Frie Skoler 6, 2014

Nr. 6

14 Tr

16. juni 2014

planlægges med MINDRE TID

16 Lille

Nørd og mor LETTER indskolingen

20 SKOLEREFORM

rammer frie skoler

Praktikanter pifter skolerne op Men fremover bliver det sværere at blive praktikskole

8

KRISTENDOMSKUNDSKAB

B L I A T K S N D E L N U A T K S R PO DOM G A N F E T S KRI KL. 4.-6.

Brug SkoleTubes web 2.0-værktøjer DIREKTE fra fagportalen!

få

tilskud Få styr på fagets begreber med portalens videoforklaringer.

9232 Alle priser ex moms

RELIGION.GYLDENDAL.DK 4-6 Udkommer sommer 2014.

Portalen til mellemtrinnet kommer til at indeholde: FORLØB, der kommer rundt i alle fagets indholdsområder.

SPOT PÅ RELIGION med korte forløb om emner som symboler og fortællinger, der går på tværs af religionerne.

RELIGIONERNE, der kort udreder de enkelte religioner.

REDSKABER med opslagsværk, genrehjul og meget mere.

TIL LÆREREN med nyttige informationer og vejledninger.

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse 4.-6. kr. 800,Der betales for samtlige klasser på mellemtrinnet.

Indhold

8

TEMA LÆRER PÅ PRØVE

8 Praktikanter og frie skoler udvikler hinanden

Foto Mogens Laier

De frie skoler er vigtige for praktikanterne. Men praktikanterne er også vigtige for skolerne - både som inspiration, energi og kommende kolleger

DET STORE SPØRGSMÅL

UDDANNELSESPOLITIK

6 Når folk om 50 år ser tilbage på vores tid, hvad vil de så ryste på hovedet ad?

24 To skolesyn kolliderede ved DUS' kvalitetshøring

Filosofiprofessor Vincent Hendricks, fremtidsforsker Martin Kruse og lektor i bioetik Mickey Gjerris giver hver deres bud.

De kunne lige så godt være kommet fra to forskellige planeter – tilhørerne og eksperterne ved DUS's høring. For de talte slet ikke samme sprog

PORTRÆT TR-ARBEJDE

14 Tr kommer på slankekur

PÅ SPORET AF LÆREREN

32

De frie skoler forventer, at tillidsrepræsentanterne får mindre travlt i det nye år. Det viser en ny undersøgelse. FSL's formand, Uffe Rostrup, undrer sig.

Foto Henning Hjorth

Farvel til fodbold

Han var tæt på drømmen om en plads på fodboldlandsholdet, da en tackling ødelagde karrieren.

I dag er Jesper Kruse lærer på Haslev Idrætsefterskoler og forfatter til en bog om komme videre.

INDSKOLING

16 Mor, datter og lille rumvæsen hjælper de nye børn i skolen Marie Rønn har i det meste af sit professionelle liv beskæftiget sig med børn, blandt andet som den ene halvdel af duoen ’Jeppe og Marie’. Nu har hun lavet et indskolingsmateriale sammen med sin mor, Kirsten, der er lærer på Kolding Realskole.

26 Bente Lund Larsen træder ud af billedet Hun har fulgt de frie skoler i 40 år. Nu går FSL's uddannelsespolitiske konsulent på efterløn.

TALERSTOLEN

30 »Hold fast i fagligheden« Stil svimlende høje krav. Men smid aldrig elever ud. Høje krav og plads til alle udelukker ikke hinanden, lød det fra Clement Kjersgaard, da han talte for Dansk Friskoleforening.

4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING 28 FAGLIGT NYT 28 KURSUSKALENDEREN

Foto Henning Hjorth

FRITIDSORDNING

20 Folkeskolereformen giver også problemer for de frie skoler

16

Når folkeskolen holder længe åbent, lukker klubberne. Og hvor gør de frie skole-børn så hen?.

29 KONSULENTENS BORD 29 STILLINGER 30 TALERSTOLEN 3 1 KOLOFON 32 PÅ SPORET AF LÆREREN 34 VIDSTE DU...

35 FORENINGEN MENER

FORSIDE-FOTO MOGENS LAIER FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

3

REDAKTØREN MENER

Det grænseløse arbejde er her

D

et er her allerede, det grænseløse arbejde.

Faktisk er der ingen grænser for, hvad arbejdet bestemmer.

Uddannelsespolitikken, for eksempel.

Utroligt usikre beskæftigelsesprognoser afgør, hvilke uddannelser vi skal vælge, hvilke pædagogiske udviklingsprojekter vi kan få penge til, og hvordan vi prioriterer pædagogikken. Hvor erhvervs- og beskæftigelsesperspektivet tidligere var et blandt flere, er det nu næsten enerådende, og man får sjældent mere end et træt skuldertræk for argumentet om, at (ud-)dannelse også kunne handle om andet end den fremtidige karriere og kampen mod Kina (se side 24).

Selv grundskolen styres af statistik-

ker (se side 30). Og det er farligt. Ikke bare for uddannelserne. I et interview i Politiken advarer den norske filosof Arne-Johan Vetlesen mod arbejdet og den vækstfilosofi, som ligger bag det. Vi driver rovdrift på os selv, mener han. ”Vi mennesker”, siger Arne-Johan Vetlesen i interviewet, ”ses som værende konstant dynamiske og plastiske – som om psyken bare kan strækkes og strækkes. Jeg ser det, som om der er to slags rovdrift: Én på menneskets indre natur og en på menneskets ydre”. Nordmanden peger på, at mange brænder ud, bliver stressede og depressive i forsøget på at være til rådighed, opdateret og attraktiv som arbejdskraft – en tendens, som også lærerverdenen kender alt for godt.

Unge snakker om kærester og venner

D

e 350 frivillige, som sidder ved Børnetelefonen, svarede sidste år på godt 26.000 henvendelser fra børn og unge, som havde det svært, og Børns Vilkår, som står bag telefonen, har undersøgt, hvad de mange henvendelser handler om. Problemernes top ti-liste ser således ud: • kærlighed og forelskelse – 13 procent • venskaber/uvenskaber – 9 procent • drillerier – 7 procent • mobning – 6 procent • opdragelse/børn-voksne-forholdet – 6 procent • tristhed – 5 procent • seksuel praksis – 5 procent • seksuelle krænkelser – 4 procent • fysisk vold – 4 procent • selvskadende adfærd – 3 procent.

Men arbejdet er ikke kun en destruktiv kraft. Arbejdet er også centrum for et meningsfuldt fællesskab, hvor vi – som utopisterne tænkte det – kan udvikle os sammen og realisere vores iboende muligheder. Arbejdet rummer momenter af livsbekræftende flow, hvor vi glemmer os selv i et intenst, fokuseret nærvær, og hvor vi – som praktikant Lise Appe (side 8) – tænker: Det her, det er det, jeg vil bruge resten af mit liv på!

Og når det føles sådan, gør det ikke så meget, at det er grænseløst.

God ferie. I håbet om, at du ikke er fri for arbejdet, men fri til at gøre noget andet i og med dit liv.

Mikkel Hvid, redaktør

2

ud af tre folke­ skolelærere tror, at kvaliteten af deres undervisning bliver dårligere, når folke­ skolen efter sommerferien bliver reformeret. Kun 1 ud af 25 forventer, at den bliver bedre.

Kilde: 'Nyt fra Børns Vilkår'.

Kilde: Politiken 4

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

Vidt omkring

»Det bekymrende er, at deres følelsesmæssige udvikling ikke prioriteres.

Begavelsen raser af sted fra det indre, og de glemmer at have det sjovt« ’TVÆRS PÅ P3’-VÆRT EMIL NØRLUND OM NUTIDENS UNGE (I ’NYT FRA BØRNS VILKÅR’)

»Det er en stærkt misvisende betegnelse, der peger bagud. For i dag ved vi, at det er en helt grundlæggende psykologisk forudsætning, at du skal være aktiv for at lære. Når man er passiv, sker der intet. Ved at kalde nogle timer aktive signalerer man, at eleverne skal være passive i de øvrige.

Det er sådan et typisk politisk kompromis-ord, der utilsigtet kan gøre en masse skade« DPU-LEKTOR OG FLOWEKSPERT HANS HENRIK KNOOP OM BEGREBET ”AKTIVITETS-TIME” (I BER­ LINGSKE)

»Han er jo en smaddersød fyr... men mit problem med Bruce Springsteen er, at saxofoner bare ikke hører hjemme i rock'n'roll« SANGEREN COURTNEY LOVE PÅ SIN YOUTUBE-KANAL (IFØLGE POLITIKEN)

»En sådan uforståelig skrivestil har efter min mening sjældent eller aldrig noget at gøre med emnets kompleksitet – og slet ikke med tankens dybde. Den har næsten udelukkende noget at gøre med visse statusmæssige vrangforestillinger hos den akademiske skribent«.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 27. JUNI Sommerferie. SOMMERFERIE!!!

3. JULI 'Angie' og 'Gimme Shelter' på Orange Scene, når Rolling Stones spiller på Roskilde Festival…

4. JULI : … eller hvis det skal være knap så vildt, så starter Copenhagen Jazz Festival et par dage senere.

5. JULI Første etape i årets Tour de France. 3656 km senere ankommer feltet til Paris den 27. juli, men hvem er forrest, Alberto Contador eller Chris Froome?

13. JULI Tyskland slår Argentina 1-0 i VM-finalen på et mål af Thomas Müller i de døende minutter.... eller?

28. JULI Kig mod himmelen i nattetimerne mellem den 28. og 29, hvis det er klart vejr. Fra midt i juli og fem uger frem er der Delta Acquarid – meteorregn – men det topper denne nat, og ifølge astrologer bliver dette år et særlig godt år med masser af meteorer på nattehimlen.

29. JULI Mænd i brynjer flokkes til Nordens største vikingetræf på Moesgård Strand nær Aarhus.

31. JULI Hvis året følger normalen, har du i løbet af de seneste 31 dage fået 77 mm nedbør, du har kunnet nyde 232 solskinstimer, og middeltemperaturen har ligget på 17,4 grader 2. AUGUST Kan I lide fine sejlskibe, så er det med at tage til Esbjerg i starten af august, hvor 80 af verdens fineste sejlskibe skaber Tall Ships Races 2014.

18. AUGUST Det nye skoleårs første nummer af Frie Skoler udkommer.

DEN AMERIKANSKE SOCIOLOG C. WRIGHT MILLS (1916-1962) I ESSAYET ”OM DET INTELLEKTUELLE HÅNDVÆRK”

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

5

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Når folk om 50 år ser tilbage på vores tid, hvad vil de så ryste på hovedet ad?

50 Illu s

tra

tio

nF rie

Sk ole

r

VINCENT HENDRICKS, PROFESSOR I FORMEL FILOSOFI, KØBENHAVNS UNIVERSITET

»D

en lemfældige omgang, som vi har med de sociale medier. Det sociale kodeks, som vi bruger til at føre samtaler, og som vi har udviklet over ca. 250.000 år, det har ændret sig på blot et årti med de nye medier. Det er helt omkostningsfrit at komme med sin mening, aktiemarkederne reagerer dramatisk på et enkelt falsk tweet, der er digital mobning. Alle har en megafon til offentligheden, men vi ved egentlig ikke endnu, hvad det betyder mennesker imellem. Hvis du lige nu siger til mig, at jeg er en klovn, kan jeg spørge: ”Hvad mener du?”. Skriver du det på nettet, registrerer du bare dit standpunkt uden nævneværdig forpligtelse – og hvem ved, måske går din udmelding viral. Når mange råber i megafonen på samme tid, får vi infostorme som giraffen Marius og Voteman, hvor alle antageligvis mener det samme. Det er ikke et problem, at den enkelte gør det, men mængden af ”likes” kan lige pludselig udgøre et offentligt signal om, hvad der er det rigtige at mene eller gøre. Demokratisk er det ikke nødvendigvis et gode, for ofte er det sådan, at jo mere information man får til rådighed, desto mindre bliver kvaliteten. Folk padler rundt i info, bliver trætte og henholder sig til det, der er enighed om i de sociale mediers store ekkokammer«.

