Frie Skoler 15

Nr. 15 29. maj 2012

19

FTF Lærere er en udsat gruppe

20

LEDELSE Pusterum i ørkenen

28

VIDENSHJUL Styr på legen

I krig med a-kassen 4

Tema om dagpenge, ledighed og fyringer

- hele skoleåret

3

4

0 +1 0 +1 0 +1 0 +1 +1 +1 +1 +1

7 8

Vi tilbyder alle skoler fri og gratis adgang til i-bøgerne til MULTI. MULTI er Gyldendals nye matematiksystem, som med den tilknyttede i-bog tilbyder en ny, intuitiv og motiverende måde at integrere IT i undervisningen. i-bogen er en digital udgave af elevbogen tilført ressourcer som • videoklip • lyd • interaktive opgaver Disse ressourcer kan støtte lærerens introduktion af faglige begreber, metoder og aktiviteter, og eleverne får en ny og motiverende tilgang til at opbygge deres forståelse af matematikken.

Den traditionelle elevbog bliver levende!

Bestil dine gratis i-bøger til MULTI nu

+

Få 25 % rabat på alle MULTI-bøger ved køb inden d. 31. august i år.

Klik ind på multi2012.dk * Fra 15. maj 2012 til 30. juni 2013

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

13945

i-bøger til s i t a r G matematik *

Indhold Foto Henning Hjorth

FYRET

6 Alt for sidste gang

FRIE SKOLER

Til sommer slutter Vicki Andersen på efterskolen mod sin vilje.

20 Gamle fjender sparede på krudtet

NY FRISKOLE

En konference om de frie skolers sociale ansvar blev ikke den konfrontation, der var lagt op til.

14 Lærerstuderende vil åbne ny friskole Elever fra Den frie Lærerskole står bag ny friskole i Svendborg.

TVILLINGER

16 Tvillinger kan have godt af at blive sammen Mange skoler insisterer på, at tvillinger kommer i hver sin klasse, men det er langt fra altid godt.

ARBEJDSMILJØ

19 Arbejdsmiljøet bider lærerne

FTF-undersøgelse viser, at lærerne på en række områder er den mest udsatte FTF-gruppe.

LEDELSE

24 Sindsro i Sinaiørkenen

En flok ledere drog til Sinai for at blive bedre ledere. Bladet var med.

KREATIVITET

28 Sørg for at barnet leger hele cirklen rundt

Jørn Martin Steenhold har udviklet en række hjul, som kan beskrive og dokumentere værdien af børns leg.

REDAKTØREN MENER

De næsten glemte I 1980’erne blev de omtalt som arbejdsløse, men det blev politisk ukorrekt, og i dag kaldes de ledige. Det er mere værdigt og respektfuldt, siges det.

Det er så vist også det eneste positive, de ledige kan glæde sig over i øjeblikket. Ellers ser det kulsort ud for dem.

For statistikkerne er nedslående: 160.000 er ledige og stadig flere bliver langtidsledige – også på de frie skolers område.

Og de lediges vilkår forringes.

I hvert nummer Dagpengeperioden er blevet halveret, aktiveringstilbuddene forringes (se side 10-11),og gruppens traditionelle støtter på venstrefløjen bejler nu til dem, der står tidligt op om morgenen og smører madpakke.

Så netop nu, hvor topforhandlerne skændes om, hvordan de kan få alle, som har et job, til at knokle endnu længere, sætter vi i dette nummer fokus på ledighed, fyringer og dagpenge – på elementer af en fortrængt virkelighed.

Thomas Kehlet, redaktør

KORT OG GODT I 12 DEBAT 22 & 42 KORT OG GODT II 30 KURSUSKALENDER 31 FRIKVARTER 32 KONSULENTENS BORD 34 STILLINGER 34 TALERSTOLEN 40 KOLOFON 41 FORENINGEN MENER 43 FORSIDE ROBERT ATTERMANN

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

3

FYRET Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Hjemmesiden kostede dagpengene Har du en hjemmeside, så luk den, hvis du bliver ledig. Der er ingen bagatelgrænse, når det drejer sig om at fratage ledige dagpengeretten. Det erfarede Stefan Therkelsen

F

yringen fra Riberhus Privatskole kom fuldstændig bag på Stefan Therkelsen. Og mødet med dagpengesystemet blev en ny overraskelse af de ubehagelige. Stefan Therkelsen tog det for givet, at han skulle have dagpenge, så længe han var uden arbejde, men han blev klogere.

En slumrende hjemmeside, han har lavet flere år tidligere, kostede ham understøttelsen. Nogle få tusinde kroner i indtægt for flere år siden kostede ham knap tre måneders understøttelse.

Den havde han ikke set komme. »Det er simpelthen for absurd«, siger Stefan Therkelsen. Han mener ikke, at a-kassen fortolker lovgivningen rigtigt og ankede a-kassens afgørelse, men fik ikke medhold. Han ankede sagen videre i systemet og venter nu på en endelig afgørelse fra Ankestyrelsen for Beskæftigelsesudvalg.

Restriktive regler I Lærernes a-kasse holder formanden, Gordon Ørskov Madsen, sig til, at a-kassen er nødt til at rette sig efter de regler og vejledninger, som ligger til grund for afgørelsen. »Vi kunne godt tænke os, at reglerne

4

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

var anderledes, for de er meget restriktive. Man skal tænke sig meget, meget godt om, når man bruger en hjemmeside til at tilbyde sin arbejdskraft for at få noget arbejde«, siger Gordon Ørskov Madsen. Han forstår den frustration, der kan opstå i den type sager. Både Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen pointerer over for Frie Skoler, at det er et gråzone-område, og at det er a-kassens opgave at skønne.

Gordon Ørskov Madsen erkender, at lovgivningen er vanskelig på området, men at medlemmet har mulighed for at anke afgørelsen. Omvendt bliver akassen også udsat for både revision og et udvidet tilsyn, som kan klandre a-kassen og kræve, at den betaler dagpengene tilbage til statskassen, hvis tilsynet vurderer, at den har været for large over for et medlem.

Passion for rollespil Stefan Therkelsen har en stærk passion for rollespil. Han dyrker rollespil som hobby og har brugt rollespil aktivt i undervisningen som lærer først på Skamlingsbanke Efterskole og derefter på Riberhus Privatskole, som headhuntede ham i februar 2011. Mens han var fuldtidsansat som lærer på efterskolen, lavede han hjemmesiden »Latexsmeden«, hvor han blandt andet tilbød rollespilworkshops på skoler og at fremstille rollespilsvåben af latex. På hjemmesiden kunne man se billeder af rollespilsvåben, og det fremgik, hvad han skulle have for at lave dem. Stefan Therkelsens

hjemmeside har stort set aldrig medført nogen aktivitet, alligevel bliver det netop en formulering om at lave workshops af op til otte timers varighed, som går igen i a-kassens og ankeinstansens begrundelse for, at han ikke er dagpengeberettiget. Og så er det uden betydning, at han kun har haft en enkelt workshop, og at det var tilbage i februar 2009, hvor han fik en dags ansættelse som timelønnet på Bjert Centralskole.

Vejledning Også andre a-kasser kender til problemet, og en af dem, som i stadig større grad oplever, at medlemmer har egne hjemmesider i forbindelse med enten jobsøgning eller som bibeskæftigelse, er AAK, Akademikernes A-kasse. Forsikringschef i AAK, Niels Bjerre, siger: »Vi har blandt andre arkitekter som medlemmer, og det er en gruppe, som har stort behov for at synliggøre, hvad de kan, og hvad de har lavet. Det gælder om hurtigst muligt at få vejledt medlemmet, så hjemmesiden bliver rettet ind, for det er et gråzoneområde. Det er vigtigt at få klarlagt, om hjemmesiden er jobsøgning, eller om det er en virksomhed, og det er centralt i reglerne, at hvis der er tale om en virksomhed som bibeskæftigelse, at opgaverne så kan foregå uden for normal arbejdstid«, siger Niels Bjerre.

En form for jobsøgning Og det er netop også er hovedargument for afgørelsen i Stefan Therkelsen sag.

Han står ikke til rådighed, når han på

»Det var ikke faldet mig ind, at min hjemmeside kunne gøre det ud for en virksomhed. Jeg har ikke og har

Hvis du…

aldrig haft noget selvstændigt firma.

… har en hjemmeside, hvor du sælger noget eller tilbyder din arbejdskraft uden for almindelige. lønmodtagervilkår, og bliver ledig, bør du straks henvende dig til din a-kasse for at få svar på, om den kan få betydning for din dagpengeret.

Jeg har ikke været momsregistreret, og jeg har ikke haft noget virksomhedsnummer«, siger Stefan Therkelsen, som her er i gang med rollespil på Mejls-Orten-TInghøj Friskole.

hjemmesiden tilbyder en workhop på op til otte timers varighed. Han er nu ikke enig. »Nu er det jo meget teoretisk, for jeg har jo ikke haft nogle opgaver siden den i 2009, og det kunne jo fint lade sig gøre, selv om jeg havde fuldtidsarbejde som efterskolelærer. Hvis jeg havde fået en opgave, ville det jo bare betyde, at jeg kun skulle have supplerende dagpenge. Man kunne også se min hjemmeside som en form for jobansøgning, for jeg henvender mig jo netop til skoler og fortæller, hvad jeg kan.

Det er vel også en måde at skaffe sig et arbejde på«.

Lukker straks hjemmesiden

Foto Robert Attermann

Da han den 5. august 2011, knap fire måneder efter han blev ledig, får at vide, at a-kassen betragter hans hjemmeside, som selvstændig bibeskæftigelse uden dagpengeret, lukker han øjeblikkelig hjemmesiden. Det ændrer imidlertid ikke noget med tilbagevirkende kraft, og han må konstatere, at han indtil videre har mistet cirka 40.000 kr. i dagpenge i den forudgående periode, hvor han havde en hjemmeside, som godt nok ikke gav noget arbejde, men var i strid med reglerne.

1. august 2011 blev Stefan Therkelsen ansat på Mejls-Orten-Tinghøj Friskole, blandt andet på baggrund af hans kompetencer inden for rollespil. n

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

5

FYRET Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Alt

for sidste gang Tiden frem til sommerferien er speciel for efterskolelærer Vicki Andersen.

Hun oplever alt for sidste gang

D

en 22. marts kunne 46-årige Vicki Andersen ikke holde uvisheden ud længere, så da hun havde sat sit engelskhold i gang med dagens arbejde, gik hun ned til forstanderen. »Får vi snart noget at vide?«, spurgte hun, mens hun stod i den åbne dør til kontoret.

Han kiggede op fra computeren, og han så, synes Vicki Andersen, mærkelig – lidt overrasket – ud. Som om hun fangede ham på det forkerte ben. Og hans udtryk fortalte hende alt: Hendes navn stod på listen.

Længe havde hun vidst, at det var en mulighed. Hun var udsat. Salling Efterskole satser hårdt på linjefag, mens hun har de store grundfag, som andre kunne erstatte. Men hun håbede, håbede, at det ikke var hende, flaskehalsen pegede på. De mange nætter, hvor hun havde ligget søvnløs, beroligede hun sig selv med, at de nok tog en anden. For hun havde

6

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

jo 13 års erfaring. Hun havde en bred læreruddannelsen plus en frisk PD i psykologi oveni.

Det går nok, sagde hun til sig selv i de mange uger med uvished. Men nu, da hun stod der i døren, vidste hun, at det var slut.

En zombie til kaffe Forstanderen bad hende komme ind, og da hun sad ned, og døren var lukket, fortalte han, at han ikke kunne bruge hende i det kommende år. Skolen manglede elever, og hun var den ene af de tre lærere, den måtte sige farvel til.

Hun græd. Det var, som om tæppet blev revet væk under hende. Hun følte, at hun blev valgt fra, blev kasseret.

Bagefter gik hun ud på toilettet og tørrede øjnene, og efter kaffepausen, hvor hun sad som en zombie, gik hun op til sin klasse. De fremlagde deres arbejde, og hun nikkede og smilede. Men hun hørte intet af, hvad de sagde. Hun var helt væk.

Usikkerheden trak tænder Efter undervisningen tog hun hjem. Det var en smuk og varm forårsdag, og hun gik rundt for sig selv i haven. Indimellem

Afskedigelsen kom som et chok for Vicki Andersen, men hun er ærekær og koncentrerer sig nu om at slutte på skolen med maner.

chok for ham. Og den påvirkede hele familien. Deres to halvstore drenge går i gode skoler, manden har et godt job, han er glad for, så de kan ikke bare flytte. Men kan hun få et nyt job? Her? Og hvis ikke ..?

De enedes om, at det nok var bedst, at hun gik på arbejde næste dag. Den første dag efter er altid den sværeste, så det var med at få den overstået.

Tavsheden slog hårdt

Tre råd fra Vicki • Tilbyd de fyrede at tage hjem, når de har fået beskeden.

• Sørg for, at tillidsrepræsentanten eller anden fra skolen ringer, når den fyrede er kommet hjem, og holder fortsat kontakt.

• Tilbyd en psykolog, også gerne til lærerkollegiet. Dette vil opfattes, som om situationen tages alvorligt, og det er en krise, der fylder alt for den fyrede.

Foto Lars Holm

satte hun sig ned og græd.

De tre måneders uvished havde været forfærdelige. Hun var indesluttet på skolen, talte mindre end normalt, og derhjemme var hun irritabel. Hun kunne ikke sove om natten, og den ældste søn var efter hende. »Du er så skide sur og tvær hele tiden«, klagede han en dag, og hun måtte fortælle ham, at det ikke havde noget med ham at gøre – det handlede om skolen.

Nu var uvisheden så slut, men visheden føltes ikke bedre.

Nyheden sendes ud Ved 14-tiden tjekkede hun sin mail. Forstanderen havde sendt den aftalte fællesmail ud, og hun fandt ud af, hvem de andre var. ”Hvor er det synd– hun er småbørnsforældre”, tænkte Vicki Andersen, da hun så sin kollegas navn i mailen. Det gjorde hendes egen situation lidt lettere at have ondt af den anden.

Mens de to mailede lidt sammen, begyndte sympatimails fra kollegaerne at tikke ind.

Klokken 16 kom hendes mand hjem, og selv om de havde snakket om risikoen på forhånd, kom fyringen også som et

Da hun kom på skolen, blev hun mødt af kolleger, som ville kramme hende, og hun brød fuldkommen sammen. Hun tudede. »Jeg går ind og giver dine elever fri«, sagde en kollega, rejste sig og gik ind. Sammen med den anden lærer, som var blevet afskediget, og et par kolleger gik Vicki Andersen en tur. Det var godt.

Skolens skolemor greb Vicki Andersen i skuldrene, så hende i øjnene og sagde ”Øv!”. Det var alt, og det var nok.

Men flere kolleger sagde intet. De lod, som om intet var sket, og det undrede og sårede Vicki Andersen. Ikke engang en mail sendte de.

De syntes nok, at det var svært. Måske vidste de ikke, hvad de skulle sige. Men det er ingen undskyldning, synes Vicki Andersen. De burde sige et eller andet. Tavsheden, den var for tung.

Det samme var hemmelighedskræmmeriet. Vicki Andersen havde ikke fået lov at fortælle noget til eleverne eller andre. Det var svært. Hemmeligheden var for tung at bære.

Efter nogle dage gik hun til sin tillidsrepræsentant, og sammen fandt de en løsning, så hun kunne fortælle det. Det varmede hendes hjerte, at eleverne brokkede sig og sagde, at hun jo var en af de søde, så hvorfor hende?

