Frie Skoler 7

Nr. 7 17. december 2012

6

Anders - et hjertebarn

13

Det sensitive hjerte

20

Den første hjertesorg

HJERTELIG JUL

4

H J E R T E M U S L I N G H J E R T E N S F R Y D E N E H J E R T E N S K Æ R H J E R T E N S V E N H J E R T E PAT I E N T

14267

7. - 10. klasse

Prøv gratis dansk.gyldendal.dk Digital undervisning med mening Med dansk.gyldendal.dk giver den digitale undervisning mening. Portalens forløb inddrager web 2.0-værktøjer, hvor det understøtter læringen og åbner nye veje ind i det faglige stof. Interaktive redskaber som GenreUniverset og AnalyseCirkler inviterer eleverne til aktiv refleksion.

Som lærer har du adgang til værktøjet Planlæggeren, der giver dig overblik over din undervisning.

sortere dem efter en række kriterier, og indholdet udvides og opdateres løbende.

Nye funktioner og nyt design i træningsdelen Vi opdaterer vores træningsopgaver med nye funktioner og lækrere design først i det nye år. Ved at arbejde digitalt kan eleverne med det samme få svar på, hvordan de har klaret opgaverne, og hvor de har behov for at gøre en yderligere indsats.

Inspirerende bibliotek Det store bibliotek på dansk.gyldendal.dk indeholder over 700 tekster, billeder, sange og indlæsninger. De digitale fordele er mange: Teksterne er altid tilgængelige, du kan

“

… det bedste og mest kvalificerede bud, jeg har mødt, på et undervisningsmateriale, der er helt på forkant med fremtidens skole, og som repræsenterer en ny, tidssvarende danskundervisning i overbygningen …

Anette Grønholt Andersen, ”Børn og bøger”

”

30 dages GRATIS prøvelogin

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

Indhold Foto Hung Tien Vu

TEMA OM HJERTET

4 Hjerternes fest

Hjertet er et af de stærkeste

og mest brugte symboler i den danske juletradition.

12 Det pumpende hjerte

HJERTET

Cirka 7000 liter blod ryger der gennem hver dag. Bliv klogere på dit lille hjerte.

10 Hjertet set med kokkeøjne

Gourmet-linjen på Korinth Efterskole tog imod en udfordring: Lav en tre-retters gastronomisk hjertefest.

14 Hjertesorg på klostret

En historie om en flirt med en uventet afslutning.

20 Den første hjertesorg

En brat afslutning på den første kærlighed.

22 Stærkt sovehjerte blev

hjerteredder

Sebastian Hansen holdt liv i et hjerte.

OK13

24 KL-krav sætter arbejdstiden i spil

HJERTET

16 Haikujulehjerter fra Vestegnen

Elever på Vestegnens Privatskole har skrevet haiku-juledigte til bladets læsere.

Lærerme er pressede, når de sætter sig til forhandlingsbordet.

NY LÆRERGENERATION

26 En lærer i blodet

Sara Bjørnkjær ville aldrig være lærer. Nu går hun alligevel i forældrenes fodspor.

Foto Ulrik Jantzen

MEDLEMSKURSUS

26 Oplys for at oplive

Tag den professionelle autoritet til jer, lød nogle af opfordringerne til deltagerne på FSL's medlemskursus.

REDAKTØREN MENER

Et blad med hjertet på rette side

M

an siger jo, at julen er hjerternes fest, og i den anledning danser vi i dette nummer rundt om det 300 gram lille anatomiske hjerte, som hver dag pumper tusindvis af liter blod rundt i kroppen, og rundt om det flettede, som vi har hængt på træet, lige siden H.C.A. flettede et til H.C.Ø’s datter. Vi danser om det spiselige hjerte, om Aristoteles’, som så helt forkert ud,

og om det hjerte, der banker af kærlighed og knuges af sorg. For som Dino Ajanovic i 9. klasse og haiku-digtene fra Vestegnens Privatskole fortæller, er der både sorg og glæde i julen og i hjertet.

God læselyst, tak for i år og hjertelig jul fra redaktionen

Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I 10 KORT OG GODT II 28 KURSUSKALENDER 29 FRIKVARTER 30 AJOUR 31 STILLINGER 32 NY VIDEN 36 KOLOFON 37 NAVNLIGT 38 FORENINGEN MENER 39 FORSIDE MARIANNE JESPERSEN

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

3

HJERTET I HISTORIEN

❤

Hjerternes

Hjertet er et af de stærkeste og mest brugte symboler i den danske juletradition. Forklaringen skal findes hos H.C. Andersen og i krig og kristendom

J

ulen er hjerternes fest, siger vi her til lands, og det er vi, så vidt vides, de eneste, der gør. Men hvorfor? Med hjertet som temaet for dette julenummer er det et oplagt spørgsmål, men svaret er ikke så lige til.

Ole Lauridsen, sprogforsker og mangeårig ekspert på P4’s Sproghjørnet, virker som den rigtige mand at spørge, og da Frie Skoler først på en decemberdag får fat i professoren, er han da heller ikke i tvivl om, at han nok skal finde et svar. Det må komme fra en salme, er hans første indskydelse, men hverken salmebøger eller ordbøger helt tilbage fra 1600-tallet er i stand til at bekræfte tesen. Så svaret bliver knap så specifikt som dem, han plejer at give i radioen. »Der kan ikke være tvivl om, at det hører sammen med kristendommens symboler. Hjertet spiller en kæmpe rolle i kristendommen med Jesu hjerte og tummel. Og da julen også er kærlighedens fest, er det oplagt at bruge det i den sammenhæng«, siger Ole Lauridsen.

Hos Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek siger arkivar Anders Christensen, at kærligheden i julen især er knyttet til det familiære. »Julen er festen, hvor familien skal være sammen, hvor det er vigtigt, at de nærmeste er samlet omkring en. Om der så er problemer, så skal man med vold og magt være sammen, for det er aftenen, hvor man har en drøm om, at

4

man kan have det godt sammen. Samtidig er det en anledning til at savne og mindes de afdøde i familien«, siger han.

Barnets dag Benno Blæsild, direktør på Fregatten Jylland og juleinspektør, præciserer den familiære kærlighed, der gør julen til hjerternes fest, endnu nærmere. »Juleaften er barnets dag, og aftenen, hvor forældrene fejrer deres børn. Den umådelige og fuldstændige kærlighed, som forældre nærer til deres børn bliver sat i scene på denne dag, og med hjertet som symbol på kærligheden er koblingen til at kalde julen for hjerternes fest oplagt«, siger Benno Blæsild.

Så vidt den metaforiske hjertefest, men der er også den mere håndgribelige del af forklaringen på, hvordan julen er blevet til hjerternes fest. Julehjertet. Her er det nemmere at fast fikspunkt for begyndelsen. Benno Blæsild fortæller: »Det første flettede julehjerte vi kender til, blev lavet af H.C. Andersen i julen i 1860, ’61 eller ’62. De tre år holdt H.C. Andersen nemlig jul hos H.C. Ørsted, og et af årerne flettede han et hjerte til H.C. Ørsteds datter, Mathilde«, siger han.

Den Fröbelske strømning Efter et tiårs stilhed på julehjertefronten dukkede det op igen i 1871, hvor Nordisk Husflidstidende bragte to sider om,

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTEAFDELING HJERTEAMBULANCE HJERTEARYTMI HJERTEBANKEN HJERTEBARN HJERT

HJERTET I HISTORIEN

❤

Derfor er hjertet ikke hjerteformet Opfattelsen af hjertet som hjem for følelseslivet har været hos mennesker i årtusinder. Aristoteles mente, at hjertet var kroppens vigtigste organ og indeholdt al menneskelig passion.

Men han mente også, at det kun havde tre kamre og var rundt for oven og spidst i bunden, og det er en af de mulige forklaringer på, at den måde, vi afbilleder hjertet på ikke har meget at gøre med, hvordan hjertet rent faktisk er formet.

En anden og mere udbredt forklaring har mindre at gøre med filosofi og kærlighed og mere med sex. I det syvende århundrede før Kristus brugte man i bystaten Kyrene den nu uddøde Sylphium-plante som prævention. Plantens frø havde en slående lighed med det, vi i dag kender som hjertets form,

og planten var så populær, at man afbillede den på mønter.

Og da der i nogle tilfælde kan være et sammenfald mellem sex og kærlighed, har Sylphium-planten/hjertet udviklet sig fra at symbolisere det ene til også at symbolisere det andet.

I det syttende århundrede i England blev hjertet for alvor populært som et kærlighedssymbol i forbindelse med valentinsgaver, og det var i en taxa i New York i 1977, at den nu legendariske designer, Milton Glaser, tegnede ”I ❤ NY”logoet. I dag er det et af de mest kopierede logoer nogensinde og er, som det første grafiske symbol for et ord, optaget i Oxfords engelske ordbog. Som i ”Jeg ❤ marsvin”. n UAN Kilder: Slate, The Franklin Institute m.fl.

fest hvordan kunne lave hjerteformede kræmmerhuse til juletræet, og Nationalmuseets ældste julehjerte er dateret 1873.

Men der var stadig langt til det folkelige gennembrud. I slutningen af 1890’erne var der julehjerter på juletræerne på herregårdene, men den folkelige udbredelse begyndte først at tage fart da danske børnehaver og skoler, der omkring 1905 var inspireret af den tyske reformpædagog Friedrich Fröbels papirflets-metode, begynde at lave dem.

Der findes flere beviser på den Fröbelske strømning. Blandt andet to af de ældste, bevarede julehjerter, der er flettet i 1904 af Gustaf, et københavnsk børnehavebarn. Gustaf var fire år på det tidspunkt, og han fik formentlig lidt hjælp til at flette sit fine hjerte af mange smalle strimler glanspapir. De smalle strimler i kontrastfarver er karakteristiske for Fröbels papirflets-metode. Fletteriet skulle give børnene matematiske grunderkendelser, stimulere deres kreative evner og træne deres tålmodighed.

Barnejomfruerne i Gustafs børnehave har formentlig været på kursus i metoden på Frøbel Seminariet, som var åbnet tidligere på året i 1904. Seminariet underviste også borgerskabets døtre samt småbørnslærere og bidrog dermed til, at julehjertet i de følgende årtier blev stadig mere udbredt.

hjertet blev fuldstændig uløseligt forbundet med den danske jul. Og faktisk var det ikke første gang, at en krig var med til at slå en juletradition fast. »Juletræerne har fungeret som en totempæl i krigstid«, forklarer Benno Blæsild.

Trommer og trompeter på juletræerne stammer således fra treårskrigen i 1848. Dannebrogsflagene fra 1864, og under Anden Verdenskrig var det blandt andet gennem de rødhvide flettede julehjerter, at nationalfølelsen kunne komme til udtryk. Måske også hjulpet på vej af sangen ”Juletræet med sin pynt”, der blev skrevet i 1940.

I 1943 gjorde Børnenes Kontor den 23.december til Julehjertets Dag med indsamlinger i primært de større byer.

Og med krigen overstået og på vej mod lystigere tider fik julehjertet også sit popkulturelle gennembrud i 1946 med Katy Bødtgers sang, ”Skal vi klippe vore julehjerter sammen”, der nok siden har lydt til mangen en julefest. Som Katy Bødtger synger »Når julen har bragt vore hjerter i takt/så er stemningen vakt«. n ANNE NOLLER NYGAARD • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK / ULRIK ANDERSEN • UAN@FRIESKOLER.DK

En totempæl i krigstid Men det var først i perioden under Anden Verdeskrig, at jule

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

5

TEBLAD HJERTEBLOD HJERTEBLOMST HJERTEFLIMMER HJERTEFORMET HJERTEGRIBEN D E

HJERTESTOP

❤

En ny skolestart på efterskole hjalp Anders Kristensen godt på vej efter både skolestop og hjertestop.

Foto Robert Attermann

SKOLESTOP - HJERTESTOP HJERTESTART - SKOLESTART Anders - et T hjertebarn

orsdag den 30. april 2009 spiller den spinkle 13-årige knægt Anders Kristensen fodbold sammen med sin lillebror og fætter på græsplænen bag brunstensparcelhuset i Esbjerg Øst. Eftermiddagssolen varmer usædvanligt godt, så drengene tager vel imod far John, da han kommer hjem med en overraskelse. Magnum Is til alle. Efter en kort ispause fortsætter fodboldkampen. Anders står lige foran målet ved hækken, da hans krop synker sammen. Fætter Daniel løber alt, hvad han kan om foran huset og får fat i far. Det ser helt forkert ud i Anders’ ansigt. Hudfarven er blålig, og faren ved, at det betyder, at Anders mangler ilt. Der er kun en ting at gøre. John bøjer sig ned og blæser luft ind i Anders mund.

Indtil han går over til at trykke sine hænder hårdt ned på

6

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTEMUSLING HJERTENSFRYDENE HJERTENSKÆR HJERTENSVEN HJERTEPATIENT HJE

HJERTESTART

❤

sin søns brystkasse. Daniel suser ind i huset og ringer 112.

Alarmcentralen vil tale med faren, så Daniel bærer telefonen ud i haven og sætter den på højtaler, så han kan svare på deres spørgsmål, uden at løfte hænderne, der pumper op og ned på Anders hjerte i en fast rytme.

Hjertefejl »Hvad laver jeg her? Hvor er mit tøj?«, udbryder Anders, da han fire dage senere vågner op i hvide klæder i en hospitalsseng på Skejby Sygehus’ intensive afdeling.

Anders husker intet fra ulykken. Han finder ud at, at han har haft et hjertestop, og at hans far har reddet hans liv.

