjek

iek

stud

Foto Istock

Tænketank føder tanketorsk Ingen kan forklare tænketanken Ceveas sidste regnestykke

I

ngen af dem, Frie Skoler har talt med, forstår det regnestykke, som tænketanken Cevea udsendte i starten af det nye år. Både Københavns Kommunes skoleforvaltning og repræsentanter for de frie skoler melder pas. Det samme gør journalisten på Information, som skrev historien. Og Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen, som lægger navn til analysen, kan ikke på stående fod forklare tallene. Men han vil kigge nærmere på det, når han får spørgsmålene på skrift.

Snittet bliver overlæggeren Notatet, som bærer titlen ”Offentlige tilskud forkæler privatskolerne”, blev citeret i praktisk talt alle medier i årets første uge. Fordi Cevea skriver, at flere privatskoler får mere i offentligt tilskud end sammenlignelige folkeskoler i København.

Tænketanken påstår, at hovedstadens folkeskoler får imellem 37.000 og 67.000 kr. i tilskud per elev, mens for eksempel Bordings Friskole modtager 41.219 kr. for hver af deres. Altså mere end dårligst betalte folkeskoler.

Men ifølge Københavns Kommunes egne oplysninger bruger folkeskolerne knap 2,3 mia. kr. på at undervise 33.500 elever. Den gennemsnitlige elevudgift i København er altså 68.000 kr. Det stemmer med oplysninger fra Undervisningsministeriet.

Men hvis gennemsnittet for alle københavnske folkeskoler er 68.000 kr., er det svært at forklare, hvordan den skole, som får mest per elev i Ceveas notat, kun modtager 67.000 kr. per elev.

Gennemsnittet ligger altså over det højeste elevtilskud.

Æbler møder bananer Og det hænger heller ikke sammen, mener Henrik Christoffersen, der som forskningschef på Cepos følger skoleområdet. »De tal, Cevea bruger i sammenligningen, hænger slet ikke sammen«, siger han. Han har forsøgt at få Jens Jonatan Steen til at forklare tallene, men det har efter Henrik Christoffersens opfattelse hverken bekræftet, at tallene er korrekte eller sammenlignelige.

Formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, genkender heller ikke Ceveas beregninger. Men han mener, at han har fundet en del af forklaringen: »I de tal, Cevea bruger, er alle folkeskolens bygnings- og vedligeholdelsesudgifter fjernet, og det samme er en stor del af administrationsudgifterne. Så det er umuligt at sammenligne dem med det tilskud, de frie skoler får«, siger friskolemanden, som ikke giver meget for analysen fra tænketanken: »Det ligner mere en tanketorsk«. n MHV

Konference om mundtlige prøver i matematik II Da mange ikke kunne få plads på den 1. konference om de nye mundtlige prøver og det nye prøvemateriale til de mundtlige prøver, PRØV!, gentages konferencen den 4. marts 2013 med de samme oplægsholdere. Hurtig tilmelding!

Hvordan gør vi til sommer? Design dine egne mundtlige prøvespørgsmål

PRØV!

Webbaseret Konstruer din personlige opgavebank

Nyhed fra Forlaget Matematik 28

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Forlaget MATEMATIK, Danmarks Matematik- Konference om prøverne Afsæt tid allerede nu, og tilmeld dig lærerforening, inviterer til konference og senest den 19. februar til konference og workshop om, hvordan du forbereder workshops mandag dig og dine elever i dagligdagen og hvorden 4. marts 2013 dan I gennemfører den mundtlige prøve. kl. 10-16 i Odense Mød kompetencepersoner og Congress Center, kolleger i Odense Congres Center Ørbækvej 350, mandag den 4. marts 5220 Odense SØ.

Husk hurtig tilmelding Se hele programmet og bestil på www.dkmat.dk PRØV! på www.dkmat.dk

Kursuskalender 16. - 17. MARTS 2013

FSL's mentorer på kursus

S

kriv tre sandheder om det at være lærer ned på et ark papir.

Det var en af de opgaver, foreningens nye korps af mentorer arbejdede med, da de for nylig var på kursus i mentorskab på Hornstrup Kursuscenter.

Som mentor er det nemlig afgørende, at man ved, hvad man selv står for og hvorfor, forklarer kursets lærer, Lisa Ott. Hun er specialist i mentorskab og har haft ansvaret for at klæde deltagerne i Frie Skolers Lærerforenings mentorprogram for nye lærere og børnehaveklasseledere på.

Som mentor for en yngre kollega er man lige så meget i en lærerende situation som sin mentee. Et mentorskab består af to lærere, hvor den ene bare er mere erfaren end den anden, forklarer Lisa Ott. »Nogle lærere synes, de har verdens fedeste job, hvor de har frihed til at udvikle sig og lægge deres egne planer. Andre mener, at sandheden om at være lærer er, at man skal opdrage børnene og skabe ro i klassen. Her skal man som mentor være meget bevidst om, at man ikke nødvendigvis har samme udgangspunkt som sin mentee. Og lade være med at pådutte hende sin egen sandhed«, siger hun.