En gang før tæppefald Musicalen var vendepunktet for Vicki Andersen. Den uge elsker hun, og hun tænkte: Nu skal jeg vise dem, hvad de siger farvel til. Nu vil jeg suge alt ud af de fantastiske elever.

Arbejdet på skolen skulle gøres færdigt. Ærekær, som hun er, vil hun slutte med maner og give eleverne, skolen og sig selv det bedste, hun kunne, i de sidste uger inden sommerferien.

Nemt? Nej, og der har været dage, hvor Vicki Andersen har været helt knust, men hun holdt fast. For de skal ikke få hende ned. Ikke hende. Hun har altid været sådan en, som finder hesten og kommer op igen, når hun bliver smidt af.

Men det er hårdt at tænke på, at hun gør det hele for sidste gang.

Og når hun om kort tid siger farvel til sine elever, ved hun, at hun vil stortude. Det plejer hun at gøre. Vicki Andersen er en rigtig tudeprinsesse.

Men denne gang bliver det værre endnu. For det er sidste gang. n F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

7

Foto Lars Holm

Afskedigelserne på Salling Efterskole fulgte klare kriterier, og det er godt, for så bliver det ikke personligt, siger tillidsrepræsentant Hanne Skovborg (i forgrunden), og kollegaen Tanja Kuchel er enig: Sørg for klare kriterier og gode procedurer

FYRET Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Også de heldige blev ramt Salling Efterskole har haft en prikkerunde, og det var svært også for dem, som slap 8

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

O

mkring juletid talte de 138 elever på Salling Efterskole.

Det var 20 under normtallet, og hvad værre var: Ventelisten var tom. Det plejede den ikke at være.

Bestyrelsen var opmærksom men ikke alarmeret. Det gik nok over, lød meldingen. Den håbede, at det bare var et enkelt dårligt år.

Men i det tidlige forår ændredes signalerne. Tilmeldingerne til 2012/13-sæsonen lå 20 under budgetterne, og fremskrivningen viste tal, der var mere røde, end bestyrelsen kunne lide.

Og i marts stod det klart, at skolen blev nødt til at afskedige. Personalet skulle reduceres med fireenhalv stilling – og treenhalv af dem skulle findes blandt de 20 på lærerværelset.

Uvisheden bed Ledelsen informerede på et lærermøde, som medarbejderne gik bekymrede fra, fortæller Tanja Kuchel: »Det påvirker os jo. Og alle er bekymrede for, om det bliver dem, det går ud over«.

Tanja Kuchel, der er 32 år og har været på skolen i syv, overvejede da også, om hun var i farezonen, men da Salling Efterskole satser på hendes linjefag, musik, følte hun sig ikke vildt udsat. Men rart, det var det ikke: »Man kan jo aldrig vide, hvad der sker, så jeg gik bare –

lige som de andre, tror jeg – og håbede på, at vi snart ville få noget at vide. Uvisheden var meget ubehagelig«.

Manden hjalp I de første uger drøftede lærerne situationen på lærerværelset og når de mødtes, men efterhånden døde snakken ud. Det var for svært, og der var for meget på spil, fortæller Tanja Kuchel.

Og ved MUS-samtalerne, som indledtes kort efter, stod det hurtig klart, at de havde en lidt anderledes dagsorden end de sædvanlige udviklingssamtaler. For ud over de sædvanlige punkter MUS-forløbet brugt til at tjekke, om der mon var Fotoblev Lars Holm nogle, som gik med planer om orlov, nedsat tid eller lignende for det kommende skoleår.

Tiden inden det stod klart, hvem de udvalgte var, tog hårdt på medarbejderne. »Det var psykisk meget belastende. Jeg tænkte i den periode meget på, om der var noget, jeg kunne gøre bedre eller anderledes. Kunne jeg finde på et eller andet og på den måde være med til at forhindre, at andre blev fyret? Kunne vi gøre det anderledes? Tankerne var virkelig en stressfaktor«, siger Tanja Kuchel, der var glad for, at hendes kæreste kender efterskoleverdenen indefra og let levede sig ind i hendes situation. »Det var utroligt godt, at jeg havde en, jeg kunne dele mine tanker med, for det kan være svært at snakke med kollegerne om alt, når det hele er så følsomt«, siger hun.

Timing er afgørende Tillidsrepræsentant Hanne Skovborg sidder i skolens bestyrelse, så hun var tidligt og godt informeret om situationen. Og da det stod klart, at der skulle afskediges, havde hun et fokus: Hvordan gør vi det bedst muligt? »At afskedige er aldrig rart, men da det var nødvendigt, var det vigtigt for mig, at det blev mindst muligt ubehageligt.

Det betød for mig, at vi skulle have beskeden ud så tidligt som muligt, men heller ikke før, vi var helt sikre. Det ville være dumt at melde noget ud og så bagefter opdage, at situationen slet ikke var så slem, eller at afskedige en og først bagefter få at vide, at en kollega rejser frivilligt«.

Det er ikke personligt Samtidig fokuserede Hanne Skovborg på at sikre så firkantede kriterier for afskedigelserne som muligt. »Åbenhed og klarer kriterier sikrer, at afskedigelsen ikke bliver personlig. Afskedigelsen har intet med personen som person at gøre. Det handler om, hvem der har hvilke fag, og det er tilfældigt«, siger Hanne Skovborg. Hun tror, at det gør det lettere for den, som bliver ramt.

Tanja Kuchel er enig:

Ledige og tal • I år har Frie Skolers Lærerforening (FSL) noteret 290 afskedigelsessager. Det er en stigning på 20 procent i forhold til samme dato sidste år, hvor 216 afskedigelsessager var omkring foreningen • 281 FSL-medlemmer er i øjeblikket ledige. 181 af dem er på dagpenge, de andre er i fx jobtræning, aktivering eller lignende. Sidste år på samme tid var 87 på dagpenge – så tallet er mere end fordoblet • Knap 20 procent af de ledige lærere har været ledige i over et år, 45 procent har været ledige i mellem et halvt og et helt år, mens de sidste 35 procent har været ledige i under et halvt år.

Kilde: Frie Skolers Lærerforening og Lærernes a-kasse.

»Det er vigtigt at vise, at det ikke er kollegaen, vi ikke bryder os om, men det er nogle andre fag og kompetencer, vi har brug for«.

Og i den forstand lykkedes prikkerunden, mener de to. Set med deres øjne har der være forståelse for beslutningerne.

Hanne Skovborg siger: »Midt i alt det meningsløse er det måske et lille lyspunkt: Det lykkedes os at afskedige på en måde, som ikke skabte nye problemer, bitterhed og modsætninger«.

Åbenhed er afgørende Det kostede tårer, da det kom frem, hvem der blev afskediget, og det var svært, fortæller Tanja Kuchel: »Personlig var jeg lettet – det må jeg være ærlig at indrømme. Det ville have været en katastrofe for mig, hvis det var mig, der pludselig ikke havde mit job. Men selv om jeg var lettet, er det jo en situation, hvor man ikke jublende strækker armene over hovedet. Man holder jo meget af de kolleger, som skal væk, og det er let at forestille sig, hvordan de har det«, siger hun.

Både Hanne Skovborg og Tanja Kuchel tror, at det er vigtigt, at kollegaerne er åbne. Tanja Kuchel siger: »I den her situation må man overvinde sin berøringsangst.

Det er vigtigt, at man snakker med dem, skriver mails og giver en hjælpende hånd, hvis man kan«.

Men selv den ny situation bliver hverdag, og som tiden går, begynder de tilbageblivende at planlægge det kommende års arbejde, og her skiller så deres veje. n F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

9

FYRET Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ledighedens snoede vej 2

JOBSØGNING.

1

JOB-VEJ

0

10

LEDIG Hvis du bliver ledig, skal du med det samme melde dig på dit jobcenter.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Senest tre uger efter, at man er blevet ledig, indkalder a-kassen til CV-samtale. Forud for mødet skal den ledige have opdateret sit cv og lagt det på www.jobnet. dk. Hjemmesiden sikrer, at ledige automatisk modtager relevante stillingsopslag, og den ledige skal tjekke opslagene minimum hver 7. dag.

Som ledig skal man søge job aktivt (mere end et job om ugen) og kontinuerligt (hver uge). Man skal søge bredt, både fagligt (som ledig lærer skal du også søge andet end lærerjob) og geografisk (alt, som ligger inden for tre timers daglig rejse med offentlig transport). Ansøgningerne skal være seriøse (fx skal de leve op til de krav, som står i stillingsopslaget) og realistiske (det er urealistisk at søge et tre ugers vikariat som idrætslærer, hvis man er gravid i 8. måned).

3

UDDANNELSE

Som ledig har man ret til seks ugers selvvalgt uddannelse i den første ledighedsperiode. Den selvvalgte uddannelse kan styrke de nuværende kompetencer (kurser i psykologi og specialpædagogik eller coachende adfærd) eller udvide kompetencerne (kurser for kommunikationsmedarbejdere). Uddannelsen går fra din ledighedsperiode, så du har færre klip.

Regler for ledighed 1 / ORD OG BEGREBER

Det hedder ledig – ikke arbejdsløs. Det hedder dagpenge – ikke understøttelse.

2 / DAGPENGEPERIODEN

Som ledige kan man maksimalt få dagpenge i 104 uger (fordelt over tre år) (note 1). Derefter skal man igen optjene dagpengeret.

Feriedagpenge, aktivering, virksomhedspraktik, uddannelse, jobtilskud og tilsvarende støttede aktiviteter regnes som ledighed og bruger dagpengeuger. Ferie, selvbetalt frihed, u-støttet beskæftigelse mv. bruger ikke dagpengeuger.

4

RÅDIGHEDSSAMTALE Hver tredje måned indkaldes man til en rådighedssamtale på a-kassen. Målet med samtalen er dels at sikre, at den ledige opfylder ledighedsreglerne (fx at du er til rådighed og søger job), dels at vejlede og hjælpe den ledige med at søge job.

Foto Istock

5

JOBSAMTALER Hver tredje måned indkaldes man til en jobsamtale på Jobcentret. Målet med samtalen er at hjælpe den ledige til et job. Ved jobsamtalerne lægges en jobplan, der blandt andet kan indeholde aktivering eller virksomhedspraktik.

6

AKTIVERING Unge under 30 skal aktiveres efter 13 ugers ledighed, ældre efter seks-ni måneders ledighed. I dag har man krav på fire ugers aktivering af 20 timer per uge – men det bliver efter alt at dømme sat ned til minimum to ugers aktivering af to timer per uge [note 1]. Man kan også komme i virksomhedspraktik (maksimalt fire ugers fuldtidspraktik hos den samme arbejdsgiver) eller få et job med løntilskud (maksimalt seks måneder hos den samme arbejdsgiver).

Alle aktiveringsformerne skal forbedre den lediges fremtidige jobmuligheder.

I virksomhedspraktik og løntilskud må man gerne undervise, men kun som en ekstra arbejdskraft i klassen – man må ikke overtage ordinært arbejde. n

3 / DAGPENGERET

For at opnå dagpengeret skal man enten være nyuddannet eller have et års dokumenteret fuldtidsarbejde (1924 timer) inden for de seneste tre år. Som nyuddannet lærer (dimittend) er man dagpengeberettiget, hvis man har været medlem af a-kassen i et år, den dag læreruddannelsen afsluttes. Hvis man først melder sig ind, når uddannelsen er slut, går der en måned, før man har ret til dagpenge (karens). Og hvis man melder sig ind i a-kassen senere end 14 dage efter, at læreruddannelsen slutter, skal man have 1924 timers arbejde for at have ret til dagpenge. Som ledig mister man dagpengeretten, når den tre-årige periode udløber, medmindre man i perioden har sikret sig 1924 timers fuldtidsarbejde.

4 / BELØB

Som fuldtidsforsikret modtager man maksimalt 788 kr. per dag.

Det svarer til en månedsløn på 17.000 kr. Satsen afhænger af den løn, man har haft de sidste tre måneder før ledigheden. Som nyuddannet får man maksimalt 646 kr. per dag, og det svarer til en månedslån på 14.100 kr.

5 / SUPPLERENDE DAGPENGE

Hvis man får et job med mindre end 29,6 timer om ugen (fx et vikarjob), kan man få dagpenge, som supplerer op til 37 timer.

Hvis man arbejder over 29,6 timer, kan man ikke supplere i den pågældende uge. Man kan kun modtage supplerende dagpenge i 30 uger. Hvis du derefter tager et job med under fuld tid, må man selv dække differencen mellem det faktiske timetal og arbejde på fuld tid.

6 / RÅDIGHED

Som ledig skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du skal melde sygdom og ferie til jobcenteret. Hvis du tager et vikararbejde, skal du enten sikre dig så mange timer, at du kan framelde dig som ledig, eller sørge for, at du kan stoppe i jobbet med dags varsel. Du må ikke modtage supplerende dagpenge, hvis du er kontraktligt forhindret i at tage et fuldtidsjob. Hvis du arbejder på en kontrakt, skal du have en frigørelsesattest.

NOTE 1

Perioden blev forkortet i 2010. Indtil da kunne ledige få dagpenge i 208 uger fordelt over seks år. I efteråret vedtog regeringen en overgangsordning. Det betyder, at de, som i foråret 2012 overskrider 104 ugers ledighed, kan få perioden forlænget med op til 26 uger. n F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

11

Kort og godt

Foto IStock

Den tosprogede hjerne bliver også generelt bedre til at prioritere og multitaske, mener forskere

Tosprogede børn får skarpere hjerner Håndværk og design på skemaet Ministeriet for Børn og Undervisning inviterer skoler til at deltage i et udviklingsprojekt om håndvæk og design som et nyt fag på skemaet. Faget skal være en kombination af håndværket i både sløjd og håndarbejde og tilføjes designprocesser fra en ide til færdigt produkt.

Der har tidligere været gennemført forsøg med det nye fag, men de har været for få og for lokale, lyder det fra ministeriet. Vil du være med, så se mere på www.uvm.dk og skriv håndværk i søgefeltet. MLA

12

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

18 gange i årets

Annoncerne bliver læst

første kvartal ringede forældre til forældrerådgivningen, fordi de oplever, at deres barn mobbes af en lærer på skolen.

MHV

Det er en god ide at annoncere i Frie Skoler, hvis man som skoleleder vil have en ledig stilling besat. 83 procent af bladets læsere svarer i en læserundersøgelse, at de er helt eller overvejende enige i, at de altid skimmer eller læser jobannoncer i bladet. Der er også godt nyt for de kommercielle annoncører. 8 ud af 10 læsere læser eller skimmer annoncerne for at se, om der er noget, de kan bruge i deres arbejde.

UAN

F

orældre og lærere kan nogle gange blive bekymrede for, om et barns sproglige udvikling bliver forstyrret eller måske ligefrem hæmmet, hvis barnet er tosproget og taler forskellige sprog i skolen og derhjemme. Men der er ingen grund til bekymring – tværtimod, konstaterer et forskerhold fra Northwestern University i Illinois, USA. Tosprogethed skærper nemlig hjernen i en sådan grad, at tosprogede mennesker får skarpere og mere fokuserede hjerner end etsprogede. »Når man har gang i to sprog i sit hoved, bliver man god til at skelne mellem relevant og ikke relevant«, forklarer professor i neurobiologi og fysiologi, Nina Kraus, der sammen med sprogforskeren Viorica Marian står bag undersøgelsen.