På brystkassen afslører et ar, at han er blevet opereret i hjertet allerede, da han var fem måneder gammel. Han blev født med hjertefejlen Steno Fallot Tetralogi. Det betød, at han havde et stort hul mellem de to hjertekamre, defekte hjerteklapper og en indsnævret lungepulsåre. Blå børn kalder man også børn med denne lidelse, fordi de bliver blå af iltmangel, når de efter fødslen selv skal trække vejret. Arret er et minde om, at han dengang som baby fik lappet hullet mellem hjertets kamre sammen, opereret sine defekte hjerteklapper væk og sat et gitter ind, der holder hans lungepulsåre udspilet, så blodet flyder uden klapperne. Lægerne varslede, at hans hjerte senere vil have gavn af et sæt donerede hjerteklapper.

De satsede på at kunne vente med den store operation, til han var færdig med at vokse. Men hjertestoppet får dem til at ville operere nu, selvom han kun er 13 år gammel.

Skolestop På grund af travlhed på intensiv afdeling skal Anders vente i tre uger på at få foretaget den store operation. I ventetiden kommer en lærer fra sygehuset hen til hans sengeleje for at tilbyde ham undervisning. Anders kan ikke lide det og får lov til at slippe. Han har i lang tid været træt af skolen. I efteråret kontaktede hans mor psykologisk-pædagogisk rådgivning, fordi Anders virkede mere og mere indadvendt. De sender Anders til konsultationer hos en psykolog. Ved juletid betror Anders psykologen, at han ikke har været i skole siden september. Godt nok var han mange morgener cyklet af sted på stierne over mod Kvaglundskolen, men han drejede hver gang af, inden han kom helt derhen. Somme tider cyklede han 50 kilometer på en pjækkedag. Tit tog han og en kammerat på pizzaria og hyggede sig med hver deres pizza Margarita. Da han blev mere rutineret i at pjække, spurgte han sin mor, hvornår hun skulle møde. Hvis det var tidligt, blev han bare liggende i sengen, indtil hans pjækkekamme

rat kom over til ham, så de kunne spille computer sammen.

Anders har aldrig været vild med at gå i skole, men han gad slet ikke skolen i det sidste skoleår, efter at de havde fået nye lærere i syvende klasse. Lærerne og de mange vikarer, som ikke forstod ham.

Skolen fortalte ikke noget til hans mor og far. Ingen havde taget sig af, at Anders ikke var i skole i fire måneder.

Anders er slet ikke interesseret i at vende tilbage til sin gamle skole. I stedet finder han sammen med sine forældre og psykologen ud af, at han skal begynde på Finderup Efterskole efter sommerferien i ottende klasse.

Ny slags undervisning Anders' fjorten-års-fødselsdag den 24. maj holder familien på hospitalet, hvor Anders er ved at komme sig efter den store operation, der har givet ham et sæt nye hjerteklapper. To dage senere skærer lægerne igen hul under Anders' krageben for at indoperere en pacemaker, der skal holde gang i Anders hjerte med elektriske impulser, så snart hans hjerteslag bliver uregelmæssige.

Henover sommeren kommer Anders til kræfter igen, så alle holder fast i planen fra før hjertestoppet om, at han skal starte på en frisk på Finderup Efterskole.

Anders kommer i en af skolens små klasser med kun syv elever, der er på samme niveau som han. Han nyder, at de er så få, og at de kan sidde sammen ved et stort bord foran tavlen. Læreren underviser på en helt anden måde, end han har været vant til. Undervisningen folder sig ligesom ud. Det er rart, fordi det er, som om læreren også lærer noget sammen med eleverne.

Dødsens bange Anders vil stadig gerne spille fodbold efter skoletid. Han sparker til bolden i kampene med de nye kammerater på skolens græsbane. Udadtil ligner han den gamle ivrige fodboldspiller, men indeni dukker der hele tiden rædselsslagne forestillinger op om, at han skal falde om igen af anstrengelserne på fodboldbanen, og at han dør af det. Hans indre dialog veksler mellem dødsangst og en lille vilje. »Det nytter ikke noget, at jeg sætter mig ned og græder«, lyder det i hans indre dialog. Han får fat i viljen og holder sig på banen.

Lærer hjælper Anders På skolen møder Anders sin yndlingslærer Frank. I en hel lektion hver uge taler Frank og Anders sammen. Frank forF R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

7

ERTERFRI HJERTERUM HJERTERYTME HJERTESAG HJERTESLAG HJERTESORG HJERTESUK

HJERTEBARN

❤

står at tale med Anders, så han åbner sig. De får respekt for hinanden. Det er også Frank, der prikker til Anders’ madvaner. Anders har hele sit liv kun spist noget helt bestemt blødt mad. Moste kartofler med smør og mælk, havregrød og pizza Margarita. Han får kvælningsfornemmelse af ”tyk mad”, som han kalder mad, der falder uden for hans kategori. Han har givet sygdommen skylden for væmmelsen, men har fået at vide, at der ikke er nogen medicinsk forklaring på problemet. Han føler selv, at det er de mange slanger i halsen fra respiratorer og sonder, der har givet ham fornemmelsen. Når der ikke er den mad, som Anders kan lide, på bordet, sulter han på efterskolen. Men efter samtalerne med Frank overvinder Anders sig selv. Han beslutter sig for at tvinge sig selv til at spise skolens hvide boller og lasagne. En dag bevæger han sig sågar op til buffeten for at hente hakkebøf, dog uden tilbehør. Anders er så glad for Frank, at han næsten kunne ønske sig, at hans forældre blev skilt, og at hans mor så giftede sig med Frank. Selvom han også synes, at hans egen far er god nok.

Under jakken gemmer Anders på et langt ar fra den sidste hjerteoperation og et lille skråt snit fra pacemakeren.

Foto Robert Attermann

Lækkert at være hjemme igen Frank støtter Anders gennem hele ottende og niende klasse på Finderup Efterskole. Og der sker store faglige fremskridt i både dansk og matematik. De fleste elever på Finderup er sent udviklede, og da det ikke er Anders problem, føler han sig indimellem udenfor. Det er tid til at rejse videre til en anden efterskole. Skiftet bliver desværre til en dårlig oplevelse, så efter tre måneder vil Anders stoppe. Han rykker tilbage til familien i parcelhuset i Esbjerg. Det føles lækkert at være hjemme igen. I køkkenet går Anders hen til køleskabet og tager den mad, han kan lide at spise, når han vil. Han har lært, hvordan man laver en blød, lasagne. For første gang i mange år får Anders sul på kroppen.

Han har boet hjemme lige siden. I dag er Anders 17 år.

Han går i en almindelig klasse på Handelsskolen i Esbjerg, selvom han havde ønsket sig, at komme i en klasse, hvor han kunne få en mentor. Men det gik i vasken, så nu har han valgt at blive i den normale klasse, hvor han befinder sig godt. Han drømmer om at få en læreplads i en herretøjsbutik.

Pacemakeren kan han altid mærke som en lille kasse i sit bryst ovenover hjertet. For nylig kom en mand og installerede et apparat, der dagligt sender data til sygehuset med oplysninger om, hvordan hans hjerte har det. Apparatet har Anders gemt ned i en taske og stillet ind på en hylde ved siden af sengen, så det ikke hele tiden minder ham om, at han har en hjertesygdom. n ANNE NOLLER NYGAARD • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

8

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTESVIGT HJERTETILFÆLDE HJERTEVARME HJERTEVEN ARTISKOKHJERTE BEHJERTET

n e v i s n e f f o i k i s Mu

HJERTERNES FEST

â?¤

iGHeder Grønlands Hemmel

r ...

TvĂŚrfaglige nyhede ... fra Dansk Sang

Grønlands HemmeliGHeder

BenediCTe riis

BenediCTe riis med FoTos aF Frederik riis

Grønlands hemmeligheder ... af Benedicte Riis.

Sange, trommedanse, lege, historier og billeder.

Bog. B-951. Kr. 290,-. Cd i boks. FM-CD-951. Kr. 220,Svanesøen ... af Tina Buchholtz.

Tre i ĂŠn: skolekomedie, korsuite og fortĂŚlleteater.

Bog med cd. B-CD-1087. Kr. 240,-

Svanesøen

Musik og tekst: Tina Buchholtz

Svanesøen

Musical, fortĂŚlleteater

og korsuite

I 1877 tog Tchaikovsky fat i det gamle russiske eventyr om svaneprinses ballet; Svanesøen. Det sen og skrev en vidunderlig er en skøn fortÌlling om kampen mellem det gode evige emne kÌrlighed. og det onde og om det I nÌrvÌrende udgivelse har Tina Buchholtz taget fat i denne klassiker og og skrevet nye sange, der bearbejdet eventyret kan opføres af børn og unge enten som musical kombination af disse. eller korsuite eller en I stykket farer nogle spejderbørn vild og mü overnatte ved eventyret om prinsessen en skovsø. De oplever Odette, der af grev Raven denne nat forvandles til en svane. hun menneskeskikkelse.

Kun om Den unge prins Sigfred forelsker sig i hende. Spejderbørne natten har ind i handlingen og efter nogle forvekslinger mellem ne hvirvles nu Ravens datter Odile og mennesker hinanden.

Odette, für de unge Spejderbørnene bliver fundet, og stykket slutter Materialet er tilrettelagt, med et smil pü lÌben. sü det kan fungere som musical, fortÌlleteater er manus med replikker, og korsuite, idet der büde sangtekster og regibemÌrkn inger samt tekst til fortÌlleteater sangene er der lavet smü lette korarrangementer. /korsuite. Til Musikken tager udgangspun kt i vores danske sangtradition gospel og latin. med afstikkere til pop, blues-rap,

Sigurds Verdensatlas Sangbog ... af Sigurd Barrett.

28 lande med hver sin nye sang.

Bog med cd. B-CD-1109. Kr. 230,-

Bog m. cd • B-CD-1087

ISBN 978-87-7612-798-5

ISBN 978-87-7612-799-2

H CHRISTINE RAU N LEIF JAKOBSE

enkultur i 3.-5. klasse. Hvad sang, musik og nordisk til at arbejde med eventyr, Der kan plukkes i materialet tÌnkt som inspiration lÌngere musical-forløb.

Eventyrlige Rødder er i musik eller vil lave et med eventyr i dansk, sang ten man beskÌftiger sig alt efter tid og lyst.

Gaveregn ... af Bjarne List Nissen.

10 nye iørefaldende rytmiske julesange.

Bog med cd. B-CD-1079. Kr. 240,-

HĂŚftet indeholder: stilarter (+ korstemmer) ( Syv nye sange i forskellige

+ kor og evt. band ( Syv nordiske folkeeventyr

oplĂŚsere (til tre eventyr) for to skuespillere samt ( Et korteater med skuespil

og singback-versioner ramme. Derved kan musik( CD med sange i originale en universel og nutidig

ved at sÌtte dem ind i de gamle eventyrs budskaber De nye sange fortolker børnenes hverdag. vore nordiske rødder og ken bygge bro mellem Leif Jakobsen (Musik) Komponist, musiklÌrürs undervisningserfaring. i Musisk ildsjÌl med 20 LÌrer pü Bagterpskolen børnekor og gospelkor. er og korleder for bl.a.

Skole. Har i mange lent pü Hjørring Musiske Hjørring og udviklingskonsu Dirigent og protil børn fra 0.-10. klasse. ür skrevet og opsat musicals og musiske projekter. jektleder pü store korstÌvner

BALSLEV

jdelse) manuskript og eventyrbearbe Christine Rauh (Tekst, pü Bagterpskolen i samt international koordinator proMusik- og dansklÌrer smü og store musiske kor, morgensang samt Hjørring. Arbejder med korprojekt, er det første store internationale jekter. �Eventyrlige Rødder� skabe. hun har medvirket til at

Musikalske Høns ... af Eva Chortsen, Povl Christian Balslev og Anders Noe. 10 fine tostemmige sange med en Storm P’sk blanding af humor og dyb alvor.

Bog med cd. B-CD-1089. Kr. 230,-

SEN H ¡ LEIF JAKOB CHRISTINE RAU

N

Buchholtz

Bog med eller uden cd Bog uden cd • B-1087

RĂ˜DDER

NOE¡ POVL CHRISTIA

Musik og tekst: Tina

Tidligere udgivelser

EVENTYRLIGE

EVA CHORTSEN¡ ANDERS

Tre i ĂŠn ...

Musical FortĂŚlleteater Korsuite

Heksen Esmaralda Esmaralda og polarheksen Tusnelda Esmaralda og heksene fra Titicaca Where Do I Go But To The Lord PĂĽ eventyr med H.C.Andersen Power To Love

Inkluder mer’... af Michael Slot Pihl.

Sange med 2-3 lige stemmer om inklusion.

Bog med cd. B-CD-1088. Kr. 220,-

Musikalske høns

Frit efter russisk eventyr

Tina Buchholtz Forfatter, sanger, sangskriver, entertainer, korleder.

Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium samt Aarhus Universitet. siden 2001 fungeret som Har musikkonsulent pü Sønderbro pü seminarier, universiteter, i Horsens. Har undervist konservatorier samt musikskoler, folkeskoler. børnehaver og Afholder inspirationsku rser for lÌrere, pÌdagoger og musiklÌrere. drama, korledelse, musikpÌdago gik som projekter og workshops. Underviser i stort musikprojekt i Horsens: Initiativtager til Musik, sprog og integration. og bruger musikkens Tager ud i virksomheder elementer som ledelsesvÌrktø LÌs mere pü: www.tinab.dk j.

Eventyrlige rødder ... af Leif Jakobsen og Christine Rauh.

7 nordiske folkeeventyr. 7 sange. Korteater.

Bog med cd. B-CD-1066. Kr. 240,-

Svanesøen

har de vundet mange børnesange. Bl.a.