6

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

MARTIN KRUSE, FREMTIDSFORSKER, CENTER FOR FREMTIDSFORSKNING

»D

et oplagte svar er klimaforandringer. Hvis de ændringer i klimaet, som vi forudser nu, indtræffer, så vil folk se tilbage og sige: ”Hvorfor gjorde de ikke noget?” Men hvis modellerne holder, er der ikke meget håb. Så vil de tørkeperioder, som vi har været vidne til, intensiveres, og krige, som dem vi har set i Somalia, tage til. CIA påpeger af samme grund, at en af de største geostrategiske udfordringer, vi har, er krig om ressourcer, fx adgang til vand.

Vi ser det bl.a. i Kina, hvor de er ved at lave en kunstig flod fra Himalaya, så der er vand nok til de 380 millioner mennesker i det vestlige Kina. Problemet er, at det vand, de har brug for her, også er vigtigt for floder som Ganges og Mekong, som sørger for vand til lande som Thailand og Indien i Sydøstasien.

Det vand kan der komme konflikt om. Klimaforandringerne har stor indvirkning på fødevareproduktion og ressourceadgang og kombineret med et generelt ressourcepres forårsaget af en voksende global middelklasse, så bliver det også til en sikkerhedspolitisk risiko«.

MICKEY GJERRIS, LEKTOR I BIOETIK, KØBENHAVNS UNIVERSITET, MEDLEM AF ETISK RÅD

»G

enerelt hjælper det ikke så meget at ryste på hovedet af fortiden, men modsat tidligere generationer, så ved vi rent faktisk, hvad vores livsstil i dag medfører. Vi ved, at brugen af fossile brændstoffer og animalske produkter fører til klimaforandringer, selvom vi prøver at bilde os selv ind, at vi kan opfinde os ud af problemerne. Når mine børn og børnebørn kommer om 50 år og spørger mig, hvad vi tænkte på, så har jeg ikke andet svar end vores egen bekvemmelighed. Vi tror, at det gode liv er at få alt, hvad vi vil have, så snart vi får lyst til det. Men det er jo ikke, fordi vi går rundt og er lykkelige. Man kan leve på andre måder, halvere sit kødforbrug, lade være med at rejse til Thailand og Tyrol tre gange om året. Men for at tro på det skal vi se nogen gøre det. Reklamebranchen fortæller, at den eneste vej til lykke er at købe mere. Vi har brug for stemmer med den modsatte fortælling. Politikere, kunstnere, filosoffer og os selv.

Uundværlig til

SAMFUNDSFAG Emner i 8. klasse

Emner i 9. klasse

En lov bliver til Magtens centrum Fællesskaber FN Rig og fattig Ideologier Arbejdsliv

Økonomi Eu Miljø Kommunen Medier Kultur NATO

Samfundsfag 8 og 9 Grundbog . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog . . . . . . . kr. 500,Klassesæt. . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt omfatter 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

Samfundsfag for... er et fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer.

Lærerens håndbog indeholder metodiske anvisninger, baggrundsmateriale til de enkelte emner, et væld af konkrete opgaver, ideer til aktiviteter til temaerne og anvisninger på webadresser.

Kort sagt: et uundværligt materiale til samfundsfag - hvad enten man har mange års erfaring eller prøver kræfter med faget for første gang.

Du kan gennemse grundbøgerne her eller på meloni.dk eller ved at scanne QR-koden.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

LÆRER PÅ PRØVE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

De frie skoler står alene tilbage med praktikken Læreruddannelserne skærper kravene til fremtidens praktikskoler.

Og især de mindre skoler kan komme i klemme

N

ormalt tager mellem 15 og 20 procent af de lærerstuderende deres praktik på en fri skole, men det er et åbent spørgsmål, om det også vil være tilfældet efter sommerferien, når det første kuld på den nye læreruddannelse skal finde en praktikskole.

For mens Kommunernes Landsforening (KL) hjælper folkeskolerne med at indgå partnerskabsaftaler med læreruddannelserne, er de frie skoler overladt til sig selv og til læreruddannelsernes velvilje.

Ingen af de store skoleforeninger har på tilsvarende vis banet vejen for deres medlemsskoler, og de frie skoler har ingen paraplyorganisaton, som kan støtte de frie skoler, som gerne vil ind i praktiksamarbejdet.

KOMPETENCEKRAVENE VOKSER Den nye læreruddannelse øger kravene til praktikskolerne.

Skolerne skal indgå en partnerskabsaftale med læreruddannelsen, fortæller Lars Ustrup, der er praktikleder på læreruddannelsen i Silkeborg, og de skal have en uddannelsesplan for praktikopholdet, som matcher læreruddannelsens praktikmål, og som er godkendt af læreruddannelsen.

Desuden øger den nye læreruddannelse kravene til praktiklærernes formelle kompetence, siger Lars Ustrup. I Silkeborg kræve professionshøjskolen, at der i løbet af de næste to-tre år er mindst én praktiklæreruddannet lærer på alle praktikskoler, mens de lærere, som har praktikanter, kan nøjes med kortere

8

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

kompetencegivende forløb. nøjes med kortere kompetencegivende forløb: »Vi vil give de studerende et mere sammenhængende og kvalificeret praktikforløb, og det ønske øger kravene til praktiklærerne og praktikskolerne«, siger han.

Lars Ustrup ved, at en række små frie skoler kan have svært at leve op til uddannelseskravene, mens andre skoler allerede er parate til den nye tids krav: »De store skoler, som vi har i vores netværk, har allerede i dag uddannede praktikkoordinatorer og -lærere, men med tiden vil vi kræve det af alle praktikskoler«, siger han.

Han understreger samtidig, at læreruddannelsen gerne vil sende studerende i praktik på det frie skoleområde: »Både vi og de lærerstuderende har været glade for, at de kan komme i praktik på en frie skole«, siger han.

DER KOMMER BREV Konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening (FSL) har ringet til læreruddannelserne. De uddannelsessteder, konsulenterne har fået kontakt til, har indgået partnerskabsaftaler med lokale folkeskoler, men ingen af dem har aftaler på plads med frie skoler, fortæller konsulent Josua Christensen.

Rikke Juul Hornbøll, der er praktikleder på Metropol, fortæller, at Praktiklederforeningen, som hun sidder i bestyrelsen for, om kort tid vil kontakte skoleforeningerne for på den måde at få de frie skoler med i praktiksamarbejdet.

nt k tika r s p ra e å p p m So eA er Lis kole prøv s r e ft ve r alle e op ga rens re e r æ v læ s å at ver– og le e r ve d a. tjene kedsgall fs a s e n

Foto Mogens Laier

Lærer-Lise blev voksen

H

un fjoller stadigvæk og bander, som man gør det, når man er 23 år. Alligevel er Lise Appe ikke den samme i dag, som da hun for et år siden sagde på gensyn til Den frie Lærerskole i Ollerup og begyndte i årspraktik på Samsø Efterskole. Lise Appe er blevet voksen. Ikke rigtigt voksen. Ikke helt voksen.

Men en del af hende – lærerdelen – er blevet voksen: »Det er en meget underlig oplevelse. Det er lidt som at tage en frakke på, og når jeg gør det, så er jeg LærerLise, og så er jeg voksen«.

Den hurtige udvikling af Lise Appes læreridentitet skyldes, at hun i det år, hun har været i praktik, har fået en masse erfaringer, men også, at skolen ikke betragter hende som praktikant i negativ forstand: »Kollegerne ser det, at man er praktikant, som noget, der ligger ud over – som et plus, noget mere – ikke som en mangel. Som praktikant kan jeg give den lidt mere

gas, arbejde lidt længere, prøve mere af, for jeg skal kun være her et år – det er en ressource, ikke et problem at være praktikant«, siger hun.

Og det er det, som kendetegner en god praktikskole, mener Lise Appe: Skolen bakker op, støtter og viser tillid.

For eksempel fik Lise Appe lov til at starte et linjefag i drama, og hun kom – sammen med et par kolleger – til at stå for den store forestilling ved skoleårets afslutning.

Det var vanvittigt – vanvittigt – hårdt, lærerigt og stort.

Og da Lise Appe oplevede, hvordan alle kollegerne støttede op – syede kostumer, hjalp med musik, byggede scene og så videre – sagde hun til sig selv: Det er det her, jeg vil lave resten af mit liv.

Og det er det, gode praktikskoler kan: Give den slags oplevelse, siger Lise Appe. Ikke hver tirsdag formiddag.

Men en gang imellem.

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

9

Lise Appe og Katrine Foged mødes fast en gang om ugen og snakker lærerhverdagens udfordringer igennem.

LÆRER PÅ PRØVE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Det er vigtigt, at de frie skoler tager praktikanter, så de kan udvikle gode og nye lærere. Men praktikanterne udvikler også skolerne og lærerne

E

n eftermiddag midt i maj sidder lærer og afdelingsleder Katrine Foged på sit lille kontor på Samsø Efterskole med skolens praktikant, Lise Appe.

Katrine Foged er skolens praktikkoordinator, og hun mødes med Lise Appe en gang om ugen.

Afgangsprøverne nærmer sig, og det er en forvirrende tid. Der skal bestilles censor, udfyldes papirer og så videre, og de to snakker det igennem.

Da det formelle er af vejen, spørger Katrine Foged, hvad Lise Appe har gjort for at forberede eleverne til den forestående prøve. Katrine Fogde ved godt, at eksamenen også er speciel for en årspraktikant. På sin vis er praktikanten selv til eksamen.

Jo, svarer Lise Appe, hun har da forberedt klassen.

Hvordan? spørger Katrine Foged nysgerrigt. Og det svar, hun får, havde hun slet ikke set komme.

TRÆK LIGE VEJRET

Foto Mogens Laier

10

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

Lise Appe har teater og drama som linjefag fra den Den frie Lærerskole i Ollerup, og hun har fået lov til at starte et dramahold på Samsø Efterskole.

Erfaringerne fra teaterverdenen bruger hun til at forberede eleverne til matematik- og fysik/kemi-prøven. Hun træner fx vejrtrækning med dem og lærer dem,

Praktikant og lærer udvikler hinanden hvordan man kommer ind i et lokale på en god og overbevisende måde. Og hun fortæller eleverne, at de skal tørre de fugtigt-nervøse hænder, inden de går ind og giver hånd, og de skal kigge censor lige i øjnene.

Så, jo, Lise Appe har forberedt sine elever. Hun – fortsætter hun – har fortalt dem, at det ikke gør noget, at man spiller en lille smule skuespil – heller ikke, selv om man skal op i matematik. For det er jo det, eksamen handler om. Det er lidt skuespil.

Og der sidder Katrine Foged så.

Den havde hun ikke set komme.

Som dansk- og engelsklærer forbereder hun sine elever med at genopfriske det faglige, og at dramaøvelser skulle kunne gøre noget godt – det havde hun aldrig tænkt på det. Ikke før hun fik sin praktikant.

Men naturligvis er det da en god ide at lære eleverne at trække vejret roligt, inden de går ind i eksamenslokalet.

Naturligvis har det betydning, hvordan man præsenterer sig. Naturligvis, tænker hun.

Og sådan er skolepraktik, siger Katrine Foged: Det er ikke kun praktikanten, som lærer af sin praktiklærer. Og det er ikke kun skolen, som giver noget til praktikanten.

Praktikken er – som der står i bøgerne – en gensidig og dialektisk lærings

proces, som alle parter får noget ud af.

Hvis altså de er åbne og lydhøre.

LÆRERLIVET ER NU Katrine Foged elsker at have praktikanter. For rollen som praktiklærer tvinger hende til at spørge ind til praktikanternes valg, og når hun selv underviser, og praktikanterne ser på, må hun bagefter besvare spørgsmål om sin egen praksis. »Det er utroligt givende at diskutere pædagogik på den måde, og jeg er sikker på, at det også kvalificerer min undervisning«, siger hun.

Det er ikke kun gennem deres spørgsmål og tanker, praktikanterne har udviklet hende. Hun lærer også ikke-faglige ting. For eksempel lærer de hende om nærvær, fortæller hun: »Praktikanter som Lise er utroligt engagerede og dynamiske, og deres energi og umiddelbarhed minder mig om, at det at være lærer er lige nu og her. I dagligdagen kan vi være alt for tilbøjelige til at udsætte tingene, for vi har masser af tid. Men praktikanterne, de kaster sig straks ud i det hele. De bliver nødt til at leve lærerlivet nu og her, og det er inspirerende«, siger Katrine Foged.