Forskerne kunne se effekten, da de undersøgte en gruppe studerende. Af dem talte 23 flydende engelsk og spansk, mens 25 kun talte engelsk. Testen gik ud på at lade de studerende lytte til forskellige tale-lyde og sige til, når de registrerede stavelsen ”da”. Så længe der var stille i rummet, klarede begge grupper sig fint.

Men da forskerne tilføjede baggrundsstøj, blev opgaven sværere for de etsprogede.

De tosprogede klarede sig derimod stadig fint.

Mens testen stod på, bar de studerende elektroder på hjerneskallen, så forskerne også kunne måle hjerneaktiviteten under testen. Det afslørede, at en tosproget hjerne reagerer anderledes på lyde end en etsproget hjerne.

Denne forskel i hjerneaktivitet gør ikke alene den tosprogede bedre til at sortere i lyde. Den tosprogede hjerne bliver også generelt bedre til at prioritere og multitaske, mener forskerne.

Og måske også til at holde hjernen friskere i alderdommen. Tidligere forskning har indikeret, at tosprogede ældre udvikler demens og Alzheimers gennemsnitligt fire år senere end etsprogede ældre.

Ifølge forskerne har det ingen betydning, om den tosprogede taler beslægtede sprog som fx dansk og engelsk, eller om det er meget forskellige sprog som fx dansk og japansk. n BSV

Matematik på Spil Matematikkens Dag 2012

Tilmeldingen er startet på

www.dkmat.dk Tilmeld dig til konferencen om Matematikkens Dag 21. september i Odense.

Tidlig tilmelding giver bl.a. en rabat på 20 % Bestil materialet ‘Matematik på spil’ inden 23. juni og få 10 % på bogen, medlemmer i alt 20 % Tilmeld din klasse til de gratis konkurrencer på Matematikkens Dag 15. november og få adgang til Matematikkens Univers i hele 4. kvartal

Kilde: Proceedings of the National Academy of Sciences: Subcortical encoding of sound is enhanced in bilinguals and relates to executive function advantages.

Tilfredshed med bladet Tidligere på året sendte FSL et spørgeskema ud til godt 1000 medlemmer for at blive klogere på medlemmernes mening om bladet Frie Skoler. Godt 600 medlemmer svarede, og generelt var der stor tilfredshed blandt bladets læsere.

Knap 85 procent af respondenterne svarede, at de er tilfredse eller meget tilfredse med bladet. Kun 1,5 procent gav udtryk for at være utilfredse eller meget utilfredse. Bladet scorede også højt på troværdighed, således var mere end 92 % af læserne er helt eller over

vejende enige i, at bladet er troværdigt.

Generelt var der også tilfredshed med de stofområder Frie Skoler beskæftiger sig med og doseringen af dem. Det emne som flest gerne vil læse mere om, var forskning. Godt 40 procent af respondenterne kunne godt tænke sig flere artikler om forskning, en tredjedel vil gerne have mere om IT i undervisningen, og knap 29 procent, vil gerne have mere om løn og overenskomst. UAN

Læs mere hos Danmarks Matematiklærerforening på

www.dkmat.dk

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

13

NY FRISKOLE Af Dorthe Kirkegaard Nielsen · redaktionen@frieskoler.com

Lærerstuderende vil åbne ny friskole Foto Fyns Amtsavis

Nuværende og tidligere elever fra Den frie Lærerskole i Ollerup er hovedkræfterne bag en ny friskole i Svendborg

D

revet af ideen om at skabe en anderledes skole var der den 3. maj inviteret til borgermøde på musikhuset Harmonien i Svendborg om opstart af en ny friskole i Svendborg by.

Svendborg Friskole lyder navnet, og styregruppen bag består primært af nuværende og tidligere elever fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Med inspiration fra blandt andre den engelske uddannelsesforsker Sir Ken Robinson ønsker de at starte en nyskabende skole, hvis vigtigste mål vil være at danne eleverne til empatiske mennesker, der forstår at samarbejde med andre.

Åbning i august 2013 Hvis alt går efter planen, skal Svendborg Friskole byde de første elever velkommen i august 2013, og blandt de godt 40 fremmødte til borgermødet var der stor opbakning til styregruppens ideer om at skabe en skole med rammer, hvor børns kreativitet bliver bibeholdt og styrket hele deres skolegang. Skolens foreløbigt tre overordnede værdier om nærvær, fællesskab og handlekraft fik også ros.

Selvom Svendborg Friskole endnu kun er i sin indledende fase, slog styregruppen fast, at den skal være en værkstedsorienteret og projektorienteret skole med fokus på alle intelligenser. Svendborg Friskole vil væk fra den stillesiddende skole baseret på lærer til elevundervisning, og elevernes læring skal drives af børnenes egen motivation for, hvad de synes, der er interessant at lære.

Styregruppen ønsker, at skolen skal tilbyde meningsfuld faglighed og være et kreativt værksted, hvor eleverne får hjælp,

14

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

redskaber og samarbejdspartnere til at skabe de projekter, de brænder for. »Vi skal ikke have ensformige klasserum, men tænker hele skolen indrettet som værksteder«, fortalte Kåre Wangel, et af styregruppens medlemmer og studerende på 5. årgang på Lærerskolen.

Ligesom undervisningen skal foregå på tværs af traditionelle faggrænser, er det tanken, at eleverne i Svendborg Friskole skal undervises på tværs af alderstrin – i familiegrupper.

Ingen protestskole Hvor mange friskoler de seneste år er startet i protest, ser det anderledes ud med Svendborg Friskole. »Vi er på ingen måde en protestskole. Vores udgangspunkt er at skabe en skole, der matcher det 21. århundrede.

En skole, hvor børnene får lyst til læring hele livet, og hvor de bibeholder deres kreativitet, sagde Johannes A. Hansen, styregruppemedlem og 5. årgangsstuderende på Lærerskolen.

Blandt de fremmødte til borgermødet var der glæde over ambitionen om at skabe en anderledes skole. Til gengæld blev der udtrykt bekymring for, om skolen vil kunne tilbyde tilstrækkeligt med basale fagkundskaber. Flere mente, det var for hippieagtigt at tro, at børn selv kommer og beder om for eksempel at lære at læse og regne.

Fra styregruppens side blev det slået fast, at eleverne selvfølgelig skal opnå de nødvendige faglige kundskaber, men på en måde så gejsten bevares.

Får folkene bag Svendborg Friskole held med deres initiativ, vil der til august 2013 være i alt seks friskoler og to privatskoler i Svendborg Kommune. Svendborg Friskole bliver dog den første friskole i selve Svendborg by. n

På oPdagElsE mEd

Xplore Geografi Xplore Geografi er et nyt system, der er opbygget med et stærkt fokus på tilgængelighed og motivation.

Elevbogen præsenterer geografiske kerneemner gennem en letlæselig tekst og et væld af flotte illustrationer, der engagerer og begejstrer eleven. der findes et stort udvalg af opgaver og aktiviteter i elevhæfter, lærerhåndbøger, e-bøger og fagportal.

For hvert klassetrin findes tre fællesemner med Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi, så der gives mulighed for tværfagligt samarbejde.

Xplore Geografi lægger vægt på: • Fælles mål 2009 og faglig progression • Faglig læsning og en pædagogisk bearbejdet tekst • stort udvalg af opgaver og aktiviteter i elevhæfterne • meget fyldige lærerhåndbøger med kopiark • digitale ressourcer i tilhørende e-bøger og fagportal • Progression fra Xplore Natur/teknik til 1.-6. kl.

Xplore

Geografi 9

Xplore

Fysik · kemi 9

ELEVBOG

Xplore

Xplore

Geografi 8

Biologi 8

kemi.

Ny Fagportal på vej

ELEVBOG

arbejde sammen, men

Xplore

702-732-1 02-732-1

re

g

27321

.

ællesemner med geografi og

Geografi 7

stemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. ng. merne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

n også anvendes hver for sig.

Xplore

Geografi 7 ELEVBOG

Efterår 2012 lanceres en stor fagportal til Xplore Geografi. Portalen vil indeholde de trykte bøgers faglige stof samt digitale udvidelser i form af interaktive aktiviteter og opgaver. Fagportalen vil også indeholde adaptive test, animationer, videoer, speak og mulighed for elev/lærer/forældre interaktion samt meget mere.

tår af ISBN 978-87-7702-607-2

med opgaver, forsøg og eksperimenter

bog med vejledning og valgopgaver til evaluering

de med supplerende materialer, adaptive test mv.

vbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

i geografisk perspektiv.

r inddelt i 3 faser

de indledning med målbeskrivelse

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

dybelsesdel med det faglige stof

e del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-604-1 ISBN 978-87-7702-604-1

9

788777 026041

www.geografforlaget.dk lærernes forlag

TVILLINGER Af Marianne With Bindslev · redaktionen@frieskoler.com Privatfoto

Tvillinger kan have godt af at blive sammen Tvillinger har en helt særlig tilknytning til hinanden, og skolen skal ikke se det som en opgave at adskille dem dem i hver sin klasse, siger tvillingeforsker, cand. psych. Helle Birkholm-Buch

N

ogle skoler insisterer på, at tvillinger fra skolestart kommer i hver sin klasse, og det er en misforstået tilgang til tvillinger, siger tvillingeforsker, cand. psych.

Helle Birkholm-Buch. I april måned fremlagde hun på en international tvillingekongres et nyt syn på tvillingers forhold, der langt fra er dominerende blandt lærere i Danmark. »Mange skiller tvillinger ad, fordi vi har en idé om, at det gør det lettere for børnene at udvikle sig hver især. Sådan er det også for almindelige søskende, men tvillinger adskiller sig fra andre søskendeforhold«, siger psykologen, som fortæller, at tvillinger har en særlig tilknytning til hinanden, der er næsten lige så betydningsfuld, som tilknytningen til forældrene. »Sammen har tvillinger ofte bedre mulighed for at vokse i selvstændighed og identitet, end adskilt. Så hvis begge to trives, hvis de både søger hinanden og andre kammerater, og hvis de ser ud til rent tryghedsmæssigt at profitere af at være sammen, er der derfor ingen grund til at skille tvillinger ad«, siger Helle Birkholm-Buch.

Et forældet paradigme I sin praksis som psykolog og familieterapeut oplever hun, at tvillingeforældre ofte vil have tvillinger i samme klasse, men at de har svært ved at få lov til det. Det er en skam, mener psykologen, der selv er mor til enæggede tvillingedrenge på 11 år. »De seneste 20 år har der været en voldsom tendens til at ville adskille tvillinger.

16

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

ABACUS

- et nyt matematiksystem

Sammen eller hver for sig?

Det er en dårlig idé at have en fast ’politik’ for at skille tvillinger ad. I stedet råder Helle Birkholm-Buch til at tage en snak med forældrene om, hvordan de oplever deres børn.

Kom ind på følgende spørgsmål: • Deler tvillingerne venner, og hvordan fungerer det?

• Har de flere eller færre konflikter ude end hjemme?

• Konkurrerer de meget, og er det positivt eller negativt for dem hver især?

• Er der omstændigheder, der gør, at de har et øget behov for tryghed, eksempelvis en for tidlig fødsel eller skilsmisse?

• Adskillelse giver sjældent mere selvstændighed, så det skal ikke være dét, der er målet.

Basisbog 78 kr.

Basishefte 44 kr.

Talkort 1-10 55 kr.

Lærervejledning 320 kr.

Opgavebog 290 kr.

Med ‘ABACUS, I skole igen’ er Abacus nu kommet til 1. klasse ABACUS til 1. klasse er en fortsættelse af systemet fra børnehaveklassen, ABACUS, Matematik i skolestarten.

Den grundlæggende antagelse har været, at hvis tvillingeskabet fylder for meget, vil det skygge over individuelle kvaliteter. At man ville have svært ved at kunne udvikle sig, som den man er«, siger Helle Birkholm-Buch. Hun mener, at tankegangen er udsprunget af det, hun kalder for et ’forældet paradigme’ som går på, at ethvert menneske har en kerne, en essens, der skal springe ud i fuldt flor. »Der vil altid være bestemte sider af en person, der folder sig ud i bestemte relationer, uanset om du er sammen med din lærer, din mor eller tvillingebror. Det betyder ikke, at der er sider af dig, der ikke blomstrer«, siger Helle Birkholm-Buch.

ABACUS, I skole igen fortsætter med de gennemgående figurer, som børnene kender fra børnehaveklassen.

Basisbog 78 kr.

Basishefte 44 kr.

Lærervejledning 320 kr.

Ikke mindre selvstændige En anden af psykologens pointer er at anskue det enkelte tvillingeforhold på egne præmisser og ikke sammenligne det med almindelige søskendeforhold. For tvillingers forhold ER anderledes end almindelige søskendeforhold, og Helle BirkholmBuch oplever en tendens blandt professionelle til at forveksle tvillingers indbyrdes tilknytning med afhængighed. »Søger tvillinger hinanden meget i en periode, behøver det langt fra betyde, at de skygger for hinanden. Det kan derimod betyde, at de er usikre på omgivelserne og har brug for en ’tryg havn’. Så i stedet for at skille dem ad og fratage dem hinanden i en svær periode, kunne det være en god idé at blive nysgerrig på, hvad der gør dem usikre, så de igen får lyst til at blive opsøgende sammen og hver for sig. Jo tryggere børn er, jo mere velfungerende er de,« siger Helle Birkholm-Buch, der understreger, at der i forskningen ikke er belæg for at sige, at tvillinger er mindre

Net-opgaver 290 kr.

NYHED Nu o gså ti 1. klasse l

Alle priser er ekskl. moms og levering.

Læs mere og bestil på www.dkmat.dk

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

17

selvstændige end andre.

Adskillelse kan være nyttig Der er meget stor forskel på tvillingeforhold, og generelt kan man sige, at enæggede tvillinger typisk har mere brug for hinanden, end tveæggede tvillinger af hvert sit køn. »De undersøgelser, der findes, viser, at samtlige tvillinger klarer sig bedst i samme klasse i indskolingen - fagligt og socialt. Men at enæggede har størst gene af at være adskilt, nogle udvikler ligefrem angst og bliver indelukkede. Når tvillinger bliver omkring 12 år, er der ikke forskel på, hvor godt de præsterer, hvad enten de er sammen eller hver for sig«.

Når det er sagt, kan der stadig være en række ting, der taler for, at skille tvillinger ad. Eksempelvis hvis de to børn har så mange og så voldsomme konflikter med hinanden, at kammeraterne trækker sig. Eller hvis de to oplever deres forhold meget forskelligt - det kan være den ene synes, det er mægtigt, at de er to, mens den anden gerne vil have lov at lege i fred og ikke have sin tvilling ’på slæb’.

En mindre arbejdsbyrde Ofte er det sådan, at det ikke er entydigt om tvillinger skal gå sammen eller hver for sig, og i den situation kan det ifølge Helle Birkholm-Buch være en god idé at tage højde for forældrenes ressourcer.

Familier med tvillinger har været igennem en større psykosocial belastning end familier med enkeltbørn, og dette kan blive et afgørende argument for at lade børnene gå i samme klasse. »Fødselsdepressioner og skilsmisser er mere end dobbelt så hyppige blandt tvillingefamilier end andre familier. Så hvis der ikke er andet der direkte taler for at skille børnene ad, kan det være en god idé at lade dem være sammen - det medfører simpelthen en mindre arbejdsbyrde for forældrene«, slutter psykologen. n

18

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

»De giver hinanden tryghed«

D

et gav sig selv, at tvillingerne Tea og Filip skulle gå i samme klasse på Frederik Barfoeds Skole på Frederiksberg.