Lisa Otts erfaring fra arbejdet med mentorskaber viser, at det sværeste for mange mentorer er at lytte og lade være med at give gode råd. »Mange mentorer har en tendens til at give et godt råd, inden mentees problematik er helt udfoldet. Det betyder, at rådet enten ikke er så godt, eller at mentee ikke er parat til at høre det«, siger Lisa Ott. Hendes råd til både mentor og mentee er at hjælpe hinanden med at tåle pauser i samtalen. Og hvis man som mentor gerne vil give gode råd, så kan man give det som en fortælling fra ens egen hverdag, og spørge mentee, om hun kan bruge eksemplets erfaring i hendes liv.

24 lærere fra hele landet deltager i pilotprojektet, som næstformand i Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen har store forventninger til. »Vores mentorer er nogle meget engagerede og erfarne lærere, så mentoropgaven er i meget trygge hænder«, siger hun.

Mentorprogrammet for nye lærere og børnehaveklasselærere afvikles i hele 2013 og skal herefter evalueres, inden hovedbestyrelsen vurderer, om det skal forsætte som en permanent ordning. n MLA

Specialkoordinatorkursus Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Tema: Fokus på rollen som rådgiver og vejleder i den inkluderende skole.

Program: kursusmarkedspladsen.dk.

Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930 / ah@privatskoleforening.dk.

18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013 Den fri Lærerskole i Ollerup

Tilmeldingsfrist: Overskredet men ledige pladser.

Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration.

Der udbydes 10 temaer om formiddagen og 10 temaer om eftermiddagen.

Se mere på dlf-ollerup.dk .

Hele kurset rummer 40 undervisningslektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra 4.-22. marts.

5. APRIL 2013

Frem med sprog Sproglærerforeningens landskursus 2013 / kursuscenter Severin v/Middelfart

Fremmedsprogenes betydning nu og i Danmarks fremtid. Nyt fra Undervisningsministeriet v/fagkonsulenterne.

Faglig inspiration: ”Sprogbade” på tysk, engelsk og fransk.

Program: sproglaererforeningen.dk.

30. SEPTEMBER - 2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål.

Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej.

Program: kursusmarkedspladsen.dk.

Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: Danmarks Privatskoleforening t: 3330 7930 /ah@privatskoleforening.dk .

2. - 4. OKTOBER 2013

Flere pensionspenge til lærerne

L

ærere med pensionsopsparing i Lærernes Pension(LP) kan glæde sig over at få en halv procent mere i udbytte i 2013. LP har netop besluttet at hæve depotrenten med en halv procent fra 3 procent i 2012 til 3,5 procent i 2013. I alt cirka 225 mio. kr. ekstra oven i medlemmernes pensionsopsparinger i 2013.

Baggrunden er, ifølge direktør i Lærernes Pension Paul Brüniche-Olsen, at 2012 med et afkast på 10,8 procent før skat frem til 7. december har været meget bedre end forventet, og det skal komme medlemmerne til gode. »Vi kan hæve depotrenten, fordi vi er et godt polstret selskab, og fordi vi ikke er truet af det lave renteniveau, som udfordrer mange pensionsselskaber«, siger Paul Brüniche-Olsen. n TKE

Forfatterskabslæsning og nye prøveformer Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskundervisningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B og der arbejdes med mange centrale danske forfatterskaber. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ ah@privatskoleforening.dk.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

I de to forsøgslandsbyer i Etiopien lades børnenes tablets op om natten ved hjælp af solceller. Her syv måneder efter forsø-

VERDEN RUNDT

gets start er ingen af de udleverede tablets gået i stykker. Kun strømkablerer blevet skiftet.

En tablet per barn I

de seneste fem-seks år har NGO’en One Laptop per child (OLPC) uddelt speciallavede bærbare computere til tre millioner af verdens fattige børn i bestræbelserne på at hjælpe dem til en bedre skolegang.

Programmet er imidlertid målrettet de børn, som går i skole, hvor de som minimum får et basalt kendskab til alfabetet.

Men hvad med de 100 millioner børn med alder svarende til førsteklasse, som ikke har adgang til at komme i skole? De vil have svært ved at forstå en bærbar computer med et tastatur, og derfor har OLPC kastet sig ud i et nyt forsøg.

I to afsides, isolerede landsbyer i Etiopien har organisationen givet tablets til børn, som aldrig har set skriftligt materiale eller bare vejskilte. Tablet-computerne kommer

30

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Foto OLPC

med alfabetspil, e-bøger, tegnefilm og andre programmer. De er afleveret uden instruktion, og en gang om ugen bliver de tømt for data, så forskere kan se, hvordan de bruges. Og de tidlige resultater er imponerende ifølge Nicholas Negroponte, grundlægger af OLPC. »Inden for fem dage brugte hvert barn 47 forskellige apps om dagen. Efter to uger sang de alfabetsange. Og efter måneder havde de hacket Android. Et fjols i vores organisation havde nemlig slået kameraet fra, og da de regnede ud, at der var et kamera, så hackede de Android, og fik det i gang, fortæller«, siger Nicholas Negroponte til MIT Technology Review. n UAN Læs mere på one.laptop.org

1 Pantone farve

Ajour

(Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9)

Cool gray 9 c

CMYK C

M

Y

K

FLERE I FÆLLESSKAB

SÅ ER DET NU SORT

(Grå ovaler bagerst ligger i 16% raster af sort. Teksten i 65% sort)

K

Nye medlemmer får fulde medlemsrettigheder fra første dag

Indtil 31. januar er der 'frit lejde' for nye medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.