Sammen har de to komponeret klammeste jeg 2011� med sangen �Det titlen �Årets danske børnesang pü %%% , #! # ved�. Se deres hjemmeside

Bog med cd ¡ B-CD-1066 ISBN 978-87-7612-760-2

Bog uden cd ¡ B-1066 ISBN 978-87-7612-807-4

20/09/12 10:23:49

RSIDE.indd 1

Eventyrligeroedder_FO

høns_Forside.indd

3

20/09/12 10:24:30

Tue og Bue og Bøvle ... af Erik Sommer og Kirsten Illeborg. 17 nye sange mellem fantasi og virkelighed.

Bog med cd. B-CD-1085. Kr. 240,-

TUE OG BUE OG BĂ˜VLE

e Tue og Bue og Bøvl At vÌkke lyst.

r, nür fantasien sammen til smü musikfotÌllinge Toner, ord og billeder smeltes hinanden – og det gør de.

Tekst og melodi skal understrege

spiller med.

en bĂŚnkebider gĂĽr.

Hør, hvordan det lyder, nür nür en myg driller.

Hør, hvor vred man kan blive,

sang danse hen ad vejen.

- eller hør den lille ubekymrede Lige til at gü til med forslag

.

og anvisninger til undervisningen

R MUSIK: ERIK SOMME ORG ION: KIRSTEN ILLEB T E K S T O G I L L U S T R AT

Prøv selv!

Sangbog med cd ¡ B-CD-1085

Tlf. 97 12 94 52 master@dansksang.dk www.dansksang.dk

17 nye sange virkel ighed mellem fantas i og

Illeborg Erik Sommer og Kirsten

r pü gsprøve t til sma k ly g o re .d LÌs me nsksang www.da

TUE OG BUE OG BĂ˜VLE

Sangbog uden cd ¡ B-1085

Bog med eller uden cd

ISBN 978-87-7612-795-4

ISBN 978-87-7612-796-1

20/09/12 10:25:34

AARVAAGNE_VISER OMS

HARD.indd 1

Kort og godt

Hjertet set med kokkeøjne Gourmetlinjen på Korinth Efterskole i Fåborg tog imod udfordringen og tilberedte en gastronomisk julefest Foto Hung Tien Vu

Jonas Hansen prøvesmager dampede muslinger på en bund af artiskokhjerte, mens Kirsten Rendbæk og Matias Rasmussen afventer reaktionen.

Et hjerteanfald af en burger M

ed munden fuld af Triple Bypass Burger faldt en gæst på Heart Attack Grill i Las Vegas tidligere i år om med, ja, et hjerteanfald.

Manden overlevede, men han var dårligt ude af hospitalet, før også en kvinde på samme grillbar faldt om efter at have drukket en margarita og spist en af de berygtede burgere.

Med hjerteanfaldene blev restaurantens menu og koncept en selvopfyldende profeti. Servitricer på restauranten er klædt som sygeplejersker, og når man afgiver sin bestilling, indleverer man en recept.

Folk over 160 kilo spiser gratis. Et måltid med en

10

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

Triple Bypass Burger indeholder godt 8000 kalorier, hvilket er mere end tre gange det anbefalede samlede indtag for en voksen mand på en hel dag.

Ejeren hedder Jon Basso, han drev tidligere et vægttabscenter, hvor han blev inspireret til restauranten af sine kunders historier om, hvordan de snød med slankekuren.

Og han har da heller ikke ladet sig slå ud af, at et par kunder er drattet om: »Læger er enige om, at noget af det værste, man kan gøre mod sig selv, er at svinge for meget op og ned i vægt.

Det er derfor, vi fokuserer på at fastholde din vægt i en stabil, gradvis og konstant opadgående kurve«, skriver Heart

L

genoplive svinehjertet som middagsret.

Kirsten Rendbæks alder rækker ikke til, at hun var med, da hjerter i flødesovs var et lørdagshit på linje med den senere lørdagskylling. Vi er nogle, der stadig mindes kaloriebomben med glæde, men skal retten gøres appetitligt i 2012, er det ud med cocktailpølser, svesker og flødesovs, mener Kirsten Rendbæk. I en moderniseret udgave serverer hun i stedet braiseret svinehjerte med græskar og svampe i forskellige teksturer samt en kartoffelkube og reduceret fond. Og så kun et delt svinehjerte, for et helt virker alt for voldsomt, siger Kirsten Rendbæk, som indrømmer, at hun ikke før har brugt svinehjerter i madlavning: »Og det er jo egentlig lidt synd, for jeg kan godt lide tanken om at bruge tingene i stedet for at smide mad ud, og det har

jo en god smag. Det har alle kvaliteter til at blive en succes, lidt på samme måde som svinekæber, der nu er blevet noget af de fineste«, siger Kirsten Rendbæk, som indrømmer, at hun ligesom mange andre heller ikke er så meget til indmad.

Elev på gourmetlinjen Jonas Hansen benytter lejligheden til for første gang at smage svinehjerte. Han synes, det er spændende at smage noget nyt: »Mange vil sikkert synes, det er ulækkert, men det smager virkelig godt. Det er en meget anderledes smag, hverken sur eller sød, og det er ikke sejt overhovedet«, siger han.

Desserten: Blødende chokoladehjerte med chokoladenibs, appelsinfilet samt ”granatæble- og appelsinperler”. Den kan man også drømme om. Velbekomme. n TKE Se opskrifterne på www.fsl.dk.

Braiseret svinehjerte med græskar og svampe i forskellige teksturer samt kartoffelkube.

Langtidsbagt hjertetomat gennemboret af rosmarinpil, dryppet med kørvelolie.

Blødende chokoladehjerte med chokoladenibs, appelsinfilet, samt ”granatæble- og appelsinperler”

Fotos Hung Tien Vu

av en treretters menu, hvor alle retter hedder noget med hjerte! Sådan lød udfordringen, som Kirsten Rendbæk, leder af gourmetlinjen på Korinth Efterskole, tog imod med et optimistisk kokkehjerte. Hun vendte hurtigt tilbage med en gastronomisk hjertemenu bestående af tre retter og en langtidsbagt hjertetomat som appetitvækker.

En hjertetomat er dog så meget sagt, for den består at to sammensatte halve blommetomater holdt sammen med en pil af rosmarin. Forretten havde Kirsten Rendbæk egentlig tænkt som dampede hjertemuslinger, men dem kunne hun ikke skaffe med kort varsel, så hun holdt fast i muslingerne og reddede den ved at lægge dem i et artiskokhjerte. Så var den hjemme. Værre var det med hovedretten. Det var svært at komme uden om at

Attack Grill på sin hjemmeside.

Her peges der også på en anden indlysende fordel ved at droppe broccoli til fordel for en diæt med the Triple Bypass Burger, Flatliner Fries, Cola og så krone menuen med en flødebaseret milkshake.

Til forskel fra en kur fyldt med grøntsager, er der nemlig langt større chancer for, at man kan gøre en hverdag med burgere og pommes fritter til en livslang vane. n UAN

tack grill

a Heart At enukort fr

Online-m

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

11

HJERTETS ANATOMI

❤

Det pumpende hjerte Uden at du behøver at tænke på det, pumper dit lille trofaste hjerte hver dag cirka 7000 liter blod rundt i systemet

I

ndtil midten af 1600-tallet opfattede medicinerne leveren og ikke hjertet, som menneskets centrale organ. De mente, at leveren producerede alt det blod, der er i kroppen, mens hjertet fordelte det. Samtidig opfattede de hjerte- og lungekredsløbet som to uafhængige systemer. Flere af dem beskrev desuden noget luft, som blev pumpet rundt i årerne - det var livsånderne, mente de.

Men i 1628 publicerede briten William Harvey hovedværket ”De Motu Cordis”, som for første gang giver en komplet beskrivelse af hjertets og blodets kredsløb. William Harveys opdagelse blev suppleret af den danske læge Niels Steensen, der som den første nogensinde beskrev hjertet som en muskel, og dermed fik vi en næsten anatomisk fuldkommen beskrivelse af hjertet.

Arbejdet skaber muskler Når du er i hvile, trækker dit hjerte sig sammen omkring 60 gange i minuttet, og med hver sammentrækning pumpes der cirka 80 ml blod ud af venstre hjertekammer og ud i kroppen via hovedpulsåren.

I hvile cirkulerer det 300 gram lette hjerte altså cirka fem liter blod i minuttet. Eller godt 7000 liter i døgnet.

Anstrenger du dig, pumper dit hjerte tre-fire gange mere blod rundt i kroppen.

Da det er venstre hjertekammer, som står for det store arbejde og fordeler til kroppen, er musklen stærkere her end i højre side, som kun sender til lungerne. Muskelvæggen omkring venstre hjertekammer er derfor omkring 12 millimeter tyk, mens den højre kun måler 1 millimeter.

Blodet forsvinder Du har ingen bevidst indflydelse på, hvor hårdt dit hjerte arbej-

12

der. Mens andre muskler og kropslige funktioner delvis styres af din vilje og bevidsthed, ligger hjerterytmen helt uden for din kontrol.

Du behøver heller ikke at overveje, hvordan dit hjerte skal fordele blodet til de dele af kroppen, som har brug friske forsyninger af iltet blod. Det sker også automatisk og ubevidst. Hvis du for eksempel spiser, sendes der ekstra blod (og dermed energi) til fordøjelsessystemet. Det er derfor, du kan være træt og have svært ved at koncentrere dig om undervisningen efter en god frokost.

Der kommer i helt bogstavelig forstand mindre blod til hjernen.

Slaget er alt eller intet Når kroppen har tømt blodet for dets energi og næring, vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender blodet ud i lungerne, hvor det bliver iltet, og det revitaliserede blod returnerer til hjertes venstre side – parat til endnu en tur rundt.

Cirkulationen skabes som nævnt af hjertets sammentrækning, og alle hjertets celler er forbundet, så alle trækker sig sammen ved hvert eneste pulsslag. Der er ikke noget med, at nogle reagerer, mens andre tager en slapper.

Dit hjertes slag er alt eller intet – enten slår det fuldt ud, eller også slår det slet ikke.

Men mellem højre forkammer og højre hjertekammer sidder en lille gruppe højtspecialiserede celler, AV-knuden, som forsinker sammentrækningsimpulsen 0,2 sekund, så forkammeret når at sende blodet ind i hjertekammeret, før det trækker sig sammen. Uden den forsinkelse ville der opstå en blodkø, og dit hjerte ville gå i stå. n MIKKEL HVID • MHV@FRIESKOLER.DK

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTEGRÆS HJERTEKAMMER HJERTEKIRURG HJERTEKLAP HJERTEKNUSER HJERTEKULE

HJERTETS ÅND

❤

Hjertesolen For N.F.S. Grundtvig var hjertet det sensitive organ, som forbinder os med hinanden og det, som er større endnu, fortæller Grundtvigforsker Uffe Jonas

H

jertet står centralt som metafor og begreb i N.F.S. Grundtvigs forfatterskab, og for den hvidskæggede præst, digter, pædagog, politiker og skolemand var hjertet ikke bare den åndløse pumpe, som fordeler fysisk livskraft.

Nej, N.F.S. beskriver hjertet som et åndeligt organ, fortæller Grundtvigforskeren Uffe Jonas. »Hjertet har en mytisk betydning hos Grundtvig. For lige som det er hjertet, der fysisk fordeler blodet og dermed forbinder alle dele af kroppen, mener han, at hjertet - horisontalt - forbinder os med hinanden som mennesker, og - vertikalt - forbinder os med det, som er større end os. Og selv om det i hverdagen kan føles, som om vi er isolerede individer, så knuser hjertet den illusion. Hjertet fortæller os, at vi er forbundet i en meningsfuld helhed«, fortæller Uffe Jonas. Han understreger, at det er grundlaget for hele N.F.S. Grundtvigs samfundstænkning. Ifølge Grundtvig er samfundet først og fremmest en fællesskabsfølelse. ”En stat er et virkeligt udtryk for menneskers hjerte-forhold”, skriver N.F.S. Grundtvig et sted. »En oplyst samfundsborger skal ifølge Grundtvig i sit hjerte kunne danne sig et billede af fællesskabet - ellers hænger samfundet ikke sammen«, fortæller Uffe Jonas.

Hjertet lyser op I modsætning til rationalisterne mener N.F.S. Grundtvig, at vi med hjertet kan opfatte og forstå betydninger, som er skjult for forstanden. »Hos Grundtvig er hjertet centeret for de åndelige, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Med hjertet kan vi føle og forstå hinanden. Men hjertet sikrer os samtidig den dybe sensibilitet, som gør det muligt for os at opfatte alt det tavse, som siges mellem ordene og linjerne«, forklarer Uffe Jonas.

Hjertet er en muskel, og ligesom fysisk træning styrker dets evne til at pumpe blodet rundt, øger åndelig træning ifølge N.F.S. Grundtvig hjertets åndelige evne. »Hjertet kan opvækkes, og bliver det opvakt, taler Grundtvig om et lysende hjerte eller en hjertesol«, siger Uffe Jonas.

Vågn, hjerte, vågn

Illustration Marianne Jespersen

N.F.S. Grundtvig, som ifølge Uffe Jonas var mere mystisk, end vi ofte ser ham beskrevet, mener, at bøn og meditation kan vække hjertet. Det styrker hjertets sensibilitet og forstærker forbindelsen til andre mennesker og til det guddommelige.

Selv havde N.F.S. Grundtvig, som mange andre forfattere, et uroligt hjerte, og han brugte skrivningen til at vække og berolige sit hjerte, siger Grundtvigforskeren: »Det mentale flow, han oplevede, når han skrev, var hans form for meditation.