I børnehaven havde de hver deres venner, og hver deres interesser samtidig med, at de søgte hinanden, når noget var svært. »Det er helt klart min oplevelse, at det især i de små klasser gav dem tryghed at være tæt på hinanden. Da deres storebror startede, kendte han ingen, og var meget forsigtig. Fordi Tea og Filip havde hinanden, kunne de gribe skolestarten an på en helt anden måde«, fortæller Tea og Filips mor, Stojana Vulevic, der generelt har oplevet sine børns forhold som harmonisk. »Vi har altid lagt vægt på, at de er to personer, der er dygtige til forskellige ting. Og selvfølgelig er der konkurrence, men jeg oplever den ikke som usund«, siger hun.

I dag går børnene i 5. klasse, og selv om Tea er kommet i puberteten før Filip, og hun kan synes, han er ’barnlig’, giver det stadig ikke anledning til grundlæggende overvejelser om at skille dem ad. »En del af forklaringen på, at det er gået så godt, er også, at jeg altid har haft en åben dialog med skolen omkring mine børn. Så har der været noget, er det altid taget i opløbet«, slutter Stojana Vulevic. n

MatematiKan Kom godt i gang med 8.0

ang odt i g Komtrinnget m Melle Kom godt i gang Kom Mellemtrinnet godt i gang Mellemtrin net

MatematiKan til brug i hverdagen og ved afgangsprøverne

“Kom godt i gang“ bøgerne for henholdsvis begyndertrin, mellemtrin og ældste trin giver eksempler på, hvordan MatematiKan virker og giver forslag til, hvordan eleven kan arbejde med MatematiKan. Forbered dine ele ver fremove til ra bruge PC t til afgangsp røve i matem rne atik.

Matema tiKan er et god t bud!

Få en kommuneaftale Læs mere og tilmeld dig på www.matematikan.dk Ønsker I en særlig introduktion på jeres skole eller i jeres kommune, kommer vi gerne, hvis I er mindst 10 lærere samlet.

ARBEJDSMILJØ Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Arbejdsmiljøet bider lærerne Lærerne viser sig på en række vigtige områder som den mest udsatte FTF-gruppe, fremgår det af en stor arbejdsmiljøundersøgelse fra FTF

L

ærerne er den FTF-gruppe, der er mindst tilfredse med deres job. Det fremgår af FTF’s netop offentliggjorte arbejdsmiljøundersøgelse.

Hvor FTF-gennemsnittet ligger på 70,7 point ud af 100, scorer lærerne kun 68,4 point på jobtilfredshedsskalaen.

Resultatet skal ses i sammenhæng med, at FTF-faggrupperne har et dårligere psykisk arbejdsmiljø end resten af arbejdsmarkedet. Arbejdstempoet og de følelsesmæssige krav, som FTF’erne skal leve op til, ligger højere end resten af arbejdsmarkedet.

Lærerne stikker ud

gælder 44 procent af FTF-gruppen som helhed). Kun de ansatte på dag- og døgninstitutionerne oplyser, at de er mindre tilfredse med kvaliteten af deres eget arbejde (29).

Følelser dræner lærerne Ifølge formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL) Uffe Rostrup bekræfter undersøgelsen, hvad de mange medlemshenvendelser til lærerforeningen også viser: Lærernes psykiske arbejdsmiljø er stærkt belastende. »Lærerne vælger jobbet, fordi de ønsker et job, hvor de kommer til at arbejde med mennesker, men mange af dem bliver overrasket over, hvor psykisk hårdt det i virkeligheden er«, siger han.

Bladrer man længere ned i FTF-undersøgelsens statistikker for at finde forklaringen på lærernes ringe jobtilfredshed, står det klart, at lærerne på en række punkter adskiller sig fra Ledelse bliver ekstra vigtig FTF’erne inden for sundhedssektoren, institutionsområdet, Samtidig giver lærerne deres nærmeste ledere et dårligere finans- og administrationsskudsmål end FTF-gennemområdet. snittet (53,8 mod 56,1 på en Lærernes oplever fx en kvalitetsskala fra 0 til 100). større arbejdsmængden »Lederne på de frie skoler har nok en Kun ansatte inden for admi(49,7 mod 48,8 på en skala tendens til at være mere optaget af nistration og service oplever fra 0-100), og lærerarbejdet de nære her og nu-problemer end af ringere ledelseskvalitet (50,7). stiller store følelsesmæssige at finde løsninger på de overordnede Når lærerne oplever krav (66 mod 58 på en skala og langsigtede problemer som fx det dårligere ledelse end FTFfra 0 til 100). psykiske arbejdsmiljø«. gennemsnittet, kan det ifølge Begge dele belaster. Og UFFE ROSTRUP, FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING formanden for Frie Skolers det medfører, at lærerne på Ledere, Mogens Lorentzen, en række vigtige områder skyldes de store omstruktuviser sig som den mest udsatte FTF-gruppe. Lærernes selvvur- reringer og fusioner, som er gennemført på skoleområdet de derede helbred, der betragtes som et godt mål for arbejdsseneste år. miljøet, ligger lavere end de andre FTF’eres (74 mod 77 på en »På både folkeskolerne og de frie skoler oplever lærerne skala fra 0 til 100), de oplever sig mere stresset (11 procent af nedskæringer og besparelser, og selv om beslutningerne er lærerne oplever sig meget eller virkelig meget stresset mod 9 vedtaget af politikerne og bestyrelserne, er det i hverdagen af FTF-gruppen som helhed), og så er de blandt dem, der er lederen, som står for det. Og derfor er det også lederen, der mindst tilfreds med kvaliteten af det arbejde, de selv leverer får øretæverne«, siger Mogens Lorentzen.

(39 procent af lærerne er i høj grad eller i meget høj grad Han understreger, at undersøgelsen ikke skelner mellem tilfredse med kvaliteten af det arbejde, de leverer. Det samme frie skoler og kommunale skoler. n

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

19

FRIE SKOLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Gamle fjender sparede på krudtet Konference på Vartov om de frie skoler og socialt ansvar blev ikke det slagsmål, der var lagt op til

”S

ocialdemokraterne er vilde med de frie skoler”, erklærede partiets børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn (S), på Grundtvigsk Forums konference om de frie skolers sociale ansvar, mens repræsentanterne for de frie grundskoler og nogle af deres mest arge kritikere skiftedes til at rose hinanden for det gode samarbejde, den store åbenhed og den fine dialog.

Glemt var løftebruddet om at rulle besparelserne tilbage, glemt var de hidsige diskussioner om sociale taxametre og manipulerede tal.

Denne smukke og solbeskinnede maj-tirsdag var kombattanterne forsonlige, og derfor blev det aldrig den politiske

slagudveksling, der var linet op til i programmet.

Det var helt nye toner Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, synes konferencen var god og konstruktiv, og at alle parter lyttede meget, men han undrer sig over, hvor pænt de indbudte politikere talte om de frie skoler. »Det er en helt anden retorik end den, mange af partierne bruger, når de udtaler sig i en større offentlighed«, siger Uffe Rostrup.

København skiller sig ud En del af forklaringen på den pludselige forbrødring kan ligge i det oplæg, som Jørgen Søndergaard indledte konferencen med.

Under overskriften ”Tallene på bordet” gennemgik direkFoto Henning Hjorth

Jan And reasen (p å talers talt for, tolen) h at frie s ar tidlig koler, so ere sources m har færr vage ele e resve r e n d straffes gennem med et la snit tet, bør vere tils han ikke kud. De længere t mener .

20

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

tøren for det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, al forskning, som sammenligner eleverne på de frie skoler med eleverne i folkeskolen.

Og uanset om han kiggede på familiernes uddannelsesniveau, skilsmissefrekvens eller økonomi, så han det samme billede: På landsplan er forskellene mellem de to elevgrupper ubetydelige. »Forskellene er så små, at det ikke er noget, jeg ville bruge kræfter på«, sagde han.

Men i København er der et problem. Her er der en tendens til, at folkeskolerne og de etniske friskoler tager en stor del af de svage elever, mens elever med en stærk social ballast er overrepræsenteret på de andre frie skoleformer.

Tallene dræbte myten Flere politikere nævnte i den efterfølgende debat, at de var rigtig glade for her at få dokumentation for, at de frie skoler faktisk tager et socialt ansvar.

Mai Henriksen, som er uddannelsesordfører for Konservative, bemærkede, at oplægget slet ikke harmonere med det, hun hører i den politiske debat. »Myten fortæller, at det kun er de rige og de privilegerede, som vælger frie grundskoler, men oplæggene her viser jo, at det er langt mere nuanceret. De frie skoler tager et socialt ansvar, og de har også mange udfordrende elever. Men det bliver ikke bemærket i debatten«, sagde hun.

Lige som sin ordførerkollega, Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre, savnede hun mere faktuel viden om de frie skoler.

Meget af diskussionen bygger på fordomme og formodninger, mente de to.

På et af debattens underliggende spørgsmål, ”Bør de frie skoler taget et større socialt ansvar?”, svarede Jeppe Mikkelsen (RV), at han håber og tror, at de tager et ansvar, og det mener han også, at tallene viser. »Men hvis I spørger, om staten skal regulere de frie skoler endnu mere end i dag, er svaret nej«, sagde han.

Jan Andreasen tog skraldet To kendte kritikere af de frie skoler, Anne Vang (S), der er børne- og ungdomsborgmester i København, og forfatteren Lars Olesen, meldte begge afbud til paneldiskussionen, så det var op til Jan Andreasen at være den kritiske stemme i panelet.

Jan Andreasen, som er Folketingskandidat for Socialdemokraterne og tidligere medlem af borgerrepræsentationen, har været stærkt kritisk over for de frie skoler, men tonen var meget dæmpet, da han holdt sit oplæg.

Han pegede på to udfordringer, som han mente, at de frie skoler burde løse for at yde deres til at begrænse mytedannelsen. De frie skoler bør skabe mere åbenhed om deres ventelister. Og de skal bidrage til at finde løsninger, som sikrer en mere social jævn fordeling af eleverne mellem skoleformerne.

Jan Andreasen har tidligere talt for, at frie skoler, som har færre ressourcesvage elever end gennemsnittet, bør straffes med et lavere tilskud. Det mener han ikke længere. »Jeg tror ikke, at det er en god vej at gå«, sagde han.

Pas på tankepolitiet Ét sted dukkede uenighederne op: Socialdemokraternes ordfører, Troels Ravn, gjorde opmærksom på, at det var den tidligere regering, som skar i tilskuddet til de frie grundskoler.

Han mente ikke, at det stemte så godt med ordførerens pæne ord om de frie skoler. »Vi skal passe på, at der ikke går valgkamp i det her«, sagde han.

Den konservative paneldeltager, Mai Henriksen, var ikke stolt af besparelserne på det frie skoleområde, men det var nødvendigt, sagde hun.

Men i øvrigt syntes hun, at de frie skoler burde koncentrere sig om andre og vigtigere spørgsmål end tilskuddet og koblingsprocenten: »Det, I bør koncentrere jer om, er at bevare retten til at tænke frit. Det er her, jeg er nervøs. Slagsmålet kommer i fremtiden til at handle om, hvor store frihedsgrader I som skoler må have, og jeg er sikker på, at der er mange i Folketinget, som gerne vil stille spørgsmålstegn ved de muslimske skoler«.

Vi står sammen I sit afsluttende indlæg bemærkede formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, at der er stor forskel på København og resten af landet. De voldsomme konflikter og problemer, der har været i hovedstaden, skygger for, at folkeskoler og frie grundskoler samarbejder glimrende de fleste andre steder i landet.

Men i øvrigt var Kurt Ernst træt af al den snak om frie skoler og folkeskoler. »I princippet er jeg revnende ligeglad med, om et barn vælger en fri grundskole eller en folkeskole. Men jeg er ikke ligeglad med, at så mange danske børn får en dårlige skolegang. Det er det, som bør bekymre os alle sammen. Og det er en fælles udfordring at finde en løsning på det«, sagde Kurt Ernst. n

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

21

Debat

AF BENTE HAUGAARD OG SØREN ERHARD HANSEN, HENHOLDSVIS KONSULENT HOS OG FORMAND FOR LILLESKOLERNE

Arkivfoto Lilleskolerne

Hvorfor skole?

H

vor er det dejligt at læse indlæg fra en studerende på den frie lærerskole.

Kåre Wangel håber i et debatindlæg i sidste nummer ”at lilleskolelærere har bedre visioner end Alexander von Oettingen. At skolen ikke skal være en fabrik, men et sted, hvor mennesker lærer i fællesskab.”

Som planlæggere af LUF, Lilleskolernes Udviklings Forum, har vi været med til at hyre Alexander von Oettingen. Han er i stand til på fremragende vis at problematisere, at nogle skoler tror, at de er selve livet. Men har man fejlet i skolen, har man så også fejlet i livet?

Deb at Han påpegede, at nok er skolen og lærerne vigtige, men de har ikke eneansvar for børns udvikling.

Sko Og at det skal man holde væ len re f ska sig for øje.

A or l l ive I Lilleskolerne er vi vilde t med folk, der kan sætte ting på hovedet, få os til at reflektere over egen praksis, hvad enten vi er enige eller ej. Oplægsholdere skal sætte fremtidige perspektiver i spil. De skal forundre, forstyrre, forbavse, forvirre.

Skole Det er det, LUF er til for – ikke en n for skole n kirke, men et forsamlingshus.

Og ja, lilleskolelærere har som vel alle andre lærere visioner for det at lave skole.

Og mange refleksioner over, hvad skole for livet er for en størrelse.

En klog mand sagde engang: Træd varsomt, for her bliver mennesker til. Det bliver de blandt AF K WW ÅRE W W.N A UT NGEL, IDIG SKO LÆRE LE.D RST UD K E

REN

DE

, DE

NF

RIE

LÆ

RER

SKO

andet i skolen. Men det er rigtig vigtigt at holde sig for øje, hvad skolen skal og kan.