'Frit lejde'betyder, at ansatte på frie grundskoler og på efterskoler, som ikke allerede er medlemmer, kan melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL) og få alle medlemsfordele fra første dag* og dermed blive en del af et fagligt fællesskab med andre lærere på frie skoler.

*Dog ikke sager, der er opstået før indmeldelsen.

FORTÆL ET IKKE-MEDLEM OM

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

I DAG

Som modtager af bladet er du sikkert medlem, men har du en kollega, som ikke er medlem, så fortæl ham/hende, at der er en oplagt fordel ved at melde sig ind i FSL inden 31. januar, og at han/hun skal gøre det, fordi vi: • forhandler din overenskomst, som er løn, arbejdstid, ferie og løn under sygdom • giver dig personlig og professionel rådgivning, når du har brug for det • yder juridisk bistand, hvis du kommer i klemme på din arbejdsplads, eller skolen går konkurs • giver medlemsrabat i indkøbsforeninger • tilbyder billige forsikringer og lån • udsender medlemsblad og kalender • har fokus på udvikling og fastholdelse • hjælper, hvis du bliver begrænset i din arbejdsevne • rådgiver om godt arbejdsmiljø • sikrer dig en veluddannet tillidsrepræsentant • hjælper dig i hele dit arbejdsliv, fra du bliver ansat, under ansættelsen, ved jobskifte, og når du forlader arbejdsmarkedet på grund af pension eller sygdom.

Medlemmer, som har meldt sig ind i FSL efter 1. september, har fået karensperioden ophævet pr. 1. december. Sager opstået inden 1. december er ikke omfattet af ”Frit lejde”-kampagnen.

Se mere om indmeldelse på www.fsl.dk eller ring og hør mere på

8746 9110

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

31

Konsulentens bord

Ajour

TEMADAG

Invitation til ledere, tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter

Fra konsulentens bord Af Bolette Bom, konsulent, FSL

Ü ANONYME SPØRGESKEMAER

MERE OVERSKUD OG ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN

Når medlemmerne kontakter Frie Skolers Lærerforening (FSL) om trivselsundersøgelser eller arbejdspladsvurderinger(APV), handler det ofte om anonymiteten i spørgeskemaerne.

Usikkerheden om undersøgelsens anonymitet opstår ofte, fordi man ikke på forhånd har taget stilling til, om skemaet skal udfyldes anonymt, eller hvordan anonymiteten sikres, når skemaet skal udfyldes. Det aftales på skolen, om undersøgelsen skal være anonym eller ej. Lovgivningen indeholder ikke et krav om anonyme besvarelser.

Vælger man et anonymt spørgeskema, er det reelt kun anonymt, hvis hverken arbejdsmiljørepræsentanten, TR eller ledelsen ved, hvem der har udfyldt skemaet. Når medlemmerne ønsker anonymitet, er det for at sikre, at deres deltagelse i undersøgelsen bliver brugt som et led i en kollektiv undersøgelse og ikke en individorienteret undersøgelse. Arbejdsmiljøorganisationen og skolen bør alene bruge spørgeskemaundersøgelserne som en måling af trivslen og arbejdsmiljøet generelt.

Psykisk arbejdsmiljø er et følsomt emne, så mange ansatte har også brug for trygheden i form af anonymitet for at give deres oprigtige svar på spørgsmålene i undersøgelsen. Resultatet af spørgeskemaundersøgelserne er mest brugbart, når man på forhånd har aftalt og gennemført undersøgelsen med fuld anonymitet.

32

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

HOTEL SCANDIC, ROSKILDE 6. MARTS 2013 HORNSTRUP KURSUSCENTER, VEJLE 19. MARTS & 3. APRIL 2013

Læs mere og tilmeld dig på fsl.dk senest 5. februar

Flere undersøgelser viser, at lærerne kan blive bedre til at passe på sig selv, så de bevarer det følelsesmæssige overskud.

Arbejdsopgaver, der før var udviklende og gav arbejdsglæde, kan pludselig få den modsatte effekt. Ved at spotte og stoppe den udvikling kan skolen forebygge mange sygedage.

Temadagen sætter fokus på, hvordan skolen støtter den enkelte lærer i at opnå balance mellem personlig involvering og professionel virke i undervisningen.

Underviser: Arbejdsmiljøkonsulent Gitte Daugaard, som har arbejdet med det erhvervspsykologiske område gennem flere år.