TEORI UDVIKLER PRAKSIS Connie Stendal Rasmussen, der er cand. pæd., lektor og praktikkoordinator på læreruddannelsen i Roskilde og Holbæk,

beskriver praktikken som et læringsrum, hvor man i særlig grad træner sin refleksionsevne: »Man kan (…) altså øve sig i at omsætte teori til praktisk og at teoretisere over sin egen praksis. Begge veje er værdifulde i udviklingen af undervisning og læringstilgange i praktikken«, skriver hun i Unge Pædagogers nye temanummer ’Praktikken i den nye læreruddannelse’.

At det er udviklende at sætte ord på sin praksis, kan Lene Andersen skrive under på. Hun er praktikkoordinator på Stenløse Privatskole – en skole, der har praktikanter næsten hvert eneste år.

Skolen føler sig til en vis grad forpligtet til det, siger Lene Andersen: »Det er jo også vores ansvar som skole at få uddannet nogle gode, nye lærere«, siger hun.

For tre år siden tog hun den fem uger lange praktiklærer-uddannelse. Det var vildt hårdt. Hun skulle genopfriske mange ord og begreber, og hun havde helt glemt, hvordan det er at studere pædagogik på den måde. Når man er lærer, underviser man ofte bare uden at tænke så meget over det.

Men selv om det var hårdt, gav uddannelsen Lene Andersen en masse, og hun er sikker på, at hendes vejledning af praktikanterne og coaching af de kolleger, som har praktikanter, er blevet FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

11

»Aristoteles understreger, at vi lærer bedst ved at gøre det, vi skal lære, og endda i den sammenhæng, det lærte skal anvendes«.

LEKTOR OG PRAKTIKKOORDINATOR CONNIE STENDAL RASMUSSEN I 'UNGE PÆDAGOGER' NR. 2/2014

mere kvalificeret, efter at hun har taget uddannelsen: »Jeg er blevet langt bedre til at reflektere over praksis. Derfor er jeg også bedre til at støtte kollegerne og praktikanterne og sætte ord på det, jeg mener«, siger Lene Andersen.

Hun kan i øvrigt også genkende Katrine Fogeds erfaringer om, at man som lærer lærer af praktikanterne. For eksempel kan praktikanterne være med til at ændre lærerens syn på eleverne, siger Lene Andersen: »Praktikanterne ser på eleverne med friske øjne, og når man taler med sine praktikanter, kan man pludselig få øje på helt nye sider af sine elever«, siger hun.

FINT MED HØJERE KRAV Ulla Gahrn, der er praktiklærer på Magleby Fri- og Efterskole, har – lige som Lene Andersen – gennemført og bestået praktiklæreruddannelsen. Dengang var hun ansat på en anden skole, og her udviklede hun skolens praktiktilbud, da hun var færdig med praktiklæreruddannelsen.

Hvad er det, vi gør? Hvad vil vi med praktikken? Hvordan når vi vores mål?

Det var den slags spørgsmål, Ulla Gahrn stillede og besvarede.

12

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

Processen med at gennemtænke og kvalitetssikre praktikforløbet var god, siger hun: »Jeg mener bestemt, at vi fik et bedre og langt mere samlet forløb end tidligere«.

Derfor tror hun også, at de nye skrappere krav, som den nye læreruddannelse stiller til praktikken, kan være gode og udviklende for skolerne: »Skolerne tvinges til at kvalificere og udvikle deres praktik, og praktiklærerne skal have flere formelle kompetencer i fremtiden – jeg er sikker på, at det vil ske.

Og jeg tror, at det vil forbedre praktikken – både for skolen og praktikanterne«, siger hun.

Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL) og formand for foreningens pædagogiske udvalg, tror også, at kravene vokser de kommende år. Men hun håber, at kravene ikke bliver så stramme og så formelle, at det lukker de frie skoler ude. For praktikanterne er vigtige for de frie skoler: »Praktikanterne kommer med en masse energi, en masse ny viden og en masse ideer, som skolerne kan nyde godt af. Og så er der mange praktikanter, som senere bliver ansat på den skole, hvor de var i praktik. Det er altså også en rekrut-

teringskanal, som vi har brug for«, siger hun.

GIV PRAKTIKANTERNE STØTTE Ifølge Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik på Aarhus Universitet, er det vigtigste for praktikanternes udvikling, at de får gjort sig nogle egentlige erfaringer: »Praktikanterne skal på forhånd have nogle gennemtænkte ideer om, hvad de gerne vil afprøve og undersøge. Og så skal de have lov til at afprøve deres ideer i praksis med eleverne, og bagefter skal de have tid og mulighed til at evaluere forløbet, analysere og reflektere over det«, siger Per Fibæk Laursen, der har skrevet om og forsket i god praktik.

Den analyse kan praktikant Lise Appe nikke til. For det, hun er glad for, er, at skolen havde tillid til hende og lod hende prøve kræfter med lærervirkeligheden: »De bakkede mig op og lod mig prøve mine ideer af«, siger hun.

Hun oplever, at hun har taget et kvantespring i løbet af det seneste år: »Når man tænker over det, er det ret vildt, hvor meget der kan ske på et år. Og det er det, der er så fantastisk ved praktikken. På intet andet tidspunkt i sit liv kommer man til at opleve en så hurtig udvikling«, siger Lise Appe.

Annoncer

SKOLEREJSER MED BUS Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

STUDIEREJSE TIL

bErlin 4 dg./3 nt. egen bus fra kr.

870,-

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

KILROY group travel er specialister i at arrangere studiegrupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet sammen med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Berlin: • Koncentrationslejren Sachsenhausen • Berliner Unterwelten • Deutsches Technikmuseum Berlin

Forslag til andre rejsemål: Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter .................

London, fly, 5 dage/4 nætter ......................

Amsterdam, fly, 4 dage/3 nætter ................

Prag, egen bus, 6 dage/3 nætter .................

Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ......................

fra kr. 1.765,fra kr. 1.890,fra kr. 1.735,fra kr. 1.245,fra kr. 2.225,-

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 • hol@kilroygroups.dk

gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

www.kilroygroupS.com

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

13

TILLIDSREPRÆSENTANTER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Foto Fotolia

Godt 30 procent af tillidsrepræsentanterne på de frie skoler oplever, at samarbejdet på skolerne er blevet mere anstrengt. Godt 40 procent oplever, at forholdet er uændret Undersøgelse:

Tillidsrepræsentanten kommer på slankekur D e frie skoler planlægger ud fra, at tillidsrepræsentanterne skal bruge færre timer, når skolerne efter sommerferien tager de nye arbejdstidsregler i brug. I hvert tilfælde reducerer de den tid, som er reserveret til tillidsrepræsentanterne.

Det viser en undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skoler har lavet blandt medlemmerne i Frie Skolers Lærerforening (FSL).

I dette skoleår afsatte skolerne i snit 122 timer til tillidsrepræsentanten. I det nye skoleår er tallet 97 timer.

TALLET ER USIKKERT Tallet skal tages med et gran salt.

Dels mangler en lille fjerdedel af skolerne at få alle detaljerne på plads, og det kan rykke resultatet. Dels er tallene ikke helt sammenlignelige. Sidste år blev tillidsrepræsentanternes tid på langt fleste skoler fastsat ved en lokalaftale, og timeforbruget var i den forstand fikseret. Den model (lokalaftalen) bruges stadig på en del af skolerne, men næste skoleår reguleres deres tid på flere forskellige måder, og i en del af de nye modeller er der mulighed for, at det faktiske timetal bliver større end det planlagte.

PLANLÆGNINGEN ER OPTIMISTISK Tallene viser derfor ikke nødvendigvis, at tillidsrepræsentanterne får mindre tid til deres arbejde. De viser snarere, at skolerne forventer, at de får mindre brug for tillidsrepræsentanternes indsats i fremtiden.

Den forventning undrer formanden for Frie Skolers Lærer-

14

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

forening (FSL), Uffe Rostrup: »Det passer ikke med Moderniseringsstyrelsen signaler. Moderniseringsstyrelsen regner med, at der på gymnasieområdet, som har haft de her arbejdstidsregler et år, bliver lige så meget brug for tillidsrepræsentanterne som tidligere«, siger han.

På godt og vel en femtedel af skolerne har ledelsen meldt en tillidsrepræsentant-akkord ud. Men den går ikke, siger Uffe Rostrup: »Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til sit arbejde, så hvis ledelsen melder et timetal ud, skal tillidsrepræsentanten betragte det som en timeramme – helt på linje med alle andre opgaver i opgaveoversigten«.

Tillidsrepræsentanten skal derfor registrere, hvor mange timer han faktisk bruger på sin funktion, og så skal han løbende holde ledelsen underrettet om sit timeforbrug.

Men Uffe Rostrup frygter, at der på mange skoler opstår konflikter om tiden til tillidsrepræsentanten: »Vi risikerer, at vi skal kæmpe fra hus til hus for at få skolerne til at leve op til reglerne om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til sin funktion«, siger Uffe Rostrup, som understreger, at han ikke har interesse i, at der afsættes en kæmpepulje til tillidsrepræsentanten: »Tiden til arbejdet skal naturligvis afspejle den lokale situation«, siger han.

SKOLERNE SKAL STADIG SAMARBEJDE Kurt Ernst, som er formand for Danmarks Privatskoleforening (DP), synes tallet for tillidsrepræsentantens tidsforbrug virker meget fornuftigt:

SpÌndende men svÌrere Tidligere forhandlede tillidsreprÌsentanten büde løn og arbejdstid direkte med skolen. I fremtiden skal mange af dem ikke bruge tid pü lokalaftaler, og det kan betyde, at de für lidt mindre at lave, siger Kurt Ernst.

Han peger dog pĂĽ, at ingen ved, hvad der i virkeligheden kommer til at ske. MĂĽske fĂĽr tillidsreprĂŚsentanterne flere opgaver, fordi der bliver problemer med de individuelle opgaveoversigter: ÂťDet mĂĽ fremtiden viseÂŤ, siger Kurt Ernst, som understreger, at der stadig er brug for en god dialog mellem ledelsen, lĂŚrerne og fagforeningen.

• 42 procent af de nuvÌrende tillidsreprÌsentanter er enige i, at den nye tr-rolle er spÌndende og interessant • 25 procent af de nuvÌrende tillidsreprÌsentanter er uenige i, at den nye tr-rolle er spÌndende og interessant   • 45 procent af de nuvÌrende tillidsreprÌsentanter er enige i, at tillidsreprÌsentantens arbejdsvilkür forrin- ges med de nye arbejdstidsregler • 23 procent af de nuvÌrende tillidsreprÌsentanter er uenige i, at tillidsreprÌsentantens arbejdsvilkür for- ringes med de nye arbejdstidsregler er uenig i det.

SAMARBEJDSBILLEDET ER BROGET I undersøgelsen spørger ’Frie Skoler’ ogsü ind til samarbejdsklimaet pü skolerne, og her deles vandene.

41 procent af de adspurgte er enige i, at samarbejdet mellem skolens ledelse og tillidsreprĂŚsentanterne er mere anstrengt end tidligere, mens 43 procent er uenige i udsagnet. Og hovedparten af dem, der er uenige, er meget uenige, mens hovedparten af de enige kun er delvist enige.

Nogenlunde samme mønster viser sig, nür bladet spørger mere detaljeret ind til samarbejdet pü skolen. 35 procent er enige i, at ledelsen i mindre grad inddrager tillidsreprÌsentanterne i beslutningerne og arbejdet pü skolen, 34 procent er

uenige. 32 procent er enige i, at skolens ledelse aktivt forsøger at begrÌnse tillidsreprÌsentantens indflydelse og opgaver, 46 procent er uenige i det udsagn, og igen er flertallet af de uenige meget uenige, mens flertallet af de enige er delvist enige.

Billedet svarer til Uffe Rostrups fornemmelse: Vi har rigtig mange skoler, som vi aldrig hører fra, fordi de samarbejder godt. Og sü har vi en anden gruppe skoler, hvor samarbejdet overhovedet ikke fungerer, og hvor parterne dürligt kan tale sammen, siger han.