Det er vigtigt for vores skoler, at vi til stadighed er i dialog med folk uden om skolen, at vi ikke er bange for at blive provokeret omkring vores praksis, at vi til stadighed udfordres på begrebet dannelse /uddannelse. n

undervisning

LE

le

xand land er Vo kan være ets lille n Oetti men ngen skol alm

til sk ef en ci olen dann olk, at teres Kæ i sids ende skol . være re lil en te nu le og såka ikke ikke - ikke skoler mm er . Je ldt nø g skol for liv er af Fr nels kun da dven edan et. digv håber, nn es ie Sk ning system er ti at is nend Han ol en et kr l vide hvad de I har je e. Sk mener er for for re at fo res æve , at n er O olen det vi r, m skolef fagl Men etting dann skolen rtælle orlø . Jeg hå sioner en en ig er e. ik er ik en ci i be ber, skol b, der d)da skolen teres ke ti ke både Ry ikke at I ha hold fo e hv l liv ikke for, at nnel or el ku r, r et, om stend se m skol kole ever n give en visi hvad en n sk de men ed til skol on r ne Wa skole e ud ka at om en lære elever ukke al ik n væ sk en ke nesker forme ne r al de Vo ngel n, s talels skol al , de verd re ligeg det, t de beho verd ukriti e, de t, de so sk ti r bebo en? en lad på n Oettom A kriver er v fo r r er m ud Og lpas med r kl , der r de L le K - ik da er fo in se ar U n, nruds ke verd , hvor ge e d illes inge xan åre si æter of gårsda vision n sam g verd har? dan en ble viklin kolernns o der ikke er om men en, ve te ge men afhæ rden hæ numv refe gsda es plæg ke sk , at bø ns indu en ng skol ngig ser ud rn ul ha stri skole, me rere ge, s af, sa at le le vi i og un der r med en skal om r af t i hvilk . ge sk mfu ve liv virk dann det he nd s en el al id F lle . ver et er bø omgi rie r Stee , for ighede lære at Skoste rn ti vend ikke væ n gå læ ning n Hild det et e l at re si ler vide re. M foru en indg samfu eb n re og en de ds å i nu nd. leve for at randt t er sige læ i ‘B ætnin .H tide vet, vorfor re er at ørnene gen fo , at vi ikke de ns so ha læ t, er de r at læ skal ære m fam r skol re at lære der sa lære t vigt re at r ue ilien en tses bø læ en ig rn nd ste’ og re.« og rolle , og fo og genn eligt fr unge at sp ruds som ud meg itiden et br em al æ et al ille er ko tnin le ud deri men . gen m d. ndet melle andre 18 ? Fo t for rdi m at soci dannen at læ . fo ale skol e m rsøgt re le en at gø ve og rum. de og isfo er en at rs re læ at læ Desvæ faglig f al t de tåelse t da rre af læ ring ti re - so t, vedk de ka m O er de nnende l no ring n, føre get, de etting n indu har ommen som en r de sbe ik de svæ r kun ka besk også ke ha or læ dre vi ri rr ve n e ti lyst r med ring sioner l, at foregå r. en de ,m for til el bo i en et st en nu det bo glige everne vis ti ed »G man hvor dig sk glige. fag at gøre tage g! n men ole en rm nesk d unde er læ Alexa nder n fo rer r fu i fæ ande ld, lså m r Vo åm nO etti an spyt ngen te i Fr ie Sk oler Frie Skole nr.

13 r nr. elle 13/2 r 012.

undervisning

Skolen

den

virker lidt vammel, blæser

sig op sig en når og for Alexande stor rolle, påtager advarer r von Oettinge n.

Foto

Mikkel

Hvid

PÆDAGO

Af Mikkel

Hvid

/ Frie

GISK

Skoler

FRIHED

· mhv@friesko

ler.com

12

22

FRIE

S KO

LER

NR.

13 · 16. A PR

I L 2012

Alexan der von den pædag Oettin han holdt ogiske gen oplæg vanetæ udfordrede for lilleskonkning , da

lelære rundtvig rne mente, tog fejl. Grundtvi at skolen Alexande g tog skal r von op og grusomt Oettingen være holder fejl, da en tænkepau vandrerfor livet«. næste han trin frem formulere i sin argument se, som om han og tilbage, det mest ation. stopper leder »Og det Eller klart, efter efter, er vigtigt«, mest her«. provokere hvordan det fortsætter han kan nde.

De små han, 70 lilleskolel »at I skelner »Som ærere skarpt vigtige. lærere er I vigtige«, lytter spændt.

I spiller spille fortsætter en rolle den.

Og for børnene, han, Han holder ét skal »men I vide«. men ikke så en pause pas på »Skolen med i talestrøm er ikke at overfor livet. men Livet og står Skolen lærer helt er for Alexande os ikke skolen«. stille: tør ved r von Oettingenalt Universit , der indlede er dr.pæd.

Lilleskoley College Syddanm det gjorde og udvikling rnes Udvikling ark, var Et oplæg, han med inviteret sdireksforum et oplæg Grundtvi hvor han til at om pædagogi starten bragte af sig for livet. g og mange ik, skole marts, og lilleskoletpå kollisions og frihed. kurs Det er anker. noget Fx den med både sludder, om at mener skolen Alexande er r von Oettingen ,

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 www.thorsoe-moebler.dk

Natur/teknik

terrængående n/t-system ”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener. ”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil. ”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris23

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

LEDERKURSUS Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Sindsro i Sinai C

omputeren bliver på kontoret i weekenden. Hun har booket sig selv i kalenderen halvanden time hver dag omkring frokost og øver sig i at tage en daglig pause fra at være den synlige og nærværende leder. Give sig selv lov til at tænke sig om og ikke tage beslutninger og handle hurtigt hele tiden.

Mette Langedill Petersen er gruppeleder i Danske Bank i Odense med ansvar for 27 ansatte.

En uges lederkursus i Sinai-ørkenen med bjergene som skolestue og en beduinlejr som base har inspireret hende til at tage flere pauser og til at planlægge sin tid mere struktureret. »Jeg farer tit rundt i min iver for at være synlig og nærværende, og tit får jeg ikke lavet det, jeg selv skal, før de andre er gået hjem. Opholdet i Sinai-ørkenen gav mig mulighed for at tænke mit arbejdsliv og min arbejdsdag igennem, og det gav mig stof til eftertanke. Det er vigtigt at passe på sig selv, så man kan holde til arbejdet og ikke knokler sig selv helt ned«, siger hun.

efter hun er kommet hjem, for at huske og fastholde det, hun tænkte. »I ørkenen er der ikke så meget som herhjemme, der forstyrrer dit sind. Det fik os til at være mere i nuet. Til at høre fluerne og lægge mærke til de små ting. Det var balsam for sjælen, og det tvang mig til at fordybe mig meget mere, end jeg gør i dagligdagen, hvor jeg laver meget brandslukning«, fortæller Mette Langedill Petersen. »Den første dag på arbejde efter kurset, sagde jeg til mine lederkolleger, at jeg gerne ville prøve at arbejde lidt anderledes og have noget mere tid til at trække mig ud indimellem.

Det føles godt. Når jeg ved, at jeg har tid til at besvare mails og får ordnet en masse ved mit skrivebord, så kan jeg mærke, at jeg er meget mere nærværende og synlig, når jeg er sammen med medarbejderne den øvrige tid. Man skal have sig selv med for at kunne guide andre«.

En uges pause

Kursusdeltagerne vågner med solen ved 5-6-tiden, når den som en orange kugle triller ud bag bjergvæggen og stiger op over det Røde Hav. Kursusdagen begynder med et par timers gymnastik eller bjergvandring og en øvelse i mindfullnes inden morgenkaffen kl. 8.

Dagen veksler mellem timer i skolestuen, gruppearbejde og tid til selv at tænke sig om. Kun afbrudt af måltiderne, det daglige bad og kikken på de underjordiske haver i Det Røde Hav. Det enkle liv og naturen giver i sig selv ro i sindet, forklarer kursusleder Birgit Toft. Hun er farmaceut, ph.d. og deler sin tid mellem at være lægemiddelkonsulent i Region Midt og konsulent og underviser i sin egen virksomhed Teamtoft. »Sinai-ørkenen er langt væk fra opkoblinger og internet, og det giver en fantastisk ro og frihed til at kigge indad, ikke at skulle være på og online hele tiden«, siger hun.

Den lange pause er nødvendig, for at man kan komme i kontakt med sig selv på en anden måde end til daglig, hvor man hele tiden er i bevægelse. Man får lejlighed til at tænke over hvad det er ens tid går med, i forhold til hvad man gerne vil bruge sin tid på. »Når man er i ro med sig selv, kommer man ud af den automatiske, hurtige og overfladiske måde at reagere på. Man bliver mere nærværende og bedre til at prioritere i en hektisk hverdag. Og når man er i ro med sig selv, så har man bedre

”Gennem U’et i Sinai-ørkenen” hedder lederkurset, der forgik en uge i april under åben himmel. I en fordybning mellem de grå og gyldentbrune bjerge i noget, der minder om et udtørret flodleje, har beduinerne indrettet en lejr for de danske kursister. På det mest flade og sandede område er det fælles soveværelse markeret med et gulv af spraglede kludetæpper og en væg af stof, der blafrer i vinden. Himlen er taget, og om aftenen blinker og lyser tusindvis af stjerner på den kulsorte himmel.

Kludetæpper i lilla, marineblå, sorte, gule, neonorange og grønne striber bliver lagt over sten, sand og klipper og gør det ud for både gulv og stole, når maden fra det lille køkkentelt serveres ved lave plastikborde.

Fra lejren er der udsigt til Det Røde Hav. Det ligger et kvarters gang væk og er den eneste mulighed for dagligt karbad, hvis man ikke er til klatvask fra den fælles zinkbalje bag sovelejren.

Her er stille, primitivt, varmt, dårlig mobildækning, ingen internet eller computere og ingen kopierede powerpoints, man skal holde styr på. Kun en lille notesbog som hjælp til at fastholde hver enkelts tanker undervejs.

Struktur Mette Langedill Petersen har bladret en del i sin notesbog,

24

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Pausens kraft

-ørkenen Flere pauser, mere ro og mere tid til at lede. Det har en flok private og offentlige ledere taget med sig hjem fra et lederkursus i Sinai Ørkenen

Foto Finn Nordfeld

kontakt med andre mennesker«.

På samme måde virker de korte pauser i løbet af dagen. »Den dybe vejrtrækning påvirker nervesystemet og er med til at få justeret en ned, så man er i ro. Det er enormt vigtigt i denne hæsblæsende tid, vi har gang i«, siger Birgit Toft.

Tanker tager tid Tid til at tænke, er noget af det, som deltagerne fremhæver som det vigtigste, de tager med sig hjem fra ørkenen. Også socialpædagog Malene Læsø Madsen, der til daglig er leder af skolehjemmet Emdrupgaard, der har otte børn i døgnpleje og 20 dagbørn. »Det er så nemt at have travlt. Jo mere travlt jo bedre, jo mindre tid, jo bedre. Men det at turde stå stille, det er det, der

OM KURSET Kususleder: Birgit Toft, www.teamtoft.dk. Hun har blandt andet skrevet ”Pausens kraft”, der er udgivet af Gyldendal Business i 2010.

SINAI-ØRKENEN De 60.000 kvadratmeter sten og ørken, der udgør Sinaihalvøen ligger som en trekantet kile mellem Aqababugten mod øst og Suez-bugten mod vest.

Kurset blev holdt en times gang fra den lille by Nuweiba.

Den ligger 180 km nord for Sharm El-Sheik ud til Det Røde Hav.

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

25

»Opholdet i ørkenen gav mig mulighed for at tænke mit arbejdsliv og min arbejdsdag igennem, og det gav mig stof til eftertanke«, siger Mette Langedill Petersen, gruppeleder i Danske Bank.

får tingene til at bevæge sig. Når jeg står stille, kan jeg se, at tingene bevæger sig, men hvis jeg til stadighed bevæger mig med dem, kan jeg ikke se deres bevægelse, fordi de er infiltreret af min bevægelse«, forklarer hun. »En af de andre på holdet fortalte mig, at når man snorkler, må snorklen ikke være for lang, for så får man ikke skiftet luften ud, og jeg synes, at der i mit lederarbejde godt kan være meget langt i mellem, at luften bliver udskiftet. At være i Sinai-ørkenen har givet mig mulighed for at få trukket noget rent luft godt og grundigt ind, så jeg bliver mere klar i mine tanker og den ledelsesretning, den ledelsesstil og de ledelsesværktøjer, jeg har«.

Det er tredje gang Malene Læsø Madsen har været i Sinaiørkenen for at få en tænkepause og inspiration. »Det her med at være i ørkenen, det rører ved noget fundamentalt og egentlig noget eksistentielt. Solen går ned kl.

19 og fluerne står op kl. 5, og jeg med dem. Der er en ramme, som ikke umiddelbart lader sig rokke. I begyndelsen, når man ankommer, ser det ud, som om det er gråt i gråt og brunt i brunt, men der er planter og fugle og et liv at leve også her, og det er noget af det, jeg tager med hjem. Indimellem kan dagligdagen føles som en ørkenvandring, og man tænker: kommer der ikke snart en oase. Det handler om at få øje på de grønne vækster, som er overalt. Både her i ørkenen og i dagligdagen«.

Tilbage på Emdrupgaard arbejder Malene Læsø Madsen med at få mere pause og ro indarbejdet for både sig selv og medarbejderne. »Jeg tænker, det er vigtigt, at medarbejderne også får plads og rum til refleksion. Det er min opgave, når jeg kommer så inspireret tilbage, også at lade det sive i organisationen, vel vidende at det er et langt arbejde, for vi har jo en dagligdag at passe og få til at fungere«.

I sin lægepraksis i Asnæs på Sjælland arbejder praktiserende læge Jesper Dehlholm også med at skabe rum til ro og eftertænksomhed efter opholdet i den ægyptiske stenørken. »Jeg har ikke mange pauser til mig selv i løbet af en arbejdsdag, men jeg har besluttet, at jeg vil tage mig mere tid til at tænke over de store beslutninger, inden de tages. Nu skal vi fx have en fjerde læge med i vores praksis, og det vil jeg gribe lidt anderledes an, end jeg hidtil havde tænkt. Give det lidt mere tid at indkøre vores nye kollega i stedet for at haste igennem. Ting tager tid, og det skal de have lov til«, siger han. »God ledelse kommer indefra. Man bliver nødt til at mærke efter, hvordan man synes, tingene skal gøres, og hvad man kan stå inde for. Det er ikke nyt for mig, men det er blevet mere klart«, siger Jesper Dehlholm. n

26

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Foto Finn Nordfeld

Lad inspirationen sive

Annonce

Fællessang, fællesskab og livsglæde DGI sanGboG

Redigeret af Niels-Otto Johansen, Else Højgaard Smidt, Erik Jakobsen, Lone Lindhardt, Rie B. Nielsen og Sámal Lamhauge.

Ud over de gode, gamle sange indeholder DGI sangbogen et bredt udsnit af nye danske og engelske sange.

Der er noder og becifringer til alle melodier.

Pris: 120 kroner. Varenr. 99430 For at kunne købe DGI sangbogen og DGI melodibogen skal man være medlem af en forening, der er medlem af DGI.

DGI meloDIboG

Melodibogen indeholder alternative melodier til en del af sangene samt ”krydrede” akkorder. Der er noder og becifringer til alle melodier.

Til en stor del af sangene er der udarbejdet historiske noter, som er anført i forbindelse med de enkelte sange.

DGI melodibogen – som er i A5-format med spiralryg – indeholder endvidere litteraturliste og biografisk liste over tekstforfattere og komponister.

Pris: 240 kroner. Varenr. 99440

CD til DGI sanGboGen

På denne cd er indspillet første vers af 50 sange fra DGI sangbogen og DGI melodibogen, som er mindre kendte og/eller mere komplicerede end gennemsnittet.

Formålet med udgivelsen er at give brugerne en mulighed for lettere at kunne anvende disse sange ved at høre den klingende realitet. Derfor er indspilningerne foretaget i nøje overensstemmelse med nodelinjer og akkorder.

Pris: 157 kroner. Varenr. 99450

sanGboGstaske

Tasken kan rumme 30 sangbøger + melodibog og cd.

Pris: 153 kroner. Varenr. 99406

Bestilles hos DGI: www.dgi.dk/butikken Ved spørgsmål ring til Søren på 20 51 77 69

b at n d i ra e 1 0 % f mer e r a e b g k ø n gb ø ve d a 30 s

Annonce DGI sangbog CD melodibog 050707.indd 1

15-05-2012 12:53:17

Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

SKI ADVENTURE STORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Alle Børn Cykler arrangeres af:

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

27

n e le cirkl

r

ørn kan lære alt det, de skal, gennem leg og kreativ aktivitet, men den legende læring sikrer ikke i sig selv, at de udvikler sig til hele mennesker.