Gennem ordene gav han sit hjerte opmærksomhed og øgede på den måde sin kontakt til det åndelige«.

Og i den forstand bliver hjertet et helligt organ, forklarer Uffe Jonas: »Når man gennem de forskellige former for indre praksis vækker sit hjerte, vil det ifølge Grundtvig begynde at lyse. Og derfor er det helligt. Helligt – heilig – betyder noget, som både er strålende, helhedsdannende og helbredende«. n MIKKEL HVID • MHV@FRIESKOLER.DK F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

13

HJERTEKVABABBELSE HJERTEKVAL HJERTELIG HJERTELYD HJERTELØS HJERTEMASSAGE

HJERTESORG 1

❤

Minna Riis koncentreret om ikonmaleriet på kurset, som ændrede munkens liv. Minna Riis er lærer på Rygaards Skole, medlem af hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening og formand for kreds 6.

Foto Privat

Hjertesorg på klostret P

å reolen i Minna Riis’ arbejdsværelset står et æg på størrelse med et lille hønseæg i sort og lilla marmor. Det dufter ikke længere af parfume, som da hun fik det. Af en munk på et russisk-ortodoks kloster i Finland tæt på den russiske grænse.

Valamo hedder klostret, som består af en klynge svenskrøde træbygninger, der tidligere har været stalde og tilbygninger til en herregård. Et af træhusene er indrettet som klostrets højskole. Her ankommer Minna Riis en hvid januardag i 1986.

Hun er 19 år og har meldt sig til et tre-måneders-kursus i ikonmaleri på højskolen.

Klostret er omgivet af marker så langt øjet rækker. Sneen dækker jorden med et to meter tykt blødt lag, og det fryser 38 grader. Det er første gang højskolen ved klostret holder kursus i ikonmaleri. Den har indkaldt en 70-årig malerinde og ven af huset som lærer.

Gennemsnitsalderen på kursusdeltagerne er omkring de 60 år. Samme alderssammensætning er der blandt munkene på klostret. De fleste er mellem 50 og 70 på nær to munke. De er omkring de 30 og stadig kun novicer. På prøve.

Ikonmalerne spiser sammen med munkene i deres spisesal.

Og hver aften er der gudstjeneste i klosterkirken. Det er her Minna begynder at lægge mærke til de lange blikke fra munken Fader Trifon. Han kigger ofte på hende og fanger hendes blik. Hun smiler tilbage med øjnene. De flirter. Mere

14

sker der ikke. De udveksler ikke mange ord. Bare lange blikke og generte smil.

På kursets sidste dag bliver Minna inviteret til te hos kursets lærer. Det er marts og snart påske. Frostgraderne holder stadig jorden hvid og forfrossen. Minna Riis er den eneste gæst til te-selskabet, men pludselig dukker Fader Trifon op. Han presser en gave i hånden på tegæsten og går igen, uden at de når at veksle et ord. I pakken er et æg i sort og lilla marmor.

Det emmer af parfume. I den russisk-ortodokse kirke symboliserer ægget nyt liv og en ny begyndelse. Og det går op for den 19-årige ikonmaler, at munken er forelsket i hende.

Hun aner ikke, hvad hun skal gøre. Og derfor gør hun ikke noget. Pakker bare sine ting og rejser hjem ligesom de andre kursister. Flov over at have leget med en andens følelser.

Over at have gået for langt i sin flirt uden selv at mene noget alvorligt med det.

Hjemme i Porvoo sætter hun en annonce i avisen Helsingin Sanomat, hun ved, Fader Trifon læser: ”…..Du ved hvem du er.

Tak for ægget”, står der.

Et par uger senere hører Minna Riis gennem læreren på kurset, at Fader Trifon er flyttet fra klostret. Han har opgivet at være munk. n MARIA LARSEN • MLA@FRIESKOLER.DK

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTESVIGT HJERTETILFÆLDE HJERTEVARME HJERTEVEN ARTISKOKHJERTE BEHJERTET

Annoncer

Ajour

Plads til kreativ og innovativ naturfagsundervisning?

Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi garanterer et spændende og motiverende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt og innovativt i samspil med kendte virksomheder. Forløbet vil give gode muligheder for at opfylde mange af de centrale mål inden for det naturfaglige område.

Præmier: 0,10.000,-/5.00 ,/2.000 suden Lærerne får de rsus ku is at gr et tilbudt ideer til med konkrete tivt ea at arbejde kr t. og innovativ

HAR I LAGT EN PLAN?

Hvem kan deltage?

Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, KompetenceudviKling på frie skoler STX, HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord. en god begyndelse

tilmelding Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du hurtig og tilmelder dig før den 1. december, deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til klassekassen. Læs mere om konkurrencen og tilmelding på: www.okolariet.dk/YEQ FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Hent inspiration i FSL's folder om kompetenceudvikling.

Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

KompetenceudviKling på frie skoler

en god begyndelse

1

1

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

KompetenceudviKling på frie skoler

en god begyndelse

PRAG m. fly fra kr.

1.665

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

pr. person 5 dg/4 nt.

Superpriser på skolerejser med fagligt indhold athen • med fly • 6 dage/5 nætter

fra kr.

3.195

Studiebesøg: Vagonetto, Fokis Mining Park • Skolebesøg • Foredrag om Grækenland

barcelona • med fly • 5 dage/4 nætter

fra kr.

2.495

fra kr.

2.520

Studiebesøg: Champagnefabrik • Virksomhedsbesøg • Universitetet

bruxelles • med fly • 5 dage/4 nætter

teaM benns er:

• Flest rejsemål • Bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

Studiebesøg: EU-parlamentet • NATO-hovedkvarter • Duval chokoladefabrik

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 49

meeb@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

15

HJERTERNES FEST

❤

De 13 elever fra Vestegnens Privatskole brugte lidt skoletid og lidt weekendtid på en bundet, sjov og udfordrende opgave: Skriv et haikudigt om hjertet.

Foto Ulrik Jantzen

Haiku-julehjerter fra Vestegnen Hjerte rimer rigtig godt på smerte, men også på varme og liv og jul og kakao – i hvert tilfælde hvis du spørger haikudigter-eleverne fra Vestegnens Privatskole

16

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTEGRÆS HJERTEKAMMER HJERTEKIRURG HJERTEKLAP HJERTEKNUSER HJERTEKULE

HJERTERNES FEST

D

en første mandag i december, midt på dagen, på Vestegnen.

Udenfor er det frysende koldt, og årets første sne pudrer tage, fortove og træer. Et par drenge fra de ældste klasser på Vestegnens Privatskole løber rundt og former arsenaler af snebolde, men indenfor i varmen sidder 13 elever i et lille nøgent klasselokale – parate til at fortælle, hvad de har på hjerte.

Eleverne, som kommer fra skolens 5., 8., 9. og 10. klasse, brugte en del af fredagen og en del af weekenden på at skrive haiku-digte om hjertet til Frie Skolers læsere.

Digte stiller krav Opgaven var bestemt ikke let, fortæller Frida Steinov fra 5. klasse. Hun vidste ikke på forhånd, hvad et haikudigt var, så både hun og klassekammeraterne måtte først lige vænne sig til rytmen, inden de kunne skrive.

Og da de efter nogle forsøg var blevet fortrolige med genren, skulle de flikke digte sammen, som både overholdt reglerne og handlede om noget helt specielt: hjertet.

Det var en udfordring, siger Frida Steinov: »Det var rigtig svært og udfordrende. Men også spændende«.

❤

HAIKU-DIGT HELENA SOMMER Den dunkle vinter

Julen kommer hid

nærmer sig brat med tiden

i alle hjem den fejres

Kun hjertet banker

med hjerter og glæde

Kulden er så kold

Sneen ligger smukt

hjertet i stuen banker

koldt i landskab og i bugt

og kun med varme tanker

men hjertet varmer

Hjertet varmer alt

Træer fældes nu

kulden dræber, slukker alt

julehjerter pyntes op

Hjertet skaber liv

mens sneen falder

Julen har to følelser Digtene falder i to store grupper.

Den ene forbinder hjertet med varme, rytme og liv. Den anden gruppe slår en langt mere melankolsk og deprimeret tone an.

Men dobbeltheden undrer ikke Johanna Skotte fra 9. a.

Hun synes, det ligger i årstiden: »Når man kigger ud af vinduet, er det hele koldt, hvidt og livløst. Men man kan mærke hjertet banke, og så bliver man helt varm indeni«, siger hun.

Dobbeltheden ligger måske også i selve julen, mener Dino Ajanovic fra 9.a. »Julen skal gerne være glæde og varme og festlig, men der ligger også en masse skuffelser og sorg i julen«, siger han.

Opgaven er svær De 13 digtere synes, at det gav dem noget, at de skulle koncentrere sig om hjertet. Det satte tanker i gang. Fx kom Jasmin fra 8.a til at undre sig over, hvorfor vi tegner hjertet, som vi gør. »Det ser jo slet ikke sådan ud i virkeligheden«, siger hun.

Og Dino Ajanovic undrer sig over, hvorfor vi stadig har en forestilling om, at der er følelser i hjertet. Hjertet har intet med følelserne at gøre, siger han, de sidder i hjernen. »Det med følelserne og hjertet er bare noget, vi bilder os ind. Men omvendt er det jo også næsten, som om vi kan mærke det i hjertet, når der sker noget, som gør os meget lykkelige eller meget kede af det«, filosoferer han. n

Foto Ulrik Jantzen

HELENA SOMMER, 9. A

»J

eg skrev mine digte på en hestevognstur, hvor vi skulle ud at købe juletræ. Og så sad jeg der, og hele snelandskabet lå lige for snuden af mig, og så var det bare med at skrive«.

Du havde papir og blyant med på juletræsturen? »Nej, jeg skrev det på min mobil. Det var lidt besværligt, for der var kun 20 procents strøm tilbage, så jeg måtte tænde og slukke hele tiden for at nå det hele, inden strømmen forsvandt«.

Hvis du skal analysere dit eget digt, hvad bemærker du så? »Jamen, på den ene side har du sneen, som lægger sig over det hele, og snelandskabet er meget dødt. Det er jo også enkelt og frydefuldt – smukt på en kold måde. Men så mærker man hjertet banke, og så er der liv og varme – det er det tema, som går igennem mine vers«.

Og de blev simpelthen skrevet på en halvdød mobiltelefon under en hestevognstur ud i vinterlandskabet med familien? »Ja, for der lå det hele jo foran mig, og så var det bare med at skrive. Og så vidste jeg, at hjemme ventede grød og boller og kakao. Og bagefter lektierne, så jeg kunne lige så godt skrive dem der«. n MHV

MIKKEL HVID • MHV@FRIESKOLER.DK

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

17

HJERTEKVABABBELSE HJERTEKVAL HJERTELIG HJERTELYD HJERTELØS HJERTEMASSAGE

HJERTERNES FEST

❤

HAIKU-DIGT FRIDA OG PERIHAN Vinden blæser her

Julen er nær her

og børnene nyser der

Og gaverne er på vej

mens alle griner

Og maden er klar

Derhjemme kan jeg

Nytåret starter

høre musikken larme

Det nye år er her snart

i mine øre

Så er det begyndt

Foto Ulrik Jantzen

Juletræ med pynt Sneen falder udenfor Det er meget koldt Pebernødderne De er så lækre i dag Så dem spiser jeg Astrid og Nanna, 5. klasse Fingrende stivner kuldens bidende ansigt hjerteløse jul Johanne. 9. klasse En vildfaren mus en stor ubarmhjertig kat nu spiser katten Han kysser hende under misteltenen ser hans kone det?

FRIDA STEINOV, 5. KLASSE

»J

eg synes, det var rigtig sjovt at skrive digtene, for så måtte jeg larme lidt, og det må jeg ellers ikke her på skolen. På min gamle skole larmede vi, men her må man ikke«.

Larme? Hvordan larme? »Jo, når man skal finde ud af, hvor mange stavelser der er i digtet, klapper man stavelserne, og det larmer«.

Ok. Men hvordan skrev du dine digte? »Jeg skrev dem sammen med Perihan, og det var jo rigtig koldt, den dag, og når det er koldt, så nyser folk, men vi griner, for vi har det jo stadig sjovt, selv om det er koldt«.

Ja, det er rigtigt. »Og så havde jeg noget musik, som blev hængende i mit hoved, og det kunne vi jo også lige så godt bruge til noget. Lige som det der med julen og gaverne og det der«.

Det er som om, der er et forløb i jeres digte, så de starter med vinteren og mørket og slutter med nytåret og lyset, som er på vej tilbage. Var det meningen? »Nej, men da vi læste det op, opdagede jeg det«. n MHV

18

Ænderne rapper de bliver snart julemad hvad mon de tænker Julehjerterne de er på juletræet børnene leger Dino Ajanovic, 9. klasse Hjerter hænges op stjernen vil til tops komme det samme hvert år Caroline, 8. klasse Hjertet der banker Bladene falder på os Vi griner sammen Jasmin, 8. klasse

Julens ensomhed Flår livslysten ud af ham Hopper i døden Andreas, 8. klasse Julen er vigtig Alle hygger og synger Vi har det dejligt Martin, 10. klasse Juletræet er det smukkeste ved julen Træet tændes op Annesofie, 10. klasse Sneen er iskold Den svir’ i mine øjne Det banker i mig Celina, 10. klasse Frosten sætter ind Grantræet dør stille hen Grønt bliver til gråt De bare fødder i den bitre kulde står hvilken vej at gå?