SOLCELLEANLÆG

! " ## !$

! " ## !$

! " ## !$

%

&

&

%

&

&

'

'

&$

%

&

&

Plejecentre, skoler, institutioner, hospitaler, arkitektfirmaer, advokat

'

'

&$ (

& &

&

kontorer, revisorer, ingeniørfirmaer, landinspektører, boligforeninger,

'

'

&$ (

& &

&

$ forsikringsselskaber, hoteller, parkeringshuse osv. Alle erhverv, der (

& &

&

$ ikke kan fratrĂŚkke elafgifter og evt. moms kan profitere af et sol

$

– er stadig en god idÊ

celleanlĂŚg med minimering af driftsomkostninger.

) &

'*

' %

+ ,+

'*

Vi kan endvidere tilbyde finansiering i samarbejde med CS&Co, der ) &

'*

' %

+ ,+

'*

%

& -./ 0#

&

&

'

&

som udgangspunkt kan tilbyde fuld finansiering af projektet over ) &

'*

' %

+ ,+

'*

%

& -./ 0#

&

&

'

&

'$ +/– 10 ürs horisont pü vilkür nogenlunde modsvarende brugers

%

& -./ 0#

&

&

'

&

'$ nuvĂŚrende ĂĽrlige omkostninger til sit energiselskab.

'$ + ,+ '

&

& &

CS&Co beskĂŚftiger sig med rĂĽdgivning, formidling og administration + ,+ '

&

& &

$ + ,+

1## $ af alternative investeringer, herunder inden for solenergi. CS&Co har + ,+ '

&

& &

$ + ,+

1## $ eksisteret siden 2004.

$ + ,+

1## $

222$ / $ $ Hvis 222$ / $ $ du forbruger strøm i dagtimerne udlÌgges anlÌgget for Se www.cs-co.dk

222$ / $ $ dit egetforbrug og fortrÌnger dermed din fulde strømpris.

Kontakt os for et uforbindende besøg og tilbud pü et skrÌddersyet 3

'

'

'

*

$ iSol har installeret en rĂŚkke store solcelleanlĂŚg i Danmark, herunder solcelleanlĂŚg.

3

'

'

'

*

$ &

'

%

&

*

4 +

&

*

5($ et af Danmarks største solcelleanlÌg pü fladt tag pü Lions Park i 3

'

'

'

*

$ iSol anvender den bedste og højeste kvalitet indenfor solceller fra &

'

%

&

*

4 +

&

*

5($ Birkerød, 345 kW og Lions Park Hillerød pü 300 kW. &

'

%

&

*

4 +

&

*

5($ tyske Q Cells og invertere fra tyske SMA.

iSOL ApS ¡ Telehøjen 6 ¡ 5220 Odense SĂ˜ ¡ Tlf. 4050 1803 ¡ Email: teknik@i-sol.dk ¡ Web: www.i-sol.dk

6 ( 7 8

% 9 7 11# :

; 7 8 $< # # 0=# 7 > < ? / $ 7 ! '< 222$ / $ FRIE SKOLER NR. 6 ¡ 16. JUNI 6 ( 7 8

% 9 7 11# :

; 7 8 $< # # 0=# 7 > < ? / $ 7 ! '< 222$ / $ 6 ( 7 8

% 9 7 11# :

; 7 8 $< # # 0=# 7 > < ? / $ 7 ! '< 222$ / $

2014

15

INDSKOLING Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Mor, datter og blåt rumvæsen

følger de nye børn i skole Marie Rønn har i det meste af sit professionelle liv beskæftiget sig med børn, blandt andet som den ene halvdel af duoen ’Jeppe og Marie’. Nu har hun lavet et indskolingsmateriale sammen med sin mor, Kirsten , der er lærer på Kolding Realskole

D

et er ikke nogen dum dag at være Karl på fem år.

Han har fået lov at komme med sin mor på arbejde, og mens solen skinner, og hans mor snakker med en journalist, spiller Karl pingvinspil på iPad og hopper i hulahopring i en solbeskinnet gårdhave på indre Nørrebro.

Moren er Marie Rønn, og i lokalerne, der støder op til gården, ligger Pilot Film, som hun driver sammen med sin mangeårige makker, Jeppe Vig Find. Før de etablerede deres produktionsselskab, blev de kendt i alle hjem med børne-tv som ’Jeppe og Marie’, først i ’Lille Nørd’ og siden hen på TV2.

Zak er den godmodige rumvæsenstype, mere ET end Darth Wader. Marie Rønn fortæller om tilblivelsen af det lille rumvæsen: »Først tænkte jeg i at gøre hovedpersonen til et frækt barn, men så kom jeg frem til, at et rumvæsen ville give en helt frisk spilleplade og fungere bedre som billede på et barn, der kommer i skole og skal se tingene for første gang. Zak er et sødt og intelligent væsen, der er bare nogle ting, som er lidt svære at lære«.

MARIE RØNN PRÆDIKER IKKE ZAK BLIVER TIL Der er dog plads til professionelle sideprojekter, og et sådant har Marie Rønn i det sidste stykke tid lavet med sin mor, Kirsten Dalsgaard, som har været lærer på Kolding Realskole, siden Marie Rønn gik i de små klasser, ikke meget ældre end Karl er nu. Projektet har udmøntet sig i bogen ’Zak i Skole’ – et godt 100 sider langt indskolingsmateriale, der er tænkt som en støtte til skolestarten.

Bogen handler om rumvæsenet Zak fra galaksen GaGak, der lander på planeten jorden og skal til at gå i skole. Med remser, opgaver, historier, skæve facts og dilemmaer introducerer bogen børnene for vaner, der letter skolelivet – til nytte for dem selv, forældre og lærere. Samtidig opbygges et fælles sprog mellem skole og hjem, og når det kniber med at huske en vane i dagligdagen, kan der refereres til Zak, så vanen igen bliver skubbet frem i podernes bevidsthed.

16

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

Bogen er delt ind i otte temaer om emner som hygiejne, kammeratskab og madpakker. Tonen er let, pegefingeren i fuldstændig horisontal position. Det sidste er helt afgørende, forstår man på Marie Rønn, som nævner det flere gange i løbet af samtalen. Fraværet af løftede pegefingre må da også siges at have været en konstant i hendes karriere, lige siden hun startede på skærmen i ’Lille Nørd’, hvor hun i et typisk afsnit klædte sig ud som flue og rutchede igennem en forhindringsbane på jagt efter lort og lærte børn om naturvidenskab.

BØRNENE SKAL MED »Man kommer længst, hvis man kan inddrage børnene«, siger Marie Rønn.

Sådan var filosofien også over for Karl, da han et par dage før interviewet på egen hånd begav sig på en ekspedition fra familiens kolonihavehus ned til den lokale Netto.

Nu skal du høre om Hopzakken Zak Han bor på en ø i Galaksen GaGak Han er glad, han er blå, han er fuld af humør Han elsker at hoppe, når tankerne klør.

Foto Henning Hjorth

DE FØRSTE LINJER I ZAK I SKOLE

»Jeg behøver jo ikke være skrap for at fortælle ham, at det er en dårlig ide. Og lidt på samme måde forsøger vi med Zak at undgå løftede pegefingre men at lære dem nogle gode vaner og fiduser på en positiv måde. Jeg håber, at Zak kan blive en ven eller en slags maskot for børnene«, siger Marie Rønn.

Hvor Marie Rønn har bidraget med sin erfaring og viden om formidling til børn, så har hendes mor med adskillige årtier som lærer og som den ene halvdel af skolelederparret på Kolding Realskole, bidraget med sin pædagogiske faglighed og viden om de typiske udfordringer i indskolingen, hvor hun synes, der går lang tid med at indarbejde de grundlæggende vaner.

Mens Marie har set sig som børnenes repræsentant i materialet, så har Kirsten Dalsgaard holdt sig udbyttet for forældre, lærere og skole for øje. Og noget kan tyde på, at begge missioner er lykkedes. Materialet har været til test på folkeskoler i Kolding og på en række privatskoler, og tilbagemeldingerne er positive. »En af de effekter, som jeg har hørt fra flere FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

17

Marie Rønn føler sig ikke langt fra sin egen barndom og har minder om en masse sjov ting. »Det er måske en af grundene til, at jeg aldrig har sluppet den legende tilgang til tingene«, siger tv-værten, der trådte sine skolesko på Kolding Realskole, hvor hendes forældre var og er skolelederpar.

Foto Henning Hjorth

Marie Rønn, 36 år.

Tv-vært på DR’s 'Lille Nørd' og senere børnevært og redaktør for børnefladen på TV2. Medejer af Pilot Film, der står bag børne-tv som ’Det Kongelige Spektakel’ og ’Vilde Venner’.

Optimalt set introduceres ’Zak i skole’ i slutningen af børnehaven og bruges frem til 1. klasse. Men materialet kan også sagtens bruges fra starten af 0. klasse.

For at høre mere om ’Zak i Skole’, send mail til kontakt@ pilotfilm.dk

18

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

lærere, er, at de er blevet klogere på de hjem, som børnene kommer fra, når de har arbejdet med materialet sammen med børnene. Men det går også den modsatte vej: Forældrene ser og forstår, hvad der sker i skolen. Og så kan de bedre understøtte deres barn«, fortæller Kirsten Dalsgaard.

Mor og datter har arbejdet sammen om Zak om aftenen og i weekender, og en af udfordringerne har været at få barberet antallet af sider og temaer ned. I den proces har deres forskellige udgangspunkter også afsløret lidt forskellige prioriteter, fortæller Marie Rønn. »Temaerne er som udgangspunkt alle lige betydningsfulde for min mor, men det har været vigtigt for hende, at vi fx fastholdt et afsnit om at være gode venner og håndtere konflikter. Jeg er selv glad for at have fået sneget afsnittet om menneskerettigheder ind, og selvom jeg ikke er fagperson, så er inklusion også en god ting i mit hoved. Jeg synes, det er positivt, hvis alle kan være i skolen, for når man kommer ud i verden, er det sådan, det der. Måske er det derfor, at mit yndlingstema er det om rummelighed«, siger hun.

BØRNETING KOMMER AF SIG SELV Da mor-Kirsten præsenterede ideen om at lave et sjovt materiale til indskolingen, tænkte Marie Rønn i første omgang, at det ville være en hård nød at knække at gøre det sjovt, men efterhånden formede ideen om rumvæsenet sig i hovedet.

Hvorfor der bliver ved med at opstå ideer målrettet børn i hendes hoved, spørger hun også jævnligt sig selv om, når hun nok en gang finder sig i gang med at producere børne-tv, nu i Pilot Film. »Det er på ingen måde sådan, at vi kun vil lave ting til børn, men det har det med at blive det. Og det bliver det nok ved med, så længe det er sjovt og meningsfuldt. Og jeg har også overgivet mig til, at det er okay, det er sjovt. Det skal det blive ved med«, siger hun.

Indtil videre består Zak-universet kun af bogen, men i Marie Rønns hoved er det meget større, og det skal også laves i en elektronisk version. Der skal bare lige findes tid til lave det sideløbende med de andre projekter, for som hun siger: »Der er en milliard ting, jeg gerne vil lave til børn.«

Annoncer

FMJ

KLAR TIL AT BLIVE KLOGERE?

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer

Vær med til at udvikle de frie skoler

KOM MED DIN IDE Arbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pædagogik? Børneog ungdomskultur?

Inklusion? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid?

Ny diplomuddannelse klæder dig på til at udvikle og formidle de frie skolers tradition og pædagogik og din egen praksis. Studiestart september 2014.

Send ideer og forslag til redaktionen@frieskoler.dk.

Mød en række markante forskere fra University College Syddanmarks afdeling for udvikling og forskning: Leo Komischke-Konnerup ph.d.-stipendiat, chefkonsulent Alexander von Oettingen dr.pæd., udviklingsdirektør Niels Buur Hansen ph.d., videncenterleder Iben Valentin Jensen cand.pæd.pæd., lektor

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

Vi planlægger temaer om ”Evaluering og feedback”, ”Matematik”, ”Økonomi” – hvis du har noget at byde ind med her, hører vi også meget gerne fra dig.

www.fmj.dk

Læs mere på ucsyd.dk/frieskoler

Reel AV rådgivning siden 1969

Mind the Trash er et nyt, spændende og fleksibelt undervisningsmateriale om ressourcekredsløb og affald for 4.- 6. klasse.