Det mener legetøjs- og fremtidsforsker Jørn Martin Steenhold.

Og det er en del af baggrunden for de værktøjer, han har udviklet i sin virksomhed, Excellent Play.

Værktøjerne skal hjælpe pædagoger, lærere eller forældre med at beskrive og dokumentere lege- og læringsværdien.

Af aktiviteter. Af legetøj. Af spil. Af inventar og så videre. Og værktøjet kan være med til at sikre, at man ikke fokuserer for ensidigt eller glemmer bestemte sider af barnet, siger Jørn Martin Steenhold: »Det er jo rigtig godt, at børn leger eller arbejder kreativt, men hvis legen kun stimulerer en eller få evner hos dem, risikerer vi, at de udvikler sig skævt. Det kan vores værktøjer modvirke: De gør det pædagogisk personale bevidst om, hvilke evner børnene udvikler gennem legen, og hvor de har brug for flere og anderledes udfordringer«.

70 års leg Gennem hele sit voksne liv har 69-årige Jørn Martin Steenhold arbejdet med og forsket i børn, leg og læring. Som børnehaveleder i 1970’erne, senere blandt andet som seniorforsker hos LEGO og forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor han forskede i børns fremtidsdrømme.

28

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

ndt

Sø r

lege

he

B

Jørn Martin Steenhold har udviklet en række hjul, som kan beskrive og dokumentere værdien af børns leg

tl ne

g

t a bar r o f

ru

KREATIVITET Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

I 2007 grundlagde han sammen med sin ældste søn virksomheden Excellent Play, som certificerer legetøj og produkter til børn. Certifikatet blåstemler produktets lege- og læringskvalitet.

Desuden står Jørn Martin Steenhold bag en række hjemmesider til pædagogisk personale og andre, som interesserer sig for børn. Blandt andet kan man på www.borneliv. dk finde artikler og råd om snart sagt alt inden for børn og pædagogik.

Børne-klog på 100 måder Krumtappen i Jørn Martin Steenholds arbejde hedder Videnshjulet.

Hjulet, som han gennemgår i bogen af samme navn, beskriver og definerer ti vidensområder (jeg-klog, os-klog, musik-klog, krops-klog osv.). Hvert vidensområde underinddeles i ti mindre vidensområder. Krops-klog, fx., består blandt andet af balance, klatre, hvile og løbe, mens os-klog dækker områder som fx menneskers behov, etnicitet samt moral og ansvar.

Alt i alt 100 områder, hvor børnene kan være mere eller mindre vidende. Og 100 områder med hver sin pædagogiske udfordring og med hver sine aktiviteter.

Ved at bruge hjulet og forholde sig til børnenes aktiviteter bliver man som pædagog og lærer bevidst om, hvilke kvaliteter børnene træner, når de leger, hvilke evner du udvikler gennem

»Normalt går der 60 år før en ide at slå helt igennem. Jeg har arbejdet med min i 40 år, så der kan gå op til 20 mere, før vi er helt klar på skoleområdet«, siger Jørn Martin Steenhold.

Foto Henrik Kastenskov

legen, og hvad de lærer af den, forklarer Jørn Martin SteenMen ved at bruge hjulet, kan skolerne dokumentere, hvordan hold. de bruger legen og de kreative aktiviteter til bevidst og systeFor det gør de, siger han. Børn leger sig til viden. De lærer matisk at styrke børnene alsidige udvikling«. gennem leg. Og de lærer rigtig meget og rigtig godt. PraktiDe, der vil mere detaljeret ned i særlige områder, kan supske færdigheder. Refleksiv viden. Social kompetence – hele plere Videnshjulet med et af de andre hjul, som Jørn Martin spektret kan læres og udvikles gennem leg, mener Jørn Martin Steenhold har opbygget over samme læst: fx KreativitetshjuSteenhold let, Legehjulet eller Sansehjulet. »Man behøver slet ikke en lærebog. Hvis man som lærer er kreativ og kender Videnshjulet og ved, hvordan man bruger Næste skridt er skolen det, kan alt det, som optager børnene, bruges til læring. Og det Hovedparten af Jørn Martin Steenholds arbejde fokuserer er godt. For jo mere engagerede børnene er, jo mere i dag på de 0- til 10-årige. For eksempel tilbyder en af hans lærer de«. hjemmesider dagplejemødre og De småsten, børn samler på børnehaver en kalender med aktivistranden, kan bruges til at udvikle tetsforslag til hver af årets 365 dage.

Lad barnet tal-klogskab (fx mængder, forskelPå hjemmesiden kan man med nogle • få mulighed for at drømme le), men også til natur-klog (mafå klik lave udviklingsplaner for det • få lov til afprøve omgivelsernes muligheder terialer) og billed-klog (former og enkelte barn, som sikrer, at barnet • lege og eksperimentere med materialer • gå på opdagelse i naturen farver). Og den døde spurv, som udvikler sig, som det skal, motorisk, • sanse og mærke verdenen ligger i skolegården, kan ud over intellektuelt og socialt.

• fortælle og berette natur-klogskab (fx dyreliv, arter) Skolefritidsordninger kan også Kilde: Jørn Martin Steenhold udvikle områder som jeg-klog (fx hente inspiration her, og på længere følelser) og livs-klog (fx skæbne). sigt håber Jørn Martin Steenhold, at Excellent Play går i gang med Leg er ikke kun hippier at beskrive lege- og læringsværdier på Praktisk kan man på den måde bruge Videnshjulet som et skoleområdet og i for eksempel lærebøger. inspirationsværktøj, siger Jørn Martin Steenhold, men det Men det tager tid, siger Jørn Martin Steenhold. kan samtidig dokumentere det pædagogiske arbejdes lege- og »Normalt tager det 60 år, for en ide at slå helt igennem. læringsværdi.

Jeg har arbejdet med min i 40 år, så der kan gå op til 20 mere, »Leg og kreativitet opfattes tit som luftigt og hippie-agtigt. før vi er helt klar på skoleområdet«. n

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

29

Kort og godt

Foreningen talte om sig selv Foto Zenobia

Zenobia underholder til mødet med danske højskolesange og salmer.

Pensionister møder Årets Helt Der afholdes igen i år to kurser for pensionistmedlemmer af Frie Skolers Lærerforening med start mandag den 6. august og onsdag den. 8. august. De to kurser bindes sammen af et fælles årsmøde, som markerer afslutningen på det første og starten på det andet kursus. Begge kurser foregår på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle.

På programmet i år står på begge kurser foredrag af Ruth Brik Christensen, kendt som ”Soldatermor” og kåret som Årets Helt 2009. Derudover holder Arne Rolighed, formand for Danske Pensionister og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, foredrag. Kursernes 2. dag er afsat til en heldagstur til Samsø. Endvidere er der musikunderholdning ved Zenobia, som spiller danske højskolesange og salmer. Og naturligvis en festmiddag den sidste aften.

Pensionisternes årsmøde med valg af medlemmer af pensionistudvalget og formand for dette finder sted onsdag den 8. august kl. 11-12.

Detaljeret program er udsendt til samtlige pensionistmedlemmer af Frie Skolers Lærerforening, og kurserne var ved redaktionens slutning allerede overtegnet med 14 deltagere. TKE

30

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Det var især inderkredsen, der mødte frem for at debattere, hvordan Frie Skolers Lærerforening skal udvikle sig. Frie Skoler deltog i mødet i Roskilde

»J

eg kan godt savne noget mere kamp og faglig kant. Det er, som om at man allerede inden forhandlingerne(overenskomstforhandlingerne, red.) er på retræte og forbereder os på, hvor galt det går, i stedet for at sige, hvad det er, vi kæmper for«, siger den ene af to tillidsrepræsentanter, der sidder ved et bord og nyder den sene eftermiddagssol i skolegården på Sankt Josefs Skole i Roskilde. De deltager i mødet ”FSL i udvikling” sammen med 25 andre medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Mødet er et af fire medlemsmøder, som blev afviklet i slutningen af april og begyndelsen af maj. Der deltog i alt 86 medlemmer, hovedsageligt tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer.

Interview som opvarmning Deltagerne er som start på mødet blevet sat til at interviewe hinanden to og to i tyve minutter med FSL afsæt i en række spørgsmål, de har fået udleveret.

I UD De er enige om, at de som tillidsrepræsenVIK LIN tanter får kvalificeret hjælp fra sekretariatet i G! Aarhus, og at sagerne bliver fulgt til dørs. Det fungerer godt, og de har ikke lige nogle bud på, at der er noget i serviceringen af tillidsrepræsentanterne, som er utilfredsstillende.

FRI Et andet spørgsmål handler om, hvorvidt E S KO LER S L foreningen er synlig ude på skolerne? Det ÆR ERF OR er den, mener de, i kraft af tillidsrepræsenEN ING tanterne, som har fået en central placering på grund af de lokale forhandlinger om arbejdstid og decentral løn.

Da de 20 minutter er gået, samles deltagerne indenfor, hvor de bliver opdelt i tre grupper. Grupperne skal nu tage stilling til en række påstande og spørgsmål. Først en påstand: ” FSL fungerer rigtig fint, medlemmerne får god service, og der er ikke behov for at ændre noget”.

Umiddelbart er der opbakning til påstanden i den ene gruppe, hvorover bladets udsendte svæver som en flue i luften, og så alligevel nej: Der bør være en miniafdeling af foreningen i København. »Vi er ikke synlige på Sjælland, vi mangler et sted, et mødested, hvor man kan komme ind og se nogen i øjnene«, lyder forslaget, som vækker en del diskussion.

Der er delte meninger, men forslaget bliver ført til referat, for det er meningen med gruppediskussionerne, der blev afholdt på lignende vis på de andre møder rundt i landet. Ideerne og holdningerne i grupperne skal bruges i det videre arbejde med ”FSL i udvikling”. I august samles kredsbestyrelserne for igen at debattere, hvordan foreningen skal udvikle sig, inden repræsentantskabet i november skal tage stilling til resultatet af processen. TKE

Er de type t den savn nyhe her op til er fra der, du FS et og de af de L? Mød fire lta af di g i udvi møder n fa * gfor klingen enin g.

Kæ

re m edle m vi ha ve lo v til Vi h at ko a mm Mød r brug fo e in den delta op på e r dit bu for h d os d og fo g i work t af de fir på fre ig? m skal rventnin shops o e regio tidens nale FSL g le g e d ve r e Kæ rlig op til i Frie Sko bat om møder* . , hils frem en d tid lers Læ hvilke kr og in fa en. rerfo av gfore renin g ning * MØD Må

Man EDAT O da Man g 30. ER da ap Man g 7. m ril kl.

16 dag aj kl Tirs dag 7. maj . 16 - 19 19 / Brob kl 8. m aj kl . 16 - 19 / Skt. Jo y Spor Tilm ts . 16 el - 19 / Skt. N sefs Sk eftersko Delta ding se / Him ikol ol le mer ajs Sk e, Roski , Broby I forb gere få nest 23 land ol på Fy r dæ . ap in scen e, Esbj lde. de serv ril n. trets er eret lse med kket tra 2012 Idræ g. kaffe arra nsportu på ww tsef , sa ters ndw ngemen dgifter w.fsl.dk/ kole ich, te ku t to , Nør rs bliv øl og g, er ager vand er der bus, bi . . l. .

Sca o n me g meld kode d de n t sadig til mm e

Kursuskalender 20. AUGUST - 14. DECEMBER 2012

En legeplads der svarer igen Fra den 31.maj kan børn i Esbjerg begive sig på eventyr på en ny slags legeplads.

Her bliver byens lydlegeplads nemlig indviet. Når børn og voksne bevæger sig ud på legepladsen vil de opdage, at deres bevægelser fremkalder lyde og toner. »Det er både en legeplads og et musikalsk instrument. Ideen har været at lave en interaktiv legeplads med legeredskaber, der kan mere end de traditionelle, og at man med lydene kan lege sig til erfaringer med at fortælle historier og skabe musik med lyd«, fortæller Hans Sydow, komponist, lydkunstner og studielektor på Tonespace. »Lydene er fire punktnedslag i lydhistorien. Det behøver man selvfølgelig ikke vide for at lege og have det sjovt på dem, men er man nysgerrig, kan man dykke længere ned i det«, siger Hans Sydow.

Den 31.maj bliver der også indviet lydlegepladser i Vejle og Odense. De tre legepladser er interaktivt forbundet med hinanden. UAN

MINDEORD Erik Graae

Erik er desværre gået bort i en alt for tidlig alder.

Erik var ansat på Laursens Realskole i Aarhus fra 1979 til 2011, hvor han efter et års sygdom valgte at gå af.

Erik har i alle årene været en afholdt lærer og kollega. Han var respekteret for sin store faglige indsigt og viden om livets mange facetter.

Han hyldede mangfoldigheden og ordentligheden. Han havde en veludviklet humor. Lun og gerne lidt sort. Han nød et godt grin og var altid god for en god historie.

Erik var med sin Nørresundbyske sindighed naturligvis ikke frembusende. Det var ikke, fordi han manglede ord. Erik havde så mange af dem og så stort et sprogligt overskud, at han underfundigt berigede sproget. Hans lærerliv drejede sig først og fremmest om dansk og engelsk. Han har gennem næsten alle årene været klasselærer og var her den naturligt samlende lærer, der sørgede for det gode miljø i klassen.

Erik har været savnet på skolen allerede under sit sygdomsforløb, og det vil blive endnu mere udtalt, når han nu ikke længere kommer på skolen og er en del af fællesskabet.

Følg formanden på Twitter FSL’s formand, Uffe Rostrup, er nu også på Twitter. Er du også på Twitter, kan du følge ham på @ ufferostrup. Formandens nyeste tweets er også at finde på fsl.dk’s forside. UAN

Erik har med sit virke på skolen sat et stort og tydeligt aftryk. Han var højt respekteret og afholdt af alle på skolen, og der er derfor et stort gab efter ham, som er meget vanskeligt at erstatte. Tankerne går også til Eriks familie, som han satte stor pris på, og som også medvirkede til at lindre sygdommens hårde følger.

På vegne af alle på Laursens Realskole Troels Kirkeskov Jensen

Internationalisering i skolen

Diplommodul for lærere og skoleledere Campus Haderslev, Lembckesvej 7, Haderslev

Undervisning hver mandag kl. 12-16.

Bl.a: Skoleudvikling, udvikling af interkulturelle kompetencer, støttemuligheder, den internationale dimension i fag og emner. Læs mere: ucsyd.dk , diplomuddannelser eller: Tove Heidemann / thei@ucsyd.dk / T:7266 5219.

STUDIESTART AUGUST 2012

Fysik/kemi - øg dine kvalifikationer som naturfagslærer.

UC-syd udbyder en liniefagsuddannelse som er opdelt i fire moduler, der kan tages enkeltvis - eller samlet.

For nærmere oplysninger kontakt: Gert Wahlgreen tlf. 72 66 30 68 / gwah@ucsyd.dk. Ansøgning på ucsyd. dk snarest.

STUDIESTART SLUTNINGEN AF AUGUST 2012

Eksperter i friluftsliv Den nye master i friluftsliv er kommet godt fra start - nyt hold starter sidst i august. Skov og Landskab under Københavns Universitet optager det næste hold. Ansøgningsfrist 1. juli 2012 - se mere på: www.masterifriluftsliv.dk eller kontakt kursusleder Erik Mygind tl. 28750894.