TEMADAGEN ER ARRANGERET AF: Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskoler Efterskoleforeningen Deutscher Schul- und Sprachverein Dansk Friskoleforening Danmarks Privatskoleforening og

Stillinger

Morsø Frimenighed søger præst Vi søger præst til en fuldtidsstilling pr. 1. maj 2013 eller snarest derefter, da vores nuværende præst har fået anden stilling.

Vi er en aktiv og velfungerende menighed, der hører til i Ansgarskirken i Øster Jølby på Mors. Byen har friskole, folkeskole, efterskole og et idrætscenter samt gode indkøbs- og transportmuligheder til Nykøbing og Thisted, hvor der er gymnasier m.m. fx et aktivt musikog teaterliv.

Vi har foruden fuldtidspræsten ansat en dygtig præst i en kvart stilling. Det betyder, at du får friweekend en gang i måneden.

Præsterne, organisten og kirkesangerne har et fint samarbejde om at udvikle det musikalske område, så vi har et godt musikliv i og omkring kirken.

Konfirmandholdet er på ca. 15 børn.

Menighedsrådet er aktivt og kommer i vidt omfang til gudstjenester og arrangementer i præstegården og hjælper til med det praktiske ved arrangementer.

Både kirken, der er fra 1871, og vores rummelige præstegård med konfirmandstue, der ligger ved kirken, er nyrestaurerede. Du kommer til at bo på særdeles favorable vilkår i præstegården.

Vores menighed har stolte traditioner. Den blev grundlagt som valgmenighed i 1869 og omdannet til frimenighed i 1883. Vi er landets største grundtvigske frimenighed med ca. 1400 medlemmer.

Vi ønsker, at vores nye præst skal være et åbent og engageret menneske med godt kendskab til det folkelige, som er vant til at arbejde selvstændigt og • med evne til formidling • med åbenhed og initiativ i forhold til menighedens liv og virke • med lyst til at engagere både unge og ældre • med lyst til at engagere sig i det kulturelle liv i området Vi ser helst, at du er uddannet teolog, men også andre ansøgere kan med de rette kvalifikationer komme i betragtning.

Vi tilbyder en god løn i lønramme 31-34 efter anciennitet med rådigheds- og præstetillæg, jf. funktionærloven.

Frimenigheden melder endvidere præsten ind i Pensionskassen af 1950 og betaler pensionsbidrag dertil.

Yderligere oplysninger om Morsø Frimenighed kan ses på vores hjemmeside www.morsoefrimenighed.dk.

Du er også velkommen til at kontakte menighedsrådsformanden Henning K. Poulsen, tlf. 97 74 18 87 eller præsterne Hanne Dahl, tlf. 22 88 15 38 og Peter Haandsbæk Jensen, tlf. 42 43 09 57.

Ansøgningen sendes pr. mail til henningp@sol.dk senest d. 15. februar 2013.

Skoleleder

– friskole med opstart august 2013 Friskolen Vellev er en nystartet friskole, der tager over fra den nuværende kommuneskole i august 2013.

Vi søger en ildsjæl, der vil stå i spidsen for opstarten af vores nye friskole og lægge en klar kurs, baseret på vores værdigrundlag: – En skole, hvor børn får lyst til at lære under fællesskab, faste rammer og tryghed.

– En skole, hvor børn er engagerede og lærer at tage medansvar for sig selv og sine omgivelser.

– En skole, hvor faglighed og fællesskab er i fokus.

– En skole, der tager udgangspunkt i det enkelte barn.

– En skole, der vægter sundhed, bevægelse og miljøbevidsthed.

Vi søger en synlig leder, der – vil sikre at skolen er en attraktiv arbejdsplads for både børn og lærere, så alle blomstrer og udnytter deres kompetencer maksimalt.

– er god til at kommunikere klart, både internt og eksternt.

– brænder for friskoletanken og deler vores vision om at gøre Friskolen Vellev til en god skole både fagligt og socialt.

– vil lægge den pædagogiske linie, stå i spidsen og deltage aktivt i undervisningsteamet.

– ønsker at være med til at tegne skolen udadtil.

Bag Friskolen Vellev står et aktivt lokalsamfund med stærkt sammenhold og stor opbakning om den lokale skole. Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 63 elever.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 - 443.868.

For mere information se vores hjemmeside – www.friskolen-vellev.dk eller kontakt formand for skolebestyrelsen, Kim Hammershøj – kvh@friskolen-vellev.dk, tlf. 36 46 81 52.

Din ansøgning sendes på mail til Kim Hammershøj – kvh@friskolen-vellev.dk – senest den 15. februar 2013, men gerne snarest, da vi løbende vurderer de indkomne ansøgninger.

Indskolingslærer til Egebakkeskolen, Brabrand Grundet udvidelse af skolen søger vi til august 2013 en lærer, som kan påtage sig at stå i spidsen for 24 elever i 0. klasse og lede dem – og deres forældre ind i skoleverdenen og Egebakkeskolens kultur.