Glæde bliver sorg i julen kisten sænkes tårerne isner Smertende smerte Hvorfor hjemsøger du mig i en glædens tid

Træerne hvisker En støvle i en vandpyt Bladene visner Sarah og Anker, 5. klasse Glæden ej ender

Jul er på tide Mørket viser vejen frem Julen bliver varm Sanie, 8. klasse

hjertet vil aldrig briste Thi det jeg kender Mads, 9. klasse

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

MODERHJERTE RENHJERTET SOVEHJERTE TROHJERTET VARMHJERTET ÅBENHJERTET HJER

Annoncer de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

HJERTERNES FEST

❤

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk HAIKU-DIGT MADS PETERSEN Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Hjertet gør så ondt Han græder noget så tungt Hun skred fra ham i går

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Hjertet gør så ondt Gaven til hende mangler

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Hvad gør han dog nu?

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Foto Ulrik Jantzen

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

SKOLEREJSE TIL

MADRID 5 dg./4 nt. fly fra kr. 2.695 MADS PETERSEN, 9. KLASSE

»J

eg sled meget med digtene. Det var en svær opgave. Faktisk blev jeg nødt til at skrive alle mine om. Da jeg afleverede de første haiku-digte, jeg havde skrevet, fik jeg at vide, at de var for sukkersøde. De viste kun den glade og søde side af julen. Så jeg blev bedt om at skrive nogle nye, som ramte læserne lidt mere. Der skal være et eller andet i et digt, som rammer læseren«.

Nu var det så haiku-digte, I skulle skrive. Ændrede det noget? »Det gjorde det hele endnu sværere. Jeg havde tidligt en ide om, hvad jeg gerne ville fortælle, men når jeg forsøgte, var der altid en stavelse for meget eller en stavelse for lidt. Det var svært både at udtrykke sin ide og leve op til digtenes krav«.n MHV

www.kIlRoygRoups.coM Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

erfarne konsulenter

Forslag til skolebesøg: • Få en rundvisning på en af Spaniens største aviser, El Pais • Det verdensberømte Prado-museum • Børsen i Madrid kontakt for mere: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

gøR skoleRejsen en klAsse beDRe

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

19

RTESLAG HJERTENSFRYDENE HJERTENSKÆR HJERTEBLOD HJERTEBLOMST HJERTEKNUSER

HJERTESORG 2

❤ Den første hjertesorg

at Foto Priv

D

e var nogle stykker fra 6. klasse, som legede sandhed og konsekvens, de kyssede lidt og holdt i hånden, og Thomas Kehlet var en af dem.

I den alder var det ikke noget problem, at man holdt flere piger i hånden ad gangen, men der var altid en, som fik ens hjerte til at banke ekstra hårdt og hurtigt, og for 13-årige Thomas var det Helle. Helle med det mørke, korte hår, Helle, som næsten altid gik i skotskternede nederdele, og Helle – pigegruppens dronning. Det var hende, drengene i gruppen drømte og kæmpede om, men de kyssede også lidt på Helles veninder, så de ikke kedede sig og gik hjem, for så gjorde Helle det måske også.

Ja, faktisk fordelte Helle, hvem der skulle kysse hvem hvornår.

Thomas var lun på Helle, og da følelsen var gengældt, forærede han hende en ring, som han selv havde købt. Vist nok en Fantometring. Han købte to, og aftalen var så, at de skulle gå med hver sin.

Et par dage efter ringforlovelsen kom en af Thomas’ klassekammerater, Ole. Han skulle aflevere noget fra Helle, sagde han og rakte med et vidende smil Thomas en tændstikæske.

Thomas åbnede den, og der lå ringen, fuldkommen krøllet sammen. Smadret med en hammer.

Når han tænker tilbage, var hjertesorgen muligvis ikke det værste. Såret i stoltheden sved også. Alle i klasen vidste, at han var blevet vraget, svigtet, forladt af Helle, og at Ole nu var Helles kæreste.

Thomas talte aldrig med Helle om det, men regnskabet med Ole skulle gøres op, så Thomas samlede et par af sine bedste venner, som også syntes, at det var for galt, det dér, og sammen gik de ned til Ole og trampede rundt i hans fars tulipaner, smed Oles cykel over hækken til naboen og stak haveslangen ind ad brevsprækken og truede med at tænde for vandet, hvis ikke Ole kom ud til de tæv, som han havde fortjent.

Men Ole kom ikke ud. Han blev bag den låste dør, og på et tidspunkt gik tæskeholdet igen, og der slutter den del af historien så.

Og historien om den smadrede ring har fulgt Thomas siden, og han har fortalt den utallige gange. Den blev en del af hans fortælling om sig selv og den første ulykkelige kærlighed.

Men for et halvt år siden ændredes historien med et. Thomas fik en venneanmodning på Facebook. Fra Helle.

Han svarede, at han da gerne ville være venner med hende, og – skrev han – han havde aldrig glemt den knuste ring, og hvordan hun svigtede ham – dengang for mere end 45 år siden.

Kort efter fik han et svar fra sin nye FB-ven. Historien om ringen havde også fulgt hende. Og hun havde ikke smadret ringen for at slå op med Thomas. Ole havde tvunget hende til det, og hun havde ikke haft modet og styrken til at stå imod hans pres. Ole var en tyran, og hun turde ikke andet. Men hun havde været dybt ulykkelig, og det eneste, hun ønskede dengang, var, at Thomas og hun skulle være kærester. n

Thomas Kehlet, dengang 13 år, er nu redaktør af Frie Skoler.

MIKKEL HVID • MHV@FRIESKOLER.DK

20

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

H J E R T E M U S L I N G H J E R T E N S F R Y D E N E H J E R T E N S K Æ R H J E R T E N S V E N H J E R T E PAT I E N T

Natur/teknik

terrængående n/t-system ”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfunderet og spændende undervisning med udgangspunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener. ”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil. ”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisningsforløb.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

www.meloni.dk

gode solide lærebøger til den rigtige pris

HJERTEREDDER

❤

Stærkt sovehjerte blev hjerteredder I hverdagen tænker han ikke så meget over det, men Sebastian Hansen holdt liv i et hjerte

S

ebastian Hansen har et godt sovehjerte. Siden han var 15, har han boet på efterskolen og siden kostskolen i Oure.

Han er vant til at sove, når det larmer omkring ham, og han vågnede ikke, da chaufføren rallede og mistede bevidstheden, og heller ikke, da bussen med Oure-eleverne ramte den ene side af motorvejstunnelen og blev kastet tilbage mod den anden, ej heller, da den tredje gang med høj hastighed ramte en tunnelside. Sebastian Hansen sov tungt, da kammeraterne forskrækkede og søvndrukne råbte, og da lærer og skiinstruktør på Oure, Ulrich Offersen, sparkede den livløse chaufførs fod væk fra speederen, greb rattet og fik bussen standset.

Sebastian Hansen vågnede først, da bussen stod stille, og et par kammerater bar den livløse chauffør ud.

Det ser ikke godt ud, det der, tænkte han og fandt sine sko. I sin tid som brandmand i beredskabsstyrelsen havde Sebastian Hansen lært en masse om førstehjælp, så han gik ud for at hjælpe til. På vejen lige neden for bussen lå chaufføren, Per. To af Sebastian Hansens kammerater var i gang med livgivende førstehjælp.

Sebastian Hansen satte sig ned og hjalp til. Han tænkte ikke så meget over det, knoklede bare for at få liv i hjertet. Han tænkte heller ikke så meget, da chaufføren begyndte at trække

vejret igen, og de stoppede med at pumpe. Men det gav et sug i maven, og han tænkte: "Det er skidt, det her", da chaufføren igen forsvandt, og de måtte genoptage pumpearbejdet.

Det schweiziske politi spærrede tunellen, og snart kom paramedicinerne og overtog arbejdet med Per. De gav ham et skud adrenalin og kørte af sted med ham i ambulancen, mens Oure-eleverne fortsatte til deres franske skisportssted med reservechaufføren ved rattet.

De første nætter på skihotellet sov Sebastian Hansen uroligt. Først da han fik at vide, at Per levede og havde det godt, faldt Sebastian Hansen til ro igen.

I dag – otte måneder senere – tænker han ikke så meget over det i hverdagen. Det er en oplevelse, han ikke rigtig kan passe ind i noget andet af det, han har med sig. Men når tanken om Per og hjertet dukker op, glæder han sig over, at det, han lærte på førstehjælpskurserne, faktisk virkede.

Sebastian Hansen blev udnævnt til Årets Hjerteredder 2012 af Hjerteforeningen fordi han var primusmotor bag hjertehjælpen. n MIKKEL HVID • MHV@FRIESKOLER.DK Se Youtube-videoen om Oures dramatiske tur på Oures hjemmeside www.oure.dk.

Læs hvordan du starter hjerter på side 36.

Stills fra Hjerteforeningens videofortælling om hændelsesforløbet.

22

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

HJERTESVIGT HJERTETILFÆLDE HJERTEVARME HJERTEVEN ARTISKOKHJERTE BEHJERTET

nyhed

Vil du tjene penge på at have penge i banken?

Så vælg en lønkonto med 5% i rente.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af Frie Skolers Lærerforening få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring:

Ring til en rådgiver på 3378 1948

Online:

Gå på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SåDan fåR Du 5% på Din lønkOntO For at få den høje rente skal du være medlem af FSL, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr.

1. maj 2012. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

OK13

»Vi står i en anden forhandlingssituation end folkeskolelærerne. De er pressede, fordi regeringens folkeskolereform forudsætter ekstra undervisningstid, men jeg regner ikke med, at vi møder et krav om, at alle vores skoler skal være heldagsskoler«.

UFFE ROSTRUP, FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

KL-krav sætter arbejdstiden i spil Lønmodtagerne er pressede, når de sætter sig til bordet og forhandler OK, mener Uffe Rostrup

F

ormanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, bliver ikke overrasket, hvis der står arbejdstid på den ønskeliste, han får fra arbejdsgiverne, når parterne på de frie skolers område udveksler overenskomstkrav mandag den 17. december. »På det kommunale område presser Kommunernes Landsforening (KL) voldsomt på for helt at afskaffe den centrale arbejdstidsaftale, og da KL og Moderniseringsstyrelsen har drøftet kravene på forhånd, er det meget sandsynligt, at vores arbejdsgivere, Moderniseringsstyrelsen, vil drøfte vores arbejdstidsaftale«, siger han.

KL-kravene smitter For få uger siden troede Uffe Rostrup, at parterne på det statslige område denne gang ville koncentrere sig om at finde et nyt og bedre lønsystem, og skoleforeningerne har som optakt til forhandlingerne heller ikke vist voldsom interesse i at drøfte arbejdstid.

Men når arbejdstids-presset på det kommunale område er så massivt, kan det meget let smitte af, mener Uffe Rostrup.

Og hvis det sker, er det helt i orden. »Jeg er bestemt parat til at forhandle arbejdstid. Det vil vi være åbne over for«, siger han.

Ifølge Uffe Rostrup findes der ingen facitliste for, hvordan en god arbejdstidsaftale ser ud, og hvis det er vigtigt for arbejdsgiverne, vil han gerne være med til at se på, om den aftale, der findes i dag, fungerer optimalt.

24

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

Men hvis overenskomstforhandlingerne skal munde ud i en ny arbejdstidsaftale, skal det være en, lærerne og skolerne kan se sig selv i, en, de er trygge ved, og en som er enkel og ubureaukratisk. Og arbejdstidsaftalen bør fastlægges centralt, siger Uffe Rostrup: »Hvis man, som KL ønsker det, skal aftale og planlægge al arbejdstid lokalt, bliver det så tidsrøvende, at hverken lærerne, lederne eller skolerne kan være tjent med det«, siger Uffe Rostrup.

Det bliver tungt i krisetider Regeringen knytter sin nye folkeskolereform meget tæt til en ændring af lærernes arbejdstidsaftale på folkeskoleområdet.

Beregninger fra blandt andet tænketanken Kraka peger på, at reformen er underfinansieret med omkring fem milliarder kroner, og de penge kan efter alle tegn i sol og måne kun komme et sted fra: ved at lærerne bruger en større del af deres arbejdstid på at undervise. Denne sammenkobling lægger et kæmpepres på lærernes forhandlere, og det kan mærkes, siger Uffe Rostrup: »Vi er pressede – ingen tvivl om det«, siger han.

Men, fortsætter han, sådan er det: I opgangstider har forhandlerne bedre muligheder for at forbedre medlemmernes vilkår, og det ved medlemmerne godt, mener Uffe Rostrup: »Jeg tror ikke, at FSL’s medlemmer regner med, at jeg kommer tilbage med 12,8 procent ekstra til lønposen, som vi gjorde det i 2008. Medlemmerne er realistiske«, siger han. n

1 Pantone farve

Ajour

(Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9)

Cool gray 9 c

CMYK C

M

Y

K

FLERE I FÆLLESSKAB

SÅ ER DET NU SORT

(Grå ovaler bagerst ligger i 16% raster af sort. Teksten i 65% sort)

K

Nye medlemmer får fulde medlemsrettigheder fra første dag Indtil 31. januar er der 'frit lejde' for nye medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.

'Frit lejde'betyder, at ansatte på frie grundskoler og på efterskoler, som ikke allerede er medlemmer, kan melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL) og få alle medlemsfordele fra første dag* og dermed blive en del af et fagligt fællesskab med andre lærere på frie skoler.

*Dog ikke sager, der er opstået før indmeldelsen.