Materialet er gratis og nemt at bruge. Det bliver lanceret i starten af skoleåret 2014/2015. www.mindthetrash.dk

TV

TV

SUPERMARKED

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

19

FRITIDSORDNING Af Berit Sandberg Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Skolereform rammer fritidsklubberne og de frie skoler

Frie skoler i de større byer bliver udfordret af folkeskolereformens krav om lange skoledage

N

år folkeskolereformen efter sommerferien bliver til virkelighed, er det ikke kun børnene i de kommunale skoler, som påvirkes. På grund af den længere skoledag udskyder mange kommuner åbningstiderne i fritidsklubberne.

Det betyder, at mange frie skoler må omlægge deres skema, sørge for alternativ pasning af de 10-12-årige eller lægge pres på kommunen for at holde klubberne åbne for deres børn i de tidlige eftermiddagstimer. Problemet opstår især i de større byer, hvor eleverne fra de frie skoler i dag deler fritidsklub med børnene fra kommuneskolerne.

KOMMUNERNE HAR IKKE PLIGT TIL AT HJÆLPE Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) har kommunerne ikke forsyningspligt i forhold til fri- og privatskoler, når det gælder pasning af børnene i fritidsklubberne, men enkelte

20

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

Bussen kører fra de frie skoler Når folkeskolernes skema ændres, får det konsekvenser får busruterne.

Og det kan gå ud over de frie skoler

F Illustration Gitte Thrane

kommuner – blandt andet Gladsaxe ved København – imødekommer privatskolerne og give dem en form for økonomisk kompensation for de udgifter, de måtte have med at passe eleverne, indtil de kommunale tilbud åbner, og det glæder Merete Fredlev, der er skoleleder på Gladsaxe Privatskole.

Hun fortæller, at skolen har læst om kommunens kompensation, men endnu har skolen ikke fået nærmere besked om det, siger hun.

Og skolen har allerede planer for, hvordan den dækker det ekstra pasningsbehov: »Vi har løst problemet ved at øge timetallet ligesom i folkeskolen. Det er noget, vi længe gerne har villet. På den måde arrangerer vi skemaet, så børnene, der skal i klub, får fri fra skole klokken 14.00, og så er der en halv time til klubben åbner. I den tid kan de rydde op i klasseværelset og spille fodbold, inden de går derned«, siger Merete Fredlev, som

olkeskolereformen mærkes også på de frie skoler, fordi kommunerne mange steder har valgt at omlægge busruter og ændre køreplanen, så den passer ind folkeskolerne nye skema.

I Fåborg-Midtfyn Kommune, som har den største koncentration af friskoler i landet, giver ændringerne store problemer, siger Hans Henrik Pedersen, der er leder af Hjemly Friskole: »Hvis busruterne og tiderne bliver ændret til det, som kommunen oprindeligt har planlagt, vil det stort set være umuligt for vores lærere og elever at tage offentlig transport på arbejde og i skole«, siger han.

Hans Henrik Pedersen har skrevet og ringet til de ansvarlige i kommunen – inklusive borgmesteren – som har forståelse for problematikken, men om problemerne bliver løst, vides endnu ikke, da den endelige køreplan er ikke offentliggjort. Hans Henrik Pedersen siger: »Jeg forstår godt, at kommunerne er presset på økonomien, men jeg tror og håber, at vi i fælleskab finder en løsning på det. Vi har fået sat en ordning med teletaxaer i sigte, og hvis det bliver en realitet, er vi meget tilfredse. I det hele taget har vi mærket en langt større lydhørhed i forhold til kommunen de senere år, og det, håber vi, fortsætter«, siger han.

Friskolen vil desuden prøve at etablere nogle cykelhold til Ringe, hvor de fleste børn på skolen kommer fra. Det er en rute på omkring 10 km.

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

21

understreger, at løsningen kun er mulig, fordi det er en lille skole med kun ét spor.

Skemaændringerne løser dog ikke alle problemerne. Der er stadig en eftermiddag om ugen, hvor skolen endnu ikke ved, hvad den gør.

SKOLEN FRYGTER FORSKELSBEHANDLING Fritidsklubbens reducerede åbningstid er ikke det eneste, der bekymrer Merete Fredlev. Fritidslubben bliver nemlig bemandet af pædagogerne, som følger med fra den nærliggende kommuneskole. De skal stå for klubaktiviteterne, som bliver en fortsættelse af de aktiviteter, som blev indledt på folkeskolen: »I den forbindelse har vi været bekymret for, at der vil komme et A- og et B-hold, hvor børnene fra de frie skoler bliver ‘hægtet’ af, men vi er blevet forsikret om, at det ikke bliver tilfældet, så det må vi holde os til«, siger Merete Fredlev.

SEKS KLASSER STÅR UDEN PASNING I Nordsjælland blev forstander Henrik M. Christensen fra Marie Mørk Skole opmærksom på problemet, da fritidsklublederen på det fritidshjem, som skolen hører til, sidste efterår fortalte ham om, hvad der lå i støbeskeen. Skolelederen siger: »Ud fra det kunne jeg se, at vi kom til at mangle pasning til

seks klasser i minimum en time om dagen, og det ville komme til at koste rigtig mange penge, hvis vi selv skulle stå for det«.

Henrik M. Christensen spurgte derfor formanden for Hillerød Kommunes Børne- og Familieudvalg, hvad hun havde tænkt sig at gøre. Udvalgsformanden opfordrede igennem lokalavisen til, at kommunen og privatskolerne skulle indgå et kompromis, fortæller privatskolelederen, som derfor henvendte sig til Børne- og Familieudvalget: »Jeg redegjorde for problemet, men efterfølgende indstillede de til Økonomiudvalget, at de ikke kunne tage stilling på grund af manglende viden om situationen. Det blev jeg virkelig gal over, og jeg skrev derefter til hvert enkelt medlem i Økonomiudvalget og fik også borgmesteren i tale«, siger Henrik M. Christensen.

Det endte med, at sagen gik om i Børne -og Familieudvalget, og der blev fundet en løsning på problemet, så fritidshjemmet åbner klokken 13.00 tre dage om ugen og klokken 14.00 to dage om ugen.

Den ordning kører et år frem og skal så genforhandles igen. »For mig at se er det uanstændigt, hvis kommunen ikke stiller pasning til rådighed for privatskolebørnene, selvom de ikke har pligt til det. Privatskolebørnenes forældre betaler også skat i kommunen«, siger Henrik M. Pedersen.

Sommersted Efterskole til salg

RØNNE REVISION

BUD MODTAGES

.

Sag 205842

.

Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af Frie Grundskoler

Registrerede Revisorer – FSR www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 · 3700 Rønne Kontakt Sommersted - Talind 2 Stor bygningsmasse til mange spændende aktiviteter. Skolen er løbende Ivan Qvist eller blevet udvidet med respekt for den oprindebyggestil og materialer i rød/ brune sten og med tagdækning i røde teglsten samt betontagsten. Til skoTonny Kofoed for len hører også 3 selvstændige rødstensvillaer, der primært har været beboet af skolens lærere. en uformel samtale – Ring 5695 0595 Storegade 88, st. · 6100 Haderslev Nybolig Erhverv Nybolig Erhverv Storegade 88, st. · 6100 Haderslev 6102@nybolig.dk · Tlf. 7453 2900 – Mail iq@ronnerevision.dk Nybolig Erhverv Haderslev/Aabenraa 6102@nybolig.dk · Tlf. 7453Haderslev/Aabenraa 2900 nyboligerhverv.dk/haderslev Haderslev/Aabenraa

22

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

Storegade 88, st. · 6100 Haderslev 6102@nybolig.dk · Tlf. 7453 2900 nyboligerhverv.dk/haderslev

nyboligerhverv.dk/haderslev

TIL SALG Kontantpris kr.

Etageareal m2 Grundareal m2

6.995.000 6.849 61.366

se selv!

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

Fo

to

:©

Sk

ia

m

ad

é

troværdighed ærlighed tryghed

Specialtilrettelagte besigtigelsesrejser Prag & Spindl, Tjekkiet Budapest, Ungarn Paris & Morvan, Frankrig Ski Amadé & Obertauern, Østrig

8. - 10. sep. 2014 1. - 3. okt. 2014 6. - 8. okt. 2014 3. - 7. dec. 2014

Vores ”VIP”-rejser arrangeres for en lille gruppe lærere fra få skoler, som har en fælles interesse i at se et rejsemål mere indgående. Hver skole har indflydelse på programmet.

Kontakt os for yderligere information om det foreløbige program, forslag til besøg/aktiviteter på rejsemålet, egenbetaling og refundering heraf m.m.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Paneldeltagerne talte om erhvervsforberedelse og henviste til statistikker. Gæsterne efterlyste værdier, mening og livsorienterende undervisning. Og de kom ikke tættere på hinanden

Foto Handelsskolernes Lærerforening

UDDANNELSESPOLITIK Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Skolesyn kolliderede ved DUS' kvalitetshøring

H

vad er kvalitet i uddannelserne?

Sådan lød det spørgsmål, som Danske Undervisningsorganisationers Samråd, DUS, stillede til debat ved en høring i Folketinget 28. april.

Og det panel, som DUS havde samlet, svarede knastørt: Kvalitet er relevans. Kvalitet er, at uddannelserne sikrer eleverne jobs og erhvervslivet arbejdskraft.

Jo, der kunne da også godt tænkes og identificeres andre kvaliteter i uddannelsessystemet, men ingen kvalitet uden relevans.

Og svaret åbnede i den efterfølgende debat en bred kløft mellem oplægsholdernes uddannelsessyn og tilhørernes.

arbejdere.Morten Albæk svarede, at det var vigtigt for ham, at medarbejderne er bevidste om og forholder sig til sig selv som mennesker.

Det svar var interessant, mente Anders Bondo Christensen: »I den danske uddannelsesdebat lægger vi meget vægt på, hvor godt vi klarer os i PISA-sammenligninger. Og i den situation, hvor Undervisningsministeriet er ved at udvikle sig til en underafdeling af Beskæftigelsesministeriet, som igen er blevet en underafdeling af Finansministeriet, der møder jeg så en leder fra en af Danmarks førende private virksomheder, og det, han lægger vægt på, er unge mennesker, som kan forholde sig bevidst og forandrende til sig selv og til det samfund, de lever

VESTAS TÆNKER BREDT Høringen begyndte ellers med et helt anden uddannelsessyn.

Formanden for DUS, Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening, indledte arrangementet med at fortælle, at han på et tidspunkt havde spurgt Vestas-direktør Morten Albæk, hvilke kompetencer han lægger vægt på ved gode med-

24

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

»Når vi ser på de videregående uddannelser, findes der ingen kvalitet uden relevans« CHARLOTTE RØNHOF, UNDERDIREKTØR I DANSK INDUSTRI

i«, sagde Anders Bondo Christensen, som var glad for det brede dannelsesbegreb, som lå bag Morten Albæks svar: »Det giver rigtig meget mening for mig«, sagde han, inden han overlod ordet til de tre paneldeltagere: Jørgen Søndergaard, der er forskningsleder på SFI og tidligere formand for Skolernes Rejsehold, underdirektør Charlotte Rønhof fra Dansk Industri og forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.

»Der er stærk evidens for, at der er en sammenhæng mellem det, vi tester, og det, eleverne fokuserer deres opmærksomhed på. Derfor er det vigtigt, at vi tilrettelægger vores prøver og tests, så de udvikler de kvaliteter, vi lægger vægt på« JØRGEN SØNDERGAARD, FORSKNINGSCHEF PÅ SFI OG TIDLIGERE FORMAND FOR SKOLERNES REJSEHOLD

KVALITET ER RELEVANS

Jørgen Søndergaard indledte, og det blev også ham, som satte dagsordenen.

Kritikerne, som kom fra uddannelsesverdenen, mente, at man Han pegede på, at det samlede uddannelsesniveau i ikke kan reducere uddannelse til erhvervsforberedelse.

Danmark vokser markant i disse år. Siden 2007 er antallet stuFlere af dem henviste til, at en fremstormende økonomi som derende på de videregående uddannelser øget med 50 procent. Singapore har nogle meget brede og almentdannende uddanProblemet er, fortsatte økonomen, der i flere sammenhænge nelsesværdier, og de mente, at det netop var den vej, Danmark har været regeringens uddannelsespolitiske problemknuser, at skulle gå Intervalløn fremtidens vækst i beskæftigelsen vil komme i den private sekEn taler efterlyste således en ny Løgstrup: tor, og Skoleleder dem, vi uddanner i øjeblikket, passer ikke til det private »I taler ud fra et effektiviseringsparadigme, hvor kvalitet / Forstander ZZ: _________________________________________ Ny lønforhandling erhvervslivs behov. bliver lig med relevans for erhvervslivet.