Du skal følge klassen som dansk- og klasselærer i indskolingsforløbet og gerne være indskolingens kompetente og engagerede natur/teknik- og idrætslærer.

Vi arbejder målrettet med klasseledelse og musisk-kreative tilgange til læring og forventer at du kan byde ind med dine erfaringer her.

Egebakkeskolen er en fri grundskole i Brabrand. Vi har ca. 230 elever i ét spor, men udvider til sommer skolen, idet vi optager to 0. klasser. Læs mere om skolen på www.egebakkeskolen.dk Vi forventer, at ansøgere besøger skolen på ét af flg. tidspunkter: tirsdag, den 22. januar eller onsdag, den 23. januar. Begge dage kl. 14.00 – ca. 16.00. Tilmelding til skoleleder Lisbeth Rasmussen på nedenstående mail eller tlf.

Ansøgning med relevante bilag skal være skolen i hænde på egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk senest tirsdag den 29. januar kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 4. og 6. februar fra kl. 14.00.

Egebakkeskolen

Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand · 8624 6061 www.egebakkeskolen.dk

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

33

Ajour

NYT FRA KREDS 9 TRÆF 2013 / 22. - 23. februar 2013 Træf 2013 for tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter i kreds 9 fredag d. 22. februar 2013 – lørdag d. 23. februar 2013 på Hornstrup Kursuscenter.

PROGRAM FREDAG D. 22. FEBRUAR 15:00 – 15:30 Indkvartering, kaffe og sandwich 15:30 Velkomst 16:00 – 18:00 Oplæg ved næstformand i FSL Monica Lendahl Jørgensen: Aktuelle problemstillinger 18:30 Middag og efterfølgende socialt samvær LØRDAG D. 23. FEBRUAR 9:00 – 11:00 Netværksmøder 11:00 – 12:30 ”Flere i Fællesskab”. Workshop ved konsulent Britta Juul Jensen . ”Flere i Fællesskab” sætter fokus på værdien af medlemskab af foreningen. På workshoppen arbejder vi med medlemmernes ønsker til fællesskabet og nye medlemmers forventninger til Frie Skolers Lærerforening.

12:30 Frokost og afrejse Bindende tilmelding senest 18. januar 2013 til: Lene.Mikkeslen4@skolekom.dk

NYT FRA BØRNEHAVEKLASSELEDERNE ÅRSMØDE 2013 Børnehaveklasselederudvalget indbyder til årsmøde for børnehaveklasseledere på Hornstrup Kursuscenter torsdag d. 7.og fredag d. 8. marts 2013. Bemærk at årsmødet i år ligger fra torsdag eftermiddag til fredag til og med frokost. Årsmødet er gratis.

På programmet er der fremlæggelse af beretning fra børnehaveklasselederudvalget, valg til det nye udvalg og efterfølgende debat med FSL’s næstformand, Monica L. Jørgensen.

Torsdag aften holder Lene Krogh Larsen, som er medforfatter til materialet ”Verden fuld af ord” og selv er børnehaveklasseleder, et oplæg om materialet.

Fredag formiddag vil Helle Fisker, som er lærer, master i læreprocesser, psykoterapeut mm, introducere deltagerne for Positiv Psykologi.

Se mere på www.fsl.dk, hvor du også kan tilmelde dig til årsmødet. Sidste frist er fredag den 8. februar 2013.

AKUTJOB Har du mistet retten til dagpenge, eller er du på udkig efter et akutjob?

- og har du lyst til at fortælle om din situation, så vil vi på Frie Skolers redaktion gerne høre fra dig.

Venlig hilsen Thomas Kehlet, redaktør.

Tlf. 40218945 / 87469127. Mail: tke@fsl.dk

O. SIESBYES LEGAT O. Siesbyes Legat kan i 2013 uddele ca. 30.000 kr. i passende portioner

Legatet kan søges af lærere og børnehaveklasseledere, der på ansøgnings- og anvendelses-tidspunktet er ansat ved tilskudsberettigede frie skoler. Legatportionerne kan uddeles som tilskud til kurser og rejser med videreuddannelses-hensigt, hvor fremmedsprog er et element i den ønskede videreuddannelse.

Såfremt der ikke er tilstrækkelige ansøgere til dette formål, kan der endvidere ydes legatportioner til kurser og rejser med andet uddannelsesmæssigt formål.

Ansøgning om legatportioner skal fremsendes pr. mail til siesbye@fsl.dk, og skal være FSL’s sekretariat i hænde senest fredag den 1. marts 2013 kl 10.00.

Legatudvalget

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

På gensyn på årsmødet. Børnehaveklasselederudvalget.

34

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

Info

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.dk Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen

T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj

34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde-

ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 9 - 4. februar / Nr. 10 - 25. februar 2013

Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL´s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150

i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 50904714

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.dk

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

35

Retten har talt

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Medlemmer fik erstatning Det lykkedes Frie Skolers Lærerforening at skaffe godtgørelse til fire lærere, som blev fyret på grund af deres alder

H

anne Hjorth vil altid kunne huske den 25. januar 2011.