FORTÆL ET IKKE-MEDLEM OM

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

I DAG

Som modtager af bladet er du sikkert medlem, men har du en kollega, som ikke er medlem, så fortæl ham/hende, at der er en oplagt fordel ved at melde sig ind i FSL inden 31. januar, og at han/hun skal gøre det, fordi vi: • forhandler din overenskomst, som er løn, arbejdstid, ferie og løn under sygdom • giver dig personlig og professionel rådgivning, når du har brug for det • yder juridisk bistand, hvis du kommer i klemme på din arbejdsplads, eller skolen går konkurs • giver medlemsrabat i indkøbsforeninger • tilbyder billige forsikringer og lån • udsender medlemsblad og kalender • har fokus på udvikling og fastholdelse • hjælper, hvis du bliver begrænset i din arbejdsevne • rådgiver om godt arbejdsmiljø • sikrer dig en veluddannet tillidsrepræsentant • hjælper dig i hele dit arbejdsliv, fra du bliver ansat, under ansættelsen, ved jobskifte, og når du forlader arbejdsmarkedet på grund af pension eller sygdom.

Medlemmer, som har meldt sig ind i FSL efter 1. september, har fået karensperioden ophævet pr. 1. december. Sager opstået inden 1. december er ikke omfattet af ”Frit lejde”-kampagnen.

Se mere om indmeldelse på www.fsl.dk eller ring og hør mere på

8746 9110

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

25

MEDLEMSKURSUS Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Oplys for at oplive Tag den professionelle autoritet til jer og sæt grænserne for, hvad der er lærerarbejde lød nogle af opfordringerne til deltagerne på FSL’s medlemskursus

S

temmeøvelser, mindfulness og kreativitetstornadoer for undervisere. Der var mere hoppen rundt end sid-og-lyt på dette års medlemskursus i Frie Skolers Lærerforening(FSL) i slutningen af november, i hvert fald lige indtil kursets sidste punkt. Så tog alvoren til i form af et par mænd i skjorter, der var kommet for at give deres bud på, ”hvad de frie skoler skal give deres elever med på vejen”.

De to mænd var Svend Berg, uddannelseschef i Dansk Industri, og rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann.

Ifølge sidstnævnte er der de sidste 10-15 år sket så store forandringer i grundskolen i Danmark, at man dårligt kan kende den. »Vi er på få år gået fra en tæt på selvfed opfattelse af, at vi i Danmark var verdensmestre i at lave god skole til, at vi nu har sløje PISA-resultater. Og de fleste er enige om, at skolen skal forbedres væsentligt, hvis vi skal overleve i en globaliseret verden«. »På det frie skoleområde er der sket det, at de frie skoler er blevet så store, at de ikke bare er et tilbud, vi har, fordi det står i grundloven. De er blevet så store, at vi må forholde os anderledes til dem. Derfor vil talkrigen om social ansvarstagelse også fortsætte«, siger Stefan Hermann.

Men hvad betyder alle forandringerne for den måde, der skal drives skole på? For Svend Berg og Dansk Industri er det afgørende, at færre kommer ud af grundskolen med en følelse af at være »tabere«. Det skal blandt andet ske med heldagsskole, læringsstile, større mulighed for praktiske valgfag, og så skal eleverne vejledes bedre af lærere og skoler til at tage en passende ungdomsuddannelse. »Jeg er meget optaget af fravalget af erhvervsskolerne. Alt

26

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

for mange går på gymnasiet. »Det handler om De har det hyggeligt, men at lære noget for at de får lousy karakterer og blive noget sammen havde fået bedre resultater med andre. Ikke om på erhvervsskolerne«, siger at blive nogen for Svend Berg. så først derefter at Stefan Hermann opforlære noget«. drede de frie skoler til at STEFAN HERMANN holde fast i at fokusere på dannelse, men fokusset skal tvistes, mener han. »Faglighed skal i højere grad knyttes til at være en kilde til dannelse. I dannelsesopfattelsen er der et trættende skel, hvor kreativitet og trivsel står i modsætningsforhold til at gøre sig umage. Det er traumet fra latinskolen, men det er overflødigt nu. Børnene trives af at lære noget. Opliv ved at oplyse«, lyder Stefan Hermanns opfordring.

Og lærerne skal også i højere grad tage autoritetsrollen på sig, mener han. »Mange siger, at de gerne vil være autoriteter, men på en ikke-autoritær måde. Jeg siger tag autoriteten til jer. Den professionelle autoritet. Genopfind klasseledelsen«.

Alt sammen meget godt, men hvad med forældrenes rolle med at sørge for, at børn opfører sig, så man ikke behøver ekstrauddannelse i klasseledelse for at få dem til at holde mund, lød det i den efterfølgende spørgerunde. Der skal strammes op, mente Svend Berg. »Vi har alt for længe haft en velfærdsmodel, hvor eleverne ikke opdrages af forældrene«, siger han.

Stefan Hermann var enig og svarede med at fortælle om sin frustration over forældremøderne i sin datters klasse. »Det handler mere om koreografi af hendes sociale liv end om det faglige. Puha, det giver et forkert fokus«.

Og i bestræbelserne på at få det fokus genindstillet skal FSL spille med, mener han. »Jeres forening har en vigtig rolle i forhold til at markere grænserne for, hvad der er grundskolens opgave«. n

14264

7.-10. kl.

Ny fagportal religion.gyldendal.dk Digital religionsundervisning

Prøven

Med religion.gyldendal.dk bliver undervisningen både moderne og nærværende. Portalens indhold favner hele faget og indeholder perspektiver til det religionsfaglige indhold.

Til hvert forløb er der lavet prøveoplæg. De kan både bruges til at øve prøvesituationen og til selve prøven. Der er også en række gode råd til eleven om at gå til prøve, ligesom eleven vil kunne se en video fra en prøvesituation.

Forløb Portalen har seks forløb af hver ca. ti timers varighed. Forløbene kommer rundt i alle fagets indholdsområder og oplyser og udfordrer eleverne gennem musikvideoer, tv-interviews, billeder og en lang række opgaver.

Værktøjer Portalen indeholder et digitalt opslagsværk og en illustreret tidslinje over kristendommen og islams historie. Endelig finder du en mediebase, som giver overblik over portalens indhold og giver dig mulighed for selv at udvælge det indhold, dine elever skal arbejde med.

Fagets områder Gennem tekster, billeder, modeller og en interaktiv illustreret tidslinje giver portalen overblik over fagets indholdsområder. Hertil knytter sig en række opgaver. På den måde kan man arbejde selvstændigt med fagets områder, men også søge specifik information, når der er brug for det i andre sammenhænge.

30 dages GRATIS prøvelogin

Skoleabonnement Pr. år. pr. klasse på 7.-10. klassetrin Der betales for samtlige klasser i udskolingen

kr. 400,-

Voldsramte lærere får flere sygedage 12 procent af ansatte i undervisningssektoren har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12 måneder

V

old på arbejdspladsen har langvarige konsekvenser for helbredet. Personer, der har været udsat for vold, har i gennemsnit 10,6 fraværsdage, mens andre har 7,4 årlige sygedage.Det viser en stor undersøgelse, FTF har foretaget inden for blandt andet undervisningssektoren, sundhedssektoren og dag- og døgninstitutioner. Vold fører med andre ord til 50 procent flere sygedage blandt ofrene hvert år, og lærerne hører til blandt de mest udsatte grupper. Og udviklingen går den forkerte vej.

I FTF-undersøgelsen svarer 12 procent af de ansatte i undervisningssektoren, at de har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12 måneder, og antallet af voldsepisoder er steget fra otte procent i 2011 til 12 procent i 2011.

Minna Riis fra Frie Skolers Lærerforenings (FSL) hovedbestyrelse og formand for FSL’s arbejdsmiljøudvalg er overrasket over, at så mange oplever fysisk vold. Selv har hun kun oplevet det en enkelt gang for mange år siden, da hun ville stoppe to elever, der var oppe at slås, og så blev hun selv ramt med et slag i hovedet. »Det var jo ikke rettet mod mig, men selv om det er mange år siden, husker jeg det da stadig«, siger Minna Riis.

Hun mener, at FSL på baggrund af undersøgelsen skal sætte fokus på problemet og blandt andet opfordre tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til at tage emnet op på skolerne.

Ifølge Samarbejdsaftalen skal skolerne have retningslinjer for, hvad man stiller op med vold, sexchikane, mobning og andre former for chikane, men vurderer Minna Riis, det er nok de færreste skoler, der har retningslinjer. »Det vil være en god ide at diskutere ude på skolen, hvad der er vold, og hvordan man forholder sig til episoder med vold. Hvad stiller man op, og hvordan involverer man forældrene?«.

FSL’s sekretariat får jævnligt henvendelser fra lærere, som har været udsat for spark, slag og trusler fra elever og i sjældne tilfælde også trusler fra forældre. Men mange episoder hører man sikkert aldrig om, mener Minna Riis. »Som lærer er man nok tilbøjelig til at negligere, at man har været udsat for vold, fordi det drejer sig om et barn, og så har man heller ikke lyst til at fortælle om den følelse af afmagt, man oplever ved, at man er blevet slået af en dreng i 5. klasse. v Mange tror, at vold kun forekommer på skoler med mange svære elever. Men vold er vold, uanset hvor den kommer fra, og vi skal i foreningen have fokus på dem, det går ud over«, siger Minna Riis. n TKE

Fem konferencer rundt om i landet sætter i disse uger fokus på redskaber til at styrke indsatsen over for vold og trusler. Se mere om konferencen på www.arbejdsmiljoweb.dk

28

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

Ledelse af Ledelse Nu som bog

H

ver gang man som lærer træffer en beslutning, et valg, agerer man på vegne af skolen. Man udøver dermed ledelse, og i den forståelse udøves der ledelse på mange niveauer i en skole.

Det er den virkelighed, skolens ledelse må forholde sig til: At den skal lede den ledelse, der udøves af medarbejderne.

Det var på den baggrund, at FSL i 2009 udviklede projekt Ledelse af Ledelse i samarbejde med Center for Ledelse og Organisationsudvikling (CLOU) i Via University College. Projektet løb frem til efteråret 2011 med deltagelse af fem ledelsesteam fra frie skoler - to frie grundskoler, to efterskoler og en kostskole - som arbejdede med fokus på ledelse af ledelse i praksis på deres skoler. Det er der nu kommet en bog ud af. ”Når ledelse bliver til ledelse af ledelse” hedder bogen, som er skrevet af Lars Qvortrup, Frode Boye Andersen, Birgit Ryberg og Niels Krause-Jensen og udkommet på forlaget VIA Systime. Den kan købes på www.viasystime.dk for 225 kr. n TKE

Kursuskalender

Vind med hjernen H

ar dine elever et godt hoved? Så kan de dyste om 250.000 kroner i kontanter og få en fed oplevelse med naturvidenskab ved at melde sig til Unge Forskeres talentkonkurrence for børn og unge fra hele Danmark. Der er konkurrencer og præmier for alle aldersgrupper fra 0.-10. klasse. Unge Forskere er chancen for at arbejde med naturvidenskab på en anderledes måde. Du kan melde din klasse til Unge Forskere 2013 på www.ungeforskere.nu/tilmeld senest den 25. februar 2013. n TKE

28.-29. JANUAR 2013

Grundtvig og Ny Nordisk Skole Syddansk Universitet, Odense

Et komparativt blik på nordisk pædagogisk tradition set i relation til Grundtvigs pædagogiske tænkning og begrebet ”Ny Nordisk Skole”.

Hvad er det særlige ved den nordiske skoletradition? Har det grundtvigske og det nordiske et svar på fremtidens udfordringer? Tilmeldingsfrist: 18. januar 2013. Arrangør: Grundtvig Centret m.fl. På grundtvigcentret.dk kan ses et detaljeret program.

31. JANUAR TIL 1. FEBRUAR 2013

De store læser Golf Hotel i Viborg

Konference om læsning på de ældste trin i grundskolen. Mød 13 oplægsholdere, forfattere, anmeldere, fag- og læsekonsulenter m.v.

Se program og tilmelding på viauc.dk/ destorelæser.Tilrettelagt af Center for Undervisning fra UC Nord og VIA-UC. 11.-13. MARTS 2013 Foto Sanne Vils Axelsen

14 frie skoler vil være nordiske

V

il du være med til at forandre? Med de ord inviterede børne- og undervisningsminister Christine Antorini alle De vil gerne være med landets dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser til at EFTERSKOLER: melde sig til Ny Nordisk Skole og skabe et Ranum Efterskole, Dejbjerglund Efterskole, Skals Efterskole, fagligt løft af egen praksis.

Rantzausminde Efterskole, DronDet tilbud fristede i alt syv efterskoler ninglund Efterskole, Fjordvang og syv frie grundskoler, som ved tilmelUngdomsskole og den endnu ikke oprettede True North Efterskole dingsfristens udløb den 20. november Snaptun havde meldt sig i opløbet om at blive blandt de 200 institutioner, som kommer FRIE GRUNDSKOLER: Næstved Fri Skole, Den fri Hestehaveskole, med i første runde Ny Nordisk Skole. I Galten, Skt. Josefs Skole, Roskilde, alt har over 350 institutioner meldt sig.

Klitmøller Friskole, Viborg private Heraf 129 folkeskoler. Uffe Rostrup, Realskole, Den dansk-franske Skole, Velling Friskole. formand for FSL, synes, det er positivt, at der er frie skoler, som har meldt sig. At der ikke er flere, forklarer Uffe Rostrup, hænger måske sammen med, at skoleforeningerne ikke har været særligt offensive med at promovere muligheden. »Jeg synes, det er oplagt for frie skoler at melde sig, fordi tankerne i Ny Nordisk Skole om at lære af hinanden og se på, hvad vi kan blive bedre til, flugter fint med de frie skoler. Jeg håber, at ministeriet i udvælgelsen vil tage hensyn til, at der også kommer frie skoler med i 1. runde«, siger FSL-formanden.