Men findes ikke en ny forhandl Det aftales, at der skalder afholdes Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner) med udgangen måned (år 20XX Jørgen Søndergaard medgav, at uddannelser kan have anandre kvalitetsbegreber? Hvor ersenest alt det sjove?

Hvor af ermaj dem, Næste lønstigning pr.dato: _____________ __________ kroner) aftales, hvislivsopder ikke efter den fl dre kvaliteter end relevans.

Omvendt fastholdtkr. han, at et godt (31. marts der lige som Løgstrup tør sige, atforbindelse uddannelse skal at være opnås enighed om en ny aftale, så løber den gam og meningsfuldt arbejde pr.dato: er en vigtig del af det kr. at have et godt (31. marts lysning?«, spurgte taleren.

Derefter lønstigning ___________ __________ kroner) kan opnås en ny aftale. liv og været et helt menneske.

Tilsvarendesamme model kan anvendes forfra viceskoleinspektør / viceskoleleder / vicefor- ER VIGTIG Nogenlunde budskab kom de to andre deltagere.

DEBATTEN Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne. stander og afdelingsledere.

De var begge bevidste om, at uddannelserne skal andet end Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men de gjorde intet ud af at Lærerforening (FSL), var glad for, at så mange dukkede op og Hvad gør du Engangsvederlag formulere, hvad det andet var, og de eneste konkrete bud på viste interesse for høringen, som Det DUSer–vigtigt, herunder FSLlønaftaler – havde bliver indsend at disse kriterier blev samlet i mottoet: Kvalitet er relevans. inviteret til. Høringen sender nemlig et men vigtigt meneraf hensyn til, at d revisor, detsignal, er også vigtigt Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________ laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Led I den forbindelse fremhævede Charlotte Rønhof det flere hun: gange som positivt, at folkeskolen som et led i den nye reform i ”Når både politikere og meningsdannere taler varmt for Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet i forstander / Hverafgang du indgår en er ny det lønaftale om inter højere skoleleder grad kan ZZ’s etablere mellemudvikling. skole og Vederlaget erhvervs-udgør tests af eleverne og erhvervsretning uddannelserne, rolle isamarbejde skolens pædagogiske XX.000 kr. resultatløn skal denne indsendes og godkendes a marts kroner) pr. skoleår i de følgende og udbetales a conto månedsvis. liv. Hun(31. henviste til undersøgelser, som viser,tre at år, elever, der som godt, at vi som lærernes interesseorganisationer kan samles om merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårl er pensionsgivende. et led i Vederlaget deres grundskoleforløb samarbejder med eller ligefrem at give et kvalificeret modspil til det megetskal snævre uddannelvallønnen, der hvert år indsendes en delafta kommer i praktik i private virksomheder, er mere tilbøjelige sesbegreb«.

Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på til at søge job i den private sektor, og det har en række positive Og FSL har en særlig rolle at spille i den debat, mener De relevante skemaer findernæstdu på vores hjem XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er som medlem ret til at lade dig bistå af en repræ konsekvenser for deres arbejdsliv. formanden: pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes lønforhandlingen. »Tanken med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldtom den frie skole som et sted, hvor mangfoldighed, MENSdeVIønskede VENTER LØGSTRUP alsidighed, kultur, kunst, livssyn og livsduelighed er centrale mål. PÅ Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned.

Oplysninger ometlederløn Målepunkterne,debat der hver vægtes medhovedparten 25 % er: I den efterfølgende kritiserede af dem, der forudsætninger, harmonerer meget dårligt med meget snæPå vores hjemmeside finder du relevante værk fik ordet, paneldeltagernes meget snævre uddannelsesbegreb. vert uddannelsesmål«, siger hun.

• Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling • Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område • Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet • Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

og efterskoler, friske lønstatistikker samt detalj jævne mellemrum afholder vi workshops om le

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør /

Derviceskoleleder sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fra / viceforstander og afdelingsledere. en forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere?

Bliv medlem af Frie Skolers Ledere.

Læs mere på www.frieskolersledere.dk

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

25

Foto (med ramme) Finn Nordfeld Collage Christina Ann Sydow / Frie Skoler

Bente Lund Larsen kunne være blevet en af Danmarks første kvindelige sportsjournalister, men valgte efterskoleverdenen.

LÆRERLIV Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Bente Lund Larsen træder ud af billedet Efter 40 år i den frie skoleverden går konsulent Bente Lund Larsen nu på efterløn 26

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

M

ange af os lever to liv. Vores rigtige levede liv og så et ulevet liv af muligheder, som vi i store eller små øjeblikke valgte fra. Bente Lund Larsens ulevede liv vil nok komme bag på de tusindvis af mennesker, som i de sidste 40 år har krydset hendes vej i den frie skoleverden. For i det liv er Bente Lund Larsen sportsjournalist.

Som 20-årig arbejdede hun på Holbæk Amts Venstreblads sportsredaktion, og foran sig så hun en livsbane som en af landets første kvindelige sportsjournalister. Men omkring det tidspunkt, da Bente Lund Larsen skulle vælge sin uddannelse, blev journalistuddannelsen akademiseret, og så rådede alle de etablerede journalister hende til at lade være. »De snakkede mig fra det. Jeg forstår det ikke helt nu, for jeg kunne godt have tænkt mig det. Men hvor drak de også mange guldøl på redaktionen, så måske havde det alligevel været for hårdt«.

I stedet valgte Bente Lund Larsen lærerlivet i almindelighed og senere efterskolelivet i særdeleshed. Efter 40 år i den frie skoleverden takker hun med udgangen juni af som konsulent i Frie Skolers Lærerforening (FSL) for at gå på efterløn.

»Jeg ved godt, at det måske gør mig til lidt af en særling, men jeg elsker møder. Jeg tror aldrig, jeg har skullet til et møde, jeg ikke glædede mig til« At det var mistro mod uddannelse, der i de tidlige 70'ere sendte hende væk fra journalistlivet og over på læreruddannelsen, er paradoksalt, for i sine mange år, først i Efterskolernes Lærerforening (EL) og siden FSL, som uddannelsespolitisk konsulent har hun udviklet uddannelser og skaffet penge til kompetenceudvikling på de frie skoler. Og så er hun også selv blevet cand.pæd. undervejs.

LEDEREN HAVDE ALTID RET Da Bente Lund Larsen i 1974 blev færdig som lærer, havde hun tre job på hånden, og hun valgte at rejse væk fra det velkendte og tage jobbet på en efterskole i Bramming nær Esbjerg. Selvom hun kun var der et skoleår, fylder det meget i Bente Lund Larsens bevidsthed, ikke mindst på grund af en meget markant forstander i form af Bertel Nielsen, Holger K. Nielsens far.

Bente Lund Larsen fortæller: »Jeg lærte rigtig meget, som jeg har kunnet bruge senere i mit arbejdsliv. Jeg lærte om nogle af de mekanismer, som opstår på en skole med en meget stærk og karismatisk leder.

På godt og ondt. Hans magt var total, han havde ordet i sin magt, der var et tydeligt hierarki, men han viste vejen for os og tog også tæskene. Men der var heller ikke plads til indvendinger af nogen art«. Året efter tog Bente Lund Larsen til Efterskolen ved Kalundborg (nu Efterskolen Smededal) og en stik modsat pædagogisk og ledelsesmæssig stil med en flad struktur. Det var også omkring den tid, Bente Lund Larsen begyndte at involvere sig i en spæd Efterskolernes Lærerforening (EL).

Et enkelt læserbrev i foreningens blad, "Efterskolen", var nok til, at Bente Lund Larsen blev opfordret til at stille op til foreningens bestyrelse, og det gjorde hun så. Hun blev valgt med samtlige stemmer undtagen sin egen. »Det var 70’erne, så det var klart en fordel at være kvinde.

Min modkandidat blev temmelig ked af resultatet, så jeg fik dårlig samvittighed og spurgte, om jeg kunne trække mig.

Men det kunne man så ikke«.

SKOLEDIREKTØRER – NEJ TAK I 1985 blev Bente Lund Larsen valgt som formand for EL, og den plads holdt hun i to år. Det var aldrig meningen, hun skulle være det længere, for i bedste VS-stil gik formandsposten på skift. I samme periode voksede EL i størrelse, så efter

sit formandskab blev Bente Lund Larsen i 1987 ansat på fuld tid i foreningens sekretariat.

Der var tre personer på sekretariatet, og alle ordnede alting, men efterhånden fik Bente Lund Larsen arbejdet sig mere og mere ind på det uddannelsespolitiske område. Dels fordi hendes interesse lå her, og dels fordi afskedigelser og sociale sager tog på kræfterne. »Jeg havde svært ved at give slip på dem, når arbejdsdagen var slut«, fortæller hun.

I mere end 25 år herefter blev uddannelsespolitik og kompetenceudvikling den kerne, som Bente Lund Larsens arbejdsliv roterede omkring med et hav af vejledninger, kurser, initiativer og ansøgninger med penge til følge.

Alt sammen med først efterskolerne og siden alle de frie skoler for øje, og det er her, Bente Lund Larsens hjerte banker. For skoleudviklingen og pædagogikken. Hun er skolemenneske før fagforeningsmenneske, selvom rammerne for lærerarbejdet selvfølgelig skal være i orden.

Derfor skal der også være ressourcer til udvikling, og for Bente Lund Larsen forbliver det en gåde, at nogle skoler ikke kan se det til egen fordel at bruge ressourcer på at dygtiggøre lærerne. Måske er det også derfor, at det gør ondt langt ind i sjælen på hende, når hun ser stillingsopslag, hvor frie skoler søger en skoledirektør. »Den titel passer ikke til de frie skoler. Den signalerer en ’hvad kan vi få ud af det’-tankegang. Der er brug for dygtige ledere, ikke bare direktører. Men nogle, der ud over at kunne lede og administrere forstår, at oplysning, dannelse, demokrati og hele livsoplysningstanken er de frie skolers kerne«.

Men de frie skoler skal til at klare sig uden Bente Lund Larsen. Og omvendt. Hun lægger ikke skjul på, at det er med vemod, at hun siger farvel, men det er tid til et nyt kapitel.

Hendes mand, Bo Basbøll, stoppede med at arbejde for fem år siden, og Bente Lund Larsen glæder sig til hverdagen med ham og ikke mindst onsdagene, hvor barnebarnet Hugo bliver hjemme fra institution og bliver passet hjemme på Nørrebro af mormor og morfar eller kommer op i andelsbofællesskabet, hvor Bo Basbøll og Bente Lund Larsen har levet i 26 år. Bente Lund Larsen er begejstret for boformen og ideen bag den: Det, at man klarer opgaverne i fællesskab. Hun griner ved tanken om, hvad man også kunne kalde det: En efterskole for voksne.

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

27

Kursuskalender

Fagligt nyt

Hvor frie skal de frie skoler være?

Er de frie nok?

10.-20. juni eller 25.-29. august 2014

Natur og fag på Bakken

Lyt og bidrag til diskussionen, når blandt andre Annette Vilhelmsen (SF), & Merete Riisager (LA) sætter skolernes frihed til debat

kl. 15.00 - 17.00 i Underviserteltet, Kæmpestranden S9

Er de skoler frie frie no k?

TIL FRIE LÆRERE

MØD JERES FORMÆND FSL-formand Uffe Rostrup og kreds 7-formand Minna Riis er værter for en lille forfriskning og en snak om FSL, din skole og dit job.

Er de frie skoler frie nok?

Søndag den 15. juni fra kl. 9.30 -13 i Underviserteltet.

Deltag i politisk debat

• Er de

frie sko

PÅ FOLKEMØDET BORNHOLM 12.-15. JUNI 2014

v Annette

FREDAG DEN 13. JUNI kl. 15.00 - 17.00

i Underviserteltet, v Kæmpestranden S9 Annette Vilhelmsen (SF) • Merete Riisager (LA)

PÅ FOLKE MØDET BORNHOLM

Vilhelm

PÅ FO LK

politi Deltag i sk de bat

sen (SF ) • Me rete

EM Ø

viden venner vandkamp

• H lers suc vorfor er d e frie s ces et koler bl • Er so sundhe evet så ciale ta dstegn • Hvor xametre for den d populære mange børn k en god p anske skole ? olitisk l ? før det an der gå i de fr øsning? går ud over folk ie skoler, eskolen ?