Datoen står mejslet i hendes erindring.

Det var en onsdag, og pludselig fik lærerne at vide, at det planlagte lærerrådsmøde var suspenderet. I stedet skulle de alle sammen mødes på lærerværelset klokken 14.00, og så ville de en for en blive kaldt ind på kontoret for at få at vide, om de var fyret eller ej. Skolens økonomi hang i laser, og der skulle fyres fem lærere.

Og der sad de så – de 14 lærere – og kiggede på hinanden og tænkte hver sit.

Bliver-bliver ikke. Bliver-bliver ikke.

Jeg er ked af det Den første kollega gik ind på forstanderens kontor. Da hun kom ud igen, havde hun en kuvert i hånden. Hun var blev fyret.

Hanne Hjorth var ved at gå til, mens hun sad og ventede.

Men egentlig følte hun sig rimelig sikker på, at hun ikke ville være en af dem, som trak det korte strå. Hun var jo skolemor, hun boede på skolen og havde været en fast og stor del af skolens liv i over 20 år.

Så da forstanderen sagde: ”Jeg er ked af det” og rakte hende en kuvert, troede hun, at hun ville falde død om.

Hun var fuldkommen i chok.

Hun nåede lige at spørge forstanderen, hvordan skolen så ville tilbyde Cambridge-engelsk, for den anden Cambridgegodkendte lærer havde kort forinden fået sin farvel-kuvert.

Forstanderen sagde, at skolen ville finde en løsning, og det var så det, og Hanne Hjorth rejste sig og forlod kontoret.

Og så tudede hun. Og hun blev ved. Hun græd rigtig meget i ugerne efter, indrømmer hun. »Det var jo hele mit liv. Jeg har arbejdet og boet på den skole i 20 år«, siger hun.

Juristen finder et mønster De fyrede lærere fik hjælp fra Bettina Nielsen, der er cand.

36

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

jur. og konsulent i Frie Skolers Lærerforening (FSL), og efter et møde blev Bettina Nielsen overbevist om, at afskedigelserne fortrinsvis ramte skolens ældste medarbejdere. Fire af de fem fyrede havde fejret deres 50 års fødselsdag – det er i sig selv en stor andel. Men også, hvis man regner på andre måder, viser der sig et klart mønster: Før prikkerunden var 43 procent af skolens lærere over 50, men bagefter faldt procentdelen til 22.

Selv hvis man tager højde for, at det er svært at afskedige de tillidsvalgte lærere og viceforstanderen, og derfor trækker dem ud af statistikken, træder sammenhængen klart frem: Så viser det sig, at fjerdedel af dem, der var under 50, fik en kuvert. Det samme gjorde 2/3 af dem, som var over. Risikoen for at blive fyret var altså næsten tre gange så høj blandt +50’erne som blandt dem med færre rynker. Så FSL-konsulenten var ikke i tvivl: Skolens afskedigelser var aldersdiskriminerende.

Mistanken blev styrket af oplysningerne om, at skolen havde sorteret alle ansøgere, der var over 35 år, fra, da den året før ansatte en ny lærer.

Skolen søger et spejl FSL mødtes med skolens ledelse til en forhandling, og her gjorde den opmærksom på, at fagforeningen betragtede fyringerne som aldersdiskriminerende.

Mødet gjorde Bettina Nielsen endnu mere overbevist om, at de havde en god sag. »Skolen nægtede naturligvis, at de bevidst lugede ud blandt de ældste. Omvendt talte ledelsen meget om, at det var vigtigt, at eleverne havde nogle lærere, de kunne spejle sig i.

Skolen mente tydeligvis, at unge lærere gør skolen mere attraktiv, og at eleverne lettere kan spejle sig i unge lærere end i ældre«, siger Bettina Nielsen.

Skolen giver op Bettina Nielsen opbyggede sin sag, og de statistiske sammenhænge, hun dokumenterede, var så stærke og overbevisende, at der blev omvendt bevisbyrde. Som udgangspunkt skal de

fyrede påvise, at de er blevet diskrimineret. Men Ligebehandlingsnævnet mente, at FSL’s materiale var så belastende, at det var op til skolen at godtgøre, at den ikke diskriminerer.

Og det kunne skolen ikke bevise. Ligebehandlingsnævnet bestemte derfor, at skolen skal betale hver af de fire seniorer en godtgørelse, som svarer til cirka ni måneders løn.

Der er dog tvivlsomt, om de fire får hele erstatningsbeløbet. Sydvestfyns Efterskole gik konkurs kort før sommerferien, så det er Lønmodtagernes Garantifond, som skal dække de mange penge, og da der er en grænse for, hvor store checks garantifonden må skrive ud, får de fire nok kun en del af det, de har krav på.

Oprejsningen er det vigtigste At konkursen på den måde barberer toppen af erstatningsbeløbet, er rigtig ærgerligt, siger Hanne Hjorth. Hun kunne godt bruge det fulde beløb – det har været dyrt at flytte og finde et nyt sted at bo.