13. - 16. SEPTEMBER 2012

Tyskkursus i Bremen Kurset tager udgangspunkt i byen Bremen: Den historiske hansestad, eventyrbyen og sports- og kulturbyen. Inkvartering på hotel. Detaljeret program ses i Sproglæreren nr. 2/2012. Tilmelding og kontakt: annette.d.soerensen@mail.dk, tlf 44992656.

26. - 27. SEPTEMBER 2012

Inspiration og ideer til syning af teenage-tøj Danhostel. Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Der arbejdes teoretisk og praktisk.

Enkle færdige mønstre og det nyeste indenfor syteknikker. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture, København Tilmelding senest d. 20. august til: pia. brask@skolekom.dk SKOLEÅRET 2012-13

Nye uddannelsestilbud, VIA UC, Aarhus Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommuniskation. Mere info: vlauc.dk/videruddannelse/paedagogik.

Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter VERDEN RUNDT

Lærernes ven B

Foto Istock

32

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

ør lærere tjene ligeså godt som advokater og læger? Det spørgsmål er kommet til diskussion i Australien, hvor der er en ikke helt fremmed bekymring over nationens børns middelmådige resultater i internationale test. Et bud på en forklaring er fra flere lokale uddannelseseksperter, at lærerfaget ikke tiltrækker de kvikkeste hoveder, og at kvaliteten blandt de australske lærere derfor er dalende.

Et løsningsforslag er altså at løfte lærerens løn, og det er kommet fra en måske lidt uventet kant. Tony Smith er parlamentsmedlem for Australiens store liberale parti, der ellers ikke er kendt for at ville skrue op for de offentligt ansattes løn. Men i en tale i Sydney for et par uger siden, argumenterede Tony Smith for intet mindre end en fordobling af lærernes løn. »Vi har brug for at give fremragende lønninger til fremragende lærere. Op til 150.000 dollars om året til de dygtige lærere, som ikke bare underviser deres elever, men som også fungerer som mentorer for deres kolleger«, sagde Tony Smith.

150.000 australske dollars er i nærheden af en årsløn på en million danske kroner. Men Tony Smith kan ikke se, at der noget mærkeligt ved, at lærere skulle have det samme i løn som jurister eller medicinere, og noget tyder da også på, at de australske lærere har noget til gode. En undersøgelse, der udkom i begyndelsen af maj, viste, at de australske læreres realløn ikke er steget i 20 år. n UAN

Tilmeld jer Batterikampagnen 2012 – og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier Sæt batterier på skemaet i dansk, natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder tre undervisningsforløb, som er lige til at gå til.

Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse.

Dansk Opgaverne lægger op til at arbejde med - skriftlig fremstilling - layout - debat og argumentation

VIN0DKR. 0 10.0 kassen -

asse dre til kl ge an n a og m ræmier p fede

Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med -

kredsløb den nære omverden formidling af egne undersøgelser geografisk opgave om udvinding af råstoffer

Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med - statistik - grafisk fremstilling af data - formidling af resultater Kampagnen afvikles i uge 37-39.

Der er åbent for tilmelding frem til onsdag den 5. september 2012.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

Konsulentens bord

Stillinger

Mejlby Efterskole Vi søger 1 årsvikar og 1 barselsvikar pr. 1. august 2012 Begge stillinger er fuldtidsansættelser.

Fra konsulentens bord Af Jette Morsing, konsulent i FSL



HVIS JEG BLIVER SYG I SOMMERFERIEN

Skolen skal altid have besked om dit sygefravær, også i ferien, hvis du vil have mulighed for erstatningsferie.

Ferien er i år planlagt fra og med onsdag den 4. juli til og med tirsdag den 7. august, dog kan der være en særlig ferieplanlægning på din skole.

Hvis du bliver syg før feriens start, har du ikke pligt til at påbegynde ferien. Det betyder, at du har ret til at holde ferie på et andet tidspunkt, såkaldt erstatningsferie.

Retten til erstatningsferie gælder i denne situation alle 5 uger, hvis du er sygemeldt helt til og med den 7. august.

HUSK dog, at skolen skal have besked, ellers ved de jo ikke, at du er syg, og at du ikke påbegynder ferien. Du skal også give besked , hvis du bliver rask under ferien og derfor kan holde en del af den resterende ferie.

SPØRG skolens ledelse, hvordan skolen forventer, du skal meddele eventuel sygdom i skolens ferieperioder.

Sygdom er som udgangspunkt en selvvurderet situation, men det er vigtigt at have lægens opbakning, idet skolen måske på et senere tidspunkt ønsker en dokumentation for sygefraværet.

Hvis du bliver syg i ferien, dvs. 4. juli eller senere, gælder der lidt andre regler. Der er i denne situation maksimalt ret til erstatningsferie i 4 uger, den første uge betragtes som en slags karensperiode. Der gælder særlige regler, hvis du har optjent mindre end 5 ugers ferie.

HUSK, at skolen skal have besked om sygefraværet allerede fra 1. sygedag, uanset hvornår i ferien du bliver syg. Skolen skal også have besked om raskmeldingstidspunktet.

Bliver du syg i ferien, skal du, udover at meddele skolen dette, samtidig fremsende dokumentation for sygdommen. Du skal altså i denne situation selv indhente og selv betale lægelig dokumentation/friattest. Dette gælder også, selv om skolen ikke har bedt om dokumentation.

SPØRG også her - inden du går på ferie - skolens ledelse, hvordan skolen forventer, du skal meddele og dokumentere eventuel sygdom i skolens ferieperioder.

34

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Du er læreruddannet og kan tilbyde at undervise i nogle af fagene; dansk, matematik og engelsk. Desuden vil det være godt, hvis du kan tilbyde undervisning i et af vore værkstedsfag. Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for specialpædagogik og måske har du erfaring med at føre op til Folkeskolens Afgangsprøve.

Mejlby Efterskole er en ordblindeefterskole for 90 normaltbegavede unge med specifikke indlæringsvanskeligheder – herunder ordblindhed.

Skolen ligger i landsbyen Mejlby tæt ved Rold Skov mellem Hobro og Års.

Vi underviser eleverne på mindre niveaudelte hold i de boglige fag og tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve. Vi vægter også de musisk-kreative fag højt og tilbyder en række værkstedsfag indenfor landbrug, hestehold, kreativt område, sundhed, adventure og friluftsliv, musik og teater samt træ- og metalværksted.

Kan du svare ja til nedenstående spørgsmål, så har vi måske jobbet til dig: • Du kan undervise i nogle af de ovennævnte fag samt et eller flere af værkstedsfagene.

• Du er engageret i dit fag og du har lyst til at undervise elever med boglige vanskeligheder.

• Du er god til at sætte aktiviteter i gang med eleverne uden for undervisningstiden.

• Du er indstillet på efterskoleformens skæve arbejdstider.

• Du brænder for at arbejde med unge i aldersgruppen 14 -18 år.

• Du har humoristisk sans og gode samarbejdsevner.

• Du lader dig ikke vælte omkuld af en omskiftelig hverdag.

Vi kan til gengæld tilbyde: • En spændende arbejdsplads med 28 dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer.

• Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsvilkår.

• I tæt samarbejde med kollegaer og ledelse at være med til at udvikle skolen.

• En skole hvor det boglige og det praktiske spiller sammen.

• En skole, hvor IT spiller en vigtig rolle i undervisningen.

• Sundhedsordning for de ansatte.

• Og sidst men ikke mindst; 90 elever der giver din hverdag mening.

Ansøgningsfrist: mandag d. 11. juni 2012. Ansættelsessamtaler foregår i uge 25.

Tiltrædelse 1. august 2012.

Ansøgning sendes til: kontor@mejlbyefterskole.dk Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Gyrite Andersen, 98 65 11 55 eller viceforstander Jørn Frank på tlf: 98 65 11 55 eller formand Thyge Trads, 98 65 12 24.

Se mere om skolen på: www.mejlbyefterskole.dk eller facebook: mejlby efterskole (officiel) Mejlby Efterskole, Smorupvej 1- 3, Mejlby, 9610 Nørager

Stillinger

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE SØGER TO KOLLEGER PR. 1. AUGUST 2012 Nord-Samsø Efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, teater, multimedie, billedkunst og friluftsliv/sejlads. Vi har temadage, projekter og alternative uger.

Desuden må du meget gerne kunne spille klaver eller volleyball eller noget andet, der kan indgå i vores fagtilbud og elevernes aktive fritid. Eller måske kan du bidrage med noget helt tredje?

Vi er 69 forventningsfulde elever og 12 engagerede kolleger, der glæder sig til at du bliver en del af vores fællesskab.

Lad os høre, hvad du har at byde på.

Demokrati og åbenhed er et omdrejningspunkt hos os. Du skal være villig til at indgå i beslutningsprocesser på lige fod med dine kolleger – og sammen med eleverne. Du skal desuden være fortrolig med brugen af IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever får udleveret en MacBook, som udgør deres skoletaske.

Vi forventer, at du – har lyst til at involvere dig fagligt og socialt i unge mennesker.

– er robust og initiativrig.

– kan udfordre eleverne holdningsmæssigt og fagligt.

– har en lærereksamen eller tilsvarende faglig baggrund.

Vores ene nye kollega skal kunne undervise i linjefaget multimedie, og I skal begge to kunne undervise i ”almindelige” skolefag.

Vi er temmelig fleksible, så det kan både dreje sig om fagene i den humanistiske blok og fagene i den naturfaglige blok. Der er også mulighed for at deltage i vores projekt i 10. klasse om innovation og entreprenørskab.

Der er knyttet kontaktlærerfunktion samt aften- og weekendvagter til stillingen.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Den ene stilling er foreløbig tidsbegrænset til et år.

Det kan være et stort spring at flytte til Samsø. Derfor vil vi også gerne hjælpe med at finde en bolig til dig og måske din familie?

Klik ind på www.n-s-e.dk eller ring til os på tlf. 86 59 65 00 for mere information.

Skriftlig ansøgning skal være modtaget senest mandag den 4. juni 2012.

Samtaler forventes afholdt den 7. og 8. juni 2012.

Ansøgning sendes til

Nord-Samsø Efterskole Sdr. Møllevej 5 8305 Samsø

Lærer til mellemtrinnet Vores skole bygger på et menneske- og skolesyn med udspring i det grundtvig-koldske, og vi kan tilbyde dig at blive en vigtig medspiller i det store, fælles skoleprojekt; hver dag at formidle læring, dannelse, glæde og livsduelighed blandt 215 børn, forældre og 28 kolleger.

På grund af øget aktivitet, søger vi en ny lærer fra 1. august 2012.

Du skal være dansk- og klasselærer på mellemtrinnet (4.-6.kl.) og have lyst til at deltage i videreudvikling af mellemtrinnets udeskole-pædagogik. Herudover er vi åbne overfor, hvad du kan tilbyde, men idræt og musik står højt på vores ønskeliste, ligesom kompetencer indenfor engelsk, matematik, specialundervisning og læsevejledning er interessant.

Det er afgørende for os: • at du på netop vores skole kan se udviklingsmuligheder for både dig og fællesskabet, og at du har lyst til at blive medskaber af læringsmiljøets videre udvikling hos os.

• at du er tiltrukket af en tillidsbaseret samarbejdskultur, hvor vi både kan trække samme vej og give plads til hinanden – med mangfoldighed, tillid, åbenhed og anerkendelse som de bærende værdier i samvær og samarbejde mellem alle skolens parter.

• at nærvær, engagement, kreativitet, refleksion og humor også kan forbindes med din person.

Ansættelsen bliver på mindst 80%, og sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Se det fulde opslag og meget mere om os, vores dagligdag, vores værdigrundlag og vores rivende udvikling af såvel rammer som indhold på www.vskfri.dk Ansøgning mrk. ”Ny lærer” mailes til: skoleleder@vskfri.dk – senest 9. juni kl.12.00.

Samtaler den 12. og 14. juni. Yderligere oplysninger ved skoleleder Jens Fabricius, tlf. 63 24 16 03 eller 40 46 00 40.

Vester Skerninge Friskole, Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

35

Stillinger

Spjellerup Friskole søger dansklærer med stort D Er du mere end glad for at undervise i dansk og brænder du for at se eleverne udvikle sig. – Så er du måske den nye lærer, som vi går og venter på.

Velling Friskole og Naturhuset søger skoleleder – med engagement, ånd og faglighed Vores afholdte leder gennem tyve år går på efterløn til sommer, og derfor søger vi en ny leder pr. 1. august 2012.

Velling Friskole er en Grundtvig-koldsk friskole med tilhørende børnehave og SFO. Vi lægger vægt på et forpligtende fællesskab og høj faglighed inden for alle fag. Skolen tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til og med 8. årgang. I øjeblikket er vi 100 skoleelever og 35 børnehavebørn. Friskolen er et centralt omdrejningspunkt i Velling ved Ringkøbing Fjord. Velling har et godt børnemiljø, et aktivt foreningsliv og et levende kulturliv med efterskole og højskole.

Vi forventer • Du står i spidsen for fællesskabet på Velling Friskole og Naturhuset, og du brænder for stedets værdigrundlag.

• Du har relevant faglig uddannelse og erfaring.

• Du er med til at varetage undervisning, herunder morgensang og fortælling.

• Du er den pædagogiske leder indadtil og stedets ansigt udadtil.

• Du har økonomisk/administrativt indsigt og overblik.

• Du kan bringe vores mangfoldighed af kompetencer i spil.

• Du indgår i tæt sparring med bestyrelsen og afdelingslederen i Naturhuset.

Vi tilbyder • Kort vej fra idé til handling.

• En stabil og kreativ medarbejderflok.

• Stort engagement og opbakning fra forældregruppen.

• Venlige og gode fysiske rammer med lys, luft og god plads såvel ude som inde.

Det kræver styrke og pædagogisk fundament at være leder på Velling Friskole, til gengæld kan vi tilbyde dybt engagerede medarbejdere og glade børn, som gerne lader sig inspirere og tænde.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For yderligere information se hjemmesiden: www.vellingfriskole.dk eller kontakt bestyrelsesformand Torben Damsgaard på tlf 9732 4480 eller nuværende friskoleleder Ejvind Haubjerg, tlf. 9732 1659.

Ansøgningsfrist 11. juni 2012 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes på mail til konsulent Per Søgaard på kontakt@persoegaard.dk, som også kan kontaktes på tlf. 4016 5529.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19. juni og 23. juni.

36

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Vi er en ny og spændende friskole som har været inde i en rivende udvikling. En udvikling, som vi er nået langt med, og som sker i en tæt dialog med ledelsen, bestyrelsen og dine kollegaer.

Vi skal, den 1. august, bruge en dygtig, kreativ og engageret dansklærer, der har lysten til at undervise vores store elever i danskfagets forunderlige verden. En lærer, der ikke blot ser undervisningen som et pensum, der skal undervises i, men som også tænker i læringsprocesser, hvor eleverne sprogligt spræller og hvor de lærer at fordybe sig i faget.

For os er det meget vigtigt, at du brænder for friskoletanken og at du både er god til at lytte og aktivt byder ind med dine ideer.

Vi vægter også den tværfaglige undervisning, både på tværs af klasser og fag, så det må du også meget gerne ville.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du nu er blevet nysgerrig, kan du læse meget mere på vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk Du kan her se hele vores stillingsopslag. Du kan også kontakte skoleleder Jan Glerup på tlf. 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på tlf. 21 47 06 68.

Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til skoleleder Jan Glerup – jan.glerup2@skolekom.dk Ansøgningsfristen er søndag, den 17. juni kl. 12.00.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

HAAHRS SKOLE – SVENDBORG SØGER VICESKOLELEDER PR. 1. AUGUST 2012 Haahrs skole er en udviklingsorienteret privatskole beliggende i centrum af Svendborg med knap 500 elever fordelt på 2 spor fra 0. - 10. årgang samt en velfungerende SFO fra 0. - 5. årgang.

Vi søger en engageret viceskoleleder på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. august 2012 eller snarest derefter.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 12. juni kl. 12.00.

For fyldestgørende stillingsopslag

se www.haahrs.dk

Stillinger

Ĺ&#x;ČĊė Äž ĔėĘęĆēĉĊė Č€ ĔėĘęĆēĉĊėĕĆė Vesterbølle Efterskole er en mindre efterskole i Vesthimmerland. Her forsvinder man ikke i mĂŚngden. Vi lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ det faglige indhold og ser vigtigheden i godt samvĂŚr og gode og spĂŚndende, udfordrende oplevelser. PĂĽ Vesterbølle Efterskole kan man vĂŚre den man er – og man bliver set.

Kan du se meningen?

SĂĽ er det mĂĽske dig, der skal vĂŚre YRUHV Q\H IRUVWDQGHU IUD DXJXVW 2012?

9L KDU ÂżUH PDUNDQWH SURÂżOHU 9ROOH\EDOO ,GUÂ W 0XVLN WHDWHU .UHDWLYH IDJ RJ )ULluftsliv. Desuden har vi nogle spĂŚndende rejseprojekter. I 10. kl. er der mulighed for at komme til Afrika.

Ansøgningsfrist d. 7. juni 2012

Det giver god mening!

Samarbejdspartnere

Se hele jobannoncen pĂĽ www.v-e.dk

Du er meget velkommen til at aftale et besøg pü skolen.

Vesterbølle Efterskole skal opleves!

Yderligere oplysninger: Skolens formand Jørn Schmidt Hansen WOI 1XY UHQGH IRUVWDQGHU .ULVWLDQ 'LVVLQJ WOI

Stillingsopslag-v2-kort.indd 1

5/10/2012 11:53:51 PM

Rejsby EuropÌiske Efterskole søger musiklÌrer Da en af vore lÌrere har søgt orlov hele nÌste skoleür søger vi en orlovsvikar til en fuldtidsstilling hele nÌste skoleür.

Sü kan du‌ • stü for ansvaret for vores musik i valgfagsdelen med blandt andet sammenspil samt i vores hektiske dramauge • undervise i et eller flere af disse fag: Dansk, fysik, fransk, samfundsfag eller andre fag pü prøveniveau • bruge iPad, bÌrbar og interaktive whiteboards som en naturlig del af din hverdag pü efterskolen • arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper og forskellige fremmedsprog • deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder rejser, projektuger, besøg og weekendarrangementer?

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med en europĂŚisk profil, 139 elever og 26 ansatte.

Yderligere oplysninger om skolen kan du finde pü www.rejsby-efterskole.dk. Fü et godt billede af jobbet ved at ringe pü 7475 3622 og aftal eventuelt et besøg.

AnsÌttelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er mandag den 4. juni senest kl.

11.00 – samtaler afvikles tirsdag den 5. juni fra kl. 15.00.

Din ansøgning, mÌrket �lÌrer� sendes som brev eller mail til:

Kogsvej 3, Rejsby, 6780 SkĂŚrbĂŚk

F R I E S KO L E R N R . 15 ¡ 29 . M A J 2012

37

Stillinger

Søger lærer til sportslinjen Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en ”ny” efterskole.

Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang.

Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.

Mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge.

Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig.

Vi søger en ”sportsnørd” som…

- har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker - brænder for og er dygtig til at undervise på vores sportslinje - kan præstere kompetent undervisning i et eller flere af vores boldspilsfag - vil føre elever til prøve i matematik på FS10 niveau - drømmer om at undervise i vores nye fysikauditorium - forestiller sig selv som en betydningsfuld person i elevernes frie rum - muligvis også kan undervise i andre boglige fag

Vi tilbyder…

- engagerede og kompetente medarbejdere som løfter i flok - en efterskole i udvikling - ressourcestærke elever - mulighed for (videre)uddannelse - særdeles gode undervisningsfaciliteter Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgninger der skal være skolen i hænde senest mandag den 11. juni klokken 12.00 stiles til:

Næsgaard Efterskole Sport – Natur – Kreativitet Att. Anders Bøje Jørgensen Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30.

Se mere på www.næsgaard.dk 51724 Ann_163,5x219.indd 1

38

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

11/05/12 10.24

Annoncer www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af rådgivning rådgivning af frie skoler af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrig Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vios påtager os aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Synes godt om!

FØLG OS PÅ FACEBOOK FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK HAR DU STÆR I KASSEN? Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption.

Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

januar 2010

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

39

Talerstolen Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.com

Drop brokkeriet og tag ansvar Prøv at lytte efter i pausen ved et møde eller en konference, hvor mange efterskolefolk samles. Du kan næsten ikke undgå at høre det: Når vi er sammen, bruger vi en fandens masse tid og kræfter på at brokke os over alle de andre, som ikke er, som de burde være, og ikke gør det, de skulle.

Vi brokker os over eleverne, som er besværlige og forkælede og uopdragne. Og forældrene, som er uansvarlige og

pylrede og overbeskyttende. ”Det er en rigtig svær årgang, vi har i år”. ”Vi tager elevgrupper, som slet ikke er parate til efterskolen”. ”Drenge med særlige behov fylder bare SÅ meget nu”.

Der er ingen ende på undskyldningerne, som alle sammen dækker over en ting: at vi forsøger at fralægge os ansvaret.

Det er ikke vores skyld, det er de andres.

Men den går ikke. Vi kan ikke skyde skylden på andre.

Ansvaret for det, der sker på vores skoler, er og bliver vores. Uanset hvordan vi vender og drejer situationen, er det, der sker på skolerne, vores professionelle ansvar.

Vi har valgt at arbejde på en efterskole. Det er det, vi gerne vil bruge vores liv på.

Og på en efterskole møder vi de unge på det tidspunkt i deres liv, hvor de kan være allermest bøvlede. Eller sårbare. Eller svære.

Vi kan bruge alle mulige ord til at beskrive dem, men de unge er, som de er. Og det er vores opgave som de voksne og de professionelle at arbejde pædagogisk med de elever, vi nu engang har.

Hvis man lytter, lyder det nogle gange, som om vi allerhelst så, at eleverne slet ikke var her. Så ville det hele være meget lettere.

Men vi er jo glade for, at så mange unge vælger vores skoleform. Og det sidste års tid, hvor det har været sværere at tiltrække elever til efterskolerne, har også ændret fokus en smule. Vi er blevet lidt bedre til at værdsætte eleverne og tage dem, som de er. Markedssituationen har gjort det lidt sværere at brokke sig over eleverne. Og det er godt.

Problemet er nemlig, at når vi klager os, hvirvler en masse negativ energi rundt på skolerne.

Det, vi siger, er med til at skabe den energi, vi arbejder i og med, og hvis vi har et negativt fokus, bliver det hele rigtig svært og tungt. Og vi bliver nogle, som har ondt af os selv, i stedet for nogle, som handler professionelt.

Så tag eleverne, som de er. Tag ansvar. n

Markedssituationen har gjort det lidt sværere at brokke sig over eleverne.

Og det er godt, siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring.

Han mener, at efterskolefolk bruger for meget tid på at brokke sig

"†*%@?!∂"

40

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

Foto Efterskoleforeningen

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.com

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.com

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.com

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.com ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 16 -18. juni / Nr. 1 - 20. august 2012

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com PRODUKTION Jørn Thomsen Elbo ISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

41

Debat

AF LENE AABYE MØLLER, FORSTANDER, GLAMSDALENS IDRÆTSEFTERSKOLE

Privatfoto

Hvad mener redaktøren egentlig?

U

nder rubrikken ”Redaktøren mener” og overskriften ”Darwinisme for Efterskoler” mener redaktøren i Frie Skoler i nr. 14 /2012 noget om store og små efterskoler og deres muligheder for overlevelse.

Det er desværre lidt svært at udlede, hvad det er, redaktøren mener: Gad vide om darwinisme er godt eller dårligt, gad vide om det er godt eller skidt, at der er nogle (især store) skoler, der i tide har nået enten at rebe sejlene eller har hejst nye. Gad vide hvad redaktøren mener med sit kølvandsbillede, for enhver ved, at det ikke er svært at holde sig på ret køl i en andens kølvand. Tværtimod. Den, der lægger sig i kølvandet på et stort sejlskib, skal ikke arbejde så hårdt og er i sikkerhed.

Gad vide, om det er godt eller skidt, at nogle (store) skoler udviser kreativitet og tilpasningsevne, gad vide om redaktøren mener, at små skoler har sovet i timen, eller, mener han, at det er de store skolers er skyld i, at de små ikke kan være kreative. Gad vide om redaktøren virkelig for alvor mener, at små skoler ikke kan være kreative, gad vide om redaktøren tror, at tilpasning koster penge. Endelig gad jeg godt vide, hvordan man skal forstå det sidste

42

F R I E S KO L E R N R . 15 · 29. M A J 2 01 2

billede om nogle små skoler, der holder sig flydende og samler elever op enten fra skoler, der ikke har plads eller fra skoler, der er gået ned, jeg får nogle rigtig ubehagelige associationer.

Jeg er oprigtigt forvirret og synes bare, at det lykkes redaktøren at insinuere noget grimt om alle slags skoler i en tid, hvor der er færre unge mennesker, og hvor færre forældre har råd til at give deres børn et efterskoleophold.

Jeg er sikker på, at alle vi efterskoler, store som små, ser på den øjeblikkelige udvikling med dyb bekymring og forsøger at sikre egen skoles succes og dermed også skoleformens. Det sidste, vi har brug for, er, at skolerne, som redaktøren lægger op til, giver sig til at kæmpe store mod små og små mod små om eleverne i det blodrøde hav. Der er brug for, at vi finder det blå ocean, for det eneste alternativ til, at vi må se et stigende antal skoler gå ned de kommende år, er, at det lykkes os – store og små skoler i fællesskab - at få en større andel af en ungdomsårgang til at vælge et efterskolehold. Det kræver tilpasning og kreativitet, rebede sejl, nye sejl, at nogen sætter kursen, og at der er et kølvand, som nogle andre kan lægge sig i.

Og så har jeg spurgt en klog mand

om Darwinisme. Den kloge mand fortalte mig, at ”survival of the fittest” skal oversættes med, at ”den, der tilpasser sig, overlever”, men den kloge mand skyndte sig at tilføje, at det er tåbeligt at bruge Darwins naturvidenskabelige teorier om evolution i en samfundsmæssig sammenhæng. n

Svar: K

ære Lene Aabye Møller Det er jo mange tanker, ”Redaktøren mener” har sat i gang. Overskriften ”Darwinisme for efterskoler” er en metafor for det resultat, vi har fået ud af at ringe til 28 tilfældigt udvalgte efterskoler. ”Redaktøren mener” er en kort sammenfatning af researchen og et oplæg til artiklerne om efterskoler inde i bladet, og jeg mener, at undersøgelsen inde i bladet giver fuld dækning for en præsentation under overskriften ”Darwinisme for efterskoler”. n Thomas Kehlet, redaktør

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Ledige lærere skal kunne arbejde for dagpengene 260

afskedigelser på frie skoler alene fra 1. januar til 30. april i år. 90 flere i forhold til cirka 170 i samme periode de seneste to år.

Statistikken taler sit eget tydelige sprog. Sidste år have Frie Skolers Lærerforening (FSL) i alt knap 500 afskedigelser på det frie skoleområde, hvoraf størstedelen skyldtes mangel på elever på skolerne. De frie skoler skærer ligesom folkeskolen i antallet af lærere. I alt er ledigheden blandt alle lærere steget fra to til fire procent fra 2008 og til i dag. Det lyder måske ikke alarmerende, men i forhold til prognosen om en nært forestående lærermangel, som alle var enige om for få år siden, så er det et chok.

Konsekvensen er, at det er særdeles vanskeligt at få job som nyuddannet lærer, og afskedigede lærere har heller ikke store udsigter i den retning.

De demografiske udfordringer for lærerfaget har imidlertid ikke ændret sig. Et stort antal lærere i ikke mindst folkeskolen og de frie grundskoler står foran pensionering inden for de nærmeste fem år. Så vi ved, at der bliver brug for lærerne også på forholdsvis kort sigt.

Derfor er det også vigtigt, at vi finder på noget, som kan holde dimittender og

ledige lærere i systemet, så de stadigt er ver forankret centralt. Det vil også være kvalificerede, motiverede og i udvikling, et krav til ordningen, at de ledige lærere når jobbene forhåbentligt begynder at ikke bruger af deres dagpengeperiode, dukke op. så længe de arbejder på en skole.

Frie Skolers Lærerforening hilser Ordningen kræver dispensation for det velkomment, at Danmarks Lærerlovgivningen om, at man ikke kan arforening foreslår en ordning, hvor dimit- bejde for sine dagpenge, og der er mastender kan ansættes på overenskomstser af andre problemer i ordningen, som mæssige vilkår, men for deres dagpenge. skal løses, før at den kan blive til noget.

I Frie Skolers Lærerforening mener vi, at Løsningerne skal laves centralt, så der ordningen bør gælde alle ledige lærere, ikke opstår 800 forskellige ordninger på uanset om de har de frie skoler. en læreruddanSå selvom der nelse eller ej og »Det er vigtigt, at vi er mange knaster i uanset, om de er finder på noget, som kan forslaget, stiller FSL dimittender eller holde dimittender og sig positivt over for at ej. ledige lærere i systemet, indgå i et samarbejde Ordningen er så de stadigt er kvalifi- med Moderniseringsen merarbejdsordcerede, motiverede og i styrelsen og skolening. Det vil sige, udvikling, når jobbene foreningerne om at at de ledige, som forhåbentligt begynder etablere en ordning, kommer i arbejde at dukke op «. som kan fastholde velpå skolerne, ikke kvalificerede lærere må tage arbejde fra andre. De skal være i professionen. Vi håber, at det bliver ekstra hænder, som kan arbejde på lidt muligt at arbejde videre med forslaget, over halv tid på overenskomstmæssige som i mange henseender er nyskabende vilkår – to-lærerordninger, som ikke i skoleverdenen. n tidligere har været der, eller vikartimer ville være et oplagt anvendelsesområde.

Ordningen bliver finansieret af lærerens dagpenge, og ansættelsen af de ledige lærere vil derfor ikke være en økonomisk belastning for skolerne.

Det er helt afgørende vilkår for Frie Skolers Lærerforening, at ordningen bliFRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G F R I E S KO L E R N R . 15 · 29 . M A J 2012

43

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Kristendomskundskab · 1.-3. klasse

Ligheder og forskelle under samme himmel • Skaber undren og refleksion hos eleverne • Masser af opgaveforslag i vejledningen • Opfylder trinmålene for indskolingen

Med afsæt i kristendommen og de bibelske tekster kommer materialet grundigt rundt om kundskabsområderne og trinmålene. Samtidig perspektiveres der til andre religioner.

Bøgernes smukke illustrationer understøtter teksten, så eleverne spores ind på den undren og refleksion, der er central i faget.

Se de første kapitler på alinea.dk

Under samme himmel er også på Elevunivers.dk

Findes også til 6.-9. klasse.

4. og 5. klasse er under udarbejdelse.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666