• Hvorfor er de frie skoler b levet så populære?

• Er de frie skolers succes et sundhedstegn for den d anske skole?

• Er sociale taxametre en g od politisk løsning?

• Hvor mange børn kan der gå i de frie skoler, før det går ud over folkeskolen?

DE T

FRED AG DEN 13. JU kl.

NI 15.

Riisage

BORN

r (LA )

HOLM

i Under 00 - 17.00 Kæmp visertelte estran t, den S9

12.-15

FR

FÆLLESSKABET STARTER I SKOLEN

skal ? r frie Hvo ler værek? sko frie no ie de fr Er de

I 2014

12.-15. JUNI 2014

PÅ

FOL

KEM

ag i Delt bat de litisk

ØDE

T

14

NI 20

5. JU

12.-1

F

AG FRED NI 13. JU .00 DEN15.00 - 17 ltet,

kl. serte dervi nden S9 i Un estra Kæmp

he v tte Vil Anne

PÅ

n lmse

(SF)

ret • Me

KE FOL

MØ

sa e Rii

ger

DET

(LA)

HOLM

BORN

Læs om, hvordan det gik FSL på Folkemødet på www.fsl.dk/fm14.

Tag ikke job hos UCplus ærernes Centralorganisation, LC, varsler blokade mod sprog- og undervisningsvirksomheden UCplus LC har gennem længere tid forsøgt at indgå en overenskomst med virksomheden om lærerarbejdet, men forhandlingerne har ikke båret frugt, og derfor blokerer alle LC-organisationer virksomheden med virkning fra den 10. juni.

Det indebærer, at medlemmer af LC-organisationer (og derfor også Frie Skolers Lærerforening) har forbud mod at søge job i den landsdækkende kursusvirksomhed. MHV

28

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

S

G

14

NI 20

5. JU

12.-1

rie Skolers Lærerforening (FSL) havde to klare mål med at deltage i Folkemødet på Bornholm. Foreningens repræsentanter ville dels knytte og styrke de politiske alliancer og dels tale de frie skolers sag ved de mange politiske arrangementer. Det fortalte foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, forud for mødet. »Vi vil råbe op og blande os, så politikerne ikke glemmer de frie skoler. Og så har vi på forhånd udvalgt en række møder, som er vigtige for os som lærere på de frie skoler, og dem fordeler vi imellem os for på den måde at få synspunkterne placeret strategisk vigtige steder. Desuden benytter vi lejligheden til at mødes og udveksle synspunkter med politikere, embedsmænd og repræsentanter fra både A- og Bsiden på arbejdsmarkedet. Det er det, man kan på Folkemødet, og det er vigtigt for en organisation som vores«, sagde næstformanden.

FSL stod selv bag to møder. Det ene lagde op til debat om de frie skolers frihed, det andet inviterede de bornholmske lærere til en snak med foreningens og kredsens formænd, Uffe Rostrup og Minna Riis. MHV

L

ER

N IN

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer i de frie skoler. Skoleforeningerne og FSL udbyder sammen den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Tilmelding: Se www.fsl.dk.

re? pulæ så po skole? ? levet ske oler b den dan løsning r, isk rie sk or ole r de f dstegn f god polit e frie sk len? rfor e he i d en • Hvo et sund xametre n der gå folkesko ta over cces rn ka rs su r sociale ge bø t går ud ole an de • E sk r m før e frie • Hvo • Er d

po

HOLM

OL

RE

Roskilde e frie Er d ler sko nok? frie

MØ

BORN

SK

FO

Arbejdsmiljøuddannelse

RE RE LÆ ÆN D FR IE FO RM TILD JER ES Rostrup

na d Uffend Min rma lille -forman FSL s 7-fo for en k om ter sna og kred er vær og en dit job.

Riis ning le og forfriskdin sko fra , t.

FSL 15. juni sertelte den Undervi dag Søn -13 i kl. 9.30

IE

LÆ

Flyt matematik, kemi- og biologitimerne ud i naturen for en dag til Danmarks sjoveste klasselokale: Dyrehaven og Bakken (i tidsrummet kl. 9-12).

Info: www.bakken.dk/natur.

R RE

1.-3. september 2014

, onen kussi dre til dis ndt an ), bidrag når bla sen (SF ) helm ger (LA sa tte Vil bat Anne rete Rii ed til de & Me nes frih ler AG r sko FRED NI sætte .

13 JU .00 DEN15.00 - 17ltet, kl. serte S9 rvi de nden i Un estra Kæmp

Lyt og

. JUN

FSL indtog Bornholm

København

&

FREDAG DEN 13. JUNI

8. september 2014 til 15. januar 2015

Diplomuddannelse

i internationalisering i skolen. UCsyd, Haderslev

Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at inddrage internationale og interkulturelle erfaringer i egen organisation og pædagogiske praksis.

Arr.: UCsyd. Tilmelding snarest.

18.-21. september 2014

Tyskkursus i Hamburg Kurset tager udgangspunkt i byen Hamburg: Se detaljer i Sproglæreren nr. 2/2014 eller Skolekomkonferencen: Sproglærerforeningen (26.4.14). Tilmelding/info: annette.d.soerensen@mail.dk / 4499 2656.

6. - 8. oktober

Studietur til Bruxelles Formålet er at give kursisterne en bred viden om EU's institutioner, det daglige arbejde samt nuværende og fremtidige problemstillinger inden for EUsamarbejdet. Arr.: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september 2014 Info: Efterskoleforeningen.dk/kalender.

Foråret 2015

Havkajak Kanoinstruktør, træklatningsinstruktør.

Mere info på www.ungdomsringen.dk.

Skoleåret 2013-2014

Videreuddannelse Se nyeste uddannelsestilbud på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord

Stillinger

Musiklærer søges - til undervisning i linjefaget musik, samspil, dansk og engelsk.

Andre fag efter aftale.

Af Michael D.F. Sørensen, konsulent, FSL

Ü

SÆRLIGE FERIEDAGE VED FRATRÆDEN Du optjener 0,42 særlig feriedag med løn per måneds ansættelse i løbet af kalenderåret, svarende til 5 dage pr. år til afvikling i det følgende skoleår.

Skifter du arbejde til en anden fri skole, kan det aftales, at de særlige feriedage overføres til den nye skole. Laves der ikke en sådan aftale, skal de tilgodehavende særlige feriedage udbetales kontant med 0,5 % af den ferieberettigede løn per dag ved din fratræden.

Fratræder du per 1/8-2014, skal der ske følgende: Særlige feriedage optjent i 2013 og 2014 er endnu hverken indregnet eller udbetalt, hvorfor de skal udbetales kontant ved fratrædelsen (se nederst).

Man kan så eventuelt anvende denne udbetaling til at købe sig frihed på den nye skole.

Fratræder du midt i et skoleår, skal der ske følgende: Hvis de særlige feriedage optjent i 2012 er indregnet for skoleåret 2013/14, skal der i arbejdstidsopgørelsen indregnes de antal dage, der konkret er afviklet ifølge tjenesteplanen eller aktivitetsplanen. De resterende dage skal udbetales. Såfremt der ikke er aftalt et konkret tidspunkt for afvikling, men at timerne forlods er indregnet i årsnormen med 27 timer, er der sket en forholdsmæssig afvikling, og disse timer medgår i den afsluttende arbejdstidsopgørelse ved fratræden. De resterende timer op til 27 er så ikke afviklede og skal derfor udbetales kontant.

Særlige feriedage optjent i 2013 og 2014 skal udbetales kontant ved fratræden. Disse beregnes som 2½ % af den ferieberettigede løn for begge år (der skal ikke laves nogen beregninger af antal særlige feriedage disse år).

Bemærk, at fra 1. august 2014 tæller en særlig feriedag ikke længere 5,4 timer, men nu 7,4 timer i årsnormen.

Har du lyst til at være en del af efterskolelivet?

Har du lyst til at stå for skolens musikundervisning med elevband, som optræder til flere af skolens arrangementer?

Brænder du for specialundervisning?

Har du en positiv indstilling, er dygtig og engageret?

Tiltrædelse 1. august 2014. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes pr. mail til dybboeefterskole@dybboelefterskole.dk.

Senest onsdag den 25. juni kl. 12.00.

Kontakt skolens forstanderpar, Erik og Evelyn Bollerslev på tlf.: 74487080.

Dybbøl Efterskole er en specialundervisningsefterskole for 85 elever. Skolen har eksisteret i 22 år. Vi har gode undervisningsfaciliteter til både idrætslige, boglige og praktiske fag.

Efterskolen for bogligt interesserede specialundervisningselever Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk www.dybboelefterskole.dk

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

29

»

Talerstolen

Hold fast i fagligheden

Foto Artpeople

Clement Kjersgaard udfordrede vaneforestillingerne, da han i begyndelsen af maj lagde op til debat på Dansk Friskoleforenings landsmøde

»P

røv at forestille jer tilvæFoto ArteBooking

relsen som en linje. Den starter med den første dag i tilværelsen, og et sted på linjen kommer pensionsalderen – den bliver så skudt længere og længere ud, men det er en anden sag.

Ok. Vi er enige om, at de krav, der stilles ude på arbejdsmarkedet, stiger.

Det er det, politikerne siger; det er PISA; det er kampen mod Kina; det er 'frem i bussen' og 'op i værdikæden' og så videre – kravene stiger.

Og så har vi uddannelsessystemet.

Hvis vi mener, at kravene på arbejdsmarkedet stiger, og vi samtidig sænker kravene i uddannelsessystemet for at få alle med, så vokser gabet. Det er det, vi ser i øjeblikket. Og det er det, vi kommer til at se i fremtiden.

I det øjeblik, uddannelsessystemet konstaterer, at gabet vokser, så begynder

30

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

man at tilpasse sig erhvervslivets krav.

Man begynder altså at omgøre uddannelsessystemet til at reflektere arbejdsmarkedet. Det kan man ikke. Men det er det, vi ser – fx i debatten om erhvervsuddannelserne.

Min anbefaling til jer vil være, at I skal holde fast i jeres klassiske faglighed. Hvis der er nogen, der forestiller sig, at man i Danmark 2014 eller 2024 kan blive professor, departementschef eller direktør uden at have læst en bog eller to – helst flere end to – hvis nogen forestiller sig, at man kan blive en del af samfundets elite ved at bladre rundt på en iPad og klikke lidt i Wikipedia – hvis nogen forestiller sig, at man kan nå den position i samfundet uden at sætte sig ned og læse nogle bøger, så vil jeg gerne høre fra dem.

Så når alle andre rykker for at følge med tiden, så prøv at holde fast ved den klassiske faglighed. Der er ingen grund

til at lære eleverne det, de kan i forvejen.

Tværtimod er der en grund til for skolen – det kan være folkeskolen eller de frie skoler – at skrue op for kravene.

For i det øjeblik man kommer ud fra en uddannelse, hvor man er blevet presset, hvor man er blevet sat over for nogle faglige krav, man havde svært ved at honorere, så kender man sig selv en lille smule, så ved man, hvad man kan. Og så vil man opleve, at når man kommer ud fra uddannelsen, så er de krav, som arbejdsmarkedet stiller, lavere end dem, man allerede har honoreret. Og så har det virket.

For mig at se er det ikke en diskussion om, at der skal smides nogen ud. Hvis jeg var rektor på en uddannelsesinstitution, så ville jeg stille svimlende høje krav, men jeg ville aldrig sparke nogen ud, for jeg ville være sikker på, at i det øjeblik, jeg gjorde det, viste det sig 20 år senere, at det var den nye Lars Larsen, og så ville jeg ligne en idiot.

Jeg ser altså ingen modsætning mellem at sige, at alle skal være med, og vi skal stille tårnhøje krav. Jeg er ikke sikker på, at man fastholder de skoletrætte og de skoletristes interesse ved at skrue fagligheden ned.

Så jeg er overbevist om, at jo større udfordringer, uddannelsessystemet står over for, jo færre penge der er, jo mere kravene vokser, jo mere skal man holde fast i en klassisk faglighed«.