Men det vigtigste er, at Ligebehandlingsnævnet gav dem ret, synes hun: »For mig er det vigtigste, at vi vandt. Afgørelsen giver mig menneskelig oprejsning. Den fortæller, at jeg blev fyret på grund af min alder – ikke på grund af mit arbejde. Og det vidste jeg. Jeg blev fyret, fordi jeg var gammel og dermed dyr – det var det, det handlede om. Ingen har kunnet sætte

»Man kan jo ikke fyre ansatte, bare fordi de ikke kan de nyeste hip-hop-moves«.

JURIST BETTINA NIELSEN FRA FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

en finger på mit arbejde eller mit engagement«, siger Hanne Hjorth.

Ældre bør ikke fyres Hanne Hjorth har da også fået nogle timer på Glamsdalens Idrætsefterskole, og det er hun rigtig glad for.

Men det er svært at finde sig et nyt job, fødselsattesten bliver lidt gullig. »Du skulle vide, hvor mange ansøgninger, jeg har sendt.

Og jeg er ikke kommet til en eneste samtale – ikke en eneste.

Og det er altså ikke, fordi jeg mangler kvalifikationerne«, siger Hanne Hjorth. Som mener, at Folketinget burde indføre en lov, som forbyder arbejdsgiverne at fyre medarbejdere, som har rundet 55 år: »Når du er blevet så gammel, er det ekstra svært at få et nyt job. Jeg har kun været heldig, fordi jeg har et så godt netværk«, siger hun og iler af sted. Hun har ikke tid til mere snak – hun skal undervise. n

Foto Simon Jeppesen

Bettina Nielsen: »Ligebehandlingsnævnet sender et signal til skoler, som skal afskedige medarbejdere. Og budskabet fra nævnet lyder: I må ikke fyre lærere på grund af alder«.

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

37

Debat Apropos

Af Thomas Kehlet· tke@frieskoler.dk

Censur af ord = censur af identitet

Sociolog og lektor på RUC, Rasmus Willig, har de seneste år været forkæmper for mere ytringsfrihed til landets offentligt ansatte.

»Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på indføres«. GRUNDLOVENS § 77

R

asmus Willig, du har for nylig modtaget FTF’s pris på 100.000 kr. for at forske i ytringsfrihed. Du mener, at det er en demokratisk nødvendighed at sikre, at offentligt ansatte offentligt kan kritisere deres arbejdsplads. Hvorfor er det så vigtigt? »Det er det, fordi ytringsfrihed og kritik er grundlaget for en sund, demokratisk debat. Det er i samfundets interesse at høre de offentlige ansattes mening, da det er dem, der er tættest på konsekvenserne af de politiske beslutninger. Og det er også intentionen i Vejledning om offentlige ansattes ytringsfrihed«.

Du har vel svært ved at finde steder i verden, hvor ytringsfriheden har bedre vilkår end i Danmark, så hvad er problemet? »FTF’s undersøgelse viser, at hver anden offentlig ansat er bange for at ytre sig. De voldsomme decentraliseringsprocesser giver dem en oplevelse af hele tiden at skulle rette ind og ikke stikke en kæp i hjulet. De føler sig mødt af holdningen ”Vi har ikke tid til at høre på jer”, og jeg ser en indbygget modsætning mellem ledelsesstilen New Public Managements fokus på resultater og intentionerne i Vejledning om offentlig ansattes ytringsfrihed, som har fokus på medinddragelse«.

Hvordan forsker du egentlig i ansattes ytringsfrihed? »Vi har jo ytringsfriheden i juridisk forstand, men jeg har fokus på ytringsfrihed i et psykologisk og socioøkonomisk perspektiv og på den betydning, som ytringsfriheden har for det enkelte menneske. Tilbageholdt kritik på grund af frygt for repressalier viser sig at være ikke bare censur af ord, men også censur af identitet. Som ansat har man behov for at ytre sig om ledelsens beslutninger, for at de giver mening for en selv. Tør man ikke det, mister man meningen med arbejdet og med sig selv, og så er det en hel anden diskussion. Når man først lukker op for posen, viser det sig, at ytringsfrihed har mange konse-

38

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2 01 2

kvenser og bevæger sig over i også at handle om arbejdsmiljø«.

Skal der ikke være grænser for ansattes brokkeri? »For mig at se er der ingen, der kan definere forskellen mellem brok og kritik, men i praksis er det ledelsen, der beslutter, hvad der er ynk, klynk og brok, fordi den står bedre stillet. Ledelsen har forskellige indirekte sanktionsmuligheder, men der findes ingen sanktionsmuligheder over for den ledelse som ikke vil leve op til vejledningen om offentlig ansattes ytringsfrihed. Ledelsen kan i praksis devaluere kritik som klynk og brok, selv om kritikken er relevant«.

Hvad med loyalitet med arbejdspladsen? »Loyaliteten går først og fremmest til offentligheden og ikke til ledelsen. Det er intentionen i vejledningen, men den kan desværre godt læses modsat. I dag kan det i mange tilfælde ikke betale at ytre sig. Det burde være omvendt. Man burde belønne den kritik, der er med til at kvalificere den politiske debat og de beslutninger, der bliver taget«.