Fristen til næste ansøgningsrunde er den 3. juni 2013. n TKE

Den første danskundervisning ENGAGEMENT OG FAGLIG FORDYBELSE HORNSTRUP KURSUSCENTER, VEJLE

Kurset veksler mellem oplæg, små øvelser og debat. Formål: Sætte fokus på, hvad den gode danskundervisning i indskolingen kræver af såvel lærer som elev. Se hele programmet: www. kursusmarkedspladsen.dk.

Tilmelding senest 1. januar 2013 til: Danmarks Privatskoleforening tlf.

3330 7930 /ah@privatskoleforening.dk.

18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013 Den fri Lærerskole i Ollerup

Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om formiddagen og 10 temaer om eftermiddagen. Se mere på dlf-ollerup.dk .

Hele kurset rummer 40 undervisningslektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra 4.-22. marts.

Tilmeldingsfrist: 21. december 2012 SKOLEÅRET 2012-13

Videruddannelse og kompetenceudvikling VIA UC - Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter VERDEN RUNDT

Dyre privatskoler er gode for det private initiativ F

SL’s politikere argumenterer jævnligt for, at det ikke må blive dyrere at have sit barn på en fri skole, for så vil det kun være de velbjærgede, der har råd. Men måske overser de et klassisk liberalt argument – dyrere privatskoler vil give forældrene incitament til at få en større indkomst.

Tag nu engelske Julie Deane. I 2008 var hun hjemmegående, da hun fandt ud af, at hendes datter blev mobbet i skolen og var blevet smidt på jorden og sparket. Derfor besluttede Julie Deane i samråd med sin mand at flytte datteren til en nærliggende privatskole til en årlig pris på 111.000 kroner.

Problemet var bare, at de ikke havde råd.

Derfor lavede Julie Deane en liste med ideer over måder, hun kunne tjene penge på. En af dem var at starte en virksomhed, der skulle producere traditionelle lædertasker. Med et budget på 6000 kroner og uden business-erfaring begyndte hun at bruge al sin tid på at læse bøger om at drive virksom-

30

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

hed for at få sat gang i produktionen af taskerne. I den første tid solgte hun kun en om ugen, men med flyers hos lokale tandlæger og supermarkeder tog salget pludselig fart. På blot fire år omsætter The Cambridge Satchel Company nu for 120 millioner kroner om året, har 84 ansatte, og taskerne ses jævnligt på skuldrene af britiske celebrities.

Og datteren, hun blev lykkelig for sin nye skole. n UAN

Konsulentens bord

Ajour

S TIPENDI ER måske til dine elever?!

Fra konsulentens bord

➧ MULIGHED FOR ENKELT-FRIDAGE Der kan af og til opstå behov for, at man kan holde en enkeltstående fridag – men hvilke muligheder har man?

Er der tale om dødsfald, bisættelser, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage og andre ”begivenheder i nærmeste familie” er udgangspunktet, at man ikke har fri. Det skal aftales i skolens personalepolitik, om man kan få fri med eller uden løn.

Drejer det sig om frihed til at gå til undersøgelse/ behandling hos læge, tandlæge, speciallæge eller anden behandling i sundhedssystemet, er det Moderniseringsstyrelsens (tidl. Personalestyrelsens) opfattelse, at den ansatte bør have fri med løn, såfremt man ikke selv har indflydelse på, hvornår en behandling skal finde sted.

Forældre har af og til behov for at gå til læge/behandling med deres barn. Her kan omsorgsdagene anvendes.

Ud over brug af omsorgsdage kan man desuden aftale med skolen, at man bruger sine særlige feriedage som enkeltdage.

Hvis man skal købe én dag fri beregnes fradraget således: Årslønnen divideret med 1924 gange med 7,4 (timer).

LÆS SIDSTE FAGLIGT NYT PÅ FSL.DK

STIPENDIER TIL INTERNATIONALE LEJRE I USA Camp Rising Sun-fondene indbyder en dansk dreng og en dansk pige til hhv. drengelejren i Red Hook og pigelejren i Clinton (begge N.Y., USA), sidst i juni-midt i august 2013. Rejse og ophold er gratis. Lejrsproget er engelsk. Ansøgere skal kunne bidrage til lejrenes internationale fællesskab og skal være fyldt 14 år, men må ikke være fyldt 16 år 1. juni 2013. Lærere anmodes om at henlede egnede elevers opmærksomhed på legaterne.

Oplysninger og ansøgningsskema på:

www.risingsun.dk

eller hos udvælgelseskomiteens næstformand Mette Schlütter: stipendie@risingsun.dk.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 8. januar 2013.

O. SIESBYES LEGAT O. Siesbyes Legat kan i 2013 uddele ca. 30.000 kr. i passende portioner

Legatet kan søges af lærere og børnehaveklasseledere, der på ansøgnings- og anvendelses-tidspunktet er ansat ved tilskudsberettigede frie skoler. Legatportionerne kan uddeles som tilskud til kurser og rejser med videreuddannelses-hensigt, hvor fremmedsprog er et element i den ønskede videreuddannelse.

Såfremt der ikke er tilstrækkelige ansøgere til dette formål, kan der endvidere ydes legatportioner til kurser og rejser med andet uddannelsesmæssigt formål.

Ansøgning om legatportioner skal fremsendes pr. mail til siesbye@fsl.dk, og skal være FSL’s sekretariat i hænde senest fredag den 1. marts 2013 kl 10.00.

Legatudvalget

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

31

Ajour

NYT FRA KREDS 2 OG 3 TR-træf 2013 OPLÆGSHOLDER Peter Bredsdorff-Larsen ”De bedste resultater bliver skabt med godt humør”.

OPLÆGSHOLDER Jens Andersen ”Når forandring er et vilkår”.

AFSLUTNING En konsulent fra FSL slutter af med aktuelle TRspørgsmål og ”tjek din lønseddel”.

HVOR Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle.

TIDSPUNKT 4. marts 2013 kl. 15:00. Slut: 5. marts 2013 kl. 13:00 FOR HVEM TR og TR-suppleanter.

TILMELDING senest 19. december 2012 til din egen kreds.

(Kreds 2: bente.moeller.soerensen@skolekom.dk eller kreds 3: www.fsl.dk/kredse/kreds-3).

NYT FRA KREDS 6 Indbydelse til pensionsmøde i kreds 6 Det er med glæde, at vi i kreds 6 kan indbyde dig til pensionsmøde onsdag 23.1. 2013 fra kl. 17.00 til 19.00 i Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød. Pensionsmødet henvender sig i særlig høj grad til lærere, som står for at blive pensioneret indenfor de næste 8-10 år. På mødet vil der være mulighed for at få en generel orientering om pensionsforhold, samt specifikke forhold som knytter sig til pensionsordninger i P25 (grundskolelærer med udligningstillæg), Efterlønskassen (efterskolelærere med udligningstillæg) samt Lærernes Pension (lærere på basisløntrinssystemet).

PROGRAM 17.00 Præsentation og generel beskrivelse af lærerpensionerne 17.45 Specifikke spørgsmål til P25/ Efterlønskassen og Lærernes Pension 19.00 Spisning 20.00 Tak for i aften TILMELDING Af hensyn til bespisning er det vigtigt, at man tilmelder sig til Lotte Gjerulfsen 27128562 / lotte.gjerlufsen@ skolekom.dk senest 17. januar 2013.

32

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

Stilling

MARIE MØRKS SKOLE SØGER NY FORSTANDER

Vores forstander har efter mange år på skolen valgt at gå på pension.

Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. maj 2013.

Skolen Marie Mørks Skole er en traditionsrig skole grundlagt i 1895 i Hillerød. Skolen er en 2-sporet fri grundskole, med ca. 500 børn fra 0. til 10. klasse. Til skolen hører to SFO’er med i alt ca 175 børn.

• Skolen har en engageret medarbejderstab på 62 personer.

• Skolen er under stadig udvikling og er rustet til de udfordringer, der bydes en privat grundskole idag.

• Skolens økonomi er stabil og god.

Skolens kultur Marie Mørks Skole sætter en høj grad af faglighed i centrum, ligesom områder som selvforståelse, almendannelse, fællesskab, demokrati og historisk indblik også er en del af skolens fundament.

• Skolen er præget af overskuelighed, engagement og tolerance i en balance mellem boglige, teknologiske, kreative og sociale ambitioner.

• Vi lægger vægt på at bevare skolens traditioner – herunder morgensang med alle elever samt de årlige sports- og musik-arrangementer.

• Vi fokuserer på sammenhold og en positiv indstilling til livet.

Jobbet og vores forventninger Vi søger en ny forstander med dokumenteret ledererfaring, der kan forestå den pædagogiske, strategiske og administrative ledelse af skolen.

Dine nærmeste kolleger bliver viceforstanderen, afdelingslederen og SFO-lederne, som sammen med dig danner skolens ledelse. I administrationen er ansat en sekretær og en regnskabsfører.

Du skal som leder kunne tage ansvaret for skolens pædagogiske linje og udvikling. Du skal kunne udvise interesse og omsorg for dine medarbejdere og skolens elever. Derudover skal du kunne lytte og træffe afgørelser og skabe gode relationer til forældre og elever. Du skal desuden varetage skolens relationer og interesser udadtil.

Vi forventer, du bliver en samlende og synlig forstander, der agerer med omtanke.

Vi tilbyder Vi tilbyder til gengæld et spændende lederjob i en velfungerende privatskole med glade og energiske elever samt en medarbejderkreds præget af stor faglighed og engagement.

Ansættelsen sker i lønintervallet Dkr. 444.796 - 535.482 (1.4. 2012 niveau). Lønnen fastsættes i forhandling med skolens bestyrelse i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet, Lærerenes Centralorganisation og organisationsaftale mellem Danmarks Privatskoleforening og Frie Skolers Lærerforening.

Du kan finde flere oplysninger på skolens hjemmeside www.mms.dk Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Michael Hoeck på mail munc.hoeck@post.tele.dk eller forstander Bjarke Schmidt på mail bjarke.schmidt@mms.dk Ansøgning stiles til Bestyrelsen og sendes til bestyrelsesformand Michael Hoeck på mail munc.hoeck@post.tele.dk senest den 21. januar 2013. Samtaler forventes gennemført i uge 5.

Stillinger

Gylling Efterskole søger 1-2 lærere Vi tilbyder: • gode kolleger med højt ambitionsniveau • gode undervisningsfaciliteter • et spændende pædagogisk miljø

Vi søger 1 lærer på fuld tid Start: Snarest Arbejdsområde: Tysk samt fag indenfor det humanistiske område, evt specialundervisning.

Stillingen omfatter derudover tilsyn, arrangementer og det med kostskoleformen forbundne arbejde.

Hvem er vi?

En efterskole med 8., 9. og 10. klasse, hvor eleverne trænger til at fokusere på sund kost og større fysisk aktivitet, evt. med henblik på vægttab.

Kongensgaard Efterskoles værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn med rod i den danske folkekirke.

For yderligere oplysninger om skolen henvises til skolens hjemmeside: www.kge.dk Hvad ønsker vi af dig: • Du brænder for at arbejde med unge.

• Du kan tilslutte dig skolens værdier • Du ser vigtigheden af motion og sund livsstil Løn og ansættelsesforhold i henhold til Finansministeriet og Lærernes Centralor. ganisation Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Carsten Jensen tlf. 97891544. kge@kge.dk Ansøgningsfrist den 15. januar 2013.

Besked om samtaler umiddelbart herefter.

Vi er: • en grundtvig-koldsk efterskole • en succesfuld skole for elever med faglige vanskeligheder i dansk og/eller matematik Du har: • lyst til at engagere dig i efterskolelivet • interesse for vores elevgruppe • lyst og evner til samarbejde og udvikling Du kan: • Undervise i nogle af flg. fag: matematik, fysik/kemi, engelsk, gymnastik og herunder spring, valg- og orienteringsfag

Ansøgningen sendes til

Kongensgaard Efterskole Nygårdvej 2, Nr. Nissum, 7620 Lemvig

Læs mere på: www.gylling-efterskole.dk

SKOLELEDER SØGES Vi ønsker en skoleleder: - Med en åben, positiv og anerkendende ledelsesstil, - Som har tillid til at personalet tager ansvar for egne opgaver, og som forstår at motivere dem, - Som har god forretningsforståelse og økonomisk flair, - Som er synlig og tilstedeværende og som også har lyst til at undervise, - Til tiltrædelse pr. 1. juli 2013.

Du ønsker at være skoleleder for en skole: - Hvor et godt socialt miljø er fundamentet for solid indlæring, - Med 220 skoleglade elever og et motiveret personale, der færdes i et trygt læringsmiljø, - Med en engageret forældrekreds og en aktiv bestyrelse.

Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet 408.947 - 490.339 kr.

Hertil kommer pensionsordning. Der kan derudover forhandles et personligt tillæg.

Rekrutteringsprocessen: - Varetages af Curia Management - Ansøgningsfrist 1. januar 2013 - Læs mere om stillingen på: www.curia.dk

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

33

Stillinger

Gylling Efterskole søger forstander/par Du har: • pædagogisk baggrund og indsigt • lyst og evne til at lede i en flad struktur • økonomisk indsigt og overblik

Vi er: • et engageret og nærværende personale • en skole med grundtvig-koldsk menneskesyn • en skole med stærk økonomi og gode faciliteter

Vi tilbyder: • en succesfuld efterskole for 120 elever • en skole hvor eleverne lykkes • en skole med høj faglighed og lyst til udvikling

Læs mere på: www.gylling-efterskole.dk

Forstander til Bøvling Idrætsefterskole Bøvling Fri- og Idrætsefterskole søger – som en del af et planlagt generationsskifte – en ny forstander til Idrætsefterskolen med tiltrædelse 1. august 2013 Skolen er en kombineret skole med en leder for friskolen og en forstander/leder for idrætsefterskolen. Begge lederjobs er selvstændige.