Info

N

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.dk

Mikkel Hvid (MHV) · Ansvarshavende redaktør mhv@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Journalist / webredaktør uan@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Grafisk designer csy@frieskoler.dk

ABONNEMENT

ANNONCER

DEADLINE

UDGIVELSER

11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: H anne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · ac@ac-annoncer.dk Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse Nr. 7 – 18. august / Nr. 8 – 15. september 2014 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer · Læs mere på frieskolersledere.dk

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150 i n f o @ f s l e d e r. d k · w w w. f r i e s k o l e r s l e d e r e . d k

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN

1902-3111

OPLAG

10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier.

Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 2

Rikke Friis Sørensen • T: 27208737

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 4

Hans Erik Hansen • T: 74532886

Kreds 5

Ricky Bennetzen • T: 28925511

Kreds 6

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 55894455

Kreds 7

Minna Ranta Riis • T: 50904714

Kreds 8

Annie Storm • T: 29910478

Frie Skolers Ledere Rud Nielsen • T: 40187951

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

31

På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Henning Hjorth

Farvel til f Jesper Kruse er lærer på Haslev Idrætsefterskole. I 80’erne var han et af landets største fodboldtalenter, indtil et smadret knæ gjorde det af med fodboldkarrieren. I en ny bog fortæller Jesper Kruse om en lang kamp for at komme videre

32

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

Forfatteren Marcel Proust (1871-1922), der er kendt for ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

odbolden D

et var engang i 90’erne. Jesper Kruse var i Tivoli med sin daværende kone, da han fandt ud af, at fodboldlandsholdet også var der. Så de blev nødt til at gå.

For Jesper Kruse fik det fysisk dårligt af at være tæt på landsholdet, når han nu burde være en del af det.

I 1987 var Jesper Kruse 17 år og et af landets store fodboldtalenter. Han var en af de første til at skrive en ungdomskontrakt, og han konkurrerede om pladserne på de udvalgte hold med navne som Miklos Molnar og Søren Andersen, to spillere, som siden fik både landskampe og udlandskarrierer. Til træning en forårsdag i 1987 gik Jesper Kruses knæ i stykker, og fem operationer senere er det aldrig blevet rigtigt godt igen. Så fodboldkarrieren blev aldrig til noget, og det havde Jesper Kruse det mildt sagt svært med.

Vreden fyldte i mange år, og først efter den sidste operation

Hvilket naturtalent ville du helst være velsignet med? »At være god til at spille musik. Det må være en berigelse.

Det er et talent, man kan bruge hele livet, modsat et sportstalent«.

Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på ved en kvinde? »Ærlighed, humor og tillid«.

Hvor og hvornår var du lykkelig? »Da jeg mødte min nye kæreste i december. Jeg har været rigtig forelsket siden da«.

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være? »Så skulle jeg ikke være så stolt. Jeg er meget ærekær. Hvis jeg var mindre stolt, var jeg kommet videre efter min skade meget hurtigere«.

Hvad er din største bedrift? »Det var at få børn. At stå med dem i hænderne, at være med til at opfostre dem, at være stolt af dem – det kan ikke sammenlignes med noget andet«.

Hvad frygter du mest? »Ikke at kunne drømme. Jeg har været gennem en skilsmisse, og mixet med bitterheden over ikke være blevet fodbold-

som 32-årig accepterede han handicappet. »I stedet for at hænge fast i hvad nu hvis, begyndte jeg at omfavne vreden og få energi ud af det til at sætte nye mål«, siger han.

Erfaringerne, tankerne og følelserne har Jesper Kruse i de seneste par år brugt en del af sine weekender og aftener på at nedfælde i en bog. Den hedder ”Tacklingen” og udkom i marts. »Det siges, at for virkelig at mestre noget, så skal man gøre det i 10.000 timer. Men hvad nu, når man har arbejdet med noget i 8000 timer og ikke kan fortsætte? I min fortælling prøver jeg at forklare, hvad jeg har gjort, og hvorfor jeg er et lykkeligt menneske i dag«, siger han.

"Tacklingen" af Jesper Kruse er udkommet på forlaget Linje H og kan blandt andet købes på saxo.com.

spiller, så var der en periode, hvor jeg ikke drømte. Det gjorde mig sort i sindet. Drømme for fremtiden er vigtige for mig«.

Hvilken levende person beundrer du mest? »Min far. Han var skolelærer. Han prægede mig – også som underviser«.

Hvor vil du gerne bo? »Jeg er en bonderøv, så gerne i Danmark. Lige nu bor jeg på efterskolen. På et tidspunkt vil jeg gerne bo med min kæreste«.

Hvem er dit litterære forbillede? »Bjarne Reuter. Han er en utrolig mangfoldig forfatter med et levende sprog. Jeg vil gerne selv skrive mere, og han er en af dem, jeg ser op til«.

Hvad er din yndlingsret? »Stegt flæsk og persillesovs. Jeg sagde jo, at jeg er en bonderøv«.

Har du et motto? »Jeg kan godt lide, der hvor Platon skriver om, hvordan solsikken vender sin blomst hen mod solen. Det er sådan, jeg gerne vil leve mit liv: Vende min blomst mod det gode«.

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

33

Vidste du...

BREAKING:

DI elsker 10. klasse

Derfor lander katte altid på benene Har du nogensinde tænkt over, hvorfor katte altid lander på benene? Nej? Ok, men måske har dine elever.

I en dokumentarserie om katte på den britiske tv-kanal ITV går de højteknologisk til værks for at se, hvad det er katte gør, når de er i frit fald. I ganske fascinerende ultra-slowmotion-optagelser tydeliggøres det, hvordan katten først på en tiendedel af et sekund finder ud af, hvad der er op, og hvad der ned.

Derefter spræller katten først med forben, og når den forreste del kattekroppen er stabiliseret, begynder den at blafre med bagbenene.

Når katten falder i rigtig vinkel, strækker den så alle sine lemmer ud, for at mindske faldets tempo – præcis som en faldskærm. Når jorden nærmer sig, flytter katten så benene ind under sig og flexer ryggen opad for at kunne afbøde stødet fra faldet i hele kroppen. Og når den så er landet på benene med spredte poter, kan den glæde sig til sine resterende otte liv. Et af de mest berømte katte-fald skete i Boston for et par år siden, da en etårig kat fortsatte sin dag uskrammet og ubekymret efter at være faldet ned fra 90. etage af en skyskraber. For at se slow-motion-optagelserne af faldende katte, google ”itv the secret lives of cats”. UAN

34

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

SOMMER ER LIG MED

BIOGRAFFILM MED EKSPLOSIONER OG MONSTRE QUIZZEN GØR DIG KLAR 17.juli er der premiere på 'Abernes Planet: Revolutionen'. Men hvem var en af stjernerne i den oprindelige 'Abernes Planet' fra 1968?

A) Al Pacino B) Charles Heston C) Dennis Hopper Actionhelten The Rock spiller Hercules i filmen af samme navn, som har premiere 7. august. Hvem var Hercules’ far?

A) Zeus B) Dionysos C) Helios Samme dag er der premiere på 'Lucy', en Luc Bessonfilm med Scarlett Johansson i hovedrollen. I hvilken film fra 2003 fik Scarlett Johansson i 2003 sit gennembrud som voksen-skuespiller?

A) Monster B) Lost in Translation C) Kill Bill Se svaret nederst på siden.

UAN

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

SVAR B A B

Charlotte Rønhof er vild med skoler, som samarbejder med virksomheder. Det er ikke så underligt. Som underdirektør i Dansk Industri (DI) vil hun gerne have mere erhvervsrettede uddannelser og flere unge ind på de studier, som fører til jobs i det private erhvervsliv. Omvendt synes hun, at humanistiske fag, efterskoler og 10. klasse er spild af skatteborgernes penge og de unges tid.

Det fremgik også klart på DUS’s høring om kvalitet i uddannelsessystemet, hvor hun anbefalede skolerne at samarbejde mere med private virksomheder. Eleverne har så godt af at komme ud i virkeligheden, mente hun.

Eksempelvis fremhævede hun Haldor Topsøe – en af landets førende og mest innovative industrivirksomheder – som har gennemført et meget udbytterig og succesfuldt forløb med en skole.

En skole? Hvilken skole? Hvorfor nævner hun ikke dens navn?

Måske fordi, det var 10. klasse på Flakkebjerg Efterskole. MHV

Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Få detaljerne på plads, så I kan nyde sommerferien

S

ommerferien kan øjnes i det fjerne, og mon ikke vi er mange, som efter et turbulent år med forberedelse af de kommendearbejdstidsregler sideløbende med den daglige lærergerning glæder os?

Og så melder spørgsmålet sig: Er du klar til ferien eller måske snarere til efter ferien?

Mange steder er man ved at være klar, men der er stadig skoler, hvor frustrationerne er enorme – nogle steder næsten uoverstigelige.

Og hvad forstår man så ved klar?

Først og fremmest skal du vide, om du fremover har fuld tilstedeværelse, eller om der er indgået en lokal aftale om arbejdstiden mellem TR og skolelederen.

Hvis du har fuld tilstedeværelse, betyder det, at du får en komme-og-gå-tid, så det tydeligt fremgår, hvornår skolen ønsker at gøre brug af din arbejdskraft.

Hvis der i denne komme-og-gå-tid er store dele af arbejdstiden, som du selv kan disponere over og afvikle, hvor du vil, skal der foreligge en aftale om, hvilke opgaver det forventes, at du løser i den tid, og hvordan den del af arbejdstiden skal opgøres eller tælles.

Har I en lokal aftale, som omfatter hele skolens virke i det kommende år, så er det i virkeligheden business as usual.

Mindre lokalaftaler (om fx kun lejrskoler) stiller samme krav til planlægning, som det er skitseret ovenfor.

Det er helt afgørende, at du inden sommerferien har været til en samtale om opgaveoversigten, hvor du har diskuteret med din leder, hvilke opgaver du skal løse i det kommende skoleår. Vi har hørt, at mange lærere er blevet tillagt betydeligt flere opgaver end sidste år.

Hvis du kan se, at det bliver svært at få arbejdstiden til at slå til, skal du blive ved med at spørge ind til, hvordan du skal løse flere opgaver på den samme tid! Du skal spørge, indtil du har forstået svarene.

I det hele taget er det vigtigt, at I lokalt afklarer så mange usikkerheder som overhovedet muligt, inden I den 1. august tager hul på de nye arbejdstidsregler. Det betyder, at I som lærere skal spørge ind til ledelsens planlægning, indtil I har forstået, hvordan det bliver næste år. På mange skoler er det den eneste måde, hvorpå I kan være med til at kvalificere det arbejde, som skal foregå på skolerne efter sommerferien.

I den sidste uges tid er der dukket en ny diskussion op. Det handler om eleverne. Det er ikke uvæsentligt, at eleverne bliver grundigt informeret, hvis

»Det er helt afgørende, at du inden sommerferien har været til en samtale om opgaveoversigten, hvor du har diskuteret med din leder, hvilke opgaver du skal løse i det kommende skoleår«.

og såfremt der sker ændringer i deres skoleskema, i forbindelse med at jeres skole vælger at implementere hele eller dele af folkeskolereformen på skolen.

Det er selvfølgelig en ledelsesopgave, men det gør bestemt ikke noget, at I lokalt tager en diskussion om, hvordan I bedst muligt forbereder eleverne på det ændrede skoletilbud.

Jeg håber, at I er klar inden ferien, sådan at I med ro i sindet kan gå på sommerferie om et par uger. Og så skal sommerferien nydes – I – både lærere og ledere – skal slappe af. Det er vigtigt, for den 1. august skal I igen lave fantastisk skole på de frie skoler i hele landet.

Rigtig god ferie.

FRIE SKOLER NR. 6 · 16. JUNI 2014

35

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Dansk · 1.-6. klasse (20370) Bagside-FRS6-2014

Giv dine elever lyst til at lære!

• Integrerede læringsmål • Dialogisk undervisning • Funktionelt arbejde med it

d’dansk er et helstøbt dansksystem fra 1.-6. klasse, der tager alle fagets områder under behandling.

Eleverne er aktive i klare strukturer og organisationsformer og har allerede fra begyndelsen fokus på egen læreproces. Alsidigt tekstvalg og forskellige udtryksformer smelter sammen i en undervisning, hvor it, litteratur, fremstilling og læseforståelse er i fokus.

Få meget mere at vide på alinea.dk.

NYHED

til 3. kl.! Forudbestil nu og bliv klar til skolestart.

4.-6. klasse fås også som

Flexbog gør det nemt at blive 100% digital. Læs mere på flexbog.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666