Har du slet ikke forståelse for, at det er hamrende irriterende for ledelsen, når ansatte brokker sig i pressen? »Jo, men det er jo et vilkår som ledelse at være skydeskive for kritik, og det er jo blandt andet også derfor, de får en højere løn«.

Hvad med dig selv, kritiserer du meget på din arbejdsplads? »Jeg er vist meget gennemsnitlig, og jeg læner mig op af Kant, som udtrykte, at man skal være lydig, men gøre brug af sin fornuft i offentlighed. Det er et klassisk dannelsesideal, jeg bekender mig til«. n Læs temaet ”Talens pris” side 4-9.

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Velkommen til totusind-og-træls N

ormalt gør man status over det gamle år, når det nye står for døren, men jeg vil nu benytte lejligheden til i stedet at skue fremad, for der sker så meget væsentligt i lærerverdenen lige nu, hvoraf ikke mindst overenskomstforhandlingerne her i foråret er helt centrale.

Kort før jul modtog vi overenskomstkravene fra Moderniseringsstyrelsen, som er vores forhandlingsmodpart sammen med skoleforeningerne. Ligesom vi havde frygtet - og forventet - tegner der sig et billede af, at arbejdsgiversiden ikke på nogen måde har i sinde at lade kvaliteten af undervisningen stå i vejen for deres krav til forhandlingerne.

Der lægges op til et nyt statsligt ideologisk prestigeprojekt på samtlige lærerområder, hvor ledelsesretten skal styrkes, så lærerne kan løbe endnu hurtigere.

Kravene går kort fortalt ud på, at lærernes arbejdstidsaftale skal afskaffes, hvorefter skoleledelsen skal aftale med

»Nu lægges der op til, at der også skal drives kiler ind mellem lærerne på lærerværelset i form af differentieret tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen«.

hver enkelt lærer, hvor megen forberedelse, der skal være til hvert fag. Det vil samtidigt betyde et farvel til en yderst fornuftig seniorordning, som gør, at man kan få nedsat tid på fuld løn, når man fylder 60 år. Ydermere vil det betyde, at man som lærer ikke længere har krav på at få udleveret en tjeneste- eller aktivitetsplan.

Kravene er hverken gode for lederne eller lærerne. Lederen vil blive pålagt en stor administrativ opgave. Der skal holdes møder med hver enkelt lærer, laves individuel forberedelsestid til hver enkelt lærer, og alle opgaver skal tidssættes og placeres af ledelsen. Det vil betyde, at der bliver al for lidt tid til den pædagogiske og strategiske ledelse, som det i forvejen er svært at få tid til for lederen.

For lærerne vil det betyde, at ingen lærere på lærerværelset har samme tid til at planlægge og evaluere undervisningen. Nogle fag vil blive ”mere værd end andre” set med et forberedelsesmæssigt udgangspunkt, høj læreranciennitet vil udløse mindre forberedelse end lav, megen brug af IT i undervisningen skal give mindre forberedelse og så videre.

Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at lærerens personlige forhold til skolelederen kan få konsekvenser for, hvor god en forberedelsesfaktor den enkelte lærer kan opnå. Vi frygter, at differentieret forberedelsestid på baggrund af subjektive kriterier vil føre til massiv utilfredshed blandt lærerne, hvor kun ganske få (om

nogen) vil synes, at de får den nødvendige forberedelsestid.

Lærerkulturen tilsiger på langt de fleste lærerværelser, at lærerne og ledelsen er fælles om at løse den opgave, som det er at lave skole. Vi har set med Ny Løn, hvordan der er blevet drevet en kile ind mellem ledelse og lærere. Nu lægges der op til, at der også skal drives kiler ind mellem lærerne på lærerværelset i form af differentieret tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Frie Skolers Lærerforening vil kæmpe for, at dette ikke sker. Vores arbejdstidsaftale fungerer godt, og vi er trygge ved den. Men ligesom med et ægteskab, så nytter det ikke noget, at vi synes, at den er god, hvis vores partner ikke synes, at den fungerer. Skoleforeningerne - som sidder med den daglige administration på arbejdsgiversiden - har imidlertid ikke givet udtryk overfor os, at arbejdstidsaftalen er forældet. Men hvis det er sådan, det forholder sig, så vil vi da gerne snakke om, hvordan man alternativt kan skrue lærernes arbejdstid sammen fremover. Det vigtige er, at det fortsat bliver en central aftale med objektive kriterier, så den enkelte lærer ikke skal kæmpe for at få forberedelsestid til undervisningen.

Godt nytår og velkommen til 2013. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G F R I E S KO L E R N R . 8 · 14. J A N UA R 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(17263 · BureauLIST.dk) FRS8-2013

Dansk · 7.-10. klasse

litteraturen på skærmen Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebesvarelser, fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion og faglig fordybelse.

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk

Se en kort videopræsentation af iLitt.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666