Et godt og tæt samarbejde imellem lederne er vigtigt. Skolens idégrundlag er grundtvig-koldsk. Skolen har også et samarbejde med Bøvling Valgmenighed og Bøvling Børnehus.

Idrætsefterskolen har plads til 72 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Skolen vægter gymnastikken højt sammen med et højt fagligt niveau.

Vi ønsker en forstander: • der kan lide unge mennesker, og sammen med de øvrige ansatte, kan give de unge et fundament, de kan bruge i deres videre liv og uddannelse.

• der kan styrke skolens profil og fastholde skolen på landkortet over de bedste gymnastikefterskoler i landet.

• der har erfaring med ledelse, administration og økonomi evt. inden for skoleverdenen.

• som kan sætte visionære mål, realisere dem og samtidig holde fokus på trivsel og velvære, samt fastholde den gode kommunikation mellem de ansatte og skolens bagland.

• der kan videreføre og udvikle skolens traditioner og undervisningsprofil.

34

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

Vi kan tilbyde: et job på en velfungerende efterskole, hvor du har mulighed for at præge skolens virke i samarbejde med engagerede og loyale ansatte og bestyrelse.

Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 426.208,21 - 499.632,34 (1. april 2012).

Ansættelsesforløb Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af relevante bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden d. 18. januar 2013 kl. 12 til bestyrelsesformand Peder Frølund Buch på peder@hornvarefabrikken.dk Med udgangspunkt i din ansøgning og visioner for skolen vil du herefter blive indkaldt til en samtale i uge 6. Det kan komme på tale med to samtaler.

Uddybende informationer om eller besøg på Bøvling Idrætsefterskole får du ved at henvende dig til forstander Kristian Andersen (info@bi-efterskole.dk / 2144 3405), bestyrelsesformand Peder Frølund Buch (peder@hornvarefabrikken.dk / 2241 3527), næstformand Jørn Holm Larsen (kyllinghus@hotmail.com / 2191 8903).

Besøg også vores hjemmeside på www.bi-efterskole.dk

Annoncer

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

FÆRDIG MED SKOLEN?

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist.

Læs eller download den på fsl.dk/foldere.

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.

TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

WWW.LPPENSION.DK

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

Christianslyst er beliggende ca.

45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktiviteter i Sydslesvig/Sønderjylland.

Sæt din annonce i Frie Skoler og bliv set af 10.000 læsere

CHRISTIANSLYST Lejrskole og Kursuscenter Nottfeld · D-24392 Süderbrarup Tlf. 0049 4641 92229 Fax 0049 4641 922229 christianslyst@sdu.de www.christianslyst.de

Kontakt: ac@ac-annoncer.dk eller ring 86 28 03 15

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

35

Debat Ny viden

Af Mikkel Hvid· mhv@frieskoler.dk

• Netop nu uddeler TrygFonden gratis hjertehjælp til skolerne. Du skaffer materialet ved at klikke dig ind på http://www.hjertestarter. dk/Service-Pages/bestiltil-skoler • Du kan også downloade Hjerteforeningens app ”Red liv”

Tryk til på hjertet De fleste, der overlever et hjertestop, har brækkede ribben

B

are gør dit bedste. Og gør det hurtigt.

Så enkelt lyder rådet fra Hanne Balle, som er Hjerteforeningens ekspert i førstehjælp. »Du kan ikke gøre noget forkert. Det værste, du kan gøre, er at lade være«, siger hun.

Hanne Balle peger på, at kun en tiendedel af dem, som får et hjertestop uden for sygehuset, overlever. Men dem, som får førstehjælp, har to-tre gange så stor sandsynlighed for at leve videre, som dem, der ikke fik det.

plement til førstehjælpen, og hvis du hurtigt kan få fat på en, er det en god ide. Men sørg for at komme hurtigt i gang med førstehjælpen, det er det vigtigste.

Hvis du får fat i en hjertestarter, skal du følge dens instruktioner. Og lad den sidde på, indtil ambulancen kommer, også hvis personen vågner op inden. Hjertestarteren fungerer som en sort boks og registrerer personens hjertearbejde, og informationerne i den kan være værdifulde for hjertelægerne.

Lad blodet rulle Når hjertet stopper, kommer der ingen ilt til kroppens mange organer, og få minutter uden ilt kan give kroppen – og især hjernen – varige skader. Det er altså vigtigt, at komme hurtigt i gang.

Målet med førstehjælpen er derfor også at føre ilt rundt i kroppen. Og det sikrer hjertemassagen og det kunstige åndedræt. Massagen pumper blodet rundt, kunstigt åndedræt ilter blodet ved at fylde lungerne, siger Hanne Balle. »Målet med hjertemassagen er ikke, at få hjertet til at slå igen. Målet er at holde blodcirkulationen i gang«, siger hun.

De lever med smerten Ifølge Hanne Balle er mange for forsigtige, når de skal hjælpe.

De masserer ikke hårdt nok, og hvis du ikke trykker til, bliver blodet ikke presset ud i kredsløbet. »Du skal presse hårdt. Det betyder ikke så meget, hvor du helt præcist presser, bare du presser til sådan cirka midt på brystkassen«.

Hanne Balle fortæller, at de fleste af dem, som overlever et hjertetilfælde, har et eller flere brækkede ribben. Men de overlevede.

Hjertestarterne supplerer Hanne Balle understreger samtidig, at hjertestartere er et sup-

36

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

Hjertehjælp trin for trin 1) Rusk og råb for at tjekke, om personen er ved bevidstheden 2) Råb på assistance. Ring 112 eller få andre til det 3) Lyt, mærk og se, om personen trækker vejret. Skub personens hage væk fra brystkassen for at sikre luftvejene 4) Hvis personen ikke er ved bevidstheden og ikke trækker vejret stabilt og ubesværet, skal du give hjerte massage. Og hvis du er i tvivl: Giv hjertemassage 5) Placer din ene håndryg midt på personens brystkasse på højde med brystvorterne, placer din anden hånd oven på hånden, så du fletter fingrene 6) Pres hårdt ned 30 gange hurtigt efter hinanden. Pres i rytmen til Bee Gees ”Staying alive” – cirka to pres per sekund.

7) Hold en pause med hjertemassagen, og pust to gange luft ind i personens lunger, så de bliver fyldt (kunstigt åndedræt). Hvis du ikke kan eller vil give indblæsnin ger, så giv hjertemassage uden pause 8) Skift mellem 30 tryk og to pust, indtil personen vågner, eller ambulancefolkene tager over 9) Husk: Gå hurtigt i gang med massagen, tryk hårdt og bliv ved

Illustration Istock

Få gratis førstehjælpskursus

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10

redaktionen@frieskoler.com

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.dk

Mikkel Hvid (MHV) · journalist

mhv@frieskoler.dk

Maria Larsen (MLA) · journalist

mla@frieskoler.dk

Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør

uan@frieskoler.dk

Christina Ann Sydow · grafisk design

csy@frieskoler.dk ABONNEMENT

LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse.

Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk.

Forsendelse: 28 kr.

UDGIVELSER Nr. 8 - 14. januar / Nr. 9 - 4. februar 2013

Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 29910478

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Hans Erik Hansen, T: 74532886

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference.

Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.

Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@fsleder.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

37

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

Se, hvad der venter Som skoleleder på Amager Lilleskole i 1980’erme og start 90’erne og sekretariatsleder for Lilleskolerne siden 1994 følger 58-årige Peter Højgaard Pedersen det frie skoleområde tæt. Og når han zoomer krystalkuglen ind på 2013, dukker en række klare dagsordner ud af tågerne.

P

eter, hvad kommer de frie skoler til at opleve i det nye år? »Jeg ser rigtig store udfordringer, men også store muligheder i det kommende år, og de vil vise sig inden for fire områder. For det første vil det blive vigtigt, hvordan hele inklusionsprojektet rulles ud på skolerne. Her kommer til at ske en masse forandringer, som bliver tydelige i hverdagen. For det andet vil den måde, vi tænker og organiserer lærernes arbejde på, stå til debat. For det tredje vil skolernes økonomi stadig være stram, og for det fjerde vil de frie skolers sociale ansvar fortsat stå højt på dagsordenen«.

Det var udfordringerne, hvor er mulighederne? »Nej, sådan tænker jeg det ikke. Der er en række dagsordner, men du kan ikke sige, om det er udfordringer eller muligheder. Om det bliver det ene eller det andet afhænger i vidt omfang af, hvordan skolernes takler og håndterer dagsordenens punkter. Der er altid muligheder, selv om det ser svært ud. Selv i en økonomisk presset tid«.

Foto Lilleskolerne

Så du aner faktisk lidt lys i denne mørke tid? »Bestemt. Jeg hører faktisk en række positive undertoner i den debat, som kører i øjeblikket. Jeg oplever, at debattørerne og de politiske aktører vil det godt for børnene – og det, synes jeg jo, er rigtig positivt – men jeg oplever også, at de har et oprigtigt ønske om at give lærerne mulighed for at udfolde deres potentialer. Så jeg vurderer, at situationen er mere håbefuld, end den har været det i mange år«.

Håbefuld, ligefrem? Hvor ser du det? »Den hetz mod lærerne, som vi har været vidner til i mange år, tager af i øjeblikket. I hvert tilfælde lokalt og på skoleniveau er vi ved at genvinde en del af respekten for skolen og lærerne. Det synes jeg, er tydeligt. Jeg er usikker på, om ændringen er så stærk, at den mere positive holdning også slår igennem i medierne, men lokalt viser den sig. Og skolerne og lærerne kan selv gøre noget for at styrke tendensen«.

Hvad kan skolerne gøre? »De kan være med til at tale skolen og lærerne op. Og jeg håber meget, at skolerne – gerne på tværs af skoleformerne – vil gå sammen og fortælle historier om skolen, som ikke bare handler om problemer og pengemangel og arbejdstid, men historier som styrker skolen og lærerne. Skolerne kan fx knytte an til den annoncekampagne, skoleforeningerne kører i medierne.

Kampagnen kører snart igen, og det kan være en god anledning for at tale skolerne lidt op«. n

38

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17 . D E C E M B E R 2 01 2

Foreningen mener

Af Søren Vogth Hansen, formand for kursusudvalget, Frie Skolers Lærerforening

Vi er OK ”D

et er os med overenskomster og faglige fællesskaber”, lyder en af overskrifterne i ”Er du OK ?”-kampagnen, som knap 100 faglige organisationer i LO og FTF har sat i gang. Og som en del af FTF er Frie Skolers Lærerforening (FSL) selvfølgelig med. Vores budskab er blandt andet at synliggøre, hvorfor det er vigtigt at have en overenskomst.

Overenskomsten sikrer din løn, arbejdstid, ferie, barsel, pension og mange andre goder, som ikke er naturgivne eller besluttet af Folketinget.

Via Lærernes Centralorganisation sidder vi, altså FSL, med ved bordet.

Som medlem af FSL har du også mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Forud for aftaleforhandlingerne afholder alle kredsene kravopstillingsmøder for medlemmer, hvor netop du

»Gennem dit medlemskab er du med til at tage ansvar – for dig selv, for dine kolleger, og i sidste ende også for samfundet«.

kan fremføre din mening og være en del af vores faglige fælleskab. Ligeledes kan du som medlem på din skole fremføre dine krav over for din tillidsrepræsentant (TR) til de lokale forhandlinger.

Hele dette forløb kaldes ”Den danske model”. Det er fagforeningen/TR, der forhandler med arbejdsgiveren. Overordnet betyder det også, at staten så vidt muligt ikke blander sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe parterne er i stand til at løse problemerne selv.

Det er noget ganske særligt for det danske arbejdsmarked og er misundt mange steder i verden. ”Den danske model” forudsætter stærke og repræsentative organisationer, og at parterne udviser ansvarlighed over for de aftaler, de indgår. Vi har desværre oplevet, at det ikke altid hænger sådan sammen, men alt i alt er det en god måde at forhandle på.

Men ”Den danske model” er ikke naturgiven, selv om den har eksisteret siden ”Septemberforliget” fra 1899.

Den er under pres. Først hørte vi om en utidig sms fra finansminister Corydon under de svære forhandlinger i SAS. Endnu værre er det for os lærere nu, hvor Finansministeriet og Kommunernes Landsforening tilsyneladende er

blevet enige om overenskomstkravene på det kommunale område. Tydeligt med henblik på at finde besparelser i lærernes arbejdstid for at finansiere den nye folkeskolereform. Det vil højst sandsynligt få en afsmittende effekt på vores egne forhandlinger inden for de frie skoler på det statslige område.

Med udsigt til massivt pres på lærernes arbejdstid er det essentielt, at vi står stærkest muligt forud for de kommende overenskomstforhandlinger. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, som kan blive endnu stærkere, hvis vi får dem med, som i dag ikke er med i foreningen. Gennem dit medlemskab er du med til at tage ansvar – for dig selv, for dine kolleger og i sidste ende også for samfundet.

Så som medlem af FSL er du OK. Med disse ord vil jeg på FSL's vegne ønske alle medlemmer en god jul samt et godt nytår. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 7 · 17. D E C E M B E R 2012

39

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(17228 · BureauLIST.dk) FRS7-2012

Engelsk · 3.-9. klasse

A Piece of Cake • Har du bog, har du web!

• Opgaver til interaktive tavler • Cooperative Learning

Fokus på læring i den digitale verden Med A Piece of Cake er it integreret i undervisningen.

Når du køber en bog, får du automatisk adgang til systemets website med interaktive opgaver, film, lyd, kopiark og links til både elev og lærer samt opgaver til din interaktive tavle.

Har du bog, har du web!

alinea.dk · tlf.: 3369 4666